Referat: 20. februar 2024 kl. 15:30
Deltagere
- Kristian Andersen
- Lennart Qvist
- Jens Jacob Østergaard
- Niels Rasmussen
- Jakob Agerbo
- Hans Østergaard
- Søren Elbæk
Referat
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Kopier link til punktet - Print
2LUKKET PUNKT: Ejendomssag
Sagsnr: 24-003120
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler at byrådet godkender,
- at det er muligt, at de pågældende arealer eksproprieres til fordel for tredjemand, såfremt realisering ikke kan ske ved frivillig aftale,
- at kommunen vil træffe principbeslutning om, at ekspropriation vil blive igangsat, såfremt en frivillig aftale ikke kan indgås,
- at Ole Nyholm Knudsen udpeges til at deltage i en eventuel åstedsforretning.
Kopier link til punktet - Print
3: Nedlæggelse af fonden Fiskeriets Hus
Sagsnr: 24-003886
SagsfremstillingFiskeriets Hus i Hvide Sande og Ringkøbing Fjord Museer har siden december 2021 arbejdet for en sammenlægning af de to museer med Ringkøbing Fjord Museer som den fortsættende virksomhed. Der er indgået samarbejdsaftale mellem de to museer med henblik på en sammenlægning.
Bestyrelsen i fonden for Fiskeriets Hus har derfor søgt Erhvervsstyrelsen om tilladelse til likvidation af fonden den selvejende institution Fiskeriets Hus med henblik på at udlodde de af Fiskeriets Hus' tilhørende aktiver til den selvejende institution Ringkøbing Fjord Museer.
Fondens vedtægters §8 foreskriver, at fondens likvidation er betinget af, at både Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland forudgående definitivt har afslået tilbuddet om, at overtage fondens faste ejendom og formue mod at videreføre driften af museet.
Bestyrelsen for Fiskeriets Hus har derfor henvendt sig til kommunen med henblik på, at få afklaret kommunens ønske om at overtage Fiskeriets Hus.
Erhvervsstyrelsen har i brev af den 7. februar 2024 givet bestyrelsen for Fiskeriets Hus frist til den 26. februar til at få afklaret hhv. kommunens og regionens ønske om at overtage Fiskeriets Hus. På denne baggrund starter sagen i Økonomiudvalget inden afgørelse i Byrådet.
Fondens formål er at fortælle om fiskeriets historie i Hvide Sande. Fonden har hidtil indsamlet genstande for at fortælle historien, men har ikke de tilstrækkelige ressourcer til at formidle eller bevare disse genstande forsvarligt for fremtiden. Fonden mangler såvel økonomiske ressourcer som faglige og konserveringsmæssige kompetencer og ressourcer.
Formidlingen foregår i egne bygninger fra 1992, opført med træfacader. Det var et valg af overflader og konstruktioner, der kræver omhyggelig og vedvarende vedligeholdelse pga. hårdt og aggressivt miljø tæt på havet.
Fiskeriets Hus har siden åbningen på trods af et pænt besøgstal haft en drift, der kun akkurat løber rundt.
Driften har tilmed de seneste fem år udvist et negativt resultat, hvorfor der ikke har været økonomi til de nødvendige vedligeholdelses tiltag, men blot akutte og nødvendige små reparationer
Fonden står derfor nu over for en ikke ubetydelig bygningsopgave med renovering/udskiftning af facader og bærende konstruktioner.
Det indskrænkede økonomiske råderum har også begrænset mulighederne for udvikling, fornyelse og gentænkning af udstilling og formidling.
Bestyrelsen for fonden anfører, at en overførsel til Ringkøbing Fjord Museer af fondens aktiver vil underbygge og styrke Fondens formål og vil kunne tilføre de nødvendige økonomiske og faglige ressourcer til udvikling og gentænkning af fremtidens Fiskeriets Hus.
Ringkøbing Fjord Museer har siden 2006 varetaget formidling af beslægtede historier på Abelines Gaard lige syd for Hvide Sande og ved Lyngvig Fyr lige nord for Hvide Sande, hvorfor museet allerede har meget viden om og stor interesse i de samme historier, som er relevante for Fiskeriets Hus.
Museet har siden 1990'erne også i formålet været et økomuseum, der har gjort historien levende blandt andet gennem stort fokus på aktivitetsbåren formidling. Det ligger derfor naturligt indenfor museets formål at overtage de formidlingsaktiviteter der foregår i Fiskeriets Hus.
Museet har siden 2021 haft en samarbejdsaftale med Fiskeriets Hus, og har i perioden varetaget en del af Fiskeriets Hus opgaver indenfor formidling, bevaring, skoletjeneste og også deltaget i lokalsamfundet. Desuden har museet i perioden varetaget den primære markedsføring og online tilstedeværelse af Fiskeriets Hus.
Museets bestyrelse skrev i 2020 i sin udviklingsplan at man på sigt ønskede at være tilstede i Hvide Sande og have endnu større fokus på vestkysthistorierne. Museets bestyrelse har indgået ovennævnte samarbejdsaftale med henblik på at det på sigt kunne blive aktuelt at videreføre aktiviteterne i Fiskeriets Hus som en del af museets naturlige virke og ansvarsområde.
Museet kan varetage bygningsvedligehold i Fiskeriets Hus som en del af museets driftsansvar. Museet kan ikke varetage akvariedrift i samme omfang som hidtil, men kan i nedskaleret omfang eller på andre måder end i egentlige akvarier varetage den del, der er beskrevet i vedtægterne for Fonden ift. at vise udvalgte hjemmehørende arter.
Lovgrundlag og juridisk vurderingVedtægterne for Fonden den selvejende institution Fiskeriets Hus §8.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler til byrådets godkendelse, at kommunen ikke ønsker at overtage driften af Fiskeriets Hus, og desuden anbefaler en udlodning af fondens aktiver til Ringkøbing Fjord Museer ved fondens likvidation.
- Fiskeriets Hus - vedtægter for Fonden den selvejende institution Fiskeriets Hus
- Fiskeriets Hus - 07.12.23 - brev til Erhvervsstyrelsen
- Bilag til brev til Erhvervsstyrelsen 26.01.2024 - Samarbejdsaftale FH og RSM
- Svar fra Erhvervsstyrelsen 8.12.23 Anmodning om redegørelse for likvidation, Fonden den selvejende institution Fiskeriets Hus
- Brev til Erhvervsstyrelsen 26.01.2024
- Bilag til brev til Erhvervsstyrelsen 26.01.2024 - Anmodning om likvidation af Fonden Fiskeriets Hus
- Revisorudtalelse 240124
- Bilag til brev til Erhvervsstyrelsen 26.01.2024 - regnskab for Fiskeriets Hus
- Referat Styrelsesmøde 26.10.2021 Ringkøbing Fjord Museer
- Bilag til brev til Erhvervsstyrelsen 26.01.2024 - Ref. af bestyelsesmøde den 23. januar 2024
- Svar fra Erhvervsstyrelsen 07.02.24 Anmodning om supplerende oplysninger, Fiskeriets Hus
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.