Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

• Kristian Andersen ()
• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetopfølgning pr. 31.10.2023

Sagsnr: 22-025589

Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023. De overordnede tal fremgår nedenfor, hvorefter en mere detaljeret gennemgang følger. Afvigelserne er opgjort i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler fra 2022.

På det skattefinansierede område er driftsudgifterne 49,9 mio. kr. højere end korrigeret budgettet ekskl. overførsler. Afvigelsen skal ses i sammenhæng med, at kommunen har modtaget en midtvejsregulering på netto 67,7 mio. kr., hvor kommunen modtager tilskud til lovændringer (DUT), udgifter til fordrevne ukrainere, konjunkturbestemte merudgifter på overførselsudgifter samt pris- og lønregulering.

Skattefinansierede anlægsudgifter viser merudgifter på 4,4 mio. kr., der består af et forventet merforbrug på 10,4 mio. kr. vedrørende ordinære anlæg og 6,0 mio. kr. i mindreudgifter vedrørende Jordforsyningen.

På det skattefinansierede område forventes samlet set et merforbrug på 27,8 mio. kr., hvilket er 54,3 mio. kr. højere end korrigeret budget ekskl. overførsler.

På det brugerfinansierede område forventes en merindtægt på 2 mio. kr. vedrørende drift, mens anlægsudgifter viser et merforbrug på 3 mio. kr. Dette giver et samlet resultat på 1 mio. kr. i merudgifter på det brugerfinansierede område.

Det bemærkes i øvrigt, at

• den langsigtede likviditet ekskl. deponerede midler udgør 252,1 mio. kr. pr. 31. oktober 2023
• befolkningstallet pr. 1. august 2023 er 56.177, heraf udgør 437 ukrainske flygtninge.

En nærmere specifikation fremgår i de følgende afsnit.

Driftsafvigelser på udvalgsniveau

Budgetopfølgningen er foretaget i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler.

Nedenfor fremgår afvigelser på de skattefinansierede og brugerfinansierede driftsudgifter pr. 31. oktober 2023.

Budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2023 viser et forventet merforbrug på 49,9 mio. kr. fordelt med 27,7 mio. kr. på de centrale områder og 22,2 mio. kr. på de decentrale områder. Af det samlede merforbrug forventes 10,1 mio. kr. finansieret af overførte midler og jf. ovenfor er kommunen tilført finansiering via midtvejsreguleringen, som kan dække udgifterne.

I det forventede regnskab indgår serviceudgifter i forbindelse med fordrevne fra Ukraine på 10,3 mio. kr., hvoraf kommunen er blevet kompenseret for størstedelen af udgifterne over bloktilskuddet.

Det brugerfinansierede område forventer et mindreforbrug på 2,0 mio. kr.

Serviceudgifterne, som er en betydelig del af driftsudgifterne og som kommunerne styres stramt på af staten, viser på nuværende tidspunkt et merforbrug på 18,5 mio. kr. i forhold til det justerede sigtepunkt inkl. kompensation ifm. fordrevne fra Ukraine.

For at reducere merforbruget er der igangsat handleplaner for decentrale enheder med merforbrug.

Social- og Sundhedsudvalget har på mødet i november effektueret administrationens forslag til at nedbringe det centrale merforbrug på handicapområdet med 3,4 mio. kr., hvilket vil afspejles i kommende budgetopfølgning i Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningen vil samtidig påvirke det decentrale merforbrug med 1 mio. kr. i merudgifter, da ét af finansieringsforslagene vedrører midler fra en decentral enhed.

En redegørelse for de centrale og decentrale afvigelser pr. 31. oktober 2023 på udvalgsniveau fremgår nedenfor. Referencer til seneste centrale afvigelser vedrører opfølgningen udarbejdet pr. 30. september 2023 og referencer til de decentrale områder vedrører budgetopfølgningen pr. 31. juli 2023 forelagt ØU og Byrådet i september.

• Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 9,3 mio. kr., hvilket er en forbedring på 4,7 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning.

Mindreforbruget skyldes primært, at Ejendomscenteret pt. forventer mindreudgifter for 10,4 mio. kr. på grund af faldende energiudgifter. Ved seneste opfølgning forventedes mindreudgifter på 7,7 mio. kr.

• Social- og Sundhedsudvalget forventer et samlet merforbrug på 22,7 mio. kr., hvoraf 14,7 mio. kr. vedrører de decentrale enheder.

Sundhed og Omsorg

Sundhed og Omsorg forventer et samlet mindreforbrug på 4,9 mio. kr. vedrørende det centrale område, hvilket er en forbedring på 0,2 mio. kr. i forhold til seneste centrale opfølgning. Ændringen skyldes en yderligere forbedring på 1,2 mio. kr. vedrørende visiterede timer, hvor der er modtaget merindtægter på kendte borgere. Pleje og Omsorg forventer et mindreforbrug på 2,4 mio. kr., hvilket er 1 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning. Ændring skyldes, at der er et stigende behov for vagter på ældrecentre.

På det decentrale område forventes merforbrug på 11,3 mio. kr., hvilket er 3,6 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning.

For ældrecentre og integrerede ordninger forventes et samlet merforbrug på 3,2 mio. kr., der er 2,5 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning, Stigningen skyldes dels udfordringer med at dække vagter således, at eksterne vikar har været nødvendige. Herudover forventes et merforbrug på sygeplejeartikler samt ansættelse af en ekstra nattevagt på grund af kompleksitet, borgersikkerhed og arbejdsmiljø.                    

På Hjemmeplejen (inklusiv hjemmesygeplejen) og Akutfunktion forventes et samlet merforbrug der er 2,3 mio. kr. højere end ved seneste decentrale opfølgning. Merforbruget skyldes, at hjemmeplejen er mærket af udfordringer med rekruttering, sygemeldinger samt store udsving i visiterede timer, mens akutfunktionen forventes at genere et merforbrug så længe enheden ikke er etableret på samme matrikel.

Endeligt forventer øvrige enheder et merforbrug, der er 1,1 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning, der primært skyldes udgifter til elever forventer et mindreforbrug.

Handicap og Psykiatri

Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 13 mio. kr. hvilket er 8,1 mio. kr. højere end den seneste centrale opfølgning. I det forventede merforbrug har der tidligere været indregnet en forudsætning om, at Myndighed realiserer en nedgang i forbruget på 15 mio. kr. ved sagsgennemgang og effekt af strategiarbejdet. Aktuelt forventes det, at Myndighed kan realisere 9,8 mio. kr. inkl. refusion fra staten. Da de sidste 5,2 mio. kr. ikke forventes realiseret, er merforbruget steget tilsvarende. Herudover har der været en ændring i visitationer, der har givet en yderligere merforbrug på 2,9 mio. kr.

På det decentrale område forventer Handicap og Psykiatri et merforbrug på 3,4 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,8 mio. kr. Ændringen vedrører primært Handicapområde Syd, hvor områdets botilbud forventer et merforbrug, der er 0,8 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning. Handicapområde Nord forventer et merforbrug, der er 0,4 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning. Herudover forventer psykiatriområdet yderligere mindreudgifter på 0,3 mio. kr. end ved seneste opfølgning.

Udvalget har på mødet i november effektueret administrationens forslag til at nedbringe det centrale merforbrug med 3,4 mio. kr., hvilket vil afspejles i kommende budgetopfølgning på udvalgsområdet. Beslutningen vil samtidig påvirke de decentrale merforbrug med 1 mio. kr. i merudgifter, da ét af finansieringsforslagene vedrører midler fra en decentral enhed.

• Beskæftigelsesudvalget forventer et merforbrug på det centrale område på 13,2 mio. kr., hvilket er 1,9 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning. I det samlede merforbrug indgår der udgifter ifm. ukrainske flygtninge på 8 mio. kr.

Ændringerne skyldes dels, at der pt. forventes en stigning i mindreforbruget på 4 mio. kr. vedrørende sygedagpengeområdet samt et mindreforbrug på 1 mio. kr. vedr. de kommunale beskæftigelsesindsatser. Herudover forventes en højere merforbrug vedr. pensioner på 2 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning, et fald på 0,4 mio. kr. i mindreforbruget vedr. tilbud til udlændige, samt at der på flexjobområdet er indarbejdet en stigning på 0,7 mio. kr. i merforbruget.

• Teknik og Miljøudvalget forventer et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. Ved seneste opfølgning forventedes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr.

På det skattefinansierede område forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket er 1 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning. Ændringen vedrører vejdrift, hvor der forventes et mindre forbrug på 2 mio. kr. på kollektiv trafik, hvilket er 1 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning.

Afvigelsen på det brugerfinansierede område er lig seneste opfølgning, hvor der forventedes mindreudgifter på 2,0 mio. kr. vedrørende indsamling af genanvendelige materialer.

• Børne- og Familieudvalget forventer et samlet merforbrug på 17,4 mio. kr. Afvigelsen ved sidste opfølgning var et samlet merforbrug på 14,3 mio. kr. I det samlede merforbrug indgår udgifter ifm. ukrainske flygtninge på 3,1 mio. kr.

Børn og Familie

Børn og Familie forventer et merforbrug på det centrale område på 11,7 mio. kr. hvilket er lig forventningen ved seneste opfølgning.  I forhold til seneste opfølgning forventes en stigning på 0,6 mio. kr. i merudgifter vedrørende anbringelser. Dette udlignes af, at der forventes en stigning i mindreforbruget på 0,5 mio. kr. vedrørende sikrede institutioner samt 0,1 mio. kr. vedrørende merudgiftsydelser.

Børn og Familie har fremlagt en investeringsstrategi, hvor forventningen til investeringsstrategien er, at der fremadrettet bliver skabt balance mellem budget og regnskab.

På det decentrale område, forventer Børn og Familie et merforbrug på 0,8 mio. kr. Ved seneste decentrale opfølgning forventedes et merforbrug på 0,7 mio. kr. Ændringen kan primært henføres til Den kommunale tandpleje, der forventer et merforbrug der er 0,4 mio. højere end ved seneste opfølgning, mens Udrednings- og Behandlingsteamet har nedbragt det forventede forbrug med 0,3 mio. kr.

Dagtilbud og Undervisning

Dagtilbud og Undervisning forventer et merforbrug på i alt 4,9 mio. kr., hvilket er 3 mio. højere end ved seneste opfølgning.

På det centrale område er mindreforbruget faldet med 0,5 mio. kr. til et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Ændringen skyldes blandt andet et fald i mindreforbruget på 1,0 mio. kr. til det specialiserede område pga. flere elever på specialenhederne i og udenfor kommunen. Herudover forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr. som følge af flere børn i privatinstitutioner (dagtilbud) samt 0,7 mio. kr. i mindreforbrug/merindtægt vedrørende mellemkommunale betalinger som følge af større afregning til andre kommuner.

På det decentrale område forventer Dagtilbud og Undervisning et merforbrug på 6,7 mio. kr., hvilket er 2,5 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning.

Merforbruget vedrører primært folkeskoler og specialskoler, der forventer et merforbrug på 6,5 mio. kr., hvilket er 2,2 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning samt Dagtilbud, der forventer en stigning i merforbruget på 0,4 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning. Merforbruget er fordelt på mange institutioner.  

• Kultur- og Fritid forventer et merforbrug på 4,3 mio. kr. hvilket er lig seneste opfølgning.

Merforbruget finansieres af overførte midler.

• Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget forventer et merforbrug på 1,3 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. lavere i forhold til seneste opfølgning.

Det øgede merforbrug vedrører vækstpuljerne, hvor udvalget har bevilget et forbrug af overførte midler, samt at der på klimaområdet pt. forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., idet der spares op til kommende projekter i 2024.

Anlæg

I nedenstående tabel fremgår forventet regnskab vedrørende anlægsprojekter i 2023.

Det korrigerede budget er eksklusiv anlægsoverførsler. Der er overført 208,8 mio. kr. fra 2022 til 2023.

Anlæg pr. 31. oktober 2023 viser et samlet forventet merforbrug på det skattefinansierede område på 10,4 mio. kr. ift. korrigeret budget ekskl. overførsler. Det skyldes blandt andet at flere projekter løber over flere år og finansieres af overførte midler. Omvendt er der netto ikke sket den store anvendelse af de overførte midler fra 2022.

Renovationsområdet forventer et merforbrug på 3,0 mio. kr. ift. korrigeret budget ekskl. overførsler. Merforbruget vedrører primært henteordningen, der forventes afsluttet i 2023 og finansieres af overførte midler.

Finansielle poster (skatter, tilskud & udligning, renter mv.)

I nedenstående tabel fremgår budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 vedrørende de finansielle poster.

Budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2023 viser, at der ikke er afvigelser mellem forventet regnskab og korrigeret budget ekskl. overførsler.

Jordforsyning

Nedenfor fremgår budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 for jordforsyningsområdet.

På jordforsyningsområdet forventes mindreindtægter på 5,5 mio. kr. i forhold til den budgetlagte indtægt. Der forventes ikke væsentlige indtægter i 2023, da der pt. ikke er efterspørgsel på byggegrunde og erhvervsjord.

Der forventes mindreudgifter på 11,5 mio. kr. til byggemodning, da hovedparten af udgifterne i flere projekter forventes placeret i 2024.

Samlet set forventes et netto mindreforbrug på 6 mio. kr. på jordforsyningsområdet.

Befolkningstal

Nedenstående graf viser befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2020, 2021, 2022, 2023 samt prognosen for 2024 inkl. forventede ukrainske flygtninge.

Befolkningstallet er i 2020 faldet med 412 borgere. I 2021 er befolkningstallet steget med 21 borgere, og i 2022 steg befolkningstallet med yderligere 145 borgere.

Pr. 1. november 2023 er befolkningstallet i kommunen 56.177, hvilket er en nettostigning på 7 borgere i løbet af oktober måned, og et fald på 171 borgere siden 1. januar 2023.

Ringkøbing-Skjern Kommune har pr. 1. november 2023 aktuelt bopælsregistreret 437 ukrainske flygtninge, hvoraf 76 ukrainske flygtninge (netto) er registreret i 2023. Der var tidligere en forventning om, at der indrejste 300 ukrainske flygtninge i løbet af 2023.

Der ses en større grad af udrejser end forventet ifm. flygtninge fra Ukraine. Aktuelt er der 223 ukrainske flygtninge, der er udrejst fra Danmark igen.

Befolkningsprognosen udarbejdet i 2023 estimerer et folketal pr. 1. januar 2024 på 56.444 borgere, heri indgår en tilflytning af 300 ukrainske flygtninge i løbet af 2023. Forventningen til flygtninge fra Ukraine er baseret på de seneste 6 måneders flyttehistorik før prognosens udarbejdelse i juni.

Likviditeten

Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse, kommunerne bliver målt på af ministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 12 måneder – denne må aldrig blive negativ.

Figuren nedenfor viser udviklingen fra primo 2020 til og med 31. oktober 202 3. Den blå kurve viser den gennemsnitlige likviditet ekskl. deponerede midler, som pr. 31. oktober 2023 udgør 252,1 mio. kr. (”fri likviditet”). Den orange kurve viser den gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler, som pr. 31. oktober 2023 udgør 360,3 mio. kr.

Deponerede midler omhandler primært udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, som frigives over 10 år med 1/10 årligt. Kommunen har aktuelt deponeret 98,4 mio. kr.

Faldet i den gennemsnitlige likviditet skyldes primært regnskabsresultatet for 2022, som indebar et samlet kasseforbrug på 25 mio. kr. og hvor nogle udgiftsområders resultat først får fuld indvirkning på den gennemsnitlige likviditet i løbet af 2023.

Ingen bemærkninger.

Ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Ingen bilag.

Taget til efterretning.

• Kristian Andersen ()
• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Ringkøbing Fjernvarmeværk - Ansøgning om kommunegaranti på op til 120 mio. kr.

Sagsnr: 23-023696

Ringkøbing Fjernvarmeværk har den 25. oktober 2023 fremsendt ansøgning om kommunegaranti for lån på op til 120 mio. kr. til finansiering af etablering af nyt flisværk på Thorsvej 3, Rindum med tilhørende internt ledningsnet, samt om-/tilbygning af det eksisterende varmeværk på Isagervej 41, Rindum.

Aktuelt er projektets maskindel sendt i udbud og der forventes at kunne indgås kontrakter på denne del ultimo december 2023. Projektets bygning forventes udbudt og kontraheret i 1. halvår 2024.

Til finansiering i byggeperioden vil der blive gjort brug af en byggekredit hos Kommunekredit, som efterfølgende omlægges til fast lån tilsvarende ved Kommunekredit.

Lånebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013)

En eventuel garantistillelse vil ikke påvirke den kommunale låneramme.

Byrådet har på møde d. 10. oktober 2017 besluttet at der opkræves 1 pct. i stiftelsesprovision mens den løbende provision fastsættes ud fra en vurdering af de regnskabsmæssige nøgletal.

I denne aktuelle sag er garantisummen væsentlig højere end tidligere garantier og stiftelsesprovisionen bliver derfor umiddelbart uforholdsmæssig høj, hvilket Ringkøbing Fjernvarmeværk har kommenteret.

Det er valgfrit om en kommune vil opkræve stiftelsesprovision. Administrationen har undersøgt praksis i andre kommuner, og der opkræves mellem 0 og 1 pct.. Ligeledes har administrationen undersøgt hvad bankerne gør når der stilles garantier, og her henvises til at det ofte er en individuel vurdering fra sag til sag hvad stiftelsesprovisionen fastsættes til. Den løbende provision ligger mellem 0,4-0,75 pct. p.a.
På den baggrund anbefaler administrationen, at den tidligere procedure om altid at opkræve 1 pct. i stiftelsesprovision justeres, så der fremadrettet indføres et maksimum på 250.000 kr., mens stiftelsesprovisionen fastholdes på 1 pct.

Der skal opkræves løbende garantiprovision for at forhindre, at garantien udgør ulovlig statsstøtte. Den løbende provision skal fastsættes individuelt ud fra en risikovurdering og kan ikke være lavere end 0,4 pct. Administrationen vurderer i dette tilfælde at garantiprovisionen bør være 0,55 pct., idet der er taget højde for ekstraordinære forhold på energiområdet i 2022, som har bevirket, at Ringkøbing Fjernvarmeværks regnskab har været utilfredsstillende. Alternativt ville garantiprovisionen skulle have været 0,8 pct. 

Afgivelse af kommunegaranti vil medvirke til en billigere finansiering af de påtænkte anlægsinvesteringer, som forventes at bidrage til lavere fjernvarmepriser på sigt.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet

• at der stilles kommunegaranti for lån i Kommunekredit på til 120 mio. kr. under forudsætning af, at lånet anvendes til etablering af nyt flisværk som anført i låneansøgningen.
• at proceduren for stiftelsesprovision tilpasses, så der generelt opkræves 1 pct., dog max 250.000 kr. af garantibeløbet   
• at der ved afgivelse af garanti i denne sag opkræves en stiftelsesprovision på 250.000 kr.  
• at der herunder opkræves en årlig provision på 0,55 pct. af restgælden pr. 31. december til betaling næste års 31. marts som er beregnet ud fra de regnskabsmæssige nøgletal.

• Projektbeskrivelse
• Ansøgning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Kristian Andersen ()
• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for teknisk anlæg og erhvervsformål ved Amagervej, Skjern.

Sagsnr: 23-011243

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen for et område til teknisk anlæg, specifik til vejanlæg og erhvervsformål.

Ansøgning

Projektområdet ligger i den sydvestlige del af Skjern ned mod Skjern Å-området og udgør et areal på cirka 6,5 ha.

Med vedtagelsen af budgettet for 2023 for vejanlæg er det politisk besluttet, at Amagervej skal forlænges og samtidig er der bevilliget penge til forundersøgelserne, men ikke til anlæggelsen af vejen.

Administrationen vil derfor gerne igangsætte planlægningsarbejdet for at anvende arealet til forlængelse af Amagervej ned mod Birkvej og en vejadgang parallel med Birkvej. Se skitseprojektet i vedlagte bilag 1. Derudover bliver erhvervsområdets afgrænsning ændret, så det passer til matrikelafgrænsning.

Projekt forlængelse af Amagervej består i en nyanlagt 7 meter bred vej, som kan tage den nuværende trafik og samtidig også de næste mange års trafikstigninger. Langs vejen vil der i den sydlige side blive anlagt en 2,5 meter bred dobbeltrettet cykelsti, som vil blive koblet på de allerede etablerede cykelstier langs Birkvej og Amagervej.

Ved forlængelsen af Amagervej etableres der regnvandsbassiner til håndtering af overfladevand og grøfter, som også har en naturlig nedsivning.

Der har været dialog med lodsejeren, der bliver berørt af planlægning.

Figur 1: Plangrundlagets afgrænsning. Det rødskraverede område er til teknisk anlæg (vejanlæg). Det blåskraverede område er til erhvervsformål.

Området

Projektområdet er beliggende mellem Papirfabrikken og et boligkvarter. Planområdet har karakter af at være et grønt område, herunder skov, marker og en afskærmning mellem erhverv - og boligformål, så der sikres god afstand mellem de to anvendelser. Projektområdet bliver i dag brugt af lokale, som en forbindelse til Skjern Å og andre rekreative funktioner.

Planforhold

Projektområdet er omfattet af kommuneplan til rekreativt formål, erhvervsformål og teknisk anlæg, der fastsætter områdets anvendelse til vejanlæg og beplantningsbælte til afskærmning fra erhvervsstøj.

Forlængelse af Amagervej er overordnet set i overensstemmelse med kommuneplanen, men projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, da der ændres på placering af vejanlæg og erhvervsområde.

Projektområdet er omfattet af i alt 5 eksisterende lokalplaner, som dækker område til rekreativt formål, afskærmning fra erhvervsområde til boligområde med beplantning, et vejanlæg med mere.  

Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med lokalplanerne, og kræver derfor udarbejdelse af en ny lokalplan for teknisk anlæg, herunder vejanlæg.

Figur 2: Plangrundlagets afgrænsning. Det røde afgrænsede område er til teknisk anlæg (vejanlæg). Det blå afgrænsede område er til erhvervsformål. Derudover er med blåskravering vist, hvilke eksisterende lokalplaner planlægning berører i den videre proces (og dermed hvilke lokalplans delstykker, som vil blive erstattet af den nye lokalplan).  

Miljøvurdering

I forbindelse med planlægningen vurderes det for nuværende sandsynligt, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget og det konkrete vejprojekt (VVM). Se i øvrigt nedenstående afsnit.  Vejprojektet vurderes derfor foruden kommuneplantillæg og lokalplan at kræve en projekttilladelse.

Øvrige tilladelser

Realisering af projektet kræver, at vejprojektet kan godkendes af politiet.

Andre særlige forhold

Projektet kræver ikke udarbejdelse af et tillæg til spildevandsplanen, da der bliver etableret nedsivningsbassiner til håndtering af overfladevand.

Ved realisering af projektet skal der tages hensyn til de eksisterende boligbebyggelser, der ligger tæt på lokalplanafgrænsningen.

Vurdering og anbefaling

Det er administrationens vurdering, at forlængelsen af Amagervej medvirker til at forbedre de trafikale forhold i den sydvestlige del af Skjern. Det er med til at skabe bedre forbindelse til Amagerskolen samt fremtidssikre byudviklingen nord for Birkvej.  Der kræver nærmere undersøgelse i planlægningsprocessen, om der skal være en afskærmning af støjen fra den forlængede Amagervej til boligområdet nær papirfabrikken.

Det endelige vejudlæg bliver præciseret i den videre proces, når der foreligger et detailprojekt. Derfor er det røde området bredere end selve vejudlægget bliver.  

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Udgifter til nærværende lokalplanforslag afholdes af anlægsudgifterne til projektet ”Forlængelse af Amagervej”, som indeholder udgifter til forundersøgelser. Der er afsat 0,5 millioner kroner til forundersøgelser og 10,5 millioner kroner til vejanlæg.

Lokalplanlægningen og efterfølgende realisering af planområdet vil forbedre infrastrukturen i Skjern og afvikling af trafik. Realiseringen af projektet støtter især op om mobilitetspolitikken og herunder særligt målsætning 1 som lyder ”Vi vedligeholder og udbygger den trafikale infrastruktur i kommunen, så den lever op til behovet for både persontransport og erhvervstransport – og med fokus på bæredygtige løsninger”. Den dobbeltrettede cykelsti er med til også at sikre gode muligheder for at kunne anvende vejen som cyklist og gående.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

• Planlægningen for et område til teknisk formål og erhvervsformål ved Amagervej, Skjern igangsættes.

• Bilag 1: skitseprojekt over vejudlægget vedrørende forlængelse for Amagervej

Administrationens indstilling godkendt.

• Kristian Andersen ()
• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til byudvikling i det sydlige Kloster

Sagsnr: 20-022667

Forslag til Tillæg 36 og Lokalplan 491 blev vedtaget af byrådet den 15. august 2023, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 21. august til og med 16. oktober 2023.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 5 bemærkninger fra:

• Plan- og Landdistriktsstyrelsen
• Miljøstyrelsen
• Brand & Redning
• 1 rådgivningsvirksomhed
• 1 borger

Bemærkningerne omhandler blandt andet:

• Udlægning af rekreative rammeområder i kystnærhedszonen.
  Plan- og Landdistriktsstyrelsen har vurderet, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke har givet en tilstrækkelig særlig eller funktionel begrundelse for disse udlæg.
  
  
• Mulighed for etablering af ferie- og fritidsboliger i nyt byzoneområde.
  Plan- og Landdistriktsstyrelsen har vurderet, at der er en risiko for at ferie- og fritidsboliger vil ende med at blive anvendt som individuelle sommerhuse, som hører hjemme i sommerhusområder.
  
  
• Geologiske bevaringsværdier i landskabet.
  Miljøstyrelsen har anmodet om yderligere redegørelse for planlægningens påvirkning af de geologiske bevaringsværdier i landskabet i og omkring planområdet.
  
  
• Skråningsanlæg i tilknytning til etablering af regnvandsbassiner.
  Rådgivningsvirksomheden WSP har bemærket, at bestemmelsen om etablering af skråningsanlæg ved regnvandsbassiner er formuleret på en måde, der kan misforstås.
  
  
• Fortsat mulighed for etablering af en bolig på en mindre del boligramme 26bo017.
  En borger har gjort opmærksom på en aftale indgået med kommunen, om placering af en fremtidig bolig på den del af boligrammen, som borgeren ejer.

De indkomne bemærkninger/indsigelser og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag. Bagerst i notatet er vist et kort med husstanden, der er kommet med bemærkninger.

Administrationen har, i forbindelse med den offentlige høring, været i tæt dialog med Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som har givet udtryk for, at de vil gøre indsigelse mod planforslagene, såfremt de rekreative rammer forblev en del af plangrundlaget og anvendelsen til ferie- og fritidsboliger forblev en mulighed i plangrundlaget.

Administrationens anbefaling
På baggrund af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at der foretages rettelser i forhold til de offentliggjorte planforslag.

Rammeudlæg i planforslag                                 Anbefalede tilretninger af rammeudlæg

Anbefalede rettelser:

1. at de rekreative rammeudlæg, 26rf025 og 26rf029, tages ud af nærværende planlægning og at arealet til 26rf025 føres tilbage som perspektivområde til rekreative formål, herunder tilføjes de hidtidige udlagte boligrammer 26bo017(delvist) og 26bo013 til perspektivområdet.
   
   
2. at muligheden for etablering af ferie- og fritidsboliger, i delområde III til centerformål, erstattes med mulighed for etablering af hotelvirksomhed.
   
   
3. at der, i tillægget til kommuneplanen, tilføjes en supplerende redegørelse for påvirkningen af de geologiske bevaringsværdier i landskabet i og omkring planområdet.
   
   
4. at bestemmelsen om skråningsanlæg, i tilknytning til regnvandsbassiner omformuleres fra:

   ”Regnvandsbassiner skal etableres med et skråningsanlæg på maksimalt 1:5.” til

   ” Regnvandsbassiner skal etableres med skråningsanlæg der ikke må udformes stejlere end 1:5.”
   
   

5. at en mindre del af boligrammen 26bo017 forbliver boligramme, så lodsejeren fortsat kan etablere en bolig, mens resten af rammen aflyses med kommuneplantillæg nr. 36.

For uddybning se vedlagte notat.

Mulighed for selvstændig planlægning for rekreative områder
Såfremt det politisk alligevel ønskes at udlægge de rekreative rammer, vil administrationen anbefale, at nærværende plangrundlag vedtages endeligt uden de rekreative rammer, med henblik på at sikre en vedtagelse af planlægningen for dagligvarebutik og et varieret udbud af boligtyper i det sydlige Kloster.

Herefter kan der udarbejdes et selvstændigt kommuneplantillæg, vedrørende de rekreative rammer, hvor styrelsens anbefalinger søges indarbejdet. Hvor vidt det er muligt at nå til endelig vedtagelse af en sådan planlægning for de rekreative rammer er dog usikkert.

Andre særlige forhold
Jf. Planlovens § 27, stk. 2 kan der foretages ændringer i det offentliggjorte planforslag i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen. Hvis ændringen er væsentlig for andre myndigheder eller borgere end dem, der har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig.

Administrationen vurderer, at ændringerne ikke er så væsentlige, at de giver anledning til fornyet høring efter planlovens § 27, stk. 2.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Med lokalplanlægningen vil arealerne bliver overført fra landzone til byzone. Jævnfør Planlovens § 47a kan landbrugsarealer, der ved lokalplanlægning overføres fra landzone til byzone med en lokalplan i visse tilfælde kræves overtaget af kommunen i op til 4 år efter den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Byens borgere har ansøgt om udvidelsen af byzonen, med fuldmagt fra lodsejerne, som ikke ønsker at kommunen skal overtage jorden. Lodsejerne har derfor skriftligt bekræftet, at de afskriver muligheden for at kræve kommunens overtagelse af deres ejendomme inden for de 4 år. 

Med planlægningen skabes der mulighed for realisering af flere indsatser i Helhedsplan Kloster. Planlægningen bidrager med nye attraktive rammer til vækst, udvikling og et mere varieret boligudbud i Kloster, som vil fremme bosætningen i lokalområdet.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 36 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 491 for et område til byudvikling i det sydlige Kloster vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af bemærkninger/indsigelser.
2. Notat med behandling af bemærkninger/indsigelser godkendes og anvendes til besvarelse af indsigelserne

• Forslag til kommuneplantillæg nr. 36 inkl. miljøscreening
• Forslag til lokalplan nr. 491 inkl. miljøscreening
• Indkomne bemærkninger fra den offentlige høring
• Notat med behandling af bemærkninger fra den offentlige høring

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Kristian Andersen ()
• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Anmodning om igangsættelse af kommuneplantillæg for et område til etageboliger ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing

Sagsnr: 23-022671

Formålet med dagsordenen er at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg for et område til etageboligbebyggelse i op til 10 etager ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing. 

Ansøgning
Ansøger ønsker at få svar på, om der kan findes politisk og lokal opbakning til etageboligbebyggelse i op til 10 etager ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing. Ansøger anmoder i første omgang om udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der kan udlægge området til boligbebyggelse i 10 etager. Såfremt der er politisk opbakning til dette, vil ansøger arbejde videre med projektet, herunder områdets disponering og bebyggelsens arkitektur, som kan lægges til grund for udarbejdelsen af en mere detaljeret og byggeretsgivende projektlokalplan for området.

Området
Projektområdet, der er vist på vedlagte kortbilag, ligger i det nordlige Ringkøbing omkranset af jernbanen mod vest, et område mod nord, hvor der planlægges for et nyt aflastningsområde med udvalgsvarebutikker og et paddeltenniscenter, samt en dagligvarebutik mod øst. Mod syd ligger et ubebygget boligområde, hvor kommunen har modtaget en lokalplanansøgning om tæt-lav boligformål – se eventuelt dagsordenspunkt om igangsætning af planlægningen for et område til boligformål ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing. 

Planforhold
Kommuneplanramme 36bo113 udlægger områdets anvendelse til boligformål i form af åben-lav, tæt-lav og etageboligbebyggelse i op til 5 etager. Etageboligbebyggelse i op til 10 etager er således ikke i overensstemmelse med kommuneplanen og kræver derfor et kommuneplantillæg.

Lokalplan nr. 351 udlægger områdets anvendelse til etageboligformål i op til 5 etager. Opførelse af etageboligbebyggelse i op til 10 etager er således ikke i overensstemmelse med lokalplan nr. 351 og kræver derfor en delvis aflysning af den gældende lokalplan, og på sigt udarbejdelse af en ny byggeretsgivende projektlokalplan for området. 

Projektområdet er i Helhedsplan Ringkøbing 2050 udlagt til boligformål uden yderligere omtale. Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 

Administrationens vurdering
Det ansøgte projekt er markant højere end nogen anden beboelsesejendom i Ringkøbing og vil tilføre en ny dimension til boligudbuddet. Dertil vil projektet med sin størrelse træde tydeligt ind i byens profil og markere sig som et vartegn, der kan ses på stor afstand. Netop på grund af projektets fremtrædende højde bør der stilles krav til områdets disponering, bebyggelsens arkitektur og øvrige forhold, der kan have betydning for området, de nære omgivelser og byens profil. Dette gøres i en efterfølgende projektlokalplan. 

Såfremt planlægningen igangsættes, vurderer administrationen, at der bør afholdes en foroffentlig høring og herunder et borgermøde, da der er tale om en større ændring af kommuneplanrammen fra 5 til 10 etager. 

Opmærksomhedsforhold

Skygger og indbliksgener
Etageboligbebyggelse i 10 etager vil kaste lange skygger, primært over det kommende aflastningsområde mod nord og nordøst. Se vedlagte skyggediagrammer. Bemærk, at skyggediagrammerne tager udgangspunkt i to punkthuse á 10 etager.
 
Det ubebyggede tæt-lav boligområde mod syd vil ikke blive generet af skyggekast, men som nærmeste nabo til projektområdet vil etagebebyggelsens større skala kunne opleves på tæt hold. Den omkringliggende boligbebyggelse er og bliver opført i 1-1½ etage, så der vil blive et stort spring i bebyggelsens skala i området, hvis projektet realiseres. Dertil vil etagebebyggelse i 10 etager medføre indbliksgener for omkringliggende boligejere. 

Forholdet til kysten
Området ligger i den bynære del af kystzonen. I forbindelse med planlægningen skal der derfor udarbejdes visualiseringer af den mulige bebyggelses visuelle påvirkning af kysten.

Støj
Projektområdet ligger op til jernbanen. Støjforholdene skal undersøges nærmere for at afdække behovet for støjafskærmning. Dette kan undersøges i en efterfølgende projektlokalplan. 

Skovbyggelinje
Langs jernbanen ligger et beplantningsbælte med fredskov, der er beskyttet med en skovbyggelinje. Der skal derfor ansøges om en reduktion af skovbyggelinjen ved Miljøstyrelsen. Dette kan undersøges i en efterfølgende projektlokalplan. 

Vejadgang
Projektområdet vil få vejadgang fra Rindumgaards Allé, som er koblet på Holstebrovej. Administrationen vurderer, at den ekstra trafik som projektet måtte medføre, hvis det realiseres, ikke vil skabe udfordringer for det eksisterende vejnet.

Miljøvurdering
Kommuneplantillægget skal miljøscreenes. Screeningen vil afgøre, om der skal laves en miljørapport. Hvis der på et senere tidspunkt laves en byggeretsgivende projektlokalplan vil den skulle projektscreenes.

Planloven.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Ingen bemærkninger.

Ansøgningen er i overensstemmelse med målet om fortætning i Plan- og Udviklingsstrategi 2023. Her lyder det, at "Vi vil arbejde med fortætning i vores hovedcenterbyer for at understøtte levende og attraktive bymidter samt give mulighed for at bo i attraktive højhuse gerne med udsigt". Af Plan- og Udviklingsstrategien fremgår også, at "fremtidens boligområder i Ringkøbing-Skjern Kommune skal være præget af variation".

Samtidig kan fortætning bidrage til en klima- og miljømæssig bæredygtig udvikling, da tættere byggeri i byerne mindsker spredning af bebyggelse ud i det åbne land, og dermed sikrer mere plads til for eksempel landbrug, skov og biodiversitet. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

• Udarbejdelsen af et kommuneplantillæg for et område til etageboliger i 10 etager ved Rindumgaards Allé i Ringkøbing igangsættes for ansøgers regning og risiko.
• Der afholdes borgermøde i den foroffentlige høring

Niels Rasmussen ønsker, at der må bygges op til 5 etager.

• Skyggediagrammer
• Projektområde
• Ansøgning

Et flertal i Økonomiudvalget godkendte Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling.

Niels Rasmussen stemte imod, da han ønsker, at der må bygges op til 5 etager.

• Kristian Andersen ()
• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Vejtilslutning til kommende erhvervsområde, Ringkøbing Øst samt ønsker til stitunneller langs rute 15

Sagsnr: 23-023716

Stitunneller langs Rute 15

Der har været drøftelser med Vejdirektoratet om muligheden for at etablere stitunneller langs rute 15. Det er udmøntet i tre konkrete administrative forslag til tunneller, som placeres henholdsvis ved Novej ved Røgind-krydset, ved Nygade i Videbæk og ved Vorgod-Barde.
Vejdirektoratet har givet en overslagspris på 3-5 mio. kr. for hver stitunnel. Prisen afhænger af blandt andet materialevalg, geotekniske forhold og grundvandsniveau. Afklaring af stiønskerne og det økonomiske vedrørende etablering af stitunnelerne er endnu ikke på plads. 

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Erhvervsplanlægningen og den efterfølgende byggemodning af området understøtter erhvervspolitikken (målsætning nr. 3) og herunder indsatsen om tiltrækning og fastholdelse af virksomheder gennem flere erhvervsområder og samtidig indgår indsatsen i Handlingsplan 2021-2025 for Strategi for grundudvikling (handling nr. 6 - nyt erhvervsområde i Ringkøbing Øst).

Stitunneller styrker trafiksikkerheden for bløde trafikanter og kan medvirke til at motivere til at vælge en klima- og sundhedsfremmende transportform som cykel fremfor bil.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at:

1. godkende kommunal tilbagemelding til Vejdirektoratet om ønsket placering af vejtilslutning som vist på figur 2.
2. give tilbagemelding til Vejdirektoratet om, at etablering af de tre nævnte stitunneller ønskes medtaget i udbygningen af Rute 15.

• Kortbilag 1 - skitser til stamvej

Administrationens indstilling godkendt.

• Kristian Andersen ()
• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Vedtægtsændring Energnist I/S

Sagsnr: 23-022788

Det kommunale §60-fællesskab Energnist I/S er omfattet af lov nr. 745: "Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald", og affaldsforbrændingsanlæggene skal derfor selskabsgøres.

Energnists affaldsforbrændingsanlæg skal derfor udskilles i aktie- eller anpartsselskaber senest den 31. december 2024.

Ved selskabsgørelsen mister ejerkommunerne anvisningsretten af forbrændingsegnet affald til egne anlæg. Kommunerne skal dermed som følge af lovgivningen udbyde alt forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, på markedsvilkår og have indgået kontrakter med virkning senest fra den 1. juli 2025.

Lovgivningen ændrer markant på markedsvilkårene, forretningsmodellen for anlæggene, formålet for ejerkommunerne og de økonomiske konsekvenser for ejerkommunerne, som kan være varierende kommunerne imellem.

De 16 ejerkommuner, herunder Ringkøbing-Skjern Kommune, har derfor ønsket at skabe tid til en ejerdrevet proces for selskabsgørelsen, der skal ses som et supplement til det arbejde, som Energnist allerede har igangsat i anledning af selskabsgørelsen. Kommissoriet for dette arbejde vedlægges som bilag.

Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med selskabsgørelsen er, hvor mange af de nuværende ejerkommuner, der eventuelt måtte ønske at udtræde, og på hvilke vilkår dette kan lade sig gøre.

En ejerdrevet proces for selskabsgørelsen vil strække sig ind i de første måneder af 2024 og dermed forbi den vedtægtsfastsatte frist for at varsle udtræden af Energnist inden selskabsgørelsen.

For at skabe den fornødne tid til den ejerdrevne proces og tilvejebringelse af et grundlag, som kan anvendes i ejerkommunerne i de politiske beslutningsprocesser inden selskabsgørelsen, er det nødvendigt med en kortere frist for udmeldelse, end de nuværende vedtægter muliggør.

En ændring af fristen for udtræden kræver en vedtægtsændring i selskabets vedtægter. Nedenfor fremgår den justerede vedtægt. Med vedtægtsændringen forlænges fristen for hvornår ejerkommunerne skal varsle en eventuel udtædelse af Energnist inden selskabsgørelsen til den 31. marts 2024 i stedet for den 31. december 2023.

Udover godkendelse i den enkelte ejerkommune, skal vedtægtsændringen besluttes i selskabsregi.

Gældende: § 16.1

"Udtræden kan tidligst ske med virkning fra 1. januar 2024 med 12 måneders varsel. Herefter kan udtræden ske til en 1. januar under forudsætning af skriftlig opsigelse med mindst 12 måneders varsel."

Ændres til: § 16.1

"Udtræden kan tidligst ske med virkning fra 1. januar 2024 med 12 måneders varsel. Udtræden kan ske med virkning fra 1. januar 2025 ved skriftlig opsigelse med 9 måneders varsel. Herefter kan udtræden ske til en 1. januar under forudsætning af skriftlig opsigelse med mindst 12 måneders varsel."

Vedtægtsændringer skal godkendes af den enkelte kommunes byråd, jf. gældende vedtægter for Energnist I/S § 10.7, stk. 3.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at vedtægtsændringen af vilkårene for udtræden i Energnist I/S godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 28-11-2023
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Kommissorium ejerdrevet proces for selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg
• Vedtægter Energnist - DLAP ren version - 05.10.2023
• Energnist I/S vedtægter af 20. maj 2020
• Visionsnotat - udkast 1 (003).docx

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Kristian Andersen ()
• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Godkendelse af Sundhedsaftalen 2024-2027

Sagsnr: 19-027802

Sundhedssamarbejdsudvalget i Midtjylland har d. 29. september 2023 godkendt "Sundhedsaftalen 2024-2027 – Nærhed, tilgængelighed og sammenhæng for borgeren". Aftalen sendes derfor nu til politisk godkendelse i kommunerne og i Regionsrådet med henblik på ikrafttrædelse 1. januar 2024.

Sundhedsaftalen har i Ringkøbing-Skjern Kommune været i høring i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget på møderne i august 2023 samt i høring i Handicaprådet. Høringen resulterede i et samlet høringssvar fra Ringkøbing-Skjern Kommune (vedlagt som bilag). 

Sundhedssamarbejdsudvalget har behandlet alle indkomne høringssvar og på den baggrund opdateret Sundhedsaftalen med nedenstående ændringer. 

• Det er tilføjet, at der ved udmøntning af sundhedsaftalen på alle de tre prioriterede indsatsområder vil være fokus på forebyggelse og lighed i sundhed i forbindelse med udvikling og implementering af konkrete indsatser.
• Der er tilføjet to indikatorer under målsætningen "Vi vil forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge i Region Midtjylland":
  • Ventetid på udredning for børn og unge under 18 år, henvist til psykiatrien
  • Ventetid på behandling for børn og unge under 18 år, henvist til psykiatrien
• Formuleringen "Relevante parter inddrages i udmøntningen af aftalen" er indsat i afsnittet "Implementering og opfølgning".
• Derudover er en række mindre ændringer/andre betoninger tilrettet.

Sundhedsaftalen 2024-2027 kort fortalt

Den fælles retning i aftalen for 2024-2027 er at skabe mest mulig sundhed for de ressourcer, der er. Tryghed, tilgængelighed og nærhed er i højsæde, alle skal inddrages aktivt i egen sundhed, og alle skal have mulighed for at leve et sundt og langt liv. Samtidig prioriteres kræfterne på få udvalgte områder, hvor der er brug for en ekstra indsats, og hvor indsatsen med fordel kan udvikles og implementeres i tæt samspil mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger. Indsatsområderne er:

• Psykiatri og trivsel - med fokus på børn og unges trivsel og fokus på mennesker med svær psykisk sygdom
• Sammenhæng for borgere med kronisk sygdom – med fokus på de med størst behov og størst kompleksitet
• Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling – med fokus på hjemmemonitorering, digitale konsultationer og platforme samt datadeling

Ifølge sundhedsloven skal regionerne og kommunerne indgå en aftale om varetagelse af opgaver på sundhedsområdet.

Ingen bemærkninger.

Sundhedsaftalen bidrager til at skabe mere sammenhængende patientforløb ved at styrke samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Sundhedsaftalen skaber samtidig sammenhæng i indsatsen mellem sundhedsområdet og andre tæt forbundne velfærdsområder.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:

• Anbefaler Byrådet at godkende Sundhedsaftalen 2024-2027
• Orienteres én gang årligt om status på Sundhedsaftalen 2024-2027

Social- og Sundhedsudvalget ønsker at blive orienteret en gang årligt om status på Sundhedsaftalen 2024-2027.

Børne- og Familieudvalget 22-11-2023

Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Sundhedsaftalen 2024-2027 godkendelsesversion
• Høringssvar Sundhedsaftalen 2024-2027 - Ringkøbing-Skjern Kommune

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Søren Elbæk ()
• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Godkendelse af programoplæg vedrørende aflastningsenhed

Sagsnr: 23-022365

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 21. juni 2023, at aflastningsenheden skal opføres som nybyggeri og skal placeres på kommunens grund Holmelunden 11, Ringkøbing, ved siden af Fjordparken Ældrecenter.

Efterfølgende har der den 18. september været afholdt en workshop arrangeret af ERIK Arkitekter om funktionssammenhænge mellem rummene i bygningen.

Projektgruppen har på den baggrund færdiggjort programoplægget vedrørende byggeriet, se vedhæftede bilag, som styregruppen om aflastningsenheden har kvalificeret og godkendt på et møde den 1. november.

Programoplæg

Programoplæggets formål er generelt at skabe klarhed over de værdier, ønsker og krav, som brugere og bygherre har til byggeriets indhold og udformning og det danner grundlag for:

• Den politiske godkendelse af programoplægget.
• Beskrivelse af byggeriet som grundlag for rådgiverydelsen.
• Projektering, udbud og udførelse af byggeriet.

Der gøres endvidere særligt opmærksom på følgende punkter i programoplægget:

• Byggegrundens beskaffenhed
• Adgangsvej
• Anbefaling om udbudsform, totalentreprise 
• Eventuel senere udvidelse af bygningen med flere aflastningsstuer
• Mulighed for sammenbygning med Fjordparken
• Fremadrettet tidsplan og herunder tidspunkt for ibrugtagning af bygning.

Ingen bemærkninger.

Byrådet har den 10. maj 2022 frigivet 0,5 mio. kr. til samling af kommunens aflastningspladser. Med budget 2024 er der afsat i alt 101,5 mio. kr.

Midlerne er fordelt med 1,5 mio. kr. i 2023, 10 mio. kr. i 2024; 10 mio. kr. i 2026 og 40 mio. kr. i 2027, samt med en forudsætning om yderligere 40 mio. kr. i 2028.

Frem mod modtagelse af endelige tilbud vil der være udgifter til rådgivning i forbindelse med byggeprogrammet, og derfor søges der om en supplerende anlægsbevilling på 0,5 mio.kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og godkender:

• programoplægget vedrørende aflastningsenheden i sin helhed
• samt at der arbejdes videre med byggeprogrammet med baggrund i programoplægget.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at der

• søges om  frigivelse af en supplerende anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til afholdelse af workshop vedr. indretning, udbudsprocedure og kvalitetssikring af byggeprogrammet. Beløbet finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der frigives en supplerende anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til afholdelse af workshop vedrørende indretning, udbudsprocedure og kvalitetssikring af byggeprogrammet.

• Programoplæg 22.11.2023

Økonomiudvalget anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets anbefaling godkendt.

• Kristian Andersen ()
• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Anlægsbevilling Tandklinik Skjern

Sagsnr: 23-017872

På anlægsbudgettet for 2024 er der afsat et rådighedsbeløb på 8,8 mio. kr. i forbindelse med etablering af ny tandklinik i Skjern. Rådighedsbeløbet skal bruges til indkøb af tandlægeudstyr og inventar, der ikke er indeholdt i råhuset. 

Administrationen anbefaler, at hele rådighedsbeløbet frigives på én gang. 

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der meddeles en anlægsbevilling på 8,8 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2024. 

Børne- og Familieudvalget 22-11-2023
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Søren Elbæk ()
• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Afviklingen af fremtidige valg

Sagsnr: 19-012927

Kommunen skal have et nyt valgsystem fra og med by- og regionsrådsvalget i november 2025. Administrationen har i den anledning foretaget en gennemgang af valgorganisationen, også set i lyset af udfordringer med rekrutteringen og IT-kapaciteten. Derfor foreslås en reorganisering af afstemningsområderne i kommunen og en inddragelse af civilsamfundet i valgafviklingen.

Til by- og regionsrådsvalget november 2025 går KOMBITs VALG-system i luftet. VALG vil afløse KMD Valg, der har været brug ved valg og afstemninger siden 1980'erne. 

Samtidigt har valgsekretariatet identificeret følgende udfordringer i valgorganiseringen, som søges løst:

• Rekrutteringsproblemer ift. både administrativt personale og politisk udpegede valgstyrer og tilforordnede vælgere.
• Geografisk spredte afstemningssteder, hvilket er udfordrende ift. at finde egnede lokaler særligt i de mindste af områderne, og som giver en længere transporttid af valgmaterialet ift. økonomi og levering af valgresultater.

Digitale valglister

Danmarks Statistik vil som noget nyt ved ibrugtagningen af det nye valgsystem stille krav om, at kommunerne indrapporterer data om, hvem der har stemt til By- og regionsrådsvalg, Folketingsvalg, Europaparlamentsvalg og Folkeafstemninger.

For kommuner, der benytter digitale valglister, foregår denne overførsel af data automatisk, mens kommuner, der vælger at fortsætte med manuelle valglister på et eller flere valgsteder, skal indrapportere oplysninger om, hvem der har stemt via en manuel proces.

I dag benyttes der digitale valglister på de seks største af kommunens 25 afstemningssteder, hvilket betyder, at der vil skulle ske en manuel efterbehandling af 17.420 ud af 44.375 valgkort (KV2021-tal), såfremt den nuværende praksis med manuelle valglister fortsættes.

Derfor ligger administrationen op til at benytte digitale valglister på alle kommunens afstemningssteder. Dette har betydning for mængden af IT-udstyr og antallet af administrative medarbejdere på afstemningsstederne. Sidstnævnte skyldes praksis om, at det er administrative medarbejdere, der betjener pc'erne. 

Øvrige udfordringer

Igennem de forudgående valg er der oplevet udfordringer med rekrutteringen af såvel administrativt personale særligt valgstyresekretærer som politisk udpegede valgstyrere og tilforordnede vælgere. Blandt det administrative personale er det særligt svært at rekruttere valgstyresekretærer, hvilket gør valgafviklingen sårbar, idet der kun er meget begrænset personale til at supplere med ved fx pludselig opstået sygdom. Blandt de politisk udpegede opleves der en stigende tendens til, at de fleste partiforeninger har svært ved at svare deres kvote af udpegninger. 

Afstemningsstederne er geografisk meget spredte. Dette udfordrer økonomien, idet der bruges betalt kørsel hos Vej & Park til opsætning af stemmerum og -kasser på afstemningsstederne, samt levering og afhentning af valgmaterialer og stemmesedler. Herudover giver det særligt i de mindre afstemningsområder udfordringer med at finde egnede lokaler til afstemningssteder. 

Herudover er de mindste afstemningssteder også forholdsvis dyre at opretholde på grund af mindre grad af udnyttelse af personaleressourcer og lejeudgifter målt op imod antallet af vælgere, der betjenes af et afstemningssted.

Ovenstående udfordrer muligheden for en effektiv afvikling af afstemninger samt lovmedholdeligheden heri.

Budgetmæssige udfordringer

Valgområdet har de senest år samlet set oplevet budgetmæssige udfordringer. Udfordringer skyldes flere omstændigheder, såsom

• politisk ønske om en valgcafe ifm. byrådsvalg,
• hyppigere valgfrekvens,
• øget andel af vælgere, der ønsker at brevstemme (fra 1.265 brevstemmer ved KV17 til 2.139 brevstemmer ved KV21)
• krav om fysiske hjælpemidler på valgstederne, herunder handicapvenlige stemmerum,
• større lovmedholdelighed i afviklingen af fintællingen, samt
• øgede udgifter til transport af valgmaterialet til og fra valgstederne.

Fremover vil budgetudfordringen blive større, idet udgifterne til VALG-systemet bliver større end til det nuværende system, hertil kommer øgede udgifter til løbende udskiftning af IT-udstyr såsom pc’er, printer, mv. til afstemningsstederne.

Forslag

Administrationen foreslår derfor, at der sker en reorganisering af afstemningsområderne i kommunen, således at der fremadrettet vil være femten afstemningsområder. Vedlagt er forslag til inddelingen af kommunen i afstemningsområder.

Forslaget bygger på en vurdering ud fra, at der kan ikke laves entydige objektive kriterier for inddelingen, men der er taget udgangspunkt i en minimumsgrænse på 1.000 vælgere (baseret på KV21), geografiske forhold, transportmønstre, samt mulighederne for at understøtte afstemningsstederne, bl.a. ift. IT-support. Herudover har vi kigget på de fire landsbyklynger, der er etableret i kommunen:

• Frisk Vind: Stauning, Lem, Højmark, og Velling.
• Vestrum: No, Hee, Tim, Stadil, Torsted.
• BedstmodVest: Bork, Vostrup, Hemmet, Sdr. Vium og Lyne.
• Firkløveret: Hanning, Finderup, Bølling og Sædding sogne.

I dette forslag nedlægges alle afstemningsområder med under 1.000 vælgere. Afstemningsområde Ådum genoprettes som afstemningsområde og lægges sammen med afstemningsområde Hoven, således at der fortsat er et valgsted i den sydøstlige del af kommunen, og som indeholder over 1.000 vælgere, mens der også er flere mulige lokaliteter for afstemningsstedet.

Afstemningsområderne Velling og Lønborg nedlægges. Afstemningsområde Velling deles op, således at den del af afstemningsområdet, der er en del af Ringkøbing by samt opland til og med Skraldhedevej flyttes til afstemningsområde Ringkøbing. Den resterende del af afstemningsområde Velling flyttes til afstemningsområde Lem, sammen med afstemningsområderne Stauning og Højmark. Afstemningsområde Lønborg deles op, således det gamle afstemningsområde Lønborg sammenlægges med afstemningsområde Tarm, mens det gamle afstemningsområde Hemmet lægges sammen med afstemningsområderne Bork og Lyne til et afstemningsområde i den sydvestlige del af kommunen.

Herudover nedlægges afstemningsområderne Stadil, Troldhede, Faster, Nr. Vium og Ølstrup (alle under 1000 vælgere) og lægges ind under et større afstemningssted.

Indarbejdet i forslaget ligger også ensartede kriterier for bemandingen af afstemningsstederne:

• Lavest muligt antal valgstyrere for at give plads til tilforordnede vælgere. Ligelig fordeling af politisk udpegede og frivillige tilforordnede vælgere (min. en politisk pr. valgsted)(se nedenfor).
• Generel personalenormering: 300 vælgere pr. valgstyrer/tilforordnende/adm. personale.
• Én ekstra stemmetæller pr. 300 vælgere. Ligelig fordeling af administrative og frivillige stemmetællere (se nedenfor).
• Ét valgbord pr. 2500 vælgere med to adm. medarbejdere pr. valgbord.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 forventes det, at der åbnes op for frivillige tilmeldinger som stemmetællere i de fem centerbyer. Baseret på en løbende evaluering vil der senere og gradvis åbnes op for flere frivillige tilmeldinger, således at der til sidst vil være en tilstræbt ligelig fordeling af politiske og frivillige tilforordnede vælgere samt administrative og frivillige stemmetællere. 

Den revideret fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere vil tilgå Byrådet i en sag primo 2024.

Valgdeltagelse

Det vil være relevant at overveje betydningen af en reorganisering i forhold til valgdeltagelsen. Men det ser ikke ud til, at dette understøttes af, hverken forskningen eller tidligere erfaringer.

I 2010 lavede forskere fra Københavns Universitet på bagkanten af kommunalreformen et studie om valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009 i de nye storkommuner. Her fandt de en faldende valgdeltagelse baseret på afstanden til afstemningsstedet. Men alene indenfor de første to kilometers afstand til afstemningsstedet. Herefter fandt de stort set ingen effekt, og den absolut største effekt var inden for 500 meters afstand til afstemningsstedet.

I 2013 sammenlagdes der afstemningssteder i Ringkøbing-Skjern Kommune, idet man gik fra 33 afstemningssteder til 25 afstemningssteder. 

Ud af den faktisk valgdeltagelse ved hhv. folketings- og byrådsvalg kan man ikke konkludere, at reduktionen af afstemningssteder i 2015 havde betydning for valgdeltagelsen. Den høje valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2013 skyldes nok overvejende, at der var en meget omfattende kommunikationskampagne for at opfordre vælgerne til at deltage i valget. I det lys er faldet ved kommunalvalget i 2017 og 2021 tilbage til 2009-niveauet ikke overraskende, idet den store indsats ved kommunalvalget i 2013 ikke blev gennemført ved de efterfølgende valg. Men generelt kan det konstateres, at valgdeltagelsen lokalt følger den nationale valgdeltagelse meget tæt – dog højere lokalt.

Hvis der skal kigges på at øge valgdeltagelsen kan der kigges på to elementer: Generel mobilisering med henblik på en generel øget valgdeltagelse og øget mulighed for brevafstemning.

I forhold til en generel øget valgdeltagelse eksisterer der ikke et quick fix, men alene et langt sejt træk. Generel opmærksomhed på valgafviklingen, herunder fra medier, lader til at kunne påvirke valgdeltagelsen positivt, mens at direkte skriftlig henvendelse, fx SMS eller digital post også kan have en effekt. Det er forholdsvist underbygget i undersøgelser, at stemmeafgivning er et socialt fænomen – vi stemmer sammen med andre. Endeligt kan man målrettet kigge på de grupper i samfundet, der er underrepræsenteret i valgdeltagelsen.

I forhold til øget mulighed for brevafstemning skal man have for øje, at en brevstemme koster ca. det dobbelt af en fremmødestemme. Der kan overvejes muligheden for pop-op brevafstemning i lokalområderne, hvor der enten på en fysisk lokalitet eller i en bus åbnes for brevafstemning i et par timer en given dag i et givent bysamfund. Ordningen kan skaleres efter politisk ønske.

På baggrund af den nedadgående valgdeltagelse, særligt i landdistrikterne, men også generelt i kommunen, vil administrationen inden kommunalvalget 2025 kommer med et oplæg til politisk behandling med henblik på at hæve valgdeltagelsen, blandt andet på baggrund af inspiration fra andre kommuner.

Folketingsvalgloven, Kommunal- og regionalvalgloven, Europa-Parlamentsvalgloven samt den kommunale styrelseslov. 

Merudgifterne til valgafvikling vil andrage til ca. 40.000 kr. pr. valg, der afholdes indenfor eksisterende budgetramme.

Der er afsat et årligt budget på 1,545 mio. kr. til afholdelse af valg. Derudover er der i 2024 afsat 1 mio. kr. til indkøb af pc'er, stemmebokse m.v. 

Det vurderes, at ovenstående tiltag vil bidrage positivt til en effektiv og lovmedholdelig afvikling af afstemninger.

Det vurderes ikke, at en reorganisering af afstemningsområderne vil have en særskilt større påvirkning af den generelle valgdeltagelse.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:

• at der inddrages frivillige borgere i afviklingen af valgene på afstemningsstederne,
• at der benyttes digitale valglister på alle afstemningssteder
• at der afvikles valg i de 15 afstemningsområder, der er angivet i bilaget
• at administrationen bemyndiges til at træffe beslutning med hensyn til lokaliteten af afstemningsstedet i hvert afstemningsområde

• Kort og liste over afstemningsområder
• Bilag 2: Kort og liste over afstemningsområder - 18 områder.docx

Der er udarbejdet et forslag med 18 afstemningssteder - vedlagt dagsordenen som bilag 2.

Økonomiudvalget anbefaler, at forslag med 18 afstemningssteder godkendes.

Derudover anbefaler Økonomiudvalget, 

• at der inddrages frivillige borgere i afviklingen af valgene på afstemningsstederne,
• at der benyttes digitale valglister på alle afstemningssteder og
• at administrationen bemyndiges til at træffe beslutning med hensyn til lokaliteten af afstemningsstedet i hvert afstemningsområde.

• Søren Elbæk ()
• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Frisættelse - opfølgning på temadag i Byrådet

Sagsnr: 23-022286

Resumé

I denne sag følges der op på Byrådets temadag den 28. september 2023 om frisættelse.

Ændret lovgivning er på mange områder en forudsætning for frisættelse, men der er også lokale muligheder, der ikke kræver, at lovgivningen bliver ændret. Som opfølgning på Byrådets temadag drøfter alle politiske udvalg lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde. 

Sagsfremstilling:

Frisættelse har længe været en del af samfundsdebatten om, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig. Debatten er opstået som en kritik af en offentlig sektor, hvor der ifølge kritikerne er unødvendigt mange love og regler. Hvor offentligt ansatte bruger for megen tid på at dokumentere og registrere. Og hvor administrationen af de mange love, regler, dokumentationer og registreringer i sig selv skaber et uhensigtsmæssigt stort bureaukrati.

Debatten om frisættelse handler også om en offentlig sektor med knappe ressourcer, demografiske ændringer hvor der bliver flere ældre samt borgernes støt stigende forventninger til velfærdsydelser fra den offentlige sektor. 

På mange områder vil ændret lovgivning være en forudsætning for frisættelse. Der er dog også lokale muligheder for frisættelse, der ikke kræver ændret lovgivning.  

Debatten - der er en del af afbureaukratiseringsdagsordenen - blussede for alvor op igen, da SMV-regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag i december 2022. I regeringsgrundlaget fremgår det, at "Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på".

Regeringen stiller følgende spørgsmål i regeringsgrundlaget: "Med en lokal forvaltning må man lokalt prioritere. Og forventningsafstemme med hinanden. Hvad er det vigtigste for os?". Spørgsmålet fra regeringen taler ikke kun ind i frisættelse men også Ringkøbing-Skjern Kommunes fokus på kerneopgaven - der bl.a. handler om at identificere, om der er eksisterende opgaver, regler, rutiner mv., der kan afskaffes eller løses mere effektivt.

Den 28. september 2023 havde Byrådet en temadag om frisættelse, hvor baggrunden for frisættelsesdagsordenen samt de aktuelle og fremtidige muligheder blev drøftet. Derudover drøftede Byrådet følgende spørgsmål i seks tværpolitiske grupper:

1. Hvad forstår I ved frisættelse?
2. Hvor meget fylder dagsordenen om frisættelse hos jer?
3. Er der områder, hvor I tænker, der er brug for frisættelse?
4. Hvis ja, hvor og hvem skal frisættes? Og fra hvem?
5. Er der områder, som I i dag synes, er for frisatte?

Det var forskelligt, hvad de seks grupper fokuserede på. Der var dog bred enighed om, at følgende var relevant at arbejde videre med:

• Væk med rigide regler og unødvendig dokumentation
• Starte med de lavt hængende frugter
• Tid til faglig ledelse og fokus på ledervilkår
• Bedre udnyttelse af faglige ressourcer - og de individuelle kompetencer skal i spil uanset uddannelsesbaggrund
• Konkrete eksempler med medicinpakning og dispenseringer
• Politiske retninger og mål.

Sundhedsområdet og dagtilbudsområdet deltog i Byrådets temadag med hver en leder og en medarbejder, som gav byrådsmedlemmerne praksisnære input. Formålet var at konkretisere frisættelse - set fra forreste række blandt to af den kommunale sektors store velfærdsområder. 

Sundhedsområdet tog udgangspunkt i Robusthedskommissionens anbefalinger om tiltag, der skal bidrage til at sikre robusthed og bæredygtighed på sundheds- og ældreområdet. Her er det særligt tre af kommissionens anbefalinger, der er vigtige for sundhedsområdet:

• et nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven
• uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes
• mere sammenhængende og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne.

Opmærksomhedspunkter:

1. Dokumentationssystemet Nexus er rigidt, men det skal anvendes for at opfylde lovgivning, kontrol og tilsyn
2. Kompetencer anvendes ikke optimalt pga. regler om opgavefordeling mellem sygeplejersker og assistenter - herunder særligt medicindosering, hvor man er afhængige af praktiserende læger
3. Rigide procedurer der blokerer for faglig vurdering og hurtig reaktion på borgernes behov
4. Ændret organisering - f.eks. sende visitationen ud i områderne – giver bedre samarbejde omkring borgeren.

Dagtilbudsområdet tog udgangspunkt i mange års erfaringer for, hvad der er et vigtigt fundament for at drive en god institution. Det gælder emner som:

• høj faglighed
• ejerskab på beslutninger
• det er godt med overordnede rammer, så retningen er kendt.

Områdets ønsker for frisættelse:

1. Tid til faglighed og professionel dømmekraft
2. Tid til implementering af igangsatte projekter - før mange nye skal iværksættes
3. Mulighed for at aflaste lederne fra administrative opgaver og dermed mere tid til lederens kerneopgave, som er børnene og medarbejderne
4. Mere smidigt system i forhold til PPR udredninger – tidlig indsats med barnet i centrum.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at efter Byrådets temadag den 28. september har regeringen offentliggjort første tiltag på frisættelsesområdet. Det drejer sig om det nye folkeskoleudspil, der blev præsenteret den 11. oktober 2023. Regeringen har udmeldt, at næste tiltag bliver på ældreområdet. Tiltaget bliver en del af den kommende ældrelov, der forventes fremsat i Folketinget i starten af 2024.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at udvalget drøfter lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde.

Ingen bilag.

Drøftet.

• Kristian Andersen ()
• Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

14LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 23-022550

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

15LUKKET PUNKT: Beslutning om salg

Sagsnr: 23-018226

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

16: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Orientering fandt sted.

• Søren Elbæk ()
• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

17: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Kristian Andersen ()
• Søren Elbæk ()