Referat: 28. november 2023 kl. 08:00
Deltagere
- Kristian Andersen
- Søren Elbæk
- Hans Østergaard
- Jens Jacob Østergaard
- Lennart Qvist
- Niels Rasmussen
- Jakob Agerbo
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Midtjyllands Lufthavn - Kapitaludvidelse 2024
- Forslag til takster pr. 1. januar 2024 på Teknik og Miljøudvalgets skattefinansierede område
- Udpegning af midlertidig medlem af Whistleblowerudvalget pr. 1. december 2023
- Afviklingen af fremtidige valg
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
SagsfremstillingBilag
Ingen bilag.
BeslutningGodkendt.
Fraværende- Kristian Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
2: Midtjyllands Lufthavn - Kapitaludvidelse 2024
Sagsnr: 17-027331
SagsfremstillingMidtjyllands Lufthavns økonomi er fortsat meget presset, og lufthavnens bestyrelse har derfor i brev af 11. august 2023 anmodet ejerkommunerne om en kapitaludvidelse i 2024 på 9 mio. kr. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel heraf udgør 658.800 kr.
Den 16. august 2023 meddelte DAT at de stopper samarbejdet og lukker ruten til København, men allerede d. 6. september blev det annonceret at det hollandske flyselskab, AIS Airlines, overtager ruten til København.
Derudover arbejder bestyrelsen fortsat hårdt på at blive mere rentable og har pr. august 2023 aktuelt opnået følgende:
- Fået tilsagn om statstilskud på 4,2 mio. kr. i årene 2023 og 2024.
- Reduceret medarbejderstaben med næsten 8 årsværk siden efteråret 2022.
- Er i positive forhandlinger med Forsvaret om salg af Lufthavnsbygningen til dem. Den nuværende er for stor og dyr i drift og er uhensigtsmæssigt indrettet. Ønsket er opføre en mindre bygning som vil være væsentligt billigere i drift samt give mulighed for yderlige personalemæssige tilpasninger.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiRingkøbing-Skjern Kommune har i 2013 og 2015 indskudt 366 t. kr. årligt og i perioden 2016-2021 439 t. kr. årligt. I 2022 er der indskudt 512 t. kr. og i 2023 658 t. kr. Der er ikke i budget 2024 afsat midler til indskud. Et indskud ville kunne finansieres af overførte midler.
Ringkøbing-Skjern Kommunes bidrag svarer til kommunens ejerandel af det samlede indskudsbeløb.
EffektvurderingKommunens kapitalindskud vil medvirke til at understøtte driften af Midtjyllands Lufthavn i 2024.
IndstillingBorgmesteren indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at det ansøgte kapitaltilskud udbetales i 2024 med 658.800 kr. finansieret af overførte midler.
Bilag- Anmodning om Ringkøbing-Skjern Kommunes bevilling af kapitaludvidelse i 2024 til Midtjyllands Lufthavn
- Brev til Borgmestrene i ejerkommuner kapitalindskud for 2024 i Midtjyllands Lufthavn
Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterens indstilling godkendt. Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling. Lennart Qvist stemte for anbefalingen, men ønsker, at Ringkøbing-Skjern Kommune påbegynder en proces med at afvikle sin ejerdel af lufthavnen.
Fraværende- Kristian Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
3: Forslag til takster pr. 1. januar 2024 på Teknik og Miljøudvalgets skattefinansierede område
Sagsnr: 23-016963
SagsfremstillingAdministrationen fremsender hermed forslag til takster på Teknik -og Miljøudvalgets skattefinansierede område pr. 1. januar 2024.
Havneområdet
De fleste takster er fremskrevet med KL's fremskrivningsprocent, som for 2024 er på 4,13% Havnetaksterne bliver opkrævet hos de bådejere, som lejer en havneplads i en af de 3 kommunale havne, samt de gæstesejlere og autocampere der benytter havnens faciliteter.
Ud over fremskrivningen er taksten for fast plads inkl. 2 kranløft forhøjet med 4 kr. pr. kvm, og taksten for supplerende kranbetjening er forhøjet med 52 kr. Dette skyldes, at der indeholdt i denne takst nu er inkluderet brug af havnens højtryksrenser. Dette er kun gældende for Ringkøbing og Bork Havn.
Følgende takster er, som tidligere år fritaget for fremskrivning: Gæstesejlere, bomløft, leje af mastekran og fastgebyr.
Prisen på el reguleres kvartalsvis.
Nye takster
Administrationen anbefaler at oprette 2 nye takster. Det drejer sig om, at det skal være muligt at tilkøbe ekstra hjælp hos havnefogeden. Denne takst ønskes sat til 500 kr. i timen.
Derudover anbefaler administrationen at der oprettes en takst til bugsering af både. Denne takst skal bruges i tilfælde af at havnefogedens anvisninger ikke efterkommes. Det kan være i tilfælde af at en båd i havnen skal tømmes for vand eller fx ikke er fortøjet korrekt. Taksten anbefales sat til 1.000 kr. i timen med et minimum af 3 timer.
Borgmesterhavnen:
I Borgmesterhavnen er der et slæbested, som der indtil nu ikke har været opkrævning på. Administrationen anbefaler at det fremover skal koste 30 kr. at benytte denne. Det er samme takst, som ved de andre slæbesteder.
Ligeledes er der ikke tidligere blevet opkrævet noget gebyr, når bådene fra Borgmesterhavnen er blevet opbevaret på land om vinteren. Administrationen anbefaler at det fremover skal koste samme gebyr, som i Stauning, hvor det ikke er muligt at leje et bådstativ. Gebyret er på 849 kr.
Affaldshåndtering
Fra januar 2024 overtager havneområdet, som følge af den nye affaldshåndtering, de molokker, der står på havnens område, fra Affald-Genbrug. Det betyder at havnene fra 2024 skal afholde udgiften til dette, og det forventes at udgiften bliver ca. 220.000 kr. i 2024, som skal betales af havnens brugere. Det anbefales at taksten til autocampere forhøjes med 25 kr. inkl. moms så den fremover er på 175 kr. Samtidigt anbefales det at miljøgebyret, ud over fremskrivningen på 4,13%, forhøjes med 100 kr. inkl. moms, så denne fremover er på 165 kr.
Med disse forhøjelser forventes det, at der kommer en ekstra indtægt på ca. 160.000 kr. Der mangler således 60.000 kr. for at dække udgiften. Det forventes, at udgiften kan sænkes ved at ændre i tømningsfrekvensen, samt bedre skiltning med at affaldsløsningen er forbeholdt havnens brugere.
Øvrige områder
Jordflytnings -og anvisningsgebyr
Gebyret opkræves ved virksomheder der anmelder flytning af jord eller, hvor kommunen anviser håndtering af deres affald. Tasksten er beregnet til 300 kr. for oprettelse inkl. ½ times sagsbehandling. Efterfølgende sagsbehandling opkræves med 545 kr. pr. time.
Byggesagsgebyr
Byggesagsgebyret fastholdes på 578 kr.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik -og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende forslaget til takster og gebyrer pr. 1. januar 2024.
Teknik- og Miljøudvalget 07-11-2023
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Rita Byskov.
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Kristian Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
4: Udpegning af midlertidig medlem af Whistleblowerudvalget pr. 1. december 2023
Sagsnr: 21-015355
SagsfremstillingOrganiseringen af kommunens whistleblowerordning er fastlagt af Økonomiudvalget den 30. november 2021.
Deltagerne i whistleblowerudvalget blev besluttet til at være stabschefen for Personale og Digitalisering, Næstformanden i Hoved-MED og personalejurist som sagsbehandler. Fra Justitsministeriet er det fastlagt, at kommunens direktion ikke kan deltage i udvalget pga. kravet om uafhængighed.
I forbindelse med, at stabschefen for Personale og Digitalisering fratræder med udgangen af november 2023, bør der udpeges en anden, frem til at der er ansat en ny stabschef, som forventes at blive fra 1. marts 2024.
Antallet af sager der indkommer i whistleblower systemet er meget begrænset, men for at der er et udvalg klar til at håndtere en evt. sag, og bevare sagsbehandlingen i nær tilknytning til Personaleområdet og sagsbehandlingen, kan det være hensigtsmæssigt at indsætte afdelingslederen for Personaleafdelingen i whistleblowerudvalget i den pågældende periode. Afdelingsleder for Personaleafdelingen er Gitte Ebbesen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere.
IndstillingDet indstilles, at afdelingsleder Gitte Ebbesen indtræder i whistleblowerudvalget fra 1. december 2023 og frem til, der er ansat en ny stabschef for Personale og Digitalisering.
BilagIngen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Kristian Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
5: Afviklingen af fremtidige valg
Sagsnr: 19-012927
SagsfremstillingKommunen skal have et nyt valgsystem fra og med by- og regionsrådsvalget i november 2025. Administrationen har i den anledning foretaget en gennemgang af valgorganisationen, også set i lyset af udfordringer med rekrutteringen og IT-kapaciteten. Derfor foreslås en reorganisering af afstemningsområderne i kommunen og en inddragelse af civilsamfundet i valgafviklingen.
Til by- og regionsrådsvalget november 2025 går KOMBITs VALG-system i luftet. VALG vil afløse KMD Valg, der har været brug ved valg og afstemninger siden 1980'erne.
Samtidigt har valgsekretariatet identificeret følgende udfordringer i valgorganiseringen, som søges løst:
- Rekrutteringsproblemer ift. både administrativt personale og politisk udpegede valgstyrer og tilforordnede vælgere.
- Geografisk spredte afstemningssteder, hvilket er udfordrende ift. at finde egnede lokaler særligt i de mindste af områderne, og som giver en længere transporttid af valgmaterialet ift. økonomi og levering af valgresultater.
Digitale valglister
Danmarks Statistik vil som noget nyt ved ibrugtagningen af det nye valgsystem stille krav om, at kommunerne indrapporterer data om, hvem der har stemt til By- og regionsrådsvalg, Folketingsvalg, Europaparlamentsvalg og Folkeafstemninger.
For kommuner, der benytter digitale valglister, foregår denne overførsel af data automatisk, mens kommuner, der vælger at fortsætte med manuelle valglister på et eller flere valgsteder, skal indrapportere oplysninger om, hvem der har stemt via en manuel proces.
I dag benyttes der digitale valglister på de seks største af kommunens 25 afstemningssteder, hvilket betyder, at der vil skulle ske en manuel efterbehandling af 17.420 ud af 44.375 valgkort (KV2021-tal), såfremt den nuværende praksis med manuelle valglister fortsættes.
Derfor ligger administrationen op til at benytte digitale valglister på alle kommunens afstemningssteder. Dette har betydning for mængden af IT-udstyr og antallet af administrative medarbejdere på afstemningsstederne. Sidstnævnte skyldes praksis om, at det er administrative medarbejdere, der betjener pc'erne.
Øvrige udfordringer
Igennem de forudgående valg er der oplevet udfordringer med rekrutteringen af såvel administrativt personale særligt valgstyresekretærer som politisk udpegede valgstyrere og tilforordnede vælgere. Blandt det administrative personale er det særligt svært at rekruttere valgstyresekretærer, hvilket gør valgafviklingen sårbar, idet der kun er meget begrænset personale til at supplere med ved fx pludselig opstået sygdom. Blandt de politisk udpegede opleves der en stigende tendens til, at de fleste partiforeninger har svært ved at svare deres kvote af udpegninger.
Afstemningsstederne er geografisk meget spredte. Dette udfordrer økonomien, idet der bruges betalt kørsel hos Vej & Park til opsætning af stemmerum og -kasser på afstemningsstederne, samt levering og afhentning af valgmaterialer og stemmesedler. Herudover giver det særligt i de mindre afstemningsområder udfordringer med at finde egnede lokaler til afstemningssteder.
Herudover er de mindste afstemningssteder også forholdsvis dyre at opretholde på grund af mindre grad af udnyttelse af personaleressourcer og lejeudgifter målt op imod antallet af vælgere, der betjenes af et afstemningssted.
Ovenstående udfordrer muligheden for en effektiv afvikling af afstemninger samt lovmedholdeligheden heri.
Budgetmæssige udfordringer
Valgområdet har de senest år samlet set oplevet budgetmæssige udfordringer. Udfordringer skyldes flere omstændigheder, såsom
- politisk ønske om en valgcafe ifm. byrådsvalg,
- hyppigere valgfrekvens,
- øget andel af vælgere, der ønsker at brevstemme (fra 1.265 brevstemmer ved KV17 til 2.139 brevstemmer ved KV21)
- krav om fysiske hjælpemidler på valgstederne, herunder handicapvenlige stemmerum,
- større lovmedholdelighed i afviklingen af fintællingen, samt
- øgede udgifter til transport af valgmaterialet til og fra valgstederne.
Fremover vil budgetudfordringen blive større, idet udgifterne til VALG-systemet bliver større end til det nuværende system, hertil kommer øgede udgifter til løbende udskiftning af IT-udstyr såsom pc’er, printer, mv. til afstemningsstederne.
Forslag
Administrationen foreslår derfor, at der sker en reorganisering af afstemningsområderne i kommunen, således at der fremadrettet vil være femten afstemningsområder. Vedlagt er forslag til inddelingen af kommunen i afstemningsområder.
Forslaget bygger på en vurdering ud fra, at der kan ikke laves entydige objektive kriterier for inddelingen, men der er taget udgangspunkt i en minimumsgrænse på 1.000 vælgere (baseret på KV21), geografiske forhold, transportmønstre, samt mulighederne for at understøtte afstemningsstederne, bl.a. ift. IT-support. Herudover har vi kigget på de fire landsbyklynger, der er etableret i kommunen:
- Frisk Vind: Stauning, Lem, Højmark, og Velling.
- Vestrum: No, Hee, Tim, Stadil, Torsted.
- BedstmodVest: Bork, Vostrup, Hemmet, Sdr. Vium og Lyne.
- Firkløveret: Hanning, Finderup, Bølling og Sædding sogne.
I dette forslag nedlægges alle afstemningsområder med under 1.000 vælgere. Afstemningsområde Ådum genoprettes som afstemningsområde og lægges sammen med afstemningsområde Hoven, således at der fortsat er et valgsted i den sydøstlige del af kommunen, og som indeholder over 1.000 vælgere, mens der også er flere mulige lokaliteter for afstemningsstedet.
Afstemningsområderne Velling og Lønborg nedlægges. Afstemningsområde Velling deles op, således at den del af afstemningsområdet, der er en del af Ringkøbing by samt opland til og med Skraldhedevej flyttes til afstemningsområde Ringkøbing. Den resterende del af afstemningsområde Velling flyttes til afstemningsområde Lem, sammen med afstemningsområderne Stauning og Højmark. Afstemningsområde Lønborg deles op, således det gamle afstemningsområde Lønborg sammenlægges med afstemningsområde Tarm, mens det gamle afstemningsområde Hemmet lægges sammen med afstemningsområderne Bork og Lyne til et afstemningsområde i den sydvestlige del af kommunen.
Herudover nedlægges afstemningsområderne Stadil, Troldhede, Faster, Nr. Vium og Ølstrup (alle under 1000 vælgere) og lægges ind under et større afstemningssted.
Indarbejdet i forslaget ligger også ensartede kriterier for bemandingen af afstemningsstederne:
- Lavest muligt antal valgstyrere for at give plads til tilforordnede vælgere. Ligelig fordeling af politisk udpegede og frivillige tilforordnede vælgere (min. en politisk pr. valgsted)(se nedenfor).
- Generel personalenormering: 300 vælgere pr. valgstyrer/tilforordnende/adm. personale.
- Én ekstra stemmetæller pr. 300 vælgere. Ligelig fordeling af administrative og frivillige stemmetællere (se nedenfor).
- Ét valgbord pr. 2500 vælgere med to adm. medarbejdere pr. valgbord.
Ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 forventes det, at der åbnes op for frivillige tilmeldinger som stemmetællere i de fem centerbyer. Baseret på en løbende evaluering vil der senere og gradvis åbnes op for flere frivillige tilmeldinger, således at der til sidst vil være en tilstræbt ligelig fordeling af politiske og frivillige tilforordnede vælgere samt administrative og frivillige stemmetællere.
Den revideret fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere vil tilgå Byrådet i en sag primo 2024.
Valgdeltagelse
Det vil være relevant at overveje betydningen af en reorganisering i forhold til valgdeltagelsen. Men det ser ikke ud til, at dette understøttes af, hverken forskningen eller tidligere erfaringer.
I 2010 lavede forskere fra Københavns Universitet på bagkanten af kommunalreformen et studie om valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009 i de nye storkommuner. Her fandt de en faldende valgdeltagelse baseret på afstanden til afstemningsstedet. Men alene indenfor de første to kilometers afstand til afstemningsstedet. Herefter fandt de stort set ingen effekt, og den absolut største effekt var inden for 500 meters afstand til afstemningsstedet.
I 2013 sammenlagdes der afstemningssteder i Ringkøbing-Skjern Kommune, idet man gik fra 33 afstemningssteder til 25 afstemningssteder.
Ud af den faktisk valgdeltagelse ved hhv. folketings- og byrådsvalg kan man ikke konkludere, at reduktionen af afstemningssteder i 2015 havde betydning for valgdeltagelsen. Den høje valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2013 skyldes nok overvejende, at der var en meget omfattende kommunikationskampagne for at opfordre vælgerne til at deltage i valget. I det lys er faldet ved kommunalvalget i 2017 og 2021 tilbage til 2009-niveauet ikke overraskende, idet den store indsats ved kommunalvalget i 2013 ikke blev gennemført ved de efterfølgende valg. Men generelt kan det konstateres, at valgdeltagelsen lokalt følger den nationale valgdeltagelse meget tæt – dog højere lokalt.
Hvis der skal kigges på at øge valgdeltagelsen kan der kigges på to elementer: Generel mobilisering med henblik på en generel øget valgdeltagelse og øget mulighed for brevafstemning.
I forhold til en generel øget valgdeltagelse eksisterer der ikke et quick fix, men alene et langt sejt træk. Generel opmærksomhed på valgafviklingen, herunder fra medier, lader til at kunne påvirke valgdeltagelsen positivt, mens at direkte skriftlig henvendelse, fx SMS eller digital post også kan have en effekt. Det er forholdsvist underbygget i undersøgelser, at stemmeafgivning er et socialt fænomen – vi stemmer sammen med andre. Endeligt kan man målrettet kigge på de grupper i samfundet, der er underrepræsenteret i valgdeltagelsen.
I forhold til øget mulighed for brevafstemning skal man have for øje, at en brevstemme koster ca. det dobbelt af en fremmødestemme. Der kan overvejes muligheden for pop-op brevafstemning i lokalområderne, hvor der enten på en fysisk lokalitet eller i en bus åbnes for brevafstemning i et par timer en given dag i et givent bysamfund. Ordningen kan skaleres efter politisk ønske.
På baggrund af den nedadgående valgdeltagelse, særligt i landdistrikterne, men også generelt i kommunen, vil administrationen inden kommunalvalget 2025 kommer med et oplæg til politisk behandling med henblik på at hæve valgdeltagelsen, blandt andet på baggrund af inspiration fra andre kommuner.
Lovgrundlag og juridisk vurderingFolketingsvalgloven, Kommunal- og regionalvalgloven, Europa-Parlamentsvalgloven samt den kommunale styrelseslov.
ØkonomiMerudgifterne til valgafvikling vil andrage til ca. 40.000 kr. pr. valg, der afholdes indenfor eksisterende budgetramme.
Der er afsat et årligt budget på 1,545 mio. kr. til afholdelse af valg. Derudover er der i 2024 afsat 1 mio. kr. til indkøb af pc'er, stemmebokse m.v.
EffektvurderingDet vurderes, at ovenstående tiltag vil bidrage positivt til en effektiv og lovmedholdelig afvikling af afstemninger.
Det vurderes ikke, at en reorganisering af afstemningsområderne vil have en særskilt større påvirkning af den generelle valgdeltagelse.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:
- at der inddrages frivillige borgere i afviklingen af valgene på afstemningsstederne,
- at der benyttes digitale valglister på alle afstemningssteder
- at der afvikles valg i de 15 afstemningsområder, der er angivet i bilaget
- at administrationen bemyndiges til at træffe beslutning med hensyn til lokaliteten af afstemningsstedet i hvert afstemningsområde
Drøftet. Genoptages på næste møde.
Fraværende- Kristian Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
6: Gensidig orientering
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningOrientering fandt sted.
Fraværende- Kristian Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
7: Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Fraværende- Kristian Andersen ()