Referat: 3. oktober 2023 kl. 08:30

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: 2. behandling af budgettet for perioden 2024-2027

Sagsnr: 22-026732

Der pågår frem mod medio oktober en fælleskommunal budgetkoordinering med henblik på at kommunerne under ét overholder rammerne i økonomiaftalen. I forlængelse heraf er det muligt, at borgmesteren fremlægger ændringsforslag i forbindelse med 2. behandlingen.

Herudover vil der til 2. behandlingen blive fremlagt administrative ændringsforslag som tekniske korrektioner, sammen med eventuelle politiske ændringsforslag, som jf. budgetproceduren har frist den 20. september.

På nuværende tidspunkt forventes et teknisk ændringsforslag, som indebærer merindtægter vedrørende grundskyld på 72 mio. kr. i 2024 og ca. 15 mio. kr. årligt i overslagsårene. Det skyldes, at Skatteministeriet har revurderet sit skøn for de kommunale provenuer på grundskyld i 2024. Samlet set er skønnet på landsplan hævet med 1,9 mia. kr. (i forhold til skøn udsendt i juli 2023). I 14 kommuner forventes et lavere provenu, mens der for alle øvrige kommuner forventes et højere provenu. Der er fortsat tale om et usikkert skøn, som bliver efterreguleret i 2027 ud fra de til den tid kendte endelige vurderinger. Der er således en risiko for at kommunen skal tilbagebetale en del af det provenu, som vi i første omgang modtager i 2024. Den store forskel på konsekvensen i 2024 og overslagsårene bunder i, at bloktilskud og udligning for 2024 allerede er fastsat ved lov.

Indtægtssiden i budgetforslaget er baseret på det tilbudte statsgaranterede udskrivningsgrundlag og generelle tilskud (statstilskud og udligning), da dette vurderes økonomisk bedre end indtægter baseret på selvbudgettering. Frem mod 2. behandlingen vil der komme nye skøn for skattegrundlaget, som kan medføre en teknisk korrektion vedrørende overslagsårene.

Budgetforslaget indeholder uændret skatteudskrivningsprocent, dækningsafgifter for offentlige ejendomme og grundskyldspromille for produktionsjord.

Staten har ved lov fastsat maksimal grundskyldspromille gældende fra budget 2024. For Ringkøbing-Skjern Kommune er grundskyldpromillen fastsat til 16,4 promille for øvrige grunde. Kommunens grundskyldspromille har frem til og med 2023 været 31,0 promille.

Det betyder, at budgetforslaget indeholder følgende udskrivningsprocenter:

Sidste frist for høringssvar fra HovedMED m.fl. er den 11. september 2023. Høringssvar vil derfor foreligge til 2. behandling af budgettet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om kommunernes styrelse §37 og §38 foreskriver, at Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til behandling i Byrådet og at budgetforslaget senest 15. oktober 2023 skal have været undergivet 2 behandlinger med mindst 3 ugers mellemrum.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller

Økonomiudvalget 12-09-2023

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Søren Elbæk.

Bilag

Resultatet af budgetkonferencen

Beslutning

Byrådet oversendte budgetforslaget til 2. behandling. Eventuelle ændringsforslag til 2. behandling skal være borgmesteren i hænde senest onsdag den 20. september 2023, kl. 10.00.

Fraværende:

Lennart Qvist

- - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Udskrivningsgrundlag og skatteudskrivningsprocenter

Administrationen anbefaler, at der vælges statsgaranti i budget 2024. Baggrunden er fortsat stor usikkerhed vedr. folketal samt de afledte konsekvenser af krig og inflation. Umiddelbart vurderes en mulig gevinst ved selvbudgettering ikke at stå i mål med disse risici.

Oversigt over udskrivningsprocenter fremgår ovenfor under sagsfremstillingen til 1. behandling.

Der vil efterfølgende blive fremsendt sager vedrørende fastsættelse af takster på dagtilbudsområdet, ældreområdet og det tekniske område efter forudgående behandling i fagudvalgene.

Ændringsforslag til 2. behandling af budget 2024 - 2027

Der var ved fristens udløb ikke modtaget politiske ændringsforslag til budgettet.

Tekniske korrektioner

Administrationen anbefaler 2 tekniske korrektioner dels vedr. indtægtssiden, primært som følge af Skatteministeriets justeringer af forventet provenu på grundskyld og dels en driftsreserve på 1 pct. af serviceudgifterne. De tekniske korrektioner indebærer netto merindtægter og det anbefales, at disse tilfalder kassen, da de opdaterede skøn for grundskyld fortsat er behæftet med væsentlig usikkerhed og først endeligt kan opgøres i 2027. 

Indtægter:

Skatteministeriet har opdateret foreløbige skøn for kommunernes indtægter fra grundskyld. Herudover er KLs tilskudsmodel for årene 2025-2027 opdateret med udgangspunkt i seneste vurdering af udskrivningsgrundlaget, som nu er baseret på 2022, modsat statsgarantien, som er baseret på 2021. Ligeledes er vurderingerne på selskabsskatter tilpasset.

I 2024 er hverken udligning eller bloktilskud ændret som følge af de nye skøn for ejendomsskatten. Det første år indeholder således kun en forbedring vedrørende grundskyld. 

I overslagsårene får merprovenuet på grundskyld ikke fuld effekt da den påvirker kommunens bloktilskud og udligning, som nedsættes. Det nye skøn for kommunens indkomst- samt selskabsskat påvirker ligeledes bloktilskud og udligning. Ændringerne på indtægtssiden fremgår nedenfor:

Udgifter – reservepulje:

Kommuner har mulighed for at afsætte en reservepulje på op til 1 pct. af serviceudgifterne. Det svarer til 28 mio. kr. i Ringkøbing-Skjern. Reservepuljen, som anbefales afsat i 2024, har teknisk karakter og forventes ikke anvendt, men vil give et bedre udgangspunkt for fremtidig budgetlægning.

Der vedlægges en ny resultatopgørelse, der viser resultatet af de samlede ændringer.

Høringssvar

Sagen er vedlagt de indkomne høringssvar fra MED, Handicaprådet og Frivillighedsrådet.  

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

1. at budgetforslaget godkendes, inkl. 2 tekniske ændringsforslag 
2. at Byrådet godkender at udskrivningsgrundlag samt tilskud og udligning baseres på det statsgaranterede tilbud
3. at Byrådet godkender uændret udskrivningsprocent vedrørende indkomstskat på 25 procent
4. at Byrådet godkender uændret grundskyldspromille for produktionsjord på 7,20 promille
5. at Byrådet godkender den ændrede grundskyldspromille på 16,4 promille for øvrige grunde, idet ændringen tager udgangspunkt i det lovfastsatte maksimum niveau.
6. at Byrådet godkender de uændrede dækningsafgifter for offentlige ejendomme på 15,0 promille samt uændret forskelsværdig offentlige ejendomme på 8,75 promille.
7. at Borgmesteren bemyndiges til at indarbejde indgående aftaler med KL for at efterleve de overordnede rammer jf. økonomiaftalen om service- og anlægsramme for landet som helhed

• Resultat af budgetkonferencen
• Resultatopgørelse 2. behandling inkl. ændringsforslag
• Samlet høringssvar fra MED
• Handicaprådets høringssvar over budgetkonference 2023
• Frivilligrådets høringssvar til budgetaftalen 2024-2027
• Selvbudgettering

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling punkt 1, 3, 4, 5, 6 og 7 godkendt. Indstillingens punkt 2 afklares på byrådsmødet.

• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Kirkelig ligning budget 2024

Sagsnr: 23-019475

Ringkøbing og Skjern provstier har fremsendt budget for 2024 for de respektive provstiers kirkekasser. Kirkekassernes samlede udgifter er 79,0 mio. kr.  

Kirkeministeriet har oplyst, at Ringkøbing-Skjern Kommunes udgifter til landskirkeskat er 13,8 mio. kr. i 2024. 

Udgiftsbudgettet i 2024 kan opgøres således:

Kirkeskatteprovenuet er i 2024 beregnet til 97,8 mio. kr. på baggrund af en kirkeskatteprocent på 1,05% og et statsgaranteret udskrivningsgrundlag på 9,3 mia. kr. 
Det er forudsat, at 84,6% af kommunens indbyggere er medlemmer af folkekirken i 2024. 

Ringkøbing-Skjern Kommune modtager et udligningstilskud på 3,6 mio. kr. Tilskuddet udbetales til de kommuner, hvor udskrivningsgrundlaget pr. kirke i kommunen er mindre end 60% af landsgennemsnittet. 28 af landets 98 kommuner er berettiget til at modtage udligningstilskud. 

De samlede indtægter i 2024 beløber sig til 101,4 mio. kr. 

Provstiernes udgifter er steget med 5 mio. kr. sammenlignet med 2023, mens indtægterne er steget med 7,2 mio. kr. 

Ingen bemærkninger. 

Budgettet viser et samlet overskud i 2024 på 0,536 mio. kr.

Provstiernes tilgodehavende ved kommunen er pr. 31. december 2023 beregnet til 0,020 mio. kr. 

Ved udgangen af 2024 er provstiernes tilgodehavende beregnet til 0,556 mio. kr. 

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at udskrivningsprocenten fastholdes på 1,05% samt budgettet for den kirkelige ligning for 2024 godkendes. 

• Foreløbigt budget for den kirkelige ligning 2024
• Kirkeskatteprovenu ved alternative kirkeskatteprocenter

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Forslag til takster for renovation i 2024

Sagsnr: 22-023998

Administrationen fremsender hermed forslag til takster på renovations- og genbrugspladsområdet, der skal indgå i det samlede takst- og gebyrblad for 2024.

Nedenfor gennemgås begrundelserne for de takstændringer, der er for 2024.

Mad- og restaffaldsordningen for husholdninger

I Landsskatteretten er der i efteråret 2020 faldet afgørelse om, at dagrenovationstakster for private er momsfritaget.

Taksterne for mad- og restaffaldsordningen for husholdninger (gebyrindtægterne) er derfor angivet uden moms, ligesom det var tilfældet for 2023-taksterne. Momsfritagelsen gælder udelukkende dagrenovation for husholdninger og altså hverken ordningerne for erhverv eller de genanvendelige materialer.

Der er fortsat ikke kommet en endelig afklaring af, hvad konsekvensen af momsfritagelsen er for kommunen.

I forbindelse med etablering af mad- og restaffaldsordningen i 2021 har der tidligere været taget højde for denne investering i taksterne for dagrenovation. Investeringen var ikke så dyr som oprindeligt forudsat, der blev derfor i 2022 igangsat en gradvis tilbagebetaling af overskuddet i dagrenovationsfonden via taksterne, som foreslås at fortsætte i 2024. Den gradvise tilbagebetaling er medregnet i forslaget til taksterne for 2024.

For hjulbeholderne er der et fald på 2 % og behandlingsprisen for restaffald for de nedgravede beholdere falder med 7 %. Dette skyldes, at AFLDs behandlingspris for restaffald er faldet. 

For de nedgravede beholdere til madaffald er der en stigning på 38 %, som skyldes at AFLDs tømmepris er steget.

Administrationen har modtaget forskellige henvendelser vedrørende ordningens tømningsfrekvens for sommerhuse, der har drejet sig om ønsket om en lavere tømmefrekvens i såvel sommer- som vinterhalvåret. Det vil sige forskellige kombinationer af mulighed for 14 dages tømning i sommerhalvåret (mod nuværende ugetømning) og mulighed for månedstømning i vinterhalvåret (mod nuværende uge eller 14 dages tømning).

Erfaringer viser, at skraldemænd bliver udsat for skadelige mikroorganismer når de tømmer affaldsbeholdere, og at udsættelsen stiger jo længere tid der går mellem tømningerne. Af hensyn til renovationsfolkenes arbejdsmiljø er det derfor administrationens vurdering, at madaffaldet og restaffald som minimum skal tømmes hver 14. dag.

Spørgsmålet om en lavere tømningsfrekvens i sommerhalvåret er senest blevet undersøgt og vurderet i forbindelse med etableringen af mad- og restaffaldsordningen i 2020, hvor det blev besluttet at fastholde de nuværende tømmefrekvenser.

Administrationen har derfor ikke medtaget forslag om nye tømmefrekvenser og dermed nye takster for sommerhusene. 

Henteordningen for genanvendelige materialer for husholdninger

Behandlingsprisen for pap/papir for de nedgravede beholdere stiger med 42 %. Dette skyldes, at AFLDs behandlingspris for pap/papir er steget. 

Nye takster

Administrationen har modtaget forskellige henvendelser vedrørende ordningens tømningsfrekvens for sommerhuse og for fælles affaldsløsninger med hjulbeholdere.

For sommerhuse har det drejet sig om ønsket om en sæsonbaseret tømmefrekvens med færre tømninger i vinterhalvåret (mod nuværende tømning hver 3. uge hele året). Den laveste tømmefrekvens i henteordningen er hver 3. uge hele året, og den gælder både helårshuse og sommerhuse. Affaldets kvalitet i forhold til genanvendelighed (særligt mad- og drikkekartoner) falder jo længere det ligger inden indsamling. Administrationen vurderer derfor, at der ikke bør ændres på minimumstømmefrekvensen, og har ikke medtaget forslag om takst for en sæsonbaseret tømmefrekvens for sommerhusene.

For fælles affaldsløsninger har det drejet sig om ønsket om en øget tømningsfrekvens på grund af mangel på plads til den påkrævede kapacitet (mod nuværende tømning hver 3. uge). Det er i dag i mad- og restaffaldsordningen muligt for fælles affaldsløsninger, med 10 boliger eller flere tilknyttet, at have 400 liter eller 660 liter affaldsbeholdere med ugetømning, som typisk er valgt, når der fysisk er pladsproblemer. Administrationen vurderer, at den praktiske erfaring fra fælles løsninger med ugetømning på rest- og madaffaldsordningen de seneste 8 måneder viser, at der er et behov for en øget tømmefrekvens for 660 liter affaldsbeholdere i henteordningen, for at sikre en god løsning der hvor der er pladsproblemer. Det er administrationens vurdering, at der potentielt er op til ca. 400 stk. ud af i alt ca. 1.100 stk. 660 liter affaldsbeholdere i henteordningen for genanvendelige materialer hvor en ugetømning kan være relevant.

Administrationen indstiller derfor, at der for 660 L beholderen gives mulighed for ugetømning for fælles affaldsløsninger og dermed fastsættes som ny takst.

Mad- og restaffaldsordningen for erhverv

I henhold til de gældende regler skal taksterne for mad- og restaffaldsordningen for erhverv fastsættes om en markedspris.

Markedsprisen skal beregnes som alle relevante omkostningskomponenter og et rimeligt overskud. Omkostningskomponenterne er, ligesom for 2023 priserne, sat til taksten for mad- og restaffaldsordningen og overskuddet er fastsat som 8 % af omkostningerne.

Prisen falder med 2 %. Dette skyldes at AFLDs behandlingspris for restaffald er faldet.

Henteordningen for genanvendeligt husholdningslignende affald for erhverv

I henhold til de gældende regler skal taksterne for genanvendeligt husholdningslignende affald for erhverv fastsættes om en markedspris.

Markedsprisen skal beregnes som alle relevante omkostningskomponenter og et rimeligt overskud. Omkostningskomponenterne er, ligesom for 2023 priserne, sat til taksten for henteordningen for genanvendelige materialer for husholdninger og overskuddet er fastsat som 8 % af omkostningerne.

I dag kan borgerne aflevere deres eternit- og asbesttagplader på genbrugspladsen eller via bigbag ordningen, hvor en bigbag til tagpladerne kan købes og afhentes på borgerens adresse.

Det er via genbrugspladserne, at den største andel af tagplader håndteres (ca. 70 %).

I bigbag ordningen er det  primært private (ca. 75 %) der bruger ordningen, mens erhverv udgør ca. 25 %.

Det er administrationens vurdering, at det vil være en fordel i forhold til miljø, arbejdsmiljø og transporten af tagpladerne, at øge andelen af tagplader håndteret via bigbag ordningen.

Administrationen foreslår derfor, at beregningen af taksten for private for bigbag ordningen ændres således, at den kun indeholder omkostningen til bigbag-posen og transporten til deponi, mens deponeringsomkostningerne indgår som en del af genbrugspladsgebyret, som det er tilfældet for de tagplader, der afleveres på genbrugspladsen. Det vil sige, at der i taksten kun betales for den service, der adskiller sig fra ordningen på genbrugspladsen.

Dette vil betyde et fald i taksten for bigbag ordningen for private på 53 %.

For erhvervskunder og nedrivning af erhvervsbygninger er taksten for bigbag ordningen uændret og vil fortsat indeholde de samlede omkostningerne til bigbag-posen, transporten og deponeringen, i henhold til de gældende regler for gebyr for indsamlingsordninger for erhverv.

Affaldsbekendtgørelsen og Affaldsaktørbekendtgørelsen.

Affaldsområdet er et brugerfinansieret område.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget: 

1. Beslutter, at
   1. der etableres en takst for ugetømning af 660 liter affaldsbeholdere for fælles affaldsløsninger i henteordningen for genanvendelige materialer.
   2. beregningen af taksten for private for bigbag ordningen for eternit- og asbesttagplader ændres, så den kun indeholder omkostningerne til bigbag-posen og transporten til deponi.

    

2.  Anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at taksterne for:

• mad- og restaffaldsordningen
• miljøkasserne og henteordningen for genanvendelige materialer
• genbrugspladsordningen

godkendes, og indarbejdes i det samlede takst- og gebyrblad.

• Forslag til renovationstakster 2024

Økonomiudvalget anbefaler indstillingens punkt 2 godkendt.

• Hans Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Selskabsgørelse af kommunale affaldsydelser og forbrændingsanlæg

Sagsnr: 22-029011

Sagen forelægges igen for Teknik.- og Miljøudvalget på baggrund af habilitetsspørgsmål.

Formålet med denne dagsorden er at beslutte en sigtelinje for Ringkøbing-Skjern Kommunes fremtidige organisering af de kommunale affaldsydelser, og orientere om lovkrav og videre proces for selskabsgørelse af kommunens affaldsforbrændingsanlæg.

Det er vigtigt, at der allerede nu tages stilling til sigtelinjen for kommunens fremtidige organisering af de kommunale affaldsydelser, for at sikre en ordentlig proces og tid til drøftelser og afklaringer med mulige fremtidige samarbejdspartnere forud for den praktiske gennemførelse af selskabsgørelsen.

Baggrund

Der er i august 2022 indgået en bred politisk aftale i Folketinget om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et lovforslag, men det forventes at blive fremlagt i slutningen af 2023, så en lov kan vedtages primo 2024. 

Selskabsgørelsen indebærer, at driftsansvar og kundeforholdet til borgerne skal placeres i kommunalt ejede selskaber adskilt fra kommunens rolle som myndighedsudøver. Det betyder blandt andet, at selskaberne på sigt skal lave udbud af afsætningen af affaldet, og myndighedsopgaverne forbliver i kommunerne. Det er endnu uafklaret, om de kommunale affaldsdepoter også skal selskabsgøres eller forbliver i kommunerne.

På baggrund af aftalen blev der den 7. februar 2023 afholdt et temamøde mellem Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, hvor der blev drøftet 3 forskellige modeller for selskabsgørelse af affaldsydelserne, ligesom der blev tilkendegivet, hvilke prioriteringer der er vigtigst i forbindelse med en kommende selskabsgørelse (se bilag 2).

Parallelt hermed er der i juni i år vedtaget en lov om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald. Loven indeholder et krav om selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg senest 31. december 2024.

Selskabsgørelse af de kommunale affaldsydelser og de kommunale affaldsforbrændingsanlæg er en del af en større strukturreform af affaldsområdet, som ændrer området markant i forhold til hidtil. Det betyder blandt andet, at uanset hvilken fremtidig organisering der vælges, vil kommunens indflydelse på den daglige drift blive mindre, mens strategi og serviceniveau fortsat sættes af kommunen via den kommunale affaldsplan og affaldsregulativerne. 

Selskabsgørelse af kommunale affaldsydelser

Som udgangspunkt er der for Ringkøbing-Skjern Kommune tre forskellige modeller for selskabsgørelse. De tre modeller ses herunder.

1. Selvstændigt selskab

   

    

    

2. Multiforsyning

   

    

    

3. Fælles kommunalt selskab

Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tilkendegav på det fælles temamøde den 7. februar 2023, at de tre vigtigste prioriteringer på affaldsområdet er:

• Mulighed for at definere serviceniveau (genbrugspladser, tømningsfrekvens, haveaffald…)
• Takster og effektivitet
• Grøn profil og kobling til DK2020 klimahandlingsplan

Samtidig var der bred enighed om, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at etablere et selvstændigt selskab under kommunen.

De to modeller der er blevet arbejdet videre med er derfor model 2) multiforsyning og 3) fælles kommunalt selskab.

Hvordan den mere detaljerede organisering af selskabet skal være (for eksempel holdingsselskab, antal underselskaber med videre) og hvorvidt og hvordan, der skal laves samarbejder med andre selskaber om delopgaver (for eksempel udbud af behandling af affald) er en opgave og proces, der skal afklares med den eller de parter, kommunen vælger at gå sammen med i henhold til model 2) eller 3). Det endelige valg af den mere detaljerede organisering af selskabet vil påvirke AFLD og de opgaver, der i dag er kompetenceoverdraget til dem.

I regi af AFLD ejerkommunerne er der i fællesskab lavet en generel vurdering af forskellige organiseringsmodeller på et mere detaljeret niveau end de tre modeller præsenteret ovenfor. I den vurdering er der lagt vægt på nærhed, indflydelse og stordriftsfordele. Administrationen har valgt, at arbejde videre med prioriteringerne fra det fælles temamøde mellem Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, fordi de tager udgangspunkt i kommunens egne specifikke forhold og omfatter de samme aspekter.

På baggrund af prioriteringen af målsætninger på affaldsområdet fra det fælles temamøde, har advokatfirmaet Horten vurderet konsekvenserne af de to modeller 2) multiforsyning og 3) fælles kommunalt selskab og lavet en sammenfatning (se bilag 3 og 4).

Derudover har administrationen afholdt møde med Ringkøbing-Skjern Forsyning i forhold til at afdække deres potentialer for drift af de kommunale affaldsydelser. Forsyning vurderer, at deres væsentligste styrker ligger i:

• Knowhow vedrørende,
  • Lokal kundehåndtering og callcenter
  • Fakturering
  • Praktikanter og borgere i arbejdsprøvning med videre
  • Prisloft, som der forventes på sigt på affaldsydelserne ligesom der i dag er på vand.
• Eksisterende IT-systemer og administration (HR med videre)
• Udnytte maskiner og driftsmandskab på tværs af genbrugspladser og Forsyningens driftsområder (Forsyning har pladser og maskiner i alle byerne med store genbrugspladser).

Administrationens samlede vurdering er, at den bedste løsning for Ringkøbing-Skjern Kommune for selskabsgørelsen af affaldsydelserne opnås ved at vælge modellen med et fælles kommunalt selskab. Dette er baseret på:

• Selskabet alene skal have fokus på affaldsopgaver, og med flere kommuner opnås et større volumen af de enkelte affaldsopgaverne, som vil give grundlag for en dybere faglighed og større robusthed i forhold til fagspecialer.
• Den fremtidige udvikling på affaldsområdet i forhold til producentansvar, cirkulær økonomi, krav til reel genanvendelse med videre, kræver fokus på innovation for at sikre den bedste service og effektivitet. Det er således en forudsætning, at der er ressourcer til en dybere faglighed i selskabet.
• Det er mere enkelt at koordinere affaldsordninger for borgere og erhverv på tværs af kommunegrænser, for eksempel i forhold til adgang til genbrugspladser.
• Det større volumen af husstandsindsamlingen vil gøre det billigere at indføre krav til drivmiddel med videre for at understøtte en grøn profil og kobling til kommunernes klimaplaner.
• Der er et større volumen til at foretage effektivisering, for eksempel i forhold til et prisloft.
• Genbrug har allerede et callcenter med lokalkendskab og højt erfarings- og serviceniveau i forhold til borgerhenvendelser, som kan flytte med til det nye selskab.
• Genbrug har allerede opnået væsentlige synergier i brugen af maskiner og mandskab på tværs af genbrugspladserne og med dagrenovation. Desuden er der opnået en kultur, hvor alle medarbejdere er nysgerrige på de daglige opgaver og rutiner, herunder hvorvidt de kan gøres smartere.

Administrationen anbefaler derfor, at arbejde videre med mulighederne for samarbejde med andre kommuner i forhold til et fælles kommunalt selskab (model 3).

Selskabsgørelse af kommunale affaldsforbrændingsanlæg

Ringkøbing-Skjern Kommuner ejer, sammen med 15 andre kommuner, Energnist I/S der har 2 affaldsforbrændingsanlæg.

Energnists affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af den nye lovgivning om, at de kommunale forbrændingsanlæg skal udskilles i aktie- eller anpartsselskaber senest den 31. december 2024.

Lovgivningen ændrer markant på markedsvilkårene, forretningsmodellen for anlæggene, formålet for ejerkommunerne og de økonomiske konsekvenser for ejerkommunerne. Der er derfor en del usikkerhed i forhold til den fremtidige drift af affaldsforbrændingsanlæggene.

Det betyder også, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem de enkelte ejerkommuners og Energnists interesser i forbindelse med selskabsgørelsen.

Administrationen har derfor bedt advokatfirmaet Horten om at redegøre for de nye krav og konsekvenserne deraf, og komme med en anbefaling til proces for selskabsgørelsen set fra ejerkommunernes side (se bilag 5 og 6).

Ringkøbing-Skjern Kommune og de øvrige ejerkommuner har, under visse økonomiske betingelser, mulighed for at udtræde af Energnist. Såfremt en udtrædelse skal ske inden selskabsgørelsen, skal det varsles senest den 31. december 2023. 

Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med selskabsgørelsen er derfor også, hvor mange af de nuværende ejerkommuner der måtte ønske at udtræde og på hvilke vilkår, dette kan lade sig gøre. Uanset eventuelle udtrædelser skal der i henhold til lovgivningen sikres kommunal ejermajoritet.

På baggrund af Hortens notat er det administrationens vurdering, at den bedste løsning for selskabsgørelsen af forbrændingsanlæggene opnås gennem en ejerdrevet proces, - både i forhold til organiseringen af selskabet og for de ejerkommuner der henholdsvis ønsker at udtræde og blive.

Energnist har indkaldt de 16 borgmestre fra ejerkommunerne til et møde 19. september 2023 til en fælles drøftelse af de relevante processer, der ligger forud for en selskabsgørelse. På dette møde vil det være oplagt at drøfte mulighederne for en eventuel ejerdrevet proces, som beskrevet i Hortens notat.

En ejerdrevet proces for selskabsgørelsen vil strække sig ind i 2024 og dermed forbi den vedtægts fastsatte frist for at varsle udtræden af Energnist inden selskabsgørelsen. Såfremt alle ejerkommuner kan blive enige, vil det være muligt at ændre vedtægterne så udtrædelsesvarslet forkortes.

Administrationen følger op med et dagsordenpunkt i oktober/november 2023. 

Politisk aftale af 30. august 2022 om selskabsgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser

Lov nr. 745 af 13. juni 2023 om ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at beskrive de økonomiske konsekvenser.

Administrationen vil løbende vurdere, hvorvidt selskabsgørelserne skal takstfinansieres eller skattefinansieres.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Vedtage fælles kommunalt selskab (model 3) som retning for det videre arbejde med selskabsgørelsen af de kommunale affaldsydelser.
2. Tage orienteringen om det videre arbejde med en mulig ejerdrevet proces for selskabsgørelsen af Energnist I/S til efterretning.

Jens Jacob Østergaard anbefaler, at der arbejdes videre med model 2.

• Bilag 1 - Status for lovgivning og politiske aftaler på affaldsområdet
• Bilag 2 -Målsætninger på affaldsområdet fra fælles temamøde mellem Økonomi udvalg og Teknik og Miljø udvalg
• Bilag 3 - Notat af 8. august 2023 om selskabsgørelse af de kommunale affaldsopgaver
• Bilag 4 - Overblik over konsekvenserne af to modeller for selskabsgørelse
• Bilag 5 - Notat af 8. august 2023 om selskabsgørelse ift. Energnist
• Bilag 6 - Eksempel på tids- og procesplan for ejerdrevet proces for selskabsgørelse af Energnist

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()
• Jens Jacob Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for område til dagligvarebutik ved Bredgade i Skjern

Sagsnr: 23-014799

Formålet med dagsordenen er at igangsætte planlægningen for et område til centerformål, herunder dagligvarebutik, ved Bredgade i Skjern.

Ansøgning
Der søges om mulighed for at udvide bygningen, der indtil for nyligt har huset dagligvarebutikken Aldi, med ca. 200 m². Bygningen er i dag 927 m², hvilket ifølge ansøger er i underkanten for en tidssvarende dagligvarebutik.

Projektområdet
Projektområdet ligger i den nordlige del af Skjern ud til Bredgade, som er den nord-sydgående hovedindfaldsvej til Skjern. Projektområdet er omkranset af boligområder mod nord, syd og øst.

Planforhold

Kommuneplan
Projektområdet er omfattet af kommuneplanramme 39er025, der fastlægger områdets anvendelse til erhvervsformål, herunder lager-, håndværks- og værkstedsvirksomhed inklusiv service og administration. Området er ikke en del af kommuneplanens detailhandelsstruktur.

Det ansøgte projekt er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen og vil derfor kræve udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der ændrer kommuneplanens detailhandelsstruktur, så der bliver mulighed for en enkeltstående butik. Derudover ændres områdets generelle anvendelse fra erhvervsområde til centerområde.

I Kommuneplan 2021-2033 er der blandt andet opstillet følgende mål for detailhandlen:

• Nye dagligvarebutikker skal placeres, så de på bedst mulig måde kan betjene deres opland
• Arealforsyningen til nye butiksformål tilpasses det forventede behov

  Kommuneplanen indeholder også særlige retningslinjer for detailhandlen i Skjern

• Der kan eventuelt på sigt planlægges for yderligere dagligvarebutikker i periferien af byen, hvis der er behov

Kortet viser eksisterende dagligvarebutikker i Skjern (butiksikoner), gældende centerområder, lokaloplandet til det nye område til en enkeltstående dagligvarebutik og befolkningstæthed som et ”heatmap” (høj tæthed er vist mørkerød nuance). Den udvidede dagligvarebutik, der planlægges for, er vist med hvid prik.

Lokalplan
Projektområdet er omfattet af lokalplan nr. 102, for et område til butiksformål i den nordlige del af Skjern. Lokalplanen, der blev vedtaget i 2004, åbner mulighed for anvendelse til dagligvarebutik på op til 1.000 m². Det fremgår ikke af lokalplanen, hvad der ligger til grund for maksimumsstørrelsen på 1.000 m².

Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med lokalplanen. Administrationen vurderer, at overskridelsen af den maksimalt tilladte butiksstørrelse på 127 m² er af underordnet karakter. Udvidelsen er ikke i strid med lokalplanens formål- eller anvendelsesbestemmelser. Normen for enkeltstående dagligvarebutikker er i dag 1.200 m² jævnfør Vejledning i detailhandelsplanlægning. På den baggrund vurderer administrationen, at det er muligt at meddele dispensation fra den eksisterende lokalplan til den ansøgte butiksudvidelse. Det er således ikke nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan.

Området er beliggende i byzone. Ved planlægningen ønskes området bibeholdt i byzone.

Administrationens vurdering og anbefaling

Kommuneplan
Planlovens detailhandelsbestemmelser foreskriver, at der skal redegøres for behovet for udvidelse af detailhandelsstrukturen når der planlægges for nye områder til butiksformål. Administrationen kan ikke på nuværende tidspunkt afgøre, om der er behov for yderligere dagligvarebutikker i Skjern.

Støj
Den ansøgte dagligvarebutik ligger omkranset af boliger. Bygningen har tidligere været anvendt til dagligvarebutik, og ansøger ønsker at bibeholde placeringen af vareindleveringen på den nordlige side af bygningen mod Stampebæk. Afstanden fra butikkens vareindlevering til nærmeste boliger er ca. 20 m. På grund af den korte afstand til nærliggende boliger anbefaler administrationen, at der udarbejdes en støjredegørelse, der redegør for, at gældende støjkrav kan overholdes.

Den videre proces

Administrationen anbefaler, at planlægningen igangsættes under forudsætning af, der stilles krav om udarbejdelse af en detailhandelsredegørelse, der viser behov for etablering af en ny dagligvarebutik, samt en støjredegørelse.

Byrådet har vedtaget en delegationsplan for behandling plansager. Af den fremgår det, at der skal indkaldes ideer og forslag samt at politisk behandling skal forbi Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og endeligt vedtages af byrådet, når der som i denne sag ændres i detailhandelsstrukturen, som vi vurderer som en væsentligt ændring. Imidlertid er der tale om en meget begrænset ændring af de eksisterende fysiske forhold og ingen ændring af lokalplanen. For at sikre hurtig sagsbehandling anbefaler administrationen derfor, at Teknik- og Miljøudvalget alene overlader kompetencen til at behandle sagen videre frem til Økonomiudvalget og Byrådet

Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af kommuneplantillægget.

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Ingen bemærkninger.

Administrationen vurderer, at såfremt der åbnes op for etablering af en enkeltstående dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning på den ansøgte placering vil det betyde, at der vanskeligt kan etableres enkeltstående dagligvarebutikker andre steder i Skjern, da kundegrundlaget vil være opbrugt.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

1. Igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillæg for et område til centerformål med enkeltstående butik ved Bredgade i Skjern for ansøgers regning og risiko samt
2. at Teknik- og Miljøudvalget overlader kompetencen til at behandle sagen videre frem til Økonomiudvalget og Byrådet.

• Dispositionsforslag og skitser
• Ansøgning
• Luftfoto af området

Administrationens indstilling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Praksisændring i forhold til udstedelse af fleksboligtilladelser

Sagsnr: 23-016806

Dagsordenen har til formål at afgøre, om Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at ændre praksis for udstedelse af flexboligtilladelser. Punktet blev udsat fra udvalgsmødet den 23. maj 2023 med henblik på yderligere udredning.

Teknik- og Miljøudvalget har været på tur til Hvide Sande den 6. juni og talt med forskellige interessenter for at få mere viden om, hvordan fleksboligordningen opleves.

Endvidere har administrationen afholdt møde med ejendomsmæglere fra Hvide Sande og Ringkøbing den 8. juni for at få ejendomsmæglernes viden og syn på, hvordan fleksboligordningen opleves.

Ejendomsmæglerne mener ikke, at Hvide Sande og Ringkøbing vil have gavn af et generelt midlertidigt stop for fleksboligtilladelser, som administrationen foreslog udvalget i maj. Fra mødet med ejendomsmæglerne er det administrationens opfattelse, at der blandt ejendomsmæglerne også er et ønske om at være tilbageholdende med fleksboligtilladelser nord for slusen i Hvide Sande, hvor mæglerne oplever størst ønske om at bo helårs.

Flexboligordningen
Flexboligordningen blev indført i 2013 og havde til formål at fremme efterspørgslen efter overskydende helårsboliger i landdistrikterne ved at give kommunerne mulighed for at lempe bopælspligten for helårsboliger. Fra boligejerens side har ordningen til formål at give boligejere mulighed for at bruge deres helårsbolig som fritidsbolig, men samtidigt sikre boligejere ret til senere igen at anvende ejendommen til helårsbeboelse. Kommunerne kan fastlægge nærmere retningslinjer for ordningens anvendelse under respekt for anden lovgivning. Der kan ikke meddeles fleksboligtilladelse, hvis anvendelse til fleksbolig er i strid med en gældende lokalplan, der fastsætter områdets anvendelse til helårsbeboelse. 

Fleksboliger i Ringkøbing-Skjern Kommune

Siden 2018 er der meddelt ca. 240 flexboligtilladelser i Ringkøbing-Skjern Kommune, heraf 130 i Hvide Sande. Nogle tilladelser er meddelt til samme bolig efter et salg, men mere end 100 boliger er de seneste år omdannet fra helårsboliger til fleksboliger i Hvide Sande. Administrationen forventer at den stigende efterspørgsel på fleksboliger vil fortsætte i Hvide Sande de kommende år og dermed er der udsigt til yderligere fleksboliger og færre helårsboliger. Kortet nedenfor viser densiteten af fleksboliger i Hvide Sande. Der findes i dag 44 fleksboliger nord for slusen i Hvide Sande og 72 fleksboliger syd for slusen. 

Der er endvidere sket en væsentlig større stigning i antallet af solgte boliger i Hvide Sande sammenlignet med de fire øvrige hovedcenterbyer i kommunen i perioden 2017-2022. I Hvide Sande blev der i 2022 solgt næsten dobbelt så mange boliger som i 2017. I samme tidsrum har de øvrige hovedcenterbyer oplevet en fremgang i antallet af solgte boliger på 20-50 %. Samtidig er andelen af ubeboede boliger i Hvide Sande steget fra 10 procent til 13 procent fra 2017 til 2022, mens andelen i resten af kommunen har ligget stabilt i hele perioden på 6 procent.

I vedlagte bilag findes et mere detaljeret overblik over antallet af bolighandler, samt udvikling i salgspriser i de fem hovedcenterbyer.

Hvide Sande er omkranset af beskyttet natur, hvorfor det er vanskeligt at etablere nye helårsboliger til erstatning for de helårsboliger, der omdannes til fleksboliger. Administrationen vurderer, at der i et vist omfang er boligmangel i Hvide Sande. De mange flexboligtilladelser i Hvide Sande tegner et billede af, at flexboligordningen i nogle tilfælde anvendes som alternativ til at købe et sommerhus. 

I Ringkøbing er der registreret 8 flexboliger. Det nuværende antal af fleksboliger i Ringkøbing er meget mindre end i Hvide Sande, hvorfor det nuværende niveau af fleksboliger ikke ændrer markant på boligmarkedet i Ringkøbing. På trods heraf fastholder administrationen, at der er behov for boligudvikling i Ringkøbing og fastholdelse af boliger til helårsbeboelse i midtbyen for at bevare midtbyens karakter af en by for helårsbeboelse. Den nærmere afgrænsning for en eventuel strammere regulering af flexboliger i Ringkøbing kan fastsættes, såfremt byrådet vælger at igangsætte en temalokalplan herfor.

Administrationens forslag

Udarbejdelse af temalokalplan
Administrationen anbefaler, at der i forlængelse af helhedsplanen for Hvide Sande udarbejdes en temalokalplan, der regulerer fleksboligtilladelser i både Hvide Sande inklusiv Årgab og Ringkøbing. I denne lokalplan er det muligt at bestemme i hvilke områder af byerne, der henholdvis kan og ikke kan være mulighed for fleksbolig. Kun en ny lokalplan kan efter administrationens vurdering gøre det muligt at opdele byer i forskellige områder med og uden mulighed for fleksboliger. 

Såfremt man politisk ønsker at igangsætte arbejdet med den langsigtede løsning med en temalokalplan tidligere end efter helhedsplanen i Hvide Sande, så er det også muligt, men vil kræve at andet lokalplanarbejde afventer ledige ressourcer i administrationen.

Hvis der udarbejdes en temalokalplan, der regulerer fleksboligtilladelser, vil denne erstatte administrationens praksis for tidsbegænsede flexboliger i de i temalokalplanen berørte områder, som beskrevet nedenfor.

Stillingstagen til fleksboligmulighed i nye lokalplaner
Administrationen anbefaler, at kommunen ved udarbejdelse af hver ny lokalplan fortsat tager eksplicit stilling til, om anvendelse skal være til helårsbeboelse (og dermed ikke giver mulighed for fleksboligtilladelser i lokalplanområdet). I flere områder i Hvide Sande er der allerede i dag lokalplaner, der betyder, at fleksbolig ikke er en mulighed. Imidlertid er mange lokalplaner af ældre dato og dermed har spørgsmålet om fleksbolig ikke været overvejet, da planerne blev udarbejdet. Det gælder for eksempel lokalplan nr. 1 for Årgab, der forbyder flexboliger, mens området generelt har præg af at være et sommerhusområde. 

Begrænsninger i fleksboligtilladelser
Flexboligtilladelser kan være med eller uden tidsbegrænsning og med eller uden bortfald af flexboligtilladelsen ved overgang til helårsbolig. Flexboligtilladelsen kan udstedes til boligejer eller til boligen. Ringkøbing-Skjern Kommune har hidtil kun meddelt personlige flexboligtilladelser uden tidsbegrænsning, der bortfalder ved ejerskifte, eller hvis ejendommen overgår til helårsbolig. 

Administrationen anbefaler, at fleksboligtilladelser i kommunen fortsat gøres personlige - i modsætning til at følge boligen. Yderligere anbefaler administrationen  som noget nyt at gøre fleksboligtilladelser i Hvide Sande tidsbegrænset, for eksempel til 3 år, med sigte på at modvirke boligmangel og afvente en mere permanent løsning gennem en ny temalokalplan. Denne ændring kan opfattes som mere lempelig end et midlertidigt stop, men skaber fortsat usikkerhed om, hvorvidt boligen på længere sigt kan få fleksboligtilladelse.

Det er fortsat også muligt at indføre et midlertidigt stop for fleksboliger i hele Hvide Sande og Ringkøbing under henvisning til behovet for boligerne til helårsbeboelse.

Fleksboligtilladelser uafhængig af afstand til bopæl
Administrationen er i dag tilbageholdende med, at meddele fleksboligtilladelse til en ejendom, hvis ansøger har sin primære bopæl i samme by eller nærområde, som den ansøgte flexbolig. Administrationen anbefaler, at en fleksboligtilladelse i udgangspuntet ikke afhænger af afstanden til ansøgers nuværende bopæl, i modsætning til hidtidig praksis.  Dog er det altid en konkret vurdering, om der kan meddelelse fleksboligtilladelse, hvor ansøger skal redegøre for, at fleksboligen er til eget brug. Denne ændring foreslås i forsøget på at fastholde flere boliger i landdistrikter i god stand, og administrationen vurderer, at denne praksisændring vil blive uden betydelig risiko for, at landsbyerne udvikler sig til sommerhusområder.

Lettelse af krav om tidligere beboelse
Kommunen kræver i dag, at den bolig, der søges flexboligtilladelse til, har været anvendt til helårsbeboelse i mindst 2½ år ud af den seneste fem år. Hvis en ejendom har haft en eksisterende fleksboligtilladelse, der for eksempel er bortfaldet i forbindelse med et salg, plejer administrationen at meddele en ny fleksboligtilladelse. Administrationen anbefaler, at kravet lempes til, at boligen blot skal have været beboet i sammenlagt mindst 2½ år siden boligens opførelse. Kravet skal sikre, at huse ikke opføres alene med det formål at blive anvendt som flexboliger. Omvendt vil fravigelse af kravet om beboelse inden for de seneste fem år give flere muligheder for at vedligeholde og anvende et hus, som er og har været svært at bringe i anvendelse som helårsbeboelse i en længere periode.

Administrationen bemærker, at planloven muliggør at helårsboliger i landzone uden videre kan ændres til fritidshuse. Ønskes en fritidsbolig ændret tilbage til helårsbolig vil det kræve en byggetilladelse, der i visse tilfælde ikke vil kunne meddeles på grund af skærpede krav til isolation med videre. En flexbolig vil derimod kunne ændres tilbage til en helårsbolig uden tilladelse. En mere lempelig praksis for udstedelse af flexboligtilladelser i landzone vil potentielt kunne afværge, at flere boliger i landzone ændres til fritidshuse, der på sigt ikke kan ændres tilbage til helårsboliger. 

Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal være omfattet af reglerne i Lov om Boligforhold (tidligere Boligreguleringsloven). Boliger, der de seneste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, må derfor ikke tages i brug til midlertidig benyttelse som f.eks. sommerbolig uden kommunalbestyrelsen tilladelse. Da reglerne er lavet for at opretholde boligforsyningen, er det imidlertid en betingelse for at nægte en tilladelse, at det sker af hensyn til boligmangel i kommunen. En nægtelse af en flexboligtilladelse vil derfor kræve, at kommunen har boligsøgende, der kan anvises som lejer til boligen. Kan kommunen ikke anvise en boligsøgende lejer inden senest 6 uger efter anmodningen anses det for, at der er givet samtykke til benyttelse af boligen til midlertidig benyttelse som f.eks. sommerbolig.

Regulering af fleksboligordningen, udover lokalplaner, hænger altså sammen med kommunens anvendelse af bestemmelserne i Lov om boligforhold. Heraf fremgår af § 7 stk. 1 om ”midlertidig benyttelse af helårsbolig: "En bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, må ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse eller lignende midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse."

Kommunen har mulighed for at tidsbegrænse flexboligtilladelser. Der skal være en saglig begrundelse for tidsbegrænsningen f.eks. at behovet for helårsboliger forventes at ændre sig over tid.

Alle der ansøger om en tilladelse skal behandles ens. Administrationen vurderer, at kommunen har hjemmel til at arbejde med en differentieret praksis for udstedelse af flexboligtilladelser, så længe det sker på et sagligt grundlag.

Ingen bemærkninger.

Administrationen vurderer, at de anbefalede praksisændringer vil føre følgende effekter med sig:

• Mindske prisudviklingen på boliger i Hvide Sande, hvor fleksboliger er særligt populær.

• Mindske boligmangel i Hvide Sande.

• Sikre at borgere i Hvide Sande fortsat oplever, at deres nabolag bærer præg af, at være en by med faste naboer og ikke et feriehusområde med skiftende ferierende gæster som naboer.

• Bidrage til at mindske antallet af tomme og ikke-vedligeholdte huse i kommunen.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Der i forlængelse af helhedsplanen for Hvide Sande udarbejdes en temalokalplan, der regulerer fleksboligtilladelser i Hvide Sande inkl. Årgab og Ringkøbing eller dele heraf.
2. Fremtidige fleksboligtilladelser i Hvide Sande tidsbegrænses til f.eks. 3 år. Fremtidige fleksboligtilladelser uden for Hvide Sande tidsbegrænses ikke. 
3. Kommunen ved udarbejdelse af hver ny lokalplan fortsat tager eksplicit stilling til, om lokalplanen skal give mulighed for anvendelse til flexbolig.
4. Der fortsat kun meddeles personlige flexboligtilladelser, der bortfalder ved ejerskifte eller hvis ejendommen overgår till helårsbolig.
5. Fleksboligtilladelser i udgangspunktet ikke afhænger af afstanden til ansøgers nuværende bopæl. Der vil dog altid skulle foretages en konkret vurdering af hver enkel ansøgning blandt andet i forhold til hvordan fleksboligen påtænkes anvendt. 
6. Boliger skal have været beboet i minimum 2,5 år, set over husets levetid, før der kan meddeles flexboligtilladelse.

Teknik- og Miljøudvalget 12-09-2023
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den ændring, at
fremtidige fleksboligtilladelser i Hvide Sande ikke tidsbegrænses. Det afklares endvidere, om der er
andre områder i kommunen, hvor hvor der kunne være behov for at udarbejde temalokalplaner. Det
undersøges endelig, om der i indstillingens punkt 6 kan skelnes mellem byzone og landzone.

Fraværende:
Hans Pedersen

• Udvikling i boligpriser i hovedbyerne 2017-2022
• Oplæg om flexboliger - TMU 5. april 2022

Taget af dagsordenen.

• Hans Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Godkendelse af frivillig aftale om rådighedsindskrænkninger, boringer DGU nr. 83.1283 og 83.1758

Sagsnr: 23-016670

Ringkøbing-Skjern Forsyning har i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, BEK nr. 1476 af 17/12/2019 udarbejdet frivillige aftaler om grundvandbeskyttelse med de berørte lodsejere inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og tilstødende arronderede arealer.

Ringkøbing-Skjern Kommunes kommunalbestyrelse har den 14. juni 2022 udvist ekspropriationsvilje for BNBO og arronderede arealer med henblik på grundvandsbeskyttelse.

Ringkøbing-Skjern Forsyning er grundet deres størrelse underlagt Forsyningssekretariatet. For at Forsyningssekretariatet – i henhold til § 9 i Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30/12/2020 - vil godkende Ringkøbing-Skjern Forsynings udgifter i forbindelse med erstatninger for rådighedsindskrænkninger på de berørte arealer, skal kommunalbestyrelsen godkende de specifikke aftaler.

Aftalen, der ønskes godkendt, omfatter følgende hovedelementer:

• at der ikke må anvendes sprøjtemidler af noget art
• at der i skovarealer undtagelsesvist må punktbehandles med pesticider mod snudebiller en gang pr. omdrift.

Aftalen og deklarationen er vedlagt som bilag.

Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, BEK nr. 1476 af 17/12/2019

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30/12/2020

Ingen for kommunen.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at aftalerne godkendes

Teknik- og Miljøudvalget 12-09-2023
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Hans Pedersen.

• Torsted VV, BNBO aftale pesticidfri drift Boring 2-3, 04.07.2023
• Bilag 1, BNBO_pesticidfri_arealer_Torsted VV, 11.07.2022
• Bilag 2, Torsted VV, BNBO aftale pesticidfri drift Boring 2-3, 04.07.2023

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Godkendelse af frivillig aftale om rådighedsindskrænkninger, boring med DGU nr. 83.1802

Sagsnr: 23-018726

Ringkøbing-Skjern Forsyning har i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, BEK nr. 1476 af 17/12/2019 udarbejdet frivillige aftaler om grundvandbeskyttelse med de berørte lodsejere inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og tilstødende arronderede arealer.

Ringkøbing-Skjern Kommunes kommunalbestyrelse har den 14. juni 2022 udvist ekspropriationsvilje for BNBO og arronderede arealer med henblik på grundvandsbeskyttelse.

Ringkøbing-Skjern Forsyning er grundet deres størrelse underlagt Forsyningssekretariatet. For at Forsyningssekretariatet – i henhold til § 9 i Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30/12/2020 - vil godkende Ringkøbing-Skjern Forsynings udgifter i forbindelse med erstatninger for rådighedsindskrænkninger på de berørte arealer, skal kommunalbestyrelsen godkende de specifikke aftaler.

Aftalen, der ønskes godkendt, omfatter følgende hovedelementer:

• at der ikke må anvendes sprøjtemidler af noget art
• at der i skovarealer undtagelsesvist må punktbehandles med pesticider mod snudebiller en gang pr. omdrift.

Aftalen og deklarationen er vedlagt som bilag.

Aftalen understøtter kommunens Natur- og Ressourcepolitik.

Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, BEK nr. 1476 af 17/12/2019

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30/12/2020.

Ingen for kommunen.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at aftalerne godkendes


Teknik- og Miljøudvalget 26-09-2023
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Lybæk VV, BNBO aftale pesticidfri drift Boring 5, 90b aftale 1, 30.06.2023
• Bilag 1, BNBO pesticidfri arealer, del af matrikel 90b, 30.06.2023
• Bilag 2, Lybæk VV, BNBO aftale pesticidfri drift Boring 5, 90b aftale 1, 30.06.2023

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Princip for proces for behandling af ansøgninger om vedvarende energianlæg

Sagsnr: 23-018853

Formålet med dagsordenspunktet er at træffe beslutning om princip for processen for behandling af ansøgninger om etablering af vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i form af større solcelleanlæg og vindmøller. Det er relevant at træffe beslutningen nu, så behandling af ansøgninger kan koordineres med processen for udarbejdelse af nye kommuneplanretningslinjer for VE-anlæg.

Principper for den foreslåede proces

I det følgende præsenteres administrationens anbefalinger til principper for en proces for behandling af indsendte ansøgninger samt ansøgninger, som måtte være på vej. Administrationens forslag til proces er også skitseret på vedlagte bilag.

Administrationen har lagt vægt på følgende begrundelser for den anbefalede proces:

• At de nye kommuneplansretningslinjer godkendes, før der tages endelig stilling til hvilke ansøgte VE-projekter planlægningen skal igangsættes for.
• At alle stilles lige og får mulighed for at revurdere allerede indsendte ansøgninger samt udvikle og indsende nye projekter under hensyntagen til udkast til nye kommuneplanretningslinjer samt de vedtagne politiske signaler.
• At der fastsættes en frist for ansøgninger, således at der er god tid til at udvikle projekter samt at potentielle ansøgere kan inddrage lokalbefolkningen i overensstemmelse med de politiske signaler samt gå i dialog med administrationen om tilpasning af projektet.
• At administration og politikere har mulighed for at vurdere alle ansøgte projekter på samme tid og dermed give bedre muligheder for at anlægge helhedsbetragtninger samt indtænke multifunktionalitet i valget af, hvor der skal planlægges for VE-anlæg.
• At der er relativt god tid til at behandle og udvælge ansøgninger til videre planlægning.

Administrationen vil dog gøre opmærksom på, at den foreslåede proces vil medføre, at det vil tage forholdsvis lang tid, før planlægningen for konkrete VE-anlæg igangsættes. Dette skal dog holdes op i mod, at den skitserede proces giver tid og rum til tidlig lokal inddragelse samt dialog mellem potentielle ansøgere og administrationen, med henblik på udvikling og tilpasning af projekterne.

En ansøgningsfrist vil endvidere betyde, at ansøgninger, som indsendes efter ansøgningsfristen, kan komme til at afvente eventuel ny ansøgningsrunde.

Beskrivelse af principper for processen

- Frist for indsendelse af ansøgninger

Kommunen vil anmode ansøgere, som allerede har indsendt ansøgninger til store VE-anlæg, om at bekræfte deres ansøgning samt at give dem mulighed for at forholde sig til de nye kommuneplansretningslinjer under udarbejdelse og de vedtagne politiske signaler.

Alle andre får også mulighed for at udvikle projekter og indsende ansøgninger.

Der fastættes en samlet frist, som anbefales sat til den 1. marts 2024.

Herved er der tid til:

• At ansøgere er i tidlig dialog med administrationen om projekter, herunder om der kan indtænkes multifunktionelle tiltag i projekterne.
• At ansøger inddrager lokalbefolkningen fra starten med borgermøde, hvor især lokale interesser og ønsker indarbejdes i projekteringen – inden ansøgning indsendes (jævnfør de vedtagne politiske signaler).

- vurdering af ansøgninger

Efter modtagelse af ansøgningerne vil administrationen screene alle ansøgninger. På et temamøde præsenteres ansøgningerne for Byrådet, som vælger, hvilke ansøgte projekter, byrådet gerne vil besigtige.

Der gennemføres herefter en bustur, hvor Byrådet besigtiger de udvalgte ansøgte placeringer. På turen får ansøgere mulighed for kort at møde byrådet ved opstillingsstedet.

Denne proces forventes at vare frem til maj 2024, således at der er tid til at fortage nødvendige administrative vurderinger samt involvere byrådet.

 - Endelig udvælgelse af ansøgninger og igangsætning af planlægningen

Hernæst færdigbehandler administrationen ansøgningerne med henblik på, at der politisk tages stilling til hvert enkelt projekt. Der skal tages stilling til, om planlægningen skal igangsættes eller om der skal meddeles afslag til det ansøgte. Der kan også tages stilling til, om der bør foretages tilpasninger af det ansøgte, f.eks. for at kombinere opstilling af sol og vind, eller indarbejde andre former for multifunktionalitet.

Den politiske behandling kan ske i juni-august 2024. Der kan desuden ske en prioritering af, i hvilken rækkefølge planlægningen skal gennemføres for de enkelte VE-anlæg.

Fra september 2024 er administration dermed klar til at påbegynde den konkrete planlægning for de enkelte VE-anlæg.

Administrationen gør opmærksom på, at såfremt det politiske ønske om multifunktionalitet skal realiseres, vil visse ansøgninger ikke blot omhandle VE-anlæg, men også f.eks. etablering af vådområde eller skov. Dette vil gøre processen langt mere kompliceret i samtlige faser, både i forhold til udformning af det samlede projekt, men også i forhold til den myndighedsmæssige opgave. Administrationen vurderer, at den ekstra tid samt ressourcerne vil være givet godt ud set i forhold til bæredygtighedsprincippet og klimaindsatsen.

Parallelt med ovenstående proces kan behandling af ansøgninger om små VE-anlæg til lokal forsyning af landsbyer, virksomheder og lignende indgå i den almindelige prioritering af lokalplansager, hvis disse vurderes ikke at have betydning for planlægningen for store VE-anlæg.

Planloven.

Ingen bemærkninger.

Planlægning for VE-anlæg er en del af udmøntningen af kommunens Plan- og Udviklingsstrategi samt kommunens Klimaplan A-politik.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at vedtage den beskrevne principper for proces for behandling af ansøgninger om VE-anlæg.

Teknik- og Miljøudvalget 26-09-2023
Teknik- og Miljøudvalget drøftede sagen og anbefaler det tilrettede bilag godkendt med enkelte tilføjelser som grundlag for den videre proces for behandling af ansøgninger om VE-anlæg. 

• Tilrettet bilag: Planche- Procesplan for VE ansøgninger

Økonomiudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Tilkendegivelse af ekspropriationsvilje til etablering af cykelsti mellem Sdr. Vium og Lyne

Sagsnr: 23-016485

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 8. november 2022, at der i 2023 skal arbejdes videre med en cykelsti mellem Sdr. Vium og Lyne.

Administration er i gang med at planlægge stien (se bilag 1). Strækningen er samlet ca. 5,5 km lang. Den dobbeltrettede cykelsti planlægges anlagt i nordsiden af vejen, da der i sydsiden ligger flere ejedomme helt ud til vejen (mindre end 3 m), og der er derfor ikke plads nok mellem vejen og bygningerne til at anlægge en dobbeltrettet cykelsti. I nordsiden ligger der en enkelt ejendom helt ud til vejen (mindre end 3 m). Ved denne ejendom føres stien bagom ejendommen.

I forbindelse med projekteringen af stien tages der hensyn til en eventuel fremtidig udvidelse af vejen i op til 6 m bredde.

Administrationen indstiller, at der erhverves arealer til stien ved ekspropriation i henhold til lov om offentlige vejes kapitel 10.

På denne måde sikres det, at arbejdet kan påbegyndes til foråret 2024, og samtidig
sikres lodsejernes retsstilling og mulighed for prøvelse af erstatninger ved taksationssystemet.
Det forventes, at åstedsforretningen kan finde sted i november eller december 2023.

Der er i alt 17 lodsejere, der skal erhverves jord fra.

Arealerne kan eksproprieres i henhold til Lov om offentlige veje kapitel 10.

Overslagspris for stiprojektet:

Projektet finansieres af Pulje til stianlæg 2023 og 2024

Etablering af en cykelsti mellem Sdr. Vium og Lyne, vil være med til at understøtte mobilitetspolitikkens målsætning om at investere i udviklingen af trafikale tilbud til cyklister, gående og personer med handicap. En cykelsti vil desuden forbedre trafiksikkerheden for lette trafikanter på strækningen.

Administrationen indstiller, 

1. at der tages beslutning om, at de nødvendige arealerhvervelser for etablering af projektet gennemføres ved ekspropriation i henhold til lov om offentlige vejes kapitel 10,
2. at der udpeges et medlem af Teknik- og Miljøudvalget til at deltage i åstedsforretning
3. at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse med
   anmodning om, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at træffe den endelige
   ekspropriationsbeslutning.

• Bilag 1
• Bilag 2

Økonomiudvalget anbefaler indstillingens punkt 3 godkendt.

• Hans Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Forsøg med praksisorienterede fag for elever i 8. og 9. klasse på Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern

Sagsnr: 23-011108

Resumé
Administrationen anbefaler, at Ringkøbing Skjern Kommune deltager i rammeforsøget fra august 2024. Kommuner som ønsker at deltage i rammeforsøget skal imidlertid indsende en underskrevet driftsoverenskomst senest den 1. november 2023. Sagen fremsendes derfor til principiel afgørelse, selv om der på nuværende tidspunkt er stor usikkerhed om det forventede antal elever, og til hvorledes ordningen bedst kan organiseres.

Målgruppe og Formål
I Rammeforsøg EUD 8/9, jf. bilag 1, får elever med særlige behov i 8. og 9. klasses undervisning i en reduceret fagrække i folkeskolen sideløbende med, at de modtager undervisning i praksisorienterede fag på en erhvervsskole. Rammeforsøget afvikles i de tre skoleår fra 2023-2026, og Dagtilbud og Undervisning (DU) ønsker at træde ind i rammeforsøget i de to skoleår fra 2024-2026.

Formålet med rammeforsøget er at afprøve, om en organisering af undervisningen, der mere målrettet sigter mod at forankre eleverne på en erhvervsuddannelse, får flere elever til at gennemføre folkeskolen og søge optagelse på en erhvervsuddannelse efter endt folkeskole.

Målgruppen for forsøget er unge med særlige behov, jf. Folkeskolelovens § 9, stk. 4, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, eksempelvis elever, som mangler motivation i den almene undervisning i folkeskolen.

Det er nødvendigt at indgå en driftsoverenskomst for at kunne deltage i dette rammeforsøg. Administrationen vil følge forsøgsordningen og senere fremsende en anbefaling om at etablere en
permanent ordning fra sommeren 2026, hvis der er gode resultater. Succeskriterier kan læses i bilag 2.

Undervisning
I ordningen er det fastlagt på forhånd, at det alene er dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi der undervises i. Det skal derfor på forhånd være vurderet og accepteret med inddragelse af den kommunale ungeindsats (KUI), forældre/værge og elev, at tilbuddet alene indeholder undervisning i de nævnte fag i folkeskolen og i praksisorienterede valgfag på erhvervsskolen, og at dette konkret er vurderet at være det bedste tilbud for den enkelte elev. Der skal altid være tale om et frivilligt tilbud for eleven. Undervisningen ved både UCRS og folkeskolen skal som udgangspunkt foregå i dedikerede EUD 8/9-klasser. Dvs. som udgangspunkt har elever, som deltager i rammeforsøget ikke undervisning med andre elever, som ikke deltager i EUD 8/9-rammetforsøget.

Den reducerede fagrække i folkeskolen skal give plads til undervisning i de praksisorienterede valgfag på UCRS, som orienterer sig mod videreuddannelse på erhvervsuddannelserne. Undervisningen på UCRS vil fokusere på aktiviteter som relaterer sig til Mad/Fødevarer, Mekaniker, Smed, Teknologi (elektriker, data, montageoperatør, automatiktekniker) samt Byg (tømrer og murer).

Den på forhånd begrænsede fagrække i ordningen indebærer, at eleven ikke aflægger alle 9. klasses eksamener. Eleven vil efter endt folkeskole kunne opfylde adgangskravene til EUD ved en samtale på erhvervsskolen suppleret med en centralt stillet prøve. Den centralt stillede prøve udelades, hvis eleven har opnået karakteren 2 eller højere ved 9. klasses eksamenerne i dansk og matematik.

Det er vanskeligt at forudse, hvor mange elever, der vil deltage i rammeforsøget. På nuværende tidspunkt forventes det, at 30 elever i alt deltager fra 2024-2026 fra Spjald Skole, Tarm Skole, Ringkøbing Skole, Skolen i Skjern samt de tre specialcentre i kommunen.

Organisering
Uanset hvilken af de tre organiseringer der vælges nedenfor, skal eleverne have undervisning to dage om ugen på UCRS i Skjern. De sidste tre dage om ugen kan organiseres på tre måder:

1. Decentral organisering: Eleverne undervises på deres lokale skole.
2. Distriktsorganisering: Eleverne undervises på én skole i distriktet. Med afsæt i de deltagende skolers geografi kan distrikt Øst og Vest meningsfuldt slås sammen. Ved denne organisering foreslår DU, at undervisningen forestås på Tarm Skole og Ringkøbing Skole, afdeling Rindum, fordi de forventeligt har flest elever som indgår i ordningen, og fordi de ligger i hver deres distrikt.
3. Central organisering: Eleverne undervises de tre dage om ugen på Tarm Skole. Tarm Skole er valgt, fordi de har gjort sig mange erfaringer med rammeforsøgets målgruppe.

Fordele og ulemper ved de tre organiseringer
De tre forskellige organiseringer har hver deres fordele og ulemper, jf. bilag 4 for uddybning.

Fordelen ved en decentral organisering er især, at eleverne bevarer tilknytningen til deres lokale skole og den tryghed, der kan være forbundet hermed. Eleverne må også forventes at skulle bruge mindre tid på befordring sammenlignet med de to andre organiseringer. Ulempen er dog især, at elever som deltager i EUD 8/9 skal gå i dedikerede klasser til forløbet, og derfor risikeres det, at klassen bliver meget lille og dermed forholdsvis dyrt pr. elev.

Den centrale organisering giver optimale muligheder for at tilrettelægge undervisningen og er dermed også den økonomisk mest fordelagtige. Denne løsning giver måske også i højere grad eleverne adgang til et nyt fællesskab med ligesindede. Ulemperne er den mistede kontakt til den lokale skole og den forøgede tid, som skal bruges på befordring.

Distriktsorganiseringen er udtryk for en mellemløsning. Det vil sige, at de samme fordele og ulemper vil gøre sig gældende blot i mindre udtalt grad.

Hvilken model, der alt i alt vil være den bedste, afhænger i høj grad af hvor mange elever, der vil deltage i ordningen, og hvor de kommer fra.

Administrationen anbefaler en distriktsorganisering eller en central organisering.

Erfaringer fra tidligere rammeforsøg
Dette rammeforsøg fra 2023-2026 er et nationalt forsøg, og det er en udløber af et mindre, men ellers identisk rammeforsøg, som foregik fra 2020-2023 i Tønder, Vesthimmerland og Odsherred kommuner. Der er lavet erfaringsopsamling på dette forsøg, og den er vedhæftet som bilag 5.

Udvælgelse
Målgruppen samt udvælgelse af elever er nærmere beskrevet i bilag 2 og 5. Bør rammeforsøget være åben for alle, der opfylder kriterierne for deltagelse, eller bør der fastsættes et loft over deltagerantallet svarende til f.eks. et-to hold á 15 elever?

På det andet og sidste skoleår som Ringkøbing-Skjern Kommune eventuelt deltager i, kan der optages elever til rammeforsøget som går i 8. klasse. Når rammeforsøget stopper, skal disse elever til at gå i 9. klasse. Disse elever risikerer, at ordningen slutter, og de må derfor overgå til den oprindelige distriktsskole og ind i den almene undervisning igen. Det synes selvsagt ikke hensigtsmæssigt for deres læring og udvikling.

En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet. 

Folkeskolelovens §9, stk. 4 og §22, stk. 8 og 9.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker følgende:

Den årlige udgift til oprettelse af EUD klasser er naturligvis afhængig af, hvor mange klasser der oprettes. Ud fra de nuværende forventninger oprettes der to klasser pr. 1. august 2024. Med en forventet udgift til UCRS på ca. 400.000 kr. pr. klasse bliver udgiften 800.000 kr. pr. år. Hertil kommer udgifter til befordring af eleverne. Udgiften hertil vil være afhængig af, hvor de enkelte elever bor, og hvilken organisering der vælges.

Der er ikke afsat midler i budgettet for 2024 og overslagsårene til dækning af en udgift til oprettelse af EUD klasser.

Udgiften i 2024 vil kunne findes indenfor Børne- og Familieudvalgets budgetramme, men fra 2025 og fremefter vil det kræve en forhøjelse af budgetrammen, for at sikre at budgettet kan holdes.

Dén gruppe af unge som rammeforsøget er tiltænkt, er elever som mangler motivation i den almene undervisning, og som er i relativ større risiko for ikke at få opstartet og gennemført en erhvervs- eller ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Det forventes, at flere unge starter på en erhvervsuddannelse som konsekvens af rammeforsøget. Denne forventning understøttes af erfaringer fra et tidligere rammeforsøg fra 2020-2023 i Tønder, Vesthimmerland og Odsherred kommuner, jf. bilag 5.

På kort og lang sigt vil det være positivt for den enkelte unge, hvis det som konsekvens af rammeforsøget lykkedes den unge at gå fra at være ufaglært til faglært. Og det vil understøtte Folkeskolereformens formål om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan.

Administrationen indstiller,

1. at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at Ringkøbing Skjern Kommune deltager i rammeforsøget fra august 2024, og at ordningen efter nærmere beslutning i Udvalget kan gøres permanent, hvis den bliver en succes,
2. at der indgås en overenskomst med UCRS som leverandør af undervisningen i de praksisorienterede valgfag to dage om ugen,
3. at udgiften til oprettelse af EUD klasser i 2024 finansieres indenfor Børne- og Familieudvalgets budgetramme. At finansieringen fra 2025 medtages ved Børne- og Familieudvalgets budgetdrøftelser for 2025 og overslagsårene med henblik på at finde finansiering indenfor egen budgetramme. Alternativt at få forhøjet budgetrammen.
4. at der træffes beslutning om, hvorvidt rammeforsøget skal være åben for alle elever, der opfylder kriterierne for deltagelse, eller om der skal fastsættes et loft over deltagerantallet svarende til fx et-to hold á 15 elever,
5. at det vælges, om undervisningen i folkeskolen skal være med decentral organisering, distriktsorganisering eller med central organisering,
6. at det vælges, om der skal optages elever i 8. klasse i skoleåret 2025/26, og hvor de eventuelt skal gå i skole i skoleåret 2026/27

• Bilag 1 - Brev til kommunalbestyrelserne - ej webtilgængelig
• Bilag 2 - Ansøgning om deltagelse i Rammeforsøg EUD 8-9 - ej webtilgængelig
• Bilag 3 - Vejledning om rammer for rammeforsøget - ej webtilgængelig
• Bilag 4 - Fordele og ulemper ved de tre organiseringer - webtilgængelig
• Bilag 5 - Erfaringsopsamling - Rammeforsøg med udskolingslinjer EUD 8-9 - ej webtilgængelig
• Bilag 6 - Brev vedr. prisberegning - ej webtilgængelig
• Bilag 7 - Prisberegning fra UCRS på EUD 8-9 - ej webtilgængelig

Økonomiudvalget anbefaler Børne- og Familieudvalgets anbefaling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Strategi for den attraktive arbejdsplads

Sagsnr: 23-014445

Som øverste personaleansvarlige for Ringkøbing-Skjern Kommune bedes Økonomiudvalget drøfte og godkende udkast til ”Strategi for den attraktive arbejdsplads”.

Strategien fremsendes på baggrund af Økonomiudvalgets ønske om at sætte sig i spidsen for at tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere og ledere til Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ringkøbing-Skjern Kommune er som arbejdsplads udfordret af de samme tendenser som mange af kommunens øvrige virksomheder. Både den private og den offentlige sektor oplever i dag udbredte rekrutteringsudfordringer, og det er bredt set blevet vanskeligere at rekruttere kvalificerede medarbejdere. For de områder, der i forvejen var udfordrede, er problemstillingen kun blevet større. Det gælder eksempelvis sundhedsområdet, specialiststillinger bredt set samt lederstillinger.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er det gennemsnitlige antal af ansøgere til kommunens ledige stillinger faldet for 3. år i træk. Konkret betyder det, at mens der i 2019 var 25,81 ansøgere pr. stilling, så var der i 2022 10,76 ansøgere pr. stilling. For lederstillinger specifikt var der i 2022 kun 5,9 ansøgere pr. opslået stilling.

Ringkøbing-Skjern Kommune har allerede i dag en række initiativer, der sigter på at sikre områdets virksomheder tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft. Det sker bl.a. gennem kommunens ”Arbejdskraftpolitik 2023-2027” og den tilhørende ”Handlingsplan 2023-2025”. Arbejdskraftpolitikkens indsatser er bl.a. forankret gennem Videnpolitikken, Erhvervspolitikken, Beskæftigelsespolitikken samt Bosætnings- og Profileringspolitikken.

Udkast til Strategien for den attraktive arbejdsplads er navngivet, som den er, på baggrund af de input organisationen er kommet med. Her er det blevet pointeret, at indsatsen for at sikre fremtidens arbejdskraft for kommunen i høj grad handler om at have en attraktiv arbejdsplads, og dermed både at have fokus på rekruttering, men også at sikre god ledelse, et godt arbejdsmiljø samt gode arbejdsfællesskaber.

Målsætningen for ”Strategi for den attraktive arbejdsplads” er at sikre, at Ringkøbing-Skjern Kommune som organisation kan rekruttere og fastholde det nødvendige personale til at løse kerneopgaven inden for de politisk fastsatte rammer.

For at opfylde målsætningen sættes der ind med initiativer inden for følgende fire tematikker: 1) Rekruttering, onboarding, tilknytning og fastholdelse. 2) Uddannelse og kompetence. 3) Stærke arbejdsfællesskaber. 4) Kompetent ledelse.

Proces for ”Strategi for den attraktive arbejdsplads”:

• Formøde med Direktionen december 2023
• Input fra udvalgte fagområder februar-april 2023
• Drøftelse i Chefforum d. 24. august 2023
• Drøftelse i HovedMED 11. september 2023
• Drøftelse i Økonomiudvalget 3. oktober 2023

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger. 

Strategien skal:

• Hæve seniorernes tilbagetrækningsalder ift. 2022
• Sikre tilknytning af nyansatte unge i minimum 3 år
• Få det gennemsnitlige antal ansøgere pr. stilling til at stige i forhold til 2022
• Få antallet af ansøgere til lederstillinger til at stige i forhold til 2022
• Få personaleomsætningen til at falde i forhold til 2022.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter og godkender ”Strategi for den attraktive arbejdsplads”.

• Strategi for den attraktiv arbejdsplads Version 8

Administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

14LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 23-019388

Økonomiudvalget anbefaler til Byrådet,

at det skønnes, at der kan gives påbud eller nedlægges forbud i form af rådighedsindskrænkninger i driften på det pågældende areal for at undgå fare for forurening af bestående vandindvindingsanlæg,

at kommunen vil træffe principbeslutning om at pålægge rådighedsindskrænkninger, om nødvendigt ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke kan indgås,

at Ole Nyholm Knudsen udpeges til at deltage i eventuel åstedsforretning.

Kopier link til punktet  -   Print

15LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 23-007827

Økonomiudvalget anbefaler til Byrådet,

at kommunen vil træffe principbeslutning om, at ekspropriation vil blive igangsat, såfremt en frivillig aftale ikke kan indgås,

at Ole Nyholm Knudsen udpeges til at deltage i eventuel åstedsforretning.

Kopier link til punktet  -   Print

16: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Økonomiudvalgsmødet den 24. oktober aflyses.

Orientering fandt sted.

• Hans Østergaard ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

17: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Jakob Agerbo ()