Referat: 23. maj 2023 kl. 08:00

Ved den gamle brugs, Borgergade 13, Borris, 6900 Skjern
Økonomiudvalget

Deltagere

  • Niels Rasmussen
  • Søren Elbæk
  • Jens Jacob Østergaard
  • Hans Østergaard
  • Kristian Andersen
  • Jakob Agerbo
  • Lennart Qvist

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende
  • Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetlægning 2024 - 2027 på Økonomiudvalgets område

Sagsnr: 22-026732

Sagsfremstilling

I henhold til den godkendte tidsplan for budgetlægningen for perioden 2024 - 2027 fremsendes der hermed budgetmateriale til videre drøftelse i Økonomiudvalget.

Nye driftsforslag

Der vedlægges følgende driftsforslag til budgetlægningen for 2024 - 2027 på Økonomiudvalgets område. Alle 3 forslag er fremsendt uden finansieringsforslag, hvilket Økonomiudvalget skal forholde sig til. Forslagene er rettet mod den samlede klimaindsats.

Forslag drift / 1.000 kr.

2024

2025

2026

2027

Derefter

Samlet indsats for skovrejsning

600

600

600

 

 

Klima – Bæredygtigt byggeri og Energi effektivisering

 

600

 

600

 

600

 

 

Megaton – projektet – udvidelse af antal årsværk i LBK

 

3.300

 

3.300

 

300

 

 

I alt

4.500

4.500

1.500

 

 

Nye anlægsforslag

Der vedlægges følgende forslag til nye anlægsprojekter:

Forslag anlæg / 1.000 kr.

2024

2025

2026

2027

Derefter

Tagprojekt Videbæk skole

6.500

6.500

7.000

 

 

Forhøjelse af puljen til vedligeholdelse af klimaskærm

 

3.000

 

3.000

 

3.000

 

3.000

 

3.000

I alt

9.500

9.500

10.000

3.000

3.000

Finansforskydninger

Byrådet besluttede på byrådsmødet 9. maj 2023, at stillingtagen til størrelsen af eventuel fremtid kapitalindskud til Midtjyllands Lufthavn drøftes i forbindelse med budgetlægningen for 2024 og overslagsårene for 2025-2027.

Det forventes, at kapitalindskudsbehovet for Ringkøbing-Skjern Kommune i 2024 bliver som i 2023, dvs. 659.000 kr.

Da der er uklarhed om statstilskud fra 2025, fremtidig operatør mv. foreslås det, at endelig stillingtagen hertil behandles som separat sag udenfor budgetlægningen, når der foreligger større klarhed over lufthavnens fremtidsudsigter – og at der i fald der ønskes bevilget kapitalindskud i 2024 sker finansiering hertil af forventede overførte midler fra 2023 til 2024.

Udmøntning af effektiviseringsramme

Økonomiudvalgets andel af effektiviseringsrammen er fordelt på de forskellige fag- og stabsområder på baggrund af budgetrammerne:

Område / 1.000 kr. 

2024

2025

2026

2027

Land, By og Kultur inkl. RKSK ejendomme

-624

-1.230

-1.845

-2.460

Beskæftigelse

-262

-525

-788

-1.051

Sundhed og Omsorg

-81

-162

-243

-324

Handicap og Psykiatri

-79

-157

-236

-315

Børn og Familie

-141

-282

-423

-564

Dagtilbud og Undervisning

-46

-92

-138

-184

Direktionen/Fælles udgifter og indtægter

-44

-89

-133

-179

Viden og Strategi

-192

-385

-578

-771

Personale og Digitalisering

-414

-810

-1.202

-1.603

I alt

-1.883

-3.732

-5.586

-7.451

Indledningsvis er der vedlagt et notat, der nærmere beskriver de administrative besparelser gennem de seneste fem år. Set i forhold til rammen for det administrative budget i 2019 vil der ved fuld indfasning i 2027 være tale om en reduktion på over 12 procent.
Derudover er der vedlagt et bilag, hvor de enkelte fag- og stabsområder har beskrevet, hvordan effektiviseringsrammen på de enkelte områder vil blive udmøntet.

Baggrunden for at udmønte effektiviseringsrammen var at understøtte budgetlægningen og skabe muligheder for politisk prioritering. I beskrivelserne fremgår, at nogle områder ønsker at dække effektiviseringsrammen helt eller delvist ved at anvende overførte budgetmidler fra tidligere år. Det kræver, at man senere i forløbet skal forholde sig til, hvor den fremadrettede besparelse skal findes. Nogle af effektiviseringerne vil ligeledes kunne resultere i, at man "presser" udgifter længere ud i organisationen.

Indskud støttet byggeri

Til orientering er der indarbejdet nedenstående rammebeløb til indskud i støttet byggeri ved budgetlægningen for 2024 (beløb i 1.000 kr.). Beløbet i 2027 svarer til beløbet i 2026. Der er i 2024 reserveret et beløb til etablering af 14 boliger på Solsøhedevej 5 i Videbæk 3.048.000 kr.

Indskud støttet byggeri

2023

2024

2025

2026

2027

Rammebeløb

10.400

5.200

5.200

5.200

5.200

Overførsel fra 2022

21.557

 

 

 

 

I alt

31.957

5.200

5.200

5.200

5.200

Dækker over:

 

 

 

 

 

Grundkapitalindskud
– ikke disponeret 

 

141

 

2.152

 

5.200

 

5.200

 

5.200

Almene boliger, Svinget Skjern

8.657

 

 

 

 

RS Boligforening, Ølstrup

2.149

 

 

 

 

RS Boligforening, Spjald

1.837

 

 

 

 

RS Boligforening, etape 2 Ringkøbing K

8.773

 

 

 

 

10 boliger i Lem

2.235

 

 

 

 

14 boliger på Solsøhedevej 5, Videbæk

 

 

3.048

 

 

 

Jordforsyningen

Der er fremsendt forslag til regulering af budgetrammerne på jordforsyningens område, der indebærer, at udgiftsbudgettet forøges med 22,2 mio. kr. i 2024 og 17,8 mio. kr. i 2025. En nærmere beskrivelse fremgår af vedlagte bilag.

Jordforsyning 1.000 kr.

 

2024

2025

2026

2027

Udvidelse

 

22.200  17.800 

 

Thomas Andersen, Niels Peter V. Lauridsen og Jane E. Henriksen deltager i behandling af punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller,

  • at Økonomiudvalget foretager en indledende drøftelse af budgetforslagene
  • at Økonomiudvalget tilkendegiver, hvorvidt udvalget har yderligere punkter, der skal medtages til den endelige afklaring på mødet i juni måned af hvilke punkter, der skal videresendes til budgetkonferencen
  • at der under indskud støttet byggeri reserveres 3,048 mio. kr. i 2024 til 14 boliger i Videbæk.

BilagBeslutning

Økonomiudvalget havde en indledende drøftelse af budgetforslag 2024-2027 for udvalgets område. Der ønskes en status for kapaciteten i Ejendomsafdelingen ift. det foreslåede anlægsbudget. Indstillingens dot 3 godkendt.

Fraværende
  • Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Frigivelse af midler til skimmelsvampsager

Sagsnr: 23-009016

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal indstille til byrådet om bevilling og frigivelse af midler til håndtering af skimmelsvampsager i 2023.

Der er afsat 120.000 kr. til skimmelsvampsager i 2023.

Midlerne bruges primært til fugtundersøgelser og skimmelanalyser når der modtages en anmeldelse omkring mistanke om skimmel i en udlejningsejendom.

I særlige tilfælde bruges midlerne til at hjælpe den pågældende borger videre i form af tilskud til depositum og flytteomkostninger, eller midlertidig genhusning mens problemet udbedres.

I byer med færre end 4.000 indbyggere og det åbne land, finansieres udgiften af både kommunen og stat med landsbyfornyelsespuljen, ved at staten giver 60% refusion på den samlede udgift.

Det betyder også at der i Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Tarm by ikke er mulighed for at få refusion og at hele udgiften afholdes indenfor kommunens afsatte budget.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at, der bevilges og frigives 120.000 kr. til skimmelsvampsager finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2023.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Igangsætning af planlægning for udvidelse af aflastningscentret i Skjern langs Arnborgvej

Sagsnr: 23-000714

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenspunktet er at igangsætte endnu en planlægning for at skabe plads og fleksibilitet til etablering af nye og flere butikker (flere m²) i det eksisterende aflastningscenter i Skjern. Samtidig er formålet at tage stilling til, om centret geografisk skal ændres og bl.a. udvides langs med Arnborgvej.

For at begrænse den negative effekt på detailhandlen i centrum af Skjern anbefaler administrationen, at en yderligere udvidelse af aflastningscentret i Skjern begrænses til 5.000 m², og at nye butikker som minimum vil skulle have en størrelse på 1000 m². (Der er tidligere igangsat en udvidelse på 3.600 m², som skal lægges oven i de 5.000 m²).

Baggrund
Det eksisterende aflastningscenter i Skjern er vist med en blå afgrænsning på figur 1 nedenfor og ligger syd for Arnborgvej og Østergade. Indenfor aflastningscentret er der en restrummelighed til nye butikker på 625 m². Ifølge kommuneplanen er der alene mulighed for udvalgsvarer i området syd for Arnborgvej og én dagligvarebutik (Rema) syd for Østergade. Der er fastsat krav om, at den enkelte butik skal være minimum 400 m² og maksimum 2.000 m². Øst for Ringvejen og nord for Arnborgvej er der alene mulighed for butikker med særlig pladskrævende varer. Se i øvrigt bilag 1 butiksmuligheder i den eksisterende gældende planlægning.

Figur 1: Den eksisterende detailhandelsstruktur i det østlige Skjern. Det med en blå linje afgrænsede område er det eksisterende aflastningscenter, mens de lilla skraverede områder er til butikker med særlig pladskrævende varer.

Økonomiudvalget besluttede på deres møde den 7. juni 2022 at igangsætte en planlægning for udvidelse af aflastningscentret i Skjern med 3.600 m² til nye udvalgsvarebutikker indenfor en afgrænsning som vist med gult på figur 2.

På Byrådets møde den 17. januar 2023 blev det besluttet at undersøge om afgrænsningen af aflastningscentret i Skjern skulle justeres, så der også kunne gives mulighed for udvalgsvarebutikker langs Arnborgvej, som vist med pink på figur 2. Dette skulle planlægges samtidig med udvidelsen af erhvervsområdet vist med en grøn afgrænsning på figur 2.

Opdeling af planlægningen
For at imødekomme et aktuelt ønske om hurtigst muligt at kunne etablere butikker på arealer langs Ringvejen, er den igangsatte planlægning for aflastningscenteret blevet delt i to etaper. Etape 1 omhandler det blå areal på figur 2. Opdelingen af planlægningen i etaper sker også, da den samlede planlægning (etape 2) er kompliceret og dermed vil være tidskrævende. Se i øvrigt bilag 2 for kort med etapeopdelingen af planlægningen.

I etape 1 planlægges for samtlige af de 3.600 m² til nye udvalgsvarebutikker, der blev igangsat planlægning for i juni 2022. Derudover skal planlægningen sikre, at størrelsen af den enkelte butik minimum bliver 1.000 m².

Planlægningen for etape 2 vil rumme etape 1 og rumme hele aflastningscenteret på nær arealet vest for Ringvejen (Rema), der ikke ændres.

Figur 2: Forskellige afgrænsninger for udvidelsen af aflastningscentret i Skjern vist med gult, blåt, og pink samt afgrænsningen af et nyt erhvervsområde vist med grønt. Det gule areal blev igangsat i juni 2022, mens arealet vist med pink blev besluttet undersøgt i januar 2023. Det med blåt afgrænsede areal er igangsat som etape 1 af planlægningen.

 Behov for yderligere nye m² til butikker
Hvis der fortsat skal være mulighed for nye butikker indenfor den eksisterende del af aflastningscentret syd for Arnborgvej, og hvis der også ønskes mulighed for nye butikker på arealet langs med Arnborgvej, jævnfør byrådets beslutning den 17. januar 2023, er det nødvendigt at øge den samlede ramme (m²) til butikker yderligere.

Lodsejerne af de ubebyggede arealer i etape 1 ønsker flere kvadratmeter til butikker end de igangsatte 3.600 m². Opføres der alene butikker på de ubebyggede arealer i etape 1, vil det betyde en bebyggelsesprocent ca. på 17 %, se figur 3. Almindeligvis er bebyggelsesprocenten i et erhvervsområde 50 %. Derfor er der også mulighed for erhverv (anden end butikker) i området. Hvordan kvadratmeterne til de nye butikker fordeles indenfor den geografiske afgrænsning af aflastningscentret har betydning for, hvor attraktive arealerne er. Se forslag til den geografiske afgrænsning af det fremtidige aflastningscenter på figur 4 herunder.

 

Figur 3: Ubebyggede arealer i og omkring aflastningscentret i Skjern. Som det fremgår, er der store ubebyggede arealer indenfor det eksisterende aflastningscenter syd for Arnborgvej.

 

Figur 4: Den eksisterende afgrænsning af aflastningscentret i Skjern er vist med en orange skravering. Arealer med grøn skravering er de arealer, som aflastningscentret udvides med ved planlægning af etape 1 og 2. Areal med rødt udtages, da afgrænsningen ikke følger matrikelskellet. Tilretning mod syd sker som konsekvens af bedre kort, da den oprindelige afgrænsning er fra amternes tid. Det fremtidige aflastningscenter i Skjern vil derfor geografisk omfatte de med orange og grønt skraverede områder. 

Tidligere redegørelse
Forud for Økonomiudvalgets beslutning fra juni 2022, har Institut for Centerplanlægning (ICP) udarbejdet notatet Vurderinger og konsekvenser ved udvidelser og etablering af aflastningsområder i Skjern og Tarm – november 2021. Notatet skulle bruges til en indledende vurdering af sandsynligheden for, om der kunne redegøres for udvidelse af aflastningscentrene i Skjern og Tarm.

Konklusionen af notatet var, at det ikke er sandsynligt, at der kan redegøres for en meget stor udvidelse, da der ikke er en forbrugsstigning i oplandet, der kan godtgøre dette. Derudover blev det konkluderet, at den undersøgte udvidelse vil medføre en vis negativ påvirkning for omsætningen i de eksisterende butikker i kommunen. Endelig blev det konkluderet, at der er behov for at tilføre detailhandlen i Skjern og Tarm en buffer i restrummeligheden, så der er mulighed for dynamik og fleksibilitet. På den baggrund besluttede Økonomiudvalget i juni 2022 at igangsætte en planlægning for udvidelse af aflastningscentrene med 3.600 m² i Skjern og 4.000 m² i Tarm til nye butikker.

Administrationen anbefaler fortsat, at der bør sikres en balanceret detailhandelsstruktur i Skjern og Tarm med en klar rollefordeling, så udviklingen i aflastningsområderne ikke sker på bekostning af det brede udbud af butikker i bymidten i Skjern. Administrationen anerkender dog også, at der er stor efterspørgsel på mulighed for at placere meget store udvalgsvarebutikker i kommunen. Her har arealet langs Arnborgvej været af interesse.

Administrationen anbefaler:
For at sikre en buffer til nye butikker i den eksisterende del af aflastningscentret i Skjern og samtidig mulighed for store udvalgsvarebutikker langs med Arnborgvej samt fleksibilitet indenfor aflastningscenteret indstiller administrationen, at:

  • Planlægningen med etape 2 udvider den geografiske afgrænsning af aflastningscentret i Skjern, så de med grønt skraverede arealer, der er vist på figur 4, medtages. Samtidig bibeholdes de bagvedliggende med gult afgrænsede arealer på figur 2 som område til butikker med særlig pladskrævende varer og er dermed ikke en del af aflastningscenterområdet. Det mindre røde areal på figur 4 fjernes fra aflastningscenterområdet.
  • Der indenfor aflastningscentret som vist på figur 4, undtagen arealet syd for Østergade/vest for Ringvejen, planlægges for samlet 8.600 m² (ny udvidelser på 5.000 m2) til nye udvalgsvarebutikker og for én kiosk ved op til to tankstationer samt take-away ved op til tre restauranter/burgerbarer.
  • Butiksstørrelsen for den enkelte udvalgsvarebutik hæves fra minimum 400 m² til minimum 1.000 m², og maksimumsstørrelsen fastsættes til 5.000 m².

Administrationen anbefaler, at antallet af take-away-muligheder i aflastningscentret begrænses for at sikre liv i bymidten. Med anbefalingen vil det samlede areal til butikker i aflastningscentret i Skjern forøges fra 12.700 m² til samlet 22.300 m², hvis der foruden de samlede 8.600 m² gives mulighed for 1.000 m² samlet til kiosk og take-away, hvor den enkelte butik ikke må overstige 200 m².

Ny detailhandelsredegørelse
I forbindelse med planlægningen skal kommunen via en konkret detailhandelsredegørelse redegøre for kundegrundlag og opland, samt vurdere behovet for nye butikker, konsekvenser for konkurrence-effekter med videre. Administrationen gør opmærksom på, at der ikke nødvendigvis kan redegøres for alle de foreslåede nye kvadratmeter til butikker i aflastningscentret i Skjern. Det vil detailhandelsredegørelsen belyse. Der kan derfor eventuelt blive behov for, at der politisk tages fornyet stilling til antallet af kvadratmeter til nye butikker, når detailhandelsanalysen foreligger.

Hvis der ses på de ubebyggede arealer indenfor det eksisterende aflastningscenter syd for Arnborgvej og indenfor det med pink afgrænsede område på figur 2, så vil 5.000 m² til nye butikker svare til en bebyggelsesprocent på knap 5 %. Dette bliver mindre, da de 5.000 m² skal deles med arealet indenfor etape 1. Derfor vil planlægningen for både etape 1 og 2 også give mulighed for anden erhverv end butikker.

For at optimere ressourcerne i administrationen forventes planlægningen for etape 2 også at omfatte udvidelsen af aflastningscentret i Tarm, som igangsat i juni 2022. Procesmæssigt vil planlægningen for etape 1 ske hurtigere end for etape 2. Med gennemførelsen af etape 2 vil det blive muligt at anvende de 8.600 m² i hele aflastningscentret i Skjern undtagen indenfor arealet syd for Østergade/vest for Ringvejen. Efter planlægningen af etape 2 vil der i Skjern aflastningscenter være to lokalplaner. En for arealet syd for Østergade/vest for Ringvejen (Rema) og en for arealerne øst for Ringvejen. Dertil kommer en lokalplan for aflastningscentret i Tarm. Endelig vil erhvervsområdet øst for Ferrodanvej være omfattet af den lokalplan, der udarbejdes i etape 2.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven.

Økonomi

Beslutningen fra juni 2022 om, at Ringkøbing-Skjern Kommune bestiller og betaler for detailhandelsredegørelsen for den samlede planlægning for etape 2 videreføres, da planlægningen vil være til gavn for en bred kreds, herunder købere af kommunale grunde. 

Effektvurdering

I detailhandelsredegørelsen skal effekten og konsekvensen ved planlægningen til butikker belyses.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at:

  • Aflastningscentret i Skjern ændres geografisk til at blive udvidet med de med grønt skraverede arealer på figur 4 i forbindelse med etape 2 af planlægningen.
  • Der samlet indenfor det fremtidige aflastningscenter i Skjern, som vist på figur 4 med undtagelse af arealet syd for Østergade/vest for Ringvejen (Rema), planlægges for:
    • 8.600 m² til nye udvalgsbutikker.
    • Udvalgsbutikker med en størrelse på minimum 1.000 m² og maksimum 5.000 m².
    • Dertil mulighed for én kiosk i forbindelse med op til to tankstationer og for take-away i forbindelse med op til tre restauranter/burgerbarer.
Teknik- og Miljøudvalget 25-04-2023
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den ændring, at der kan planlægges for 10.000 m2 til udvalgsbutikker samt at afvente detailhandelsesredegørelse i forhold til stillingtagen til antal af takeaway, resturanter/burgerbarer.

BilagBeslutning

Økonomiudvalget godkendte Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling.

Fraværende
  • Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Godkendelse af frivillig aftale om rådighedsindskrænkninger, boring DGU nr. 83.1802

Sagsnr: 23-006268

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Forsyning har i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, BEK nr. 1476 af 17/12/2019 udarbejdet frivillige aftaler om grundvandbeskyttelse med de berørte lodsejere inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og tilstødende arronderede arealer.

Ringkøbing-Skjern Kommunes kommunalbestyrelse har den 14. juni 2022 udvist ekspropriationsvilje for BNBO og arronderede arealer med henblik på grundvandsbeskyttelse.

Ringkøbing-Skjern Forsyning er grundet deres størrelse underlagt Forsyningssekretariatet. For at Forsyningssekretariatet – i henhold til § 9 i Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30/12/2020 - vil godkende Ringkøbing-Skjern Forsynings udgifter i forbindelse med erstatninger for rådighedsindskrænkninger på de berørte arealer, skal kommunalbestyrelsen godkende de specifikke aftaler.

Aftalen, der ønskes godkendt, er vedlagt som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bekendtgørelse om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder og indberetning, BEK nr. 1476 af 17/12/2019

Bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber, BEK nr. 2291 af 30/12/2020

Økonomi

Ingen for kommunen.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at aftalerne godkendes

Teknik- og Miljøudvalget 25-04-2023
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

BilagBeslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Endelige regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald

Sagsnr: 22-020998

Sagsfremstilling

I forbindelse med, at den kommunale ordning for genanvendeligt affald åbnes for erhverv med husholdningslignende affald, skal Ringkøbing-Skjern Kommunes Regulativ for Husholdningsaffald og Regulativ for Erhvervsaffald opdateres. 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 7. marts 2023 udkastene til begge regulativer. Udkastene har efterfølgende været i offentlig høring på kommunens hjemmeside indtil 11. april 2023. 

Der er ikke kommet nogen bemærkninger til udkastene i forbindelse med
høringsperioden. Der er derfor ikke lavet ændringer i de endelige regulativer i forhold til udkastene.

Administrationen har dog valgt at lave mindre sproglige præciseringer i bilaget i regulativet vedrørende adgangsforhold for skraldefolkene. I stedet for "by", "land" og "sommerhus" angives nu planlovs-betegnelserne "byzone", "landzone" og "sommerhusområde".

Til orientering er regulativerne udarbejdet efter lovbestemte retningslinjer gennem Energistyrelsens
portal NSTAR. Visse dele af regulativet består af obligatorisk tekst og andet af fritekst. Visse
elementer vil derfor først kunne opdateres, når regulativet er godkendt af Byrådet. Dette gælder
eksempelvis kontaktperson for regulativet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører (affaldsaktørbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
(batteribekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen)

Økonomi

Genbrug er et brugerfinansieret område.
Ændringerne i regulativet påvirker ikke direkte taksterne.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at regulativerne godkendes

Teknik- og Miljøudvalget 25-04-2023
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

BilagBeslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Indeklima i Ringkøbing-Skjern Kommunes daginstitutioner

Sagsnr: 21-013178

Sagsfremstilling

Rådet for Grøn Omstilling har undersøgt indeklimaet i 30 daginstitutioner, fordelt på 7 danske kommuner - heraf 4 daginstitutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune. Undersøgelsen viser, at der er visse udfordringer med indeklimaet i de undersøgte institutioner. Det gælder også for de 4 institutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune. Administrationen anbefaler, at der gennemføres en undersøgelse af indeklimaet i alle kommunens daginstitutioner.

Rådet for Grøn Omstillingen har gennemført undersøgelsen med støtte fra Realdania. Undersøgelsen er endelig afsluttet i april 2023. Fra Ringkøbing-Skjern Kommune har deltaget Troldhede Børnehus, Klittens Børnehus, Fredensgade Børnehave og Alkjærhaven. Indeklimaet er vurderet på ni forskellige parametre: 1) CO2, 2) flygtige organiske forbindelser, 3) temperatur, 4) fugt, 5) kemikalier, 6) ultrafine partikler, 7) radon, 8) støj og 9) belysning. Graden af indeklimaudfordringer på de forskellige parametre varierer fra institution til institution, men det er især værd at bemærke, at der både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i de øvrige kommuner er målt bekymrende niveauer af kemikalier i alle institutioner.

Som bilag til dagordenspunktet er vedlagt Rådet for Grøn Omstillings rapport for Ringkøbing-Skjern Kommune og rapporten, som beskriver indeklimaet i alle 30 undersøgte daginstitutioner.

Rapporten fra Rådet for Grøn Omstilling indeholder en række konkrete råd til, hvordan kommunen og institutionerne selv kan forbedre indeklimaet. Det anbefales blandt andet, at rengøringen skal prioriteres højt, da kemikalier bindes til støv. Grundig rengøring kan derfor medvirke til at nedbringe niveauet af skadelige kemikalier i indemiljøet. Rådet anbefaler dog først og fremmest, at der gennemføres en indeklimaundersøgelse i alle kommunens daginstitutioner.

De 4 undersøgte institutioner i Ringkøbing-Skjern Kommune er ikke nødvendigvis repræsentative for alle dagtilbud. Administrationen anbefaler, at der på dagtilbudsområdet udarbejdes en indeklimaplan på grundlag af en screening af alle institutionerne i lighed med den indeklimaplan, der i foråret 2023 er udarbejdet for skoleområdet.

Det forventes, at der vil være behov for ekstern konsulentbistand til udarbejdelse af indeklimaplanen, og det anbefales, at der afsættes 300.000 kr. til opgaven. Eftersom analysen og udarbejdelse af planen forventeligt er første del af en større indsats, som også kan indeholde investeringer i de fysiske rammer med henblik på at forbedre indeklimaet, vil udgiften efter administrationens vurdering kunne betragtes som en anlægsudgift, der kan finansieres af udvalgets anlægskonto.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at der resterer 901.000 kr. på Udvalgets anlægskonto. 

Effektvurdering

I institutioner med dårligt indeklima er der en risiko for, at børnenes sundhed og indlæringsevne påvirkes negativt. Udarbejdelse af en indeklimaplan forventes at give et overblik over udfordringerne. På grundlag heraf kan der udarbejdes forslag til, hvor der især bør gennemføres en indsats, og hvilke midler der kan tages i anvendelse.

Indstilling

Administrationen indstiller,

  1. at der udarbejdes en indeklimaplan for dagtilbudsområdet, og
  2. at udvalgets oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der kan gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til ekstern konsulentbistand finansieret af Børne- og Familieudvalgets anlægskonto.


Børne- og Familieudvalget 10-05-2023
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. 

Fraværende: Niels Kristian Larsen.

BilagBeslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Anbefaling om lukning af Holmehusene, hus 28

Sagsnr: 23-007313

Sagsfremstilling

Administrationen i Sundhed og Omsorg anbefaler lukning af Holmehusene, hus 28.

Hus 28 er en af fire bygninger, der til sammen udgør Holmehusene i Ringkøbing. Bygningerne er opført som plejeboliger, men ophørte i denne funktion, da Fjordparken Ældrecenter blev indviet i 2013.
Herefter blev hus 28 indrettet med syv boliger til borgere, der er visiteret til plejebolig i regi af Sundhed og Omsorg, men med særlige behov der har været svære at tilgodese i almindelige plejeboliger.

Ved oprettelsen af hus 28 var behovet for de syv pladser stort, men de seneste år har behovet været faldende, fordi de øvrige ældrecentre er blevet opkvalificeret til at rumme målgrupper med flere komplekse udfordringer på de almindelige- og de skærmede plejeboligpladser.
Der er således ikke visiteret nye beboere ind i hus 28 siden august 2019, og der er nu tre beboere i huset.

Det lille antal beboere giver den faglige udfordring, at beboerne ikke har mulighed for fællesskab og sociale relationer med andre beboere i det omfang, de kan rumme dette.

Økonomisk er den lave belægning ligeledes en stor udfordring, idet Sundhed og Omsorg betaler for drift og vedligeholdelse af en enhed der kun er halvt belagt. Derudover betales tomgangshusleje for de fire boliger, som ikke er beboet.

De tre beboere, som har bopæl i hus 28, er alle mellem 80 og 90 år. De er meget plejekrævende og profiterer af den tilgang, som personalet i huset har til dem. En flytning af beboerne til skærmede pladser på et andet ældrecentre vil derfor formentlig kræve ekstra personaleressourcer i kortere eller længere tid, indtil beboerne er faldet til det nye sted, og personalet har lært dem at kende med de specielle behov de har for hjælp og støtte.

Holmehusene har siden 1. april 2019 været anvendt af Handicap og Psykiatri med undtagelse af hus 28, hvor Sundhed og Omsorg fortsat har visitationsretten. Den daglige drift varetages dog af Handicap og Psykiatri i sammenhæng med de øvrige tre huse. Sundhed og Omsorg betaler for driften af huset.

Handicap og Psykiatri ser muligheder i anvendelse af hus 28 i sammenhæng med de resterende tre bygninger på matriklen.

Hvis Social- og Sundhedsudvalget beslutter at indstille til lukning af hus 28, vil relevante parter blive hørt herom.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Borgerne kan som udgangspunkt ikke flyttes uden samtykke fra borgeren selv, eller pårørende, da de er beskyttet af lejeloven for almenboliger. I tilfælde af lukning af et plejehjem, hvor borgere ikke vil flytte, vil deres boligform overgå fra pleje- til ældrebolig og herved vil borgeren overgå fra at være plejehjemsbeboer til hjemmeboende, med hjemmeplejen der skal overtage opgaven.

Økonomi

Flyttes borgerne fra Holmehusene, Hus 28 og til en eksisterende almindelig eller skærmet plejebolig, vil der kunne overføres mellem 3,5 og 4,0 mio. kr. som finansiering til effektiviseringskravet.

I ovenstående beregning er der økonomisk disponeret med ekstra personaletimer til at sikre en god overgang for borgerne, som flyttes fra Hus 28 til et ældrecenter. Desuden er der økonomisk taget højde for at lederlønnen genbruges til at formindske lederspændet i enheder under Sundhed og Omsorg. Endelig skal der budgetmæssigt tages højde for en mellemkommunal afregning for en beboer fra anden kommune.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Der vil være en mere optimal ressourceudnyttelse ved flytning af de tre beboere til andre ældrecentre, hvor de fleste driftsomkostninger allerede er finansieret.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:

  • følger administrationens indstilling om lukning af hus 28
  • oversender sagen til behandling og endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.


Social- og Sundhedsudvalget 10-05-2023
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Efterkalkulerede fritvalgspriser madservice 2022 og 2023

Sagsnr: 23-006706

Sagsfremstilling

Punktet har været udsat med henblik på at få sagen yderligere oplyst.

Byrådet skal mindst én gang årligt fastsætte fritvalgsprisen for madservice. Fritvalgsprisen anvendes til betaling af de private leverandører som leverer madservice til nogle af kommunens borgere. Beregningen er med til at sikre lige konkurrencevilkår og undgå konkurrenceforvridning mellem den kommunale og de private leverandører således.

Beregningen udarbejdes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af madservice i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav. Prisen beregnes på baggrund af afholdte udgifter til madservice i 2022.

Administrationen har efterberegnet fritvalgsprisen for madservice for regnskabsåret 2022, som danner grundlag for prisen i 2023. Private leverandører afregnes inkl. moms, og Ringkøbing-Skjern Kommune vil igennem den kommunale momsrefusionsordning få refunderes momsen.

Prisfastsættelsen for 2023 er gældende fra 1. maj 2023 - 30. april 2024.

De private leverandører bliver afregnet med 79,46 kr. inkl. moms for et måltid udbragt mad. Kommunen opkræver borgeren egenbetalingen på 59 kr. For de borgere, der går leveret mad fra en privat leverandør, har Ringkøbing-Skjern Kommune dermed en udgift på differencen mellem egenbetalingen og udgiften til den private leverandør. 

Efterkalkuleret pris 2022

Ekskl. moms

Inkl. moms

Et måltid udbragt til modtagerens eget hjem

62,02 kr.

77,53 kr.

Et måltid uden udbringning til modtagerens eget hjem

51,76 kr.

64,70 kr.

 

 

 

Prisfastsættelse 2023

Ekskl. moms

Inkl. moms

Et måltid udbragt til modtagerens eget hjem

63,57 kr.

79,46 kr.

Et måltid uden udbringning til modtagerens eget hjem

53,06 kr.

66,32 kr.

Til orientering kan det oplyses, at det Danske Madhus er godkendt som fritvalgsleverandøri Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 - Bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbeviser efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at

  • efterkalkulationerne af prisen for 2022 tages til efterretning
  • fritvalgspriserne i 2023 for et måltid mad med og uden udbringning godkendes.


Social- og Sundhedsudvalget 19-04-2023
Sagen udsættes med henblik på at få sagen yderligere oplyst.


Social- og Sundhedsudvalget 10-05-2023
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler til Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Midlertidig begrænset åbningstid i Borgerservice Ringkøbing

Sagsnr: 23-009060

Sagsfremstilling

Gennem en længere periode har der i Borgerservice generelt, men særligt i Borgerservice Ringkøbing været udfordringer grundet  længerevarende sygefravær og en stor ekstra arbejdsbyrde, bl.a. med implementering af MitID. Der har manglet ca. 1/3 af personalet gennem det seneste år, hvilket har været en stor udfordring. Det var planen, at Borgerservice omkring 1. maj 2023 ville være tilbage til en mere normal driftssituation.

Desværre viser det sig nu, at denne forventning ikke holder. Der er på ny kommet sygemeldinger.

Faktum er, at Borgerservice ikke kan holde to ekspeditioner åbne med den bemanding der kan være til stede for nuværende. Dette skyldes i særdeleshed, at der ikke er personale nok, men også at der ikke er de tilstrækkelige  kompetencer til stede, da flere af ydelserne i Borgerservice kræver længere tids oplæring, bemyndigelse og certificering.

Udfordringerne kan derfor ikke løses ved blot at tilføre nye ressourcer. Der er også brug for at sikre en længere periode, hvor der er frigjort tid til den nødvendige oplæring af nye nøglemedarbejdere.

Det er en uholdbar situation for både borgere og personale, at der ikke er den nødvendige stabilitet i driften og leveringen af ydelserne I Borgerservice. Derfor er det ledelsens klare anbefaling, at der iværksættes en længerevarende  indsats, der giver mulighed for at  igangsætte nødvendig rekruttering til Borgerservice, og en efterfølgende kompetenceudvikling og opbygning af tilrettet organisation og beskrivelse af nye arbejdsgange.

Det anbefales derfor, at Borgerservice fra 1. juni 2023 og tre måneder frem, overgår til et nødberedskab, hvor mandskab og opgaveløsning primært samles i Borgerservice Skjern. Borgerservice Ringkøbing vil i perioden fungere som en satellit med dækning af personale udsendt fra Borgerservice Skjern.

Åbningstiden i Ringkøbing vil i perioden være begrænset til tirsdage og torsdage og med et begrænset serviceudbud. Der vil primært være fokus på hjælp til MitID, pas og lettere vejlednings- og oplysningsopgaver.  

Borgerservice Skjern har i forvejen løftet de primære opgaver i teamet gennem det sidste år. Aktuelt udstedes 85 % af alle pas og alle kørekort i Borgerservice Skjern.

Den begrænsede åbningstid i Ringkøbing betyder, at der i Skjern åbnes op for flere tider de øvrige dage, og at der er et vågent øje på, om der er ledige tider til at få udstedt pas og kørekort.

Samlet set er det vurderingen, at denne løsning vil være den mest driftssikre i den nuværende situation og samtidig give de bedste muligheder for at få onboardet og kompetenceudviklet nye medarbejdere under vilkår, der giver dem lyst til at blive i organisationen.

Opgaven omkring MitID er siden medio april løst ved, at borgere kommer uden tidsbestilling og får hjælp i hele ekspeditionstiden og denne tilgang vil fortsætte i den tre måneders særlige periode med genopbygning af Borgerservice.

Der ligger en plan for genopretning af Borgerservice, med en klar vision om at skabe en Borgerservice i særklasse. Der skal arbejdes på moderniseringer i særligt digitale løsninger samt struktur på kompetenceudvikling og faglighed, så vi minimerer sårbarheden på specialistområderne.

Samtidig skal serviceringen af borgerne gentænkes, så vi gør det let for  borgerne at bruge Borgerservice. F.eks. er der bestilt to nye sikre  udleveringsbokse til pas mv., der muliggør, at borgerne selv kan hente deres nye pas mv.,  lige når det passer dem. 

Der er sat gang i rekrutteringen af nye medarbejdere, og det  er forventningen, at der løbende kan bydes velkommen til  nye kompetente  medarbejdere over de næste 3 – 4 måneder, der kan supplere vores nuværende dygtige medarbejdere, således at vi omkring 1. september 2023 har skabt fremtidens hold, og har sammenhæng mellem opgaver, forventninger, mandskab og kompetencer.     

Orientering om situationen i Borgerservice til borgerne vil løbende blive kommunikeret via diverse medier og koordineres med  kommunens Kommunikationsafdeling.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at der i perioden fra 1. juni 2023  til 1. september 2023 indføres begrænset åbningstid i Borgerservice Ringkøbing med henblik på, at få skabt de nødvendige betingelser for at medarbejdere og ledelse kan få reetableret indsats og organisation.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orientering fandt sted.

Fraværende
  • Søren Elbæk ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Søren Elbæk ()
Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing