Referat: 3. januar 2023 kl. 08:00
Deltagere
- Lennart Qvist
- Jens Jacob Østergaard
- Hans Østergaard
- Søren Elbæk
- Niels Rasmussen
- Kristian Andersen
- Jakob Agerbo
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Evaluering af budgetprocessen for budgetlægningen 2023 - 2026
- Budgetopfølgning for forventet regnskab 2023
- Energipriser i kommunale ejendomme
- Skjern Fjernvarme. Ansøgning om kommunegaranti på op til 16,029 mio kr.
- Godkendelse af spildevandstakster 2023
- Godkendelse af Helhedsplan Velling
- Opfølgning på vejprojekter i og omkring Søndervig
- Anmodning om udvidelse af afgrænsning for et område til erhvervsformål, Skjern
- Frigivelse af anlægsbudget 2023 - Ejendomscenteret
- Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2023 for Social- og Sundhedsudvalget
- Små anlægssager 2022 - Social- og Sundhedsudvalget
- Mindre anlægssager 2022 - Børne- og Familieudvalget
- Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2022 til Wayfinding
- Anlægsbevilling til renoveringsprojekt på Tarm Skole, afdeling Vardevej
- Midlertidig løsning på Tarm Skole med henblik på samling af eleverne på Vardevej
- Frigivelse af rådighedsbeløb til ekstern rådgiverbistand mv. til daginstitutionsprojektet i Kloster
- Årsberetning 2022 for whistleblowerordningen ved Ringkøbing-Skjern Kommune
- Planlægning
- Kondemnering
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Kopier link til punktet - Print
2: Evaluering af budgetprocessen for budgetlægningen 2023 - 2026
Sagsnr: 21-024260
SagsfremstillingViden & Strategi har i november 2022 gennemført en undersøgelse af budgetprocessen vedrørende budget 2023 - 2026. Budgetprocessen er undersøgt ved en spørgeskemaundersøgelse blandt
- Byrådet
- Fag- og stabschefer
- HovedMED
Undersøgelsen har været sendt ud til i alt 50 personer. 24 personer har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 48. Spørgeskemaundersøgelsen er suppeleret med et fokusgruppeinterview med økonomichefen og 8 økonomikonsulenter.
Nedenfor præsenteres hovedpointerne fra undersøgelsen. Det er resultatet af de afgivne svar, der beskrives nærmere nedenfor. De konkrete svar i spørgeskemaundersøgelsen, kan ses i den vedlagte overbliksrapport.
Spørgeskemaundersøgelsen viser,
- at ud fra de afgivne svar er der generelt tilfredshed med budgetprocessen vedrørende budget 2023 - 2026.
- 96 procent angiver, at de er tilfredse med processen,
- 8 ud af 10 er alt i alt tilfredse med det samlede budgetmateriale,
- 7 ud af 10 foretrækker, at der til næste års budgetproces er en mere ensartet styring på tværs af fagudvalg.
Råderumskatalog:
Ud af de afgivne svar mener
- 6 ud af 10, at antallet af råderumsforslag var passende,
- 7 ud af 10, at råderumsforslagene var beskrevet, så det var tydeligt, hvilke konsekvenser forslagene ville have i praksis.
- 8 ud af 10 mener, at råderumsforslagene gjorde budgetlægningen nemmere.
Forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer:
Ud af de afgivne svar mener
- 8 ud af 10, at forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer var beskrevet, så det var tydeligt, hvilke konsekvenser forslagene ville have i praksis.
Inddragelse af MED-organisationen:
Ud af de afgivne svar mener
- over 90 procent, at tidspunktet for at inddrage FagMED og HovedMED var passende,
- 8 ud af 10, at måden FagMED og HovedMED blev inddraget i processen var meningsfuld,
- et gennemgående svar har et ønske om at forlænge den sidste høringsperiode med FagMED samt at afsætte mere tid til gennemgang af høringssvarene fra FagMED.
Benchmarkingrapporten 2022:
Ud af de afgivne svar oplyser
- 9 ud af 10, at de har læst, skimmet eller orienteret sig i benchmarkingrapporten 2022,
- halvdelen mener, at rapporten i høj eller meget høj grad giver en forståelse for kommunens placering,
- 4 ud af 10 finder benchmarkingrapporten brugbar i processen om budgetlægning.
Budgetorienteringen for Byrådet og Økonomiudvalget forud for budgetkonferencen:
Ud af de afgivne svar mener
- 3 ud af 4 medlemmer af Økonomiudvalget, at budgetorienteringen den 9. august 2022 i høj grad gav et passende overblik over den økonomiske situation,
- 6 ud af 10 medlemmer af Byrådet, at budgetorienteringen den 16. august 2022 i høj grad gav et passende overblik over den økonomiske situation
- et nyt byrådsmedlem, at økonomien bør diskuteres i mindre grupper til orienteringsmødet, da det er svært at forstå og omsætte ved blot at lytte til en stor gruppe.
Budgetkonference:
Et gennemgående svar er, at alle udvalg bør have samme prioriteringsværktøj, da det giver et hurtigt overblik over, hvad de andre udvalg har gjort sig af tanker.
Formidling af budgetkonferencens resultater:
Ud af de afgivne svar mener
- halvdelen i høj eller meget høj grad, at det blev tydeliggjort til orienteringsmødet, hvad der blev besluttet på budgetkonferencen
- 1 ud af 3, at det til orienteringsmødet efter budgetkonferencen blev tydeliggjort, hvilke overvejelser der ligger bag de beslutninger, der blev taget på budgetkonferencen - 6 ud af 10 mener, at det i nogen grad blev tydeliggjort
Formidling til borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune:
Ud af de afgivne svar mener 1 ud af 3, at borgerne i høj grad er blevet tilstrækkeligt informeret om budgettet for perioden 2023 - 2026 efter budgetkonferencen.
Efter spørgeskemaundersøgelsen henstår der følgende til nærmere drøftelse:
- Skal der til næste års budgetproces være en mere ensartet styring på tværs af fagudvalg/fagområder herunder et ensartet prioriteringsværktøj?
- Skal processen igangsættes tidligere, så det giver mere tid i fagudvalgene i foråret?
- Skal man gentage høringsprocessen med MED i foråret?
- Skal der ændres i formidlingen af budgettet til borgerne i forhold til det, der sker i dag?
- Hvordan kan vi optimere budgetorienteringen i august til Byrådet?
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter budgetprocessen vedrørende budget 2023 - 2026 med henblik på input til næste års proces.
Bilag- Overbliksrapport - Undersøgelse af budgetprocessen vedr. budget 2023-2026 november 2022
- Afrapportering - Undersøgelse af budgetprocessen vedrørende budget 2023-2026, november 2022
Drøftet.
Kopier link til punktet - Print
3: Budgetopfølgning for forventet regnskab 2023
Sagsnr: 22-025495
SagsfremstillingØkonomiudvalget har anmodet om, at alle fagområder udarbejder en budgetopfølgning for forventet regnskab 2023 på drift for de centrale områder. Budgetopfølgningen er foretaget i forhold til det oprindelige budget ekskl. overførsler og har været behandlet i de respektive fagudvalg i december 2022.
Reglerne for forvaltning af budgettet tilsiger, at der ved udsigt til merudgifter skal iværksættes kompenserende tiltag og omprioriteringer i budgettet. Denne overvejelse er relevant for Børne- og Familieudvalget samt Økonomiudvalget. Netto merudgifter på i alt 4,5 mio. kr. fordelt på Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Erhvervs- Klima og Arbejdskraftsudvalget forventes dækket af overførte midler fra 2022.
Nedenfor fremgår afvigelser for 2023 på udvalgsniveau:
Samlet set for 2023 forventes et merforbrug på 22 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget.
En redegørelse for budgetafvigelser fordelt på udvalgsniveau fremgår nedenfor.
På Økonomiudvalgets område forventes pt. en merudgift på 12 mio. kr. vedrørende Ejendomscenteret. Merudgiften vedrører øgede udgifter til el og varme. Der henvises til særskilt sag vedrørende den forventede merudgift til energi samt handletiltag, der kan imødegå merudgiften.
På Social- og Sundhedsudvalgets område forventes et samlet mindre forbrug på 0,9 mio. kr.
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 5,9 mio. kr. i 2023. I merforbruget er der indregnet, at der realiseres mindre udgifter på 10 mio. kr. i forbindelse med sagsgennemgang samt en effekt på 5 mio. kr. ved indførsel af ny strategi på fagområdet. Administrationen ser et potentiale i, at opnå yderligere mindre udgifter ved sagsgennemgang og den nye strategi, hvorfor der ikke er lagt op til yderligere kompenserende tiltag.
Ved Sundhed og Omsorg forventes et samlet mindre forbrug på 6,8 mio. kr. Det vedrører blandt andet på visiterede timer, friplejehjemmene og hjælpemiddelsområdet. Sundhedscenter Vest forventer et merforbrug på 1,9 mio. kr. i forbindelse med ophold på døgntilbud på forsorgshjem samt omlægning af refusionsregler.
På Børne- og Familieudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 6,4 mio. kr.
Børn og Familie forventer et merforbrug på 7,4 mio. kr. Merforbruget skyldes primært et netto merforbrug på 6 mio. kr. vedrørende anbringelser. Dette skal ses i sammenhæng med, at anbringelsesbudgettet blev reduceret med 6 mio. kr. i forbindelse med budgetlægningen for 2022. Heraf blev 1,5 mio. kr. tilbageført i form af opnormering med 3 stillinger. Herudover forventes et merforbrug på 3 mio. kr. til aflastningsforanstaltninger. Modsat forventes mindre udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, merudgiftsydelser samt anbringelser på eget værelse og på kost- og efterskole.
Det var indstillet til Børne- og Familieudvalget, at udvalget i januar skal komme med konkrete forslag til budgetreduktioner på Børn og Families budgetområde. Børne- og Familieudvalget tog på mødet d. 14. december budgetopfølgningen til efterretning og besluttede fortsat at følge udviklingen tæt. Udvalget anmodede samtidig administrationen om at redegøre nærmere for anbringelsesområdet og økonomien på det første udvalgsmøde i 2023.
For så vidt angår Dagtilbud og Undervisning forventes et mindre forbrug på 1 mio. kr. Mindre forbruget skyldes primært færre elever på specialundervisningsområdet og FGU-forløb, hvor der samlet forventes et mindre forbrug på 6 mio. kr. Mindre forbruget opvejes i stor grad af et forventet merforbrug på 5 mio. kr. til STU-elever, hvor der pt. forventes 18 flere årselever end budgetlagt.
På Teknik og Miljøudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 2,2 mio. kr., der alene vedrører det skattefinansierede område. Det brugerfinansierede område forventes at hvile i sig selv.
Det forventede merforbrug på 2,2 mio. kr. vedrører primært Land og Vand samt Trafik og Vej, hvor man planlægger at bruge 2,2 mio. kr. af de forventede overførte midler fra 2022. Merforbruget skal dække byggesagsbehandler, §3 opgaver samt behandling af 600 byggesager i sommerhusområder.
Beskæftigelsesudvalget forventer aktuelt ingen afvigelser. Der forventes fortsat udgifter til flygtninge fra Ukraine, der delvis kan dækkes via grundtilskud, statsrefusion af forsørgelsesudgifterne samt resultattilskud. Resultattilskuddet for at få ukrainere i arbejde kan først hjemtages efter 6 måneder, og der forventes derfor en del indtægter i regnskab 2023.
I 2022 blev der tilkendt flere førtidspensioner end forventet, hvilket kan give en merudgift i 2023, hvor tilkendelserne vil få helårsvirkning. Finansiering af merudgiften kan ske ved en større afgang af borgere fra den gamle eller nye pensionsordning end oprindelig budgetteret.
Den forventede budgetbalance er forbundet med stor usikkerhed, da samfundsudviklingen kan have en negativ indvirkning på arbejdsmarkedet. Pt. er ledigheden stadig meget lav, men bliver fulgt nøje, da en større ledighed kan betyde merudgifter på forsørgelsesudgifterne.
Kultur- og Fritid forventer et merforbrug på 1,1 mio. kr. Merforbruget finansieres af overførte midler.
I regnskab 2023 er det planlagt, at udvalgsområdet forbruger 3 mio. kr. af den forventede overførsel fra 2022. Det forventede merforbrug udgør 1,4 mio. kr. på kulturområdet og 1,6 mio. kr. på fritidsområdet. Modsvarende på fritidsområdet forventes et mindre forbrug til lokaletilskud i 2023, hvis nuværende niveau fastholdes, og resultatet af fritidsområdet forventes derfor at udgøre et mindre forbrug på 0,3 mio. kr.
På Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalgets område forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. primært vedrørende vækstpuljerne Bosætning og Profilering samt Uddannelse, som finansieres af overførte midler.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiOvenstående budgetopfølgning er behæftet med en vis usikkerhed, når den foretaget så tidligt, og skal betragtes som et øjebliksbillede af udvalgsområdernes økonomi.
Budgetrammerne er mindre robuste end tidligere med henvisning til de indregnede besparelser vedtaget i forbindelse med budgetlægning 2023. Dertil kommer at aftaleenhederne alt andet lige, har fået udlagt en lavere prisfremskrivning i budgettet for 2023 sammenholdt med september skøn. For nogle udgiftsarter sker der fortsat ikke prisfremskrivninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Økonomiudvalget, at orienteringen tages til efterretning, og at beslutningen på energiområdet sker jf. særskilt sag.
BilagIngen bilag.
BeslutningTaget til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
4: Energipriser i kommunale ejendomme
Sagsnr: 22-026596
SagsfremstillingDenne sagsfremstilling er lavet med henblik på at beskrive, hvilke konsekvenser de stigende udgifter til el og varme har for driften af kommunens bygninger, og for at få en politisk drøftelse af, hvordan situationen budgetmæssigt håndteres fremadrettet.
Udgifter til el og varme er steget kraftigt i løbet af 2022, og Ejendomscenteret forventer et samlet netto merforbrug på 4,3 mio. kr. som følge heraf. Hertil kommer et overført merforbrug fra 2021 på 3,5 mio. kr., så det samlede merforbrug i 2022 er 7,8 mio. kr.
For 2023 er det umiddelbare, meget usikre, estimat et merforbrug på 11 mio. kr. + 1,0 mio. kr. afledt beløb vedr. selvejende og private, 1.3 mio. kr. hvis forældrebetaling ikke hæves.
El
Der forventes et merforbrug på el til kommunens driftsbygninger på 4,9 mio. kr.
Ved årsstart var elprisen på 2,5 kr. og seneste kvartalsopkrævning viste en pris på 4,5 kr.
Der er indført flere tiltag for at reducere elforbruget.
- Blandt andet er driftstiden på ventilationsanlæg i flere bygninger reduceret
- Der er opfordret til at være opmærksom på adfærd i forhold til slukning af lys når lokaler forlades, elektroniske apparater slukkes efter brug, og vaske- og opvaskemaskiner køres, når de er fulde.
Der er ikke et samlet overblik på, hvad tiltagene har sparet kommunen for, men der er foretaget målinger på 6 udvalgte bygninger. Der er i disse 6 bygninger sparet 10% på elforbruget i oktober og november måned sammenlignet med sidste år.
Varme
Der forventes et merforbrug på varme til kommunens driftsbygninger på 5,1 mio. kr. Bygningerne har forskellige opvarmningskilder, hvor størstedelen opvarmes med fjernvarme, opvarmes der primært i landområderne med gas.
Der er indført flere tiltag for at reducere varmeforbruget, blandt andet:
- Temperaturen er i de fleste kommunale bygninger sat til 19 grader
- Temperaturen i idrætshaller og gymnastiksale er sat til 17 grader
- Der er opfordret til at brugen af varmt vand minimeres
Der er ikke et samlet overblik på kommunens bygninger for, hvor stor besparelse det har givet, at temperaturen er justeret, men der er foretaget målinger på 6 udvalgte bygninger, hvor der i oktober måned er sparet 43% på forbruget, sammenlignet med oktober måned 2021. Dette skyldes en kombination af tiltagene og de høje udendørstemperaturer vi havde i oktober 2022. I november måned har besparelsen på de samme bygninger været på 26 % sammenlignet med året før.
Samlet forventes et brutto merforbrug på el og varme på 10 mio. kr. for 2022.
Vedligeholdelse
Ejendomscenteret har hele året været tilbageholdende i forhold til, hvilke vedligeholdelsesopgaver der er sat i gang, og der er derfor kun sat akutte opgaver i gang, hvor det er vurderet, at opgaven ikke har kunnet vente. Samlet forventes derfor et mindre forbrug på indvendig og udvendig vedligeholdelse på 2,1 mio. kr. Derudover er der fra 2022 flyttet 2 af ejendomscenterets anlægspuljer på samlet 3,5 mio. kr. til driftsbudgettet. Det drejer sig om 2 mio. kr. til udbedring af tekniske installationer og 1,5 mio. kr. til renovering af kloaksystemer. Disse 2 puljer er ikke udmøntet i 2022. Det samlede tilbagehold udgør således 5,6 mio. kr.
Ejendomscenteret har registreret 541 driftsopgaver, som ikke er i gangsat eller planlagt, som følge af de stigende energipriser. Dette er store og små opgaver, og der er ikke sat økonomi på disse opgaver. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor stor en økonomisk pukkel der ligger og venter. Såfremt energipriserne ikke var steget, var alle opgaver naturligvis ikke blevet udført, men en del af dem var.
Tilgangen med at være tilbageholdende på vedligeholdelsesopgaver er dog forbundet med en vis risiko, i det at opgaven ikke forsvinder og på sigt kan opgaven udvikle sig til at blive dyrere, når det skal repareres.
Forventning til 2023
Ejendomscenteret forventer også, at udgiften til el og varme i 2023 giver et merforbrug. På el forventes der en udgift på 16,5 mio. kr., hvilket dog er forbundet med stor usikkerhed. Beløbet er fremkommet ved at vi i 4. kvartal 2022 har betalt ca. 5 mio. kr. i aconto opkrævning. Det er forudsat, at aconto-opkrævningen i 1. og 4. kvartal 2023 ligger på samme niveau, mens 2. og 3. kvartal er reduceret med 20%, da der historisk er lavere elpriser i denne periode. Samtidigt er der fratrukket 10%, som er den forventede besparelse efter de igangsatte tiltag.
På varme forventes der et forbrug på 14 mio. kr. Forventningen er ud fra de kendte aconto-opkrævninger fra 4. kvartal 2022, samt udmeldinger fra fjernvarmeselskaber. Forudsætningen for udgiften til gas er, at den månedlige udgift er på samme niveau, som gennemsnittet for september-november 2022. Der er fratrukket 25%, som er den forventede besparelse, som følge af de indførte tiltag. Der er ikke taget højde for, at varmen ikke skrues ned på alle institutionstyper.
Samlet giver det et forventet merforbrug til el og varme på 11 mio. kr. i forhold til det afsatte budget. Det er – som nævnt - forbundet med stor usikkerhed.
Hertil kommer det oparbejdede merforbrug fra 2022 og tidligere år på forventet 7,8 mio. kr.
Administrationen vil følge udviklingen på energipriserne tæt.
Afledt konsekvens for private og selvejende dagtilbud og ældrecentre
Dagtilbud
Budgetter til selvejende tilbud tilrettes på lige fod med kommunale institutioners budgetter, med den forskel, at el & varme udgifter på kommunale institutioner ligger i Ejendomscentret, mens de selvejende institutioner selv afholder udgiften som dermed ikke indgår i Ejendomscentrets skøn over merudgifter. Jævnfør dagtilbudsloven tilpasses driftstilskuddet til private daginstitutioner, når driftsbudgetterne tilrettes for de kommunale og selvejende dagtilbud.
En forhøjelse af budgetterne til de kommunale og selvejende dagtilbud på skønsmæssigt 1,452 mio. kr. vil umiddelbart betyde, at forældrebetalingstaksten skal ændres, idet ejendomsudgifterne indgår i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen. En takstændring kan ske 3 måneder fra Byrådets godkendelse af nye takster. Det vil sige, at forældrebetalingstaksterne tidligst kan træde i kraft pr. 1. maj 2023. En takstforhøjelse gældende fra 1. maj 2023 giver en merindtægt på 0,283 mio. kr. i 2023. Alternativet til at varsle en stigning i forældrebetalingen er, at nedsætte forældrebetalingsandelen fra de nuværende 25% for børnehavebørn, 22% for vuggestuebørn, og 30% for skolebørn. Dermed kan den nuværende forældrebetalingstakst fastholdes.
Tilskuddet til de private institutioner beregnes ud fra de kommunale og selvejendes nettodriftsbudgetter. En forhøjelse af driftsbudgetterne til dækning af de stigende ejendomsudgifter vil derfor også få indflydelse på størrelsen af driftstilskuddet til de private institutioner. Ændringen af driftstilskuddet til de private institutioner forventes at svare til en merudgift på 0,308 mio. kr.
Samlede økonomiske konsekvenser med takststigning:
Dagtilbud |
|
Kommunale dagtilbud* | 1,380 mio. kr. (indgår i RKSK ejendommes merudgift) |
Selvejende dagtilbud | 0,073 mio. kr. |
Private institutioner | 0,308 mio. kr. |
Hævet forældrebetaling pr. 1/5 | -0,283 mio. kr. |
I alt | 1,478 mio. kr. / 0,098 mio. kr. mere end Ejendomscentrets skøn |
* indgår i de 11 mio. kr. som er skønnet af Ejendomscentret
En takststigning pr. 1. maj 2023 betyder følgende ændringer i forældrebetalingstaksterne:
| Vuggestuebørn | Børnehavebørn | Skolebørn | |||
| Fuldtidspl. | Deltidspl. | Fuldtidspl. | Deltidspl. | Fuldtidspl. | Deltidspl. |
Godkendte takster | 3.268 | 2.288 | 2.132 | 1.386 | 887 | 284 |
Nye takster 1.5. | 3.285 | 2.299 | 2.151 | 1.398 | 908 | 291 |
Stigning pr. måned | 17 | 11 | 19 | 12 | 21 | 7 |
Hvis det derimod besluttes, at budgetændringerne ikke skal have indflydelse på forældrebetalingstaksterne, vil det betyde, at forældrebetalingsandelen i 2023 skal nedsættes fra de nuværende 25% for børnehavebørn, 22% for vuggestuebørn, og 30% for skolebørn til 24,73% for børnehavebørn, 21,87% for vuggestuebørn og 29,1% for skolebørn.
Samlede økonomiske konsekvenser uden takststigning:
Dagtilbud |
|
Kommunale dagtilbud* | 1,380 mio. kr. (indgår i RKSK ejendommes merudgift) |
Selvejende dagtilbud | 0,073 mio. kr. |
Private institutioner | 0,325 mio. kr. |
I alt | 1,778 mio. kr. / 0,398 mio. kr. mere end Ejendomscentrets skøn |
* indgår i de 11 mio. kr. som er skønnet af Ejendomscentret
Sundhed og Omsorg
Det gælder generelt for alle ældrecentre, at udgifterne på fællesarealer og boligarealer kører via ejendomsadministrationen, hvor eventuelle merudgifter indarbejdes i huslejerne på sigt. Alle kommunale ældrecentre får ikke ændret deres budget, da alle ejendomsudgifter til servicearealerne er placeret i Ejendomscentret og indgår i de overordnede skøn i denne sag. Selvejende ældrecentre, har selv budget til ejendomsudgifter på servicearealer, og disse budgetter bør skønsmæssigt forhøjes med 0,583 mio. kr. Friplejehjem får tildelt tilskud på baggrund af de kommunales ejendomsudgifter. En beregning på merudgift svarer til 0,275 mio. kr.
Sundhed og Omsorg |
|
Kommunale ældrecentre* | 2,069 mio. kr. (indgår i RKSK ejendommes udgift) |
Hemmet ældrecenter (ligger i SSU) | 0,016 mio .kr. |
Selvejende ældrecentre | 0,583 mio. kr. |
Friplejehjem | 0,275 mio. kr. |
I alt | 2,943 mio. kr. / 0,874 mio. kr. mere end Ejendomscentrets skøn |
* indgår i de 11 mio. kr. som er skønnet af Ejendomscentret
Mulige handletiltag til at dække merforbruget
Reglerne for forvaltning af budgettet tilsiger, at der ved udsigt til merudgifter skal iværksættes kompenserende tiltag og omprioriteringer i budgettet. Her kan skelnes mellem det oparbejdede merforbrug fra 2022 og tidligere, merforbruget i 2023 og en fremadrettet løsning. Givet usikkerheden i de fremtidige priser anbefales det i første omgang at se på 2023 udfordringen, mens der i forbindelse med budgetlægningen for 2024 bør ses på en robust fremadrettet løsning.
Administrationen kan pege på følgende muligheder for at dække merudgifterne i 2023:
- Kassen
Det kan overvejes ikke at overføre 2022 merforbruget til 2023 og således dække dette af kassebeholdningen. Den del af 2022 merforbruget, som kommer fra 2021, skyldes som sådan ikke el- og varmeudgifter, men indhentning af dette merforbrug vil i udgangspunktet skulle ske via tilbagehold på vedligehold. Netop på dette område er der i 2022 gjort markant tilbagehold for at finansiere 2022 merudgifterne. Dette taler for at nulstille det historiske merforbrug trods sædvanlig praksis for overførsler.
For så vidt 2023 kan der også afsættes budget til at dække det forventede merforbrug til el og varme ekstraordinært finansieret af kassen. Kassefinansiering af en eventuel tillægsbevilling kan eksempelvis ske med henvisning til forventet kompensation for 2022 merudgifter til corona og ukrainske flygtninge. KLs forhandling med regeringen herom udestår endnu. Ringkøbing-Skjern Kommune har indmeldt merudgifter (frem til 30-9-2022) på hhv. 3,4 mio. kr. og 5,3 mio. kr. Kompensationen for disse udgifter i 2022 bør i så fald tilgå kassebeholdningen.
- Tilbageholdelse på vedligehold - Puljer 6,6 mio. kr. + 11,9 mio. kr. til indvendig -og udvendig vedligeholdelse
Ejendomscenteret har mulighed for at forsat at være tilbageholdende på vedligeholdelsesopgaver. Det har den konsekvens at vedligeholdelsesefterslæbet bliver større, og at de afsatte driftspuljer til energimærker, legionella bekæmpelse (engangsbeløb), udskiftning af eltavler, forbedring af brandsikkerhed, tekniske installationer og kloakrenovering ikke bliver brugt til formålet, men til at dække merforbruget til el og varme. Skal det afsatte beløb til legionella bekæmpelse bruges til at dække merforbruget, vil sagen komme med på budgetkonferencen i 2023.
- Ejendomscenterets anlægspuljer
Ejendomscenteret har anlægspuljer for 10,1 mio. kr. Herudover har ejendomscenteret en vedligeholdelsespulje på driften, på 8,6 mio. kr. som hvert år flyttes til anlæg i forbindelse med frigivelsen af anlægsmidlerne. Disse kan også bruges til at dække merforbruget på el og varme. Det er puljer til klimaskærm, opgradering af offentlige toiletter, pulje til administrationsbygninger og faglokaler på skoler, energioptimering, klimaprojekter og ladestandere ved kommunale bygninger. Det vil være uhensigtsmæssigt at puljen til energioptimering og klimaprojekter bruges til at dække merforbruget, da disse puljer bruges til at reducere vores el -og varmeforbrug. Der er også en afledt besparelse af det afsatte budget til energioptimering.
Skal disse midler bruges til at dække merforbruget har det den konsekvens, at efterslæbet bliver større.
- Tidsmæssig forskydning af fremtidige anlægsprojekter
Der er afsat 6,3 mio. kr. på puljen til aktivitetsbaseret arbejdsplads, som er tiltænkt rådhuset i Ringkøbing. Disse midler kan eventuelt også bruges til at dække merforbruget. Det vil dog betyde, at skal projektet på rådhuset udføres, skal der ved en fremtidig budgetforhandling, afsættes midler til projektet.
Herud over er der under ØU's område afsat puljemidler til landsbyfornyelse, byfornyelse, gearingspulje og højhastighedsinternet til hele kommunen, de samlede restmidler til disse er 88 mio. kr.
- Prisfremskrivning
Budgetterne til el og varme bliver ikke fremskrevet jævnfør tidligere beslutning. Det betyder, at budgetterne ikke er tilpasset de sidste mange år. Ændring af praksis (så el og varme budgetter fremover prisreguleres) kan være med til at udligne den difference der er mellem budget og faktisk udgift. Dette kan gøres midlertidigt, mens situationen er så usikker, eller permanent. En permanent ændring, hvor alle reguleringer indarbejdes, vil medføre, at budgetterne også reduceres, såfremt priserne falder igen, da KL så vil have en negativ fremskrivning. En prisfremskriving vil ske med modpost på kassebeholdningen.
- Andre budgetområder
Der er generelt store overførsler hos både centrale og decentrale enheder. Det kan være en mulighed at dække en del af merforbruget i 2023 ved helt ekstraordinært at reducere i overførslerne fra 2022 til 2023 på alle områder. Disse overførsler kan være planlagt til konkrete projekter i 2023 eller senere, som derfor må udskydes.
- Tilpasning af Ejendomscenterets kerneopgave
Ejendomscenterets kerneopgave er at varetage opgaver knyttet til de kommunale bygningers udvikling, drift, vedligehold, energi m.m. Ejendomscenteret forvalter kommunens bygninger, bistår kommunen som intern bygherrerådgiver samt varetager det organisatoriske klyngesamarbejde på bygningsområdet. Der er ikke peget på mulig tilpasning af kerneopgaven ud over reduktion på vedligehold jf. ovenfor.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDer forventes et samlet merforbrug for 2022 på netto 4,3 mio. kr. hertil kommer der overførte merforbrug fra 2021 på 3,4 mio. kr. i alt 7,8 mio. kr. Merforbruget er opstået på el og varme, men er modregnet diverse tilbagehold i 2022 jf. sagsfremstillingen.
For 2023 forventes et merforbrug på el og varme på 11 mio. kr. Dette anslåede merforbrug er dog særligt usikkert, da priserne svinger. Hertil kommer en merudgift til selvejende og private institutioner på 1,0 mio. kr. hvis forældrebetalingstaksten hæves fra 1. maj og 1,3 mio. kr. hvis øget forældrebetaling undlades.
En eventuel fremadrettet tillægsbevilling finansieret af kassen flugter ikke med kommunens regler for forvaltning af budgettet, hvor det tilsigtes, at der findes kompenserende besparelser ved merforbrug. For så vidt 2023 kan der forventes en priskorrektion i midtvejsreguleringen 2023. Sådanne midtvejs priskorrektioner er der ikke tradition for at udmelde i budgetterne, men her kunne gøres en undtagelse.
Såfremt der gives en tillægsbevilling finansieret af kassebeholdningen eller anlægsmidler, vil dette øge kommunens budgetlagte serviceudgifter. Hermed vil kommunen bidrage til et eventuelt samlet kommunalt merforbrug i 2023. Hvis kommunerne får en ekstra pris- og lønkorrektion i sommeren 2023 vil denne dog teknisk forøge den ramme for serviceudgifter, som kommunerne skal holde sig indenfor.
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter mulige handletiltag og indstiller til Byrådet,
- at merforbruget på 7,8 mio. kr. på ejendomsområdet i 2022 ikke overføres til 2023
- at der på Økonomiudvalgets område gives en tillægsbevilling på 11 mio. kr. til at dække merforbruget til el og varme i 2023 finansieret af kassen, alternativ andre handlemuligheder.
- at udvalget drøfter, om forældrebetalingen på dagtilbudsområdet skal hæves fra 1. maj 2023 som følge af de forøgede budgetter til el og varme.
- at der afledt af merudgift på kommunale institutioner og hævet forældrebetaling gives en tillægsbevilling på 0,098 mio. kr. til Børne- og Familieudvalget vedr. selvejende og private dagtilbud (merudgifter til el- og varme), alternativt en tillægsbevilling på 0,398 mio. kr. hvis forældrebetalingen ikke hæves.
- at der afledt af merudgift på kommunale institutioner gives en tillægsbevilling på 0,875 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget vedr. ældrecentre og friplejehjem (merudgifter til el- og varme)
- tillægsbevillingerne på Børne -og Familieudvalget og Social -og Sundhedsudvalget tilsvarende finansieres af kassen, alternativt andre muligheder.
- at sagen sendes til orientering i Børne- og Familieudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget.
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler til Byrådet,
at merforbruget på 7,8 mio. kr. på ejendomsområdet i 2022 ikke overføres til 2023,
at der på Økonomiudvalgets område gives en tillægsbevilling på 5,5 mio. kr. til at dække merforbruget til el og varme i 2023 finansieret af kassen,
at spørgsmålet om forældrebetaling på dagtilbudsområdet drøftes i forbindelse med budgetlægningen for 2024-2027,
at der afledt af merudgift til kommunale institutioner gives en tillægsbevilling finansieret af kassen på 0,199 mio. kr. til Børne- og Familieudvalget vedr. selvejende og private dagtilbud (merudgifter til el og varme),
at der afledt af merudgift på kommunale institutioner gives en tillægsbevilling finansieret af kassen på 0,438 mio. kr. til Social- og Sundhedsudvalget vedr. selvejende ældrecentre og friplejehjem (merudgifter til el og varme),
at udgifterne til og varme følges tæt.
Kopier link til punktet - Print
5: Skjern Fjernvarme. Ansøgning om kommunegaranti på op til 16,029 mio kr.
Sagsnr: 22-027295
SagsfremstillingSkjern Fjernvarme har den 5. december 2022 fremsendt ansøgning om kommunegaranti for lån på
op til 16,029 mio. kr. til at udvide forsyningsområdet til erhvervsområdet nord for Ringvejen i Skjern by.
Projektet tager udgangspunkt i, at der er en stor interesse for fjernvarme i erhvervsområdet, hvor virksomhederne VELUX, Hydra-Grene og KRAMP har ønske om at konvertere til fjernvarme. Der er desuden et større antal potentielle forbrugere, der har givet en positiv tilbagemelding på konvertering til fjernvarme.
Skjern Fjernvarme ønsker at udvide forsyningsområdet til erhvervsområdet nord for Ringvejen med afsæt i følgende:
- Positiv samfundsøkonomi, der ligeledes er særdeles robust over for
ændringer i beregningsforudsætninger. - God selskabsøkonomi, der vil komme alle fjernvarmeforbrugere i
Skjern Fjernvarmes forsyningsområde til gode, og vil sikre en billig
varmepris i Skjern Fjernvarmes forsyningsområde. - Miljøvenlig varmeproduktion, der er baseret på bl.a. overskudsvarme,
og som dermed vil være med til at opfylde Danmarks klimaforpligtelser.
Projektets finansieringsbehov:
Industri vest etape 2 | 2.124.000 kr. |
Industri vest etape 3 | 375.000 kr. |
Industri vest etape 4 | 500.000 kr. |
Holstebrovej | 3.604.000 kr. |
Ganeråparken parcel huse 1-34 | 2.973.000 kr. |
Klosterholmen + GÅP 28-49 | 1.954.000 kr. |
Ledninger GIBO, Conset, FGU og kramp | 1.500.000 kr. |
Langagervej opgradering | 3.000.000 kr. |
Total | 16.000.029 kr. |
Projektet er godkendt via forslag gennem Ringkøbing-Skjern Kommunes planafdeling.
Da den påtænkte låneoptagelse sker på baggrund af anlægsudgifter vedrørende fjervarmeforsyning i et forsyningsselskab, vil en eventuel kommunegaranti for lånet ikke påvirke den kommunale låneramme.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLånebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013)
ØkonomiEn eventuel garantistillelse vil ikke påvirke den kommunale låneramme.
Ved afgivelse af garanti overfor forsyningsselskaber opkræves en éngangsprovision på 1 pct. af
garantibeløbet. Desuden opkræves der efter en konkret vurdering en årlig provision på 0,4 pct. af
restgælden pr. 31. december til betaling næste års 31. marts. Opkrævning af provision er
besluttet af Byrådet på mødet den 10. oktober 2017.
Afgivelse af kommunegaranti vil medvirke til en billigere finansiering af de påtænkte
anlægsinvesteringer.
Administrationen indstiller til Byrådets godkendelse,
- at der meddeles kommunegaranti for lån i Kommunekredit på op til 16,029 mio. kr.
- at garantien gives under forudsætning af, at lånet anvendes til finansiering af etablering af
fjernvarmeforsyning i det ansøgte område - at der ved afgivelse af garanti opkræves en éngangsprovision på 1% af garantibeløbet.
- at der herunder opkræves en årlig provision på 0,4% af restgælden pr. 31. december til
betaling næste års 31. marts.
- Ansøgning fra Skjern Fjernvarme
- Beslutningsbrev Ganeråparken
- Screeningsafgørelse og godkendelse af varmeprojekt for udvidelse af forsyningsområde ved Skjern Fjernvarme
- Ganeraaparken_-Skjern-Screeningsafgoerelse-og-godkendelse-af-varmeprojekt.pdf
- Erhvervsomraade-Vest-i-Skjern-Screeningsafgoerelse-og-godkendelse-af-varmeprojekt.pdf
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
6: Godkendelse af spildevandstakster 2023
Sagsnr: 22-028212
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Renseanlæg A/S og Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S (ledningsnettet) har den 5. december 2022 fremsendt takstblad 2023 til Byrådets godkendelse, idet Byrådet i henhold til Vandsektorloven skal sikre, at spildevandstaksterne er lovligt fastsat i forhold til vandsektorloven og selskabets betalingsvedtægt. Godkendelsen skal ske inden årets udgang med effekt fra 1. januar 2023.
For Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S er der en stigning på den årlige faste afgift på 11,6 %. Vandafledningsbidraget takst 1 (forbrug op til 500 m3) er faldet med 10, 9 % i forhold til sidste år.
For erhvervskunder jf. trappemodellen er takst 2 (forbrug mellem 500 og 20.000 m3) og takst 3 (forbrug over 20.000 m3) ligeledes faldet med 10, 9 %.
For Ringkøbing Spildevand A/S (ledningsnettet) er tilslutningsbidraget indeksreguleres, hvilket giver en stigning i 2023 på 11,5 %. Den faste årlige afgift er steget med 11,4 %. Der er ligeledes sket en stigning på det årlige vandafledningsbidrag på 8,9 % i forhold til sidste år.
For erhvervskunder jf. trappemodellen er takst 2 (forbrug mellem 500 og 20.000 m3) og takst 3 (forbrug over 20.000 m3) ligeledes steget med 8,9 %.
Prisen for tømningsordningen for septisk slam er steget med 7,8 %.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v.
ØkonomiDe nye takster medfører ingen økonomiske konsekvenser for Ringkøbing-Skjern Kommune ud over kommunens egenbetaling for afledning af spildevand og vejbidrag.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet,
- at Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S og Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S´ takstblad for 2023 godkendes.
- at det godkendes, at takstbladet er lovligt fastsat i henhold til vandsektorloven.
Teknik- og Miljøudvalget er den 20. december 2022 orienteret om sagen.
BilagBeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
7: Godkendelse af Helhedsplan Velling
Sagsnr: 20-025806
SagsfremstillingFormålet med dagsorden er en godkendelse af Helhedsplan Velling.
Helhedsplan Velling er udviklet gennem en samskabende og nærværende proces, der har udviklet en visionær og robust helhedsplan for Velling.
Planen er blevet til i samarbejde mellem en række forskellige aktører som blandt andet tæller Velling Lokalråd, områdets tre skoler, idrætsforeningen, forsamlingshuset, købmanden, borgere samt landbruget og erhvervsdrivende.
Her har en gruppe af lokale ambassadører og lokale nøgleaktører haft en central plads i udviklingsarbejdet i samråd med relevante fagpersoner fra Ringkøbing-Skjern kommune. Det tværgående samarbejde er med til at gøre helhedsplanen kvalificeret og realiserbar med et stort lokalt ejerskab.
”Flerstrenget fællesskab” er titlen på visionen for helhedsplanen, der rummer tre strategiske temaer og en række konkrete indsatsområder. De tre strategiske temaer omhandler emner, der sætter fokus på, hvor der ligger et særligt potentiale for en udvikling af Velling hen imod visionen – og er følgende:
- Mangfoldighed & inklusion
Vellingborgerne ønsker at kunne byde mange forskellige nye tilflyttere velkommen og planen indeholder derfor et varieret udbud af varierede boligtyper.
- Forskønnelse & sammenhæng
Stier og rekreative forbindelser tænkes sammen med forskønnelse af Vellings grønne oaser og særlige knudepunkter.
- Velling & fjorden
Med en unik beliggenhed er der et ønske om at styrke adgangen til fjorden.
I løbet af processen er der endvidere udpeget en række indsatsområder. Indsatsområderne er meget forskellige af karakter. Nogle rummer delprojekter, der er enkle og ukomplicerede, mens andre bygger på projekter, der kræver en langsigtet planlægning. Indsatsområder er følgende:
- Bosætning
- Byens torv
- Infrastruktur
- Hovedgaden Velling Kirkeby
- Cykelruter & naturstier
- Fjordmiljø
Efter en politisk godkendelse afholdes en PARAT-TIL-START workshop for alle aktører i Velling.
Her inviteres alle aktører til at indgå i nye relationer og partnerskab om at realisere helhedsplanens mange delprojekter. Arbejdsgrupper vil blive etableret og frivillige kræfter sættes i spil til at fortsætte udviklingen af området med baggrund i helhedsplanen.
Siden Teknik- og Miljø Udvalgets behandling af materialet d. 06.12.2022, er der foretaget redaktionelle ændringer, herunder sproglige rettelser i helhedsplandokumentet
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiI forhold til en realisering af helhedsplanens mange delprojekterne og en eventuel kommunal medfinansiering er der ikke afsat midler.
EffektvurderingMed helhedsplanen er der skabt et stærkt fundament, der giver mulighed for, at mange forskellige aktører kan samarbejde om både igangværende og nye udviklingsprojekter og trække i samme retning for Vellings udvikling.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- & Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:
- at Helhedsplan Velling godkendes
Teknik- og Miljøudvalget 06-12-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. BilagBeslutning
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
8: Opfølgning på vejprojekter i og omkring Søndervig
Sagsnr: 20-021832
SagsfremstillingFormålet med denne dagsorden er, at informere Teknik- og Miljøudvalget om status vedrørende gennemførte projekter i Søndervig, samt at give Teknik- og Miljøudvalget et økonomisk overblik i forbindelse med afslutningen af projektet med etablering af omfartsvejen. Der forelægges desuden et forslag til anvendelse af restmidler fra anlæg af omfartsvejen.
Der henvises til Teknik- og Miljøudvalgets møde den 25. maj 2021 punkt 6, hvor det blev besluttet, at trafikomlægningen i centrum af Søndervig skulle tages op igen i efteråret 2022, når der var gjort erfaringer med de gennemførte projekter.
De seneste år er der gennemført følgende projekter i og omkring Søndervig:
- Ombygning af Houvig Klitvej til byvej for mere sikre forhold for langsgående og krydsende forgængere og cyklister herunder for trafiksikker passage mellem Lalandia og Søndervig.
- Ombygning og ensretning af Lodbergsvej, herunder er der blandt andet givet mere plads til fodgængere, og gaden er blevet løftet til et æstetisk højt niveau.
- Anlæggelse af Sandleddet og Strandstræde af hensyn til trafikafviklingen, herunder blandt andet for bedre adgang til p-arealer langs Houvig Klitvej, og for at muliggøre en ensretning af Lodbergsvej.
- Anlæggelse af en ny omfartsvej sydvest omkring byen, Holmsland Klitvej, herunder en rundkørsel på Søndervig Landevej, og et kanaliseringsanlæg på Søndervig Klitvej. Omfartsvejen skal forbedre trafikafviklingen i og omkring Søndervig.
Af vedlagte bilag fremgår de gennemførte projekter med før og nu billeder, og på oversigten herunder er med grøn illustreret strækninger som er bygget om, gult markerer strækninger, hvor der igangsat projekter, mens de strækninger som fortsat venter en afklaring, er markeret med rødt.
De gennemførte projekter har tilsammen allerede haft en stor positiv indflydelse på trafikkens afvikling omkring Søndervig og på selve Lodbergsvej.
På den ny omfartsvej er der i højsæsonen målt en daglig trafikmængde på ca. 6000 biler, som tidligere ville have belastet signalanlægget i Søndervig by. Administrationen har da også modtaget flere positive tilkendegivelser fra beboere og pendlere om, at omfartsvejen har en positiv indvirkning på trafikafvikling i området.
Trafikken på Lodbergsvej er blevet minimeret med ensretningen og det indførte parkeringsforbud, ligesom tilgængeligheden for fodgængere samtidig er mærkbart forbedret.
Fra følgegruppen for Lodbergsvejs ombygning er der generelt positive tilbagemeldinger til det færdige projekt. De synes den færdige gade fungerer godt, og at den ser godt ud. Butikkerne er også blevet glade for ændringerne, selvom det kneb for enkelte trafikanter at finde ud af ensretningen og parkering i starten.
De nye regler med ensretning og parkeringsforbud kræver lidt tilvænning for de lokale, og der pågår også stadig mindre opfølgende arbejder i form af justeringer af trafikskilte med videre.
Arbejderne fortsætter hen over vinteren og foråret med følgende igangværende projekter ved Nyhavn, som blandt andet skal være med til at løse parkeringsudfordringerne i Søndervig by:
- Kanaliseringsanlæg på Søndervig Landevej til Nyhavn-området hvor der blandt andet planlægges for en større parkeringsplads
- P-plads (afventer godkendelse af lokalplanen)
- Stiforbindelser fra Nyhavns kommende p-plads mod Søndervig Klitvej.
Til de ovennævnte projekter er der samlet afsat 6,45 mio. kr. Beløbet skal dække udgifter til både arealerhvervelse og anlæg. Der er pt. ikke et overblik over, hvor mange parkeringspladser beløbet vil give mulighed for, idet udgiften til arealerhvervelse er ukendt. Først når arealerhvervelsen er gennemført og lokalplanen er godkendt, vil pladsen kunne projekteres og anlægges. Det forventes, at budgettet rækker til etablering af 300-400 parkeringspladser. I det oprindelige budget for pladsen var der ikke regnet udgifter til arealerhvervelse med.
Der er derudover afsat 1,5 mio. til Holmsland Klitvej (Nu Søndervig Klitvej). Beløbet er afsat med det formål, at vejen får æstetisk sammenhæng med Houvig Klitvej, samt at de stiforbindelser der anlægges fra Nyhavns parkeringsareal kan føres helt ud til Søndervig Klitvej og mod nord langs med Søndervig Klitvej for tilslutning til signalanlægget.
Med de projekter, som allerede er gennemført og de ovennævnte igangværende projekter, løses mange af de oprindelige udfordringer og ønsker for vejene i og omkring Søndervig. Fremadrettet er det vigtigt, at der er fokus på de resterende udfordringer i Søndervig, herunder blandt andet byens indre og vestlige dele, hvor trafikafviklingen skal forbedres, og fodgængere skal have bedre plads, ligesom der skal skabes æstetisk sammenhæng med resten af Søndervig.
På Badevej har Forsyningen lige lagt sidste hånd på kloakeringsprojektet, og vejen er afsluttet med et lag GAB (grov asfalt uden slidlag). Badevej vil derfor komme til at fremstå ufærdig, indtil den kan opgraderes.
Anlægsøkonomi og forslag til prioritering af restmidler
Budgettet til Lodbergsvej forventes at blive anvendt fuld ud, men på budgettet til omfartsvejen er der ca. 7,0 mio. kr. i overskud, som foreslås omprioriteret til nogen af de manglende projekter i Søndervig og Nyhavn.
Administrationen foreslår således, at overskydende midler fra omfartsvejprojektet anvendes til følgende projekter:
| Projekt | Anlægsoverslag |
1 | Cykelsti langs den nordlige side af Søndervig Landevej på strækningen mellem rundkørslen til Lalandia og signalanlægget i Søndervig, herunder nye buslommer til forbedring af trafiksikkerheden og adgangsforholdene for passagerer på Søndervig Landevej. | 1,8 |
2 | Etablering af bl.a. ventefaciliteter samt forsyningsledninger for el-ladestandere til cyklister samt forberedelse til bil-ladestandere ved kommende parkeringsplads i Nyhavn. Det forventes at private ladeaktører vil investere i ladeinfrastruktur i Nyhavn. | 1,5 |
3 | Skitseprojektering af trafikomlægninger og renoveringer i den indre og vestlige del af Søndervig, herunder Badevej, Nordsøvej og Søndervig Klitvej. | 0,7 |
4 | Nyhavn – arealerhvervelse samt evt. ekstra p-pladser. | 3,0 |
| Samlet overslagspris | 7,0 |
Der er indtil videre tale om grove overslagspriser for de enkelte ovennævnte projekter. En del af beløbet i punkt 4, kan evt. anvendes til kommende projekter jf. punkt 3.
I forhold til punkt 1 er der opmærksomhed på, at den oprindelige trafikanalyse for Søndervig viser, at der for god trafikafvikling i signalanlægget er behov for en højresvingsbane, også med en ensretning af Badevej. Cykelstiens placering på det sidste stykke op mod signalanlægget vil være afhængig af en evt. kommende højresvingsbane, og optimalt set bør der derfor tages endelig stilling til en sådan inden cykelstien færdigprojekteres.
Afhængig af hvor langt det nuværende budget rækker, forventer administrationen at de herunder nævnte projekter, eller evt. dele af projekterne, vil blive foreslået medtaget til budgetkonferencen i 2023, således at Søndervig by kan blive gjort færdig.
- Projekt for optimering af trafikafvikling på Badevej og Nordsøvej, herunder etablering af en ny vejtilslutning mellem Nordsøvej og Søndervig Klitvej, renovering af gader samt optimering af signalanlægget, så hele området får sammenhæng til Lodbergsvej og Houvig Klitvej, og så der bl.a. skabes bedre forhold for fodgængere i den indre del af Søndervig.
- Anlæg af cykelstier og fodgængerkrydsninger på Søndervig Klitvej og en forskønnelse af vejen, efter samme princip som Houvig Klitvej.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiDer blev ved budgetkonferencen 2019 afsat 25 mio. kr. til etablering af omfartsvejen øst for Søndervig inklusiv rundkørsel på Søndervig Landevej. Projektet forventes afsluttet i 2022 og der forventes pt. et restbeløb på ca. 7 mio. kr.
EffektvurderingVelfungerende trafikale forhold i Søndervig vil have en positiv afsmittende effekt på kommunens turismesatsning, og vil være afgørende for succesfuld indpasning af Lalandia i Søndervig. Endvidere vil forbedrede trafikale forhold ved Søndervig forbedre den generelle fremkommelighed mellem Ringkøbing og Hvide Sande.
Den nordlige del af Søndervig er blevet rigtig flot, og der er sket forbedringer af trafikkens afvikling i og omkring byens nordlige del. Det er vigtigt, at der nu arbejdes videre med en plan for projektets færdiggørelse, og at der inviteres nye interessenter med i planlægningen. En færdiggørelse for en sammenhængende og samlet turistby, med et hyggeligt og moderne udtryk, samt en god afvikling af trafikken, vil betyde, at Søndervig kan komme til at leve op til at være en af de mest besøgte turistbyer på vestkysten.
IndstillingAdministrationen indstiller,
- at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning
- at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at restbeløbet fra omfartsvejen på ca. 7 mio. kr. omfordeles til de ovenfornævnte projekter i Søndervig.
- eller alternativt at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at restbeløbet fra omfartsvejen på ca. 7 mio. kr. afsættes i en pulje til senere frigivelse til konkrete projekter i Søndervig.
Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning og anbefaler, at restbeløbet afsættes i en pulje til senere frigivelse til konkrete projekter i Søndervig.BilagBeslutning
Økonomiudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
9: Anmodning om udvidelse af afgrænsning for et område til erhvervsformål, Skjern
Sagsnr: 22-027349
SagsfremstillingFormålet med dagsorden er at få en politisk stillingtagen til, hvorvidt afgrænsningen af den igangsatte planlægning for Erhvervsparken i Skjern kan ændres, således, at erhvervsområdet udvides med yderligere arealer til mod øst svarende til ca. 23 hektar. Økonomiudvalget godkendte på møde den 7. juni 2022 igangsætning af plansagen.
Udvidelse af erhvervsområde Erhvervsparken
Kommunen erhvervede i 2020 ejendommen Arnborgvej 1 for at sikre erhvervsområdets videre udvikling. Det er dog en forholdsvis smal ejendom, hvilket på nuværende tidspunkt begrænser mulighederne for at udstykke attraktive erhvervsgrunde.
Byrådets beslutning om at prioritere udvikling af bolig- og erhvervsområder har betydet en fordobling af Jordforsyningsområdets budget, hvilket giver væsentlig bedre muligheder for langsigtede udviklingsmuligheder. Jordforsyningsområdet ser derfor et større potentiale i, at den tidligere godkendte afgrænsning udvides, så der i stedet for udarbejdes en planlægning med en afgrænsning, som fremgår af bilag 1 og 2.
Ny og udvidet planmæssige forhold
De arealer, der er beliggende inden for den udvidede afgrænsning, er kun delvist beliggende inden for eksisterende kommuneplanrammer til erhverv. Udarbejdelse af lokalplanen for det udvidede område forudsætter derfor kommuneplantillæg, som udlægger arealerne til erhverv.
Det anbefales, at det udvidede område som udgangspunkt anvendes til erhverv og dermed ikke indgår i selve aflastningsområdet til butikker. Det anbefales, at der i planprocessen undersøges om afgrænsningen af aflastningsområdet (vist med gult på bilag 1) skal justeres, således at der gives mulighed for butikker på facadearealer mod Arnborgvej i det udvidede område.
Det anbefales, at de tidligere beslutninger om maksimal antal butikskvadratmetre samt butiksstørrelser fastholdes for nuværende, hvormed stillingtagen til eventuelle justeringer heraf afventer den nødvendige detailhandelsundersøgelse, der blandt andet skal belyse påvirkningen af bymidten.
Ejerforhold
Det udvidede område, som ønskes planlagt for, er privatejet. Administrationen har kontaktet lodsejeren med henblik på at afklare mulighederne for at planlægge for lodsejerens jord. Gennem dialog er vi således nået frem til nærværende forslag til lokalplanafgrænsning. Administrationen har modtaget fuldmagt fra ejeren i forhold til at udvide lokalplanlægningen på ejerens jord.
Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Byrådet har i 2022 bevilget 1,2 mio. kr. til planlægning, diverse forundersøgelser samt nedrivning af Arnborgvej 1. En udvidelse af erhvervsplanlægningen vil betyde, at udgifterne til diverse undersøgelser, som blandt andet arkæologiske- og geotekniske, også øges.
Dertil kommer, at det udvidede område er privatejet, hvorfor der også må forventes udgifter til jordkøb. Det vil således betyde, at en del af Jordforsyningsområdets budget for 2023 øremærkes til planlægning og realisering af udvidelse af Erhvervsparken.
Med udvidelsen af afgrænsningen for lokalplanlægningen vil det betyde, at der kan planlægges og efterfølgende byggemodnes et større og dermed mere attraktivt erhvervsområde, hvormed mulighederne for at gribe nye potentielle virksomheder øges.
IndstillingAdministrationen indstiller,
at Teknik- og Miljøudvalget:
- anbefaler, at Økonomiudvalget godkender afgrænsningen af planlægningen for Erhvervsparken udvides som vist på bilag 2.
- At der i planprocessen undersøges om afgrænsningen af aflastningsområdet skal justeres, så der gives mulighed for butikker på facadearealer mod Arnborgvej
at Økonomiudvalget
- anbefaler Byrådet, at der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 20 mio. kr. i 2023 til den udvidede planlægning samt tilhørende undersøgelser.
Teknik- og Miljøudvalget 20-12-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.BilagBeslutning
Økonomiudvalget godkendte, at afgrænsningen af planlægningen for Erhvervsparken udvides som vist på bilag 2 og at der i planprocessen undersøges om afgrænsningen af aflastningsområdet skal justeres, så der gives mulighed for butikker på facadearealer mod Arnborgvej.
Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at der gives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2023 til den udvidede planlægning samt tilhørende undersøgelser.
Kopier link til punktet - Print
10: Frigivelse af anlægsbudget 2023 - Ejendomscenteret
Sagsnr: 22-021214
SagsfremstillingØkonomiudvalget skal indstille til byrådet om bevilling og frigivelse af ejendomscenterets anlægsbudget for 2023.
I 2023 er ejendomscenterets samlede anlægsbudget på 10,1 mio. kr. Nedenstående tabel viser, hvordan anlægsbudgettet fordeler sig, samt ejendomscenterets forslag til udmøntning af anlægspuljerne.
Ejendomscenteret har en vedligeholdelsespulje på 8,6 mio. kr. på driften, som normalt flyttes til anlæg i forbindelse på frigivelsen af anlægsbudgettet. Disse midler er holdt udenfor i år på grund af de stigende energiudgifter.
Tabel 1 i 1.000 kr.
Tabel 2 i 1.000 kr.
Pulje til udbedring af Klimaskærm
Der er i 2023 afsat 2 mio. kr. til udbedring af klimaskærm.
Vasegården - Udskiftning af tag
Taget på Vasegården er i dårlig stand og skal derfor udskiftes. Projektet er budgetteret til 1,2 mio. kr. og starter op i uge 9.
Resten af puljen prioriteres senere.
Offentlige toiletter - Genopretning af niveau
Der er i 2023 afsat 600.000 kr. til opgradering af offentlige toiletter.
Ejendomscenteret ønsker at prioritere 51.000 kr. til toilettet på Ringkøbing havn ved Havnehuset, som skal renoveres. Projektet er budgetteret til at koste 100.000 kr. De resterende 49.000 kr. finansieres af restpuljen fra 2022.
Resten af puljen på 549.000 kr. ønskes frigives til senere prioritering. Det forventes at puljen skal bruges på Badevej 47 i Søndervig, hvor toilettet er i dårlig stand. Dog afventes godkendelse fra kystdirektoratet inden projektet kan komme i gang. Modtages denne ikke i foråret 2023 bruges puljen til udskiftning af et andet toilet ved vestkysten.
Vedligeholdelsespulje - Administrationsbygninger og D&U
Ejendomscenteret ønsker at hele puljen på 1,5 mio. kr. bruges til ombygningen på SSV 1, hvor der skal laves flugtvejstrappe fra kælderen til stueplan og nyt indgangsparti så denne bliver mere handicapvenlig.
Det bliver således ikke prioriteret midler til faglokaler i 2023. Dog overføres der en rest på 0,8 mio. kr. fra 2022, som skal bruges til opgradering af et faglokale på Vorgod-Barde Skole.
Energioptimeringspulje
Der er i 2023 afsat 2,5 mio. kr. til energioptimering.
Der er prioriteret 1,250 mio. kr. til belysningsprojekter på Ringkøbing Tandpleje, Ringkøbing Skole og Videbæk bibliotek. Derudover er der planlagt mindre belysningsprojekter af indendørs -og udendørsbelysning ved en række bygninger.
De resterende 950.000 kr. prioriteres i løbet af 2023
Klimapuljen
Der er i 2023 afsat 2,5 mio. kr. på Klimapuljen.
Lem Skole - opgradering af ventilation
Ventilationsanlægget på Lem Skole er gammelt og utidssvarende. En opgradering vil derfor være med til at forbedre indeklimaet samt at reducere elforbruget. Projektet er budgettet til at koste 800.000 kr.
Resten af puljen på 1,7 mio. kr. er til senere prioritering. Resten af puljen forventes at blive brugt til at konvertere fra gas til grøn energi.
Det forventes at der kan konverteres til fjernvarme ved Fjelstervang Skole og Børnehave i 2023, som får mulighed for at koble på Kibæk Fjernvarme. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sætte beløb på konverteringen.
Der afventes en udmelding fra de resterende Fjernvarmeselskaberne om, hvor det vil være muligt at koble sig på fjernvarmen. De steder, hvor fjernvarme ikke er muligt vil der blive arbejdet videre med varmepumper.
Ladestandere ved kommunale bygninger
Der er i 2023 afsat 1 mio. kr. til etablering af ladestandere ved kommunale bygninger.
Puljen forventes at blive brugt til etablering af flere ladestandere ved kommunens administrationsbygninger og bygninger tilknyttet Sundhed og Omsorg.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Byrådet med indstilling om,
- at der bevilges og frigives anlægsmidler på 10,1 mio. kr. til de foreslåede projekter og puljer vist i tabel 2, finansieret af de afsatte rådighedsbeløb vidst i tabel 1.
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
11: Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2023 for Social- og Sundhedsudvalget
Sagsnr: 19-021072
SagsfremstillingVed budgetlægningen for 2023-2026 blev der afsat rådighedsbevilling til 9 anlægssager på Social- og Sundhedsudvalgets område svarende til et anlægsbudget på 11,6 mio. kr. ekskl. moms, som skal iværksættes i 2023. Administrationen ønsker at få frigivet anlægsmidlerne til at igangsætte disse anlægsprojekter.
Projekter under Sundhed og Omsorg
Køb af hjemmeplejebiler
Byrådet vedtog den 23. april 2019 energipolitikken 2019-2023, hvor en af målsætningerne omhandler grøn transport. Et af de tilhørende mål hedder: Kommunens egen fossile bilflåde erstattes så vidt muligt af grønne køretøjer, efterhånden som leasingaftaler udløber og køretøjer udskiftes. Målet er, at alle kommunens køretøjer anvender vedvarende energi i 2025.
Elbiler er dyrere i indkøb, hvorfor der forventes en merudgift i anlægsudgifterne. Indkøbsprisen forventes at være ca. 145.000 kr. pr. diesel/benzinbil og ca. 235.000 kr. pr. elbiler. Dertil kommer udgifter til opførelse af ladestandere ved hjemmeplejeenhederne, som udgør ca. 120.000 kr. pr. ladestander med 4 ladepladser.
Grundet merprisen blev der søgt og bevilget ydereligere budgetmidler til køb af elbiler i stedet for kun dieselbiler. Sundhed og Omsorg indstiller til, at der i 2023 indkøbes 24 elbiler og 10 dieselbiler. Der er afsat 7.981.000 kr. ekskl. moms. til indkøb og udskiftning af bilerne.
Udskiftning af 2 varebiler på Hjælpemiddeldepotet
Det kommunale hjælpemiddeldepot kører dagligt ud med og afhenter hjælpemidler herunder APV hjælpemidler (hjælpemidler der sikre personalets arbejdsmiljø) til både borgere i eget hjem, på plejehjem, botilbud eller på arbejdspladser. Hjælpemiddeldepotet leverer til borgere på tværs af fagområder. Inden for de sidste 5 år er der sket en stigning i antal kørsler blandt andet på grund af tidligere udskrivelser, hvor borgere derfor hyppigere har brug for et hjælpemiddel. Hjælpemiddeldepotet er afhængige af driftssikre lastbiler til både planlagte og akutte kørsler.
Udskiftning af de to biler forventes at optimere mulighederne for overholdelse af driftsbudgettet på området samt understøtte sikker og tidstro udbringning og afhentning af hjælpemidler i kommunen.
Der er afsat 670.000 kr. ekskl. moms til udskiftning af 2 varebiler. I beløbet er modregnet salg af de nuværende varebiler.
Renovering af køkken på Bakkely
Plejehjemmet Bakkely ønsker udskiftning af køkkeninventar. Det meste køkkeninventar/-maskiner er 15-20 år gammelt. Der har været fejl og driftstop gennem de sidste 2 år samt brugt en del penge på reparation og vedligehold for at opretholde den daglig drift. Der udskiftes bl.a. følgende: Kipgryde, kipsteger, kogebord, ovn, kaffemaskine, opvasker, køler i køleboks, fryseskab og køleskab.
Til budget 2023 er der afsat 436.000 kr. ekskl. moms. til renovering af køkkenet.
Renovering af diskområde på Vorgod Ældrecenter
Køkkenet på Vorgod Ældrecenter blev renoveret for over 25 år siden, og dette bærer kantinen efterhånden tydeligt præg af.
Der udskiftes bl.a. følgende: indkøb og montering af kantinedisk, evt. rettelser eller ombygning af eksisterende VVS- samt elinstallationer, nyt hygiejneloft samt udgifter til teknisk rådgivning.
Samlet udgifter er 267.265 kr. ekskl. moms, hvor boligdelen skal betale 18% af udgiften. Grundet prisstigninger forventes en merudgift på 107.000 kr., som finansieres af Sundhed og Omsorg.
Til budget 2023 er der afsat 219.000 kr. ekskl. moms. til renovering af diskområdet.
Opvarmet depotrum til Fjordparken
Ved brandsyn 2021 fik Fjordparken en anmærkning vedr. opbevaring og opladning af hjælpemidler på gangarealer. For at opfylde kravet fra bandmyndighederne skal der etableres et nyt depotrum.
Anlæggelse af belægninger på grund | 10.000 kr. |
Håndværkerudgifter til opførelse af skur | 493.500 kr. |
Omkostninger til teknisk rådgivning, certificeret brandrådgivning mm. | 200.000 kr. |
Samlet anlægsudgift | 703.500 kr. |
Til budget 2023 er der afsat 704.000 kr. ekskl. moms. til etablering af depotrum.
Indkøb af inventar til Aktivitetsområdet
På Seniorstedet Videbæk er der mange forskellige tilbud til borgere over 60 år. Huset består af et stort lokale med borde og stole, der flyttes rundt flere gange om dagen, for at tilpasse husets mange aktiviteter. Stolene er meget tunge, og bordene er nedslidte - hvilket medfører et dårligt arbejdsmiljø for personale og frivillige.
Aktivcentret Hvide Sande har meget gamle og slidte møbler. Huset bliver brugt af Aktivcentret, Ungdomsklubben, dagplejen og pensionistforeningen.
25 borde | 75.000 kr. |
2 vogne til opbevaring af borde | 4.000 kr. |
90 stole | 135.000 kr. |
I alt | 214.000 kr. |
Til budget 2023 er der afsat 214.000 kr. ekskl. moms. til anskaffelse af møbler.
Projekter under Handicap og Psykiatri
Tilbygning af aktivitetslokale på Grønbjerghjemmet - Tillæg til oprindelig budget
Ved Grønbjerghjemmet er der mod sydøst placeret en gammel havestue. Havestuen er af meget dårlig kvalitet. Der er råd i træværket, og vinduerne kan ikke åbnes på grund af dette. Havestuen er ikke isoleret og har et ikke tidssvarende udseende.
Da havestuen ikke er isoleret, er der om vinteren koldt og fugtigt, og om sommeren bliver der let op til 30-40 graders varme. Derfor benyttes havestuen på det nærmeste ikke, bortset fra i perioder som opbevaringsplads.
På Grønbjerghjemmet er lokaler til fællesarrangementer for beboerne samt møde- og undervisningslokaler for personalet meget sparsomme, og på grund af afstanden til Ringkøbing, er der ingen mulighed for at benytte øvrige fælleslokaler i Handicap og Psykiatri. De manglende personalerammer giver udfordringer med planlægning af faglige møder og personalemøder, hvor alle 35 medarbejdere kan deltage. En kombination af nuværende mødelokale med et nyt og isoleret aktivitetslokale vil være et kæmpe løft i forhold til beboeraktiviteter med mulighed for skærmning af visse brugere samt mulighed for væsentlig forbedring af mødeforhold for ansatte.
Grønbjerghjemmet har beboere, der er op i alderen. Deres lejligheder er små og har ingen dagligstue eller terrasse. Et aktivitetslokale vil kunne give beboerne mulighed for individuelle aktiviteter og samvær.
Derfor er der på budgetkonferencen 2020 bevilget et budget på 671.000 kr. til nedrivning af den nuværende havestue og etablering af isoleret aktivitetslokale på samme størrelse. På grund COVID-19 har det ikke været muligt at gennemføre anlægsprojektet, og nu er priserne steget markant.
Grundudgifter | 68.500 kr. |
Håndværkerudgifter | 1.306.507 kr. |
Teknisk rådgivning | 367.993 kr. |
I alt for aktivitetslokalet | 1.743.000 kr. |
I alt nuværende frigivne midler til rådighed | 671.000 kr. |
Restmidler til brug for aktivitetslokalet | 1.072.000 kr. |
Årsagen til stigningen er højere udgifter til håndværkere og materialer. RKSK Ejendomme har vurderet, at udgiften til etableringen af tilbygningen er steget med 1.072.000 kr. ekskl. moms.
Elcykler til bostøtten i Handicapområde Nord
Bostøtten leverer hjælp til borgere i eget hjem, og dette betyder, at der køres mange km inden for kommunegrænsen og særligt inden for Ringkøbing bygrænse.
Der køres ca. 800 km pr. uge året rundt i Ringkøbing by - 80% af kørslen køres i medarbejdernes egne biler, hvilket betyder en udgift på høj kørselstakst, resten køres på gamle cykler.
For at optimere driften, mindske kørselsudgiften samt sikre den fremtidige bæredygtighed, herunder bidrage til den grønne omstilling, blev der ansøg og givet midler til anskaffelse af elcykler.
10 elcykler til bostøtten i Handicapområde Nord samt etablering af nyt cykelstativ og opsætning af ladestik til elcyklerne.
10 elcykler inkl. cykelhjelme og tilpasning samt kurv for og bag | 124.000 kr. |
Fjernelse af eksisterende cykelstativ samt etablering af nyt cykelstativ | 15.000 kr. |
Etablering af ladestik til elcyklerne | 10.000 kr. |
I alt til anlæg ekskl. moms | 149.000 kr. |
Etablering af aflastning i Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri køber årligt aflastning efter SEL §84 til borgere over 18 år, som bor hjemme hos deres forældre. Der bevilliges op til 182 døgn årligt til de enkelte borgere. De sidste par år er der købt aflastning til 8 borgere i andre kommune.
Aflastningen foregår typisk i tidsrummet fra kl. 14:30-9:30. I den øvrige tid er borgerne typisk i dagtilbud, STU eller beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Ved at hjemtage disse borgere og etablere aflastning i nogle af de botilbud, der har tomme pladser, forventes det at kunne medføre en besparelse på 600.000 kr. årligt.
Med udgangspunkt i det nuværende antal borgere, der har behov for aflastning forventes det, at der vil være behov for 3 pladser. Potentialet kan dog være større på sigt.
Ultimo marts 2022 var der 21 tommer botilbudspladser i Handicap og Psykiatri. 7 af dem på Center Bakkehuset, Ternevej 2 i Videbæk, som er et botilbud, der også rummer et dagtilbud. Forslaget er derfor, at benytte 3 af de tomme pladser til aflastning samt benytte dagtilbuddets lokaler, da de ikke benyttes i weekenderne.
Ved at benytte Center Bakkehuset, som aflastningssted, er der ikke ekstra udgifter til faciliteter på nær inventar til aflastningsboligerne, da de skal være møblerede. Det afledte anlægsbehov vurderes til 150.000 kr. ekskl. moms.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiDer er afsat et samlet rådighedsbeløb til anlægsprojekterne på 11.595.000 kr. ekskl. moms. samt 107.000 kr. på driftskonto "små anlægssager".
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet,
- at der meddeles og frigives anlægsbevillinger på i alt 11.595.000 kr. til ovenstående projekter, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb
- at der meddeles og frigives en anlægsbevilling på 107.000 kr. til projektet på Vorgod Ældrecenter, finansieret af driftsmidlerne "små anlægssager" under Sundhed og Omsorg
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.Bilag
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
12: Små anlægssager 2022 - Social- og Sundhedsudvalget
Sagsnr: 22-026181
SagsfremstillingØkonomi- og Erhvervsudvalget besluttede i 2011, at mindre anlægssager, som fuldt ud
finansieres af aftaleenhedernes eget driftsbudget, fremsendes samlet gennem fagudvalgene
til godkendelse i Byrådet ved regnskabsårets afslutning.
Der skal ske registrering i kommunens anlægskartotek, såfremt en udgift vedr. bygninger,
anskaffelser af driftsmidler, biler og inventar udgør minimum 100.000 kr.
For Social- og Sundhedsudvalgets område ønskes der overført følgende driftsbeløb til mindre
anlægsprojekter:
Sundhed og Omsorg
- Spjald Plejehjem, etablering af havestue, 206.000 kr. ekskl. moms.
Handicap og Psykiatri
- Ingen mindre anlægssager.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiUdgiften til anlægsprojekterne finansieres fuldt ud af aftaleenhedernes driftsbudget.
Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet,
- at der meddeles og frigives en anlægsbevilling på 206.000 kr. ekskl. moms til projekter på Sundhed og Omsorgs budgetområde
- at anlægsbevillingen finansieres af aftaleenhedens driftsmidler
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.Bilag
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
13: Mindre anlægssager 2022 - Børne- og Familieudvalget
Sagsnr: 22-024810
SagsfremstillingØkonomi- og Erhvervsudvalget besluttede i 2011 at mindre anlægssager, som bliver finansieret fuldt ud af aftaleenhedernes eget driftsbudget, fremsendes samlet gennem fagudvalgene til godkendelse i Byrådet ved regnskabsårets afslutning.
For Børne- og Familieudvalgets område har der i 2022 været følgende mindre anlægssager:
- Videbæk Skole - indkøb af skolemøbler med en udgift på 802.000 kr.
- Tarm Skole - multibane og legeplads med en udgift på 729.000 kr.
Udgiften er finansieret af aftaleenhedernes egne driftsbudgetter inklusiv akkumuleret overførsel fra tidligere år.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der meddeles en anlægsbevilling på 1.531.000 kr. til ovenstående anlægsprojekter finansieret af skolernes egne driftsbudgetter.
Børne- og Familieudvalget 14-12-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
14: Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2022 til Wayfinding
Sagsnr: 20-008141
SagsfremstillingVed budgetlægningen 2022-2025 er der afsat midler til etablering af skilte- og bænkekonceptet Wayfinding ved Vestkysten i Hvide Sande og Søndervig.
Viden og Strategi anmoder om frigivelse af anlægsmidlerne for 2022-23 til etablering af Wayfinding.
Wayfinding ved Vestkysten
Ønsket om at styrke sammenhængskraften langs Vestkysten har bl.a. ledt til udvikling af Wayfinding. Wayfinding er et nyt skiltningskoncept, som ved hjælp af fælles design kan åbne for nye oplevelser i kystbyerne langs hele Vestkysten. Wayfinding konceptet tager afsæt i det fælles Vestkystbrand og kernefortælling og har til formål at styrke lokale særkender såvel som en sammenhængende Vestkyst. Wayfinding er udviklet med gæstens perspektiv som afsæt, hvor konceptet vil øge både borgere og turisters mobilitet i byerne samt langs Vestkysten, når Vestkystruten realiseres. Wayfinding er ligeledes et initiativ under Udviklingsplan for Vestkysten.
Den fysiske Wayfinding består af en skilte- og bænkefamilie målrettet gående. Det samlede Wayfindingkoncept består af den fysiske Wayfinding i form af skilte- og bænkefamilien. etablering af en kystnær bilrute og en Vestkyst-app, der skal understøtte Wayfindingskonceptet digitalt.
Etablering af den fysiske Wayfinding i form af skilte, bænke og formidling i Hvide Sande og Søndervig skal bidrage til gæstespredning samt synliggøre de forskellige oplevelser i og omkring de to byer. Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDer er til budgetkonferencen i 2021 afsat et samlet rådighedsbeløb på i alt 2 mio. kr. ekskl. moms til etablering af Wayfinding i 2022-2024.
Rådighedsbeløbet fordeler sig således:
(beløb i 1.000 kr. ekskl. moms)
| 2022 | 2023 | 2024 |
Anlægsudgifter | 800 | 600 | 600 |
Effektvurdering
Etablering af Wayfinding vil lede turister og borgere rundt i byerne på en hensigtsmæssig måde. Derudover vil etablering af Wayfinding øge kendskabet til lokale særkender og bidrage til øget sammenhængskraft langs hele Vestkysten.
Pt. har kommunerne fra Varde i syd til Hjørring i nord igangsat planlægning for eller etableret Wayfinding i de stærke feriesteder langs Vestkysten, hvor der f.eks. allerede er opsat Wayfinding i Thyborøn, Thorsminde og Slette Strand.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives frigives en anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. vedr. 2022 og 2023 til etablering af Wayfinding i Hvide Sande og Søndervig, som finansieres af rådighedsbeløbet på 2 mio. kr.
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget 19-12-2022
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
15: Anlægsbevilling til renoveringsprojekt på Tarm Skole, afdeling Vardevej
Sagsnr: 20-010533
SagsfremstillingPå anlægsbudgettet for 2021 er optaget et rådighedsbeløb på 10 mio. kr. til fornyelse af dele af
bygningskomplekset på Tarm Skoles afdeling på Vardevej. På grund af prisstigninger inden for bygge- og anlægsbranchen er det ikke muligt at gennemføre det oprindelige projekt inden for den afsatte økonomiske ramme. Der skal tages stilling til anvendelsen af det resterende rådighedsbeløb og til, om den planlagte nedrivning af nordfløjen og renovering af skolegården kan indgå som en del af et større projekt vedrørende samling af Tarm Skoles afdelinger på Vardevej.
Renoveringsprojektet på Tarm Skole blev politisk vedtaget i 2021, dvs. før Byrådets beslutning den 10. maj 2022 om at samle skolens to afdelinger på matriklen på Vardevej som led i den samlede løsning for skolerne i Skjern og Tarm.
Renoveringsprojektet på Tarm Skole indebar oprindeligt, at nordfløjen og Vardevej 13 skulle nedrives. Nordfløjen bruges i dag til faget Håndværk og Design, garage og opbevaring af materiel. Vardevej 13 rummer i dag SFO-klubben. De nødvendige erstatningslokaler skulle i stedet indrettes i den gamle men bevaringsværdige skolebygning, Vardevej 9, som derfor skulle renoveres og ombygges. Projektet indebar desuden en opdatering og afgrænsning af skolegården.
Byrådet gav den 9. februar 2021 en anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. til dækning af udgifter til rådgiverydelser mv. Der er med andre ord et ikke-disponeret rådighedsbeløb på 9,3 mio. kr. til projektet.
Ifølge oplysninger fra Ejendomscentret er omdannelsen af Vardevej 9 til faglokaler i gang. Der har imidlertid været kraftige prisstigninger i byggeriet, både på rådgiversiden og under udførelsen til materialer og håndværkere. Derfor er vurderingen nu, at den samlede plan for etablering af faglokaler, nedrivning af nordfløjen og tilretning af udearealer ikke kan udmøntes. Inden for den givne økonomiske ramme kan de nødvendige fagområder etableres, men nedrivning af nordfløjen kan ikke omfattes af anlægssummen. Den planlagte nedrivning af Vardevej 13 anbefales udsat indtil videre. Det vurderes nu, at bygningen vil muligvis kunne bruges af skolen, uden at det vil kræve en større investering.
Beslutningerne vedrørende Tarm Skoles sammenlægning på Vardevej betyder imidlertid også, at nedbrydning af nordfløjen for at frigøre plads til en eventuel tilbygning vil få en anden karakter, idet cirkulær tænkning og dermed f.eks. genbrug af materialer vil blive et ønske i processen. Samling af Tarm Skole på Vardevej får også den konsekvens, at udearealer skal tilpasses overbygningselever, og derfor skal projektet gentænkes. Ved samlingen bliver der flere elever pr. m² udeareal, og der ligger en opgave i at udnytte de i forvejen sparsomme arealer bedre til de forskellige aldersgrupper og i forhold til læringsmiljøer, som den nuværende ramme ikke kan imødegå.
Administrationen anbefaler på denne baggrund, at renoveringsprojektet indgår i den samlede løsning vedrørende samlingen af Tarm Skole på Vardevej og de afsatte rådighedsbeløb hertil.
Ved Byrådets budgetkonference i august 2022 blev det således aftalt at afsætte i alt 156 mio. kr. til 3 sammenhængende delprojekter:
- Om- og tilbygning af hovedskolen i Tarm på Vardevej med henblik på samling af Tarm
Skoles elever her. - Ombygning af Lønborgskolen til brug for Skjernåskolen.
- Om- og tilbygning af Afdeling Klostervej og Skjernåskolens nuværende bygninger med
henblik på samling af eleverne på Skolen i Skjern på Klostervej.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om,
- at der gives en anlægsbevilling på 10,0 mio. kr. inklusiv anlægsbevillingen afgivet den 9. februar 2021 på 0,7 mio. kr. til renovering og etablering af faglokaler i bygningen Vardevej 9 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb,
- at nedrivning af nordfløjen og renovering af skolegården indgår som en del af det projekt, der vil gå forud for samlingen af skolens afdelinger på Vardevej.
Børne- og Familieudvalget 14-12-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.Bilag
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
16: Midlertidig løsning på Tarm Skole med henblik på samling af eleverne på Vardevej
Sagsnr: 21-003882
SagsfremstillingByrådet har den 10. maj 2022 godkendt en samlet plan for skolerne i Tarm og Skjern. Ifølge denne skal alle eleverne på Tarm Skole som første delprojekt samles på Vardevej. Der søges om en anlægsbevilling på 5,2 mio. kr. finansieret af det samlede rådighedsbeløb til projektet til forskellige udgifter i forbindelse hermed.
Byrådets plan for skolerne i Tarm og Skjern omfatter 3 delprojekter:
- Om- og tilbygning af hovedskolen i Tarm på Vardevej med henblik på samling af Tarm Skoles elever her.
- Ombygning af Lønborgskolen til brug for Skjernåskolen.
- Om- og tilbygning af Afdeling Klostervej og Skjernåskolens nuværende bygninger med henblik på samling af eleverne på Skolen i Skjern på Klostervej.
De samlede udgifter vedrørende projekterne vurderes at beløbe sig til i alt 156 mio. kr. Planen er nu, at Tarm Skoles afdeling på Lønborgvej for 7. - 9. klassetrin pr. 1. august 2023 overflyttes til afdelingen på Vardevej, således at arbejdet med at indrette bygningerne på Lønborgvej til Skjernåskolen kan gå i gang.
Administrationen har til Børne- og Familieudvalgets møde den 14. december 2022 bedt om, at Udvalget indstiller en anlægsbevilling på 10,0 mio. kr. finansieret af et rådighedsbeløb afsat til forskellige renoveringsarbejder på Tarm Skole, afdeling Vardevej. Disse arbejder vil også bidrage til at gøre skolen klar til at kunne rumme flere elever og medarbejdere. Det gælder ikke mindst renovering af den gamle hvide bygning, Vardevej 9.
Der er dog brug for flere tiltag for at gøre skolen klar - herunder eventuel leje af pavilloner. Udgifterne hertil antages i første omgang at udgøre 5,2 mio. kr. Senere vil der være behov for yderligere investeringer primært til nye faglokaler. Det forventes imidlertid, at skolen fortsat vil kunne benytte faglokalerne på Lønborgvej i en periode efter den 1. august 2023.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 5,2 mio. kr. til forberedelse af samlingen af Tarm Skoles elever på Vardevej finansieret af det samlede rådighedsbeløb til skoleprojekterne i Tarm og Skjern.
Børne- og Familieudvalget 14-12-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
17: Frigivelse af rådighedsbeløb til ekstern rådgiverbistand mv. til daginstitutionsprojektet i Kloster
Sagsnr: 21-022117
SagsfremstillingPå anlægsbudgettet er afsat et samlet rådighedsbeløb på 18,160 mio. kr. til et erstatningsbyggeri
for Holmsland Børnehus. Styregruppen for projektet ønsker frigivet et beløb på 0,3 mio. kr. til ekstern rådgiverbistand mv.
I starten af 2020 blev Holmsland Børnehus udsat for en omfattende vandskade, som førte til, at børnehavegruppen indtil videre er genhuset i lokaler på Holmsland Skole. Vuggestuegruppen har stadig base i Holmsland Børnehus, da denne del af bygningen ikke blev så hårdt ramt af vandskaden.
Omkostninger ved udbedring efter vandskaden, store udfordringer med at sikre mod en
gentagelse og ringe muligheder for at gennemføre en ønsket udvidelse af institutionens
bygningsareal på grunden førte til, at Byrådet i 2020 besluttede at afsætte et rådighedsbeløb til
bygningen af en helt ny daginstitution i Kloster.
Børne- og Familieudvalget besluttede på sit møde den 26. oktober 2021, at der skulle nedsættes en styregruppe for projektet, som skulle undersøge alle relevante løsningsmuligheder - herunder etablering af en helt ny institution på en passende grund og en løsning, hvor både vuggestue-gruppen og børnehavegruppen etableres i lokaler på eller i tilknytning til Holmsland Skole.
Styregruppen anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til diverse forundersøgelser og til ekstern rådgiverbistand til sparring i udviklingen af en helhedsplan, som kan kvalificere mulighederne i projektet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. til forundersøgelser og ekstern rådgiverbistand finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på i alt 18,160 mio. kr.
Børne- og Familieudvalget 14-12-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
18: Årsberetning 2022 for whistleblowerordningen ved Ringkøbing-Skjern Kommune
Sagsnr: 21-015355
SagsfremstillingÅrsberetning 2022 for whistleblowerordningen ved Ringkøbing-Skjern Kommune
Efter whistleblowerloven skal kommunen én gang årligt afgive årsberetning for de sager, som er behandlet i ordningen, og for sin virksomhed i forbindelse med ordningen. Oplysningerne offentliggøres på kommunens hjemmeside den 5. januar 2023.
Økonomiudvalget modtager hermed årsberetningen for det første år, ordningen har været i kraft.
Sagsfremstilling
I lov om beskyttelse af whistleblowere § 27 er det fastsat, at myndigheder m.v. omfattet af reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen mindst én gang årligt offentliggør oplysninger om deres virksomhed efter denne lov.
Følgende fremgår bl.a. af de specielle bemærkninger til bestemmelsen:
”Bestemmelsen har til formål at indføre en særlig offentlighedsordning, som skal sikre offentligheden adgang til oplysninger om den generelle aktivitet i whistleblowerordningerne i det seneste år.
Bestemmelsen skal ses i lyset af den særlige tavshedspligtsbestemmelse, der foreslås indført med lovforslagets § 25, som bl.a. indebærer, at de oplysninger, der indgår i en indberetning, ikke vil være undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.
Det forudsættes, at der offentliggøres oplysninger om bl.a. antallet af modtagne indberetninger i den pågældende periode og status for opfølgningen herpå, herunder oplysninger om, hvor mange indberetninger, der er afvist i medfør af lovforslagets § 12, stk. 3, eller afsluttet i medfør af lovforslagets § 21, hvor mange der har været undergivet realitetsbehandling hos myndigheden, og hvor mange der har givet anledning til politianmeldelser. Det forudsættes endvidere, at der offentliggøres en beskrivelse af de overordnede temaer for de indberetninger, der er modtaget og fulgt op på i perioden. Som eksempler på overordnede temaer kan nævnes indberetninger om potentielt strafbare forhold, overtrædelser af EU-retsakter, overtrædelser af love og regler udstedt i medfør heraf, tilsidesættelse af forvaltningsretlige principper, seksuel chikane eller andre personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. chikane som omfattet af lovforslaget.
Myndigheder m.v. vil i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger skulle iagttage bl.a. de særlige tavshedspligtsbestemmelser, der foreslås indført med lovforslagets § 25. Heri ligger bl.a., at beskrivelsen af de overordnede temaer for de indberetninger, som en myndighed m.v. har modtaget og fulgt op på, skal udformes på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere whistlebloweren, ligesom beskrivelsen ikke bør indeholde nærmere oplysninger fra de enkelte indberetninger. Det forudsættes, at oplysningerne som udgangspunkt vil blive offentliggjort på hjemmesiden for den pågældende myndighed m.v.”
Som det er fremgået ovenfor er de oplysninger, der indgår i en indberetning, ikke undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven. I supplement hertil har Ankestyrelsen den 12. juli 2022 truffet afgørelse om, at kommunerne ikke er forpligtede til løbende at udarbejde det materiale, der indgår i den årlige offentliggørelse, med henblik på at besvare anmodninger om aktindsigt fra journalister m.fl. i årets løb.
Whistleblowerordningen ved Ringkøbing-Skjern Kommune
Den 21. september 2021 (pkt. 10) traf Økonomiudvalget beslutning om, at der senest med virkning fra den 17. december 2021 blev etableret en whistleblowerordning i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Baggrunden var, at de nationale bestemmelser om offentlige myndigheders lovpligtige whistleblowerordninger trådte i kraft den 17. december 2021. Lovgivningen udspringer af et EU-direktiv.
Forhold der kan indberettes til whistleblowerordningen er overtrædelser eller mistanke herom af:
- Særlige områder inden for EU-retten, fx databeskyttelse, folkesundhed og offentlige udbud.
- Strafbare forhold, fx brud på tavshedspligt og økonomisk kriminalitet (tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv).
- Grove el. gentagne overtrædelser af anden lovgivning, fx forvaltningslov, offentlighedslov, sektorlovgivning.Desuden grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, herunder undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet skal kunne indberettes.
- Seksuel chikane el. andre personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, fx grov chikane.
Indberetninger til whistleblowerordningen kan foretages af kommunens medarbejdere samt medarbejdere ved kommunens leverandører/samarbejdspartnere. Indberetningerne kan være anonyme og foretages via hjemmesiden i en løsning, der driftes af BDO.
Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået en aftale med KL, om at KL visiterer alle indberetninger med henblik på at fastslå, om indberetningen falder ind under WB-ordningen. I forbindelse med visiteringen har KL en kortere dialog med kommunens uafhængige whistleblowerenhed om den enkelte indberetning.
Den uafhængige whistleblowerenhed består af HR-chefen, næstformanden i HovedMED, en personalejurist og kommunens DPO.
Årsberetning
”Fra den 16. december 2021 til udgangen af 2022 har whistleblowerordningen modtaget i alt tre indberetninger, hvoraf to er afvist og én er realitetsbehandlet.
To af indberetningerne faldt efter KL’s vurdering uden for ordningen. KL’s vurdering indebar, at sagerne blev afvist og whistleblowerenheden var ikke forpligtet til at undersøge indberetningerne nærmere. Indberetterne blev af enheden henvist til at anvende de almindelige kanaler i kommunen, herunder ledelseslaget og TR/den faglige organisation, til løsning af forholdene.
Den tredje indberetning blev af KL vurderet at være omfattet af whistleblowerordningen, idet den vedrørte to potentielt strafbare forhold. Whistleblowerenheden iværksatte en intern undersøgelse for nærmere at afdække forholdene så langt som det kunne lade sig gøre i forhold til de indberettede oplysninger og under iagttagelse af tavshedspligten. Efter en grundig undersøgelse og opfølgning på området, vurderede enheden, at der ikke var tilstrækkelige beviser for, at der var foregået noget ulovligt. Sagen er således afsluttet uden politianmeldelse og whistlebloweren har fået besked om resultatet.”
Ovenstående årsberetning offentliggøres på kommunens hjemmeside den 5. januar 2023.
Konkluderende
Whistleblowerenheden vurderer, at ordningen er velfungerende, herunder at samarbejdet med KL fungerer tilfredsstillende, idet der er en god dialog i forbindelse med indberetninger.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere.
IndstillingWhistleblowerenheden indstiller, at Økonomiudvalget tager årsberetningen og dens offentliggørelse til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningTaget til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
19LUKKET PUNKT: Planlægning
Sagsnr: 22-027034
BeslutningDer laves et udbud af tandlægeklinik ekskl. klinikudstyr med central placering i Skjern. Der foretrækkes en lejemodel med forkøbsret.
Kopier link til punktet - Print
20LUKKET PUNKT: Kondemnering
Sagsnr: 22-024785
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
21: Gensidig orientering
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningOrientering fandt sted.