Referat: 6. december 2022 kl. 08:30
Deltagere
- Lennart Qvist
- Jakob Agerbo
- Kristian Andersen
- Niels Rasmussen
- Søren Elbæk
- Hans Østergaard
- Jens Jacob Østergaard
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022
- Bomidtvest. Skema A for 10 almene boliger i Lem 2. etape
- Ringkøbing-Skjern Kulturcenter ansøgning om konvertering af skyldig husleje til lån
- Strategisk Varmeplan for Ringkøbing-Skjern kommune
- Udbud af opstilling af offentlige ladestandere i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Ansøgning om driftstilskud til Ringkøbing Stationsbygning
- Driftstilskud til Midtjyllands Lufthavn
- Valg af revision fra og med regnskab 2023
- Planlægning
- Ejendomssag
- Godkendelse af salgsbetingelser og priser for erhvervsjord og boliggrunde i 2023
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Kopier link til punktet - Print
2: Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022
Sagsnr: 21-027314
SagsfremstillingBudgetopfølgning pr. 31. oktober 2022
Der er foretaget budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022 for de centrale og decentrale områder. Budgetopfølgningen er i udgangspunktet foretaget i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler.
- På de centrale områder forventes et samlet mindre forbrug i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler på 30,7 mio. kr. Mindre forbruget inkl. de decentrale områder er 9,3 mio. kr.
- Den langsigtede likviditet ex. deponerede midler udgør 344,7 mio. kr.
- Nettopåvirkningen af finansielle poster viser en samlet merudgift på 3,9 mio. kr.
- Anlægsudgifterne forventes at udgøre 100,7 mio. kr. på det skattefinansierede område, svarende til et mindre forbrug på 17,2 mio. kr. i forhold til oprindelig budget.
- Der forventes en mindre udgift på 0,4 mio. kr. vedrørende jordforsyning.
- Befolkningstallet pr. 1. november 2022 er 56.342.
- Der er pr. 31. oktober 2022 bopælsregistreret 402 ukrainske flygtninge i kommunen.
En nærmere specifikation fremgår i de efterfølgende afsnit.
Driftsafvigelser på udvalgsniveau
Budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2022 viser et forventet mindre forbrug på 30,7 mio. kr. på de centrale områder inkl. det brugerfinansieret område. I det forventede mindre forbrug indgår Ukraine-udgifter på 8,4 mio. kr. samt centrale udgifter på 3,2 mio. kr. til Covid-19. Det kan ikke udelukkes, at der i løbet af efteråret vil komme yderligere udgifter til Covid-19, bl.a. vedrørende transport af ældre og handicapområdet i forbindelse med vaccination. De decentrale områder forventer et merforbrug på 21,4 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er udgifter i forbindelse med Covid-19. Det samlede forventede mindre forbrug fordeler sig som følger:
Serviceudgifterne, som er en betydelig del af driftsudgifterne og som kommunerne styres stramt på af staten, udviser et mindre forbrug på 12 mio. kr. Aktuelt forventer rigtig mange kommuner imidlertid merudgifter, hvorfor det ikke kan udelukkes, at Ringkøbing-Skjern kommune kan blive pålagt en kollektiv sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider rammen i regnskab 2022.
Budgetafvigelser fordelt på udvalgsområder
- På Social- og Sundhedsudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 5,2 mio. kr., hvoraf det centrale område forventer et samlet mindre forbrug på 8,3 mio. kr.
Sundhed og omsorg
På Sundhed og Omsorg forventes et samlet mindre forbrug på 9 mio. kr. vedrørende det centrale område. Mindre forbruget kan primært henføres til pleje og omsorg af ældre. Det skal ses i sammenhæng med, at en genberegning af demografien for Sundhed og Omsorg (pr. oktober) ville indebære en budgetreduktion på 3,2 mio. kr. på hjemmeplejen samt 0,7 mio. kr. på sygeplejen i 2022.
For så vidt angår det forventede merforbrug på 14,9 mio. kr. vedrørende de decentrale enheder henføres afvigelsen primært til ældrecentre og integrerede ordninger. Generelt er ældrecentrerene og hjemmeplejen påvirket af rekrutteringsudfordringer, hvilket har medført et større forbrug af eksterne vikar. Endvidere er ældrecentrene påvirket af sygemeldinger ifm. Covid-19 og længerevarende sygdom, hvilket udover ekstra brug af vikar har givet en ophobning af ferie og afspadsering de seneste år.
Handicap og Psykiatri
I det forventede merforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende det centrale område er der indarbejdet en forudsætning om, at Myndighedsafdelingen ved sagsgennemgang realiserer en nedgang i forbruget på 5 mio. kr. Heraf er 3,8 mio. kr. realiseret. Myndighedsafdelingen forventer ikke at kunne realisere de sidste 1,2 mio. kr. i 2022, og fortsætter arbejdet i det kommende regnskabsår. Merforbruget er nedbragt fra 4,1 mio. kr. i forhold til seneste centrale opfølgning. Ændringen skyldes dels til- og afgang af borgere, ændret støttebehov, samt at der er en større forventning til refusion fra staten vedrørende særligt dyre enkeltsager.
Der forventes et mindre forbrug på 1,5 mio. kr. vedrørende de decentrale enheder hos Handicap og Psykiatri. Mindre forbruget kan primært henføres på Handicapområde Syd, der forventer et mindre forbrug på 2,7 mio. kr.
- Hos Børne- og Familieudvalget forventes et samlet merforbrug på 6,9 mio. kr., hvoraf de centrale afvigelser for fagområdet er opgjort til et samlet mindre forbrug på 0,7 mio. kr.
Børn og Familie
Der forventes et samlet merforbrug på 3,6 mio. kr. hos Børn og Familie, hvoraf den centrale afvigelse viser et forventet merforbrug på 4,3 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres på anbringelser og sikrede institutioner, der samlet har et merforbrug på 6,4 mio. kr.
For så vidt angår de decentrale enheder forventes et mindre forbrug på 0,7 mio. kr.
Dagtilbud og Undervisning
Den centrale afvigelse er opgjort til et forventet mindre forbrug på 5 mio. kr. I afvigelsen indgår der forventede merudgifter på 5,4 mio. kr. ifm. Covid-19 og ukrainske flygtninge.
Der forventes et samlet merforbrug på 8,4 mio. kr. vedrørende de decentrale enheder. Det forventede merforbrug vedrører primært Folkeskoler og specialskoler, med en forventet merudgift på 5,6 mio. kr., samt dagtilbud med en forventet merudgift på 1,9 mio. kr.
- På Teknik- og Miljøudvalgets område forventes et merforbrug på 2,1 mio. kr. Det samlede merforbrug består af et forventet mindre forbrug på det skattefinansierede område på 4,2 mio. kr., som primært kan henføres til Land og Vand, samt et forventet merforbrug på det brugerfinansierede område på 6,3 mio. kr.
Brugerfinansieret område
For så vidt angår dagrenovation skal området på sigt balancere, og taksterne blev derfor i 2022 nedsat således, at der forventes et merforbrug på 2 mio. kr. som skal bidrage til at udligne ubalance fra tidligere år. Sidenhen er priserne til indsamlingen og bortskaffelse af dagrenovation steget betydeligt, og der forventes et merforbrug på 5 mio. kr. hertil. Herudover forventes et mindre forbrug på 0,7 mio. kr. til drift af genbrugspladserne.
- På Beskæftigelsesudvalgets område forventes et samlet mindre forbrug på 22 mio. kr. Det forventede mindre forbrug kan primært henføres til overførselsudgifter, hvor der forventes et samlet mindre forbrug på 27,5 mio. kr.
Ukraine-udgifter
I det samlede mindre forbrug til overførselsudgifter indgår et forventet merforbrug på 5,1 mio. kr. til ukrainske kontanthjælpsmodtagere, der udlignes af et grundtilskud fra staten.
Der forventes desuden en merudgift på 5,5 mio. kr. på serviceudgifter, hvilket primært vedrører boliger til flygtninge fra Ukraine.
- På Kultur- og Fritidsudvalgets centrale område forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr., der fordeler sig på et forventet merforbrug vedrørende Kulturområdet på 3,1 mio. kr. samt et forventet mindre forbrug på 4,3 mio. kr. vedrørende Fritidsområdet.
Kultur
På kulturområdet skyldes det forventede merforbrug blandt andet Film- og TV-projekter, Vinterlysfestival og Artist in residence. Det forventede merforbrug finansieres af overførte midler fra 2021.
Fritid
Det forventede mindre forbrug på fritidsområdet skyldes primært mindre udgifter på 3,1 mio. kr. til lokale tilskud. Herudover forventes mindre udgifter blandt andet til stadion, idrætsanlæg mv. og frivillig folkeoplysende foreningsarbejde. Mindre forbruget forventes overført til næste år.
For så vidt angår de decentrale enheder forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr.
- På Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalgets område forventes et mindre forbrug på 0,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært et mindre forbrug på Videnområdet, hvor forventningerne til årets aktiviteter er nedjusteret. Herudover forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. mindre turismeaktiviteter, som skyldes en afregning vedrørende Hvide Sande 1.
- Den samlede opfølgning for Økonomiudvalgets område viser et forventet merforbrug på 0,1 mio. kr. Der forventes en merudgift på 4,4 mio. kr. hos Ejendomscenteret, primært på grund af øgede udgifter til el og varme. De øgede udgifter til el og varme er forbundet med stor usikkerhed, og pt. vurderes det, at der bliver en samlet merudgift på 10 mio. kr. på området, hvoraf en stor del dækkes ved omprioriteringer. Herudover forventes en merudgift til afholdelse af valg og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Merudgifterne modsvares af forventede mindre udgifter på administrationsområdet i øvrigt samt mindre udgifter til specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen.
Finansielle poster (skatter, tilskud & udligning, renter mv.)
Budgetopfølgningen viser en forventet merudgift på 3,9 mio. kr. som vedrører følgende poster:
Afledt af færre overførselsudgifter (bl.a. på dagpenge og kontanthjælpsområdet) modregnes bloktilskuddet i 2022 med 66,7 mio. kr. Modsat opjusteres bloktilskuddet med forøgede pris- og lønreguleringer på 28,7 mio. kr.
I forhold til Covid-19 udgifter har kommunen foreløbigt modtaget 6,1 mio. kr. i kompensation, samt 3,3 mio. kr. for at afholde udgifter ifm. flygtninge fra Ukraine.
SKAT er i gang med at revurdere alle grunde, hvilket forventes at give et lavere grundskyldsprovenu. Indtil disse vurderinger foreligger, opkræves grundskylden ud fra den gældende høje vurdering. De aktuelle merindtægter på ca. 30 mio. kr. skal derfor i stort omfang tilbagebetales til grundejerne på et senere tidspunkt. I hvilket år tilbagebetalingerne foretages er endnu usikkert.
I forbindelse med diverse udlodninger fra kommunens forsyningsvirksomheder, skal der ske deponering og modregning i bloktilskuddet efter nærmere fastsatte regler. Afledt af dette reduceres bloktilskuddet i 2022 med 7,5 mio. kr.
Siden seneste opfølgning er merudgiften nedbragt med 2,2 mio. kr., hvilket skyldes en ekstraindtægt ifm. midtvejsreguleringerne.
Anlæg
Opfølgning på anlægsområder:
Anlæg pr. 31. oktober 2022 viser et forventet mindre forbrug på 14 mio. kr. ift. oprindelig budget.
I det korrigerede budget indgår anlægsoverførsler for 170,2 mio. kr. fra 2021 til 2022.
Jordforsyningsområdet
På jordforsyningsområdet forventes mindre udgifter på 0,4 mio. kr., hvor der oprindeligt blev budgetteret med merudgifter på 59tkr.
Vurderingen af de forventede indtægter er ca. 5 mio. kr. lavere end det budgetterede. Indtægterne er skønnet ud fra konkrete salg og henvendelser. Siden sidste budgetopfølgning er efterspørgslen faldet yderligere, og enkelte reservationer forventes ikke at medføre salg.
De forventede udgifter er reduceret med 8 mio. kr. i forhold til sidste opfølgning. Det vedrører fortrinsvis en nedjustering af udgifterne vedr. Fjordparken i Stauning, da der afventes en løsning på bl.a. vejforhold. På erhvervsområdet er der 5 projekter, der ikke er kommet i gang i 2022, og de afsatte midler forventes at blive anvendt i 2023.
Befolkningstal
Nedenstående graf viser befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2019, 2020, 2021, 2022 samt prognosen for 2023 inkl. forventede ukrainske flygtninge.
Kilde: Kommunens cpr-register, mens kvartalstallene, markeret med en stjerne, er fra Danmarks Statistik
Befolkningstallet er i 2019 faldet med 336 borgere, i 2020 faldt befolkningstallet med 412 borgere. I 2021 er befolkningstallet steget med 21 borgere.
Pr. 1. november 2022 er befolkningstallet i kommunen 56.342, hvilket er et fald på netto 6 borgere i løbet af oktober måned, og stigning på 139 borgere siden 1. januar 2022.
Ringkøbing-Skjern Kommune har pr. 31. oktober 2022 registreret 402 ukrainske flygtninge.
Befolkningsprognosen for 2022 har estimeret et folketal 1. januar 2023 på 56.248 borgere inkl. ukrainske flygtninge og 56.045, hvis de ikke medregnes.
Likviditeten
Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse kommunerne bliver målt på af Indenrigs- og Boligministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 12 måneder – denne må aldrig blive negativ.
Figuren nedenfor viser udviklingen fra primo 2019 til og med 31. oktober 2022. Den nederste blå graf viser den gennemsnitlige likviditet ex. deponerede midler, som den 31. oktober 2022 var 344,7 mio. kr. (”fri likviditet”). Den øverste orange graf viser den gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler, som pr. 31. oktober 2022 udgør 451,6 mio. kr.
Deponerede midler omhandler primært udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, som frigives over 10 år med 1/10 årligt. Kommunen har frem til oktober 2022 deponeret 109,9 mio. kr. Ændringen på 15,9 mio. kr. fra seneste opgørelse i juni 2022, fordeles på en underskudsgaranti på 7,5 mio. kr. til Naturkraft samt deponering på 8,4 mio. kr. vedrørende lejemål.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Bevillingsreglerne jf. Styrelsesloven, hvoraf det fremgår at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet ikke må iværksættes, før byrådet har meddelt den fornødne bevilling.
ØkonomiIngen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingDet indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetopfølgningen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningTaget til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
3: Bomidtvest. Skema A for 10 almene boliger i Lem 2. etape
Sagsnr: 22-023861
SagsfremstillingBomidtvest har den 9. november 2022 fremsendt ansøgning om byrådets godkendelse af skema A for opførelse af 10 almene boliger på Lærkevej/Svalevej i Lem. Ansøgningen er 2. etape af opførelse af almene boliger på adressen.
Byrådet har d. 18. august 2020 i dagsorden punkt 5 godkendt 1. etape opførelse af 10 alemene boliger.
Boligforeningen forventer en samlet anlægsudgift for projektet på ca. 22,3 mio. kr.
Ved godkendelse af ansøgningen påtager kommunen sig at yde et grundkapitalindskud til
boligforeningen på ca. 2,2 mio. kr.
Bomidtvest oplyser i deres ansøgning, at de 10 boliger vil få et samlet boligareal på i alt 1.020 m2.
Hver enkelt bolig vil være 102 m2, og vil blive udført som lavenergiboliger.
For så vidt angår huslejeniveauet budgetteres med en årlig boligudgift på ca. 881 kr. pr. m2. excl. forbrug. Dette svarer til en månedlig husleje på 7.413 kr.
Bomidtvest har valgt at de i 2. etape udelukkende opfører 3 rums boliger, da der har været større efterspørgsel på denne type boliger, hvor der i 1. etape også blev etableret 4 rums boliger.
Finansiering af byggeriet til i alt 22,3 mio. kr. er fastlagt i Almenboligloven. Med udgangspunkt
heri optager boligforeningen realkreditlån med 19,6 mio. kr., beboerindskuddet udgør 0,4 mio.
kr., og kommunen yder grundkapitalindskud på 2,2 mio. kr. Det forventes, at
grundkapitalindskuddet kommer til udbetaling i løbet af 2023.
Kommunens grundkapitalindskud udgør en variabel %-sats af den samlede anlægssum, afhængig
af boligernes størrelse. For boliger under 90 m2 beregnes indskuddet med 8% af
anlægsudgifterne, medens der for boliger i intervallet 90-104 m2 ydes indskud med 10%, og
endelig ydes der indskud med 12%, hvis boligerne er større end 105 m2. I det aktuelle tilfælde
er den gennemsnitlige boligstørrelse under ét beregnet til ca. 102 m2. Dette medfører, at
det kommunale grundkapitallindskud kan beregnes til 10%, svarende til ca. 2,2 mio. kr.
Almenboligloven.
ØkonomiPå kontoen til finansiering af grundkapitalindskud er der i 2023 et rammebudget på ca. 10,4 mio. kr. hvoraf de 7,4 mio. kr. vil kunne bruges til et projekt på DSB grunden i Ringkøbing (Økonomiudvalget 17.maj 2022, punkt nr. 5.)
Realkreditlån, der optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke den kommunale
låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor en del af lånet heller ikke
have nogen indflydelse på kommunens generelle låne adgang.
Godkendelse af ansøgningen vil være afgørende for gennemførelsen af det planlagte byggeri.
IndstillingAdministrationen indstiller til Byrådets godkendelse
• at det fremsendte skema A godkendes
• at den budgetterede månedlige husleje på 7.413 kr. godkendes.
• at der gives tilsagn om kommunal garantistillelse på ca. 13 mio. kr., svarende til ca. 66%
af realkreditlånet på ca. 19,7 mio. kr.
• at kommunen yder grundkapitalindskud på ca. 2,2 mio. kr., som finansieres af det
afsatte budgetbeløb i 2023.
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
4: Ringkøbing-Skjern Kulturcenter ansøgning om konvertering af skyldig husleje til lån
Sagsnr: 22-022502
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Kulturcenter anmoder om konvertering af skyldig 2. rate af huslejen til kommunen på 1,9 mio. kr. til et rentefrit lån, der afdrages i samme takt som det eksisterende kommunale lån. Det vil sige et lån, der afdrages med 0,1 mio. kr. årligt fra og med 2023 i 19 år.
Økonomien har været presset gennem længere tid på mange parametre, hvilket ledelsen af Kulturcentret er opmærksom på. Kulturcenteret forventer i budgetopfølgningen for oktober måned et underskud på godt 2,3 mio.kr. inkl. betaling af huslejen til kommunen på de 1,9 mio. kr.
- Nettotab ved coronanedlukning og dertil delvis nedlukning og aflyste arrangementer
- Belægningsarbejde, kloakering, el mv. til opstilling af hytter
- Udbetaling af overarbejde, feriepenge og udgifter i forbindelse med sygemeldinger og rekruttering
- Ekstra udgifter til el
- Større engangsbudget og likviditetskorrektioner vedr. leasing, fitness og udskiftning af gulv i Superbrugsen-hallen.
Kulturcenteret har fremsendt nyt budgetforslag for 2023 og hertil oplyst at der er igangsat flere initiativer for at optimere organisationen.
Der er bl.a.:
- Ansat ny direktør i marts 2022
- Nye prissætninger, som vil betyde væsentlig bedre afkast af de enkelte arrangementer
- Nye muligheder ved udlejning af 10 nye hytter
- Samarbejde med foreningen Remisen
- Forventede synergier afledt af indflytning af Skjern Fysioterapi
- Omkostningsreduktioner fra gennemgang og analyse af kulturcentrets indkøbsaftaler m.v.
Byrådet godkendte 18. januar 2022 (punkt 3) afdragsfrihedsforlængelse til og med 2022. Godkendelse er i forhold til til oprindeligt tilgodehavende 6,663 mio. kr. kr. med årlig afdrag på 0,350 mio. kr. fra og med 2023.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDet ansøgte vil indgå i kommunens samlede tilgodehavende som herefter vil være 8,563 mio. kr. og det vil blive afdraget med 0,450 mio. kr. årligt fra 2023 over 19 år. Forhøjelsen af tilgodehavendet vil derved ikke ændre på afdragsprofilen.
Økonomi anbefaler, at Kulturcenteret indsender kvartalsvise regnskaber foreløbig i 2023 som opfølgning på den økonomiske situation.
EffektvurderingHvis Kulturcenteret ikke får godkendt ansøgningen, skal de 1,9 mio. kr. betales inden udgangen af 2022, hvilket Kulturcentret ikke kan honorere.
IndstillingAdministrationen indstiller:
- at Økonomiudvalget behandler sagen med indstilling til byrådet om hvorvidt ansøgning om forhøjelse af tilgodehavende kan godkendes
- at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter indsender kvartalsvise regnskaber for 2023
- Ansøgning om konvertering af skyldig husleje til lån
- Budget 2023 - Ringkøbing-Skjern Kulturcenter
- Budgetopfølgning oktober måned 2022 for RSKC
Økonomiudvalget anbefaler til Byrådet, at ansøgning om forhøjelse af tilgodehavende godkendes. Lånet afdrages med 0,1 mio. kr. årligt i perioden 2023-2025. Fra 2026 afdrages 0,250 mio. kr. årligt. Kulturcentret indsender månedlige budget- og likviditetsopfølgninger - og der afholdes som minimum kvartalsvise møder mellem Kulturcentret og Ringkøbing-Skjern Kommune. I den langtidsholdbare løsning skal der også tages hensyn til konkurrencevilkår i forhold til det øvrige erhvervsliv.
Kopier link til punktet - Print
5: Strategisk Varmeplan for Ringkøbing-Skjern kommune
Sagsnr: 22-019088
SagsfremstillingRegeringen og KL har i juni 2022 indgået en aftale om, at kommunerne skal udarbejde varmeplaner for de områder, der i dag er gasforsynet (gule og røde områder på kortet). Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022´ af 25. juni 2022 og ´Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne´ af 29. juni 2022.
Det fremgår af aftalerne, at ejendomsejere med gas- eller oliefyr i gasforsynede områder inden udgangen af 2022 skal have besked om deres fremtidige varmemuligheder, herunder deres mulighed for at blive tilsluttet fjernvarme. De enkelte ejendomsejere skal ligeledes have adgang til information om støttemuligheder og yderligere rådgivning.
For at løse denne opgave, er det nødvendigt at udarbejde en strategisk varmeplan, der viser, hvor der kan forventes fjernvarme. Den strategiske varmeplan udarbejdes ikke som en bindende plan, men giver som redskab, et overblik over hvor der muligvis kan forventes fjernvarme, såfremt der er tilstrækkelig lokal opbakning og tilslutning til, at der kan godkendes et varmeprojekt i henhold til varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse.
Administrationen har udarbejdet et oversigtskort under bilag 1, der viser:
- Hvor der er fjernvarme i dag.
Her er fjernvarme godkendt og udrullet.
- Hvor der er godkendt udbygning af fjernvarme.
Her er der godkendt et varmeprojekt for udrulning af fjernvarme, men fjernvarmen er endnu ikke udrullet.
- Hvor administrationen vurderer, at der er sandsynlighed for udbygning af fjernvarme.
Dette er områder, hvor administrationen i dialog med varmeværkerne har vurderet, at der er mulighed for udrulning af fjernvarme.
Dette er dog stærkt afhængig af lokalt engagement, da kommunen ikke har styringsværktøjer til at sikre udrulningen, og en eventuel udbygning af fjernvarmen til nye områder ikke negativt må påvirke eksisterende varmekunder.
Dette kan kræve, at der lokalt etableres nye varmeselskaber, der skal finansiere et fjernvarmenet. Der kan så indgås dialog med de eksisterende varmeværker om, om det er dem, der skal levere fjernvarme via en transmissionsledning, eller det nye varmeselskab selv skal etablere produktionsanlæg.
- Hvor der ikke vurderes at komme fjernvarme.
I disse områder er det individuelle løsning eller mindre fælles anlæg, der vil være de primære løsninger. Administrationen kan ikke udelukke, at fjernvarme kan være en løsning i nogle af byerne i disse områder, men det findes mindre sandsynligt. I det åbne land kommer der ikke fjernvarme.
Dette punkt inkluderer også alle områder, der ikke er markeret.
De blå og grønne områder på kortet angiver områder med godkendt fjernvarme, og de gule og de røde områder på kortet viser områder, hvor der i dag er udlagt naturgas.
Kortet vil blive offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside i et format, hvor den enkelte ejendom kan fremsøges.
Kortet viser de respektive varmeværkers placering. Flere af disse ligger i nabokommuner. Varmeværkerne er ikke en del af denne strategiske varmeplan, men er medtaget for, at borgerne lettere kan finde kontaktoplysninger på nærmeste fjernvarmeværk.
Teksten på kommunens hjemmeside er ikke del af denne strategiske varmeplan, men supplerende information til borgerne om de forskellige varmeforsyningsmuligheder.
Det er kortudpegningen der udgør den strategiske varmeplan.
Der gøres opmærksom på, at denne strategiske varmeplan kun dækker naturgasområder. Det kan i den forbindelse oplyses, at øvrige områder, der ikke har fjernvarme, kan sidestilles med de røde områder på kortet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingVarmeforsyningsloven
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,
- at anbefale, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender den strategiske varmeplan.
- at administrationen fremadrette har kompetence til at godkende tilretninger af den strategiske varmeplan, efterhånden som der godkendes varmeprojekter.
Teknik- og Miljøudvalget sendte signaler til det videre arbejde med udbredelse af fjernvarme i kommunen og anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Niels Rasmussen. BilagBeslutning
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
6: Udbud af opstilling af offentlige ladestandere i Ringkøbing-Skjern Kommune
Sagsnr: 22-024177
SagsfremstillingUdvalget skal tage stilling til, om kommunen skal udbyde kommunale parkeringspladser til offentligt tilgængelig ladestandere.
Udvalget skal endvidere tage stilling til, om udbuddet skal gennemføres som nedenfor beskrevet, hvilket for eksempel betyder, at mange parkeringspladser bringes i spil. Se kortet og listen med de udvalgte lokationer i bilag 1 og bilag 2.
På Erhvervs- og Klima og Arbejdskraftudvalget møde den 21. februar blev det aftalt, at når kommunen var klar til markedsafdækning og udbud om opstilling af offentlige ladestandere, skulle sagen på ny for Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget.
Efter aftale med borgmester, viceborgmester og formand for Teknik og Miljøudvalget skal sagen også behandles i Teknik og Miljøudvalget, som har ansvar for de offentlige parkeringspladser.
Sagen afgøres i Økonomiudvalget.
Beskrivelse af udbuddet
Udbuddet går til de leverandører eller den leverandør, der giver de eller det bedste tilbud i forhold til at opstille ladestandere spredt ud på lokationer, der dækker både land og by. Pladserne lånes gratis ud til ladeoperatøren i en 10 årig kontraktsperiode. Pladserne lånes ud med den modydelse, at ladeoperatøren opstiller og drifter offentligt tilgængelige ladestandere. Vi vil med dette udbud ikke kun tilgodese byerne, men også have dækket behovet for ladestandere i landdistrikterne og i de mindre byer.
Med dette udbud vil kommunen gå efter at få opstillet ladestandere på mange kommunale parkeringspladser, da det f.eks. er lykkedes i Herning Kommune med et lignende udbud at få alle udbudte lokationer dækket af ladeoperatører.
Lige nu er mange af landets kommuner i gang med lignende udbudsrunder f.eks. er Varde Kommune netop nu også i gang med en lignende udbudsproces.
Roskilde Kommune har i sommer gennemført en nogenlunde sammenlignelig udbudsproces, og Ishøj Kommune har ladet sig inspirere af vores kommunes koncept.
Udvælgelse af de kommunale parkeringspladser
Kommunen har fra 15. juni til 15. august haft en åben hjemmeside, hvor alle kunne melde ind med ønsker til, hvor kommunen bør og ikke bør opstille offentlige ladestandere. Denne behovsafdækning har sammen med kommunens ansattes faglige viden i Plan, Ejendomsadministration, Vej og Park, Byg og Miljø og Viden & Strategis Klimasekretariat resulteret i identifikation af 65 mulige lokationer for opstilling af offentlige ladestandere på offentlig grund. Det er lokationer, der er spredt geografisk rundt i byer og landdistrikts- og turismeområder.
Pladserne er blevet valgt på baggrund af ladestanderbekendtgørelsen, hvor af det fremgår, at bestående bygninger med mere end 20 parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, skal have etableret mindst 1 ladestander i tilknytning til parkeringsanlægget senest den 1. januar 2025. Derfor har kommunen også valgt lokationerne ud fra, at der alligevel snart skal opstilles ladestandere på mange af kommunens parkeringspladser.
Pladserne er dog ikke kun blevet udvalgt på baggrund af ladestanderbekendtgørelsen, men også på baggrund af, hvad vi har vurderet er attraktive placeringer. I de mindre byer, har vi dog ikke mange kommunale parkeringsarealer, udover dem der er tilknyttet offentlige institutioner. Derfor er langt de fleste lokationer i de mindre byer placeret ved skoler, plejehjem og lignende.
I de større byer er det en god blanding af centrale p-pladser samt p-pladser ved offentlige institutioner.
Der er i identifikation af ønsker for lokationer til ladestandere også i nogle tilfælde søgt at tage hensyn til private leverandøres placering af ladestandere, så ladestandere ikke står for tæt på hinanden. Her tænker vi især på private tankstationers opstillede ladestandere.
Processen fremad
Efter dette udbud vil det være muligt, hvis der er lokationer, der ikke er skrevet kontrakt for at søge Vejdirektoratet om statslige midler, hvis man politisk i kommunen mener, at behovet for flere ladere fortsat er tilstede. Der er allerede på mødet i Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget d. 21. februar 2022 reserveret 700.000 kr. i kommunen til støtte til opsætning af offentlige ladestandere på kommunale arealer. Søger man Vejdirektoratet om støtte, så skal kommunen selv bevillige halvdelen i medfinansiering. Vejdirektoratets pulje er samlet på 98 mio. kr. som tilskud til finansiering af opstilling af de offentlige ladestandere. Puljen er åben indtil 31. marts 2023, eller så længe midler er tilstede, da det er 'først til mølle' princippet for tildeling af godkendte ansøgninger.
Man kan først søge den statslige pulje, når man har markedsafdækket behovet for eventuel offentlig støtte til ladestanderne. Med det udbud, som vi her gennemfører med gratis leje af kommunale parkeringspladser, så har vi gennemført markedsafdækningen. Eventuel brug af kommunale og statslige midler på opstilling af flere ladestandere kræver et nyt udbud.
Lovgrundlag og juridisk vurderingDet er med AFI loven (lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport) blevet muligt for kommuner at stille arealer til rådighed for operatører af ladepunkter til opsætning af ladestandere til brug for offentligheden. Aftalerne skal indgås i overensstemmelse med AFI loven og tilhørende bekendtgørelser.
Der er i et samarbejde på tværs af fagområderne Land By og Kultur og Viden & Strategi og med ekstern konsulentydelse fra firmaet Atkins udarbejdet et udbudsmateriale, kontrakt m.v. Materialet har været sendt til kommunens udbudsadvokat, Henrik Holtse til gennemgang. Der er indkommet en del bemærkninger til materialet, som skal indsættes, før udbud kan gennemføres.
Under forudsætninger af, at disse bemærkninger indarbejdes i materialet, har jura ikke bemærkninger til udbuddet.
Udbudsmaterialet er ved at blive tilrettet efter disse juridiske bemærkninger, som især handler om, at der skal være gennemskuelighed for tilbudsgiver i forhold til, hvordan udvælgelsen af leverandør(e) sker.
Det vil blive ladeoperatørerne, der står med udgift til opstilling og drift af elladestanderne i dette udbuds udmøntning. For kommunen er der derfor ikke nogen økonomi forbundet med dette udbud.
EffektvurderingOpstilling af ladestandere vil forbedre:
1. Ladeinfrastrukturen i kommunen og højne serviceniveauet for gæster, turister, pendlere og borgere.
2. God ladeinfrastruktur er også til gavn for den lokale turistbranche og detailhandel.
3. Opstilling af ladestandere kan øge elektrificeringen og fremrykke omstilling fra fossil
transport til grøn transport til gavn for klimaet.
4. Elbiler er generelt mere energieffektive og økonomisk mere bæredygtige end fossile
biler.
5. Elbiler udleder ikke skadelige partikler i nærmiljøet.
6. Flere elbiler og færre fossilbiler bidrager til at opnå byrådets mål om, at Ringkøbing-Skjern
Kommune er 100 procent fossilfrit område i 2040.
Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftsudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at kommunen gennemfører et udbud af 10 årige lejeaftaler med ladeoperatører for offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale parkeringspladser.
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget 21-11-2022Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jesper Lærke.
Teknik- og Miljøudvalget 22-11-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. BilagBeslutning
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
7: Ansøgning om driftstilskud til Ringkøbing Stationsbygning
Sagsnr: 20-004826
SagsfremstillingForeningen Ringkøbing Station søger om fortsat driftstilbud til Ringkøbing Stationsbygning, der skal
fungere som dels et ungdomshus, dels en café, der skal drives som socioøkonomisk virksomhed.
Samtidigt bevares ventesal for rejsende.
Foreningen Ringkøbing Station ansøgte i 2020 om et driftstilskud til Ringkøbing Stationsbygning med ovenstående formål. Der søgtes Ringkøbing-Skjern Kommune om tilskud til Ringkøbing Station på:
I 2020: 181.000 kr.
I 2021: 145.000 kr.
I 2022: 217.000 kr.
I 2023 og fremover: 288.000 kr.
Et flertal i Økonomiudvalget besluttede den 25. februar 2022, pkt. 9 at imødekomme det ansøgte tilskud i 2020, 2021 og 2022. Tilskuddet genvurderes i løbet af 2022. Udgiften afholdes indenfor Økonomiudvalgets samlede ramme.
Nærværende ansøgning om driftstilskud er alene gældende for 2023, grundet projektets status.
Det var i forbindelse med ansøgningen i 2020 den forventede tidsplan, at stueplanet vil være renoveret 2020, mens 1. salen ville være færdigrenoveret og åbnet i slutningen af 2021.
Baggrund
Ringkøbing Udviklingsforum startede i 2018 et arbejde med at skabe aktiviteter i
stationsbygningen i Ringkøbing på baggrund af en henvendelse fra DSB Ejendomme. På
baggrund af en borgerinddragelse, besluttede styregruppen med kommunal repræsentation, at der skulle arbejdes videre med det formål, at stationen fremover skal anvendes til et ungdomshus, en café, der drives som en socioøkonomisk virksomhed samt fortsat ventesal for rejsende med tog og bus.
En arbejdsgruppe har arbejdede efterfølgende med at realisere projektet. Arbejdsgruppen præsenterede projektet for byrådet på dets møde den 20. august 2019.
Ringkøbing Stationsbygning indgår i Helhedsplan Ringkøbing 2050, der blev udarbejdet i 2017
gennem en stor borgerinddragelsesproces, og som blev godkendt af byrådet den 12. december
2017, pkt. 9.
Etableringen af et ungdomshus er også en indsats i ungepolitikken, der blev godkendt af byrådet den 23. april 2019, pkt. 9, og er nævnt i den efterfølgende handlingsplan, godkendt af
Økonomiudvalget den 17. december 2017, pkt. 7, hvori det fremgår, at "Ringkøbing-Skjern
Kommune arbejder for at afklare, om stationsbygningen i Ringkøbing kan blive til et
ungdomshus."
Status på projektet
Ansøger oplyser, at:
"I henhold til den først udarbejdede tidsplan for projektet, var det vores forventning, at vi kunne tage Ungdomshuset i brug i begyndelsen af 2021. Det ville således tage et lille år, at ombygge stationen.
Det har siden vist sig, at vi støder på rigtig mange vanskeligheder, hvorfor denne tidsplan slet ikke kunne holde.
Forudsætningen for at kunne realisere projektet har været, at vi skulle indhente følgende godkendelser:
- Brandmyndighedsgodkendelse
- ·§ 8 tilladelse (jordforurening) herunder miljøundersøgelse
- Tilslutningstilladelse til fedtudskiller
- Zonetilladelse
- Byggesagsbehandling
- Godkendelse hos Slots- og Kulturstyrelsen (fredet bygning)
- Godkendelse hos Realdania (tilskudsgiver)
- Godkendelse hos DSB (bygningsejer)
Kommunale myndighedsgodkendelser herunder brandmyndigheden
D. 1.2. 2022 modtog vi en starterklæring fra Brandmyndigheden på det fremsendte projekt.
D. 2.2. 2022 modtog vi en landzonetilladelse under forudsætning af godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen vedr. den fredede bygning.
D. 1.4. 2022 modtog vi tilladelse efter Jordforureningslovens §8
D. 17.5. 2022 har bygningsmyndigheden meddelt os, at vi ville kunne få en byggetilladelse, når der forelå en godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen
D. 14.6. 2022 modtog vi endelig godkendelse til tilslutning til fedtudskilleren
Slots- og Kulturstyrelsen
Vi har haft mødet med Slots- og Kulturstyrelsen d. 19.8. 2019, 8.4. 2021, 15.6. 2022 (digitalt møde) og 26.9. 2022. Herudover har der været megen korrespondance og telefonmøder med styrelsen. Et af problemerne har været, at de ikke kunne godkende den flugtvej (ekstra trappe fra 1. sal til stuen), som vi havde fået brandmyndighedens godkendelse til.
Efter drøftelser med styrelsen om denne problemstilling endte det med, at styrelsen stillede en arkitekt fra NB Tegnestuen til rådighed, som kunne bistå os med at finde en løsning på flugtvejen, som kunne accepteres af styrelsen. Der har været møder med NB Tegnestuen, der har anvist en løsning, som vi kan acceptere. Der er nu indgået aftale med NB Tegnestuen om bistand til udarbejdelse af ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen. Styrelsen har en sagsbehandlingstid på 2-3 måneder, men der er en forventning om, at der vil kunne foreligge en godkendelse fra styrelsen inden årets udgang.
Realdania
Det er en forudsætning fra Realdania, at de skal godkende projektet som forudsætning for deres bevilling. Der har været dialog med Realdania, som således er bekendt med, hvorfor den oprindelige tidsplan ikke kan overholdes.
Vi kontakter Realdania, når projektet er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen.
DSB
DSB har været med hele vejen i projektet og støttet os meget. Formelt overtog vi stationsbygningen d. 21. august 2021. DSB har ligeledes støttet bestyrelsen i relationen til Slots- og Kulturstyrelsen og her bistået os i de forhandlinger, der har været.
DSB varetager rengøring af ventesal og toiletter i en overgangsperiode, men denne opgave overgår til Ringkøbing Station, når vi overtager bygningsdriften.
Ungdomshus
Ungdomsrådet har siden 2020 brugt den del af stationen, hvor der tidligere var billetsalg, som møde- og opholdsrum for de unge. Selvom stationen ikke er ombygget endnu, har det heldigvis været muligt for de unge at bruge dette lokale. Det bruges til mødeaktivitet, arbejdsgrupper, arrangementer og andet ophold. Der er ca. 4-5 møder om måneden. Herudover er der indgået aftale med LGBT, som benytter lokalet som værested for deres unge mennesker. Ungdomsrådet ser dog meget frem til, at stationen bliver ombygget, så alle lokaler vil kunne bruges, og stationen dermed kan tages i brug som det samlingssted for unge mennesker, det fra starten har være tiltænkt som.
Café
I drøftelserne med Slots- og Kulturstyrelsen har det været drøftet, hvorvidt det var muligt at igangsætte ombygningen af den af stationen, der skal rumme den fremtidige Café. Under visse forudsætninger, som vi forventer at kunne opfylde, vil det være muligt at igangsætte ombygningen af denne del af stationen i begyndelsen af 2023. Vi har derfor igangsat forhandlingerne med Erhvervsskolen Vestjylland om vilkår m.v. omkring indgåelse af en aftale med dem. Formålet er, at EV etablerer en socioøkonomisk virksomhed, der skal varetager driften af Caféen. Der vil i givet blive oprettet praktikpladser til nogle af skolens elever i Caféen."
Tidsplan
Ansøger oplyser, at:
"Det påregnes, at de endelige myndighedsgodkendelser for igangsættelse af ombygningen er i hus omkring årsskiftet 2022-/23. Herefter skal projektet drøftes med Realdania.
Der skal udarbejdes udbudsmateriale og indhentes tilbud på gennemførelse af ombygningen. Selve ombygningen forventes at vare ca. ½ år. Det skulle derfor være muligt at få nyindrettet stationsbygningen til Ungdomshus, Café og ventesal inden udgangen af 2023. Vi er meget opmærksomme på, at vi tidligere har haft forventninger til en hurtigere ibrugtagning. Der er dog givet tilsagn fra forskellige myndigheder, som giver os et grundlag for at tro på ovenstående tidsplan."
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiAnsøger oplyser:
"Drift
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at fremkomme med et mere retvisende budget end det, der blev fremsendt til kommunen i forbindelse med ansøgningen i februar 2020. Det skyldes, at det som anført ovenfor fortsat ikke har været muligt at igangsætte selve ombygningen. Lokalerne anvendes derfor fortsat som ovenfor anført i den stand, de for nuværende er i. Det har derfor heller ikke været muligt at tage stationen fuldt ud i brug til det, der er det endelige formål med bygningen nemlig som fuldt udbygget ungdomshus og Café. Når ombygningen er gennemført, vil det være muligt at fastlægge de fremtidige driftsomkostninger for Ringkøbing Station.
På denne baggrund skal der derfor søges om en forlængelse af driftstilskud til Ringkøbing Station for 2023 med 288.000 kr. Bestyrelsen vil herefter i slutningen af 2023 vende tilbage med en fornyet ansøgning om driftstilskud baseret på et mere sikkert grundlag for driften af Ringkøbing Station.
Anlæg
Der er udarbejdet et projekt, hvor rådgiver, arkitekt Bo Christensen, har skitseret en ombygning af stationen, så den vil være velegnet til formålet. Dette projekt er anslået til 5 mio kr. Det påregnes, at midlerne hertil skaffes gennem fondsmidler m.v. Der er søgt og givet en positiv tilkendegivelse fra en lokal fond på 1,6 mio. kr. Herudover indgår der i den vedlagte lejekontrakt med DSB, at de vil bidrage med 600.000 kr. til ombygningen.
Der er siden fremsendelse af ansøgningen i februar 2020 bevilget 1 mill. kr. i tilskud til ombygningen fra Realdania, Underværker. Ligeledes har Ringkøbing-Skjern byråd godkendt en kommunegaranti for optagelse af lån i Kommunekredit på 1,15 mill. kr. til ombygningen. Endelig er der fra DSB givet tilsagn om yderligere 400.000 kr. til ombygningen af de offentlige toiletter i stationsbygningen.
Der er således i alt fremskaffet 4,75 mill. kr. til ombygningen. Da der må påregnes prisstigninger i forhold til det oprindelige anlægsbudget, vil der fortsat blive søgt nye fondsmidler til projektet. På denne baggrund er arbejdet med at få igangsat ombygningen yderligere intensiveret."
Økonomi, Viden & Strategi, oplyser, at ansøgningen om tilskud på 288.000 kr. i 2023 vil kunne finansieres af kontoen for konsulentbistand, hvor budgettet for 2023 udgør 694.000 kr. Efter afholdelse af tilskuddet til Ringkøbing Station vil restbudgettet udgøre 406.000 kr. for 2023.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter ansøgningen og tilkendegiver evt. vilje til
imødekomme ansøgningen.
- Ansøgning til Ringkøbing-Skjern Kommune-nov 2022
- Bevillingsbrev_52. Nyt centrum for ungdomskulturen PRJ-2020-00308_nkh
- Økonomiudvalget 25-02-2020 Ansøgning om driftstilskud til Ringkøbing Stationsbygning
Et flertal i Økonomiudvalget godkendte at imødekomme ansøgningen med 288.000 kr. i 2023 med den angivne finansiering. Kristian Andersen stemte imod.
Kopier link til punktet - Print
8: Driftstilskud til Midtjyllands Lufthavn
Sagsnr: 17-027331
SagsfremstillingPå baggrund af aktuelle likviditetsudfordringer i Midtjyllands Lufthavn A.m.b.a. har lufthavnens bestyrelse anmodet ejerkommunerne om et ekstraordinært driftstilskud i 2022 på 6 mio. kr. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel heraf udgør 439.200 kr.
Udvalget bedes således tage stilling til, om man ønsker at indstille til Økonomiudvalget og til viderebehandling i byrådet, at Ringkøbing-Skjern Kommune bevilger et ekstraordinært driftstilskud på 439.200 kr. til Midtjyllands Lufthavn.
Baggrund
Midtjyllands Lufthavn drives som et fælleskommunalt selskab (A.m.b.a.) mellem kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer og Viborg.
Kommunerne har tidligere i årene 2016-2021 bevilget kapitalindskud på samlet set 6 mio. kr. årligt ligesom lufthavnen særskilt har anmodet om tilskud på i alt 7 mio. kr. for hvert af årene 2022 og 2023.
Midtjyllands Lufthavn har nu anmodet om, at ejerkommunerne i 2022 yder et ekstraordinært driftstilskud på i alt 6 mio. kr.
I tilknytning til ansøgningen er modtaget et likviditetsbudget, hvoraf fremgår at der ultimo oktober forventes et akkumuleret driftsunderskud for året svarende til det ekstraordinære driftstilskud.
Lovgrundlag og juridisk vurderingI henhold til den såkaldte gruppefritagelsesforordning kan der lovligt ydes såvel anlægs- som driftsstøtte til en regional lufthavn som Midtjyllands lufthavn.
Dette fremgår også af det notat, som advokatfirmaet Horten udarbejdede i forbindelse med spørgsmålet om udlodning af kommunernes kapitaltilskud for 2020 (vedlagt som bilag). I afsnit 1.2 fremgår således:
”Der kan gives anlægsstøtte til nødvendige investeringsomkostninger, eksempelvis efter kriterierne i gruppefritagelsesforordningen. Der kan som hovedregel alene gives driftsstøtte, hvis det sker til dækning af et driftsunderskud. Driftsstøtte, som er større end driftsunderskuddet, skal kræves tilbagebetalt af den myndighed, som har givet støtten.”
Horten har ligeledes i forbindelse med den tidligere sag gjort opmærksom på, at hvis et tilskud blev ydet med henblik på at dække et driftsunderskud var det deres anbefaling, at tilskuddet blev givet som et driftstilskud – og ikke som et kapitalindskud.
ØkonomiRingkøbing-Skjern Kommune har allerede nu afsat 512,000 kr. i 2022 og 512.000 kr. i 2023 som kapitalindskud i Midtjyllands Lufthavn. Med denne sag foreslås afsat yderligere 439.000 kr. i 2022.
Fordelingen af indskuddet tager udgangspunkt i den hidtil anvendte fordelingsnøgle, hvor tilskuddet fordeles mellem kommunerne i forhold til deres ejerandel, men dog således at det beløb som Viborg Kommune og Herning Kommune samlet set skal betale i henhold til fordelingsnøglen fordeles med halvdelen til hver af disse to kommuner jf. nedenfor.
Der er 325.000 kr. i udisponerede midler fra den nu nedlagte åbne vækstpulje. De sidste 114.000 kr. kan tages fra vækstpuljen for erhverv og arbejdskraft, hvor der aktuelt er 1,5 mio. kr. i udisponerede midler. EffektvurderingAktuelt flyves der ikke til og fra Københavns Lufthavn fra Billund Lufthavn. Ved en eventuel lukning af Midtjyllands Lufthavn vil der således ikke være en flyrute til København fra Midtjylland. Det skal understreges, at over 90 pct. af passagererne på den nuværende rute mellem Midtjyllands Lufthavn og København Lufthavn er erhvervsrejsende. På den baggrund kan et ekstraordinært driftstilskud til lufthavnen også ses som en hjælp til det Midtjyske erhvervsliv.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftrådet drøfter, om udvalget indstiller til Økonomiudvalget og til videre behandling i byrådet,
- at Ringkøbing-Skjern Kommune, under forudsætning af de øvrige ejerkommuners godkendelse, bevilger i alt 439.200 kr. som driftstilskud til Midtjyllands Lufthavn.
- at 325.000 kr. af bevillingen finansieres af den nedlagte åbne vækstpulje, samt at den resterende del af beløbet finansieres af vækstpuljen for erhverv og arbejdskraft.
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Irvin Christensen undlod at stemme.
Fraværende: Jesper Lærke. BilagBeslutning
Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Kristian Andersen og Niels Ramussen stemte imod.
Lennart Qvist stemte for anbefalingen, men ønsker, at Ringkøbing-Skjern Kommune påbegynder en proces med at afvikle sin ejerdel af lufthavnen.
Kopier link til punktet - Print
9LUKKET PUNKT: Valg af revision fra og med regnskab 2023
Sagsnr: 22-022133
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
10LUKKET PUNKT: Planlægning
Sagsnr: 22-027034
BeslutningØkonomiudvalget besluttede, at der skal arbejdes videre med nye lokaler til Tandplejen i Skjern.
Der fremlægges forskellige scenarier til placering med henblik på beslutning herom.
Kopier link til punktet - Print
11LUKKET PUNKT: Ejendomssag
Sagsnr: 22-006680
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt vedr. pkt. 1, 2, 3, 5, 6 og 7. Vedr. pkt. 4 anbefales det, at Borgmesteren bemyndiges til afklare model for udarbejdelse af lokalplan.
Kopier link til punktet - Print
12LUKKET PUNKT: Godkendelse af salgsbetingelser og priser for erhvervsjord og boliggrunde i 2023
Sagsnr: 22-019037
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den ændring, at Violhaven 4, Ringkøbing udbydes til 400 kr. m2.
Kopier link til punktet - Print
13: Gensidig orientering
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningOrientering fandt sted.
Fraværende- Søren Elbæk ()