Referat: 8. november 2022 kl. 08:00
Deltagere
- Hans Østergaard
- Jens Jacob Østergaard
- Jakob Agerbo
- Kristian Andersen
- Niels Rasmussen
- Lennart Qvist
- Søren Elbæk
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Tarm Idrætscenter - ansøgning om kommunegaranti for optagelse af kassekredit
- Planstrategi 2023 - opsamling fra byrådets temamøde d. 22. september 2022
- Frigivelse af statslige midler til varmeplanlægning
- Godkendelse af Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære
- Opfølgning på planlægning for et område til centerformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig
- Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål (biogasanlæg med relaterede erhverv) ved Novej, Ringkøbing
- Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til blandet bolig og erhvervsformål ved Kirkebyvej, Stauning
- Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til centerformål ved Møllegade, Skjern.
- Udkast til regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke
- Rammeaftalen for ny tilskudsmodel for selvejende haller
- Indeklimaprojekter på Stauning Skole og Vorgod-Barde Skole
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Kopier link til punktet - Print
2: Tarm Idrætscenter - ansøgning om kommunegaranti for optagelse af kassekredit
Sagsnr: 22-023903
SagsfremstillingTarm Idrætscenter søger om godkendelse af kommunegaranti til optagelse af kassekredit startende med en max på 1,5 mio. kr. stigende til max 3,5 mio. kr. i afdragstiden 2022-2031.
Tarm Idrætscenter har de seneste år afdraget meget på et Nykreditlån på oprindeligt ca. 16 mio. kr. for at blive klar til en tiltrængt renovering af svømmehallen i 2026/2027.
Dette har påvirket likviditeten, således at Idrætscentret nu har behov for tilvejebringelse af yderligere likviditet frem til Nykreditlånet er færdig afdraget.
Tarm Idrætscenter har fået tilbud om at forlænge Nykreditlånet til 10 eller 20 år med ændring af den faste rente fra 0,59% til en variabel rente, der er væsentligt højere. Idrætscentret har ikke ønsket at gøre brug af dette tilbud.
Et andet tilbud går på oprettelse af en kassekredit startende med max. 1,5 million stigende til max. 3,5 million i løbetiden. Denne løsning betyder, at det nuværende (billigere) Nykreditlån kan afvikles på normal vis.
Tilbuddet på oprettelse af kassekreditten forudsætter en kommunegaranti.
I forbindelse med optagelsen af Nykredit-lånet på i alt ca. 16,0 mio. kr. i 2006 afgav gl. Egvad kommune garanti overfor Nykredit for betaling af 5,4 mio. kr. af det pågældende lån. Restgælden på dette lån udgør pt. 4,7 mio. kr. Lånet afdrages med ca. 1 mio. kr. årligt og udløber i 2027.
På den baggrund ansøger Tarm Idrætscenter derfor om godkendelse af, at kommunens nuværende garantistillelse på 5,4 mio. kr. kan forlænges til udløbet af 2031. Dette foreslås praktiseret således, at den del af garantien på 5,4 mio. kr., der løbende bliver ledig, efterhånden som restgælden på Nykredit-lånet bliver mindre, kan overføres som finansiering af garantistillelsen vedrørende den påtænkte kassekredit.
Kommunens garantistillelse kan dog aldrig blive større end de oprindeligt garanterede 5,4 mio. kr., ligesom garantien vedrørende kassekreditten aldrig vil kunne overstige den skitserede trækningsret på max. 3,5 mio. kr.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Lånebekendtgørelsen.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at den nuværende kommunegaranti på 5,4 mio. kr. ikke vil blive forhøjet på grund af nuværende restbeløb på lånet og de fremtidige lån og afdrag på Nykreditlånet og kassekreditten. Der er tale om en forlængelse af den nuværende garanti indtil udgangen af 2031.
I relation til bestemmelserne i Lånebekendtgørelsen til der dog være tale om en "ny" kommunegaranti. Dette betyder, at der fra 2027, hvor den oprindelige garanti udløber, vil skulle ske deponering af et beløb, svarende til kommunens garantistillelse vedrørende trækningsretten ved den ny-etablerede kassekredit.
EffektvurderingEn godkendelse af en kassekredit på max. 3,5 mio. kr. vil betyde mulighed for en likviditetsmæssig forbedring for Tarm Idrætscenter, men også en forlængelse af deres samlede gæld.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Byrådet med indstilling om
- at Tarm Idrætscenter kan optage en kassekredit jf. tilbuddet med godkendelse af kommunegaranti til udgangen af 2031.
- at kommunens garantistillelse højst kan udgøre et beløb svarende til forskellen mellem den oprindelige garantistillelse på 5,4 mio. kr. og den til enhver tid opgjorte restgæld på det oprindelige lån i Nykredit.
- at kommunen i 2027 foretager deponering af et beløb på 3,5 mio. kr., svarende den garanterede trækningsret på kassekreditten - jfr. Lånebekendtgørelsens bestemmelser.
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
3: Planstrategi 2023 - opsamling fra byrådets temamøde d. 22. september 2022
Sagsnr: 22-005745
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er en godkendelse af opsamlingen fra temamødet i byrådet den 22. september 2022 om Planstrategi 2023. Herunder en godkendelse af, at opsamlingen fremsendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
De formelle krav
Planstrategien er byrådets strategi for den fysiske udvikling af kommunen. Den kommende Planstrategi 2023 tager udgangspunkt i visionen og retningerne fra udviklingsstrategien. I Planstrategien præsenteres de strategiske temaer, der skal danne grundlag for den kommende kommuneplanrevision. Planstrategien er en lovbunden opgave, og strategien skal være offentliggjort inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode.
Opsamling fra byrådets temamøde den 22. september 2022
På temamødet drøftede byrådet følgende emner:
Fremtidens boligmosaik
Fremtidens erhvervspalette
Fremtidens detailhandel
Energianlæg i det åbne land
Se bilag med opsamlingen fra temamødet.
På temamødet blev der orienteret om processen med udpegningen af udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen.
Processen
Formålet med at fremsende opsamlingen til Teknik- og miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet er at få godkendt de overordnede retninger, så rammen er sat for Planstrategi 2023.
Den videre proces indeholder et ambassadørgruppemøde. Planstrategi 2023 fremlægges til beslutning i byrådet i februar 2023 – således den kan offentliggøres.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven
ØkonomiIngen bemærkninger
EffektvurderingPlanstrategi 2023 understøtter visionen og sætter retning for kommunens fysiske udvikling.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender:
- Opsamlingen fra Planstrategi 2023 temamødet den 22. september. Se bilag.
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022
Teknik- og Miljøudvalget afgav signaler til det videre arbejde og anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jørgen Byskov.BilagBeslutning
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den ændring, at det sidste afsnit ændres til "Der skal udarbejdes en model for, hvordan borgerinddragelse, lokal opbakning og lokalt ejerskab forstås og hænger sammen. Der er nedsat en gruppe under Klimarådet, som arbejder med lokalt ejerskab i VE-projekter".
Kopier link til punktet - Print
4: Frigivelse af statslige midler til varmeplanlægning
Sagsnr: 22-019088
SagsfremstillingRegeringen har givet alle landets kommuner opgaven, at alle borgere, der har olie- eller gasfyr, skal have besked om de får muligheden for at få fjernvarme som varmeforsyning. Denne besked skal sendes ud som brev til de pågældende borgere inden udgangen af 2022.
- Fremskyndet varmeplanlægning og projektgodkendelse
- Etablering af lokale koordinationsfora
- Understøtning og udvikling af mindre, fælles varmeforsyningsprojekter
Ringkøbing-Skjern kommunes andel af de 125 mio. kr. udgør 1,2 mio. kr., som nu søges tilført Land, By og Kultur til udførelse af opgaven.
Lovgrundlag og juridisk vurderingDer forventes at træde et cirkulære i kraft den 24. oktober 2022, der skal danne lovmæssigt grundlag for de tildelte midler.
Økonomi
Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at kommunens andel på 1,2 mio. kr. af de 125 mio. kr. udbetales til kommunen i forbindelse med midtvejsreguleringen af bloktilskuddet i 2022.
EffektvurderingDe tilførte midler skal hjælpe kommunen i arbejdet med udfasning af ole- og gasfyr.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om at give en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. til Økonomiudvalget finansieret af bloktilskuddet.
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jørgen Byskov.
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
5: Godkendelse af Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære
Sagsnr: 21-010538
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er en godkendelse af Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære.
Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære er udviklet gennem en samskabende og nærværende proces, der har udviklet en visionær og robust helhedsplan for området. Planen er blevet til i samarbejde mellem en række forskellige aktører, som blandt andet tæller områdets skoler, erhvervsdrivende, foreninger og klubber samt borgere i alle aldre. Her har en gruppe af lokale ambassadører og lokale nøgleaktører haft en central plads i udviklingsarbejdet i samråd med flere relevante fagpersoner fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
Dette tværgående samarbejde igennem hele processen er med til at gøre helhedsplanen kvalificeret og realiserbar med et stort lokalt ejerskab.
”Genklang ved Skjern Å Delta” er titlen for helhedsplanen og en fælles langsigtet vision.
Den fælles vision og seks udvalgte strategiske temaer sætter retningen for at skabe synergier og sammenhænge henover åen. Derudover er begge byer bearbejdet gennem en række temaer som bosætning, grønne strukturer, stier og forbindelser samt erhvervsudvikling med flere. Endvidere er der sat særligt fokus på bymidterne i de to byer med forslag til nogle konkrete indsatsområder. Alt i alt rummer planen en række forskellige delprojekter, hvor nogle tiltag kan iværksættes her og nu, mens andre projekter rækker længere ud i fremtiden.
Det fælles visionære
De seks strategiske temaer omhandler emner, der kan sættes fokus på i den fremtidige planlægning, i forhold til at området kan udvikle sig i retning af den fælles vision.
Temaerne er følgende:
- Mere vand
Der skal mere vand i deltaet. Vandet skal være mere synligt og være med til at skabe en mere aktiv rolle både for borgerne i området og for besøgende udefra.
Konkret peger planen på etablering af nye søer og flere vådområder, så vandet kommer tættere på byerne og samtidig kommer byerne tættere på naturens herlighedsværdier.
- Bedre adgang
Naturen i området er storslået, og der ligger et stort potentiale i af skabe endnu bedre adgang til naturen med flere stier og forbindelser. Konkret peger planen på en bedre kobling mellem deltaet og de blå og grønne korridorer, der løber igennem bymidterne.
- Særlige steder
Planen peger på et nyt ankomstpunkt til deltaet ved A11 – Porten til deltaet, som en attraktion og et kunstværk i landskabet. Et knudepunkt der kan være med til at formidle områdets aktiviteter og muligheder til de mange turister, der passerer forbi ad A11.
- Natur i hverdagen
Deltaet og naturen skal gøres til en hverdagsbegivenhed for alle borgere – uanset alder.
De eksisterende pumpestationer foreslås blandet andet opgraderet til læringsstationer og velfungerende klasselokaler i landskabet.
- Flere træer
Ringvejene er byernes ansigt mod omverden og det første signal til både besøgende og byernes borgere. Konkret peger planen på en strategi for flere træer dels langs ringvejene dels i bymidterne.
- På landkortet
Naturbaseret turisme og outdoor aktiviteter skal være med til at sætte Skjern Å Delta på landkortet i udarbejdelsen af en fælles turismestrategi. Konkret peger planen på områder til arkitektoniske hytter af høj kvalitet, der kan være med til at tiltrække turister og besøgende, der ønsker at komme off grid og ud i den unikke natur.
Byerne og bymidter
Ud over den fælles vision er der arbejdet med byerne individuelt og i særdeleshed de to bymidter. Her er der fokuseret på byernes særlige potentialer for udvikling hen imod visionen.
Indsatsområderne i bymidterne er af meget forskellig karakter. Nogle rummer delprojekter, der er enkle og ukomplicerede, mens andre indsatsområder bygger på projekter, der kræver en langsigtet planlægning samt flere forskellige typer af partnerskaber.
Den videre proces
Efter en politisk godkendelse af helhedsplanen afholdes en Parat-Til-Start workshop for alle aktører. Her inviteres alle aktører til at indgå i nye relationer og partnerskab om at realisere helhedsplanens mange delprojekter. Arbejdsgrupper vil blive etableret og frivillige kræfter sættes i spil til at fortsætte udviklingen af Skjern og Tarm og den fælles vision.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiDer er ikke afsat midler i forhold til en realisering af helhedsplanens mange delprojekter eller en eventuel kommunal medfinansiering.
EffektvurderingDet tætte samarbejde, som kommunens medarbejdere fra forskellige afdelinger har haft med området, har givet nogle gode relationer og en forståelse for lokalområdet, som vil være særdeles givtige fremadrettet i en kommende fase med implementering og realisering.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- & Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære godkendes
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jørgen Byskov. BilagBeslutning
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
6: Opfølgning på planlægning for et område til centerformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig
Sagsnr: 21-019877
SagsfremstillingFormålet med denne sagsfremstilling er at følge op på Planklagenævnets afgørelse om at ophæve Rammelokalplan nr. 469 for et område til boligformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig samt at tage stilling om planlægningen for en dagligvarebutik i området skal genoptages.
Baggrund og historik
Der henvises til byrådets behandling af sagen den 18. august 2020, den 8. december 2020 samt den 14. juni 2022.
Baggrunden for den politiske behandling i 2020 var en anmodning om, at lokalplanlægningen for området Nyhavn øst for Søndervig skal give mulighed for opførelse af en dagligvarebutik på 1200 m2 på del af matrikel nummer 34bf Søgård Hgd., Nysogn.
De politiske behandlinger i 2020 resulterede i, at Byrådet besluttede, at planlægningen for "Nyhavn-området" skal give mulighed for en dagligvarebutik, og at planlægningen skulle gennemføres i to trin.
Afgørelsen fra Planklagenævnet
Trin 1 blev gennemført ved, at Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2021 vedtog rammelokalplan nr. 469 for et område til boliger. Lokalplanen er efterfølgende blevet påklaget. Planklagenævnet har den 8. juni 2022 truffet afgørelse og har ophævet rammelokalplanen, idet Planklagenævnet finder, at planen er vedtaget på et usagligt grundlag. Afgørelsen er vedlagt som bilag.
Planklagenævnets afgørelse betyder, at rammelokalplanen ikke længere gælder, hvormed den planlægningsmæssige status er, at arealet er beliggende i landzone, og ikke er omfattet af en lokalplan. Afgørelsen betyder endvidere, at der ikke længere er grundlag for at gennemføre planlægningens trin 2.
Planklagenævnet har imidlertid i afgørelsen bemærket, at det vil være muligt at gennemføre en planlægning for et område til centerformål i ét trin. Herved oplyser Planklagenævnet, at nævnet har en anden opfattelse af planlovens muligheder for at overføre til byzone, end den forståelse administrationen fremlagde for Byrådet i 2020 på baggrund af blandt andet dialog med Erhvervsstyrelsen (nu Bolig- og Planstyrelsen) samt ekstern juridisk rådgivning.
På baggrund af Planklagenævnets bemærkning i afgørelsen, er det nu administrationens vurdering, at området vil kunne overføres til byzone med centerformål ved et kommuneplantillæg og én lokalplan.
Der er redegjort nærmere for Planklagenævnets afgørelse og administrationens vurdering i vedlagte notat. Der henvises desuden til vedlagte eksterne juridiske vurdering Vurdering af betydning af afgørelse fra Planklagenævnet i forhold til fremtidig planlægning.
Udvidelse af bymidten
Ud over at overføre området til byzone, vil det være en forudsætning, at bymidten i Søndervig udvides til også at omfatte den ansøgte placering. Administrationen har i sagsfremstillingerne til den politiske behandling af sagen i 2020 vurderet herpå. Der henvises til administrationens tidligere vurderinger, hvoraf følgende fremgår:
Efter den gældende planlægning skal en ny dagligvarebutik i Søndervig placeres inden for afgrænsningen af bymidten (planlægningen åbner ikke mulighed for en dagligvarebutik i for eksempel ”Lalandia-området”).
Såfremt en del af Nyhavn får ændret zonestatus til byzone, skal den eksisterende bymidte i Søndervig by udvides til at omfatte den del af Nyhavn, hvor Byrådet eventuelt ønsker at planlægge for en dagligvarebutik.
Der skal redegøres for denne udvidelse, men det er administrationens umiddelbare skøn, at Nyhavn med stier til Holmsland Klitvej, en eventuel trafiksanering og forskønnelse af Holmsland Klitvej - vil der være argumenter som taler for, at bymidten kan udvides. Forudsætningen er dog som omtalt, at området har fået status byzone.
Samt:
Ud fra en planfaglig vurdering anbefaler administrationen, at nye dagligvarebutikker i Søndervig placeres indenfor den eksisterende bymidte, da placeringen vil understøtte synergi mellem butikkerne.
Administrationen gør opmærksom på, at der ikke for nuværende arbejdes på forskønnelse af Holmsland Klitvej.
På anmodning fra administrationen er der foretaget en ny ekstern juridisk vurdering af, hvorvidt det vil være i overensstemmelse med planlovens detailhandelsregler at foretage en udvidelse af bymidten i Søndervig med et område syd for Søndervig Landevej. Den juridiske vurdering underbygger administrationens vurdering fra 2020.
Der henvises til vedlagte eksterne juridiske vurdering Afgrænsning af bymidten i Søndervig.
Videre proces
Såfremt Byrådet vælger at genoptage planlægningen for en dagligvarebutik i Nyhavn, skal der gennemføres en ny foroffentlighedsfase med indkaldelse af idéer og forslag. Herefter kan der udarbejdes nye planforslag.
Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkret projekter.
Ingen bemærkninger
EffektvurderingEn ny dagligvarebutik i den eksisterende bymidte vil understøtte en større synergi mellem butikkerne.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til, om planlægningen for en dagligvarebutik syd for Søndervig Landevej, Søndervig, skal genoptages og oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at planlægningen for en dagligvarebutik syd for Søndervig Landevej, Søndervig, genoptages.
Rita Byskov og Jens Jacob Østergaard kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling men ønsker, at en dagligvarebutik skal placeres i den eksisterende bymidte.
Fraværende: Jørgen Byskov. Bilag- Afgørelse fra Planklagenævnet vedr. Rammelokalplan 469
- Notat - Opfølgning op Planklagenævnets afgørelse vedrørende rammelokalplan nr. 469.
- Juridisk vurdering af betydning af afgørelse fra Planklagenævnet ift. fremtidig planlægning
- Juridisk vurdering - Afgrænsning af bymidten i Søndervig
Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler, at planlægningen for en dagligvarebutik syd for Søndervig Landevej, Søndervig, ikke genoptages.
Kristian Andersen, Lennart Qvist og Niels Rasmussen anbefaler, at planlægningen for en dagligvarebutik syd for Søndervig Landevej, Søndervig, genoptages.
Kopier link til punktet - Print
7: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til teknisk formål (biogasanlæg med relaterede erhverv) ved Novej, Ringkøbing
Sagsnr: 22-021474
SagsfremstillingFormålet med dagsorden er en stillingtagen til, om planlægningen for et biogasanlæg med
relaterede erhverv ved Novej, Ringkøbing skal igangsættes.
Projektbeskrivelse
Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om at etablere et biogasanlæg ved Novej 16, Ringkøbing. Det ansøgte område er placeret i det åbne land cirka 2,5 km sydøst for No og cirka 4 kilometer øst for Ringkøbing. Se bilag 1 og 2 med lokalplanansøgning og projektbeskrivelse.
Projektområdet med vejadgang er markeret med rød streg. Potentielle områder til byformål 2021 er markeret med ternet signatur. Kommuneplanrammer: Øvrige områder.
Biogasanlæg
Ansøger oplyser, at biogasanlægget kan behandle cirka 650.000 tons biomasse pr. år eller cirka
1.781 tons biomasse pr. døgn. Det forventes, at anlægget vil producere cirka 25 millioner m³ metan pr. år. Den tilførte biomasse vil primært bestå af husdyrgødning (kvæg og svin), fast husdyrgødning (dybstrøelse og kyllingemøg), restprodukter fra landbruget samt industrielle produkter. Afgasset biomasse afsættes som plantenæringsstof på landsbrugsarealer i området.
Biomassen forventes at blive leveret af leverandører indenfor en radius af op til cirka 20 km fra biogasanlægget. Se bilag 3 med adresser på leverandører. Der er ifølge ansøger givet tilsagn om cirka 400.000 tons biomasse.
Det samlede projektområde er cirka 15 hektar. Bygninger og tanke som indgår i biogasanlægget, har en højde på op til cirka 30 meter, de højeste anlæg er de 4 reaktortanke mens skorstene til afkast kan etableres op til en højde på 40 meter.
Biogasanlægget forventes at ville bestå af følgende elementer:
- Læsse-/lossehal, administrationsbygning med teknikrum og mandskabsfaciliteter med videre
- 4 ind- og udleveringstanke, biomasse- og fiberhal, 10 substrattanke
- 4 reaktortanke og 12 eftergasningstanke
- Plansiloer og 9 pumpehuse
- Opgraderingsanlæg, brovægt, gasfakkel, kedelanlæg med videre.
En fyldestgørende beskrivelse af bioanlægget kan ses i projektbeskrivelsen, bilag 2.
Til sammenligning behandler et biogasanlæg ved Videbæk cirka 600.000 tons biomasse pr. år, mens naturbiogas Ejstrup har ansøgt om at behandle 1.1 millioner tons biomasse pr. år.
Ledningsanlæg
Den opgraderede biogas fra anlægget ledes til naturgasnettet via en cirka 3 km lang ledning til måle- og regulatorstationen ved Højmark.
Biogasrelaterede erhverv
Ansøger ønsker, at lokalplanen skal give mulighed for, at etablere eventuelle fremtidige biogasrelaterede erhverv inden for området. Erhvervet vil primært have tilknytning til biogasproduktion, udvidelse af basisproduktion eller Power2X. Dette kan blandt andet omfatte andre teknologier eller erhverv med hensyn til:
- Foderprotein fra græs
- Slambehandling
- Pyrolyse
- CO2 opsamling
Planforhold
Projektområdet er beliggende i det åbne land, og hovedparten ligger inden for kommuneplanramme 00ta072 til vindmøller. Gennemførelse af projektet kræver udarbejdelse af et nyt kommuneplantillæg, der giver mulighed for biogasanlæg med tilknyttende erhverv. Gennemførelse af projektet kræver også udarbejdelse af en lokalplan, der udlægger området til teknisk formål (biogasanlæg) med tilknyttende erhverv.
Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere planlagt for biogasanlæg i det åbne land med
begrundelse i anlæggets tilknytning til det omkringliggende biomasseopland. Hvorvidt det er muligt efter planloven, at planlægge for de tilknyttede erhverv til biogasanlægget i åbne land, skal afklares nærmere med Bolig- og Planstyrelsen.
Miljøklasse:
Det er administrationens vurdering, at det ansøgte anlæg er en virksomhed i miljøklasse 7. For at
forebygge miljøproblemer ved nærliggende naboer, skal der, i forbindelse med planlægningen,
udlægges en konsekvenszone på 500 meter.
Naboer
Der er 5 boliger inden for 500 meter af projektområdet. Ansøger har indgået aftaler med alle beboelser, enten om opkøb af ejendommen eller at de bliver boende mod kompensation.
I planlægningen skal der være fokus på de omkringliggende naboer og lokalområdet. Ansøger skal kunne dokumentere, at gældende støj- og lugtgrænser kan overholdes.
Trafik og vejforhold
Vejadgang til projektområdet forventes at ville ske via udvidelse af eksisterende grusvej ved Novej 16, som også er udlagt til solcelleprojektet i Nørhede-Hjortmose. Etablering af anlægget vil medføre mere tung trafik på vejene omkring anlægget. Ansøger vurderer, at den gennemsnitlige daglige kørsel er cirka 86 transporter til og fra anlægget pr. dag ved 300 arbejdsdage pr. år. Transporten vil i hovedtræk foregå i hverdagstimerne, dog vil der være periodevist flere transporter hen over forår, sommer og sensommer.
Ansøger vurderer, at hovedfærdselsårene vil være Herningvej (rute 15), Røgindvej, Holstebrovej (rute 28) samt Novej. Herudover vil der være øget trafik på de mindre veje hvor biomassen kommer fra. Der er udarbejdet trafiktællinger på Novej i marts 2022. Trafiktællingen viser, at årsdøgn trafikken for tung trafik på hverdage er 462 køretøjer. Transport af biomasse til og fra anlægget vil medføre ekstra trafik på 172 lastbiler pr. dag på Novej. Se bilag 4 om trafik- og vejforhold. Det vurderes, at projektet vil medføre en øget tung trafik gennem No by og potentielt også andre byer.
Byudviklingsmuligheder for No og Ringkøbing
I helhedsplanlægningen for Ringkøbing tænkes byudviklingen blandt andet i retning af No. Se kortet fra helhedsplanen nedenfor, hvor det fremgår, at byudviklingen går i retning fra Ringkøbing mod No. Desuden er der ønsker fra No by om at få udarbejdet en helhedsplan. I den forbindelse har det været foreslået, at der laves en samlet plan for udviklingen af No samt området mellem No og Ringkøbing. Novej gennemskærer No by og kan virke som en barriere for en udvikling mellem No og Ringkøbing. Et biogasanlæg ved Novej vil øge trafikken gennem No, og derved forstærke denne barrierevirkning.
Attraktiviteten af fremtidige bolig- og erhvervsområder mellem Ringkøbing og No kan muligvis blive påvirket af den øgede trafik gennem byen.
Kort fra helhedsplan Ringkøbing. Illustration af visionen for Ringkøbing 2050.
Landskab
Administrationen har udarbejdet en landskabsvurdering af projektområdet. Landskabsvurderingen er vedlagt som bilag 5.
Projektområdet ligger i Ringkøbing Landsbrugslandskab, der i projektområdet er domineret af en del beplantningsbælter og tekniske anlæg. Ifølge Kommuneplanens retningslinjer kan tekniske anlæg etableres, såfremt de i videst muligt omfang skjules af beplantning.
Administrationen vurderer, at placeringen ved Novej 16 er egnet til indpasning af et stort anlæg. Af hensyn til at afskærme biogasanlægget visuelt anbefales det, at der bliver stillet krav om afskærmende beplantning umiddelbart rundt om biogasanlægget, samt at eksisterende beplantningshegn inde i området bevares i det omfang, det er muligt. Det bør desuden tilstræbes at bevare eksisterende beplantningshegn i nærområdet.
Risikovirksomhed:
Biogasanlægget vil få et oplag af biogas på mere end 10 ton gas, hvorfor anlægget vil være
omfattet af risikobekendtgørelsen. Der skal udarbejdes et sikkerhedsdokument, hvor alle
væsentlige risici gennemgås.
En risikovirksomhed skal overfor myndighederne dokumentere, at den har gennemgået
virksomhedens drift og indretning for at identificere, hvor der kan ske større uheld med farlige
stoffer. Dette er med henblik på at sikre mod uheld.
Miljø
Der skal gennemføres en miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan samt en
miljøkonsekvensvurdering af det ansøgte projekt. Der skal også udarbejdes en miljøgodkendelse
for anlægget.
Administrationens vurdering
Administrations vurdering af fordele og ulemper fremgår af bilag 6.
Hvis biogasanlægget og de relaterede erhverv bliver etableret inden for projektområdet, vil
området få karakter af et industriområde i det åbne land. Det er derfor administrationens vurdering, at anlægget vil medføre en række miljøpåvirkninger af det omkringliggende område, miljø og landskab. De transporter, der skal til og fra anlægget hver dag, vil medføre en belastning af vejnettet, herunder i og omkring No by, samt medføre støjgener.
Novej gennemskærer No by og kan virke som en barriere for en udvikling mellem No og Ringkøbing. Et biogasanlæg ved Novej vil øge trafikken gennem No, og derved forstærke denne barrierevirkning. Attraktiviteten af fremtidige bolig- og erhvervsområder mellem Ringkøbing og No kan muligvis blive påvirket af den øgede trafik gennem byen.
Projektet vil understøtte den grønne omstilling samt kommunens energistrategi. Det er administrationens vurdering, at der skal planlægges for at skabe plads til anlæg af denne type i Kommunen.
Det ansøgte projektområde er som udgangspunkt velegnet til et biogasanlæg i kraft at placeringen,
som er i tilknytning til gode infrastrukturforhold og områdets store biomassepotentiale.
Det vurderes, at landskabet vil kunne rumme et biogasanlæg på denne placering.
Administrationen anbefaler, at planlægningen igangsættes med en foroffentlighedsfase og følgende undersøgelser/analyser igangsættes:
- At der redegøres for om biogasanlægget kan overholde gældende støj- og lugtkrav med videre ved naboer
- At omfanget af kørsel og kørselsveje belyses
- At påvirkning af lokalområdet belyses
- At byudviklingsmulighederne for Ringkøbing og No belyses nærmere
- At der indledes en dialog med Bolig- og Planstyrelsen i forhold til planlægning af biogasrelaterede erhverv i det åbne land
Der henvises til, at økonomiudvalget den 26. april 2022 besluttede at igangsætte planlægningen med en foroffentlighedsfase for et biogasanlæg mellem Hee og Tim ved Holstebrovej/Hvingelvej. Administrationen gør opmærksom på, at der kun er cirka 9 kilometer mellem de to projekter.
Proces og forudsætning for igangsætning af planlægningen
Administrationen anbefaler, at der tages stilling til igangsætning af planlægningen i to etaper. Nærværende dagsorden er den indledende igangsætning.Når ovenstående undersøgelser/analyser er foretaget og foroffentlighedsfasen gennemført, fremlægges resultaterne af undersøgelserne/analyserne samt alle indkomne bemærkninger til politisk stillingtagen igen, om hvorvidt planlægningen skal fortsætte. Lovgrundlag og juridisk vurdering
Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Lov om miljøbeskyttelse
Risikobekendtgørelsen
Administrationen vurderer, at projektet med gennemsnitlig 172 ekstra lastbiler dagligt på Novej, medfører behov for kanaliseringsanlæg på Novej ved overkørslen ind til projektområdet. Det vurderes, at der via Vejloven kan pålægges ansøger krav om at etablere et kanaliseringsanlæg på Novej.
EffektvurderingRealisering af planen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes nye klimapolitik.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget
godkender,
- At planlægningen igangsættes med en foroffentlighedsfase samt at ovennævnte indledende undersøgelser/analyser gennemføres
- At ansøger opfordres til at afholde et borgermøde i foroffentlighedsfasen
- At bemærkninger fra debatfasen samt resultaterne fra de indledende undersøgelser/analyser forelægges til politisk behandling med henblik på stillingtagen til om planlægningen skal fortsætte
- At planlægningen igangsættes for ansøgers egen regning og risiko
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den skærpelse, at ansøger skal afholde et borgermøde i foroffentlighedsfasen.
Fraværende: Jørgen Byskov. Bilag
- Bilag 1. Ansøgning
- Bilag 2. Projektbeskrivelse
- Bilag 3. Kort med leverandører
- Bilag 4. Trafik og vejforhold
- Bilag 5. Landskabsvurdering
- Bilag 6. Fordele og ulemper
Økonomiudvalget godkendte Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling.
Kopier link til punktet - Print
8: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til blandet bolig og erhvervsformål ved Kirkebyvej, Stauning
Sagsnr: 22-000648
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er en politisk stillingtagen til et ansøgt projekt, om planlægningen for et område på Kirkebyvej 44, Stauning til udvidelse af en eksisterende erhvervsvirksomhed.
Administrationen har vurderet det fremsendte, og kan med baggrund i nedenstående ikke anbefale, at der igangsættes planlægning for det ansøgte.
Luftfoto. Udvidelse af rammeområde 43be001, Kirkebyvej 44, Stauning markeret med grøn. Eksisterende forhold, matrikel nr. 14c markeret med blå skravering og bygninger er markeret med hvid skravering.
Baggrund
Ansøger har en eksisterende VVS-virksomhed beliggende på området. Den eksisterende ejendom består af flere bygninger som en bolig, en værkstedsbygning, to lagerbygninger samt en garage. Det samlede bebyggede areal udgør et boligareal på 200 m² og et erhvervsareal på ca. 1.250 m², grundarealet er 3.968 m². Der ønskes udvidelse af virksomheden på 1000 m² nybyggeri til eksisterende VVS-virksomhed samt overdækket areal til flis.
Arealet fordrer en udvidelse af eksisterende rammeområde 43be001 til blandet bolig- og erhvervsformål og omfatter et areal på 2.666 m². Se vedlagte ansøgning.
Planforhold
Projektområdet ligger i landzone og er ikke kommuneplanrammelagt eller omfattet af en lokalplan. Det ansøgte kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg.
Boringsnært beskyttelsesområde – BNBO
I Kommuneplanens retningslinjer for beskyttelse af grundvand og drikkevand står anført, at der ikke må placeres nye aktiviteter eller anlæg, der udgør en risiko for forurening af grundvandet.
Boringsnære beskyttelsesområder udpeges af Miljøstyrelsen. I ”Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse” samt vejledningen står anført, at:
”Hvis en kommune vurderer at byudvikling generelt, herunder eksempelvis boliger, inden for BNBO udgør en øget fare for forurening af grundvandet, vil planlægningen være omfattet af forbuddet i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 3. pkt. Inden for BNBO behøver den forøgede fare for grundvandet ikke at være væsentlig for at være omfattet af forbuddet, som det er tilfældet inden for OSD og indvindingsoplande. Det gælder dog fortsat inden for OSD og indvindingsoplande, at også aktiviteter, som ikke er omfattet af listen over virksomheder og anlæg i bilag 1, kan være omfattet af forbuddet i bekendtgørelsen, hvis kommunen konkret vurderer dette”. Se bilag.
BNBO er udpeget af Staten som særligt sårbare områder tæt på indvindingsboringer til almene vandforsyninger. Ved en indvindingsboring dannes der undertryk og dermed en tragteffekt, når boringen pumper vand op, hvorfor transporttiden fra overfladen til indvindingsfilteret nede i boringen er kortere inden for BNBO end længere væk fra boringen.
Boringer ved Stauning Vandværk
Projektområdet ligger indenfor boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) til Stauning Vandværks indvindingsboringer. BNBO-området ved Stauning Vandværk er særligt sårbart, og kommunen bør være særligt opmærksom på, hvad der planlægges for som byggeri inden for disse områder.
Der er 3 boringer ved projektområdet og indvindes der på flere boringer samtidigt, vil den kumulative tragteffekt og undertryk være endnu større her, da boringerne ligger tæt, og BNBO’erne derfor overlapper. Se nedenstående kort.
I Stauning Vandværks tilfælde viser en kortlægning af grundvandsressourcen fra 2020 ydermere, at transporttiden fra overfladen til indvindingsfilteret tæt på boringerne (også udenfor BNBO) er mindre end 10 år. Se bilag, Stauning Vandværk - indvindingsopland.
Administrationen anbefaler med udgangspunkt i ovenstående, at projektområdet friholdes for planlægning og dermed byggeri for at beskytte grundvand og drikkevand i Stauning.
Luftfoto. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) ved projektområdet er markeret med rød skravering. Udvidelse af rammeområde 43be001, Kirkebyvej 44, Stauning er markeret med grøn.
Indvindingsopland
Projektområdet er beliggende inden for indvindingsoplande. I Kommuneplanens retningslinjer for beskyttelse af grundvand og drikkevand står anført, at arealanvendelse ikke må ændres til en mere grundvandstruende art.
I ”Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande…” står:
”… Kommunalbestyrelsen skal i kommuneplanlægningen friholde områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Se bilag.
Der stilles krav om, at for virksomheder hvor der er fare for forurening af grundvandet, udarbejdes en grundvandsredegørelse, som angiver en vurdering af konsekvenser for grundvandet for projektområdet.
Jordforurening
Der er på en del af projektområdet registreret jordforurening med olie og metal. Jordforurening kan have konsekvenser for grundvandet.
Miljøklasse
Den eksisterende virksomhed er omfattet af miljøklasse 2. Udvidelsen fastholdes i Miljøklasse 2, da området er centralt placeret i byen og beliggende i et område med boliger. Der kan fortsat være håndværksmæssig virksomhed som eksempelvis VVS-virksomhed indenfor området.
Administrationens vurdering
Administration vurderer, at det ikke kan anbefales at igangsætte planlægningen med nedenstående begrundelser:
- Området er registreret som BNBO. Det anbefales, at boringsnære beskyttelsesområder friholdes for udlæg af ny planlægning i henhold til bekendtgørelsen og medførte tragteffekt i nærheden til boringerne. Udvidelse af erhvervsbyggeri vil derfor ikke anbefales pga. Stauning Vandværk har 3 boringer og er derved mere sårbart for forurening af grundvandet.
- Området er beliggende inden for indvindingsoplande. Det vurderes, at udvidelse af rammeområdet, og dermed etablering af nyt erhvervsbyggeri, er grundvandstruende og bør friholdes for planlægning.
- Jordforureningen udgør en risiko for forurening af grundvandet.
Partshøring
Dagsordenen har været sendt til ansøger i partshøring. Ansøgers partshøringssvar er vedlagt. Ansøger argumenterer for, at der indenfor et nyt rammeområde "godt kan være virksomheder som ikke forurener....". Ansøger mener, at der ikke er tale om en fuldstændig forbudszone, og virksomhedens aktiviteter ikke udgør væsentlig fare for forurening. Partshøringssvaret har givet anledning til, at administrationen har uddybet begrundelserne for afslag i dagsordenen.
Høring
Dagsordenen har været sendt til Stauning Vandværk i høring. Stauning Vandværk argumenterer for, at ”vi vil på det kraftigste anbefale afslag på projektet”. Stauning Vandværk mener, at det vil få uoprettelige konsekvenser for indvindingsområdet og dermed drikkevandet i området. Høringssvar er vedlagt.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Bekendtgørelse for særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande
ØkonomiIngen bemærkninger
EffektvurderingIngen bemærkninger
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, Økonomiudvalget at beslutte,
at meddele afslag på ansøgningen, med baggrund i beskyttelse af BNBO for Stauning Vandværk, om udvidelse af rammeområde 43be001 til blandet bolig- og erhvervsformål ved Kirkebyvej 44, Stauning.
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jørgen Byskov.
Bilag- Ansøgning
- Uddybende beskrivelse
- Bekendtgørelse for særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande
- Uddrag fra vejledning for særlige drikkevandsinteresser
- Stauning Vandværk - indvindingsopland
- Partshøringssvar
- Høringssvar fra Stauning Vandværk
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
9: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til centerformål ved Møllegade, Skjern.
Sagsnr: 22-014635
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er, at igangsætte planlægning for en lokalplan og et kommuneplantillæg, der giver mulighed for udvidelse af et eksisterende parkeringsareal ved en dagligvarebutik i Skjern, således at virksomheden fremtidssikres.
Oversigtsfoto – Planområdet afgrænses af Møllegade, Østergade og Finderupsvej.
Projektbeskrivelse
Parkeringsarealet afgrænses af Møllegade, Østergade og Finderupsvej. Udvidelsen omfatter nedrivning af eksisterende karrébebyggelse beliggende mod Møllegade, Østergade og Finderupsvej. Det samlede areal for planområdet er 5.576 m2 heraf udgør parkeringsområdet 2.817 m2. Parkeringsområdet omfatter en udvidelse fra 40 p-pladser til ca. 60 p-pladser.
Der ønskes etableret et nyt indgangsparti med indgang fra parkeringsarealet, samt en overdækket containerplads. Eksisterende bygninger med saddeltag udvides hen mod parkeringsarealet. Bebyggelsen er i 1 og 1½ etage. Der etableres to mindre torve for ophold med henblik på at danne nye byrum, samt beplantning af træer. Se vedlagte bilag.
Planforhold
Projektområdet er omfattet af kommuneplanramme 39ce038, der fastlægger områdets anvendelse til centerformål, og er beliggende i byzone. Ifølge kommuneplanen, må der ikke foretages nedrivning, ombygning eller facademæssige ændringer af bebyggelsen langs karreens gader og pladser.
Området er desuden omfattet af lokalplan nr. 79 – et område for centerformål i Skjern By. Heraf fremgår, at bebyggelse langs Østergade, Finderupsvej og Møllegade skal opføres som overvejende sluttet randbebyggelse.
Det ansøgte projekt er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen og lokalplanen. Det vil derfor kræve udarbejdelse af en ny lokalplan og et nyt kommuneplantillæg.
Trafikale forhold
I dag er der vejadgang til parkeringsområdet fra Møllegade og Finderupsvej. De eksisterende vejadgangsforhold til parkeringsområdet kan ikke fastholdes, da antallet af biler øges på området. Vareindlevering foregår fra Finderupsvej, hvilket giver vanskelige oversigtsforhold for trafikanter, som kører ud fra parkeringsområdet.
Ifølge helhedsplanen, ”Helhedsplan Skjern, Tarm og det fælles visionære” foreslås Møllegade fremadrettet omdannet til sivegade. Det anbefales derfor, at ind- og udkørsel til parkeringsområdet lukkes fra Møllegade.
Med udgangspunkt i ovenstående anbefaler administrationen én af de nedenstående to løsningsmodeller til håndtering af vejadgang:
- Der etableres ny ind- og udkørsel fra Finderupsvej som placeres nord for transformatorstationen. Eksisterende overkørsel fra Finderupsvej lukkes. Med denne løsning er afstanden til vareindleveringen større, hvilket giver bedre oversigtsforhold. Samtidig sikres, at området foran butikken friholdes for opmarchareal af biler ved ind- og udkørsel.
- Den eksisterende adgang fra Finderupsvej fastholdes og benyttes som indkørsel til parkeringsområdet. Der kan ikke være udkørsel på grund af dårlige oversigtsforhold ved vareindleveringen. Derfor kan der etableres udkørsel ved Østergade. Med denne løsning etableres ind- og udkørsel to forskellige steder. Der skal være fokus på trafiksikkerheden, da det nye byrum mod Østergade med torve og opholdsområder vil få krydsende biltrafik.
I planprocessen vil det blive afklaret, hvilke af de to modeller, der skal arbejdes videre med.
Byrum
Ved at fjerne en større sammenhængende karrébebyggelse langs Østergade og bebyggelse langs Møllegade og Finderupsvej ændrer byrummets karakter sig markant.
Med beplantning af træer i facadelinjen langs Østergade, vil træerne danne en grøn visuel afgrænsning mod parkeringsområdet, det samme gør sig gældende langs Møllegade og Finderupsvej. Træbeplantningen vil sikre et klart defineret og attraktivt grønt byrum med muligheder for ophold.
Parkeringspladser
Ringkøbing-Skjern Kommune ejer matr.nr. 265, 266 og 273 på projektområdet. De tre matrikler indeholder offentlige parkeringspladser som indgår i kommunens p-fond. Hvis projektområdet omdannes til privat parkeringsområde, vil det betyde at Ringkøbing-Skjern Kommune reducerer antallet af bynære parkeringspladser. Derudover vil det være en omkostning for kommunen, at etablere parkeringspladser et andet sted i byen.
Lokalplanen skal sikre, at der fortsat er det samme antal p-pladser i kommunens p-fond på projektområdet.
Løsningen vedrørende kommunens parkeringspladser afklares i den videre planproces.
Jordforurening
Der er kortlagt et mindre område med V2 jordforurening på matr.nr. 262, Skjern Bygrunde, ansøgers ejendom. Lokalplanen skal sikre, at jordforurening håndteres i forhold til jordforureningsloven og øvrige gældende regler.
Lokalområdet er beliggende indenfor Områdeklassificeringen, hvilket medfører at overskudsjord skal håndteres i henhold til jordflytningsreglerne.
Tilretning af projektet
Under følgende forudsætninger, kan administrationen anbefale at planlægningen igangsættes:
- At der etableres beplantning af større træer som fastholder facadelinjen langs Østergade, Møllegade og Finderupsvej
- At kommunen fortsat råder over samme antal parkeringspladser indenfor projektområdet
- At der etableres vejadgang til parkeringsarealet som anbefalet
- a) fælles ind- og udkørsel fra Finderupsvej, overkørsel flyttes nord for transformatorstation eller
- b) indkørsel fra Finderupsvej (eksisterende overkørsel) og udkørsel til Østergade.
Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
ØkonomiDer skal laves en særskilt aftale med ansøger om driftsomkostninger for de offentlige parkeringspladser på projektområdet.
Udgifter til realisering af projektet herunder for eksempel vejanlæg og etablering af nye parkeringspladser med videre er for ansøgers egen regning.
EffektvurderingUdvidelsen af arealet vil sikre virksomhedens udviklingsmuligheder fremadrettet.
Omdannelse af parkeringsarealet mod Østergade i Skjern bymidte vil tilføre byen et grønt byrum med torve, opholdsmuligheder og beplantning, som vil have en positiv effekt for byens borgere.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler at Økonomiudvalget godkender, at:
- Planlægningen for et område til centerformål ved Møllegade, Skjern igangsættes for ansøgers egen regning og risiko
- Udgifter til realisering af projektet herunder for eksempel vejanlæg og etablering af nye parkeringspladser med videre er for ansøgers egen regning.
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jørgen Byskov.BilagBeslutning
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
10: Udkast til regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke
Sagsnr: 22-015004
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Forsyning A/S varetager den obligatoriske tømningsordning af bundfældningstanke for Ringkøbing-Skjern Kommune. Det gældende regulativ er fra 2007 og der er behov for at opdatere regulativet med blandt andet præcisering af afgangsforhold og tunge dæksler.
Regulativet beskriver, at vejarealet skal beskæres, så der som minimum er en fribredde på 4 m og en frihøjde på 4 m, samt fri passage til tanken i mindst 1 m i bredden og 2 m i højden, således at tømning kan foregå uden skader på hegn og lignende.
I regulativet beskrives, at dækslet skal være oplåst og let aftageligt, og at vægten på dækslet maksimal må veje 50 kg af hensyn til tømningsentreprenøren. Med denne revidering af regulativet, må dæksler på nye anlæg eller anlæg, der renoveres højest veje 30 kg.
Kommunen vil i fremtidige nedsivningstilladelser stille vilkår om, at dæksler højest må veje 30 kg.
Høring hos Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S:
Udkastet har været i høring hos Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S. Forsyningen har ønsket følgende tekst i regulativet vedrørende dæksler, der vejer mere end 50 kg:
Hvis et dæksel på en bundfældningstank er fjernet ved tømningsentreprenørens ankomst, har entreprenøren ansvaret for eventuel uheld og ulykker forbundet med den åbne tank. Derfor må entreprenøren ikke forlade ejendommen inden tanken er forsvarligt lukket. Ekstra omkostninger i den forbindelse faktureres til ejeren af ejendommen.
Kommunen har ikke fundet anledning til at medtage teksten i regulativet, idet kommunen sender en indskærpelse til alle ejere med dæksler over 50 kg. Herved skal ejerne ikke fremover selv fjerne for tunge dækseler af hensyn til tømningsentreprenøren.
Kommunen forventer, at alle ejendomme kan overholde regulativet fremover. Indskærpelsen forventes at være efterkommet inden næste tømning.
Lovgrundlag og juridisk vurderingMiljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 100 af 19. januar 2022.
Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 1393 af 21. juni 2021.
Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, LBK nr. 2210 af 29. december 2020.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingTømningsordningen har til formål at mindske udledning og nedsivning af miljøbelastende stoffer til jord og grundvand.
IndstillingTeknik- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, at regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke vedtages.
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jørgen Byskov.
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
11: Rammeaftalen for ny tilskudsmodel for selvejende haller
Sagsnr: 22-001486
SagsfremstillingKultur- og Fritidsudvalget har siden 18. februar 2020 arbejdet med at fastlægge en ny tilskudsstruktur for idrætshaller og kultur- og fritidscentre i Ringkøbing-Skjern Kommune. Byrådet vedtog den nye tilskudsmodel december 2021, som omfatter 25 selvejende haller.
Siden marts 2022 har en nedsat arbejdsgruppe med repræsentanter fra de selvejende haller, arbejdet med den rammeaftale, som tilskudsmodellen danner grundlag for, og som er den konkrete aftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og de selvejende haller, som modellen omfatter.
Arbejdsgruppen har præsenteret og fremlagt rammeaftalen for de øvrige haller i tilskudsmodellen den 29. september 2022.
På baggrund af arbejdsgruppens arbejde har det været nødvendigt at revidere selve tilskudsmodellen, som Byrådet godkendte i 2021, hvor de væsentlige punkter er:
- I tilskudsmodellen var formålet, at alle haller fik tildelt et basistilskud til renovering, vedligehold og energioptimering. Revideringen lyder på, at basistilskuddet ikke længere skal anvendes på renovering, vedligehold og energioptimering, men i stedet på den daglige drift af den ikke-kommercielle del af driften.
- Udgangspunktet i den nye tilskudsmodel var, at det kun er tilskudsberettede lokaler, der er pointudløsende. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på deres møde den 21. april at ændre dette princip til, at alle aktivitetslokaler er pointudløsende.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiDet nye haltilskud, finansieres igennem dels en om budgettering af midler indenfor fritidsområdet, som samlet vil frigive 1.700.000 kr. årligt. og en hensættelse af overførte midler.
Gældende for perioden frem til og med 2034 vil modellen være underfinansieret med 1.800.000 kr. Fra 2035 vil tilskudsmodellen med de nuværende forudsætninger være selvfinansierende.
Perioden frem til 2034 finansieres tilskudsmodellen af overførte midler på Kultur- og Fritidsområdet, disse midler hensættes i budgettet og anvendes løbende til at dække underfinansieringen.
IndstillingKultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende rammeaftalen og den reviderede tilskudsmodel.
Kultur- og Fritidsudvalget 13-10-2022
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende rammeaftalen og den reviderede tilskudsmodel BilagBeslutning
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
12: Indeklimaprojekter på Stauning Skole og Vorgod-Barde Skole
Sagsnr: 22-021407
SagsfremstillingArbejdstilsynet har fremsendt påbud om forbedring af indeklimaet på Stauning Skole og Vorgod-Barde Skole. Ejendomscentret har udarbejdet forslag til indeklimaprojekter på de to skoler. Udgifterne hertil forventes at udgøre 4,945 mio. kr. Der skal tages stilling til, hvorledes udgifterne skal finansieres.
Arbejdstilsynet har i 2022 været på besøg på Stauning Skole og Vorgod-Barde Skole. Efterfølgende har Arbejdstilsynet for begge skoler fremsendt påbud om at sikre tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk til klasselokalerne. Påbuddet vedrørende Stauning Skole skal være efterlevet senest den 1. august 2023, og påbuddet vedrørende Vorgod-Barde Skole skal være efterlevet senest den 15. maj 2023.
Ejendomscentret har udarbejdet forslag til indeklimaprojekter for begge skoler. De samlede udgifter forventes at udgøre i alt 4,945 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til ventilationsanlæg til de klasselokaler, som er omfattet af påbuddene, 1,85 mio. kr. Ejendomscentret anbefaler imidlertid, at der anvendes et tilsvarende beløb til andre lokaler på skolerne. Disse lokaler er ikke direkte omfattet af påbuddene, men behovet for mekanisk ventilation skønnes at være lige så stort her. Ejendomscentret anbefaler desuden, at der anvendes i alt 0,6 mio. kr. til solafskærmning for at undgå overtemperaturer. Ejendomscentrets overslag over økonomien omfatter desuden poster til uforudsete udgifter på i alt 0,43 mio. kr. og projekteringshonorar til Ejendomscentret på 0,215 mio. kr.
Børne- og Familieudvalget godkendte den 9. februar 2022, at der i 2022 blev igangsat et arbejde med en indeklimastrategi for kommunens skoler med støtte fra Realdania. Formålet var blandt andet at foretage en kortlægning af indeklimaet i kommunens skoler. Kortlægningen skal gøre det muligt at sætte ind med tiltag der, hvor behovet og effekten af indsatserne er størst, samt at gøre det muligt for byrådet over en årrække at afsætte anlægsmidler efter en langsigtet plan. Arbejdet med indeklimaplanen forventes først afsluttet i foråret 2023, men allerede ved budgetkonferencen i august 2022 blev der indgået aftale om at afsætte en pulje på 2,5 mio. kr. om året til indeklimatiltag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiØkonomi bemærker,
- at der på anlægsbudgettet under Børne- og Familieudvalget i 2023 og 2024 er afsat rådighedsbeløb på henholdsvis 7 og 10 mio. kr. til oprettelse af vuggestueafdelinger. Der er endnu ikke konkrete projekter til de afsatte rådighedsbeløb. Beløbene vil derfor kunne bruges til finansiering af de foreslåede indeklimaprojekter på Stauning og Vorgod-Barde skoler.
- at budgetopfølgningen pr. 30. september 2022 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et samlet forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. Heraf er indregnet forventede merudgifter på 2,1 mio. kr. til covid-19 og 3,3 mio. kr. til ukrainske børn/elever. Ses der bort fra disse udgifter udviser budgetopfølgningen et forventet mindreforbrug på 3,8 mio. kr.
Dårligt indeklima påvirker børnenes indlæring og trivsel. Børn, som opholder sig i lokaler med dårligt indeklima, klarer sig mærkbart dårligere i test.
Gennemføres forslaget fra Ejendomscentret, forventes en betydelig forbedring af indeklimaet på begge skoler til gavn for både elever og ansatte.
IndstillingAdministrationen anbefaler, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på i alt 4,945 mio. kr. finansieret dels med 2,5 mio. kr. af rådighedsbeløbet i 2023 på puljen til indeklimatiltag og dels med 2,445 mio. kr. finansieret af Børne- og Familieudvalgets forventede driftsoverskud i 2022.
Børne- og Familieudvalget 12-10-2022Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Økonomiudvalget 25-10-2022
Udsat.
Fraværende: Jakob Agerbo, Lennart Qvist. Bilag
Ingen bilag.
BeslutningØkonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
13: Gensidig orientering
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningOrientering fandt sted.