Referat: 25. oktober 2022 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Lennart Qvist ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Orientering omkring kommunens likviditetspleje

Sagsnr: 19-005275

Byrådet har senest i august 2020 behandlet og godkendt kommunens finansielle politik. Med denne sag fremlægges en orientering om status på kommunens likviditetspleje ligesom den finansielle politik er vedlagt til orientering.

Ifølge orienteringsskrivelse fra Indenrigs- og Boligministeriet d. 25. maj 2022 er der ændrede regler som betyder, at kommuner og regioner fremover har mulighed for at placere frie midler i alternative investeringsfonde. Disse fonde er en betegnelse for en kollektiv investeringsenhed, som findes i forskellige juridiske organiseringer f.eks. foreninger (herunder kapitalforeninger og hedgefonde), kommanditselskaber, aktieselskaber og anpartsselskaber med flere. Eventuel anvendelse af sådanne fonde er med denne lovhjemmel mulig indenfor den aktuelle finansielle politik.

Kommunens finansielle politik indeholder:

• Aktiv styring af den langfristede gæld med henblik på løbende optimering af låneporteføljen, herunder renteudgifter
• Aktiv styring af likviditeten med henblik på løbende optimering af afkastet i form af renter mv.
• Regler omkring leasing
• Kompetencefordeling vedrørende beslutninger

Der er i politikken fokus på en afvejning af risici holdt op mod optimering af renteomkostninger og afkast.

Kompetencefordeling vedrørende beslutninger indeholder:

• Generel bemyndigelse til økonomichefen vedrørende løbende optimering af den langfristede gæld og likviditeten.
• Eventuel placering af likviditet i højrente- og virksomhedsobligationer samt aktier kræver forudgående godkendelse af Økonomiudvalget.
• Lånoptagelse kan kun ske med Byrådets godkendelse.

Økonomiafdelingen er i løbende dialog både med KommuneKredit, hvor kommunens lån er placeret og med hhv. Nordea og Nykredit, som forvalter kommunens investeringer.

Placering af overskudslikviditet
Frem til 2021 blev kommunens overskudslikviditet forvaltet af Nordea og primært investeret i obligationer.

I august 2020 besluttede byrådet, at udbyde en del af kommunens likviditet med henblik på investeringer med en middel risiko i udbyttegivende investeringsforeninger med både aktier og obligationer. Nykredit vandt dette udbud og har fra efteråret 2020 overtaget forvaltning af 125 mio. kr. Den resterende portefølje er som hidtil placeret hos Nordea og er alene investeret i obligationer og derved med en lavere risiko.

Hensigten med placering af likviditeten i forskellige risikogrupper (og dermed forventet større afkast) dog er ikke slået igennem med den forventede effekt, men alternativet til investeringerne i form af kontant placering på almindelige bankkonti ville have givet nul-renter, idet kommunens bankaftale dog har sikret kommunen imod negative renter.

Der er aktuelt tale om et meget volatilt marked, hvor renterne er steget, kurserne er faldet og inflationen er steget historisk hurtigt. I denne situation har obligationsmarkedet over de seneste par år ikke været så sikker en investering som forventet.

Afkastet på de to porteføljer kan ikke umiddelbart sammenlignes, da rammerne og de aftalte risikoprofiler (hhv. obligationer versus aktier) er forskellige.

*inkl. realiserede kursreguleringer
Ifølge de autoriserede regnskabsbestemmelser bliver det løbende afkast og realiserede kursreguleringer (+/-) fra investeringerne bogført løbende i kommunens regnskab.
Ikke-realiserede kursreguleringer ved regnskabsårets udløb bogføres alene som statusposteringer.

Det usikre marked kommer til udtryk i kommunens investeringer hvor porteføljerapporterne for både Nordea og Nykredit begge viser væsentlig negative afkast i særdeleshed i 2022.

I dialog med Nordea, omlægges der løbende dele af beholdningerne til andre obligationstyper med forventning til bedre afkast. Nordeas portefølje består aktuelt af et antal danske realkreditobligationer jf. vedlagte oversigt over beholdningen pr. 30-9-2022.

I forhold til samarbejdet med Nykredit, foretages eventuelle omlægninger i kommunens investeringsportefølje ikke så ofte, da investeringerne her er placeret i udbyttegivende investeringsforeninger, og hvor sammensætningen af aktiverne derfor fastlægges af de enkelte investeringsforeninger. Porteføljen hos Nykredit består af udbyttegivende investeringsforeninger jf. vedlagte oversigt over beholdningen pr. 30-9-2022.

Afkastene er endnu ikke vendt, men forventningen fra både Nordea og Nykredit er at niveauet stabiliseres og der vil komme positivt afkast, uden at vide hvor lang tidshorisonten er til dette.

Langfristet gæld
Kommunen har pr. ultimo 2021 en langfristet gæld (ekskl. ældreboliger og feriepengeforpligtelse) på 629 mio. kr. (11.205 kr. pr. borger), som er fordelt på 70 pct. fast forrentede lån og 30 pct. variable lån. Ca. 237 mio. kr. af de fastforrentede lån er oprindeligt optaget med variabel rente, men hvor renten efterfølgende er låst fast via en rente-swap i hele lånes løbetid.

Reglerne om kommunernes placering af likvide midler er fastsat i kommunestyrelses-lovens § 44 (lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019).

Kommunens Finansielle Politik.

Ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller at orienteringen tages til efterretning

• Nordea - beholdningsoversigt 30 september 2020
• Nykredit - beholdningsoversigt 30 sept 2022
• Finansiel Politik August 2020

Taget til efterretning.

• Lennart Qvist ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Renovering af Servicecenter Skjern, Finderupsvej 9

Sagsnr: 22-022839

Opgaven vedrørende etablering af aktivitetsbaserede arbejdspladser på Finderupsvej i Skjern blev i foråret 2021 af den tilknyttede rådgivere estimeret til en overskridelse af anlægsbudgettet med ca. 6 millioner kroner. På den baggrund valgte Økonomiudvalget at sætte processen i forhold til ombygningen på pause.

I foråret 2022 blev arbejdet omkring Finderupsvej genoptaget af administrationen.  
Beskæftigelsesafdelingens FagMed fremsendte et notat til Beskæftigelsesudvalget, hvor et afsæt i seneste fysiske APV påpegede et dårligt fysisk arbejdsmiljø. Der er derfor bred enighed i administrationen om, at en renovering af Finderupvej bør gennemføres. Det er Ejendomscenterets klare vurdering, at bygningen fremstår slidt og utidssvarende. Ugennemførte mangler, som var planlagt i det oprindelige projekt gør, at bygningen ikke fremstår tæt i klimaskærmen. Derfor vil en påtænkt renovering omfatte istandsættelse af ovenlysbånd og overflader, etablering af ventilation, nødvendig opgradering af belysning, samt maling af vægge samt nye gulvtæpper i bygningen.
Det konkrete forslag går på, at der ikke bliver foretaget bygningsmæssige ændringer i forbindelse med renoveringen, da aktivitetsbaseret indretning og behovet for lokaleindretningen til Beskæftigelse kan sammenflettes i nuværende bygning, og økonomien ikke er til at gennemføre hele projektet som ønsket. Dog er der et ønske om at kunne etablere et nyt indgangsparti og en mindre tilbygning på bagsiden af bygningen. Det betyder, at administrationen ønsker at afvige fra aktivitetsbaseret arbejdspladsindretning på Finderupsvej.

Ejendomscenteret har igennem ekstern rådgiver prissat de krav og ønsker, som der er til det nye projekt. Primo september 2022 forelå prisestimatet for den beskrevne renovering, som er bragt for direktionen 5 oktober 2022.

DEN VIDERE PROCES

Såfremt Økonomiudvalget kan godkende indstillingen om at renovere Finderupsvej 9, sendes sagen til Byrådet med anmodning om frigivelse af midler til igangsættelse af projektering og udbud inden jul 2022 med efterfølgende opstart af renoveringen i 1. kvartal 2023.

På nuværende tidspunkt er der ikke lagt en endelig tidsplan for udførelsen af renoveringen. Dette skal ske i samarbejde med rådgiveren i forbindelse med projekteringen.

Beskæftigelse vurderer, at det kun vil være muligt at renovere én fløj ad gangen. Det betyder, at der vil være 5 etaper, hvor bygningen skal tømmes for møbler, og personalet berørt af renoveringen skal finde et andet sted at arbejde, mens etaperne renoveres.

Opbevaring af møbler forventes at kunne ske på bygningens p-plads ved administrationsbygningen, og der tænkes umiddelbart, at der skal opstilles containere til dette formål. Omfanget er endnu ukendt, og derfor er der kun afsat et estimeret beløb i økonomiopstillingen.

Ingen bemærkninger.

Aktuelt er der 16,065 mio. kr. til aktivitetsbaseret arbejdspladsindretning til rådighed for Finderupsvej. Puljen indeholder 3 mio. kr. fra Ejendomscenteret påtænkt renovering af tag og stern.

Udgifterne til renoveringen er blevet opgjort i 3 dele (bilag 1).

Del 1 omfatter udgifter, som Ejendomscenteret forventes at kunne afholde over afsatte puljemidler. Del 2 er udgifter til de arbejder, som Administrationen mener er det nødvendige at få udført.
Del 3 er udgifter til ønsker, som ligger ud over det nødvendige.

Del 2 og 3 foreslås finansieret af det afsatte beløb til administrationsbygningen i Skjern.

Priserne nedenfor er estimerede priser ekskl. moms ved indeks 2. kvartal 2022.

• Del 1: kr. 2.500.000,-
• Del 2: kr. 9.101.315,-
• Del 3: kr. 3.985.351,-
• I alt kr. 15.586.666,-

For udregning af beløbene ovenfor er der taget udgangspunkt i de priser, som Ejendomscenteret modtog i maj 2021 fra rådgiver, hvor indeks lå på 109,3.

Indeks som i 2. kvartal 2021 lå på 109,3 er steget til 120,1 2. kvartal 2022. Det betyder, at hvis man ville gennemføre det oprindelig projekt på Finderupsvej vedr. Aktivitetsbasserede arbejdspladser, så ville dette beløbe sig til kr. 22.926.184,-.

Til sammenligning kan oplyses, at udgiften til renoveringen af Dyrvigsvej 9 i Videbæk i 2019 udgjorde kr. 12.045.000. Indeks var på det tidspunkt 104,8. Omregnet til indeks 2. kvartal 2022 svarer det til kr. 13.803.478,-. Begge beløb ekskl. moms.

Der gøres opmærksom på, at der kan forekomme prisstigninger grundet eventuelle stigninger i indeks inden arbejderne vil kunne udbydes.

De arbejder, som forventes udført ved renoveringen, fremgår af bilag 1. 

Der er tidligere bevilget og frigivet 4,2 mio. kr. til det indledende arbejde, samt renovering af tag og stern.

Efter renoveringen kan lejemålet på Tinghusvej 1 opsiges med 6 måneders varsel, idet personalet flyttes til Finderupsvej 9. Dermed opnås en besparelse på kr. 400.000,-, som der budgetmæssigt på nuværende tidspunkt er afsat til lejemålet årligt.
Det forventes ikke, at der efter renoveringen skal ske yderligere/større renoveringsopgaver på Finderupsvej 9 indenfor den nærmeste 10-årige periode.

På puljen til aktivitetsbaseret indretning forventes der at efterstå 6,3 mio. kr. efter renoveringen af Finderupsvej.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at økonomiudvalget godkender:

1. at der kan afviges fra aktivitetsbaseret arbejdspladser og dermed ske en renovering af Finderupsvej 9
2. at der bevilges og frigives anlægsmidler på 12,842 mio. kr. til ombygning af Finderupsvej 9, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til administrationsbygningen i Skjern.
3. at projektering og udførelse af renoveringen opstartes umiddelbart efter Byrådets frigivelse af midler til projektet
4. at lejemålet Tinghusvej 1, Skjern opsiges i forbindelse med renoveringen

• Notat renovering Finderupsvej 9
• Økonomioversigt
• Høringssvar fra FagMED i Beskæftigelse og Borgerservice til renovering af Finderupsvej 90

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Lennart Qvist ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Proces for ny udbuds- og indkøbsstrategi

Sagsnr: 22-002879

Ringkøbing-Skjern Kommune har en indkøbsstrategi (uden udløbsdato), som er vedtaget i byrådet i juni 2019. Administrationen vurderer, at det er relevant at forny denne med henblik på at inddrage elementer fra Den fælleskommunale Indkøbsstrategi. Denne sag omhandler forslag til proces.

Administrationen foreslår, at der udarbejdes en udbuds- og indkøbsstrategi (uden slutdato) med tilhørende handleplan. Med en fornyet strategi sikres en (fornyet) politisk pejling på, hvad retningen skal være. Opgaven indeholder flere dilemmaer, hvor det økonomisk bedste indkøb skal afvejes mod eksempelvis bæredygtighed eller lokale indkøb. 

Samtidig er en handleplan relevant, da det til tider har været lidt udfordrende at implementere den hidtidige indkøbsstrategi, bl.a. fordi den ikke har været ledsaget af en konkret handleplan.  

Administrationen foreslår, at en administrativ styregruppe med deltagelse af borgmesteren indstiller et forslag til godkendelse i Økonomiudvalg og byråd sommeren 2023. I processen vil KLs Indkøbsstrategi (jf. bilag) blive inddraget ligesom der vil være en dialog med eksterne parter, fx erhvervsrådet. Det foreslås, at Økonomiudvalget primo 2023 giver politiske signaler til strategien.

Aktuel indkøbsstrategi for RKSK og Den fælleskommunale Indkøbsstrategi samt handleplan er vedlagt som bilag. 

Et godt indkøb handler om at balancere kvalitet, bæredygtighed og pris, så kommunens ressourcer anvendes bedst muligt. I arbejdet med en kommende udbuds- og indkøbspolitik vil der blive taget hensyn til at mål(sætninger) skal være i overensstemmelse med den allerede vedtagne klimapolitik. Der vil også blive udarbejdet en kommunikationsplan som kan iværksættes, når politikken er vedtaget.

Lov om udbud nr. 1564 af 15/12/2015

Kommunen indkøber årligt (2021 niveau) varer for ca. 200 mio. kr. og tjenesteydelser for knap 1 mia. kr. Ud over tjenesteydelser, som udbydes af Viden & Strategi som eksempelvis befordring, vikarydelser og renovation, omfatter tjenesteydelserne eksempelvis køb af botilbud mv. både på det specialiserede voksenområde, tilbud på det specialiserede område for børn samt mellemkommunalt på ældreområdet. Et andet eksempel på tjenesteydelser er arkitekt- og ingeniør ydelser i forbindelse med anlægsprojekter samt håndværkerydelser.

Givet kommunens udgifter, har rammerne for indkøb har potentielt stor betydning. 

Udbuds- og indkøbspolitikken sætter rammerne for kommunens indkøb og giver Økonomiudvalget mulighed for at sætte retning. 

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender at arbejdet med en ny udbuds- og indkøbspolitik igangsættes.

• Indkøbsstrategi 2019
• Fælleskommunal-indkoebsstrategi-2020-2024
• Fælleskommunal-handleplan-2020-2024

Administrationens indstilling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Lennart Qvist ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Energibesparende tiltag i Ringkøbing-Skjern Kommune II

Sagsnr: 22-021060

I forlængelse af sagen omkring energibesparelser i kommunale bygninger, har administrationen arbejdet videre med ni ud af de ti forslag fra økonomiudvalgsmødet 04. oktober 2022, som vil kunne bidrage til at reducere energiforbruget yderligere.

Administrationen indstiller derfor at Økonomiudvalget godkender at nedenstående tiltag indføres i Ringkøbing-Skjern Kommunes kommunale bygninger, for at begrænse de aktuelle store ekstra omkostninger som følge af energiforbruget og dertil også afhjælpe den stigende energikrise.

1. Temperaturen i skolernes idrætshaller og gymnastiksale sænkes til 17 °C. Disse lokaler vil normalt skulle bruges til aktiviteter med fysisk aktivitet. Arbejdstilsynets krav er at ved arbejde med begrænset legemlig anstrengelse, må temperaturen ikke kommer under 15 °C. I særlige tilfælde hvor lokalerne anvendes til stillesiddende/-stående aktiviteter kan det accepteres at temperaturen hæves til 19 °C.

2. I kælderrum og andre depotrum kan temperaturen sænkes til min. 16 °C, såfremt at der forefindes mulighed for at sikre et godt luftskifte. (for at undgå risiko for skimmel.)

3. Det tekniske servicepersonale i de kommunale bygninger udpeges til energiambassadører.
Det er herunder opgaven at sætte fokus på yderligere tiltag for at minimere forbruget både lokalt og i samarbejde med Ejendomscenteret. Ejendomscenteret faciliterer løbende møder for at vidensdele på tværs af gruppen. Det er energiambassadørenes opgave at gøre opmærksom på tiltag som ikke er bæredygtige, samt forhold der kan forbedres energimæssigt, i samarbejde med Ejendomscenteret.

4. Løse el-radiatorer og diverse varme- og kølerapparater, som står i kommunes bygninger bør registreres af det tekniske servicepersonale. Disse apparater har typisk et forholdsvis højt energiforbrug. Derfor bør apparaterne kun tages i brug så vidt det ikke er muligt at opretholde rumtemperaturer på 19 °C med bygningernes indbyggede radiatorer/gulvvarme. Brug af disse apparater bør derfor koordineres med det tekniske servicepersonale. 

5. Der opfordres til at man minimerer brug af varmt vand. Tag korte bade og ved håndvask bruges så koldt vand som muligt. Der er ingen hygiejnisk begrundelse for at bruge varmt vand til håndvask. Bakterier dør først ved en temperatur på 60-65 °C - som er for varmt til håndvask. https://videnskab.dk/krop-sundhed/er-det-bedst-at-vaske-haender-i-koldt-eller-varmt-vand

6. Ventilationsanlægs driftstid kan flere steder lokalt reduceres til følgende: Tændes en time efter møde tid, og slukkes en time inden arbejdsophør. Lokal opsætning, så kravet om C02 niveauet efterleves, da der skal sikres at der opretholdes et sundt indeklima. Det vil sige at hvor der er større personbelastning bør ventilationsanlægget startes i hele arbejdstiden. 

7. Som kommune ønsker vi at kunne pynte op til jul, dog opfordres der til at man lokalt nøje overvejer hvordan der skal julehygges i december måned.
Kan mængden af elektrisk lys reduceres og evt. erstattes af anden form for hygge.

8. Der opfordres til at alle er opmærksom på deres adfærd. f.eks.:

• Sluk lyset når et lokale forlades
• Sluk elektriske apparater efter brug
• "Sidste mand lukker og slukker!"
• Tænd først udstyret når det skal bruges - og sluk det igen.
• Træk gardiner fra, så solens varme og lys udnyttes
• Hvor der ikke er mekanisk ventilation, udluftes ved at åbne vinduer max 5 min ad gangen.
• Ved udluftning lukkes radiatorer
• Fyld vaskemaskiner og opvaskemaskiner helt før de startes

Det er ikke muligt at lave et validt estimat af hvor meget der kan spares ved at gennemføre de nævnte tiltag. Dels på grund af karakteren af tiltagene og dels på grund af de meget varierende elpriser. 

Gennemførelse af de nævnte tiltag vil medføre en reduktion af kommunens energiforbrug og der med en økonomisk besparelse. Kommunen går foran med et godt eksempel.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at de beskrevne tiltag indføres.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

• Lennart Qvist ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Takster 2023 for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet

Sagsnr: 21-024323

Administrationen fremsender takster for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet for 2023 til godkendelse.

Taksten på madservice for hjemmeboende og taksten til døgnkost til beboere på ældrecentre og handicapcentre er fremskrevet med satsreguleringsprocenten på 2,7%. Cafépriser på handicap- og psykiatriområdet er genberegnet, og disse priser er incl. moms.

Ældreområdets takster til egenbetaling for transport til daghjem og servicepakker er fremskrevet jævnfør KL's fremskrivningsprocent på 2,47%. Taksten til vask på ældreområdet fremskrives ikke, da den er på niveau med udgifterne.
Taksten for servicepakker for handicap- og psykiatriområdet er ligeledes fremskrevet med KL's fremskrivningsprocent på 2,47%.

Det årlige brugerkort på aktivitetsområdet fremskrives hvert fjerde år, og næste fremskrivning er til årene 2026-2029.

Såfremt Social- og Ældreministeriet udmelder en månedstakst for døgnkost samt takst pr. portion madservice, som afviger fra de beregnede takster, vil taksterne efterfølgende blive ændret til Social- og Ældreministeriets gældende takster.

Bekendtgørelse nummer 1576 af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at

• de vedlagte takster 2023 godkendes
• såfremt Ringkøbing-Skjern Kommunes månedstakst for døgnkost samt takst for en portion madservice afviger Social- og Ældreministeriets takster, anvendes Social- og Ældreministeriets takster.

• Bilag 1: Takster for ældreområdet 2023 - ej webtilgaengelig
• Bilag 2: Takster for cafepriser 2023, handicap og psykiatriområdet - ej webtilgaengelig
• Bilag 3: Takster for servicepakker 2023, handicap og psykiatriområdet - ej webtilgaengelig

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Lennart Qvist ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Indeklimaprojekter på Stauning Skole og Vorgod-Barde Skole

Sagsnr: 22-021407

Arbejdstilsynet har fremsendt påbud om forbedring af indeklimaet på Stauning Skole og Vorgod-Barde Skole. Ejendomscentret har udarbejdet forslag til indeklimaprojekter på de to skoler. Udgifterne hertil forventes at udgøre 4,945 mio. kr. Der skal tages stilling til, hvorledes udgifterne skal finansieres.

Arbejdstilsynet har i 2022 været på besøg på Stauning Skole og Vorgod-Barde Skole. Efterfølgende har Arbejdstilsynet for begge skoler fremsendt påbud om at sikre tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk til klasselokalerne. Påbuddet vedrørende Stauning Skole skal være efterlevet senest den 1. august 2023, og påbuddet vedrørende Vorgod-Barde Skole skal være efterlevet senest den 15. maj 2023.

Ejendomscentret har udarbejdet forslag til indeklimaprojekter for begge skoler. De samlede udgifter  forventes at udgøre i alt 4,945 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til ventilationsanlæg til de klasselokaler, som er omfattet af påbuddene, 1,85 mio. kr. Ejendomscentret anbefaler imidlertid, at der anvendes et tilsvarende beløb til andre lokaler på skolerne. Disse lokaler er ikke direkte omfattet af påbuddene, men behovet for mekanisk ventilation skønnes at være lige så stort her. Ejendomscentret anbefaler desuden, at der anvendes i alt 0,6 mio. kr. til solafskærmning for at undgå overtemperaturer. Ejendomscentrets overslag over økonomien omfatter desuden poster til uforudsete udgifter på i alt 0,43 mio. kr. og projekteringshonorar til Ejendomscentret på 0,215 mio. kr.

Børne- og Familieudvalget godkendte den 9. februar 2022, at der i 2022 blev igangsat et arbejde med en indeklimastrategi for kommunens skoler med støtte fra Realdania. Formålet var blandt andet at foretage en kortlægning af indeklimaet i kommunens skoler. Kortlægningen skal gøre det muligt at sætte ind med tiltag der, hvor behovet og effekten af indsatserne er størst, samt at gøre det muligt for byrådet over en årrække at afsætte anlægsmidler efter en langsigtet plan. Arbejdet med indeklimaplanen forventes først afsluttet i foråret 2023, men allerede ved budgetkonferencen i august 2022 blev der indgået aftale om at afsætte en pulje på 2,5 mio. kr. om året til indeklimatiltag.

Ingen bemærkninger.

Økonomi bemærker,

• at der på anlægsbudgettet under Børne- og Familieudvalget i 2023 og 2024 er afsat rådighedsbeløb på henholdsvis 7 og 10 mio. kr. til oprettelse af vuggestueafdelinger. Der er endnu ikke konkrete projekter til de afsatte rådighedsbeløb. Beløbene vil derfor kunne bruges til finansiering af de foreslåede indeklimaprojekter på Stauning og Vorgod-Barde skoler. 
• at budgetopfølgningen pr. 30. september 2022 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et samlet forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. Heraf er indregnet forventede merudgifter på 2,1 mio. kr. til covid-19 og 3,3 mio. kr. til ukrainske børn/elever. Ses der bort fra disse udgifter udviser budgetopfølgningen et forventet mindreforbrug på 3,8 mio. kr. 

Dårligt indeklima påvirker børnenes indlæring og trivsel. Børn, som opholder sig i lokaler med dårligt indeklima, klarer sig mærkbart dårligere i test.

Gennemføres forslaget fra Ejendomscentret, forventes en betydelig forbedring af indeklimaet på begge skoler til gavn for både elever og ansatte.

Administrationen anbefaler, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på i alt 4,945 mio. kr. finansieret dels med 2,5 mio. kr. af rådighedsbeløbet i 2023 på puljen til indeklimatiltag og dels med 2,445 mio. kr. finansieret af Børne- og Familieudvalgets forventede driftsoverskud i 2022. 

Ingen bilag.

Udsat.

• Jakob Agerbo ()
• Lennart Qvist ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Finansiering af inventaranskaffelser til Tim Skole

Sagsnr: 22-010552

Tim Skole søger om tilskud til finansiering af inventaranskaffelser i forbindelse med, at skolen er blevet ombygget og renoveret. Administrationen foreslår, at en samlet anskaffelsesudgift på 1.201.000 kr. finansieres med 450.000 kr. af skolens driftsbudget, 572.000 kr. af Børne- og Familieudvalgets anlægspulje og 179.000 kr. af Børne- og Familieudvalgets driftsramme.

Ombygnings- og renoveringsprojektet på Tim Skole er nu tæt på at være afsluttet. Skolen har fået mange nyetablerede og nyrenoverede lokaler. I det oprindelige anlægsbudget har der ikke været afsat midler til nyt inventar. Her ved afslutningen af anlægsprojektet står det imidlertid klart, at skolen i høj grad er udfordret af mangel på inventar, selv om det oprindelige inventar i videst mulige omfang genanvendes.

Skolen har allerede af sit driftsbudget afholdt udgifter på 325.000 kr. Der vurderes dog, at der er brug for at indkøbe inventar, især møbler, for et samlet beløb på 1.201.000 kr. jf. bilaget til dagsordenspunktet.

Det er administrationens vurdering, at inventarønskerne er velbegrundede, og at det af hensyn til skolens drift haster med at få anskaffet tingene.

Det har været vurderet, om skolen kan finansiere anskaffelserne over sit driftsbudget. Tim Skoles økonomi er imidlertid presset som følge af faldende elevtal. Det anses derfor ikke at være forsvarligt at lade skolen finansiere mere end 450.000 kr. over driftsbudgettet, da skolen skal have en økonomisk reserve af en vis størrelse for at kunne imødegå uforudsete udgifter til f.eks. langtidssygdom eller barsel. Resten af udgiften foreslås finansieret dels af Børne- og Familieudvalgets anlægspulje dels af Udvalgets driftsramme. På anlægspuljen er der således et rådighedsbeløb på 572.000 kr., der endnu ikke er disponeret over. Herefter mangler der et beløb på 179.000 kr., som kan finansieres over Udvalgets driftsramme.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger. 

Det er administrationens vurdering, at de pågældende inventaranskaffelser vil have stor betydning for skolens undervisningsmiljø.

Administrationen anbefaler,

1. at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 1,201 mio. kr. til inventaranskaffelser på Tim Skole 
2. at inventaranskaffelserne finansieres med 572.000 kr. af det resterende rådighedsbeløb fra Udvalgets anlægspulje, med 450.000 kr. fra skolens driftsbudget og med 179.000 kr. fra Børne- og Familieudvalgets driftsramme.

• Finansiering af inventar i forbindelse med anlægsprojektet på Tim Skole - webtilgængelig

Økonomiudvalget anbefaler Børne- og Familieudvalgets anbefaling godkendt.

• Lennart Qvist ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Forældrebetalingstakster for 2023 for børn i dagtilbud og skolefritidsordninger

Sagsnr: 22-020873

Administrationen fremsender forslag til forældrebetalingstakster for dagtilbud og skolefritidsordninger gældende fra 1. januar 2023. Taksterne skal i henhold til dagtilbuds- og folkeskoleloven offentliggøres senest 1 måned inden ikrafttrædelse.

Administrationen har beregnet taksterne ud fra bruttodriftsudgifterne på baggrund af følgende forældrebetalingsprocenter:

• 25% i Dagplejen
• 22% i vuggestue
• 25% i børnehave
• 30% for skolebørn i dagtilbud (Hover-Torsted og Ølstrup)
• 60% for skolebørn i skolefritidsordninger (ændret fra 55% i 2022)
• 55% for skolebørn i SFO-klubber

Betalingsprocenterne for børn i dagpleje, vuggestue og børnehave må jævnfør dagtilbudsloven maximalt udgøre 25%. Byrådet har tidligere besluttet, at forældrebetalingsprocenten for vuggestuer udgør 22%.

Betalingsprocenten for skolebørn i dagtilbud må jævnfør dagtilbudsloven maximalt udgøre 30%.

Betalingsprocenten for skolebørn i skolefritidsordninger og SFO-klubber fastsættes af Byrådet jævnfør folkeskoleloven.

Dagtilbudsloven og folkeskoleloven.

Økonomi bemærker, at stigningen i taksten for vuggestue- og børnehavebørn på henholdsvis 4,5% og 7,5% skyldes

• ekstraordinær stor stigning i udgiften til rengøring, som følge af udbudsaftalen, hvor prisen justeres efter nettoprisindekset. Afregningsprisen steg med 8% pr. august måned 2022
• forhøjelse af den samlede tildeling med 1 mio. kr. til dagtilbuddene fra 2022 til 2023. Forhøjelsen er indstillet til byrådets 2. behandling af budgettet for 2023 sammen med godkendelsen af det øvrige budgetforslag

Herudover kan bemærkes, at taksten for børn i skolefritidsordninger stiger med 5,3%, hvilket primært skyldes stigningen i betalingsprocenten fra 55% til 60%.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at forældrebetalingstaksterne for 2023 godkendes.

Børne- og Familieudvalget 12-10-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Takstforslag 2023 - webtilgængelig

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jakob Agerbo ()
• Lennart Qvist ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Opfølgning på Landdistriktspolitikkens handlingsplan 2021-2022

Sagsnr: 18-018000

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget får her opfølgningen på landdistriktspolitikkens mål og indsatser for perioden 2021-2022 til orientering. Politikken og handlingsplanen trådte i kraft i august 2019. Landdistriktspolitikken indeholder 4 overordnede målsætninger samt 9 konkrete delmål, der danner rammen om de indsatser, som er iværksat på området. I nedenstående bilag ses politikkens målsætninger, de dertilhørende delmål og de forskellige indsatser samt opfølgning på disse.

De 4 målsætninger - hvordan er det gået?

Landdistriktspolitikkens mål om at fastholde befolkningstallet i landsbyerne og landdistrikterne er fortsat udfordret set over årene, idet nedgangen i befolkningstallet i landsbyerne er på 127 personer svarende til et fald på 1 % fra 2019-2022. Tilsvarende er nedgangen i landdistrikterne (borgere der bor på landet) på 416 personer svarende til et fald på 3 % i samme periode. Det seneste år er der dog en positiv tilgang på 15 borgere samlet set for landsbyer og  i landdistrikter. 

Borgernes tilfredshed med livet er faldende i både landsbyer og landdistrikter. 65 % af borgerne i landdistrikterne/landsbyerne angiver i 2022, at de er tilfredse med deres liv på nuværende tidspunkt. Sammenlignet med år 2021 er der sket et fald fra 83 %. Sammenlignet med andre kommuner er tilfredsheden fortsat meget højt. Kommunen indtager 1. pladsen blandt landets kommuner, når det handler om tilfredsheden med livet blandt borgerne (Kilde: Bolius og Realdania, 2022).

Der er ligeledes et fald i andelen af borgere, der lever rigtig godt på deres nuværende indtægt i landsbyerne/landdistrikterne. 19 % af borgerne oplever på undersøgelsestidspunktet i september 2022, at de lever rigtig godt på deres nuværende indtægt. Det er et fald fra samme tidspunkt i 2021, hvor 24 % oplevede dette.

Borgernes oplevelse af tryghed er omtrent på niveau med målingen i 2021. 87 % af borgerne i landsbyerne/landdistrikterne er i 2022 trygge ved at færdes i deres nabolag. I 2021 gjaldt det for 91 % af borgerne.

Den generelle oplevelse af det gode samarbejde mellem sognene ligger på samme niveau som år 2021, hvor lige knap halvdelen af borgerne oplever i meget høj grad eller i høj grad, at der et værdifuldt samarbejde i og mellem sogne. 7 ud af 10 borgere ser positivt på samarbejdet i eget sogn og mener at det gør en positiv forskel.

Når det kommer til både antal beskæftigede borgere (primær og sekundær) og antal arbejdssteder i kommune, er der tale om et fald på henholdsvis 2,4 % og 4,5 % i årene fra 2015 – 2020 kontra stigninger i centerbyerne i samme periode. Antal beskæftigede i kommunen er samlet set stigende for perioden, imens antallet af arbejdssteder samlet er faldende.

Ydermere er borgernes tilfreds med det sted de bor i kommunens landsbyer og landdistrikter på et niveau, hvor 72 % er tilfredse med det sted de bor. Dette er et fald fra 84 % i 2021.

Mobildækning forbedres år for år ligesom udrulningen af bredbånd forsat pågår i landdistrikterne. Der er (jævnfør kortet i bilagsmaterialet) fortsat områder i vores kommune med ringe dækning eller mangel på bredbånd.

Succeser inden for landdistriktspolitikkens område (eksempler):

Bredbåndspuljen

En af de helt store succeser i 2022 er ansøgninger til bredbåndspuljen. Ansøgninger til den nationale bredbåndspulje støttes af den kommunale bredbåndspulje med 1000 kr. pr. husstand med henblik på at mindske antallet af ejendomme uden god bredbåndsdækning. Status på bredbåndspuljen er, at fra 2018 til 2021 har i alt 21 projekter i Ringkøbing-Skjern Kommune modtaget støtte fra den nationale bredbåndspulje på samlet set 31,7 mio. kr. Projekterne omfatter i alt 1.258 adresser, der nu har fået eller kan se frem til at modtage bedre internet. I år er der 20 projekter med i alt 750-800 adresser i Ringkøbing-Skjern Kommune, der har annonceret, at de søger tilskud. Hvor mange af de 20 projekter, der ender med at få tilskud, ved vi først medio december. Oveni det er der 17 adresser, der har søgt alene i den nye særlig ordning for enkeltstående adresser. 90 % af adresserne i kommunen har mindst 100 mbit download / 30 mbit upload, hvilket er den nationale målsætning.

Omdannelseslandsbyer

Byrådet godkendte i sommeren 2022 landsbyen Hoven som omdannelseslandsby. Hoven er således den første landsby i Danmark med en sådan opbakning. Byrådets godkendelse af Hoven som omdannelseslandsby kan anvendes i kommende ansøgninger om byggemodning af nye grunde og kan give bedre muligheder for at bo på landet i et naturskønt område.

Fundraising

Landdistriktsrådets bevillinger har vist sig meget nyttige for de frivillige i sognene i forbindelse med at hente yderligere midler hjem. Et godt eksempel er Landsbyklyngen Friskvind og deres arbejde med Det Rullende Mødested: Det består af tre vogne som kan lejes af foreninger i Ringkøbing-Skjern Kommune i forbindelse med arrangementer udendørs. Landdistriktsrådet bevilligede 100.000 kr. til projektet, hvilket resulterede i at projektet kunne nå i mål. Det bedste eksempel er nok Hoven Naturperler, fase 1, som omhandler opgravning af Hoven Mølledam. Her er det lykkedes for Hoven Sogn at hente bevillinger hjem på over én million kroner til søens genetablering. De i gået i gang med planlægningen af fase 2, som omhandler stier, bordwalks, shelters etc.

Velkomstambassadører i sognene

Det er lykkedes at få reetableret velkomstambassadør korpset i de fleste landsbyer, hvor lokale frivillige byder nye indbyggere velkommen.

Samskabelsesprojekter

”Uhæmmet i Hemmet” er et biodiversitetsprojekt med Hemmet stadion som omdrejningspunkt. Det er et projekt i tæt samarbejde mellem kommunen og Hemmet Erhvervs- og Borgerforening og Hemmet Kultur- og Aktivitetshus.  Projektet er blevet til et godt eksempel på, hvordan frivillige og kommunen samarbejder. Projektet endte ud med at bliver indstillet som Ringkøbing-Skjern Kommunes bidrag i konkurrencen udskrevet af miljøministeren ”Danmarks Vildeste Kommune” – dog uden at vinde.

Natur adgang

 I 2017 bevilgede Landdistriktsrådet 180.000 kr. til et stiprojekt, som handlede om at lokale stier i og omkring landsbyerne, blev synliggjort på kort og markedsført bedre. Projektet er netop afsluttet her i august 2022. Følgende landsbyer har fået en folder udarbejdet i tæt samarbejde med Land, By & Kultur og Ekstern Udvikling: Ligeledes er der sikret adgang til mange stier, som har ligget hengemt i årevis:   Fjelstervang, Landsbyklyngen Friskvind (Dejbjerg, Lem St., Stauning, Velling og Højmark), Hemmet, Hoven, Troldhede, Vedersø, Stadil, Tim, Hee (Landsbyklyngen VestRum).

Lokale udviklingsplaner

Initiativet om at udvikle lokale helhedsplaner, hvor en landsby får beskrevet og visualiseret en vision for en landsbys fremtidige udvikling er fortsat meget efterspurgt og flere landsbyer står i kø, selvom der ikke følger penge med i kølvandet på en helhedsplan. P.t. arbejdes der med helhedsplaner for Velling og Skjern-Tarm. Herefter igangsættes Fjelstervang. Kloster er i gang med at fundraise, efter at en helhedsplan for landsbyen er blevet afsluttet i sommeren 2022. Et helt centralt tema i helhedsplanen er udflytningen af DagliBrugsen og et nyt design af midtbyen.

Områder hvor vi ikke er nået i mål (eksempler):

Tiltrækning af videregående uddannelser og fjernstudiemuligheder Studiecenter Ringkøbing-Skjern i Innovest er en realitet og åbnede i januar 2021. Det går trægt med optaget, også blandt studerende andre steder, som kan benytte studiefaciliteterne til onlinestudie/selvstudie. I 2022 blev to studerende optaget på markedsføringsøkonomuddannelsen. De er overflyttet til Herning. Der arbejdes med forskellige initiativer for at gøre studiemuligheden i Vestjylland mere kendt.

Antallet af arbejdspladser i kommunens landsbyer og landdistrikter

Der tale om et fald når det kommer til både antal beskæftigede borgere (primær og sekundær) og antal arbejdssteder. Henholdsvis 2,4 % og 4,5 % kontra stigninger i centerbyerne – sæt årstal på.

Hvad sker der nu?

Tidsplanen for udvikling af den nye landdistriktspolitik er godkendt i Økonomiudvalget den 23. august 2022 og arbejdet i Landdistriktsrådet er påbegyndt. Politikudviklingen bliver et tema i Landdistriktsrådets årsmøde i november, hvor sognene kan komme med forslag til politik- og indsatsområder.

Ingen bemærkninger

Der er afsat 429.000 kr. til udvikling i Landdistrikterne. Derudover er der ansat halvandet årsværk som landdistriktskoordinatorer i kommunen.

Bevillingerne fra kommunen via Landdistriktsrådet medvirker til at igangsætte projekter og er ofte årsag til, at de lokale ildsjæle kan geare midlerne – ofte mange gange. 

Endvidere er landdistriktsmidlerne med til at sikre tværgående vigtige indsatser i kommunen som f.eks. støtte til udrulning af bredbånd.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget tager opfølgningen til efterretning.

• Landdistriktspolitik_webtilgaengelig
• Opfølgning LDR-politik 2022 med farvekoder_ej webtilgængelig
• Handlingsplan_landdistrikspolitikken_2021_2023_webtilgaengelig

Taget til efterretning.

• Lennart Qvist ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Ny Landdistriktspolitik på vej i foråret 2023

Sagsnr: 22-013485

Den 23. august 2022 godkendte Økonomiudvalget et forslag til procesplan for udvikling af en ny landdistriktspolitik. Procesplanen løber over tre møder, hvor Økonomiudvalget indledningsvis får en status på området og bliver præsenteret for forventninger til fremtiden. Dette sker på dette møde den 25. oktober.  Efterfølgende arbejder Landdistriktsrådet videre sammen med administrationen med udvikling af den nye politik. Et første udkast drøftes med Økonomiudvalget på mødet den 7. februar 2023. Landdistriktsrådets endelige forslag til ny Landdistriktspolitik tilgår Økonomiudvalget til mødet den 7. marts 2023.

Status og forventninger

Status lige nu

Landdistrikternes og landsbyernes situation er præget af mange udfordringer i efteråret 2022: Energiprisernes himmelflugt gør det svært for mange familier at få husholdningsbudgettet til at hænge sammen. Bare for et lille år siden var de fleste borgere i landsbyerne glade for deres gasfyr, og ofte endte spørgerunder i forbindelse med et eventuelt fjernvarmeanlæg i byen ud med negativt resultat. I dag forholder det sig helt anderledes. Mange landsbyer, som har et ønske om kollektiv varmeforsyning, har ikke udsigt til at få det umiddelbart og udsigterne til en løsning kan ligge et godt stykke ude i fremtiden. Det er de umiddelbare udfordringer i hverdagen, som fylder for mange borgere på landet. Vi forventer således, at der vil gå meget tid i kommunen med support og rådgivning i den kommende tid omkring energisituationen. Vi kan rådgive og hjælpe sognene i forhold til, hvor de kan forvente at få hjælp og hvilke puljer, der betaler til lokale afklaringsprocesser.

Klimahandlingsplanen er et andet tema som vil fylde meget i den kommende tid. Landdistriktsrådet har besluttet sig for aktivt at medvirke til, at borgerne på landet bliver fortrolige med indsatsområderne. Der vil ske en inddragelse i forbindelse med områdemøderne i sognene i løbet af november 2022.

Nyt Landdistriktsråd

Efter byrådsvalget i november 2021 blev et nyt Landdistriktsråd dannet. Det er et mix af helt nye byrådsmedlemmer, nye frivillige og garvede rådsmedlemmer. Rådet har nu været i arbejdstøjet i ca. et år. Den seneste politikopfølgning fra oktober 2022 viser, at udfordringerne stadig er tydelige i vores landdistrikter. Befolkningstallet er vigende generelt set over en årrække i Ringkøbing-Skjern Kommune, men udviklingen mærkes tydeligere i en landsby med to-tre hundrede indbyggere end i en af centerbyerne, hvor en fraflytning går lidt mere upåagtet hen.

Et af Landdistriktsrådets fokusområder har fra begyndelsen været at drøfte data på landdistrikterne, hvorfor rådet har rekvireret data fra administrationen. Datagrundlaget er blevet anvendt i de første møder som introduktion til landdistriktsarbejdet, og det vil også blive brugt i arbejdet med den nye politikformulering.  Tilgangen er et ønske om at basere rådets indsatser på fakta og dermed målrette landdistriktsmidlerne, så de gør en forskel. Der er naturligvis fortsat plads til ”Det gode projekt” eller ”den gode ide”, som ikke relaterer sig til en udfordring. Det kan være et initiativ, som gør en god landsby endnu bedre. 

Det er tydeligt, at landdistrikterne er rigtig gode til at geare de midler, som Landdistriktsrådet bevilger. Det er de færreste projekter, hvor landdistriktsmidlerne ikke er en del af en større pulje.

Kompetenceniveauet omkring fundraising er stigende: Ét eksempel er Hoven naturperler, fase 1, som handler om opgravning og genetablering af Hoven Mølledam. Her har projektgruppen formået at rejse over 1 million kr. i tillæg til de 100.000 kr., som Landdistriktsrådet oprindeligt bevilgede til igangsætning af projektet tilbage i foråret 2021.

Et andet eksempel er, ”Uhæmmet i Hemmet” som er et biodiversitetsprojekt med Hemmet stadion som omdrejningspunkt. Det er et projekt i tæt samarbejde mellem kommunen og Hemmet Erhvervs- og Borgerforening og Hemmet Kultur- og Aktivitetshus.  Projektet er blevet til et godt eksempel på, hvordan frivillige og kommunen samarbejder. Projektet endte ud med at bliver indstillet som Ringkøbing-Skjern Kommunes bidrag i konkurrencen udskrevet af miljøministeren ”Danmarks Vildeste Kommune” – dog uden at vinde.

Landdistriktsrådets Årsmøde

Udviklingen af en ny politik for landdistrikterne bliver et tema i Landdistriktsrådets årsmøde i november, hvor sognene kan komme med forslag til politik- og indsatsområder. Det altoverskyggende tema lige nu er energisituationen. Parallelt giver landdistriktsrådet aktuelt inputs til det nedsatte udvalg under klimarådet, som arbejder med forskellige modeller for borgerejede energiløsninger/andre ejerformer. Vi har således både det korte og det lange lys på.

Manglen på lejeboliger i landdistrikterne er fortsat et tema, som har stor interesse. Mange initiativer er på vej og bevæger sig langsomt, fordi planloven i flere tilfælde udfordres. Ét eksempel er Borris, som i årevis har forsøgt at få flere boliger til byen, men Forsvaret bremser processen hver gang. Forsvarets vetoret søges lempet i et nyt projekt, som regeringen har sat i gang: Projektet har arbejdstitlen Frilandsbyer, og er et forsøg på at give frilandsbyer bredere rammer end Planloven umiddelbart tilsiger. Ringkøbing-Skjern Kommune har budt ind med tre projekter til dette forsøg. Alle tre forsøg er blevet kvalificerede til at gå videre. Det er Stadig-Vedersø med ideer til mobile tiny houses i det åbne land. Det er Ølstrup med ideer til bredere rammer for landsbyfornyelsespuljen. Deres ide går ud på at øge anvendelsesmulighederne på den tomme grund efter oprydning, og sidst - Borris og deres forhold til Forsvarets vetoret.

Landdistrikterne inddrages i processen om udviklingen af den nye landdistriktspolitik. Som beskrevet ovenfor bliver årsmødet den 29. november på NATURKRAFT en central begivenhed i denne proces. Det skal bidrage til at sikre en stærk inddragelse af de frivillige ildsjæle i landdistrikterne/landsbyerne. For at sikre, så mange inputs som muligt, vil der til årsmødet være ”politik-stationer”, hvor borgerne kan komme med inputs til de temaer i landdistriktspolitikken, som særligt har deres interesse.

Ringkøbing-Skjern Kommune har mange ildsjæle i landdistrikterne, som er helt afgørende for sammenhængskraften i kommunens landsbyer. Det er afgørende, at vi fortsat sikrer god støtte til frivilligheden for at kunne imødegå fremtidens udfordringer, ligesom det er vigtigt, at fleksibiliteten i forhold til støtte og support bevares. På denne måde kan kommunen understøtte gode initiativer, som kan vokse sig store, og som kan blive til afgørende indsatser for en egn og en landsby.

Udfordringer

Befolkningstal

Målet om, at det samlede befolkningstal i kommunens landsbyer og landdistrikter fastholdes på minimum samme niveau som det foregående år er nået jf. bilaget ”Opfølgning på landdistriktspolitikken 2021”, men set over årene siden 2015 er befolkningstallet vigende.

Antallet af arbejdspladser i kommunens landsbyer og landdistrikter

Der er sket et fald, når det kommer til både antal beskæftigede borgere (primær og sekundær) og antal arbejdssteder. Henholdsvis fald på 2,4 % og fald på 4,5 % kontra stigninger i centerbyerne det seneste år.

Landdistriktskoordinator Bjarne Christensen og leder af Ekstern Udvikling Ann Bjerrehøj deltager under behandlingen af punktet.

Ingen bemærkninger.

Der er afsat 429.000 kr. til udvikling i Landdistrikterne. Derudover har kommunen allokeret midler til halvandet årsværk som landdistriktskoordinatorer.

Bevillingerne fra kommunen via Landdistriktsrådet medvirker til at igangsætte projekter og er ofte skyld i, at de lokale ildsjæle kan geare midlerne – ofte mange gange.

Endvidere er landdistriktsmidlerne med til at sikre tværgående vigtige indsatser i kommunen som f.eks. støtte til udrulning af bredbånd.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget kommer med signaler til målsætninger og forslag til fokusområder i den nye landdistriktspolitik.  

• Handlingsplan_landdistrikspolitikken_2021_2023_webtilgaengelig
• Landdistriktspolitik_webtilgaengelig
• Bilag - Proces for Ny Landdistriktspolitik på vej

Drøftet.

• Lennart Qvist ()
• Jakob Agerbo ()

Kopier link til punktet  -   Print

12LUKKET PUNKT: Ophævelse af kondemnering

Sagsnr: 21-012915

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

13LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 21-021608

Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at det godkendes, 

at det er muligt, at de pågældende arealer eksproprieres til fordel for tredjemand, såfremt realiseringen ikke kan ske ved frivillig aftale,

at kommunen vil træffe principbeslutning om, at ekspropriation vil blive igangsat, såfremt en frivillig aftale ikke kan indgås,

at Ole Nyholm Knudsen udpeges til at deltage i eventuel åstedsforretning.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Jakob Agerbo ()
• Lennart Qvist ()

Kopier link til punktet  -   Print

15: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Jakob Agerbo ()
• Lennart Qvist ()