Referat: 23. august 2022 kl. 08:30

Mødelokale 6, Rådhuset, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
Økonomiudvalget

Deltagere

  • Niels Rasmussen
  • Lennart Qvist
  • Jens Jacob Østergaard
  • Jakob Agerbo
  • Hans Østergaard
  • Søren Elbæk
  • Kristian Andersen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetlægning 2023

Sagsnr: 21-024260

Sagsfremstilling

Den 16. august 2022 gav Økonomichefen Byrådet en orientering om den økonomiske situation i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Dette punkt giver mulighed for en fælles opsamling og drøftelse af den økonomiske situation forud for budgetkonferencen.

Dan Jørgensen og Jørgen Byskov er inviteret til at deltage i punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter punktet.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Drøftet.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Ny Landdistriktspolitik på vej 2023- 2027

Sagsnr: 22-013485

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal tage stilling til, hvorvidt udvalget fortsat ønsker at have en landdistriktspolitik, herunder tage stilling til processen for tilblivelse af den nye politik for årene 2023-2027.

Nuværende landdistriktspolitik

Den eksisterende landdistriktspolitik og handlingsplan løber frem til april 2023. Den nuværende politik og handlingsplan er blevet til i et samarbejde mellem Økonomiudvalget og Landdistriktsrådet i kommunen. Administrationen foreslår, at dette også sker i arbejdet med den nye landdistriktspolitik for årene 2023 - 2027.

Overordnet procesplan

I Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftsudvalget, hvor en række relaterede udviklingspolitikker hører hjemme, er følgende proces over 3-4 møder vedtaget: 

Møde 1: Udvalget præsenteres for et forslag til en plan for udvikling af politikken og tilhørende indsatsområder.

Møde 2: Udvalget får her en kort orientering med status og forventninger til fremtiden på området. Udvalget drøfter og udstikker på det grundlag pejlemærker for politikken og de overordnede målsætninger. 

Mellem 2. og 3. møde indhenter kommunen input fra relevante interessenter.

Møde 3:  Udkast til politik og handlingsplan drøftes med udvalget. Udvalget orienteres også om inddragelse og reaktioner fra eksterne interessenter.  

Eventuel inddragelse af interessenter igen.

Møde 4: Endeligt forslag til politik og handlingsplan forelægges udvalget til godkendelse.

Administrationen foreslår en lignende proces over tre-fire møder for landdistriktspolitikken således, at processen er gennemført inden 1. april 2023.

Forslag til konkret tidsplan:

23. august: Økonomiudvalget tager stilling til, hvorvidt udvalget fortsat ønsker at have en landdistriktspolitik, og udvalget tager stilling til processen for tilblivelse af den nye politik for årene 2023-2027 jævnfør nedenstående plan.

I efteråret 2022 arbejder administrationen og Landdistriktsrådet med input til udviklingen af ny politik og forslag til indsatser for politikken i årene 2023-2027. Arbejdet med den nye politik og fokusområder vil bl.a. være et tema i Landdistriktsrådets årsmøde den 1. november. Administrationen bistår desuden med analyser og planlægning af dialogmøder med valgte interessenter.

25. oktober 2022: Økonomiudvalget får Landdistriktsrådets og administrationens status og forventninger til fremtiden på området – herunder at der gives en orientering om arbejdet med politikudviklingen i Landdistriktsrådets årsmøde den 1. november. I mødet den 25. oktober giver Økonomiudvalget signaler til målsætninger og vigtigste fokuspunkter på politikområdet for årene 2023-2027.

7. februar 2023:  Økonomiudvalget drøfter og kommer med eventuelle ændringer til udkast til Landdistriktspolitikken 2023-2027 og forslag til indsatser i handlingsplanen for 2023-2025.

Eventuelle ændringer og tilretninger i udkast til ny landdistriktspolitik for årene 2023-2027 tilføjes.

7. marts 2023: Økonomiudvalget tager stilling til det endelige forslag til Landdistriktspolitik 2023 – 2027 og indsatser i tilhørende handlingsplan for årene 2023 – 2025.

Administrationen vil i forbindelse med udformningen af indsatser til handlingsplan samarbejde med andre fagområder, så arbejdet med beslægtede arbejdsområder koordineres på tværs af organisationen, hvor det er relevant. Det sker bl.a. i forhold til udvikling af turisme og bosætningsinitiativer.

Effektvurdering

Politikken er udvalgets redskab til at sætte og styre de temaer og mål, som udvalget ønsker særlig fokus på i perioden 2023-2027

Handlingsplanen indeholder de konkrete indsatser, der arbejdes med for at opfylde politikkens målsætninger og mål.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at Ringkøbing-Skjern Kommune fortsat skal have en landdistriktspolitik og samtidig godkender procesplanen for udarbejdelse af en ny politik.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 22-012022

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing