Referat: 7. juni 2022 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt inkl. tillægsdagsorden.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Dialogmøde med Ringkøbing-Skjern Forsyning

Sagsnr: 22-012123

Ringkøbing-Skjern Forsyning har årligt dialogmøde med Økonomiudvalget.

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker følgende til drøftelse:

• Procesplan for revision af ejerstrategi
• Tidsplan for større anlægsprojekter i de kommende 2-3 år

Bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Forsyning har fremsendt følgende forslag til dagsordenspunkter:

• Udviklingen i materiale- og energipriser
• Samarbejdsrelationer
• Samarbejde om andre områder
• Orientering om processen med renseanlægsstrukturen

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Drøftelse med bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Forsyning.

• Ejerstrategi - Ringkøbing-Skjern Forsyning

Dialogmøde fandt sted.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Anlægsbevilling til puljemidler til puljen til landsbyfornyelse.

Sagsnr: 22-002432

Økonomiudvalget skal tage stilling til bevilling af anlægsmidler til brug for kommunens andel i den tildelte ramme for 2022 fra puljen til landsbyfornyelse.

Ringkøbing-Skjern Kommune har den 15. februar 2022 modtaget en skrivelse fra Bolig- og Planstyrelsen om, at kommunen er blevet tildelt 5.343.883 kr. fra den statslige udgiftsramme for 2022 vedrørende puljen til landsbyfornyelse.

Der ydes statslig refusion på 60 pct. af kommunens udgifter til landsbyfornyelsestiltagene for aftaler indgået fra den 1. januar 2022. 

I budget 2022 er der budgetlagt med en kommunal andel (40 pct.) på 2,092 mio. kr. Med det modtagne tilskud på 5,34 mio. kr. skal det kommunale budget forøges med 1,471 mio. kr., hvilket kan finansieres af overførte beløb oprindelig afsat vedr. tidligere år.

Ringkøbing-Skjern Kommune har en restramme (statstilskud) fra 2021 på 6.505.998 kr. Sager, hvor kommunen har givet tilsagn i 2021, har 80 pct. statstilskud, mens sager med tilsagn i 2022 har 60 pct. statstilskud. 0,9 mio. kr. er med tilsagn i 2021 og medfører derfor en kommunal andel på 0,180 mio. kr. (20 pct. medfinansiering), mens den resterende restramme medfører en kommunal andel på 4,037 mio. kr. (40 pct. medfinansiering). Vedr. 2021 er der et kommunalt restbudget på 1,684 mio. kr., som med det modtagne tilskud skal forøges med 2,353 mio. kr., hvilket kan finansieres af overførte beløb oprindelig afsat vedr. tidligere år.

Tildelt statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse kan som udgangspunkt anvendes af kommunen senest 24 måneder fra tildelingen.

Anvendelse af rammen

Rammen til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Rammen kan anvendes til følgende tiltag: 

• Områdefornyelse.
• Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, forsamlingshuse og erhverv beliggende i bygninger, der indeholder både beboelse og erhverv.
• Nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger.
• Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
• Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.
• Ombygning af tomme erhvervslokaler og tomme offentligt ejede bygninger til udlejningsboliger.
• Indretning af byrum på tomme grunde, hvor kommunalbestyrelsen giver - eller har givet - støtte til nedrivning efter byfornyelsesloven.
• Genhusning, når dette er nødvendigt på grund af istandsættelse, nedrivning eller kondemnering.
• Kondemnering af sundheds- eller brandfarlige boliger.

Kommunens overordnede prioritering for indsatsen:

I henhold til byfornyelsesloven skal sundhedsfarlige, beboede ejendomme prioriteres højest.

Herudover gennemføres indsatsen, hvor den giver de mest synlige og markante resultater. For ejendomme og bygninger, der i øvrigt opfylder kriterierne i byfornyelsesloven, betyder dette, at

• Ejendomme og erhvervsbygninger, der ligger i bysamfund eller ved offentlig vej, og ejendomme der, kan nedrives eller forbedres som led i en igangværende områdeforskønnelse vil blive prioriteret højt.
• Forfaldne bygninger langt fra alfarvej, der ikke generer omgivelserne synderligt, og hvor en nedrivning i overvejende grad kun gavner ejeren selv, vil komme i betragtning i anden række.

Endelig prioriteres projekter, hvor indsatsen kan understøtte andre aktiviteter, såsom områdefornyelse, landsbyudviklingsplaner m.v.

Administrationen vil snarest fremkomme med forslag til ændring af tildelingskriterierne. 

Lovbekendtgørelse nr. 794 af 27. april 2021 om byfornyelse og udvikling af byer.

Bekendtgørelse nr. 98 af 27. januar 2021 om landsbyfornyelse.

Budgetlægningen for Landsbyfornyelsespuljen bør ske ud fra bruttobudgettering således de forventede bruttoudgifter afsættes og der budgetlægges med indtægter fra den forholdsvise statslige finansiering.

De økonomiske konsekvenser kan nærmere beskrives nedenfor:

Det vurderes, at ordningen for statslige midler til Landsbyfornyelsespuljerne fortsætter i hvert fald frem til 2024, hvorfor der skal afsættes en bruttoudgift på 8,9 mio. kr., hvoraf staten refunderer 60% svarende til 5,34 mio. kr. Kommunens budgetmæssige udgift vil herefter være 40% svarende til 3,56 mio. kr.

Budgetforøgelsen på 3,824 mio. kr. svarende til puljemidlerne for 2021 og 2022 kan finansieres af uforbrugte budgetmidler fra tidligere år.

Beløbene for 2024 foreslås indarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for 2023 og de uforbrugte midler fra 2018 og 2019 tilføres kassebeholdningen ved regnskabsafslutningen for 2022.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet:

• At der til Landsbyfornyelsesprojekter i 2022 bevilges en bruttoudgiftsbevilling på 8,907 mio. kr. samt en indtægtsbevilling på 5,344 mio. kr. Nettobeløbet finansieres henholdsvis af det afsatte rådighedsbeløb på 2,092 mio. kr. samt overførte restmidler fra tidligere år.
• At bruttoudgifterne til projekter fra rammen for 2021 på 10,543 mio. kr. med statstilskud på 6,506 mio. kr. finansieres af det afsatte budget på 1,684 mio. kr. samt overførte restmidler fra tidligere år.
• At der foreslås afsat tilsvarende beløb som i 2022 i budget 2024, der indarbejdes ved budgetlægningen for 2023.
• At de resterende beløb fra tidligere år tilføres likvide midler ved regnskabsafslutningen for 2022.

• Brev fra Bolig- og Planstyrelsen om tildeling af ramme fra landsbyfornyelsespuljen.
• Oversigt over tildelte midler fra landsbyfornyelsespuljen.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til teknisk formål (solcelleanlæg) ved Nørhede-Hjortmose

Sagsnr: 22-008745

Formålet med dagsorden er en endelig vedtagelse af plangrundlag samt meddelelse af projekttilladelse for et område til teknisk formål ved Nørhede-Hjortmose.

Baggrund
Forslag til Tillæg nr. 14 og Lokalplan nr. 475 blev vedtaget af Byrådet den 18. januar 2022, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 24. januar 2022 til og med 21. marts 2022.

Formål
Formålet med planforslaget er at skabe mulighed for, at der kan etableres et solcelleanlæg med
tilhørende teknikbygninger, transformerstation og afskærmende beplantning.

Beskrivelse af anlægget
Lokalplanområdet er cirka 275 ha, og solcelleanlægget har en forventet levetid på minimum
30 år. Når solcelleanlægget er i drift, forventes det at have en effekt på cirka 182.000 MWh, der
svarer til normalforbruget i cirka 45.000 husstande.

Anlægget består af:

• Solcellemoduler med en højde på 3,2 meter
• Transformere og øvrigt koblingsudstyr med en højde på op til 7,5 meter
• Lynafleder med en højde på op til 25 meter
• Et jordkabel med tilslutning ved Lem Kær Station

Lokalplanens realisering medfører:

• Vejadgang udelukkende fra Novej
• Faunapassage som opdeler projektområdet i flere områder
• Fjernelse af flere eksisterende beplantningshegn
• Anlægget afgrænses af beplantningsbælter med minimum tre rækker træer i en bredde på minimum 5 meter

Forhold til anden planlægning
Ansøger oplyser, at projektets realisering forudsætter etablering af en 400 KV luftledningsforbindelse. Bolig- og Planstyrelsen og Energinet er ved at udarbejde landsplandirektiv med tilhørende miljøkonsekvensrapport herfor.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 6 bemærkninger fra:

• 3 myndigheder
• 3 borgere

Ingen myndighed har indsendt veto mod planforslagene. De indkomne bemærkninger/indsigelser og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag.

Bemærkningerne omhandler blandt andet:

• Trafikforhold, transporter og skiltning
• Anlæggets visuelle påvirkning af udsigt og landskab
• Kumulativ støjpåvirkning fra de eksisterende vindmøller og solcelleanlægget

Det er administrationens vurdering, at ejeren af Stampevej 7 vil få udsigt til og over solcelleanlægget, da terrænet falder fra Stampevej 7 ned mod Ølstrup Bæk.

Der mangler viden omkring kumulativ støjpåvirkning fra både vindmøller og solceller. Administrationen anerkender, at der kan opstå en problematik, når der er tale om støj inden for to forskellige lovområder. Hvilket kan skabe usikkerhed for naboerne til det nye vindmølle- og solcelleområde.
Det er dog administrationen vurdering, at ejeren af Novej 20 ikke vil opleve yderligere støjgener, da Novej 20 ligger ca. 1 km fra solcelleanlægget og der placeres ingen solceller mellem vindmøllerne og Novej 20. 

Miljøvurdering af planerne
Der er gennemført en miljøvurdering af planerne. Derfor er der udarbejdet et udkast til sammenfattende redegørelse, som blandt andet beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i planen, og hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger tages i betragtning. Denne er vedlagt som bilag.

Miljøvurdering af projektet
Der er gennemført en miljøvurdering af projektet. Miljøkonsekvensrapporten og udkast til projekttilladelse (§25 tilladelse) har været i offentlig høring. Projekttilladelsen anbefales meddelt uden ændringer. 

Udkast til den sammenfattende redegørelse er udbygget med en begrundelse for projektafgørelsen, resultatet af høringer, samt hvordan resultaterne af høringen og oplysningerne tages i betragtning.

Lov om Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi”, skal projektet indbetale 40.000 DKK pr. MW
installeret effekt til en kommunal grøn pulje. For solcelleanlægget ved Nørhede-Hjortmose svarer det forventeligt til ca. 4.640.000 kr.

Realiseringen af solcelleanlægget vil understøtte kommunens strategiske energisatsning.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 14 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 475 for et område til teknisk formål (solcelleanlæg) ved Nørhede-Hjortmose vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af bemærkninger/indsigelser
2. Notat med behandling af bemærkninger/indsigelser godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne
3. Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planerne.
4. Der meddeles projekttilladelse (§25 tilladelse)

• Kommuneplantillæg 14 - Solcelleanlæg ved Nørhede-Hjortmose
• Lokalplan nr 475 - solcelleanlæg ved Nørhede-Hjortmose
• Miljøredegørelse for plan og projekt - Solcelleanlæg ved Nørhede-Hjortmose
• Udkast til projekttilladelse for solcelleanlæg ved Nørhede-Hjortmose ver 2
• Sammenfattende redegørelse
• Behandling af bemærkninger fra offentlighedsfasen

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Gundesbølvej og Tinghøjvej, Hemmet

Sagsnr: 22-004758

Formålet med dagsorden er en endelig vedtagelse af plangrundlag samt meddelelse af projekttilladelse for et område til teknisk formål ved Hemmet.

Baggrund
Forslag til Tillæg nr. 13 og Lokalplan nr. 419 blev vedtaget af Byrådet den 7. december 2021, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 13. december 2021 til og med 7. februar 2022.

Lokalplanen er inddelt i to delområder, hvor delområde A ligger på Gundesbølvej 21 og delområde B ligger på Tinghøjvej 13. Med lokalplanen udlægges områderne til tekniske anlæg i form af biogasanlæg (miljøklasse 6) med tilhørende bygninger, tanke og andre tekniske anlæg med relation til biogasproduktion.

Lokalplanen muliggør en udvidelse og ændring af anlæggenes eksisterende bygninger og anlæg.
Der er tidligere sket ændringer på anlæggene i form af større biomasseindtag. Derudover er der
sket proces- og anlægsmæssige ændringer, der ikke er retlig lovliggjort.

Byrådets vilkår til anlæggets drift
På Byrådets møde den 7. december 2021 blev følgende besluttet:

1. Tilførsel af biomasse til afgasning på Tinghøjvej 13 og fraførsel af afgasset biomasse fra
   Tinghøjvej 13 må kun ske via pumpeledning.
2. Af ikke tilladte ændringer på anlæggene på Tinghøjvej 13 tillades alene ombygningen af en
   gylletank til en reaktortank. Den oprindelige reaktortank samt blandetank og oplagsplads til
   fast biomasse skal fjernes med det samme.

Nature Energy har på baggrund af Byrådets beslutning om yderligere vilkår til anlæggets drift indsendt en anmodning om, at tilføre biomasse til Tinghøjvej ved hjælp af tankbil, se bilag. Ifølge Nature Energy er der ingen plan for nedlukning af Tinghøjvej, men det er Nature Energy's vurdering, at opretholdelse af driften på Tinghøjvej ikke er hensigtsmæssigt.
Men på nuværende tidspunkt vil Nature Energy gerne opretholde driften på anlægget og derfor vil der i fremtiden vil være behov for 4 transporter (4 kørsler til anlægget og 4 kørsler fra anlægget) til Tinghøjvej pr. uge.
Miljørapporten for projektet beskriver, at anlægget på Tinghøjvej vil i gennemsnit modtage ca. 1 transport pr. dag, derfor er det administrationens vurdering, at den ønskede transportmængde er beskrevet og vurderet i miljørapporten. Hvorfor der ikke skal udarbejdes en screening af den ønskede projektændring.

Det er administrationens vurdering, at den ønskede transportmængde til Tinghøjvej er en reduktion i forhold til den transportmængde, der er beskrevet i miljørapporten.   

Lokalplan nr. 419 er tilrettet, således lokalplanen er i overensstemmelse med vilkår nr. 2.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen modtaget en bemærkning fra Miljøstyrelsen. Se bilag. 

Bemærkningen samt administrationens svar hertil fremgår af vedlagte notat. Se bilag.

Det er administrationens vurdering, at den indkomne bemærkning ikke giver anledning til ændringer af planerne.

Miljøvurdering af planerne
Der er gennemført en miljøvurdering af planerne. Derfor er der udarbejdet et udkast til sammenfattende redegørelse, som blandt andet beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i planen, og hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkningen tages i betragtning. Denne er vedlagt som bilag. 

Miljøvurdering af projektet
Der er gennemført en miljøvurdering af projektet. Miljøkonsekvensrapporten og udkast til projekttilladelse (VVM-tilladelse) har været i offentlig høring.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Godkendelsesbekendtgørelsen for miljøgodkendelse

Det er administrationens vurdering, at behovet for vedligeholdelse af Gundesbølvej og Tinghøjvej vil stige proportionalt med udviklingen i lastbiltrafikken. Derved vil udgifterne til vedligeholdelse af vejene omkring anlægget stige tilsvarende. Der kan eventuelt være behov for sideudvidelse af vejene.

Realisering af planen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om, at være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2023/2024 og 100 procent fossilfri i 2040.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet,
at:

1. Tage stilling til om Byrådets beslutning fra den 7. december 2021 om pumpning af al biomasse til Tinghøjvej (Vilkår nr. 1) skal fastholdes og indskrives i projekttilladelsen
2. Tillæg nr. 13 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan nr. 419 for et område til teknisk formål ved Hemmet vedtages endeligt med de ændringer Byrådet besluttede den 7. december 2021.
3. Notat med behandling af bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkninger.
4. Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af lokalplanen.
5. Der meddeles projekttilladelse (§ 25 tilladelse)

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

• Tillæg-til-kommuneplan-nr 13
• Lokalplan-nr 419 - teknisk formål - endelig med rettelser
• Projekttilladelse for Nature Energy Hemmet
• Sammenfattende redegørelse for Biogasanlæg ved Hemmet (Gundesbølvej og Tinghøjvej)
• Behandling af bemærkninger fra offentlighedsfasen
• Nature Energy - Begrundet ansøgning vedr. Vilkår - Tinghøjvej

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Planstrategi 2022 opsamling fra byrådets temamøde

Sagsnr: 22-005744

Formålet med dagsordenen er en godkendelse af opsamlingen fra temamødet i byrådet den 10. maj 2022 om Planstrategi 2022.

De formelle krav
Planstrategien er byrådets strategi for den fysiske udvikling af kommunen. Den kommende Planstrategi 2022 tager udgangspunkt i visionen og retningerne fra udviklingsstrategien. I Planstrategien præsenteres de strategiske temaer, der skal danne grundlag for den kommende kommuneplanrevision. Planstrategien er en lovbunden opgave, og strategien skal være offentliggjort inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode.

Opsamling fra byrådets temamøde den 10. maj 2022
På temamødet drøftede byrådet følgende emner:

• Fremtidens boligmosaik
• Fremtidens erhvervspalette
• Fremtidens detailhandel
• Energianlæg i det åbne land

Se bilag med opsamlingen fra temamødet.
På temamødet blev der orienteret om processen med udpegningen af udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen.

Ambassadørgruppe
Der nedsættes en ambassadørgruppe, som arbejder videre med at sætte politisk strategisk retning for emnerne. På temamødet var der 13 byrådsmedlemmer, som tilmeldte sig ambassadørgruppen.

Processen
Formålet med at fremsende opsamlingen til Økonomiudvalget og Byrådet er at få godkendt de overordnede retninger, så rammen er sat for det videre arbejde med emnerne i ambassadørgruppen.
Den videre proces indeholder tre ambassadørgruppemøder og et afsluttende temamøde i byrådet i september. Se bilag med processen.

Planloven

Ingen bemærkninger

Planstrategi 2022 understøtter visionen og sætter retning for kommunens fysiske udvikling.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender:

• Opsamlingen fra Planstrategi 2022 temamødet den 10. maj. Se bilag.

• Procesplan for planstrategi 2022
• Opsamling fra temamødet 10 maj 2022

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Anmodning om igangsættelse af planlægning for butikker i periferien af Skjern og Tarm

Sagsnr: 22-006036

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget tre ansøgninger om butikker i periferien af Skjern og Tarm. Endvidere har Byrådet en målsætning om, at aflastningsområdet i det nordlige Tarm skal gentænkes og udvides. Formålet med denne dagsorden er at tage stilling til de tre konkrete ansøgninger, samt om der med afsæt heri skal gennemføres en fremtidssikret planlægning for aflastningscentrene i Tarm og Skjern.

Administrationen anbefaler, at planlægningen for ansøgning 1 og 2 igangsættes, men at der meddeles afslag til ansøgning 3 (Se nummerering af ansøgningerne nedenfor).

De konkrete ansøgninger
Ansøgningerne er vedlagt som bilag 1, 2 og 3. Se kort over placering af de ansøgte butikker i bilag 4.

1. Ansøgning om udvidelse af butik i aflastningsområdet i Tarm
   Der er ansøgt om udvidelse af eksisterende udvalgsvarebutik fra 1200 m² til 1700 m².

    

2. Ansøgning om butik på Erhvervsparken 7a, Skjern
   Der er ansøgt om ændring af den eksisterende lokalplan, så den giver mulighed for større udvalgsvarebutikker fra 800 m², som midtbyen i Skjern ikke kan rumme. Specifikt ønskes at etablere en ny udvalgsvarebutik på 1070 m².

    

3. Ansøgning om etablering af et nyt aflastningsområde i det sydlige Skjern
   

   Der er ansøgt om etablering af et nyt aflastningsområde ved krydset Vardevej-Ringvejen i den sydlige del af Skjern. Der ønskes etableret en dagligvarebutik på cirka 1.200 m² (eksklusiv lager) og en udvalgsvarebutik på ca. 400 m². Udvalgsvarebutikken ønskes etableret ved en ombygning af den sydligste ende af Skjern Boligmontering. Dagligvarebutikken flyttes fra dens nuværende placering på Bredgade 132A i Skjern. Projektområdet ønskes tilsluttet Vardevej via et fjerde ben i det eksisterende kryds.

Ud over de tre konkrete ansøgninger modtager administrationen løbende henvendelser med ønsker om placering af butikker. Blandt andet modtager administrationen forespørgsler på grunde til butikker med facadejord på nordsiden af Nørremarksvej i Tarm samt på grunde til butikker i Erhvervsparken samt facadegrunde mod Ringvejen ved Nykærsvej i Skjern. Der forligger dog ikke konkrete ansøgninger ud over de tre ovennævnte. Se bilag 4.

Planforhold
Eksisterende planforhold, kommuneplanens eksisterende detailhandelsstruktur samt kommuneplanens mål for detailhandlen er beskrevet i vedlagt notat – se bilag 4.

Alle tre ansøgninger kræver:

• kommuneplantillæg, der ændrer den eksisterende detailhandelsstruktur samt fastlægger rammer for lokalplanlægningen.
• lokalplan for det konkrete område.
• Ansøgning 1 og 2 forudsætter at det maksimale etageareal til butiksformål i området hæves.
• Ansøgning 2 forudsætter, at aflastningsområdet udvides geografisk.
• Ansøgning 3 forudsætter, at der udlægges et nyt aflastningsområde.

Formålet med et aflastningsområde er at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. Planloven giver kommunen mulighed for at udlægge nye aflastningsområder eller udvide eksisterende. Via en detailhandelsredegørelse skal kommunen redegøre for kundegrundlag og opland, samt vurdere behovet for nye butikker, konsekvenser for konkurrenceeffekter med videre. Et aflastningsområde kan ikke udlægges til én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker. Det vil sige, at et aflastningsområde skal indeholde mindst én udvalgsvarebutik.

Der gøres opmærksom på, at regeringen har foreslået, at der indføres et 5-årigt stop for planlægning af nye aflastningsområder, mens effekterne af nye aflastningsområder planlagt efter planlovsændringen i 2017 vurderes. Der er endnu ikke truffet beslutning herom.

Administrative bemærkninger

Eksisterende forhold:
Byrådet vedtog ved den seneste kommuneplanrevision reviderede mål for detailhandelen. For Tarm by er et af de konkrete mål, at aflastningsområdet i det nordlige Tarm skal gentænkes og udvides. Det maksimale etageareal til butiksformål er opbrugt i aflastningsområdet i Tarm mens restrummeligheden i aflastningsområdet i Skjern kun er på cirka 625 m². Dermed er der reelt ikke mulighed for nye butikker i de to eksisterende aflastningscentre. Med afsæt heri finder administrationen, at de konkrete ansøgninger giver anledning til at overveje den samlede detailhandelsstruktur i Tarm og Skjern.

Udvikling af centerstrukturen
På anmodning af administrationen har Institut for Centerplanlægning (ICP) udarbejdet notatet Vurderinger og konsekvenser ved udvidelser og etablering af aflastningsområder i Skjern og Tarm – november 2021. Notatet er vedlagt som bilag 5. Der henvises særligt til notatets hovedkonklusioner på side 4-6. Notatet skal læses med det forbehold, at der er vurderet på konsekvenser ved meget store udvidelser af aflastningscentrene.

ICPs analyser konkluderer, at der i de kommende år ikke forventes en forbrugsstigning, som kan godtgøre et behov for mere areal til detailhandel i Skjern og Tarm. Derfor er det ikke realistisk med en meget stor udvidelse i både Skjern og Tarm. Der peges imidlertid på, at det er væsentligt, at tilføre detailhandelen mulighed for dynamik og fleksibilitet, ved at der gives en rummelighed til at eksisterende butikker kan udvides og nye kan etablere sig. Med andre ord vil man ved at give muligheder for nye butikker kunne imødekomme den almindelige strukturudvikling i detailhandlen frem for at være låst, som situationen er i dag.

Administrationen anbefaler, at der med et samlet kommuneplantillæg sikres en balanceret detailhandelsstruktur i Skjern og Tarm. Dette er i tråd med kommuneplanens målsætning om at skabe optimale rammer for en attraktiv detailhandel, samt planlovens formål om at skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. Gennem planlægningen skal der sikres fortsat dynamik og fleksibilitet indenfor centerstrukturen ved, at de fremtidige arealudlæg sikres en vis buffer. Det er imidlertid afgørende, at der er en klar rollefordeling i centerstrukturen, således at udviklingen i aflastningsområderne ikke sker på bekostning af en fastholdelse af det brede udbud af butikker i bymidten i Skjern. Derfor skal der ved fastlæggelse af udvidelsesmuligheder tages in mente, at der altid er en risiko for, at nye butikker i aflastningsområderne medfører negativ påvirkning af bymidten.

Administrationen anbefaler, at eventuelle udvidelser af aflastningsområderne afvejes i forhold til butiksstørrelser og hvor mange nye butikker, der skal gives mulighed for. Det skal særligt sikres, at mindre butikker fastholdes i Skjern bymidte og at det ikke gøres attraktivt for eksisterende butikker i Skjern bymidte at flytte til et aflastningsområde. Da planlægningen ikke kan regulere butikstyper, kan reguleringen udelukkende foregå ved fastsættelse af butiksstørrelser. Herved kan planlægningen styre, at stor butikker, som der ikke er plads til i bymidten, har mulighed for en placering i et aflastningsområde.

På grund af den korte afstand mellem de to byer, anbefaler administrationen, at der endvidere planlægges for en indbyrdes rollefordeling mellem aflastningsområderne.

Med baggrund i ovenstående ser administrationen positivt på at imødekomme ansøgning 1 og 2 samt at hæve minimumsstørrelsen for butikker i begge de eksisterende aflastningsområder, så der fortsat er en mulighed for nye butikker. Desuden ser administrationen positiv på en geografis udvidelse af aflastningsområdet i Skjern.

Administrationen er derimod betænkelig ved planlægning for endnu et aflastningsområde ved Vardevej-Ringvejen i Skjern og kan ikke anbefale, at planlægningen for ansøgning 3 igangsættes. Administrationen vurderer, at den generelle målsætning om at satse på bymidten i Skjern og skabe de bedste rammer for detailhandlen bedst opnås ved fortsat at have fokus på at skabe gode muligheder for udvikling til nye store dagligvarebutikker i bymidten suppleret med udvikling af det eksisterende aflastningsområde i Tarm. Administrationen kan ikke anbefale, at der planlægges for et yderligere aflastningsområde i Skjern, da det vil sprede detailhandlen yderligere. Administrationen anbefaler, at detailhandlen koncentreres i færre og stærkere udbudspunkter, for at forstærke synergieffekter mellem butikkerne. En flytning af den eksisterende dagligvarebutik fra den nordlige del af Skjern til den ansøgte placering i det sydlige Skjern, vil umiddelbart medføre, en forringelse af dagligvareforsyningen i det nordlige Skjern, hvor der er en igangværende boligudbygning. Hertil skal dog bemærkes, at den gældende lokalplan for den eksisterende dagligvarebutik fortsat vil kunne udnyttes til en ny dagligvarebutik.

Øvrige administrative bemærkninger til de tre ansøgninger:

Ansøgning 1 og 2
Administrationen har ikke konstateret forhold, der hindrer det ansøgte. Det skal dog gennem en planlægning sikres, at der kan opnås en hensigtsmæssig og trafiksikker disponering af de respektive grunde.

Ansøgning 3
Den ansøgte placering ved krydset Vardevej–Ringvejen konflikter med udlæg i kommuneplanen og lokalplan til Amagervejs forlængelse. Reservationen har til formål at reservere areal til vejanlæg til betjening af det sydvestlige Skjern. Der er afsat midler til en forundersøgelse af Amagervejs forlængelse, som forventes igangsat i 2022/23. Imødekommes ansøgningen om nyt aflastningsområde på placeringen, vil det hindre en fremtidig vejføring på dette sted, hvor vejen kan kobles direkte til krydset Vardevej-Ringvejen. Derfor kan administrationen ikke anbefale at imødekomme ansøgningen. En sydligere vejføring og kobling til Vardevej findes ikke hensigtsmæssig.

Ansøgninger ønsker at et nyt aflastningsområde vejbetjenes via et fjerde ben i lyskrydset Vardevej-Ringvejen. Da krydset er på statsvej vil ændringer kræve Vejdirektoratets godkendelse.

På det ansøgte areal ligger eksisterende kloak- og stærkstrømsledninger. Disse skal respekteres eller omlægges i forhold til arealets disponering. Disponeringen af grunden vil i øvrigt forudsætte, at der kan opnås en hensigtsmæssig og trafiksikker indretning.

Administrativ anbefaling
Med baggrund i ovenstående anbefaler administrationen, at der gennemføres en planlægning, der understøtter følgende rollefordeling:

• Skjern Bymidte: Skjern bymidte skal fortsat opleves som et attraktiv bymiljø med en blanding af forskellige butikker, gågade, caféer og spisesteder samt liberale erhverv, kontorvirksomhed og boliger.
• Aflastningsområdet i Skjern: Stedet hvor der er mulighed for at køre tæt på butikken og købe varer fra store butikker, der ikke kan placeres i bymidten. Området reserveres derfor til ekstra store butikker. Aflastningsområdet udvides til at omfatte arealer i Erhvervsparken, herunder nuværende butikker.
• Aflastningsområdet Tarm: Koncentration af butikker, hvor der er mulighed for i gåafstand at vælge mellem flere dagligvarebutikker og hvor der er god synergi mellem dagligvarebutikker og store udvalgsvarebutikker, som ikke uden videre kan indpasses i bymidten.

Med denne rollefordeling, kan administrationen ikke anbefale, at aflastningsområdet i Tarm udvides til at omfatte arealer nord for Nørremarksvej. De helt store butikker henvises i stedet til aflastningsområdet i Skjern. Området nord for Nørremarksvej vil fortsat kunne anvendes til butikker til særlig pladskrævende varer.

Administrationen anbefaler, at der udarbejdes et samlet kommuneplantillæg med følgende indhold (Der henvises til bilag 4, hvor nedenstående er vist på kort):

• Afgrænsningen af aflastningsområdet i Skjern udvides til at omfatte facadearealer i Erhvervsparken (Se kort i bilag 4).
  • Der gives mulighed for 3600 m² til nye butikker.
  • Minimum butiksstørrelse hæves til 1000 m² (i dag 400 m²).
  • Der gives ikke mulighed for flere dagligvarebutikker.

• Afgrænsningen af aflastningsområdet i Tarm justeres (Se kort i bilag 4).
  • Der gives mulighed for cirka 4000 m² nye butikker.
  • Minimum butiksstørrelse hæves til 500 m² (i dag 400 m²).
  • Der gives mulighed for både stor dagligvare- og udvalgsvarebutikker.

Administrationens anbefalinger til arealstørrelser bygger på forventninger til hvad der vil kunne understøtte den samlede detailhandelsstruktur i Skjern og Tarm. I forbindelse med planlægningen vil der skulle udarbejdes en detailhandelsundersøgelse for det scenarie der vælges. Heri vil også påvirkningen af bymidten blive belyst.

Planlægning for nye erhvervsjord i Erhvervsparken
Ringkøbing-Skjern Kommune har for nyligt købt Hjorthusvej 1 med tilhørende landbrugsjord. Ejendommen er beliggende delvist indenfor kommuneplanens rammeområde til erhverv ved Erhvervsparken, men er ikke lokalplanlagt. Såfremt byrådet beslutter at igangsætte planlægning for ændringer af aflastningsområdet i Skjern, anbefaler administrationen, at planlægningen også kommer til at omfatte ejendommen Hjorthusvej 1. Området anbefales udlagt til erhverv.

Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres screening af planforslagene.

Sammenhæng med Helhedsplan Skjern-Tarm samt eksterne bidrag
I forbindelse med processen for Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære har der været afholdt et ambassadørgruppemøde, hvor emnet detailhandel i Skjern og Tarm var på dagsordenen. Ambassadørgruppen blev orienteret om de tre ansøgninger. ICP’s konklusioner og anbefalinger blev desuden præsenteret på mødet.

Efterfølgende har to udviklingsfora, de to handelsforeninger samt Skjern-Tarm Håndværker- og Industriforening (de lokale foreningers repræsentanter i ambassadørgruppen) på eget initiativ fremsendt en samlet udtalelse. Udtalelsen er vedlagt.

Partshøring mv.
Dagsordenen har været sendt i partshøring hos de tre ansøgere. Administrationen har endvidere fremsendt dagsordenen til orientering ved de to handelsforeninger.

Der er i alt modtaget 3 høringssvar, som er vedlagt. Ansøger til ansøgning 2 (butik på Erhvervsparken 7a, Skjern) bemærker om aflastningsområdet i Skjern:

• Minimum butiksstørrelse indenfor aflastningsområdet i Skjern bør fastsættes til 800 m² (og ikke 1000m², som administrationen anbefaler).
• Afgrænsningen for aflastningsområdet bør omfatte hele Erhvervsparken – det vil sige både facadearealer og bagvedliggende arealer.

Ansøger til ansøgning 3 (nyt aflastningsområde i det sydlige Skjern):

• Kommenterer på administrationens vurderinger og fremfører argumenter for, at effekterne af det ansøgte vil være begrænsede. For uddybning henvises til høringssvaret.
• Henviser til anlægsforslag om en forlængelse af Amagervej til Birkvej nord om projektområdet og anfører, at det ansøgte projekt er i overensstemmelse med denne linjeføring.

Tarm Handelsforening og Tarm Udviklingsforum bemærker om aflastningsområdet i Tarm:

• Der skal gives mulighed for butikker på nordsiden af Nørremarkvej. Området bør byggemodnes og gøres klar til salg. Ønsker så mange butikker til området som muligt.
• At administrationens anbefaling om, at helt store butikker henvises til aflastningsområdet i Skjern ikke må ske.
• Vil gerne have tilsendt kort, der viser hvor de 4000 m² kan bygges. Tror det er nødvendigt at få området udvidet, hvis der skal være mulighed for 4000 m² byggeri.
• Minimum butiksstørrelse bør sænkes til 300 m².

For uddybning henvises til høringssvarenes fulde tekst.

Administrative bemærkninger til høringssvarene

De fremsendte bemærkninger har givet anledning til en justering af administrations anbefalinger for afgrænsningen af aflastningsområdet i Skjern. Den justerede anbefaling fremgår af bilag 4. Herudover ændrer høringssvarene ikke på administrationens anbefalinger og indstilling. Som det fremgår af ovenstående har administrationen haft fokus på, at der gennem planlægningen skal sikres fortsat dynamik og fleksibilitet indenfor centerstrukturen ved at fremtidige arealudlæg sikres en vis buffer. Samtidig skal det sikres, at udviklingen i aflastningscentrene ikke sker på bekostning af i Skjern Bymidte. Disse hensyn søger administrationen at sikre ved at arbejde med en rollefordeling mellem henholdsvis bymidten i Skjern og de to aflastningsområder i Tarm og Skjern. Administrationen har med anbefalinger til områdernes afgrænsninger, maksimale butiksarealer og minimums butiksstørrelser givet et fagligt bud på, hvordan disse hensyn kan varetages gennem en planlægning.

Administrationen er dog ikke afvisende overfor, at de anbefalede hensyn kan varetages ved en anden rollefordeling mellem aflastningsområderne eller ved en justering af de anbefalede størrelser.

Med baggrund heri anbefaler administrationen, at høringssvarenes input indgår i den politiske behandling af sagen.

Administrationen vil dog tilføje følgende bemærkninger:

Vedrørende aflastningsområdet i Tarm:

• Fuld udnyttelse af den anbefalede arealramme på 4000 m² vil formentlig forudsætte en omdannelse af arealer indenfor afgrænsningen, der i dag har en anden anvendelse.
• Området kan som alternativ udvides til også at omfatte Smedesvinget 1. Dette vil imidlertid også forudsætte omdannelse.

Vedrørende ansøgning 3:

• Administrationen tager ansøgers bemærkninger til efterretning og har ikke yderligere at bemærke.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

Idet planlægningen vil være til gavn for en bred kreds (herunder kommunale erhvervsgrunde) anbefales, at den nødvendige detailhandelsredegørelse bestilles og betales af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Såfremt ansøgning 3 imødekommes vil det medføre udgifter til vejanlæg og eventuelle ledningsarbejder. Der er ikke afsat midler i budgettet hertil.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at:

1. Der meddeles afslag på ansøgning om planlægning for et nyt aflastningsområde ved Vardevej-Ringvejen i Skjern.
2. Planlægningen igangsættes for udvidelse af aflastningscentrene i Tarm og Skjern med udgangspunkt i administrations anbefalinger om afgrænsning, maksimale bruttoetagearealer og minimums butiksstørrelser.

1. Der optages dialog med ejer af det ansøgte område ved Vardevej-Ringvejen i Skjern med henblik på at drøfte udviklingsmuligheder af området.
2. Administrationens anbefalinger sendes i foroffentlighed med den ændring, at det undersøges om afgrænsningen af aflastningsområdet i Tarm kan udvides mod øst med facadegrundene på sydsiden af Nørremarksvej. Efter foroffentlighedsfasen sendes sagen igen til politisk behandling.

• Bilag 1 Ansøgning om udvidelse af butik i aflastningsområdet Tarm
• Bilag 2 Ansøgning om butik på Erhvervsparken 7a, Skjern
• Bilag 3 Ansøgning om etablering af et nyt aflastningsområde i det sydlige Skjern
• Bilag 4 Notat til dagsordenspunktet
• Bilag 5 Notat fra ICP - Vurderinger og konsekvenser ved udvidelser og etablering af aflastningsområder i Skjern og Tarm
• Bilag 6 Udtalelse
• Bilag 7 Høingssvar Erhvervsparken Skjern
• Bilag 8 Høringssvar Vardevej Skjern
• Bilag 9 Høringsvar Tarm

Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling godkendt.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Offentliggørelse af planforslag for et område til centerformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig

Sagsnr: 21-019877

Formålet med dagsorden er en godkendelse af, at forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for området til centerformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig (Nyhavn) fremlægges i offentlig høring.

Baggrund
Der er i 2020 ansøgt om at opføre en dagligvarebutik i den nordvestlige del af Nyhavn. Byrådet besluttede den 8. december 2020 at igangsætte planlægningen for området, således at planlægningen skulle gennemføres i to trin:

• Trin 1 blev gennemført ved, at Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2021 vedtog rammelokalplan nr. 469 for et område til boliger. Lokalplanen er efterfølgende blevet påklaget, men klagenævnet har endnu ikke truffet afgørelse.
• Trin 2 indbefatter, at arealet, som i trin 1 er planlagt til boliger, ændres til centerformål ved et kommuneplantillæg, og en byggeretsgivende lokalplan, der giver mulighed for etablering af en dagligvarebutik. Planlægningen indebærer desuden en udvidelse af bymidteafgrænsningen.

Nærværende planlægning svarer til gennemførelse af trin 2.

Formål
Formålet med planlægningen er at udvide den eksisterende bymidte til også at omfatte del af matr. nr. 34bf Søgård Hgd., Nysogn samt at øge den samlede arealramme til detailhandel, så der skabes mulighed for udvikling af handelslivet i Søndervig med en dagligvarebutik syd for Søndervig Landevej.

Områdets disponering og bebyggelse
Lokalplanen giver mulighed for, at området kan anvendes til centerformål i form af en dagligvarebutik på 1200 m², med tilhørende varemodtagelse, støjafskærmning, affaldsstationer, mindre bygninger til udendørs udstillede varer, kundevogne, overdækket cykelparkering, bilparkering med mere.

Der er i lokalplanen lagt vægt på, at bebyggelsen arkitektonisk tilpasses til landskabet og området. Udnyttelse af området forudsætter blandt andet, at der etableres en støjafskærmning, således at boligerne mod vest afskærmes i forhold til støj fra vareleveringen.

Forhold til anden planlægning
Økonomiudvalget har den 24. november 2020 besluttet at igangsætte planlægningen for et område til rekreative formål på arealerne syd og øst for nærværende lokalplanområde. Planforslagene herfor er under udarbejdelse og vil blandt andet give mulighed for etablering af parkeringspladser. Trafik til og fra de to områder samt disponering af områderne er koordineret ved udarbejdelse af planforslagene. Begge lokalplanområder får vejadgang via en ny adgangsvej med tilslutning til Søndervig Landevej.

Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Konklusionen af screeningerne er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet, og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Foroffentlighed
I forbindelse med den foroffentlige høring er der kommet ideer og forslag til planlægningen fra i alt 6 borger, foreninger og erhvervsdrivende. De samlede bemærkninger er vedlagt som bilag. De indkomne ideer og forslag er behandlet i vedlagte notat. Administrationen indstiller, at notatet anvendes som svar.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Den samlede udbygning af Nyhavn-området forudsætter etablering af kanaliseringsanlæg på Søndervig Landevej samt anlæg af adgangsvej. Disse anlæg finansieres med de afsatte midler til Nyhavnsprojektet.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget tager stilling til, hvorvidt det kan anbefales Byrådet, at:

1. Forslag til Tillæg 23 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 478 for et område til centerformål, Syd for Søndervig Landevej, Søndervig skal vedtages og fremlægges i offentlig høring i 10 uger (forlænget på grund af sommerferie).
2. Notatet med behandling af ideer og forslag godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.

1. at Forslag til Tillæg 23 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 478 for et område til centerformål, Syd for Søndervig Landevej, Søndervig skal vedtages og fremlægges i offentlig høring i 10 uger (forlænget på grund af sommerferien)
2. at notatet med behandling af ideer og forslag godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.

Rita Byskov ønsker følgende bemærkning medtaget: Er betænkelig ved udviklingen af detailhandlen øst for Holmsland Klitvej og ser helst detailhandlen fremmet indenfor den nuværende bymidte, således at detailhandlen i Søndervig forbliver samlet og på vestsiden af Holmsland Klitvej.

• Samlede bemærkninger fra foroffentlighedsfasen
• Notat - Behandling af bemærkninger
• Forslag til Tillæg 23
• Detailhandelsredegørelse (bilag til Tillæg 23)
• Forslag til Lokalplan 478
• Miljøscreening Tillæg 23 og Lokalplan 478

Sagen oversendes til Byrådets afgørelse:

Lennart Qvist, Niels Rasmussen og Jens Jacob Østergaard anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Hans Østergaard, Søren Elbæk og Jakob Agerbo stemte imod indstillingen med baggrund i de planlægningsmæssige udfordringer.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Privatisering af kommunale vandløb.

Sagsnr: 22-006391

Ringkøbing-Skjern Kommune foretog umiddelbart efter den seneste kommunalreform privatisering af offentlige vandløb, idet en gennemgang af regulativerne for disse vandløb viste, at der i de tidligere kommuner lå forskellige kriterier til grund for, hvorvidt et vandløb har været offentligt eller privat. Udgangspunktet har været, at vandløbene klassificeres efter en række ens kriterier i kommunen.

Kriterierne for nedklassificeringen fra offentlige vandløb til privat vandløb var:

1. Vandløb anlagt til særlige formål.
2. Rørlagte vandløb.
3. Vandløb der ikke i betydeligt omfang modtager overflade- og spildevand fra offentlige anlæg.
4. Små vandløb der kun berører få lodsejere.
5. Små vandløb med begrænset naturmæssig værdi.

Ringkøbing-Skjern Forsyning har nu søgt Ringkøbing-Skjern Kommune om ændring af status for to offentlige vandløb til spildevandsteknisk anlæg i forbindelse med etablering af regnvandsbassin i Søndervig og etablering af klimasikringsanlæg ved Skelbæk i Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Forsyning ønsker at overtage Vandløb nr. 3 på Holmsland Klit på en strækning over 340 meter fra regnvandsbassinet til Ringkøbing Fjord samt Skelbæk som spildevandsteknisk anlæg på strækningen fra station 530 til station 2380.

Den opstrøms liggende strækning på 530 meter af Skelbæk, som hovedsageligt ligger i Alkær Lukke, bør i samme forbindelse privatiseres, idet der kun er få ejere og vandløbet har en begrænset naturmæssig værdi. De nederste 315 meter, der har større naturmæssig værdi, bør forblive som et kommunalt vandløb.

De øverste185 meter af Vandløb nr. 3 på Holmsland Klit, som kun har to lodsejere bør i samme forbindelse privatiseres.

Endvidere er administration blevet opmærksom på manglende privatisering af to vandløb i pumpelag Vest Stadil Fjord som har navnene Vandløb nr. 57 og 57a. på Holmsland Klit. Vandløbene er anlagt med det særlige formål at afvande pumpelag til unaturlige dybde via pumpeanlæg. I forbindelse med den tidligere privatisering er samtlige øvrige vandløb i pumpelag gjort private.

Vandløbene har en længde på henholdsvis 1985 meter og 118 meter.

Bekendtgørelse nr. 1393 af 21.6.2021 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Bekendtgørelse nr. 1217 af 25.11.2019 lov om vandløb.

Bekendtgørelse nr. 838 af 27.6.2016 om klassifikation og registrering af vandløb.

Privatisering af vandløbene vil give en årlig besparelse på mellem 3,5 og 7 kr. pr. meter vandløb.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at forslag til privatisering af Vandløb nr. 3 og 57 og 57A på Holmsland Klit i deres fulde længde samt Skelbæk fra st. 0 - 2380, fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

• KORTBILAG Skelbæk.pdf
• S255PSA0318120409300.pdf

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Tillægsbevilling til anlægsbevilling vedrørende tilbygning til Hemmet Børnehus

Sagsnr: 19-012395

Der har været afholdt licitation på en planlagt tilbygning til Hemmet Børnehus. Licitationsresultatet indebærer, at de forventede samlede udgifter overstiger anlægsbudgettet med 1,0 mio. kr. Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til, om sagen skal oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en tillægsbevilling på beløbet.

Børne- og Familieudvalget godkendte den 23. marts 2021, at der kunne anvendes 2,7 mio. kr. af en allerede givet anlægsbevilling til udvidelse af kapaciteten i Ådum Idrætsbørnehave og i Hemmet Børnehus. I Ådum drejede det sig om inddragelse af et eksisterende lokale, og i Hemmet var planen at etablere en tilbygning til institutionen. Anlægsbevillingen skulle oprindeligt også have dækket udgifter til forundersøgelser i forbindelse med en planlagt udvidelse af Holmsland Børnehus. En vandskade førte imidlertid til, at Byrådet besluttede at afsætte midler til etablering af en helt ny daginstitution i Kloster. Det fulde beløb på 2,7 mio. kr. kunne derfor anvendes til projekterne i Ådum og Hemmet.

Ejendomscentret vurderer i dag, at de samlede udgifter til projektet i Hemmet vil beløbe sig til 3,65 mio. kr. Heraf er allerede afholdt 0,55 mio. kr. til rådgiverbistand, diverse undersøgelse og tilslutninger til en midlertidig pavillonløsning. Der må således forventes yderligere udgifter på 3,1 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der et ikke-forbrugt beløb på anlægskontoen på 2,1 mio. kr. Der mangler med andre ord 1,0 mio. kr.

Siden udarbejdelse af det oprindelige overslag er der dukket nogle forhold op, som har fordyret projektet. Ejendomscentret er således blevet opmærksom på et behov for udskiftning af ventilationsanlægget og for etablering af et ABA anlæg for at opfylde kravene i bygningsreglementet. Der vil desuden være merudgifter til bl.a. kloakering og til håndtering af farligt affald i forbindelse med nedbrydning af vægge, lofter og gulve. Hertil kommer at projektet er tegnet med nedrivning af eksisterende krybberum og etablering af et nyt integreret krybberum samt ombygning af gange og børnetoiletter og -bad for at sikre et sammenhængende og fremtidssikret projekt og fleksibel anvendelse af de kvadratmeter, der bygges til.

Administrationen anbefaler, at der tages stilling til, om der kan gives en tillægsbevilling til projektet på 1,0 mio. kr. Under Børne- og Familieudvalgets område er der på flere områder afsat rådighedsbeløb, som der endnu ikke er disponeret over. På Børne- og Familieudvalgets anlægspulje er således et ikke-disponeret rådighedsbeløb på 1,676 mio. kr. Til etablering af vuggestuegrupper er der et rådighedsbeløb på 2,8 mio. kr. i 2022 og 3,0 mio. kr. i 2023. 

Administrationen gør opmærksom på, at Hemmet Børnehus er en selvejende institution, og der vil derfor skulle oprettes et gældsbrev på et beløb, som svarer til anlægsudgiften. Gældsbrevet kan afskrives over en periode på 10 år.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Det er administrationens vurdering, at den planlagte tilbygning vil være en god og fremtidssikret løsning for Hemmet Børnehus.

Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om,

1. hvorvidt projektet skal gennemføres som planlagt,
2. og hvordan merudgiften i givet fald skal finansieres.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler Børne- og Familieudvalgets indstilling godkendt.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Lovbetinget udvidelse af målgruppen for den kommunale tandpleje

Sagsnr: 22-007820

I forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2022 har Regeringen indgået en aftale om at udvide aldersgruppen, som er omfattet af loven om gratis tandpleje, til også at skulle omfatte 18 - 21 årige. 

Loven træder i kraft 1. juli 2022, og implementeres i faser efter årgang startende med årgang 2004 i 2022, årgang 2005 i 2023, årgang 2006 i 2024 og årgang 2007 i 2025, hvorefter alle 18 - 21 årige er omfattet af loven. 

I samme aftale udvides den nuværende fritvalgsordning for 16 - 17 årige til at dække 16 - 21 årige.

Med befolkningstallene pr. 1. januar 2022 betyder ændringen, at antallet af børn/unge, der er omfattet af gratis tandpleje stiger fra 11.639 borgere i 2021 til ca. 13.600 borgere i 2025. 

Ingen bemærkninger. 

Til finansiering af udvidelsen af aldersgruppen, der er omfattet af ordningen om vederlagsfri kommunal tandpleje forhøjes det kommunale bloktilskud (DUT-regulering) med 40 mio. kr. i 2022, 170 mio. kr. i 2023, 260 mio. kr. i 2024 og 350 mio. kr. i 2025 og fremefter. 

For RKSK betyder det, at bloktilskuddet øges med 0,4 mio. kr. i 2022, 1,7 mio. kr. i 2023, 2,6 mio. kr. i 2024 og 3,5 mio. kr. i 2025 og fremefter.

De tilførte DUT-midler vil ikke kunne dække de forventede udgifter i forbindelse med udvidelsen af målgruppen. Finanslovsbevillingen svarer til 1.250 kr. pr. person pr år. En landsdækkende undersøgelse fra 2012 viser, at gennemsnitsprisen for de 16+17-årige var 1.590 kr. pr. person pr år, hvis de modtog tandpleje på kommunal klinik, og 2.453 kr. pr. person pr år hvis de benyttede fritvalgsordningen og modtog tandpleje i privat tandlægepraksis. Beløbene er opgjort af ATO (Ansatte Tandlægers Organisation).

Beregningerne ud fra ovenstående forudsætninger viser følgende merudgifter i forhold til DUT-reguleringen:

Underfinansiering i forbindelse med inddragelse af den nye målgruppe vil udhule den kommunale tandplejes budget og forringe tilbuddet til hele målgruppen 0-23 år, hvilket for de 16-23-årige vil være et incitament til benytte den for kommunen langt dyrere fritvalgsordning.

Retningslinjerne på området foreligger endnu ikke. Det er derfor fortsat usikkert i hvilken grad en kommune har visitationsret i forhold til finansiering af meget kostbare behandlinger i privat praksis, ligesom snitfladen mellem kommunernes og regionernes opgaver for denne målgruppe ikke er fastlagt.

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at Den Kommunale Tandpleje tilføres DUT-reguleringen på 0,4 mio. kr. i 2022 finansieret af bloktilskudsforhøjelsen.

Børne- og Familieudvalget 11-05-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Ingen bilag.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

12LUKKET PUNKT: Ekspropriation

Sagsnr: 22-010595

Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet træffer principbeslutning om ekspropriation af rådighedsindskrænkende rettigheder indenfor det i bilag 1 nævnte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) inklusiv tilstødende arealer, der giver en fornuftig arrondering af dyrkningsfladen, og tinglysning heraf såfremt frivillige aftaler ikke kan indgås på dele af matr. nr. 1af og 8a Astrup By, Faster.

Kopier link til punktet  -   Print

13LUKKET PUNKT: Ekspropriation

Sagsnr: 22-010835

Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet træffer principbeslutning om, ekspropriation af rettigheder til etablering af de i bilag 1 nævnte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) eventuelt suppleret med mindre tillægsarealer, der sikrer en dyrkningsmæssig fornuftig arrondering og tinglysning heraf til fordel for de forskellige vandværker bliver igangsat, såfremt frivillige aftaler ikke kan indgås.

Ole Nyholm Knudsen udpeges til at deltage i åstedsforretningen.

Kopier link til punktet  -   Print

14LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 22-012022

Udsat.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Orientering fandt sted.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

16: TILLÆGSDAGSORDEN: Ansøgning fra Naturkraft

Sagsnr: 22-013091

Økonomiudvalget og Byrådet skal tage stilling til, om kommunen ønsker at stille en underskudsgaranti eller tilsvarende sikring til Fonden Naturkraft. Fonden Naturkraft søger om en underskudsgaranti eller tilsvarende sikring af driften på op til 5,9 millioner kr. i 2022 og 1,6 millioner kr. i 2023. Endvidere søger Fonden Naturkraft om, at vilkårene for det af Ringkøbing-Skjern Kommune ydede lån til Fonden Naturkraft på 15 millioner kr. bliver genforhandlet. Ansøgning med bilag er vedlagt som bilag 1-6.

Baggrunden er en ansøgning fra Fonden Naturkraft om økonomisk hjælp. Det fremgår af ansøgningen, at Fonden Naturkraft belastes ekstraordinært økonomisk af tidligere beslutninger. Økonomien i Naturkraft er således belastet af fejlvurdering af besøgstal, allerede indgåede aftaler i forhold til markedsføring, back-end systemer og anlæg, budgetmæssig ændring af statstilskud fra drift til skoletjeneste, samt engangsudgifter i forbindelse med personaleafgang. For at sikre en ongoing concern, anmoder Fonden Naturkraft derfor om hjælp for at sikre balance i resultatet for Fondens regnskab i 2022 og 2023. 

Fonden Naturkraft indgik pr. 1. februar 2022 en administrationsaftale med Ringkøbing-Skjern Museum. Aftalen rummer stærke perspektiver for Fonden Naturkraft. Den nye ledelse har med bestyrelsens opbakning sænket entrépriserne og nedjusteret forventningerne til besøgstal væsentligt. Dette sikrer en realistisk budgetlægning og en vellykket turn around for Naturkraft. 

Kommunen kan alene yde støtte til lovlige kommunale opgaver. En underskudsgaranti til Fonden Naturkraft er støtte. Som udgangspunkt kan man ikke øremærke en underskudsgaranti. I ganske særlige situationer kan en underskudsgaranti øremærkes, således at underskudsgarantien alene dækker underskud, der vedrører lovlige kommunale aktiviteter. Dette vil forudsætte, at man kan identificere, hvilke aktiviteter underskudsgarantien dækker.

Det er juras vurdering, at underskudsgarantien skal gives på betingelse af, at den alene vedrører lovlige kommunale aktiviteter. Kommunen skal samtidig sikre sig, at kommunen har mulighed for at kontrollere, at tilskuddet rent faktisk alene medgår til de aktiviteter, som kommunen lovligt kan støtte. Dette vil forudsætte, at det kan udledes, hvilke omkostninger, der nærmere vil kunne dækkes af underskudsgarantien, for eksempel ved udarbejdelse af et budget og regnskab, som afspejler dette.

Jura har overvejet, om en eventuel støtte til Fonden Naturkraft udgør statsstøtte i henhold til EU-reglerne. For at der kan være tale om statsstøtte efter disse regler, skal støtten blandt andet være egnet til at påvirke samhandlen mellem medlemsstaterne. Når dette skal vurderes, vil det være relevant at se på, om der er udenlandske virksomheder, der har tilsvarende aktiviteter som Naturkraft, om det må forventes, at Naturkraft vil kunne tiltrække borgere fra andre medlemslande som ellers ikke ville have besøgt området, og hvilke aktiviteter der er i Naturkraft. 

Til brug for vurderingen af, om der er tale om statsstøtte i henhold til EU-reglerne, har jura indhentet oplysninger fra Ringkøbing-Skjern Museum. Museets bemærkninger vedlægges som bilag 7-8. Under hensyn til den korte tid jura har haft til at behandle sagen, er det svært at drage nogle endelige konklusioner.

Ankestyrelsen har i forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes lån til Fonden Naturkraft af 16. marts 2021 anmodet Ringkøbing-Skjern Kommune om at redegøre for kommunens overvejelser om statsstøtte i henhold til EU-reglerne i forbindelse med lånet. Kommunen har redegjort for sine overvejelser om sådan statsstøtte i brev af 5. maj 2022. På baggrund af kommunens oplysninger, meddelte Ankestyrelsen den 10. maj 2022, at Ankestyrelsen havde besluttet ikke at rejse en tilsynssag vedrørende spørgsmålet om statsstøtte i henhold til EU-reglerne i forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes lån til Fonden Naturkraft af 16. marts 2021. Ankestyrelsens brev vedlægges som bilag 9.

Den endelige afgørelse af, hvorvidt der er tale om statsstøtte i henhold til EU-reglerne i en given situation henhører under Kommissionen.

Jura bemærker i øvrigt, at det er en forudsætning for at støtte Fonden Naturkraft, at støtten kan antages at hjælpe Fonden Naturkraft ud af sine økonomiske vanskeligheder. Dette skyldes, at kommunen ikke kan yde støtte, såfremt Fonden Naturkraft er på vej mod en konkurs, da kommunen vil risikere, at støtten vil komme kreditorer til gode, hvilket der ikke er en kommunal interesse i.

Ifølge det senest udarbejdede 2022-budget for Fonden Naturkraft (bilag 5 og 6) forventes årsresultatet at blive et underskud i størrelsesordenen ca. 5,9 mio. kr.
For så vidt angår 2023 forventes underskuddet at udgøre ca. 1,6 mio. kr., medens der for 2024 kan forventes et ca. 0-resultat. Det sidste dog under forudsætning af, at kommunen accepterer at genforhandle og udskyde afviklingen af det tidligere ydede kommunale lån på 15 mio. kr. Dette lån er oprindeligt forudsat påbegyndt afdraget med 3 mio. kr. i 2024.

I bilag 11 til ansøgningen (”Notat vedr. økonomiske udfordringer for driften fra 2024 og frem”) omtaler Naturkraft bl.a. at det nuværende kommunale driftstilskud på ca. 3,7 mio. kr. årligt.

Naturkraft anfører, at dette tilskud er en væsentlig del af driften, og at det ikke kan undværes med det nuværende set-up.

Under forudsætning af, at de senest udarbejdede budgetter for Fonden Naturkraft for 2022-2023-2024 (bilag 5, 6 og 10) realiseres, vil kommunens forpligtelser overfor Fonden Naturkraft forøges med i alt (ca. 5,9 mio. kr. + 1,6 mio. kr.) = ca. 7,6 mio. kr., hvis ansøgningen om underskudsgaranti imødekommes.

Hvorvidt garantien vil skulle effektueres, afhænger selvfølgelig af det endelige regnskabsresultat for de pågældende regnskabsår.

Ifølge de kommunale låne- og garantiregler vil en eventuel garantistillelse medføre, at kommunens egen låneramme vil blive reduceret med størrelsen af den afgivne garanti. Alternativt vil kommunen kunne opretholde sin egen låneramme, med i stedet deponere et tilsvarende beløb til imødegåelse af den afgivne garanti.

For så vidt angår en eventuel genforhandling af det allerede udbetalte rentefrie lån på 15,0 mio. kr., kan det oplyses, at der oprindeligt var fastsat af afdragsprofil for årene 2024-2027 med hhv. 3,0 mio. kr., 4,0 mio. kr., 5,0 mio. kr. og 3,0 mio. kr.

Disse beløb er i kommunens budgetoverslag for de pågældende år forudsat indbetalt. Hvis vilkårene for afvikling af lånet bliver genforhandlet, vil kommunens likviditet blive påvirket tilsvarende.

Endelig kan det oplyses, at der i kommunens driftsbudget årligt er afsat ca. 3,7 mio. kr. som kommunens tilskud til Fonden Naturkraft. Dette tilskud var oprindeligt fastlagt som et årligt tilskud på 3,0 mio. kr. (PL-reguleret) til udbetaling i 10 år, sidste gang i 2025.

En godkendelse af den ansøgte støtte vil medvirke til at sikre, at Fonden Naturkraft kommer igennem de nuværende økonomiske udfordringer, og dermed medvirke til, at understøtte Fonden Naturkraft fremadrettet.

Administrationen indstiller,

• at ansøgningen om underskudsgaranti / sikring af driften drøftes
• at et beløb, svarende til den eventuelt godkendte underskudsgaranti deponeres, jfr. Lånebekendtgørelsen
• at ansøgningen om genforhandling af vilkår for kommunens oprindelige lån på 15 mio. kr. drøftes
• at eventuel ændring af lånevilkårene indregnes i kommunens budgetoverslagsår for 2024 og fremad
• at det drøftes, hvorvidt perioden for det nuværende årlige kommunale driftstilskud på ca. 3,7 mio. kr. skal forlænges udover 2025, og at beløbet i givet fald indregnes i kommunens driftsbudget fra og med 2026

• Bilag 1. Anmodning om hjælp til Naturkraft - anmodning samt bilag 1-3, 7-9, bemærkning til anmodningens bilag 10 samt bilag 11.
• Bilag 2. Naturkraft_Resultatbudget_Likviditetsbudget_31.05.2022 (Naturkrafts bilag 5)
• Bilag 3. Bemærkninger vedr nyt budget for Naturkraft_31.05.2022 (Naturkrafts bilag 6).
• Bilag 4. Naturkraft foreløbige budgetter 2023-24_31.05.2022 (Naturkrafts bilag 10).
• Bilag 5. Naturkraft godkendt budget januar 2022 ikke gældende (Naturkrafts bilag 12).
• Bilag 6. Naturkraft Ringkøbing-Skjern Museum Administrationsaftale 31.01.2022 (Naturkrafts bilag 13).
• Bilag 7. Museets bemærkninger vedrørende eventuelle sammenlignelige virksomheder m.v.
• Bilag 8. Museets oplysninger vedr. andel besøgende i Naturkraft der er fra skoler, daginstitutioner m.v.
• Bilag 9. Brev fra Ankestyrelsen - foretager ikke yderligere vedr. spørgsmål om statsstøtte i forbindelse med lån ydet til Fonden Naturkraft.

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler Byrådet,

• at Byrådet godkender en underskudsgaranti til Naturkraft på 5,9 mio. kr. (2022) og 1,6 mio. kr. (2023),
• at der deponeres 7,5 mio. kr. svarende til underskudsgarantien jf. Lånebekendtgørelsen,
• at kommunens oprindelige lån på 15 mio. kr. afvikles med 1 mio. kr. årligt fra og med 2030. Såfremt driftsresultatet giver mulighed for en tidligere afvikling, kan dette iværksættes,
• at ændringen af lånevilkårene indregnes i kommunens budgetoverslagsår for 2024 og fremad,
• at spørgsmål om hvorvidt det årlige kommunale driftstilskud på ca. 3,7 mio. kr. skal forlænges udover 2025 afklares i forbindelse med drøftelserne af budgetforslag 2026-2029.

Lennart Qvist afventer yderligere informationer, herunder redegørelse fra selskabets revisor, inden endelig stillingstagen.

Jakob Agerbo stemte imod.

• Kristian Andersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

17: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Kristian Andersen ()