Referat: 10. april 2025 kl. 08:00
Deltagere
- Pia Vestergaard
- Erik Viborg
- Henrik Hammelsvang
- Henrik Andersen
- Susanne Høj
- Bent Brodersen
- Jesper Lærke
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Evaluerning af WestAwards
- Status på samarbejdet med FrivilligVest
- Kulturpuljen: Ansøgning om støtte til Skoda Børne tour 2025
- Kulturpuljen: Ansøgning om støtte til MAPPING ATLANTIC SALMON IN THE RIVERLANDS
- Kulturpuljen: Ansøgning om støtte til En Fortryllet Teaterlandsby
- Kulturpuljen: Ansøgning om støtte til Revy på Gåsemandens Gård
- Budgetforslag 2026-2029, Kultur- og Fritidsudvalget
- Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025, Kultur- og Fritid
- Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025, anlæg - Kultur- og Fritid
- Tillægsdagsorden: FagMEDs høringsvar budgetforslag 2026
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningUdvalgsformand orienterede om, at pkt. 5 udgår, da ansøgningen er trukket tilbage.
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte dagsordenen.
Fraværende- Henrik Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
2: Evaluerning af WestAwards
Sagsnr: 23-006834
SagsfremstillingWestAwards er en årlig begivenhed, der hylder og anerkender lokale kultur- og fritidsaktører. Arrangementet afholdes i samarbejde med FrivilligVest og består af en middag efterfulgt af et show. Siden den første afholdelse har deltagerantallet været stigende:
År | Spisende gæster | Gæster kun til showet |
2021 | 161 | 104 |
2023 | 309 | 40 |
2024 | 539 | 76 |
2025 | 594 | 50 |
Et evalueringsmøde med FrivilligVest har afdækket følgende punkter:
- Årets talentpris
De seneste år har der været få nomineringer til denne pris – i år blot to. Det bør derfor overvejes, om prisen fortsat skal uddeles.
- Udvælgelse af prismodtagere
Foreningssamvirket indstiller årligt tre kandidater til Kultur- og Fritidsudvalget i kategorierne Årets Træner/Leder, Årets Foreningsildsjæl, Årets Idrætstalent og Årets Ungleder. Udvalget træffer herefter den endelige beslutning.
For Mønsterbryderprisen er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af en politiker fra Kultur- og Fritidsudvalget, to medlemmer fra Foreningssamvirket og en administrativ medarbejder. Gruppen nominerer tre kandidater, hvoraf udvalget vælger én vinder.
Det drøftes, om Foreningssamvirket fremover skal have kompetencen til at udpege vinderne blandt de indstillede kandidater.
For kulturprisen er der i dag nedsat en arbejdsgruppe bestående af formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, et medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, et medlem af Kunstudvalget, et medlem af Kulturelt Samråd, samt faglederen for Kultur og Fritid. Fremadrettet forslås det, at alle skal have mulighed for at indstille kandidater til Kulturprisen, hvorefter Kultureltsamråd træffer den endelige beslutning om, hvem der modtager prisen.
- Underholdning
Der har været blandede tilbagemeldinger på underholdningen. Deltagere har fremhævet vigtigheden af en bred appel, men bemærket, at årets program havde mange gengangere. Det overvejes, om der fortsat skal være underholdning mellem samtlige prisuddelinger.
- Program og ressourceforbrug
Udarbejdelsen af programmet kræver mange ressourcer, særligt til indhentning af billeder af de nominerede. Det bør overvejes, om dette arbejde skal prioriteres i samme omfang fremover.
- Koordinering af arrangementet
Planlægningen af WestAwards har hidtil været et samarbejde mellem FrivilligVest og Fritidsafdelingen. I år har FrivilligVest hovedsageligt stået for arrangementet. Den fremtidige opgavefordeling skal fastlægges.
- Fribilletter og egenbetaling
I år blev der uddelt 255 fribilletter til nominerede, mestre, politikere, samråd m.fl. Det drøftes, om der fremover bør være egenbetaling for flere af billetterne.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiKultur- og Fritidsudvalget besluttede i 2023 at afsætte 300.000 kr. til WestAwards i både 2024 og 2025.
I 2024 var der et overskud på 56.218 kr. Det endelige regnskab for 2025 er endnu ikke afsluttet, men de foreløbige budgettal viser et underskud på 57.251 kr. Selve arrangementet har genereret et overskud på 6.030 kr., men en ekstraudgift på 63.281 kr. til løn til FrivilligVest har medført det samlede underskud.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget evaluerer arrangementet.
Kultur- og Fritidsudvalget 13-03-2025
Fraværende: Erik Viborg.
10. april 2025
Administrationen indstiller, at Kultur og Fritidsudvalget evaluerer arrangementet.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget evaluerede arrangementet. Stor ros til arrangementet.
Fraværende- Henrik Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
3: Status på samarbejdet med FrivilligVest
Sagsnr: 23-020158
SagsfremstillingUdvalget orienteres om status på den løbende samarbejdsaftale mellem FrivilligVest og Ringkøbing-Skjern Kommune.
Samarbejdet mellem FrivilligVest og Ringkøbing-Skjern Kommune har siden 2017 været grundlagt i en løbende aftale om et tæt samarbejde, der følger et fast årshjul. Samarbejdet er løbende blevet tættere og bedre. Som del af samarbejdet aflægger administrationen en årlig rapportering om samarbejdet til Social- og Sundhedsudvalget og til Kultur- og Fritidsudvalget. I denne afrapportering fremlægges samarbejdsaftalens årlige bilag til orientering. Bilaget er formuleret på et årligt samarbejdsmøde mellem FrivilligVest og kommunen og specificerer, hvilke indsatser parterne skal samarbejde om i det kommende år.
Formål
Formålet med denne samarbejdsaftale er at sikre, at der sker tiltag for at fremme og udvikle frivillighedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Gennem samarbejdet tilstræbes at skabe de bedste rammer og udviklingsmuligheder for de frivillige. Frivillighed og aktivt medborgerskab skal opleves som en tilfredsstillende og meningsfuld måde at bidrage til trivsel og livskvalitet for andre borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune. I samarbejdet ses foreninger og borgere som partnere og ressourcer til at skabe ny og forbedret velfærd, samt et styrket fællesskab.
Status 2024
Administrationen vurderer, at FrivilligVest i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune i det forgange år har været med til at styrke den kommunale organisering omkring de lokale frivillige. Det skal bl.a. nævnes, at FrivilligVest:
Har etableret et samarbejde med organisationen Ventilen mhp. at styrke trivselsgruppeindsatsen for ensomme unge.
Var tovholder på afholdelse af fjerde udgave af WestAwards med prisuddelingen for 2024, som løb af stablen d. 31. januar 2025. Tredje udgave havde ca. 650 deltagere mod 400 i 2024.
Er flyttet ind i Smedenes Hus, hvilket har givet en bedre økonomi og bedre arbejdsforhold for deres ansatte.
Har øget sin synlighed fra 63% af kommunens borgere i 2023 til 66% i 2024 jf. borgerpanelundersøgelsen og tilfredsheden blandt deres brugere fra 76% i 2023 til 84% 2024.
Har været med til at planlægge og gennemføre social byvandring i Ringkøbing med 160 deltagere, der fik indblik i frivillige sociale tilbud i byen.
Har bidraget til opstart af den lokale gruppe af "En for holdet", som får udstyr til indsamling af skrald. Den lokale gruppe vandt Mønsterbryderprisen 2024 i Ringkøbing-Skjern Kommune.
I bilaget ”Afrapportering på udviklingsplan 2024” fremgår en detaljeret status på samarbejdet i 2024 pr oktober 2024.
Indsatser 2025
I 2025 vil der foruden de fortsatte årlige driftsopgaver være fokus på understøttelse af indsatser i Ringkøbing-Skjern Kommunes nye politikker. Konkret gælder dette i udpluk:
Planlægning af WestAwards '25, som afholdes fredag 30/1-2026.
På opfordring fra Sundhed og Omsorg vil FrivilligVest afholde fællesmøde for alle venneforeninger på plejehjem i kommunen med et fagligt tema og tid til netværk.
Samarbejde med sprogskolerne om, at fortælle kursisterne om foreningslivet i kommunen.
FrivilligVest modtager årligt knap 350.000 kroner fra Socialstyrelsen, som grundfinansiering af etablerede frivilligcentre.
Af Vejledning om ansøgning til optag på grundfinansiering af frivilligcentre § 15.71.03.10 fremgår det, at betingelserne for at modtage dette bl.a. indebærer at:
"Frivilligcentre kan dermed ikke være kommunale, og det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar kan ikke ligge i en kommune... Frivilligcentrets regnskab skal være selvstændigt, og kan således ikke indgå som en post i det kommunale regnskab."
ØkonomiKommunen støtter fra 1.1.2024 FrivilligVest med et årligt tilskud jf. nedenstående. Tilskuddet er sammensat fra følgende områder:
Tabel over FrivilligVests driftstilskud
Tilskud | Beløb | Bemærkninger |
---|---|---|
§18-området | 847.000 kr. |
Indeværende driftsaftale med FrivilligVest |
§18-området - drift af Selvhjælpsgrupperne | 332.000 kr. |
Midlerne er øremærket til FrivilligVests drift af selvhjælpsgrupperne. |
Vækstpuljemidler (ildsjæle) fremskrives ikke | 90.000 kr. | Til nytænkning og opprioritering af frivillig-og ildsjæleindsatsen |
Kultur- og Fritidsudvalget |
39.000 kr. | Kultur og Fritidsudvalget betaler årligt FrivilligVest for at administrerer ordningen med frivillige indlæsere, og indberetning af antal lydavisabonnenter. FrivilligVest betaler et gebyr pr. abonnent. til Danske Medier. |
Total | 1.308.000 kr. |
|
Yderligere oplysninger om den økonomiske del af samarbejdsaftalen findes i bilaget.
Viden & Strategi (økonomi) har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingAdministrationen vurderer, at FrivilligVest bidrager positivt til udviklingen af frivillighedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune både gennem kommunikation og netværksdannelse mellem foreninger, samt kompetenceudvikling og rådgivning til foreninger ift. både drift og udvikling. Dette afspejles også i borgerpanelundersøgelsen, hvor 66% af kommunens borgere indikerer, at de kender FrivilligVest og 84% af dem, som har benyttet sig af FrivilligVests tilbud er tilfredse med den hjælp de har fået.
Administrationen vurderer også, at samarbejdet med FrivilligVest bidrager positivt til samspillet med kommunens borgere og frivillige. Det tætte samarbejde med en ikke-kommunal enhed giver mulighed for at øge fleksibilitet og effektivitet i udførelsen af en række opgaver. Det gælder i tilfælde, hvor kommunen ellers skulle bruge mange ressourcer på at leve op til krav for kommunal forvaltning. Det gælder også i tilfælde, hvor FrivilligVest kan søge midler eller tegne aftaler med eksterne aktører på bedre vilkår end offentlige institutioner. Eksempelvis i samarbejdet med Ventilen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.
Kultur- og Fritidsudvalget 13-03-2025
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udsætte behandlingen af punktet til et senere møde.
Fraværende: Erik Viborg.
10. april 2025
Administrationen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Fraværende- Henrik Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
4: Kulturpuljen: Ansøgning om støtte til Skoda Børne tour 2025
Sagsnr: 25-007753
SagsfremstillingRingkøbing Cykle Club søger Kultur- og Fritidsudvalget om 20.000 kr. i støtte fra Kulturpuljen til afvikling af Škoda Børnetour i Ringkøbing i sommeren 2025.
Škoda Børnetour er en landsdækkende cykelaktivitet for børn i alderen 3–15 år. Arrangementet har til formål at fremme bevægelse og glæde ved motion, og det gennemføres på en afspærret rute i bymidten, hvor sikkerheden er i højsædet. Der lægges vægt på fællesskab og deltagelse – ikke konkurrence – og alle deltagere modtager medalje, startnummer og diplom.
Deltagelsen er gratis, og arrangementet gennemføres i samarbejde med lokale foreninger og frivillige. Projektet tilstræber at skabe en familiedag med cykelglæde i centrum, og henvender sig bredt til kommunens børn og unge samt deres forældre.
Cykelklubben søger om tilskuddet til dækning af logistik og gennemførelse af selve løbsdagen, herunder etablering af rute, præmier, markedsføring og koordinering. Klubben har oplyst telefonisk, at der søges om 20.000 kr. I bilaget står 35.000 kr.
Der forventes 100-200 børn samt deres familier på selve dagen, i 2024 var der 600-800 personer i alt. Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker at der på Kulturpuljen i 2025 er et ikke disponeret beløb på i alt 400.000 kr. brutto. Hertil er der et ikke disponeret beløb fra tidligere år på 150.000 kr. der forventes overført til 2025. I alt 550.000 kr.
EffektvurderingProjektet understøtter Kulturpolitikkens Målsætning 3, Mål 1 og 3: "Vi vil give alle børn og unge mulighed for at møde professionel kunst og kultur i daginstitution, skole og i fritiden."
Dog bemærkes det, at projektets indhold primært relaterer sig til bevægelsesaktivitet og ikke til de kunst- og kulturområder, som Kulturpuljen er målrettet mod, jf. Kulturpuljens retningslinjer. IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om ansøgningen skal imødekommes og i givet fald med hvilket beløb.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede at støtte arrangementet med 20.000 kr. - skal dog finansieres fra anden pulje end kulturpuljen. Udvalget ønsker, at administrationen tager kontakt til ansøger med henblik på at drøfte eventuelle fremtidige synergier.
- Henrik Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
5: Kulturpuljen: Ansøgning om støtte til MAPPING ATLANTIC SALMON IN THE RIVERLANDS
Sagsnr: 25-007746
SagsfremstillingSkjern Å Sammenslutningen og de private initiativtagerne bag projektet Mapping Atlantic Salmon in the Riverlands søger Kultur- og Fritidsudvalget om 41.550 kr. i støtte fra Kulturpuljen til gennemførelse af et nyt lystfisker- og fællesskabsprojekt i Skjern Ådalen. Projektet afvikles som en ugelang non-profit begivenhed fra den 15.–21. april 2025 med base ved Kodbølgaard.
Arrangementet er knyttet til det største tagging-projekt af vilde forårslaks i Europa og skal fungere som samlingspunkt for danske og udenlandske lystfiskere. Der planlægges teltovernatning, fællesspisning, sociale aktiviteter og en central laksefest med musik og kulturelle indslag. Projektet samler allerede deltagere fra seks lande og tilstræber at blive en årligt tilbagevendende begivenhed med fokus på både fællesskab og bæredygtig formidling af Skjern Å-systemet.
Der søges støtte til udgifter til et solidt fællestelt, mindre tipier til frivillige, og øvrige basisfaciliteter (mad, strøm, toiletvogn mv.), jf. vedlagte budget. Der er allerede opnået støtte fra Patagonia og LOOP Tackle.
Administrationen vurderer, at projektets kerneaktiviteter ikke ligger inden for Kulturpuljens primære støtteområder, som omfatter kunstneriske og kulturelle udtryksformer som musik, teater, litteratur, billedkunst mv. Projektets hovedformål relaterer sig primært til lystfiskeri og sociale aktiviteter.
Da det en privat aktør som søger puljen, anbefales det, at et eventuelt tilskud alene gives som underskudsgaranti.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at der på Kulturpuljen i 2025 er et ikke disponeret beløb på i alt 400.000 kr. brutto. Hertil er der et ikke disponeret beløb fra tidligere år på 150.000 kr. der forventes overført til 2025. I alt 550.000 kr.
EffektvurderingProjektet har fællesskabsunderstøttende karakter, hvilket opfylder Kulturpolitikkens Målsætning 1 Mål 2 om at skabe nye inkluderende fællesskaber.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til, om der skal gives støtte til projektet, og i givet fald hvilket beløb.
BilagBeslutningAnsøgningen er trukket tilbage, og blev derfor ikke behandlet.
Fraværende- Henrik Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
6: Kulturpuljen: Ansøgning om støtte til En Fortryllet Teaterlandsby
Sagsnr: 25-007736
SagsfremstillingTeatret OM ansøger Kultur- og Fritidsudvalget om 75.000 kr. i støtte fra Kulturpuljen til projektet En fortryllet teaterlandsby. Projektet udgør en selvstændig scenografisk og kunstnerisk satsning, som skal understøtte den internationale UR-NAT festival i august 2025. Projektet ledes af Teatret OMs faste scenograf, Antonella Diana. Den fortryllede teaterlandsby etableres i Alkjær Lukke i Ringkøbing, hvor et hold af internationale kunstnere, lokale kunstnere og frivillige vil omskabe parken til et sanseligt og kunstnerisk rum bestående af installationer, bio-arkitektur og land art. Her vil der være åben adgang for alle til at følge den kunstneriske proces.
I juni og august måned vil ca. 300 skolebørn i 1.-5. klasse deltage i workshops, hvor de bidrager til udviklingen af teaterlandsbyen gennem kreative aktiviteter. Der er desuden planlagt involvering af praktikanter via Erasmus+-programmet.
Der søges om midler til materialer og honorar samt rejseomkostninger til kunstnere, som ikke kan finansieres gennem Erasmus+. Teatret vil selv søge yderligere midler gennem denne ordning.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at der på Kulturpuljen i 2025 er et ikke disponeret beløb på i alt 400.000 kr. brutto. Hertil er der et ikke disponeret beløb fra tidligere år på 150.000 kr., der forventes overført til 2025. I alt 550.000 kr.
EffektvurderingProjektet harmonerer med følgende mål i Kulturpolitikken:
Målsætning 2, Mål 1 Vi vil styrke den bæredygtige kulturproduktion hos kulturinstitutioner, såvel som hos enkeltstående kulturaktører.
Målsætning 3, Mål 3 Vi vil styrke og udvikle muligheder for kreativ udfoldelse for børn og unge, så fantasi, udtryksform og skabertrang skærpes og udfordres.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om ansøgningen skal imødekommes og så fald med hvilket beløb.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede at støtte arrangementet med 75.000 kr.
- Henrik Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
7: Kulturpuljen: Ansøgning om støtte til Revy på Gåsemandens Gård
Sagsnr: 25-007750
SagsfremstillingForeningen Revysangens Genklang søger Kultur- og Fritidsudvalget om 80.000 kr. i støtte fra Kulturpuljen til afviklingen af fem revyforestillinger på Gåsemandens Gård i Bork i maj 2026.
Projektet er et samarbejde mellem foreningen og Brødrene Lillelund, som er nye ejere af den fredede Gåsemandens Gård og blandt andet kendt fra dokumentarserien Julebrødre. Målet er at skabe en ny kulturel begivenhed i området, som kan blive tilbagevendende.
Revyen vil blive opført i gårdens sal med plads til 80 publikummer pr. forestilling. Der forventes i alt 400 betalende gæster. På scenen medvirker professionelle revykunstnere, herunder Farshad Kholghi, Birgitte Antonius og Daniel Lassen. Musikken varetages af kapelmester Brian Svendsen og John Skou.
Projektet skal ifølge ansøgerne både tiltrække lokale borgere og besøgende og være med til at give Bork en kulturel profil ud over turismen.
Da det en privat aktør som søger puljen, anbefales det, at et eventuelt tilskud alene gives som underskudsgaranti.
I følge kulturpuljens retningslinjer kan der maksimalt opnås et tilskud på 75.000 kr.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker at der på Kulturpuljen i 2025 er et ikke disponeret beløb på i alt 400.000 kr. brutto. Hertil er der et ikke disponeret beløb fra tidligere år på 150.000 kr. der forventes overført til 2025. I alt 550.000 kr.
Det bemærkes videre, at de planlagte forestillinger først er i 2026.
EffektvurderingProjektet understøtter Kulturpolitikkens Målsætning 2, Mål 2: “Vi vil understøtte kulturelle initiativer og arrangementer, der inspirerer borgere og besøgende ved at give dem mulighed for at prøve og eksperimentere med nye tiltag.”
Projektet vurderes at have karakter af et kulturelt arrangement med professionelt niveau og offentlig tilgængelighed, hvilket ligger inden for Kulturpuljens formål.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om ansøgningen skal imødekommes og så fald med hvilket beløb.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede ikke at støtte arrangementet.
Fraværende- Henrik Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
8: Budgetforslag 2026-2029, Kultur- og Fritidsudvalget
Sagsnr: 24-025335
SagsfremstillingAdministrationen har på baggrund af udvalgets tilbagemelding fra mødet i marts måned udarbejdet foreløbige budgetskemaer over nye driftsmæssige tiltag samt anlægsforslag.
Der er udarbejdet skemaer for følgende nye tiltag:
Driftsforslag:
- Øget driftstilskud Danmarks Flymuseum
- Driftstilskud Remisen, Skjern
- Ringkøbing Fjord Museer - øget driftstilskud Fiskeriets Hus
- Ringkøbing Fjord Museer - tilskud til skoletjeneste
- Ringkøbing Fjord Museer - ekstraordinært driftstilskud 2026-2027
- Westaward
Anlægsforslag:
- Ringkøbing Bibliotek - renovering.
Forslagene ønskes drøftet med henblik på eventuelle tilretninger og bemærkninger. De færdigreviderede forslag medtages på mødet i maj måned med henblik på endelig prioritering.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter eventuelle tilretninger til budgetforslagene.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget drøftede budgetforslagene og gav signaler hertil.
- Henrik Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
9: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025, Kultur- og Fritid
Sagsnr: 24-024913
SagsfremstillingAdministrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025 for Kultur- og Fritidsudvalgets driftsområde til orientering.
Budgetopfølgningen for udvalgtes driftsområde er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2025, men eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.
Budgetopfølgningen viser et samlet forventet netto merforbrug på i alt 3,670 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til sidste budgetopfølgning.
Budgetopfølgningen fordeler sig således:
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden & strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025 tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Fraværende- Henrik Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
10: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025, anlæg - Kultur- og Fritid
Sagsnr: 24-024913
SagsfremstillingFormålet med denne dagsorden er at orientere udvalget om den 1. anlægsopfølgning for 2025. Der er på udvalgets område afsat et samlet anlægsbudget før overførsler på i alt 4,143 mio. kr. Der forventes et samlet forbrug på i alt 8,758 mio. kr. jf. nedenstående oversigt.
Det bemærkes at der forventes overført i alt 6,518 mio. kr. fra 2024 til anvendelse i 2025. Overførselsbeløbet, der forventes godkendt af Byrådet i april måned vil fremgå af det korrigerede budget ved næste anlægsopfølgning.
Forklaring til forventet forbrug:
Anlægspulje til idrætshaller mv.
Forventningen til forbruget afhænger af igangsætningen af de godkendte projekter. Det forventede merforbrug finansieres af overførte midler fra tidligere år. Der overføres 4,259 mio. kr. fra 2024.
Ringkøbing Svømmehal.
Det forventede forbrug er blandt andet til nyt salt- og syreanlæg og til færdiggørelse af projektet. Det forventede forbrug finansieres dels af overførte midler inkl. resterstatning på 2,087 mio. kr. samt forventet ekstrabevilling vedr. Salt- og syreanlægget på 0,5 mio. kr., i alt 2,587 mio. kr. Herudover forventes der et merforbrug på projektet, men det er fortsat usikkert, hvad det vil beløbe sig til.
Nyindretning af Skjern Børnebibliotek.
Det forventede forbrug finansieres af overførte midler fra 2024, som udgør 0,371 mio. kr. Projektet afsluttes i 2025.
Udeområde Skjern Børnebibliotek.
Projektet er under planlægning og forventes udført i 2025. Forbruget finansieres af overførte midler fra 2024 på 0,4 mio. kr.
Nyindretning Ringkøbing Bibliotek.
Projektet er under planlægning og midlerne forventes anvendt.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025 til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Fraværende- Henrik Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
11: Tillægsdagsorden: FagMEDs høringsvar budgetforslag 2026
Sagsnr: 24-027432
SagsfremstillingFagMED for Land, By og Kultur har i forbindelse med budgetforslagene til budget 2026 afgivet høringssvar. Formanden for FagMED vil orientere udvalget om det afgivne høringssvar.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen fremsender sagen til orientering.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Fraværende- Henrik Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
12: Gensidig orientering
Sagsnr:
SagsfremstillingKulturpuljen:
- Ingen
Invitationer:
- Flymuseet 50-års jubilæum 20. maj
- Take off dag, KulturLØFT 26. maj
Øvrig orientering:
- Kulturpas
- Tarmhallen, vedligeholdelsesrapport
- Kunstgræs
- AOF aftenskole
- Ringkøbing Rideklub
- DBU-møde
Indstilling
Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Derudover blev der orienteret om:
- Ringkøbing Havn
- RIF
Fraværende
- Henrik Andersen ()
Kopier link til punktet - Print
13: Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Beslutning- Henrik Andersen ()
