Referat: 19. september 2024 kl. 13:00

Naturkraft; Naturparken 10, Ringkøbing
Kultur- og Fritidsudvalget

Deltagere

  • Jesper Lærke
  • Pia Vestergaard
  • Erik Viborg
  • Susanne Høj
  • Henrik Hammelsvang
  • Gitte Kjeldsen

Fraværende

  • Henrik Andersen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte dagsordenen

Fraværende
  • Henrik Andersen

Kopier link til punktet  -   Print

2: Besøg af Ringkøbing Fjord Museer

Sagsnr: 24-019369

Sagsfremstilling

Ringkøbing Fjord Museer besøger Kultur- og Fritidsudvalget for at oplyse om den fornyeligt indgåede museumsreform samt at berette om museets aktuelle situation generelt.

Indstilling

Administrationen indstiller til at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning

Fraværende
  • Henrik Andersen

Kopier link til punktet  -   Print

3: Besøg af DGI Vestjylland

Sagsnr: 24-019369

Sagsfremstilling

DGI Vestjylland besøger Kultur- og Fritidsudvalget for bl.a at orientere om:

  • Medlemstal i idrætsforeningerne
  • Status på samarbejdsaftalen med Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Aktiviteter for børn med særlige behov. 

Fra DGI Vestjylland deltager: Formand Per Østergaard, Næstformand Niels Hybholt og direktør Sara Jørgensen. 

Indstilling

Administrationen indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

BilagBeslutning

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning

Fraværende
  • Henrik Andersen

Kopier link til punktet  -   Print

4: Budgetopfølgning pr. 31. august 2024, Kultur- og Fritid

Sagsnr: 23-022650

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. august 2024 for Kultur- og Fritidsudvalgets driftsområde til orientering. 

Budgetopfølgningen for udvalgtes driftsområde er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2024, men eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser et forventet mindre forbrug på i alt 2,950 mio. kr.

Budgetopfølgningen fordeler sig således:

Der forventes et planlagt forventet merforbrug på 5,870 mio. kr., der bl.a. vedrører tilskudsmodellen til idrætshaller, vinterlysfestival, Brogården, film- og tv-serier, udviklingskonsulent, øget budget til digitale medier på Biblioteker, Westawards mv. Det forventede merforbrug finansieres af overførte midler fra 2023.

Det skønnes på nuværende tidspunkt et samlet mindre forbrug på 8,820 mio. kr. Det forventede mindre forbrug er blandt andet på lokaletilskud med 1,770 mio. kr. 0,6 mio. kr. på voksenundervisning og 5,5 mio. kr. vedrører kommunens filmpulje.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. august 2024 tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning

Fraværende
  • Henrik Andersen

Kopier link til punktet  -   Print

5: Aftale med Ringkøbing-Skjern Kulturcenter om anvendelse af kommunale lokaler

Sagsnr: 24-019215

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenen er, at godkende grundlaget for en ny aftale med Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (RSKC) om anvendelse af kommunale lokaler med virkning fra 1. januar 2024.

Baggrunden for at indgå en ny aftale med RSKC er at skabe gennemsigtighed i tilskud og aftalegrundlaget mellem RSKC og kommunen. Aftalen går ud på, at kommunen stiller arena og øvrige kommunale lokaler, bortset fra lokaler der anvendes af Kulturskolen, til rådighed for RSKC.

Aftalegrundlaget består i dag af erhvervslejekontrakter med RSKC der henføres til de lokaler og arena der er opført og ejet af kommunen. Samtidig er der aftalt en kompliceret og ret uigennemskueligt betalings- og tilskudsstruktur der resulterer i et nettotilskud på 1,2 mio. kr. Der henvises til økonomiafsnittet omkring disse forhold.

I forbindelse med implementering af den nye tilskudsstruktur på halområderne kolliderer den aftale med de aftaler der er indgået med RSKC. Ved at indgå den nye aftale kan RSKC blive omfattet af den nye rammeaftale som de øvrige haller. Jf. rammeaftalen vil det kommunale tilskud udgøre ca. 1,2 mio. kr.

De kommunale lokaler udlånes fremadrettet vederlagsfrit til RSKC, mod at centret varetager den indvendige vedligehold og forestår drift og udlejning af lokalerne. Modellen er vurderet af et eksternt advokatfirma, og er under de nærmere forudsætninger i driftsaftalen og den generelle rammeaftale med de selvejende haller i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsreglerne.

Fremadrettet varetager RKSK's ejendomscenter vedligeholdelse af klimaskærmen på de kommunale lokaler, så der sikres det fagligt nødvendige vedligehold. 

Aftalen er forelagt RSKC bestyrelse. 

Med godkendelse af aftalen bortfalder erhvervslejekontrakter og øvrige tidligere aftaler omkring anvendelse af lokaler.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kommunalfuldmagten

Økonomi

De nuværende aftaler betyder at der er afsat følgende budget til RSKC:

Nuværende budget vedr. RSKC

 

Budget 2024
Tilskud og aftaler4.308
Lejeaftale Kulturskolen399
Budget i alt4.707
Indtægtsbudget - lejeaftale med RSKC-3.952
Nettobudget i alt755

Ved den nye aftale skal der afsættes følgende budget:

Budget 2024 og frem ved ny aftale

2024

 

Tilskud jf. rammeaftalen (netto)1.100
Budget til Ejendomscentret250
Budget i alt1.350

Grunden til at en ændring af aftalen betyder et manglende budget skyldes blandt andet de 0,250 mio. kr. til at kommunen overtager forpligtigelsen med vedligehold af klimaskærm. De resterende 0,350 mio. kr. skyldes, at området er omfattet af reglerne om positivlistemoms. Ved at ændre tilskuddet fra netto 4,3 mio. kr. til 1,1 mio. kr. kan der fremadrette ikke hjemtages så meget i moms.

Dette er selvfølgelig en ulempe, men opvejes af at aftalen forenkles og at tilskuddet gives i henhold til rammeaftalen som de øvrige haller.

Det manglende budget på årligt på 0,595 mio. kr. foreslås i 2024 finansieret af kontoen "Besparelse tilskud idrætshaller mv." med 0,337 mio. kr. og 0,258 mio. kr. fra lokaletilskudskontoen.

Der pågår behandling af finansieringen for 2025 og frem, jf. pkt. 6 på Byrådsmødet 21. maj 2024.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at

  1. godkende grundlaget for en ny driftsaftale/overenskomst med RSKC med virkning fra 1. januar 2024
  2. der afsættes i et samlet driftsbudget på 1,350 mio. kr. med 0,250 mio. kr. til ejendomscentret og 1,1 mio. kr. på KFU's driftsbudget. Det manglende budget for 2024 på i alt 0,595 mio. kr. foreslås finansieret inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme af kontoen "Besparelse tilskud idrætshaller mv." med 0,337 mio. kr. og 0,258 mio. kr. fra lokaletilskudskontoen.
  3. administrationen bemyndiges til at afslutte driftsaftalen med bestyrelsen for RSKC med de evt. løbende tilpasninger dette måtte medføre. 

BilagBeslutning

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

 

 

 

Fraværende
  • Henrik Andersen

Kopier link til punktet  -   Print

6: Valg af bestyrelsesmedlem til Vestjyllands Kunstpavillon

Sagsnr: 24-019533

Sagsfremstilling

Foreningen Vestjyllands Kunstpavillon og Fonden for Vestjyllands Kunstpavillon har gennem en længere periode arbejdet for en organisatorisk samling af Vestjyllands Kunstpavillon og Arne Hauge Sørensen Museet. 

Parterne lægger op til at fortsætte kunstpavillonen i én samlet fond med tilpassede vedtægter. 

Kunstpavillonen modtager årligt 478.400 kr. i driftstilskud fra Ringkøbing-Skjern Kommune. I forbindelse med behandlingen af budget 2025 er der lagt op til, at Kunstpavillonen i den nye form modtager yderligere 500.000 kr. årligt til ansættelse af en daglig leder. 

Ringkøbing-Skjern Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget udpeger en repræsentant til foreningens bestyrelse, for nuværende er udvalgsformand Erik Viborg valgt ind i bestyrelsen. 

I udkastet til vedtægter for den nye samlede fond, lægges op til at Ringkøbing-Skjern Kommune fortsat har en repræsentant i bestyrelsen i en funktionsperiode svarende til den kommunale valgperiode. Det er dog ikke længere en forudsætning, at der skal udpeges en politisk repræsentant. Kultur- og Fritidsudvalget kan udpege en byrådspolitiker, en administrativ medarbejder eller en ekstern repræsentant. 

De nye vedtægter skal vedtages i enighed af parterne omkring den nye fond for Vestjyllands Kunstpavillon og efterfølgende godkendes af Civilstyrelsen. Da vedtagelsen af nye vedtægter og udpegning ti bestyrelse er sammenfaldene, har parterne omkring den nye fond for Vestjylland Kunstpavillon bedt Kultur- og Fritidsudvalget finde en repræsentant til bestyrelsen. 

Det nye bestyrelsesmedlem vil have funktionsperiode indtil 31. december 2025. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget udpeger en repræsentant til bestyrelsen i den nye fond for Vestjyllands Kunstpavillon med virkning indtil 31, december 2025.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget udpegede Maria Vandborg som repræsentant i bestyrelsen 

Fraværende
  • Henrik Andersen

Kopier link til punktet  -   Print

7: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

 

Kulturpuljen:

  • Ingen ansøgninger

Arrangementer:

  • Monad og digital media days 27. og 28. september

Øvrig orientering:

  • Ønsker om besøg i Kultur- og Fritidsudvalget efterår 2024
  • Kulturaftalen
  • Arkivsamvirket
  • Videbæk Kulturhus
  • Lyne hallen
  • Personaleforhold

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning. Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Forhold omkring selvejende institutioner
  • Rideskole

 

 

 

 

Fraværende
  • Henrik Andersen

Kopier link til punktet  -   Print

8: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Henrik Andersen
Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing