Referat: 20. juni 2024 kl. 13:00
Deltagere
- Jens S. Højland
- Erik Viborg
- Jesper Lærke
- Henrik Hammelsvang
- Pia Vestergaard
- Susanne Høj
- Henrik Andersen
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Den kommunale ungeindsats
- Budgetopfølgning pr. 31. maj 2024, Kultur- og Fritid
- Ansøgning om støtte til spillefilmen 'Tilflytteren'
- Ansøgning om tilskud til lyskunstinstallationen MONAD
- Ansøgning om Digital Mediekunst og XR Residency på Brogården
- Fællessang med stjernerne
- Havets suk
- Bogen om Skjern og Tarm
- Regnskab 2023 Ringkøbing Fjord Museer
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget godkendte dagsordenen.
- Susanne Høj ()
Kopier link til punktet - Print
2: Den kommunale ungeindsats
Sagsnr: 23-007478
SagsfremstillingKultur- og Fritidsudvalget bedes på dette møde godkende rammenotat om ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder etablering af et tværfagligt Ungecenter som et faglig bofællesskab omkring ungeindsatsen.
Pia Krogh, leder af UngdommensUddannelsesvejledning, og Joan Thyregaard, afdelingsleder i Kontanthjælp, særlig indsats, deltager i behandlingen af dette punkt.
Baggrund
Den kommunale ungeindsats bygger på følgende nationale målsætninger:
- I 2030 skal mindst 90 pct. af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.
- I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.
Med henblik på at indfri de nationale målsætninger er der i Ringkøbing-Skjern Kommune igangsat et arbejde med yderligere at styrke samarbejdet om den kommunale ungeindsats.
I første omgang blev der afholdt en temadag i Byrådet den 7. december 2023. Byrådet drøftede på temadagen en række anbefalinger til at nedbringe antallet af unge uden for uddannelse og job og gav politiske signaler til det videre arbejde med anbefalingerne.
Byrådet bevilgede på budgetkonferencen 2023 desuden 700.000 kr. årligt til ungeområdet til gearing og forebyggelse på tværs. Midlerne kan udmøntes i forbindelse med implementering af anbefalingerne til ungeindsatsen.
Efter Byrådets temadag har en administrativ styregruppe med direktører og fagchefer og en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra de relevante fagområder arbejdet videre med anbefalingerne til ungeindsatsen.
De fire politiske udvalg, Børne- og Familieudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, blev orienteret om status på arbejdet med den kommunale ungeindsats på møderne i februar 2024.
Beskæftigelsesudvalget har desuden drøftet ungeindsatsen på udvalgets område på møderne i marts, april og maj 2024. Myndighedsopgaven og budgettet i forhold til at hjælpe unge på offentlig forsørgelse er således placeret i Beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget anbefalede på mødet i maj 2024, at Ringkøbing-Skjern Kommune går videre med at etablere et tværfagligt Ungecenter.
Styregruppen og arbejdsgruppen har udarbejdet tre dokumenter, som er vedhæftet som bilag:
- Rammenotat om ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Samarbejdsaftale om den kommunale ungeindsats i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Notat om anbefalinger til ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune
Rammenotat om ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune
Rammenotatet om ungeindsatsen beskriver, hvordan et kommende tværfagligt Ungecenter Ringkøbing-Skjern kan blive et omdrejningspunkt for ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune for unge op til 29 år.
Indsatserne før, i og omkring Ungecenteret ligger i forlængelse af Byrådets temadag, drøftelserne i Beskæftigelsesudvalget og arbejdet i styregruppen og arbejdsgruppen.
Indsatserne har således til formål at indfri målsætningen om at nedbringe antallet af unge uden for uddannelse og job.
Den fremadrettede ungeindsats rummer bl.a. følgende fordele set fra et borgerperspektiv:
- Styrket helhedsorienteret indsats, tværfaglighed og en mere håndholdt indsats med fokus på den enkelte unges behov.
- Én indgang til Ungecenteret for unge i alderen 15-29 år, som kan have brug for råd, vejledning og støtte.
- Flere og mere fleksible tilbud til 15-29-årige unge, idet Ungecenteret rummer en bred vifte af indsatser og fagligheder.
- Frivillige, virksomheder og andre private og offentlige aktører inviteres ind i et langt tættere samarbejde om at indfri målsætningerne i ungeindsatsen.
- Øget fokus på forebyggelse og tidlig indsats, f.eks. fritidsjobstøtte til udsatte elever i grundskolen.
- Styrket samarbejde på tværs af kommunens fagområder, så der bliver færre fagpersoner omkring den unge og en styrket koordinering mellem fagpersonerne.
Indsatserne før, i og omkring Ungecenteret bliver uddybet i vedhæftede bilag.
Samarbejdsaftale om den kommunale ungeindsats i Ringkøbing-Skjern Kommune
Samarbejdsaftalen om den kommunale ungeindsats beskriver i detaljer samarbejdet mellem kommunens fagområder med udgangspunkt i de forskellige målgrupper i den kommunale ungeindsats.
Samarbejdsaftalen er vedhæftet som bilag til orientering.
Notat om anbefalinger til ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune
Der udarbejdet et notat, som samler op på de politiske signaler fra temadagen den 7. december 2023.
De politiske udvalg blev ligeledes orienteret om notatet på møderne i februar 2024.
Den videre proces
Hvis rammenotatet om ungeindsatsen bliver godkendt, arbejder administrationen videre med følgende spor i efteråret 2024:
- Fysisk placering og indretning af et tværfagligt Ungecenter
- Styrket samarbejde med frivillige, foreninger og kulturlivet
- Styrket samarbejde om virksomhedsforløb i partnerskaber med lokale virksomheder
- Styrket samarbejde med andre eksterne aktører, herunder udbydere af Forberedende Grunduddannelse (FGU) og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)
- Udvikling af indsatser, arbejdsgange og kultur for det tværfaglige samarbejde før, i og omkring Ungecenteret
- Kommunikationsplan for etablering af Ungecenteret
- Opfølgning på effekten af ungeindsatsen
Ungecenterets organisatoriske forankring på kommunens fagområder skal desuden afklares i efteråret 2024.
Administrationen udarbejder en fælles sag til beslutning i de politiske udvalg på møderne i december 2024 vedrørende ovennævnte spor.
Administrationen udarbejder desuden et notat om forebyggelse og tidlig indsats til politisk behandling i december 2024.
Helhedsorienterede planer for øvrige målgrupper
Administrationen arbejder sideløbende videre med helhedsorienterede planer for to andre målgrupper af udsatte borgere, henholdsvis helhedsorienterede planer for familier og helhedsorienterede planer for voksne borgere med komplekse problemer. Administrationen udarbejder en fælles sag vedrørende helhedsorienterede planer for de to målgrupper til beslutning i de politiske udvalg på møderne i september/oktober 2024.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIfølge lov om kommunal indsats for unge under 25 år har den kommunale ungeindsats til formål at gøre alle unge under 25 år parat til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Kommunen har ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen.
ØkonomiByrådet har bevilget en pulje på 700.000 kr. i en 3-årig periode fra 2024 til ungeområdet til gearing og forebyggelse på tværs. Puljen er hjemmehørende under Økonomiudvalget. 250.000 kr. ud af de 700.000 kr. er udmøntet til en partnerskabsaftale mellem DGI og Ringkøbing-Skjern Kommune. Administrationen indstiller, at de resterende 450.000 kr. udmøntes til ledelse af et tværfagligt Ungecenter Ringkøbing-Skjern.
De foreløbige beregninger viser, at de øvrige indsatser i Ungecenter Ringkøbing-Skjern, som det ligger beskrevet, kan finansieres indenfor den ramme, der i dag anvendes til finansiering af ungeindsatsen i Beskæftigelse.
EffektvurderingUngeindsatsen før, i og omkring Ungecenter Ringkøbing-Skjern har til formål at nedbringe antallet af unge uden for uddannelse og job.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget:
- godkender rammenotat om ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder etablering af et tværfagligt Ungecenter som et faglig bofællesskab omkring ungeindsatsen
- godkender, at administrationen i den videre proces arbejder med de foreslåede spor frem til udvalgsmøderne i december 2024, herunder afklaring af Ungecenterets organisatoriske
forankring på kommunens fagområder - oversender sagen til Økonomiudvalget med indstilling om, at der frigives 450.000 kr. årligt i 2024-2026 til ledelse af et tværfagligt Ungecenter finansieret af puljen til Ungeområdet - Gearing og forebyggelse på tværs.
- Rammenotat om ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune - webtilgængelig
- Samarbejdsaftale for den kommunale ungeindsats i Ringkøbing-Skjern Kommune - webtilgængelig
- Notat om anbefalinger til ungeindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune - webtilgængelig
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
- Susanne Høj ()
Kopier link til punktet - Print
3: Budgetopfølgning pr. 31. maj 2024, Kultur- og Fritid
Sagsnr: 23-022650
SagsfremstillingAdministrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. maj 2024 for Kultur- og Fritidsudvalgets drifts- område til orientering.
Budgetopfølgningen for udvalgtes driftsområde er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2024, men eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.
Budgetopfølgningen viser et forventet merforbrug på i alt 0,3 mio. kr.
Budgetopfølgningen fordeler sig således:
Der forventes et planlagt et forventet merforbrug på 5,5 mio. kr., der bl.a. vedrører tilskudsmodellen til idrætshaller, vinterlysfestival, Brogården, film- og tv-serier, udviklingskonsulent, øget budget til digitale medier på Biblioteker, Westawards mv. Det forventede merforbrug finansieres af overførte midler fra 2023.
Det skønnes på nuværende tidspunkt et samlet mindre forbrug på 5,2 mio. kr.. Heraf vedrører de 2 mio. kr. på lokaletilskud og voksenundervisning og 3,2 mio. kr. vedrører kommunens filmpulje.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. maj 2024 tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog budgetorienteringen til efterretning.
- Susanne Høj ()
Kopier link til punktet - Print
4: Ansøgning om støtte til spillefilmen 'Tilflytteren'
Sagsnr: 24-012917
SagsfremstillingDen herboende filminstruktør Ludvig Poulsen og produktionsselskabet New Tales fra Aarhus, søger om samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune og et tilskud på 75.000 kr. til spillefilmen 'Tilflytteren'.
Spillefilmen ønskes optaget i Ringkøbing-Skjern Kommune, og vil være et low-budget filmprojekt med høj kunstnerisk kvalitet. Spillefilmen skabes i et frivilligt rum, hvor veluddannede og erfarne filmskabere går sammen om at levere et simpelt og stærkt filmdrama uden mange omkostninger. Hvis filmen opnår fuld støtte, skal den optages 3 uger i oktober 2024 med et lille, professionelt filmhold - herunder professionelle skuespillere.
Tilflytteren er et spændingsdrama om den unge voksne københavner, Alfred, der flytter til Ringkøbing for at bo med sin kæreste, Frederik. Alfred er en aspirerende dokumentarfilminstruktør, der hurtigt går på udkig i området efter historien til sit næste filmprojekt. Fortællingen udspringer af instruktørens egne oplevelser med at vende tilbage til Vestjylland efter en turbulent tid i storbyen.
Fortællingen arbejder med tydelige LGBT-tematikker men spørger også, hvad der er vigtigst i tilværelsen - fællesskabet i familien eller den enkeltes succes? Samtidig stiller fortællingen et svært dilemma op, som vil åbne for en mellemmenneskelig diskussion - når noget skal ofres, for at noget andet kan leve - hvad er så det retfærdige valg?
Visuelt skal filmen præges af den alsidige og tydelige vestjyske natur og landskaber, hvor filmen skal indfange den ro, men også det sammenhold, der præger området, og som Ludvig Poulsen personligt har oplevet, har givet fornyet livskraft. Filmen er en hyldest til det vestjyske, og ingen
vil være i tvivl om, at hovedpersonen udvikler sig i en bedre retning.
Produktionsselskabet New Tales har tidligere formået at få en jysk lowbudget spillefilm i TV og i biograferne, "Esthers Orkester", og vil trække på deres forbindelser til Scanbox og TV 2 for at denne film når lige så langt. M-appeal er en tysk salgsagent, der har specialiseret sig i LGBT-film og har haft flere film på A-festivaler, særligt Berlinale og Cannes. Det vurderes, at kombinationen af arthouse og folkelig genre-spændingsfilm åbner mange døre både på den internationale festivalscene og på national TV og biograf.
Der planlægges efter at spillefilmen først vil få verdenspremiere på en international festival og kort derefter lokal premiere i Ringkøbing Biograf.
Filmkonsulent Rebecca Molders deltager til mødet ved dette punkt.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDet ansøgte støttebeløb på 75.000 kr. skal dække udgifterne til kostumer, regi, locations, ophold, transport og leje af produktionsudstyr i området. Det samlede budget er på 135.000 kroner, hvoraf der søges 20.000 kroner fra Aarhus Filmværksted. De resterende 40.000 kroner er egen investering.
Økonomien til en spillefilm ligger normalt langt over hvad dette projekt budgetterer med, og det er ikke unormalt at man ved spillefilm alene i udviklingsfasen overstiger det samlede budget for produktionen af 'Tilflytteren'. Men det skal ses i lyset af en helt ny tilgang og arbejdsmetode, og lysten til at afprøve nye veje.
Der resterer 3,2 mio. kr. i filmpuljen.
EffektvurderingDet er administrationens vurdering, at ansøgningen understøtter Filmstrategiens målsætning om at styrke den regionale talentudvikling og den filmfaglige klynge i regionen. Hvis der kan tildeles støtte til kortfilmen, er det forventningen at størstedelen af filmens locations vil kunne blive placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Kunstfilm har traditionelt en smal målgruppe, men det forventes det er realistisk at spillefilmen vil kunne blive vist både på nationalt flow tv og streaming, samt på internationale filmfestivaller.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om ansøgerne skal støttes med et beløb fra filmpuljen og i givet fald med hvilket beløb.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede at bevilge 75.000kr. til projektet.
Fraværende
- Susanne Høj ()
Kopier link til punktet - Print
5: Ansøgning om tilskud til lyskunstinstallationen MONAD
Sagsnr: 24-013164
SagsfremstillingRingkøbing Udviklingsforum søger om 75.000 kr. til medfinansiering af lyskunstinstallationen (projection mapping) MONAD, som skal foregå på vandet ved havnen i Ringkøbing d. 27.-28. september 2024.
Formål med projektet
Projektet har til formål at bringe kunstneriske oplevelser af høj kvalitet ud i det offentlige rum og gøre det tilgængelig for en bred målgruppe af lokale borgere og turister. Det skal samtidig ses som en optakt til VINTERLYS 2025.
Projektet sætter Ringkøbings havnefront i spil og inviterer til en ekstraordinær oplevelse, når mørket sænker sig.
Projektet muliggøres i kraft af et samarbejde mellem Ringkøbing Udviklingsforum og Brogården Kulturvæksthus og VINTERLYS teamet i kulturafdelingen.
Mere om projektet
Installationen er udført af to anerkendte norske kunstnere - videokunstner Anastasia Isachsen og komponist Arve Henriksen.
Projection mapping er en projektionsteknik, hvor du kan omdanne objekter til visningsflader til videoprojektion. I dette tilfælde vil kunstinstallationens objekter blive vist på vand, via en teknik som laver en form for springvand hvorpå objekter og billeder vises.
Installationen vil samtidig have en lydside.
Det kunstneriske koncept
I århundreder har cirklen haft flere betydninger for menneskeheden. Pythagoras kaldte cirklen for "monaden," den mest perfekte af skabende former, uden begyndelse eller ende. Helheden, det uendelige, det evige, det forenede. Set som en glorie, et element af ånd, forener cirklen livets elementer: ild, luft, vand og jord, og bliver et symbol på tid, livets evige bevægelse. Fødsel, liv, død og genfødsel - universets store rytme. Den oprindelige perfektion og oplysningen. Den altomfattende cirkel bliver en grænse mod kaos, der beskytter balance og harmoni. Nullet, begyndelsen. Set i lyset af de seneste udviklinger i verden, inviterer Monaden publikum til en inspirerende og opløftende oplevelse af undren og refleksion over livet og vores chance for en ny begyndelse.
Teknisk udstyr og afvikling
Kunstneren kommer selv med alt teknisk udstyr og 2 teknikere.
Projektet understøttes af Brogården Kulturvæksthus og Kulturafdelingen med teknisk support, adgang til el, ophold og forplejning til 2 teknikere og samarbejde med havnen i forbindelse med afviklingen.
Bæredygtighed
Lyskunstinstallationen henvender sig til alle borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune og vil være en offentlig begivenhed, der vil give tilskuerne en helt unik oplevelse. Projektet har dermed fokus på social bæredygtighed idet den henvender sig til borgere i alle aldersgrupper, turister m.fl. Lyskunstinstallationen har en sådan kvalitet, at den også vil kunne tiltrække mange fra andre områder af Danmark.
Dato
Den 27.-28. september 2024. Tidspunktet er valgt, da der mulighed for at skabe synergi med øvrige aktiviteter på Brogården Kulturvæksthus om digital kunst, hvor lokale kunstnere og unge internationale kunstnere deltager i et læringsophold på Brogården Kulturvæksthus, som sætter fokus på klima og natur i en kunstnerisk sammenhæng. Det fungerer samtidig som en optakt og forberedelse til VINTERLYS 2025.
Samarbejdspartnere
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Ringkøbing Udviklingsforum, Ringkøbing Handelsforening, Brogården Kulturvæksthus og kulturafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Herudover vil der blive rettet henvendelse til virksomheder og øvrige samarbejdspartnere omkring samarbejde om projektet, sponsorering m.v.
Budget
Budget kr. |
|
Udgifter |
|
Udgifter til kunstner, inkl. rejse | 77.000 |
Udgifter til teknik, teknikere, rejse og forsikring | 91.000 |
Total | 168.000 |
Indtægter |
|
Ringkøbing-Skjern Kommune ansøges | 75.000 |
Ringkøbing Udviklingsforum | 50.000 |
Lokale sponsorer og samarbejdspartnere | 43.000 |
Total | 168.000 |
Ringkøbing Udviklingsforum og kulturafdelingen vil i fællesskab finde de resterende midler for at realisere projektet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiBeløbet kan finansieres af Kulturpuljen, hvor der resterer et ikke disponeret beløb på 550.000 kr.
EffektvurderingProjektet understøtter Kulturpolitikkens målsætning 1 mål 2 om at udvikle indsatser på tværs af kulturlivet gennem lokalt samarbejde og internationale partnerskaber.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om projektet skal støttes og i givet fald med hvilket beløb.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede at bevilge 50.000kr. til projektet samt give en underskudsgaranti på 25.000kr.
Fraværende
- Susanne Høj ()
Kopier link til punktet - Print
6: Ansøgning om Digital Mediekunst og XR Residency på Brogården
Sagsnr: 24-013295
SagsfremstillingBrogården Kulturvæksthus søger Kultur- og Fritidsudvalget om 30.000 kr. i støtte til Digital Mediekunst og XR Residency som foregår i 2 uger fra 27. september til 5. oktober 2024.
Unge kunstnere fra Danmark, Holland, Tyskland, Italien, Norge og Irland mødes på Brogården Kulturvæksthus i et 2-ugers kunstnerophold. I løbet af opholdet skal kunstnerne arbejde med at udvikle og dele deres kunstneriske praksis og udforske digital kunst, XR (eXtended Reality), natur, bæredygtighed og fællesskab.
Kunstnerne vil engagere lokalsamfundet gennem mindre prøvehandlinger, undersøge kommunens natur og derigennem udarbejde audiovisuelle kunstinstallationer.
Programmet for opholdet består bl.a. af oplæg og workshops til deltagende kunstnere, workshops til elever fra Ringkøbing Gymnasium og Det Kristne Gymnasium, åbne laboratorier, oplevelse med Installation og forestilling "X-Ray Fashion Upcycled."
Kunstrådet har støttet Digital Mediekunst og XR Residency med 35.000 kr. for at 2 lokale kunstnere kan deltage.
Det samlede budget er på 164.000 kr. (Se bilag 1 s. 2 for fuldt budget)
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiBeløbet kan finansieres af Kulturpuljen, hvor der resterer et ikke disponeret beløb på 550.000 kr.
EffektvurderingProjektet understøtter Kulturpolitikkens Målsætning 3 Mål 1 "Vi vil give alle børn og unge mulighed for at møde professionel kunst og kultur i daginstitution, skole og i fritiden." ved at involvere unge fra Ringkøbing Gymnasium og Det Kristne Gymnasium.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om Brogårdens projekt skal støttes, og i givet fald med hvilket beløb.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede at bevilge 30.000kr. til projektet.
Fraværende
- Susanne Høj ()
Kopier link til punktet - Print
7: Fællessang med stjernerne
Sagsnr: 24-013127
SagsfremstillingVidebæk Handel og Erhverv søger om et tilskud på 80.000 kr. til dækning af udgift til scenevogn, lyd, lys, opsætning og afvikling samt leje af borde, stole og toiletter i forbindelse med eventet "Fællessang med stjernerne."
Foreningen får den 28. juni 2024 eventet "Fællessang med stjernerne" til Videbæk. Et arrangement som de vurderer kan medvirke og bidrage til brandingen af Ringkøbing-Skjern Kommune og Videbæk by. Tilsvarende fællessang-arrangementer, i andre byer og kommuner, har været en stor succes.
Arrangementet vil blive afholdt i forbindelse med Open By Night i Videbæk og vil være en del af fejringen ved Videbæk Handel og Erhvervs 70 års jubilæum.
Arrangementet koster 180.000 kr., som dækker scene, lyd, lys, teknik og besøg af følgende store danske og kendte kunstnere:
1. Jørgen Olsen (Brdr. Olsen)
2. Keld og Hilda
3. Søren Poppe
4. Kirsten Siggard
5. Benni Boss Band
6. En hemmelig artist
Der forventes mellem 3.000 og 6.000 besøgende i byen til arrangementet, som holdes i midtbyen. Der forventes desuden TV-dækning af arrangementet. Udover prisen for showet er der udgifter til toiletter, leje af stole til 600 mennesker og borde samt bred annoncering i Vestjylland herunder med husstandsomdeling af Ringkøbing Fjord Avisen i uge 24.
Der vedhæftes et samlet budget.
Administrationen gør opmærksom på, at der i retningslinjer for Kulturpuljen står, at der ikke gives tilskud til koncertvirksomhed. Der er desuden sat et maksimum på tilskud til 75.000 kr.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiBeløbet kan finansieres af Kulturpuljen, hvor der resterer et ikke disponeret beløb på 550.000 kr.
EffektvurderingAnsøgningen understøtter Kulturpolitikkens målsætning 1 om, at kunst og kultur skal understøtte fællesskaber og livslyst for alle borgere uanset alder, etnicitet og bopæl.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om projektet skal støttes og i givet fald med hvilket beløb.
Bilag- Ansøgning til Kultur- og Fritidsudvalget
- Beskrivelse af arrangementet
- Budget Fællessang med Stjernerne
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at give en underskudsgaranti på 15.000kr. Udvalget ønsker at få udarbejdet retningslinier for tilskud til lignende arrangementer fremadrettet.
Fraværende
- Susanne Høj ()
Kopier link til punktet - Print
8: Havets suk
Sagsnr: 24-013423
SagsfremstillingNadja Schmedes Enevoldsen søger 70.000 kr. til opsætning af musikfortællingen Havets Suk.
Havets suk er en musikfortælling om havet i fiskerbyen Hvide Sande. I byen er
der stor tradition for fællessang. Der er to mandskor, et kirkekor med 40 sangere og børnene i
skolen og børnehaven elsker at synge.
Havets suk er et stort korværk á ca. 60 minutters varighed, hvor arrangøren ønsker at inddrage både børn og voksne fra byen og sætte dem sammen med et professionelt vokalensemble og en række professionelle musikere. Musikken komponeres af Nadja Schmedes Enevoldsen i samarbejde med tekstforfatter Nathalie Nystad. Nadja Schmedes Enevoldsen har erfaringen fra et tidligere projekt (Hvide Sande Bæredygtighedsfestival, hvor hun komponerede 17 Verdensmålssange sammen med Gert Barslund). Derfra ved hun, at der er stor velvilje overfor denne slags opsætninger i lokalsamfundet.
I ugerne op til forestillingen vil billedkunstner Tanja Schmedes Enevoldsen og arrangøren besøge byens skoler og børnehave for, sammen med børnene, at skabe forestillingens scenografi og lære
musikken at kende. Således vil børnene få ejerskab og kendskab til hvordan man skaber en større
produktion, og de vil blive introduceret til kunstneriske/musikalske processer.
Ønsket med forestillingen er at skabe en storslået kunstnerisk oplevelse for lokalsamfundet, noget der er ud over det sædvanlige, og som kan vise at kunst ikke kun er til for de få eller for storbyerne. Kunst er for os alle, og vi må selv få lov til at være med til at skabe det.
Koncerten beskrives af arrangøren som en stor kulturel oplevelse for både børn og voksne, både for publikum og for de deltagende. En bevægende oplevelse for flere sanser, om havet der omgiver os, om havets mytiske rolle og om iltsvind og plastikaffald og skønheden og vildskaben ved havet.
Af samarbejdspartnere har arrangøren indtil videre tilsagn fra Holmsland Klit Turistforening, der vil hjælpe med at skaffe lokale til forestillingen og vil lade hende bruge deres platforme til reklame for projektet. Arrangøren ønsker at involvere OMHU og at anvende gamle fiskerreb fra deres strandrens til scenografien.
Tidsplan for HAVETS SUK 2024
September: Opstart af korprøver med børnekor og mandskor
Oktober/november Billedkunstner skaber scenografi med børn
November Alle elementer samles, øvning med professionelle musikere/sangere - Forestilling
Ingen bemærkninger.
ØkonomiBeløbet kan finansieres af Kulturpuljen, hvor der resterer et ikke disponeret beløb på 550.000 kr.
EffektvurderingProjektet flugter med Kulturpolitikkens målsætning 1 (mål 1) Vi vil styrke og udvikle kreative fællesskaber i kulturlivet og bruge kunst og kultur til at sikre mental trivsel og gøre det let at være en del af fællesskabet samt Målsætning 3 (mål 3) Vi vil styrke og udvikle muligheder for kreative udfoldelser for børn og unge, så fantasi, udtryksform og skabertrang skærpes og udfoldes.
IndstillingAdministrationen indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter om der skal bevilges et beløb til fortællingen, og i givet fald hvilket beløb.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede at bevilge 35.000kr. til projektet.
Fraværende
- Susanne Høj ()
Kopier link til punktet - Print
9: Bogen om Skjern og Tarm
Sagsnr: 24-013572
SagsfremstillingEn borgergruppe med udgangspunkt i Skjern Udviklingsforum og Tarm Udviklingsforum har i nær dialog med Ringkøbing Fjord Museer sat sig i spidsen for udgivelsen af en jubilæumsbog om 150 året for den Vestjyske Længde Bane i 2025. Der skal sætte fokus på ikke bare de seneste 150 år, men årtusinders historie på Skjern- og Tarmegnen.
Der søges Kulturpuljen om 75.000 kr. til projektet.
Der findes historisk litteratur om de to byer og deres opland, men ambitionen med dette projekt går videre end de eksisterende bøger. Der mangler ifølge ansøgerne en bog, der er et must have for borgerne i de to byer og deres opland, og for sommerhusejerne ved Ringkøbing Fjord. Der mangler en bog, der i indhold, omfang og udstyr har en kvalitet, der gør, at den forbliver relevant også længe efter udgivelsen. Og der mangler en bog skrevet af professionelle forfattere med et bredt blik på hele området.
Arbejdsgruppen og museet nedsætter en forfattergruppe bestående af historikere og arkæologer fra museets stab suppleret med øvrige forfattere fra arbejdsgruppen eller eksternt.
Udgifter ved 1000 eksemplarer | 718.750 kr. |
Indtægter: |
|
Museet og foreninger | 290.000 kr. |
Fonde mm., ansøgt | 225.000 kr. |
Salg af bøger 300 stk. | 75.000 kr. |
Kulturpuljen, ansøgt | 75.000 kr. |
Indtægter i alt | 665.000 kr. |
Administrationen vurderer, at bogen har potentiale til at blive en vigtig tilføjelse til formidlingen af Vestjyllands historie og udvikling og er fagligt kvalificeret af museets historikere og arkæologer.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at der på Kulturpuljen resterer 550.000 kr., der ikke er disponeret.
EffektvurderingAnsøgningen er i tråd med Kulturpolitikkens målsætning 1: Kunst og kultur skal understøtte fællesskaber og livslyst for alle borgere uanset alder, etnicitet og bopæl.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om der skal gives tilskud/underskudsdækning til projektet og i givet fald, hvilket beløb der skal bevilges.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede at bevilge 50.000kr. til projektet samt give en underskudsgaranti på 25.000kr.
Fraværende
- Susanne Høj ()
Kopier link til punktet - Print
10: Regnskab 2023 Ringkøbing Fjord Museer
Sagsnr: 24-013284
SagsfremstillingRingkøbing Fjord Museer fremsender deres årsregnskab for 2023 til godkendelse.
Resultatet viser et overskud på 1.166.312 kr.
Det samlede besøgstal for Ringkøbing Fjord museers kerne-besøgssteder i 2023 blev 217.946 gæster.
Hvis man lægger antal besøgende hos Naturkraft samt Fiskeriets Hus til, bliver det samlede besøgstal på 310.914.
Revisors konklusion på den udførte revision:
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Ringkøbing Fjord Museers
aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2023 samt af resultatet af museets aktiviteter
for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2023 i overensstemmelse med de regnskabsregler og
principper, som fremgår af lov nr. 1531 og bekendtgørelse nr. 1701 begge af 21. december 2010 om
økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet samt Kulturministeriets
bekendtgørelse nr. 333 af 25. februar 2021 om regnskab og revision.
Byrådet har den 13. januar 2009 besluttet, at Kultur- og Fritidsudvalget kan godkende regnskaberne for Ringkøbing-Skjern Museum.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov nr. 1531 og bekendtgørelse nr. 1701 begge af 21. december 2010 om økonomiske og
administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet.
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender regnskabet for Ringkøbing Fjord Museer.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget godkendte årsregnskabet.
Fraværende- Susanne Høj ()
Kopier link til punktet - Print
11: Gensidig orientering
Sagsnr:
SagsfremstillingArrangementer:
- For Fuld Musik i Skolen.
Den 10. oktober inviterer kulturaftaleprojektet Musik for Alle Børn til konference i Remisen i Brande. Konferencen sætter fokus på musikfaget som et alment dannelsesfag, som alle børn bør have mulighed for at møde og deltage i gennem skolen. Udfordringen er, at for få børn møder kvalificeret musikundervisning i skolen, bl.a. pga. en mangel på musiklærere. Konferencen kommer desuden omkring, når skolerne inviterer eksterne kulturaktører ind i samarbejder om undervisningen, fx musikskolerne.
Invitationen er vedlagt som bilag.
Øvrig orientering:
- Vestjyllands Kunstpavillon/Arne Haugen Sørensens Museum, Kulturkonsulent Maria Vandborg deltager i punktet.
- Opfølgning på tilskud fra hurtigpuljen til Musikklub i Velling og Bystuen i Velling, som har udløst 2 x 85.000 kr. fra Statens Kunstfonds huskunstnerordning til forløb for unge fra Kloster, Hee, No, Tim, Ringkøbing, Højmark og Lem, der går på Ungdomsskolen i Ringkøbing og som vil prøve kunstneriske aktiviteter, samt unge fra Bork, Hemmet, Lyne og Sdr. Vium, der har deres gang i Gul Stue, og som savner inspiration til kunstneriske aktiviteter.
- Status på bevilling fra Erasmus+ Akkreditering til 2. periode
Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Der blev herudover orienteret om følgende:
- Svømmehallen i Videbæk Idræts- og Fritidscenter
- Henvendelse fra Danmarks Flymuseum i Stauning
- Henvendelse vedrørende nyt bibliotek i Videbæk
- Møde med Bork Festivalen
- Henvendelse fra Remisen i Skjern
- Tilskud til robot-kridtmaskine
- Møde med Ringkøbing Udviklingsforum om bl.a. Brogården
- Kunstrådet
- KFU-mødet den 15. august flyttes til den 13. august, kl. 13.00
Fraværende
- Susanne Høj ()
Kopier link til punktet - Print
12: Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Fraværende- Susanne Høj ()