Referat: 18. april 2024 kl. 13:00
Deltagere
- Jens S. Højland
- Henrik Hammelsvang
- Erik Viborg
- Pia Vestergaard
- Jesper Lærke
- Henrik Andersen
- Susanne Høj
Referat
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget godkendte dagsordenen.
Kopier link til punktet - Print
2: Of sisters and men A Baltic-Nordic Circus double bill
Sagsnr: 24-005694
SagsfremstillingTeatret Dynamo fra Odense søger om 40.000 kr. til dækning af 2 x 2 opførelser på udendørs arealer i kommunen.
Forestillingerne hører under kategorien Nycirkus som består af traditionelle cirkusdiscipliner, som benyttes i en dramatisk eller teatralsk ramme, hvor artisterne benytter de tekniske færdigheder til at fortælle en historie.
Forestillingerne foregår i samarbejde med Teatret Dynamo´s kunstneriske partnere Big Wolf Company samt The Nordic Council, og turnerer fra midt juli til september 2024. Turnéen strækker sig fra Finland, over Sverige, derefter Danmark og til sidst i Holland. Der køres rundt i bus, og der indgås partnerskaber i hvert land. I Danmark satses der på at spille i 5 kommuner.
Teatret vil sammen med administrationen finde 2 udendørs steder at spille, hvor scenekunsten ikke normalvis kommer forbi. Forestillingen henvender sig til voksne, unge og børn ned til 5 år.
Forestillingerne formidles af Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med relevante lokale aktører, der hvor forestillingerne skal opføres.
Administrationen vurderer, at projektet har kunstnerisk kvalitet og vil tilbyde en genre, nycirkus, som vi ikke har i kommunen. Derudover er det en genre, som kan appellere til en bredere målgruppe, da det både opføres udendørs og præsenterer en genre, som kan opleves som mere tilgængelig end mere traditionel scenekunst. Derudover vil administrationen lægge vægt på, at forestillingerne opføres på steder, hvor disse typer arrangementer ikke sædvanligvis opleves.
Budget:
Indtægter: | |
Tilskud fra kommuner, Ringkøbing-Skjern kommune, ansøges | 40.000 |
Tilskud fra øvrige 4 kommuner, ansøgt | 160.000 |
Andre fonde mm, ansøgt | 319.865 |
Øvrige partnere, bevilget | 320.930 |
Egenfinansiering | 63.635 |
Indtægter ialt | 904.430 |
Udgifter: | |
Kunstnerhonorar/løn | 384.844 |
Aflønning af andet personale | 183.535 |
Produktionsomkostninger, bla. materialer og leje/køb af udstyr, incl. leje af truss-konstruktion, der finansieres af partner | 123.900 |
Administration | 10.000 |
Rejse/transport /ophold (indland og udland) | 174.151 |
PR, marketing og dokumentation | 13.000 |
Uforudsete udgifter, bla. buffer for kursændringer imellem DKK og SEK | 15.000 |
Udgifter ialt | 904.430 |
Ingen bemærkninger.
ØkonomiBeløbet kan finansieres via kulturpuljen, hvor der er et ikke disponeret beløb på 680.000 kr.
EffektvurderingForestillingen er med til at opfylde målsætning 3 i Kulturpolitikken om at vi vil give børn og unge mulighed for at møde professionel kunst og kultur i fritiden.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om der skal gives et beløb til arrangementet, og i givet fald hvilket beløb.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede, at bevillige 40.000kr. til arrangementet under forudsætning af, at hver af de øvrige kommuner bevilliger minimum samme beløb.
Kopier link til punktet - Print
3: 50 års jubilæumskoncert for Ringkøbing Hof Big Band
Sagsnr: 24-008070
SagsfremstillingRingkøbing Hof Big Band søger om et tilskud på 30.000 kr. til dækning af udgifter ved deres 50 års jubilæum som holdes hos Spillestedet Generator, henholdsvis den 1. og 2. juni 2024.
Der holdes 2 koncerter og en reception. Der opkræves entré.
Bandet har fået deres tidligere sangerinde Andrea Lykke Oehlenschlæger med som solist. Andrea startede sin karriere som 13-årig i orkestret, og har siden haft en stor karriere indenfor musical og sang.
Efter 50 år har bandet stadig den samme leder. De har øverum hos Generator, og holder flere årlige koncerter i kommunen.
Budget | |
Honorar til solist | 20.000 |
Lydanlæg med betjening | 5.000 |
Markedsføring og annoncering | 5.000 |
Reception | 10.000 |
Diverse udgifter | 2.500 |
Udgifter ialt | 42.500 |
Der søges om dækning af udgifterne til solist, lyd, og markedsføring. I alt 30.000 kr. Øvrige udgifter dækkes af sponsorater og billetsalg.
Administrationen bemærker, at der i retningslinjer for uddeling fra kulturpuljen står, at der ikke gives tilskud til koncerter. Udvalget bør tage stilling til, om man ønsker at dispensere herfra, da der er tale om et særligt arrangement, som anerkender ansøgers mange års kulturelle virke i Kommunen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiBeløbet kan finansieres via kulturpuljen, hvor der er et ikke disponeret beløb på 680.000 kr.
EffektvurderingArrangementet er med til at opfylde målsætning 1 i Kulturpolitikken om at Kunst og Kultur skal understøtte fællesskaber og livslyst for alle borgere uanset alder, etnicitet og bopæl.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om de vil bevilge et tilskud til arrangementet, og i givet fald hvilket beløb.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede, at bevillige en underskudsgaranti på maksimum 15.000kr.
Kopier link til punktet - Print
4: Budgetforslag 2025-2028, Kultur- og Fritidsudvalget
Sagsnr: 23-022113
SagsfremstillingAdministrationen har på baggrund af udvalgets tilbagemelding fra mødet i marts måned udarbejdet foreløbige budgetskemaer over nye driftsmæssige tiltag samt anlægsforslag.
Der er udarbejdet skemaer for følgende nye tiltag:
Driftsforslag:
- Arkivkonsulent
- Kunstpavillon - yderligere driftstilskud
Anlægsforslag:
- Ombygning og nyindretning af Ringkøbing Bibliotek - projektering
- ROFI-Centret - asfaltering af p-plads
Forslagene ønskes drøftet med henblik på eventuelle tilretninger og bemærkninger. Forslagene vil herefter blive tilrettet med henblik på endelig prioritering på mødet i maj måned.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at der jf. den godkendte budgetlægningsprocedure skal peges på finansieringsforslag til nye driftsmæssige tiltag.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og beslutter eventuelle tilretninger til budgetforslagene.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget drøftede budgetforslagene og gav signaler hertil.
Kopier link til punktet - Print
5: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024, drift og anlæg, Kultur- og Fritid
Sagsnr: 23-022650
SagsfremstillingAdministrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. marts 2024 for Kultur- og Fritidsudvalgets drifts- og anlægsområde til orientering.
Budgetopfølgningen for udvalgtes driftsområde er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2024, men eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.
Budgetopfølgningen viser, at der forventes et samlet merforbrug på knap 3 mio. kr. på udvalgets driftsbudget, hvilket er en forbedring på 1. mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning.
Budgetopfølgningen fordeler sig således:
Som oplyst på tidligere budgetopfølgninger er der et planlagt et forventet merforbrug på 4 mio. kr., der vedrører tilskudsmodellen til idrætshaller, vinterlysfestival, Brogården, film- og tv-serier, udviklingskonsulent, øget budget til digitale medier på Biblioteker, Westawards mv. Det forventede merforbrug finansieres af overførte midler fra 2023.
Det skønnes på nuværende tidspunkt, at der vil være et mindre forbrug på lokaletilskud og voksenundervisning med sammenlagt 1 mio. kr.
Det samlede forventede merforbrug for 2024 er dermed 3 mio. kr.
Anlæg:
Budgetopfølgningen for udvalgets anlægsområde fremgår af nedenstående oversigt.
Anlægstilskud til idrætshaller m.fl.:
De afsatte midler i 2024 er fordelt. Det forventede forbrug er til færdiggørelse af de tidligere godkendte projekter og opstart af godkendte projekter i 2024.
Ringkøbing Svømmehal:
Der blev i 2023 afsat 8 mio. kr. til projektet. Hertil er der godkendt en erstatning på 3 mio. kr., hvilket betyder, at der i alt er 11 mio. kr. til projektet. De i alt 11 mio. kr. skal dække allerede afholdte udgifter til udbedringer, advokater mv. samt renoveringen af svømmehallen.
Nyindretning af Skjern Børnebibliotek:
Projektet er i opstartsfasen og forventes udført og afsluttet i 2024.
Udeområde Skjern Børnebibliotek:
Projektet er i planlægningsfasen.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 31. marts 2024 tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning
Kopier link til punktet - Print
6: Gensidig orientering
Sagsnr:
Sagsfremstilling- Der er administrativt bevilget 10.000 kr. til Kultur til arrangementet Ringkøbing-Skjern Kommunes største børnekor 2024 fra Hurtigpuljen
- Der er administrativt bevilget 10.000 kr. til Cross Pollination Collection - teaterworkshops med gymnasiseelevet på Brogården fra Hurtigpuljen
- Der er administrativt bevilget 10.000 kr. til Kunstner Inge-Agnete Tarpgaard - Huskunstnerordning i Bystuen i Velling fra Hurtigpuljen
- Der er administrativt bevilget 10.000 kr. til Musiker Niels Bjerg - Huskunstnerordning i Bystuen i Velling fra Hurtigpuljen
- Der er administrativt bevilget 10.000 kr. til keramikworkshop på Brogården med Otto Pilgaard fra Kulturpuljen.
Arrangementer:
- DBU Ungdomslandskampe (K) 1. og 4. juni
- Veteran Match i perioden 13. - 23. september
Øvrig orientering:
- Brogården
- Ringkøbing Skjern Medborgerhus
Ingen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Herudover blev der orienteret om svømmehaller og lysanlæg.