Referat: 14. december 2023 kl. 13:00
Deltagere
- Jesper Lærke
- Henrik Andersen
- Jens S. Højland
- Henrik Hammelsvang
- Susanne Høj
- Erik Viborg
- Pia Vestergaard
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Status på samarbejdet med FrivilligVest
- Retningslinjer for hallernes udviklingspulje
- Vedtægter for nyt Kunstråd i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Repræsentant til Kunstrådet
- Bystue i Velling
- Musikklub i Bystuen i Velling
- Budget 2024 Ringkøbing Fjord Museer
- Kulturprisen 2023
- Frisættelse - opfølgning på temadag i Byrådet
- Evaluering af Kultur- og Fritidsudvalgets arbejde i 2023
- Frigivelse af anlægsbudget 2024, Kultur- og Fritidsudvalg
- Forventninger til budget 2024, Kultur- og Fritid
- Budgetopfølgning pr. 30. november 2023, Kultur- og Fritid
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget godkendte dagsorden
Kopier link til punktet - Print
2: Status på samarbejdet med FrivilligVest
Sagsnr: 22-014072
SagsfremstillingUdvalget orienteres om status på den løbende samarbejdsaftale mellem FrivilligVest og Ringkøbing-Skjern Kommune.
Samarbejdet mellem FrivilligVest og Ringkøbing-Skjern Kommune har siden 2017 været grundlagt i en løbende aftale om et tæt samarbejde, der følger et fast årshjul. Samarbejdet er løbende blevet tættere og bedre. Som del af samarbejdet aflægger administrationen en årlig rapportering om samarbejdet til Social- og Sundhedsudvalget og til Kultur- og Fritidsudvalget. I denne afrapportering fremlægges samarbejdsaftalens årlige bilag til orientering. Bilaget er formuleret på et årligt samarbejdsmøde mellem FrivilligVest og kommunen og specificerer, hvilke indsatser parterne skal samarbejde om i det kommende år.
Formål
Formålet med denne samarbejdsaftale er at sikre, at der sker tiltag for at fremme og udvikle frivillighedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Gennem samarbejdet tilstræbes at skabe de bedste rammer og udviklingsmuligheder for de frivillige. Frivillighed og aktivt medborgerskab skal opleves som en tilfredsstillende og meningsfuld måde at bidrage til trivsel og livskvalitet for andre borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune. I samarbejdet ses foreninger og borgere som partnere og ressourcer til at skabe ny og forbedret velfærd, samt et styrket fællesskab.
Status 2023
Administrationen vurderer, at FrivilligVest i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune i det forgange år har været med til at styrke den kommunale organisering omkring de lokale frivillige. Det skal bl.a. nævnes, at FrivilligVest:
- Har modtaget en bevilling på 565.000 kroner fra Trygfonden til, over 12 måneder fra 1/11-23, at udbygge Selvhjælpsindsatsen for børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune ved at ansætte en lønnet trivselsgruppeleder til at supplere de frivillige trivselsgruppeledere.
- Var tovholder på afholdelse af tredje udgave af WestAwards med prisuddelingen for 2023, som løb af stablen d. 26. januar 2024. Tredje udgave havde ca. 400 deltagere mod 365 i 2023.
- Har, med inspiration fra DGI og i samarbejde med en lokal, uafhængig forsikringsmægler, taget initiativ til et forsikringstilbud for foreninger, der gennemsnitligt kan reducere foreningernes udgifter til forsikringer med 33%
- Har arbejdet med at finde nye lokaler til Frivilligcenteret med henblik på at opnå en holdbar driftsøkonomi, bedre arbejdsforhold og bedre faciliteter for kommunens frivillige.
- Har øget sin synlighed markant fra 47% af kommunens borgere i 2022 til 63% i 2023 jf. borgerpanelundersøgelsen.
- Har været med til at planlægge og gennemføre 10 ”søndagsaktiviteter” med guidede gåture på naturskønne steder rundt omkring i Kommunen, i tæt samarbejdet med: DGI, Sundhedscenteret, Museerne, samt Kultur- & Fritidsforvaltningen.
I bilaget ”Afrapportering på udviklingsplan 2023” fremgår en detaljeret status på samarbejdet i 2023 pr 20. oktober 2023.
Indsatser 2024
I 2024 vil der foruden de fortsatte årlige driftsopgaver være fokus på understøttelse af indsatser i Ringkøbing-Skjern Kommunes nye politikker. Konkret gælder dette:
- Forsøgsprojekt for at hjælpe førtidspensionister ind i frivillige fællesskaber. Timerne til dette er fundet ved, sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune at træde ud af koordinatorrollen i projektet "March Mod Ensomheden"
- Planlægning af WestAwards '24, som afholdes fredag 31/1-2025.
- Afholde én ”Social Byvandring”, der synliggør frivillige sociale indsatser i en af centerbyerne.
- Facilitere kurser for aktivitetscentrenes frivillige.
- Etablere en ny, billigere og mere brugervenlig hjemmeside
- Hjælpe foreninger til at benytte ”ForeningsPortalen”, som foreningshjemmeside for de foreninger der kun har begrænset informationsbehov, så foreningerne kan spare tid og penge på online tilstedeværelse. Se eksempelvis www.tbk2000.dk (Tarm Billardklub)
I bilaget ”Udviklingsplan for 2024” fremgår en detaljeret beskrivelse af indsatserne for samarbejdet i 2024.
Frivillighedskoordinatoren deltager på punktet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingFrivilligVest modtager årligt knap 350.000 kroner fra Socialstyrelsen, som grundfinansiering af etablerede frivilligcentre.
Af Vejledning om ansøgning til optag på grundfinansiering af frivilligcentre § 15.71.03.10 fremgår det, at betingelserne for at modtage dette bl.a. indebærer at:
"Frivilligcentre kan dermed ikke være kommunale, og det økonomiske og ledelsesmæssige ansvar kan ikke ligge i en kommune... Frivilligcentrets regnskab skal være selvstændigt, og kan således ikke indgå som en post i det kommunale regnskab."
ØkonomiKommunen støtter fra 1.1.2024 FrivilligVest med et årligt tilskud jf. nedenstående. Tilskuddet er sammensat fra følgende områder:
Tabel over FrivilligVests driftstilskud
Tilskud | Beløb | Bemærkninger |
§18-området | 847.000 kr. | Indeværende driftsaftale med FrivilligVest |
§18-området - drift af Selvhjælpsgrupperne | 332.000 kr. | Midlerne er øremærket til FrivilligVests drift af selvhjælpsgrupperne. |
Vækstpuljemidler (ildsjæle) fremskrives ikke | 90.000 kr. | Til nytænkning og opprioritering af frivillig-og ildsjæleindsatsen |
Kultur- og Fritidsudvalget | 39.000 kr. | Kultur og Fritidsudvalget betaler årligt FrivilligVest for at administrerer ordningen med frivillige indlæsere, og indberetning af antal lydavisabonnenter. FrivilligVest betaler et gebyr pr. abonnent. til Danske Medier. |
Total | 1.308.000 kr. |
|
Yderligere oplysninger om den økonomiske del af samarbejdsaftalen findes i bilaget.
Viden & Strategi (økonomi) har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingAdministrationen vurderer, at FrivilligVest bidrager positivt til udviklingen af frivillighedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune både gennem kommunikation og netværksdannelse mellem foreninger, samt kompetenceudvikling og rådgivning til foreninger ift. både drift og udvikling. Dette afspejles også i borgerpanelundersøgelsen, hvor 63% af kommunens borgere indikerer, at de kender FrivilligVest og 76% af dem, som har benyttet sig af FrivilligVests tilbud er tilfredse med den hjælp de har fået.
Administrationen vurderer også, at samarbejdet med FrivilligVest bidrager positivt til samspillet med kommunens borgere og frivillige. Det tætte samarbejde med en ikke-kommunal enhed giver mulighed for at øge fleksibilitet og effektivitet i udførelsen af en række opgaver. Det gælder i tilfælde, hvor kommunen ellers skulle bruge mange ressourcer på at leve op til krav for kommunal forvaltning. Det gælder også i tilfælde, hvor FrivilligVest kan søge midler eller tegne aftaler med eksterne aktører på bedre vilkår end offentlige institutioner.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Bilag- Udviklingsplan 2024 - ej webtilgaengelig
- FrivilligVests statistikker RKSK-målepunkter - ej webtilgaengelig
- Afrapportering på udviklingsplan 2023-2024 - ej webtilgaengelig
Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning
Kopier link til punktet - Print
3: Retningslinjer for hallernes udviklingspulje
Sagsnr: 23-024916
SagsfremstillingPå baggrund af halmøder og inputs fra Hal- og Svømmehalsnetværket i Ringkøbing-Skjern kommune, skal Kultur- og Fritidsudvalget beslutte, hvordan overskudsmidlerne fra ’Skolernes brug’ skal anvendes.
Formålet er at få flere brugere i hallen og få prøvet nye ting af i hallernes frie timer.
Inputs fra hallerne i forhold til fordelingen af midlerne er:
Bevilgede midler | Antal haller | Beløb pr. hal | Antal timer | Kroner pr. time |
567.000 | 25 | 22.680,- | 80 | 238,50 |
De 80 timer kan også eventuelt opdeles i forhold til små, mellemstore og store haller for eksempel 40, 80, 120 timer.
Tilbuddet skal kunne bruges af grupper, både indenfor og udenfor forening, enkeltpersoner, sundhedscentret, ældresagen, børnehaver og så videre.
Tilbuddet skal ikke kunne bruges til kulturelle arrangementer.
Inputs fra Administrationen:
Udgangspunktet for puljen er, at den holdes forholdsvis åben i forhold til retningslinjerne. På baggrund af hallernes inputs har administrationen følgende forslag til retningslinjer:
Skal være opfyldt:
- Timerne skal bruges til ny aktivitet i hallen, som ikke er en del af det nuværende holdprogram/halbrug. Tilbuddet skal være gratis for brugeren.
- Tilbuddet skal være en ny aktivitet, ikke blot ’åben hal’ og skal som udgangspunkt udbydes til en bred gruppe, men kan dog også være målrettet til særlige aldersgrupper for eksempel børn, unge, seniorer og så videre.
Oplæg til diskussion:
- En del af midlerne skal kunne bruges til indkøb af udstyr til den pågældende aktivitet for eksempel 5000 kr. i alt eller 25% af den enkelte aktivitetsudgift
- Timerne afregnes med månedsbaseret specifikation på aktiviteter i 2024 i december måned.
- Aftalen er gældende for 2024, hvorefter aftalen evalueres.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiPuljen finansieres af ikke forbrugte midler fra 'Skolernes Brug af haller' puljen.
EffektvurderingPuljen understøtter Fritidspolitikkens målsætning 2: Vi vil, i tæt dialog med borgere og samarbejdspartnere gentænke og udvikle, hvordan vi skaber de bedste betingelser for fysisk udfoldelse, fællesskaber og foreningsliv så de fremmer sundhed og livskvalitet for alle.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget diskuterer og godkender retningslinjerne for hallernes udviklingspulje.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget kom med input til retningslinier for hallernes udviklingspulje. Administrationen fremsender de endelige retningslinier til orientering på udvalgets møde den 18. januar.
Bemyndigelsen til at administrere udviklingspuljen er overdraget til administrationen, som løbende orienterer Kultur- og Fritidsudvalget om puljens brug.
Kopier link til punktet - Print
4: Vedtægter for nyt Kunstråd i Ringkøbing-Skjern Kommune
Sagsnr: 23-014001
SagsfremstillingJævnfør Kunststrategien for Ringkøbing-Skjern Kommune oprettes der et nyt Kunstråd, som erstatter det tidligere Kunstudvalg. For at oprette Kunstrådet skal Kultur- og Fritidsudvalget godkende Kunstrådets vedtægter. Vedtægterne er vedhæftet som bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om billedkunst og kunstnerisk formgivning af 8. maj 2013, § 5.
ØkonomiDer er fra 2024 afsat et årligt budget på 116.000 kr. til Kunstudvalget, som foreslås overført til at udgøre kommunens økonomiske bidrag til Kunstrådet. Midlerne skal jævnfør vedtægterne gå til kunstindkøb der kommer kommunens borgere til gode eller lokale foreninger kan søge midlerne til kunstopgaver der opfylder Kunstrådets formål (se § 1 i vedtægterne).
Det bemærkes, at der på Kunstudvalget er oparbejdet et overskud der pt. udgør 245.000 kr. Der skal senest i forbindelse med overførselssagen fra 2023 til 2024 tages stilling til, om disse midler skal overføres til det nye Kunstråd eller om beløbet skal indgå i udvalgets samlede overførselsmidler.
EffektvurderingVedtægterne er sammensat på baggrund af kommunens kunststrategi. Etablering af Kunstrådet er den første indsats i at gennemføre kunststrategiens vision.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget
- godkender vedtægterne samt udpeger kunstrådets kunstfaglige medlemmer.
- der afsættes et årligt budget på 116.000 kr. finansieret af Kunstudvalgets budget
Kultur- og Fritidsudvalget 23-11-2023
Punktet udsættes til mødet den 14. december 2023Bilag
- Vedtægter for Kunstrådet Ringkøbing-Skjern Kommune
- Kunstrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune - Personoversigt, udkast
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte administrationens indstilling
Kopier link til punktet - Print
5: Repræsentant til Kunstrådet
Sagsnr: 23-014001
SagsfremstillingValg af 1 Kultur- og Fritidsudvalgsmedlem til Kunstrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune for perioden 1. januar 2023 til 31. december 2025.
Kunstrådet består af 9 medlemmer, 5 kunstfaglige medlemmer, 1 repræsentant for landdistriktsrådet, 1 repræsentant for kommunens byfora, 1 ungerepræsentant og 1 politisk repræsentant.
Lovgrundlag og juridisk vurderingVedtægter for Kunstrådet.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget udpeger en repræsentant.
Kultur- og Fritidsudvalget 23-11-2023
Punktet udsættes til mødet den 14. december 2023
Ingen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget valgte Pia Vestergaard til Kunstrådet
Kopier link til punktet - Print
6: Bystue i Velling
Sagsnr: 23-014408
SagsfremstillingInge-Agnete Tarpgaard søger om 75.000 kr. til socialkunstneriske aktiviteter i Bystuen i Velling, med henblik på at opstarte et kunstner- og borgerdrevet kulturhus. Inspirationen er hentet fra Vinderup, hvor deres Bystue har kørt i tre år.
Flere unge mistrives og mængden af brugere af antidepressive midler har aldrig været så høje. Den seneste statistik siger, at 600.000 danskere føler sig ensomme og har svært ved at komme ud og tage kontakt. Derfor er der brug for fællesskaber og at være en del af noget større.
Med Bystuen i Velling skabes et Kulturhus, hvor lokale børn, unge, voksne og seniorer mødes i et fællesskab omkring kunstneriske og håndværksmæssige aktiviteter, da alle aldre kan lære noget af hinanden, og det er sundt at bruge tid sammen på tværs af aldersgrænser.
I en 3-årig forsøgsordning (denne ansøgning gælder det første år) ønsker hun at undersøge, hvordan man kan skabe et moderne Forsamlingshus, og hvad der kan skabes af liv og sammenhængskraft i et samarbejde mellem lokalbefolkningen, professionelle lokalt-boende kunstnere og internationale besøgende kunstnere sammen.
Velling er lokalt kendt for at være en stærkt funderet landsby i det vestjyske. Alligevel er der ingen kunstneriske fritidstilbud til borgerne. Landsbyen tilbyder som mange andre vestjyske landsbyer primært gymnastik og sport.
Hun vil nu tilbyde kunst og kultur centralt i Velling i et parcelhus mellem købmanden og friskolen. Ved siden af ligger, børnehaven, forsamlingshuset, som også bliver oplagte partnere. For eksempel fællesspisning skabt sammen med Højskolen, fællesspisninger skabt med madspilds-fødevarer fra Købmanden, loppemarked, avislæsning, brætspilsaften, et lokalt “farmers market”.
Friskolens bestyrelse ejer bygningen og har doneret den til projektet i tre år – se bevillingsbeskrivelse. Højskolen indgår i projektet som samarbejdspartner i form af at være med til at lave fællesspisninger.
Bystuen er for borgere fra Velling og omegn, og borgere fra for eksempel Højmark, Lem eller Ringkøbing er også velkomne.
Der ansøges om løn til Inge Agnete Tarpgaard til 1-2 dage om ugen at facilitere kunstneriske aktiviteter i Bystuen, til at støtte frivillige, til kommunikation og samarbejde med andre organisationer. Dagsprogrammer kan se således ud:
kl. 14.00 kunstaktiviteter i klub for eksempel tegning, keramik, skrivning med mere
kl. 15.30 hente og købe mad, lave mad
kl. 18.00 fællesspisning
kl. 19.00 - 20.00 social aktivitet for eksempel med et bestemt fokus
og
kl 12.00 social aktivitet - avislæsning og kaffeklub, nørkleri (strik og lignende), barselsstue
kl 14.00 -16.00 bage kage med børn og unge
kl 16.00 -18.00 kunstaktiviteter i klub fx tegning, keramik, skrivning etc.
Mange aktiviteter vil være båret af det kunstneriske element på et professionelt plan, blandt andet vil der blive lavet workshops i historiefortælling, i performance, i skrivning og i socialt-engagerede kunstprojekter Og komponist Niels Bjerg vil lave musikklub en gang om ugen (særskilt ansøgning).
En stor del af Bystuens eksistensgrundlag er, at den kan overdrages til lokalbefolkningen efter en rum tid. Initiativtagerne har fået lov til at låne bygningen i 3 år under visse forudsætninger, og det betyder også, at planen er, at man senest i sommeren 2026 kan overdrage ledelsen til borgerne i Velling.
For ikke at stå alene med at løfte huset i gang, vil Bystuen i Velling indgå i samarbejde med projektet Kunstneren Tæt På, som er et projekt Inge Agnete var med til at igangsætte i 2021. Kunstneren Tæt På startede i Stadil-Vedersø og Vinderup og har nu modtaget støtte fra Region Midt til videre praksis indtil 2026 i 6 kommuner.
Indikatorer for succes vinter 2024:
- At Bystuen bruges som et aktivt hus af cirka faste 50 brugere om ugen
- At fællesskabet omkring Bystuen bliver et samtaleemne og trækplaster i lokalmiljøet
- At man har styrket trivslen for børn og unge ved at kunst og kunstneriske udtryksformer bliver en del af deres liv
Fremtidige mål:
- At “Bystuen” bliver et varigt kunstnerisk tilbud i Velling
- At de medvirkende føler ejerskab og ansvar over for driften af huset
- At borgere i alle aldre i Velling “går til” kultur i Bystuen,
målgruppe 1: unge borgere,
målgruppe 2: ensomme borgere,
målgruppe 3: alle - At huset kan finansieres fra yderligere fonde og donationer
- At Bystuen bliver en ny model for kunstneriske og sociale fællesskaber i mindre vestjyske byer.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiBeløbet kan finansieres af Kulturpuljen, hvor der i 2024 resterer et ikke disponeret beløb på 430.000 kr. brutto.
EffektvurderingProjektet opfylder Ringkøbing-Skjern Kommunes målsætning i kulturpolitikken, om at understøtte fællesskaber og livslyst for alle borgere uanset alder, etnicitet og bopæl samt målsætningen om at Kunst og Kultur skal være med til at skabe præstationsfrie rum med tid og nærvær, som kan bidrage til børn og unges trivsel.
IndstillingAdministrationen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, at beslutte
- om der kan bevilges 75.000 kr.
- at en eventuel bevilling afhænger af, om projektejerne får en byggetilladelse for ændret anvendelse af bygningen på Rydbjergvej 4.
Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede 75.000 kr. til projektet.
Udvalget signalerede, at de ønskede Kulturskolen inddraget i udviklingen af projektet.
Kopier link til punktet - Print
7: Musikklub i Bystuen i Velling
Sagsnr: 23-014413
SagsfremstillingNiels Bjerg søger om kr. 50.000,- til et udviklingsprojekt i Velling med henblik på at afsøge potentialet for et SFO-lignende musiktilbud til unge.
Musikklubben har modtaget støtte fra Kultursamarbejdets Kulturvæksthus pulje og skal være en del af et kommende borgerdrevet kulturhus: Bystuen i Velling.
Flere vælger musikskolen fra og ifølge Kulturministeriets rapport “Grib engagementet” er decentrale
og udviklingsorienterede projekter en nødvendighed for at udvikle musikskolen. Derfor er
Kulturskolen Ringkøbing-Skjern en vigtig samarbejdspartner, der vil være med til at udvikle
Musikklubben, og Kulturskolen bidrager blandt andet med udlån af instrumenter.
Musikklubben og hele Velling Bystue skal afprøves som en model, der kan styrke Kulturskolen og bidrage med nye elever.
Ønsket er at udvikle et klubbaseret musikmiljø med udgangspunkt i de unges egen
lyst til at skabe musik i fællesskab lokalt i Velling, hvor mange interesserer sig for musik, men hvor
der ellers kun er fritidstilbud med sport.
Alle fra 5. klasse og op på Velling Friskole tilbydes gratis sammenspilsundervisning én dag om ugen. Idéen er, at de unge, når de bliver en del af et musikalsk fællesskab, naturligt vil søge instrumentundervisning på Kulturskolen.
Et klubtilbud i Velling har længe været efterspurgt til børn og unge, som ikke længere kan gå i SFO fra 4. klasse. Første del af Musikklubben er allerede skudt i gang, og foregår midlertidigt i Niels Bjergs private studie, indtil Bystuen kan tages i brug. Der bliver ialt 4 workshops inden jul, og fra det nye år vil der være Musikklub ugentligt. Med støtte fra Kulturaftalen kan musikklubben køre frem til marts 2024. I denne ansøgning søges der støtte til Musikklubben i resten af 2024.
Musikklubben nytænker undervisningen i forhold til den velkendte musikskole sammenspilsundervisning i korte moduler. I stedet vil klubmedlemmerne tilbringe hele eftermiddagen og aftenen for at give ro og tid til, at de unge kan finde ind til lige netop det, de interesserer sig for ved musik og dyrke det i fællesskab på forskellige måder.
Musikklubbens dagsprogram:
kl. 14.30 lytte og tale om musik,
kl. 15.30 aflytte og indstudere musik
kl. 18.00 fællesspisning
kl. 18.45 sammenspil
Ansøgeren er professionel musiker og komponist i et bredt spektrum fra akustisk instrumental- og kormusik til elektroakustisk musik og lyddesign.
Han ser Musikklubben som en gensidig udveksling mellem de unges og hans egen praksis, som han vil inddrage dem i. Eksempelvis har han 20 års erfaring med musik til dans og koreografi, som også er en måde, han ønsker, de unge skal opleve musikken på.
Musikklubben administreres gennem teaterforeningen WE GO, som han er kunstnerisk leder af.
Bystuen i Velling er igang med at blive etableret i et parcelhus beliggende nabo til Velling Friskole, som ejer bygningen. De har stillet den til rådighed i første omgang i 3 år. En lokal styregruppe bestående af ansøgeren sammen med Inge Agnete Tarpgaard samt medlemmer af Velling Lokalråd og bestyrelsen for Velling Friskole har gennem firmaet Geopartner søgt og opnået landzonetilladelse, og har primo november 2023 indsendt en ansøgning om byggetilladelse. Udgifterne til etableringen tegner sig overskuelige og forventes at kunne dækkes primært gennem lokale sponsorater med tilføjet støtte fra fondsmidler, eventuelt ved LAG midler.
Foruden Kulturskolen udlånes der også instrumenter fra WE GO. Der vil fremadrettet blive søgt særskilt støtte fra særlige fonde til indkøb af instrumenter.
Indikatorer for succes efter projektet er afsluttet:
- At 10+ elever ønsker at starte brugerbetalende undervisning i Kulturskolen
- At de medvirkende har basal forståelse for at komponere og skabe musik sammen
- At fællesskabet omkring “musikklubben” bliver et samtaleemne og trækplaster i lokalmiljøet
Fremtidige mål:
- At “musikklubben” bliver et varigt tilbud i Velling
- Fortsat at bidrage med elever til den kommunale Kulturskole
- At udvikle en ny model for musikfællesskaber i mindre vestjyske byer
Ingen bemærkninger.
ØkonomiBeløbet kan finansieres af Kulturpuljen, hvor der i 2024 resterer et ikke disponeret beløb på 430.000 kr. brutto.
EffektvurderingProjektet opfylder Ringkøbing-Skjern Kommunes målsætning i kulturpolitikken, om at understøtte fællesskaber og livslyst for alle borgere uanset alder, etnicitet og bopæl, samt målsætningen om at Kunst og Kultur skal være med til at skabe præstationsfrie rum med tid og nærvær, som kan bidrage til børn og unges trivsel.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur -og Fritidsudvalget beslutter, om der skal bevilges 50.000 kr. til projektet.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget bevilgede 50.000 kr. til projektet
Kopier link til punktet - Print
8: Budget 2024 Ringkøbing Fjord Museer
Sagsnr: 23-024568
SagsfremstillingLov nr. 1531 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet samt bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 af samme navn.
Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingKultur- og Fritidsudvalget godkendte Ringkøbing Fjord Museernes budget for 2024
Kopier link til punktet - Print
9LUKKET PUNKT: Kulturprisen 2023
Sagsnr: 23-021124
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede, hvem der skal have Kulturprisen 2023
Kopier link til punktet - Print
10: Frisættelse - opfølgning på temadag i Byrådet
Sagsnr: 23-022286
SagsfremstillingResumé
I denne sag følges der op på Byrådets temadag den 28. september 2023 om frisættelse.
Ændret lovgivning er på mange områder en forudsætning for frisættelse, men der er også lokale muligheder, der ikke kræver, at lovgivningen bliver ændret. Som opfølgning på Byrådets temadag drøfter alle politiske udvalg lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde.
Sagsfremstilling:
Frisættelse har længe været en del af samfundsdebatten om, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig. Debatten er opstået som en kritik af en offentlig sektor, hvor der ifølge kritikerne er unødvendigt mange love og regler. Hvor offentligt ansatte bruger for megen tid på at dokumentere og registrere. Og hvor administrationen af de mange love, regler, dokumentationer og registreringer i sig selv skaber et uhensigtsmæssigt stort bureaukrati.
Debatten om frisættelse handler også om en offentlig sektor med knappe ressourcer, demografiske ændringer hvor der bliver flere ældre samt borgernes støt stigende forventninger til velfærdsydelser fra den offentlige sektor.
På mange områder vil ændret lovgivning være en forudsætning for frisættelse. Der er dog også lokale muligheder for frisættelse, der ikke kræver ændret lovgivning.
Debatten - der er en del af afbureaukratiseringsdagsordenen - blussede for alvor op igen, da SMV-regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag i december 2022. I regeringsgrundlaget fremgår det, at "Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på".
Regeringen stiller følgende spørgsmål i regeringsgrundlaget: "Med en lokal forvaltning må man lokalt prioritere. Og forventningsafstemme med hinanden. Hvad er det vigtigste for os?". Spørgsmålet fra regeringen taler ikke kun ind i frisættelse men også Ringkøbing-Skjern Kommunes fokus på kerneopgaven - der bl.a. handler om at identificere, om der er eksisterende opgaver, regler, rutiner mv., der kan afskaffes eller løses mere effektivt.
Den 28. september 2023 havde Byrådet en temadag om frisættelse, hvor baggrunden for frisættelsesdagsordenen samt de aktuelle og fremtidige muligheder blev drøftet. Derudover drøftede Byrådet følgende spørgsmål i seks tværpolitiske grupper:
- Hvad forstår I ved frisættelse?
- Hvor meget fylder dagsordenen om frisættelse hos jer?
- Er der områder, hvor I tænker, der er brug for frisættelse?
- Hvis ja, hvor og hvem skal frisættes? Og fra hvem?
- Er der områder, som I i dag synes, er for frisatte?
Det var forskelligt, hvad de seks grupper fokuserede på. Der var dog bred enighed om, at følgende var relevant at arbejde videre med:
- Væk med rigide regler og unødvendig dokumentation
- Starte med de lavt hængende frugter
- Tid til faglig ledelse og fokus på ledervilkår
- Bedre udnyttelse af faglige ressourcer - og de individuelle kompetencer skal i spil uanset uddannelsesbaggrund
- Konkrete eksempler med medicinpakning og dispenseringer
- Politiske retninger og mål.
Sundhedsområdet og dagtilbudsområdet deltog i Byrådets temadag med hver en leder og en medarbejder, som gav byrådsmedlemmerne praksisnære input. Formålet var at konkretisere frisættelse - set fra forreste række blandt to af den kommunale sektors store velfærdsområder.
Sundhedsområdet tog udgangspunkt i Robusthedskommissionens anbefalinger om tiltag, der skal bidrage til at sikre robusthed og bæredygtighed på sundheds- og ældreområdet. Her er det særligt tre af kommissionens anbefalinger, der er vigtige for sundhedsområdet:
- et nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven
- uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes
- mere sammenhængende og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne.
Opmærksomhedspunkter:
- Dokumentationssystemet Nexus er rigidt, men det skal anvendes for at opfylde lovgivning, kontrol og tilsyn
- Kompetencer anvendes ikke optimalt pga. regler om opgavefordeling mellem sygeplejersker og assistenter - herunder særligt medicindosering, hvor man er afhængige af praktiserende læger
- Rigide procedurer der blokerer for faglig vurdering og hurtig reaktion på borgernes behov
- Ændret organisering - f.eks. sende visitationen ud i områderne – giver bedre samarbejde omkring borgeren.
Dagtilbudsområdet tog udgangspunkt i mange års erfaringer for, hvad der er et vigtigt fundament for at drive en god institution. Det gælder emner som:
- høj faglighed
- ejerskab på beslutninger
- det er godt med overordnede rammer, så retningen er kendt.
Områdets ønsker for frisættelse:
- Tid til faglighed og professionel dømmekraft
- Tid til implementering af igangsatte projekter - før mange nye skal iværksættes
- Mulighed for at aflaste lederne fra administrative opgaver og dermed mere tid til lederens kerneopgave, som er børnene og medarbejderne
- Mere smidigt system i forhold til PPR udredninger – tidlig indsats med barnet i centrum.
Afslutningsvist skal det bemærkes, at efter Byrådets temadag den 28. september har regeringen offentliggjort første tiltag på frisættelsesområdet. Det drejer sig om det nye folkeskoleudspil, der blev præsenteret den 11. oktober 2023. Regeringen har udmeldt, at næste tiltag bliver på ældreområdet. Tiltaget bliver en del af den kommende ældrelov, der forventes fremsat i Folketinget i starten af 2024.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget drøfter lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget drøftede muligheder for frisættelse inden for ressortområdet
Kopier link til punktet - Print
11: Evaluering af Kultur- og Fritidsudvalgets arbejde i 2023
Sagsnr: 19-029279
SagsfremstillingDer ønskes en drøftelse af Kultur- og Fritidsudvalgets arbejde i 2023.
Emner til drøftelsen er:
- Mødeafvikling generelt
- Sagsfremstillinger, herunder administrationens indstillinger
- Politisk rammesætning. Herunder beslutninger i forhold til vedtagne politikker og strategier
- Samarbejdsklima
- Hvilke resultater er opnået
Ingen bemærkninger
ØkonomiIngen bemærkninger
EffektvurderingIngen bemærkninger
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter evalueringen
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget drøftede evalueringen
Kopier link til punktet - Print
12: Frigivelse af anlægsbudget 2024, Kultur- og Fritidsudvalg
Sagsnr: 23-025137
SagsfremstillingFormålet med dagsordenspunktet er at frigive Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbudget for 2024. Der er i 2024 afsat følgende anlægsbudget:
Anlægstilskud til idrætshaller mv.:
Anlægspuljen søges frigivet med henblik på Kultur- og Fritidsudvalgets prioritering af indkomne projektansøgninger fra idrætshaller, foreninger mv. Prioriteringen sker ud fra de godkendte principper for tilskud fra anlægspuljen.
Nyindretning af Skjern Børnebibliotek:
Budgettet der søges frigivet skal anvendes til at indrette børnebiblioteket i aldersinddelte zoner, hvor der skal være plads til materialer og aktiviteter, som understøtter lysten til læsning i netop den aldersgruppe.
Udeområde Skjern Børnebibliotek:
Budgettet søges frigivet til indretning af naturlegeplads og spiseplads med adgang fra Skjern Bibliotek. Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur og Firtidsudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at
- der bevilges og frigives 3,443 mio. kr. på anlægspuljen til idrætshaller mv, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb
- der bevilges og frigives 0,750 mio. kr. til nyindretning af Skjern Børnebibliotek finansieret af det afsatte rådighedsbeløb
- der beviliges og frigives 0,4 mio. kr. til indretning af lege- og spiseplads ved Skjern Bibliotek finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
Ingen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget godkendte administrationens indstilling og oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet
Kopier link til punktet - Print
13: Forventninger til budget 2024, Kultur- og Fritid
Sagsnr: 23-025241
SagsfremstillingFormålet med denne dagsorden er at orientere udvalget om forventningerne til anvendelse af udvalgets driftsbudget 2024.
Der er på udvalgets driftsbudget i 2024 afsat i alt 100,632 mio. kr., og forventes som udgangspunkt overholdt. Der har tidligere været mindre forbrug på eksempelvis aktivitetstilskud og lokaletilskud, men budgetterne er nu tilrettet så det er forventningen at budgetterne er mere retvisende.
Der er på udvalgets driftsområde oparbejdet et akkumuleret overskud som forventes ved udgangen af 2023 at udgøre i størrelsesordenen ca. 16 mio. kr. Beløbet er disponeret for perioden 2024 til 2034, hvor den nye tilskudsmodel til idræts- og svømmehaller er implementeret fuldt ud. I 2024 forventes der anvendt ca. 4 mio. kr. af de overførte midler, der ud over tilskudsmodellen blandt andet anvendes til finansiering af vinterlysfestival, Brogården, film- og tv-serier, udviklingskonsulent mv.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingAnvendelse af overskydende midler i 2024 kan være med til at kommunen samlet set overskrider servicerammen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning
Kopier link til punktet - Print
14: Budgetopfølgning pr. 30. november 2023, Kultur- og Fritid
Sagsnr: 22-025603
SagsfremstillingAdministrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 30. november 2023 for Kultur- og Fritidsudvalgets driftsområde til orientering.
Budgetopfølgningen for udvalgets driftsområde er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023, men eksklusiv overførsler fra tidligere år - et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.
Budgetopfølgningen viser, at der forventes et samlet merforbrug på i alt 4,330 mio. kr. på udvalgets driftsbudget, hvilket er uændret i forhold til sidste budgetopfølgning.
Det forventede resultat fremgår af nedenstående oversigt.
Det samlede nettomerforbrug på 4,330 mio. kr. består af følgende af tidligere godkendte beslutninger:
- Skoletilbud Ringkøbing Fjord Museum med 0,25 mio. kr. Der er afsat i alt 0,5 mio. kr. til projektet. Projektet er tidligere udsat på grund af Covid-19, men igangsættes nu i løbet af efteråret.
- Finansiering af Film- og TV-projekter med 0,4 mio. kr.
- DBU's velfærdsalliance med 0,110 mio. kr.
- Finansiering af udviklingskonsulentstilling i Fritid med 0,550 mio. kr.
- Westawards med 0,150 mio.kr.
- Tilskudsmodel idrætshaller med 0,550 mio. kr.
- Ringkøbing Svømmehal 1,265 mio. kr.
Herudover er der udgifter til tidligere oplyste eller øvrige forhold. Det drejer sig om:
- Projektansættelser i Kultur med 0,9 mio. kr. (ophører ved udgangen af 2023)
- Projektansættelse i Fritid med 0,130 mio. kr.
- Brogården med 0,4 mio. kr. Den forventede merudgiften består fortrinsvis af forventede lejeudgifter. Aftalen er pt. ikke endelig på plads, men vil være med tilbagevirkende kraft pr. 1.1.23.
- Erasmus+ - Culture Up med 0,325 mio. kr.
- Vinterlys 2023 med 0,5 mio. kr. Her er der oprindeligt afsat 0,850 mio. kr. netto. De samlede nettoudgifter udgør 1,350 mio. kr.
Modsat er der et forventet mindre forbrug på lokaletilskud med 0,5 mio. kr. På voksenundervisningsområdet er der i 2023 sket en tilbagebetaling på 0,6 mio. kr. på grund af nedgang i aktiviteter. Herudover er der et forventet mindre forbrug på aktivitetstilskud til foreninger.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & strategi, Økonomi har ingen bemærkninger
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 30. november 2023 tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning
Kopier link til punktet - Print
15: Gensidig orientering
Sagsnr:
Sagsfremstilling- Status i forhold til besparelser
- Tema i Byrådet om ungeindsatsen - Kultur- og Fritidsudvalgets reflektioner i forhold til temadagen
Ingen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Derudover blev der orienteret om:
- Dialogmødet med Kunstpavillonen og AHS Museum
- Fondsbevilling fra Statens Kunstfond på 288.000 til et Artist in Residence projekt i samarbejde med Kunstpavillonen og AHS Museum
- Fondsbevilling fra A.P. Møller Fonden på 850.000 kr. til renovering af Fjordkutteren Grete i Stauning
- Ansøgningerne til træner/lederuddannelser
- Videbæk Idrætscenter