Referat: 21. september 2023 kl. 13:00

Lok. 1.8. Dækket, Smed Sørensens Vej 1, Ringkøbing
Kultur- og Fritidsudvalget

Deltagere

  • Henrik Hammelsvang
  • Jens S. Højland
  • Erik Viborg
  • Pia Vestergaard
  • Susanne Høj
  • Henrik Andersen
  • Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte dagsorden

Kopier link til punktet  -   Print

2: Kunstpark i Tarm

Sagsnr: 22-015409

Sagsfremstilling

Steen Rosby og Anne Mette Harkes fra Tarm Udviklingsforum vil komme og fortælle om deres vision for en Kunstpark langs bybækken i Tarm.

Kunstparken er en del af Helhedsplanen Skjern-Tarm.

Kunstparken er også skrevet ind i Kunststrategien for Ringkøbing-Skjern Kommune, som et muligt fremtidigt initiativ.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning

Kopier link til punktet  -   Print

3: Kunstneren tæt på 2023-2024

Sagsnr: 23-018223

Sagsfremstilling

Teamet omkring Kunstneren tæt på søger om 150.000 kr. til projektaktiviteter i Kunstneren tæt på 2023 - 2024, som skal foregå i Stadil-Vedersø og Velling.

Baggrund
Kunstneren Tæt På handler om at bringe kunstnere til små landsbyer, som ofte mister, eller har mistet deres kulturelle og sociale faciliteter og mødesteder. Kunstnernes opgaver er blandt andet, at netværke med de lokale og skabe udvikling inden for det kunstneriske og kulturelle felt. De lokales historie, kultur, håndværk og deltagelse samt kunstnernes inspiration bruges til at skabe nogle kunstneriske aktiviteter og værker. 

Projektaktiviteterne i 2023 - 2024 er baseret på evaluering og erfaringer fra Kunstneren tæt på afholdt i 2021 i Stadil-Vedersø (Se bilag med ansøgning) 

2023 - 2024: Landsbyerne Stadil-Vedersø og Velling
Med de to følgende projekter ønsker vi at vise eksempler på steds- og socialt-specifikke værker, der kan inspirere nabolandsbyer til sammen med kunstnere at skabe nye fortællinger for deres område, og involvere nye målgrupper.

Vi fortsætter med at arbejde med både kunstnere fra regionen og internationale kunstnere for at lære gennem udveksling af viden og samarbejde. AREA-netværket (Artists in European Rural Areas) og dets partnere i Storbritannien og Europa er afgørende for udveksling af kunstnere og erfaringer for at få arbejdet i Kunstneren Tæt På til at vokse.

Internationalt samarbejde
Projekterne i Stadil Vedersø er et produktionssamarbejde med Tussenland og Arcadia/Keunstwurk i Friesland i Holland. Tussenland er en organisation, der støtter kunstneren Sijas de Groots arbejde. Hans "Baken"-projekter i Holland fik meget positive anmeldelser. Han arbejder blandt andet på de største festivaler i Holland, og er inviteret til at arbejde i Storbritannien. 

De to hollandske partnere er begge en del af udviklingen af "Baken/ det mobile sømærke" (arbejdstitel) som et hollandsk-dansk projekt, der vil blive skabt langs Nordsøens kystlinje, fra Friesland (Hindelopen, Koehol, Harlingen) til Danmark (Varde, Thorsminde, Vedersø).  

Projektaktiviteter i Stadil-Vedersø
Kunstneren Tæt På faciliterer workshops om Stadil-Vedersøs landskab og historie. Aktiviteter inkluderer skriveaftner, fortælleraftner og design af et nyt sømærke. Sammen med hollandske kunstnere udforsker de områdets forandringer og relation til havet.

Disse aktiviteter vil blive omsat til 3 produkter:

a. en lydvandring

Udvikling af en attraktiv vandretur med lydvandring for turister og familier. Kunstnerne uddanner lokale talenter som skuespillere og teknikere. Projektet undersøger muligheden for at sælge billetter i samarbejde med regionale turistorganisationer og museer. Kunstneren Tæt På har som ambition, at udvide konceptet til andre områder med sømærker og inkludere undervisning i biologi, historie og lokale fortællinger. Lydvandringen har potentielle til at blive en unik turistattraktion og en potentiel kilde til unge deltidsjob. Oplevelsen er også egnet til skoler og naturforeninger.

b. en hjemmeside:

En ny Stadil-Vedersø-hjemmeside oprettes, hvor indbyggerne og kunstnere præsenterer landsbyen for besøgende.

c. et mobilt sømærke (mødested):

Der bygges et mobilt kunstværk, et nyt "Sømærke," med Vedersøs borgere. Det bliver et mødested og kan tiltrække turister, skabt i samarbejde med kunstneren Marc van Vliet. Lokationen for "Sømærket" udvælges sammen med borgere og afsluttes med en indvielse sammen med lydvandringen og hjemmesiden præsenteres.

Projektaktiviteter i Velling
Kunstneren Tæt På faciliterer ligeledes workshops i Velling, der udforsker områdets kultur, natur og forhold til jord, bæredygtighed og klima.

  1. Polaroid mapping (kortlægning): Indbyggerne fotograferes med polaroidkameraer, udtrykker forhold til fjorden og landskabet i en kæde af genstande og tekst. 
  2. Historiefortælling: Workshops kombinerer viden og historiefortælling med specialister/forskere og lokale historier. Det skaber muligheder for at dele historier med turister og skoler og indsamler materiale til fremtidige kunstprojekter.
  3. Skrivning: I en række workshops vil der være fokus på at formidle historier på papir med en professionel forfatter/journalist. Resultaterne vil blandt andet bruges som tekster til senere lydvandringer.

I forlængelse af ovenstående aktiviteter og workshops inviteres til teateraftener i Velling, som sker i samarbejde med Dirty Protest (Wales) som er et prisvindende teaterkompagni bestående af forfattere og dramatikere. De omsætter de korte tekster, produceret som en del af de afholdte workshops, til korte 10 minutters forestillinger. 

Budget:

Udgifter  
Honorar Inge 12 uger á 6.25075.000 
Honorar Henk  6 uger á 6.25037.500 
Honorar Niels  2 uger á 6.25012.500 
Bothof 6 uger, Sijas 10 uger 

 

125.000

Transport og ophold75.000 
Materialer til aktiviteter

175.000

 
Lån af udstyr0 
Lån af arbejdsplads0 
Dokumentation, formidling, administration, forsikring

 

    25.000

 

 

Total

 

 525.000

 
   
Indtægter  
Ansøgning til Ringkøbing-Skjern kommune

 

150.000

 
Den hollandske fond for Kulturdeltagelse ansøges

 

150.000

 

Til honorar og materialer

Regionens kulturudviklingsmidler, tildelt

 

75.000

75.000 kr. udgør andelen af det samlede beløb fra regionen til aktiviteter i Ringkøbing-Skjern

Kulturvæksthuset - Kulturaftalemidler, tildelt

 

25.000

 

Tildelt 100.000 kr. til arbejde i flere kommuner

Statens Kunstfond - Ansøges75.000 
Private fonde - Ansøges50.000 

 

Total

  525.000 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Økonomi bemærker, at der på Kulturpuljen i 2023 resterer et ikke disponeret beløb på 400.000 kr. Budgettet for 2024 udgør 562.000 kr., hvoraf der disponeret med 120.000 kr.

Effektvurdering

Projektet understøtter målsætning 1, mål 1 i Kulturpolitikken om at styrke og udvikle kreative fællesskaber i kulturlivet og bruge kunst og kultur til at sikre større mental trivsel og gøre det let at være en del af et fællesskab.

Derudover understøtter projektet målsætning 1 mål 2 om at skabe mere inkluderende fællesskaber og udvikle lokale indsatser på tværs af kulturområdet gennem internationale partnerskaber og netværk.

Indstilling

Administrationen indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om man vil støtte projektet, og i givet fald med hvilket beløb.

BilagBeslutning

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at bevilge 100.000 kr. til projektet

Kopier link til punktet  -   Print

4: Ansøgning om sponsorat til DM Finalen i Dansk Super Short Rally

Sagsnr: 23-018017

Sagsfremstilling

Ringkøbing og Omegns Motorklub ansøger Ringkøbing-Skjern Kommune om et sponsorat på 15.000 kr. til afholdelse af DM Finalen i Dansk Super Short Rally.

Rallyet vil blive afholdt den 11. November 2023 i området omkring Bølling. Serviceplads og efterfølgende præmiefest vil foregå hos Ringkøbing-Skjern Kulturcenter i Skjern.

Til løbet vil Ringkøbing og Omegns Motorklub fokusere på så mange miljørigtige tiltag som muligt. Det vil sige, at alt kommunikation vil foregå elektronisk, og hvor dette ikke er muligt, vil tryksager kun komme på genbrugspapir. Der vil blive foretaget affaldsbehandling på servicepladsen, så dette kommer i de korrekte affaldsfraktioner.

Ligeledes vil diverse løbsledere og åbne/lukkebiler til løbet være el-biler.

Ringkøbing og Omegns Motorklub påpeger, at de gør ekstra meget ud af sikkerheden ved afholdelse af motorløbet, således at alle får en god oplevelse. Dette gælder både publikum og de frivillige hjælpere.

De frivillige møder op tidligt på dagen, hvor de hjælper med afspærring, ligesom de hjælper med nedtagningen efter løbet, således at området afleveres pænt tilbage til diverse lodsejere igen.

Den eneste mulighed Ringkøbing og Omegns Motorklub har for at takke de frivillige, er ved at behandle dem ordentligt og sørge for, at de blive bespist i løbet af dagen, og har mulighed for at deltage i den efterfølgende spisning i Kulturcenteret. Det er blandt andet det, de vil bruge de søgte midler til.

Løbet består af 4 prøver, der som udgangspunkt er samme prøve. Først køres prøven 2 gange med urets retning, hvorefter der vil være en pause, hvor prøven vendes om, og køres derefter 2 gange imod urets retning. Den sidste prøve forventes at blive kørt efter mørkets frembrud, hvilket giver ekstra udfordringer for deltagerne. Ringøbing og Omegns Motor håber, at dette løb kan blive en årlig tilbagevendende begivenhed som DM finalen i Dansk Super Short Rally turneringen.

Tilmeldingsgebyret for deltagerne er reduceret til et niveau på ca. 1.500 kr., som vil gøre det attraktiv for nye talenter at prøve sig af i denne sport. Et normalt tilmeldingsgebyr ligger i størrelsen ca. 3.000 kr.

Omkostningerne til løbet er blandt andet:

  • Tidtagning – RallyResults
  • Løbsafgift DASU inkl. forsikring
  • Leje af tracking udstyr
  • Leje af radioer til officials
  • Afspærringsmateriel
  • Samaritter
  • Bespisning af hjælpere på dagen
  • Bespisning af hjælpere til præmiefesten
  • Pokaler med mere

Såfremt Ringkøbing-Skjern Kommune imødekommer ansøgningen, vil Ringøbing og Omegns Motorklub tilføje ”Rally i Naturens Rige” til løbsnavnet ”Rally Vestjylland”. Ringkøbing-Skjern Kommunes's logo vil blive tilføjet på officielle dokumenter.

Ligeledes vil der være mulighed for, at Ringkøbing-Skjern Kommune stiller en El-Bil med ”Naturens Rige” logo til rådighed som åbnebil til rådighed på dagen. En åbnebil kører prøven igennem i almindeligt tempo – og udenfor konkurrencen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kommunalfuldmagten

Lov om Eliteidræt:
§7. Kommuner kan yde økonomisk støtte til eliteidræt, medmindre der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed.

Økonomi

Der er ikke afsat midler i Kultur- og Fritidsudvalgets budget til sponsorater.

Effektvurdering

Eventen støtter op om Fritidspolitikkens mål om, at vi vil udvikle faciliteter, aktiviteter og oplevelser for alle, blandt andet ved at bruge naturen og byrum som arena for bevægelse.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til ansøgningen fra Ringkøbing og Omegns Motorklub.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at bevilge 15.000 kr. til projektet.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Budgetopfølgning pr. 31. august 2023, Kultur- og Fritidsudvalget

Sagsnr: 22-025576

Sagsfremstilling

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. august 2023 for Kultur- og Fritidsudvalgets driftsområde til orientering.

Budgetopfølgningen for udvalgets driftsområde er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023, men eksklusiv overførsler fra tidligere år - et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.

Budgetopfølgningen viser, at der forventes et samlet merforbrug på i alt 5,030 mio. kr. på udvalgets driftsbudget, hvilket er en anelse lavere end sidste budgetopfølgning.

 

Det forventede resultat fremgår af nedenstående oversigt.

 

Det samlede nettomerforbrug på 5,030 mio. kr. består af følgende af tidligere godkendte beslutninger:

  • Skoletilbud Ringkøbing Fjord Museum med 0,25 mio. kr. Der er afsat i alt 0,5 mio. kr. til projektet. Projektet er tidligere udsat på grund af Covid-19, men igangsættes nu i løbet af efteråret. 
  • Finansiering af Film- og TV-projekter med 0,4 mio. kr.
  • DBU's velfærdsalliance med 0,110 mio. kr.
  • Finansiering af udviklingskonsulentstilling i Fritid med 0,550 mio. kr.
  • Westawards med 0,150 mio.kr.
  • Tilskudsmodel idrætshaller med 0,550 mio. kr.
  • Ringkøbing Svømmehal 1,265 mio. kr.

Herudover er der udgifter til tidligere oplyste eller øvrige forhold. Det drejer sig om:

  • Projektansættelser i Kultur med 0,9 mio. kr. (ophører ved udgangen af 2023)
  • Projektansættelse i Fritid med 0,130 mio. kr.
  • Brogården med 0,4 mio. kr. Den forventede merudgiften består fortrinsvis af forventede lejeudgifter. Aftalen er pt. ikke endelig på plads, men vil være med tilbagevirkende kraft pr. 1.1.23.
  • Erasmus+ - Culture Up med 0,325 mio. kr.
  • Vinterlys 2023 med 0,5 mio. kr. Her er der oprindeligt afsat 0,850 mio. kr. netto. De samlede nettoudgifter udgør 1,350 mio. kr.

Modsat er der et forventet mindre forbrug på lokaletilskud med 0,5 mio. kr. 

Det samlede forventede merforbrug herunder projektansættelser, Culture Up og Vinterlys anbefales finansieret af de samlede overførte midler fra 2022.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi anbefaler, at der tages initiativ til bedre økonomistyring i forbindelse med gennemførelse af projekter.

Det bemærkes, at udvalgets økonomiske råderum vil være opbrugt ved endelig beslutning af det nuværende budgetforslag for 2024-2027.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at 

  1. Det samlede forventede merforbrug herunder projektansættelser, Culture Up og Vinterlys der forventes at blive på i alt 2,255 mio. kr. finansieres af de samlede overførte midler fra 2022.
  2. budgetopfølgningen pr. 31. august 2023 tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at:

  1. det samlede forventede merforbrug finansieres af de samlede overførte midler fra 2022.
  2. tage budgetopfølgningen til efterretning

Kopier link til punktet  -   Print

6: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

  • Foreningssamvirket

BilagBeslutning

Kultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning.
Desuden blev der orienteret om:

  • Ringkøbing-Skjern Kulturcenter
  • Kulturforum
  • Bibliotekets temadag
  • Ringkøbing Station
  • Young Masters Europe
  • Næste møde holdes på Kulturskolen
  • Flymuseet



Kopier link til punktet  -   Print

7: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing