Referat: 30. juni 2023 kl. 12:00
Deltagere
- Erik Viborg
- Jesper Lærke
- Henrik Hammelsvang
- Jens S. Højland
- Pia Vestergaard
- Susanne Høj
- Henrik Andersen
Referat
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og fritidsudvalget godkendte dagsorden
Kopier link til punktet - Print
2: Ansøgning om kompensation for øgede driftsudgifter i Ringkøbing Svømmehal i 2023
Sagsnr: 23-007288
SagsfremstillingROFI søger Kultur- og Fritidsudvalget om kompensation for forventede stigende udgifter i driften af Ringkøbing Svømmehal. Der ansøges om 1.030.000 kr.
Det skyldes i særdeleshed energiudgifter, som i 2023 samlet set forventes at være 1.030.000 kr. over gennemsnittet for 2018 til 2021, og ROFI søger om kompensation for dette beløb.
Ringkøbing Svømmehal har en fastprisaftale på el, som i 2022 var fordelagtig, da markedsprisen var meget høj. i 2023 er markedsprisen imidlertid lavere end den faste prisaftale, som er uopsigelig ind til 2026. Ekstraudgiften til el forventes med samme forbrug som tidligere år, at være på 505.000 kr.
Ringkøbing Svømmehal får deres varme fra Ringkøbing Fjernvarmeværk, som i forhold til andre fjernevarmeværker har en relativ høj afregningspris. Frem til 1. juni 2023 har prisen været 1.187,50 kr. pr. MWh, mens den fra 1. juni og året ud er reduceret til 812,50 kr. pr. MWh.
Ekstraudgiften til varme forventes med samme forbrug som tidligere år, at være på 525.000 kr.
Ringkøbing Svømmehal er kommunalt ejet, men der er i 2018 indgået en driftsaftale med ROFI om driften af svømmehallen.
I kontrakten sikrer Ringkøbing-Skjern Kommune et kommunalt tilskud på 1.445.000 kr. (2018-tal), som fremskrives efter den af Ringkøbing-Skjern kommune godkendte fremskrivningsprocent.
I aftalen fremgår det, at driftsaftalen kan justeres løbende for at skabe en sund økonomi omkring driften af svømmehallen.
Driftsaftalen er vedlagt som bilag
Driftsregnskabet for drift af svømmehallen fra 2018-2022 ser således ud
Regnskabsår | Driftsresultat |
2018 | 18.746 kr. |
2019 | 89.189 kr. |
2020 | 19.581 kr. |
2021 | 204.216 kr. |
2022 | -464,592 kr. |
I alt | -132.860 kr. |
Regnskab for 2022 er vedlagt som bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at ROFI er kompenseret med i alt 550.000 kr. for regnskab 2022 med henholdsvis 85.000 kr. for nedlukningsperioden og 465.000 kr. for det samlede samlede underskud i 2022.
Det bemærkes videre, at Kultur- og Fritidsudvalgets driftsramme inklusiv overførslerne er fuldt ud disponeret. Dette afhænger dog af budgetforhandlingerne i august måned. En kompensation vil betyde, at der skal ske en omprioritering af budgettet.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om der skal ydes kompensation for de forventede stigende driftsudgifter i 2023 og i givet fald med hvilket beløb.
BilagBeslutningEt samlet Kultur- og Fritidsudvalg besluttede, at der ydes kompensation for de forventede og dokumenterede stigende driftsudgifter i 2023.
Et flertal besluttede at give et tilskud på 800.000 kr. Ændres statsafgiften på el, reduceres tilskuddet tilsvarende. Ved regnskabsafslutning for 2023 skal der forelægges dokumentation for de stigende udgifter og et evt. overskud tilbagebetales.
Beløbet finansieres af det resterende beløb på 225.000 fra svømmehalspuljen og overførte midler på udvalgets driftskonto.
Pia Vestergaard kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning om det bevilgede beløb, men ønskede at give et tilskud på 1.030.000 kr.
Jens Højland kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning om det bevilgede beløb, men ønskede at give et tilskud på 700.000 kr.