Referat: 20. april 2023 kl. 11:00
Deltagere
- Henrik Andersen
- Erik Viborg
- Henrik Hammelsvang
- Jens S. Højland
- Jesper Lærke
- Pia Vestergaard
- Susanne Høj
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Dialog imellem FagMED og Kultur- og Fritidsudvalget om budget 2024-2027
- Budgetforslag 2024-2027, Kultur- og Fritidsudvalget
- Beskrivelse af udmøntning af effektiviseringsrammen, Kultur- og Fritidsudvalget
- Budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, Kultur- og Fritid
- Principper for anlægspuljen 2024
- Ansøgning om kompensation for øgede driftsudgifter i Ringkøbing Svømmehal
- Ansøgning til fotoudstilling FASER
- Kulturskolens takster 2023/2024
- Regnskab 2022 for Teatret OM
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget godkendte dagsorden
Kopier link til punktet - Print
2: Dialog imellem FagMED og Kultur- og Fritidsudvalget om budget 2024-2027
Sagsnr: 23-000632
SagsfremstillingFagMED deltager på mødet fra kl. 11.00 - 12.00 til en dialog omkring budgetlægningsprocessen, fagudvalgets ønsker til budget 2024 og overslagsårene samt beskrivelsen af udmøntning af effektiviseringsrammen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingMED aftalen for Ringøbing-Skjern Kommune.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og FagMED drøfter budget 2023.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog drøftelsen med FagMED om budget 2024 og effektiviseringerne til efterretning
Kopier link til punktet - Print
3: Budgetforslag 2024-2027, Kultur- og Fritidsudvalget
Sagsnr: 22-026737
SagsfremstillingAdministrationen har ud fra udvalgets tilbagemelding fra mødet i marts måned udarbejdet foreløbige udkast til budgetskemaer over nye driftsmæssige tiltag samt anlægsforslag.
Der er udarbejdet skemaer for følgende tiltag:
Driftsforslag:
- Vinterlysfestival
- Brogården
- Film og tv-serier
- Waterz
- Westawards
- Bibliotekerne - digitale medier
Anlægsforslag:
- Modernisering af Biblioteket i Ringkøbing
- Renovering af børneafdelingen Skjern Bibliotek
- Udeområdet ved Skjern Bibliotek
Forslagene ønskes drøftet med henblik på eventuelle tilretninger. Forslagene vil herefter blive tilrettet med henblik på en endelig prioritering på mødet i maj måned.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at der jf. den godkendte budgetlægningsprocedure skal peges på finansieringsforslag til nye driftsmæssige tiltag. Det bemærkes videre, at Viden & Strategi, Økonomi ikke har gennemgået forslagene.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og beslutter eventuelle tilretninger til budgetforslagene.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget drøftede budgetforslagene, som blev godkendt med få ændringer
Kopier link til punktet - Print
4: Beskrivelse af udmøntning af effektiviseringsrammen, Kultur- og Fritidsudvalget
Sagsnr: 22-026737
SagsfremstillingAdministrationen har udarbejdet beskrivelse af udmøntning af effektiviseringsrammen på udvalgets område til videre drøftelse og godkendelse. Beskrivelsen indgår i orientering til Økonomiudvalget den 8. august 2023.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter og godkender beskrivelsen af udmøntningen af effektiviseringsrammen.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget godkendte beskrivelsen af udmøntningen i effektiviseringsrammen
Kopier link til punktet - Print
5: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2023, Kultur- og Fritid
Sagsnr: 22-025560
SagsfremstillingAdministrationen fremsender budgetopfølgningen pr. 31. marts 2023 for Kultur- og Fritidsudvalgets drifts- og anlægsområde til orientering.
Budgetopfølgningen for udvalgtes driftsområde er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023, men eksklusiv overførsler fra tidligere år. Et mer- eller mindre forbrug er således udtryk for, om der bruges mere eller mindre af indeværende års budget.
Budgetopfølgningen viser, at der forventes et samlet merforbrug på i alt 3,757 mio. kr. på udvalgets driftsbudget.
I forhold til sidste måneds budgetopfølgning er det forventede resultat forværret med i alt 0,514 mio. kr. jf. nedenstående oversigt.
Kultur:
På Kulturområdet består det forventede merforbrug af følgende:
- Skoletilbud Ringkøbing-Skjern Museum - 0,25 mio. kr.
- Finansiering af Film- og TV-projekter - 0,4 mio. kr.
- Vinterlysfestival 2023 - 0,85 mio. kr.
- Projektansættelser i Kultur - 0,9 mio. kr.
Det forventede merforbrug finansieres af et forventet overført mindre forbrug fra 2022.
Fritid:
På Fritidsområdet består det samlede merforbrug af følgende:
- Stadions, idrætsanlæg og andre fritidsfaciliteter - 0,562 mio. kr. i forbindelse med med implementering af ny tilskudsmodel og 0,550 mio. kr. til finansiering af midlertidig fritidskonsulent stilling.
- Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde inklusiv aftenskole - 0,135 mio. kr. vedrørende projektstilling i fritid.
- Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven - 0,110 mio. kr. vedr. DBU velfærdsalliance
Det forventede merforbrug finansieres af et forventet overført mindre forbrug fra 2022.
Det bemærkes, at lokaletilskudsområdet er sat til at gå i 0. Der har de seneste år været et mindre forbrug på området, og det gør sig formentlig også gældende i 2023. I 2021 og 2022 har det samlede forbrug været ca. 17,3 mio. kr. i begge år.
Anlæg:
Der er på udvalgets anlægsbudget afsat i alt 11,433 mio. kr. i 2023 før overførsler fra 2022. Der forventes anvendt 6,050 mio. kr. i 2023
Anlæg Kultur- og Fritidsudvalg (Beløb i 1.000 kr.)
| Forbrug pr. 31.03.2023
| Korrigeret budget 2023
| Forventet regnskab
|
Anlægstilskud til idrætshaller | 964 | 3.443 | 5.000 |
Ringkøbing Svømmehal - eftersyn og renovering | 58 | 8.000 | 750 |
Anlægstilskud Skjernå-bad | 40 | 0 | 300 |
Resultat | 1.062 | 11.443 | 6.050 |
Anlægstilskud til idrætshaller m.fl.:
De afsatte midler i 2023 er fordelt. Der forventes overført 5,442 mio. kr. fra tidligere år, og det forventede forbrug er til færdiggørelse af de tidligere godkendte projekter og opstart af godkendte projekter i 2023.
Ringkøbing Svømmehal:
Der er i 2023 afsat 8 mio. kr. til projektet. Hertil er der godkendt en erstatning på 3 mio. kr., hvilket betyder, at der i alt er 11 mio. kr. til projektet. De i alt 11 mio. kr. skal dække allerede afholdte udgifter til udbedringer, advokater mv. i perioden 2017-2022 som udgør i alt 1,788 mio. kr. De forventede udgifter i 2023 på 0,75 mio. kr. er alene til projektering af projektet. Selve anlægsdelen forventes først udført primo 2024.
Skjernå-Bad:
Projektet forventes udført og afsluttet i 2023 og finansieres af overførte midler fra 2022.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at budgetopfølgningen for marts måned 2023 tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning
Kopier link til punktet - Print
6: Principper for anlægspuljen 2024
Sagsnr: 16-010709
SagsfremstillingDer ønskes en drøftelse og beslutning om kriterier for anlægspuljen for 2024.
Den 17. november 2022 vedtog Kultur- og Fritidsudvalget principperne for anlægspuljen i 2023 og 2024. I principperne har Kultur- og Fritidsudvalget forholdt sig til ansøgningsfrist og prioritering af projekter for 2023, men ikke for 2024.
Herudover har der været uklarhed om, der gives tilskud til lysanlæg. Det ønskes besluttet, om det er en mulighed fremover.
Desuden vedlægges administrationens anbefalinger til generelle ændringer og præciseringer, som Kultur- og Fritidsudvalget bedes forholde sig til:
Ansøgningsfrist:
I 2023 fremrykkede Kultur- og Fritidsudvalget ansøgningsfristen fra den 1. marts til den 4. januar. Desuden blev ansøgningerne behandlet politisk én gang på udvalgets møde i februar.
Prioritering af projekter:
I principperne for 2023 og 2024 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at man vil prioritere:
- Energibesparende tiltag i haller, centre og klubhuse
- Renovering af eksisterende bygningsmasse
- Projekter der giver større fleksibilitet i anvendelsen af eksisterende lokaler og haller.
I 2023 var det særligt gældende at prioritere energibesparende projekter, som har til formål at nedbringe hallernes energiudgifter, over andre projekter.
Tilskud til udendørs anlæg:
I 2021 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget, at der kan gives anlægstilskud til udendørsanlæg. Inden denne beslutning har der ikke været mulighed for at søge om tilskud til lysanlæg, hvilket der nu er mulighed for ved anlægstilskud til udendørsanlæg.
- Der kan ikke søges til det samme projekt i flere anlægspuljer over flere år
- Hvis der indsendes flere ansøgninger, på forskellige projekter fra samme institution, skal der angives prioritering af projekterne.
- Der kan ikke søges til renoveringsprojekter, som vurderes som almindelig vedligehold.
- Ansøgerne skal fremover indsende deres ansøgninger via et standardiseret skema, som sikrer at ansøgerne har forholdt sig til kriterierne for puljen.
- Ved ansøgning skal der indsendes skriftlige tilbud på alle udgiftsposter.
- Administrationen anbefaler, at tilsagnsperioden reduceres til at være 2 år inklusiv bevillingsåret. Tilsagnsperioden er 3 år inklusiv bevillingsåret.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter,
- hvilke reviderede principper der skal gælde for anlægspuljen 2024
- om administrationens anbefalinger til præciseringer af anlægspuljen kan godkendes
Ingen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede, at:
- fastholde de tre nuværende prioriteringer:
- Energibesparende tiltag i haller, centre og klubhuse
- Renovering af eksisterende bygningsmasse
- Projekter der giver større fleksibilitet i anvendelsen af eksisterende lokaler og haller.
- det er muligt at få tilskud til eksisterende lysanlæg, hvis det har et energibesparende formål
- godkendte administrationens anbefalinger til generelle ændringer og præciseringer
Kopier link til punktet - Print
7: Ansøgning om kompensation for øgede driftsudgifter i Ringkøbing Svømmehal
Sagsnr: 23-007288
SagsfremstillingROFI søger Kultur- og fritidsudvalget om 465.000 kr. som kompensation for stigende udgifter i driften af Ringkøbing Svømmehal.
Det skyldes i særdeleshed varme som ligger ca. kr. 466.000 over snittet for 2018 til 2021.
Udover det er der stigende udgifter for vand, el, indvendigt vedligehold samt vedligehold af tekniske installationer. Det bemærkes at ROFI i aftalen er forpligtet til at afsætte 145.000 kr. til indvendigt vedligehold og vedligehold af de tekniske installationer. Udgifterne i 2022 er jf. regnskabet 257.000 kr. Samlet i perioden 2018-2021 har der været en gennemsnitlig vedligeholdelsesudgift på 155.000 kr. pr. år.
Ringkøbing Svømmehal er kommunalt ejet, men der er i 2018 indgået en driftsaftale med ROFI om driften af svømmehallen.
I kontrakten sikrer Ringkøbing-Skjern Kommune et kommunalt tilskud på 1.445.000 kr. (2018-tal), som fremskrives efter den af Ringkøbing-Skjern kommune godkendte fremskrivningsprocent.
I aftalen fremgår det, at driftsaftalen kan justeres løbende for at skabe en sund økonomi omkring driften af svømmehallen.
Driftsregnskabet for drift af svømmehallen fra 2018-2022 ser således ud
Regnskabsår | Driftsresultat |
2018 | 18.746 kr. |
2019 | 89.189 kr. |
2020 | 19.581 kr. |
2021 | 204.216 kr. |
2022 | -464,592 kr. |
I alt | -132.860 kr. |
Det skal bemærkes, at der på Kultur- og fritidsudvalgets møde den 23. marts 2023 blev ydet et ekstra driftstilskud til de selvejende svømmehaller i Videbæk, Tarm og Hvide Sande på 225.000 årligt fra 2023 og 50.000 kr. årligt fra 2023 til svømmehallerne i Lem og Spjald.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Kommunalfuldmagten
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at "driftsaftalen kan justeres løbende for at skabe en sund økonomi omkring driften af svømmehallen".
IndstillingAdministration indstiller, at Kultur- og fritidsudvalget beslutter om der skal ydes kompensation for øgede driftsudgifter i 2022 og i givet fald med hvilket beløb.
Et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at bevilge 465.000 kr. finansieret af overførte midler på udvalgets driftsbudget.
Henrik Hammelsvang og Jens Højland undlod at stemme for beslutningen.
Det blev endvidere besluttet, at der indledes forhandlinger med ROFI om en eventuel justering af kontrakten
Kopier link til punktet - Print
8: Ansøgning til fotoudstilling FASER
Sagsnr: 23-006621
SagsfremstillingKunstner Ingerlise Lise Øllgaard og lyriker Pia Thastrup søger om et tilskud på 24.500 kr. til fotoudstillingen FASER i henholdsvis Hvide Sande og Tændpiben ved Velling i perioden 1. juni til 1. september 2023.
Udstillingen består af fotografier printet på 16 aluminiumplader, som stilles op i Hvide Sande og Tændpiben. På aluminiumspladerne er der også indgraveret korte digte, der beskriver temaerne i fotografierne.
Formålet med udstillingen er at fokusere på forskellige faser i en almindelig vestjysk kvindes liv, på godt og ondt. Samtidig ønsker kunstnerne at vise, hvordan hverdagen også kan fremstilles som kunst for eksempel fotografier af mønstre fra en gammel bradepande eller fotografier af almindelige kvinder (se side 11 i bilaget).
Administrationen bemærker, at der endnu ikke er fundet en endelig placering for udstillingen i Hvide Sande, men at kunstnerne samarbejder med Holmsland Klit Turistforening om at finde placeringen. På nuværende tidspunkt er følgende placeringer i Hvide Sande mulige: Sydstranden, ved Surf-butikken "White Sands" eller ved kaffebaren "Twenty-twenty".
Budget:
Produktion af nye værker: | |
Honorar til kunstnere | 0 kr. |
Aflønning af andre | 0 kr. |
Materialer | 0 kr. |
Printomkostninger | 16.000 kr. |
Produktionsudgifter i alt | 16.000 kr. |
Udstilling: | |
Udstillingshonorar inkl. opsætning af værker og nedtagning Estimeret arbejdstid: 46 timer | 8.000 kr. |
Produktionshonorar | 0 kr. |
Køb eller leje af teknisk udstyr | 3.000 kr. |
Forsikring af værker | 2.000 kr. |
Genprint af værker | 2.000 kr. |
Udstillingsudgifter i alt | 15.000 kr. |
Formidling: | |
Oversættelse | 500 kr. |
Lokal og national formidling (fysisk) | 2.000 kr. |
Lokal, national og international formidling (digitalt) | 1.000 kr. |
Formidlinsudgifter i alt | 3.500 kr. |
Samlet udgift | 34.500 kr. |
Ansøgt hos Kulturpuljen i Ringkøbing-Skjern Kommune | 24.500 kr. |
Medfinansieret | 10.000 kr. |
Ingen Bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at der på Kulturpuljen forventes overført 0,723 mio. kr. netto fra 2022. Det samlede nettobudget i 2023 vil herefter udgør 1,264 mio. kr.. Heraf er der bevilget/disponeret i alt 0,684 mio. kr. netto.
Under forudsætning af godkendelse af overførselssagen resterer der således 0,580 mio. kr. netto.
EffektvurderingAdministrationen vurderer, at udstillingen FASER understøtter kulturpolitikkens vision om at udfordre og perspektivere ved at give borgerne i Hvide Sande og Velling adgang til kunstværker af høj kvalitet.
IndstillingAdministrationen indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget beslutter, om der skal bevilges et beløb til udstillingen FASER, og i givet fald hvilket beløb.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget besluttede at bevilge 24.500 kr. til projektet
Kopier link til punktet - Print
9: Kulturskolens takster 2023/2024
Sagsnr: 23-007221
SagsfremstillingKulturskolen sender takstblad for undervisningsåret 2023/24 til godkendelse.
Kulturskolen arbejder til stadighed på udvikling af skolens tilbud, og prøver på at ramme så mange borgere som muligt, med varierende tilbud og priser.
Et af Kulturskolens indsatsområder i år bliver gruppeundervisning. Det gør, at Kulturskolen kan reducere prisen betydeligt, alt efter hvor mange elever der er i en gruppe. Dette tilbydes både børn og voksne.
Ligeledes fjernes klippekort ordningen for voksne. Dette betyder, at Kulturskolen kan organisere lærertimer bedre, og derved reducere prisen på musikundervisning for voksne med ca. 2.000 kr.
Kulturskolen har gennemgået rabatordningen, og kommer med en ny mulighed for rabat:
Hvis der i husstanden (for elever under 25 år bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune) er tilmeldt en eller flere elever til mindst 2 af følgende fag, fratrækkes 20% rabat på alle de nævnte fag:
Soloundervisning · Gruppeundervisning · Vildmedmusik-linje · Ballet 1 hold om ugen (ved deltagelse på flere hold er der allerede givet rabat) · Skuespil 8 år+ · Billedkunsthold og keramik (læs mere på Takstblad 2023-2024)
Skuespil som har været et nyt tilbud i år, udvides med 32 gange undervisning, og der tilbydes undervisning i både Tarm og Ringkøbing.
Endelig har Kulturskolen valgt at udvide deres fripladsordning (økonomisk/pædagogisk) fra 10 halve pladser til 16 halve pladser. De oplever en større stigning til deres fripladsordning og tror på, at man hermed kan give trængte borgere en mulighed, som måske ellers ville være nedprioriteret.
Med overnævnte tiltag håber og tror Kulturskolen på, at endnu flere borgere vil benytte Kulturskolens tilbud og dermed få flere elever tilbage i Kulturskolen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBekendtgørelse af lov om musik nr. 32 af 14. januar 2014
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingAdministrationen vurderer, at Kulturskolens tiltag vil understøtte Kulturpolitikkens mål om at inkludere flere borgere i kulturelle fællesskaber.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender taksterne.
BilagBeslutningKultur- og Fritidsudvalget godkendte administrationens indstilling
Kopier link til punktet - Print
10: Regnskab 2022 for Teatret OM
Sagsnr: 23-007285
SagsfremstillingDen selvejende institution Teatret OM sender årsregnskab og årsberetning for regnskabsåret
2022 til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse.
På Byrådets møde, den 13. januar 2009 blev Kultur- og Fritidsudvalget bemyndiget til at godkende regnskaber for Teatret OM.
Hvis der er forbehold fra revisionen vedrørende et regnskab, skal regnskabet forelægges Byrådet.
I egnsteateraftalen står der: "Revideret regnskab, revisionsprotokollat og årsberetning for det
afsluttede regnskabsår fremsendes senest den 15. marts til godkendelse i kommunen efter
godkendelse i bestyrelsen. Kommunen indsender det af kommunen skriftligt godkendte regnskab
til Kulturstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning. Årsregnskabet skal følge
den til enhver tid gældende kommunale regnskabsinstruks og retningslinjer fra Kulturstyrelsen.
Årsregnskabet revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Regnskabet skal på
overskuelig og retvisende måde belyse teatrets drift og status. Regnskabet skal udarbejdes i
overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, og der skal være direkte sammenlignelighed
mellem budget og regnskab.
Årsregnskabet skal ved fremsendelsen vedlægges et eksemplar af revisionsberetningen.
Årsberetningen skal indeholde en beskrivelse af årets aktiviteter med udgangspunkt i
aktivitetsplanen for samme periode. Det skal af beretningen fremgå, på hvilken måde og i hvilket
omfang de opstillede mål er opfyldt.
Den statsautoriserede revisors konklusion:
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af institutionens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2022 samt af resultatet af institutionens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2022 i overensstemmelse med Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010, kapitel 4 og 6.
Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet nr. 1701 af 21. december 2010 samt
Bekendtgørelse om egnsteatre nr. 1099 af 26. oktober 2019
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at Teatret i 2022 har haft et underskud på 86.000 kr. og egenkapitalen nu er på 24.000 kr. Det bemærkes videre, at omsætningsaktiverne (tilgodehavende og likvide midler) er på niveau med den kortfristede gæld. Det betyder, at teatret har en meget lav likviditetsgrad og kan være sårbar overfor økonomiske udsving.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender regnskabet.
Bilag- Årsrapport 2022 Den selvejende institution Teatret OM
- Ledelsens regnskabserklæring 2022 Den selvejende institution Teatret OM
- Årsberetning Teatret OM
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte Teatret OM's regnskab
Kopier link til punktet - Print
11: Gensidig orientering
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningKultur- og Fritidsudvalget tog orienteringen til efterretning:
- Møde med Danish surf- og SUPforbund.
- Frivillig Vest