Referat: 16. december 2024 kl. 08:00
Deltagere
- Gitte Lykke Kjeldsen
- Bent Hauge Brodersen
- Jens Jensen
- Jesper Lærke
- Søren Elbæk
- Irvin Christensen
Fraværende
- Hans Østergaard
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Virksomhedsbesøg
- Hvordan går det med samarbejdet med Central Denmark EU?
- Fortsat profilering af Ringkøbing-Skjern på Instagram
- Sådan går det med Turismepolitikken
- Tiltrækning af sæsonansatte
- Revideret samarbejdsaftale for driften af Studiecenter Ringkøbing-Skjern
- Aktiviteter på fødevareområdet 2025
- Ansøgning om et rammebeløb til afvikling af et nationalt Topmøde om arbejdskraft i Ringkøbing-Skjern kommune
- Budgetopfølgning for forventet regnskab 2025
- Evaluering af møderne i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Fraværende- Hans Østergaard
Kopier link til punktet - Print
2: Virksomhedsbesøg
Sagsnr:
SagsfremstillingUdvalget besøger GreenGo Energy i Ringkøbing, hvor business development director Jacob Hänel Christensen holder et oplæg.
Efter virksomhedsbesøg afholdes udvalgsmøde på rådhuset i Ringkøbing.
Om GreenGo Energy:
GreenGo Energy er en dansk greentech-virksomhed med hovedkontor i Vedbæk og kontorer i Sverige, Tyskland, Polen, USA, Mexico og Marokko. Virksomheden arbejder målrettet på at accelerere den grønne omstilling med en innovativ og skalerbar forretningsmodel, der fokuserer på vedvarende energi. GreenGo Energy er specialiseret i avancerede løsninger inden for sol- og vindenergi, batterienergilagring (BESS) og Power-to-X (PtX) anlæg. De tilbyder en skræddersyet 360° serviceplatform, der dækker hele værdikæden fra projektudvikling til drift og vedligeholdelse, i tæt samarbejde med institutionelle investorer og investeringsfonde.
Med en global projektportefølje på over 27 GW inden for grøn elektricitet og grønne brændstoffer er GreenGo Energy en markant spiller i den vedvarende energisektor. Målet er at udvide porteføljen til over 100 GW inden 2028 som led i at understøtte den globale NetZero-dagsorden. Virksomheden lægger vægt på biodiversitet i deres energiparker og stræber efter at minimere eventuelle negative påvirkninger på naboer og lokalsamfund. Senest har GreenGo Energy udvidet aktiviteterne til Frankrig og Namibia, hvilket understreger deres ambition om at drive den globale energiomstilling.
I samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune er GreenGo Energy i gang med at udvikle Megaton, en af Danmarks største energiparker. Megaton skal producere fremtidens grønne brændstoffer, herunder grøn metanol, som kan erstatte bunkerolie i containerskibe. Projektet blev præsenteret ved et stormøde i februar 2023, og i foråret 2024 indsendte GreenGo Energy en projektansøgning. Kommunen behandler nu projektområderne i dialog med lokalsamfundet.
BilagIngen bilag.
BeslutningVirksomhedsbesøg fandt sted.
Fraværende- Hans Østergaard
Kopier link til punktet - Print
3: Hvordan går det med samarbejdet med Central Denmark EU?
Sagsnr: 24-021188
SagsfremstillingErhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget modtager her den årlige status på samarbejdsaftalen mellem Central Denmark EU Office (CDEU) og Ringkøbing-Skjern Kommune. Samarbejdsaftalen løber fra den 8. november 2023 til og med den 31. december 2025 og er vedhæftet i bilag 1.
Lars Holte, direktør for CDEU, deltager virtuelt på mødet.
Det overordnede formål med samarbejdsaftalen er at fremme vækst, udvikling, synlighed samt viden- og kapacitetsopbygning gennem internationalisering af kommunens aktiviteter og for dens aktører, herunder kommunens virksomheder og borgere.
I samarbejdsaftalen er der fokus på Klima og Energi, Turisme/ Detailhandel, Produktionsindustri samt Kultur og Fritid.
Opsamling på samarbejdsaftalen
I året der er gået, er det tætte samarbejde med CDEU fortsat. Der afholdes løbende koordineringsmøder mellem CDEU og Ringkøbing-Skjern Kommune på fagniveau med henblik på styrkelse af netværks- og projektmuligheder.
Hvert år holder CDEU og Ekstern Udvikling et dialogmøde imellem politikkonsulenterne og CDEU’s programkonsulenter om de igangværende syvårige EU-programmer og mulighederne i forhold til projekter i relation til Ringkøbing-Skjern Kommunes prioriterede fokusområder.
Administrationen har gennemført opfølgning på samtlige seks mål i den nuværende samarbejdsaftale med CDEU, som kan læses i bilag 2. Nedenfor fremgår status på udvalgte mål i samarbejdsaftalen.
Mål 3 om ny viden til kommunen
Inden for hvert fokusområde har den ansvarlige udviklingskonsulent sikret en løbende dialog om igangværende projekter og videndeling om nye muligheder i tæt samarbejde med CDEU's faglige konsulenter.
Klima, energi og bæredygtighed:
CDEU har hjulpet Ringkøbing-Skjern Kommune med at blive medansøger på et Interreg Europe projekt, der handler om brintværdikæden. Projektet hedder Hyperion og løber fra 1. april 2024 og fire år frem.
Ringkøbing-Skjern Kommune kom også med i Klimapartnerskabet LIFE-ACT på opfordring og hjælp fra CDEU.
Turisme:
Ringkøbing-Skjern Kommune deltager aktivt i det europæiske netværk for konkurrencedygtig og bæredygtig turisme, NECSTouR, som er et netværk CDEU har formidlet kontakten til. Ringkøbing-Skjern Kommune deltager i NECSTour med henblik på at styrke vestkystturismen i den europæiske dagsorden. Kommunens engagement i netværket er blevet honoreret med et genvalg til netværkets bestyrelse også for periode 2024-2027.
Kontakterne igennem netværket har resulteret i, at kommunen i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Destination Vesterhavet er blevet partnere i EU-projektet TASTE, som omhandler grøn omstilling i fødevareturismeerhvervet.
Detailerhverv:
Der har i løbet af året sammen med CDEU været en screening af mulige Horizon-projekter for byudvikling, borgerinddragelse, udvikling i landdistriktsområder samt klima- og bæredygtige udviklingsprojekter i byer.
Ringkøbing-Skjern Kommune har via hjælp fra CDEU fået et samarbejde med et konsortium bestående af universiteter, netværk og kommuner om at skrive en interessetilkendegivelse til call’et HORIZON-CL6-2024-BIODIV-02.
Formålet var, at Tarm og Hvide Sande skulle involveres i afprøvning af metoder med involvering af borgere til udvikling af by- og landmiljøer. Det var projektet 'Den blå korridor', som Tarm udviklingsforum ejer og sammenlægning af de to skoler i Hvide Sande, der blev udvalgt som testprojekter.
Desværre kom der afslag på interessetilkendegivelsen, men der er grobund for et fortsat projektsamarbejde om forsknings- og udviklingsprojekter sammen med Aarhus Universitet, som Ringkøbing-Skjern fik tilknyttet konsortiet.
Produktionserhverv:
DTL var med i en Interreg Baltic Sea Region projektansøgning, som desværre ikke blev bevilliget. Ansøgningen blev indsendt primo 2023, og CDEU har formidlet kontakten.
Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd følger løbende de aktuelle støttemuligheder til virksomheder, som udsendes fra CDEU – og er opmærksom på, om der er relevante muligheder for virksomheder i kommunen. Det har resulteret i løbende fondsansøgninger fra lokale virksomheder.
Mål 4 om kommunens deltagelse i EU-projekter
I 2024 kører der følgende EU-projekter i Viden & Strategi og Kultur og Fritid
- Hyperion
- Life-ACT
- Taste
- Projekter under Erasmus Akkrediteringen, herunder Vinterlysfestival og videndelingsprojekter på tværs af fem europæiske byer
Dertil kommer hele tiden løbende sparring med CDEU om nye idéer til projektansøgninger og muligheder for deltagelse i relevante internationale netværk.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiRingkøbing-Skjern Kommune betaler et årligt kontingent til CDEU, som beregnes ud fra antal indbyggere.
Medlemmer af CDEU betaler 2,00 kr. pr. indbygger (2007-tal) i henhold til vedtægterne for CDEU. Beløbet pristalsreguleres årligt. Kontingentet i 2024 er på 229.000 kr.
EffektvurderingAdministration vurderer, at samarbejdsaftalen med CDEU understøtter vækstmålene i de erhvervsmæssige styrkepositioner i kommunen. Samarbejdsaftalen er med til at generere relevante projekter for virksomheder og borgere. Det er projekter, som kan være med til at styrke kommunens virksomheder og andre kommunale udviklingsmål, f.eks. klimamålene.
Via netværksdeltagelse i internationale netværk sikres desuden ny viden og mulighed for styrket interessevaretagelse således, at kommunen kan være proaktiv i forhold til fremtidige projekter og få mulighed for at finde gode projektpartnere.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen om status på samarbejdsaftalen med CDEU til efterretning.
BilagBeslutningTaget til efterretning.
Fraværende- Hans Østergaard
Kopier link til punktet - Print
4: Fortsat profilering af Ringkøbing-Skjern på Instagram
Sagsnr: 24-016164
SagsfremstillingErhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal tage stilling til et forslag om at fortsætte forsøgsordningen med at styrke profileringen af Ringkøbing-Skjern Kommune med en flytmodvest-profil på det sociale medie Instagram.
Profil er kommet godt i gang
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget gav på mødet den 19. august 2024 opbakning til en forsøgsordning indtil udgangen af 2024 med tilkøb af ekstern bistand til at opbygge en flytmodvest-profil på det sociale medie Instagram.
Profilen er kommet godt i gang. Opslag om aktiviteter i lokalområdet og små videohistorier med tilflytterfamilier appellerer til børnefamilierne, som er den vigtigste målgruppe i Politik for Profilering og Bosætning.
Profilen følges i dag af 1320 følgere. Ca 85% af følgerne er kvinder og 15% er mænd. Vi finder især følgerne i aldersgruppen 25-45 år (62,5%). 11,3% af følgerne bor i Københavnsområdet og 4,9% i Aarhus. 24,7% af alle følgerne bor i Tyskland. I løbet af oktober måned 2024 er opslagene vist 44.200 gange og nået 17.500 unikke konti. Af de nåede unikke konti er hele 94,3% ikke-følgere, dvs. at profilen taler godt ind i de trends og tendenser, som forventes af Instagram for at nå højere generel reach.
Udvalget vil på mødet få en orientering om de foreløbige erfaringer med flytmodvest-profilen i forsøgsperioden. På mødet deltager ekstern redaktør Simone Abildskov Thomsen og marketingkoordinator Margrete Møller Sørensen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiForlængelse af forsøgsordningen for 2025 vil koste 220.000 kr. inkl. annoncering. Beløbet dækkes af vækstpuljen for Profilering og Bosætning, hvor der er årligt 1.190.000 kr. i puljen. Der forventes for nuværende udgifter på 2.190.000 kr. i 2025 inklusiv denne disponering. Dermed forventes et merforbrug på puljen, som finansieres af opsparede midler fra tidligere år.
EffektvurderingForsøgsordningen fortsætter med konkrete effektmål.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget godkender, at der bruges 220.000 kr. fra vækstpuljen for Profilering og Bostæning i 2024 til at fortsætte forsøgsordningen med ekstern bistand til at øge profileringsindsatsen via flytmodvest-profilen på Instagram.
BilagIngen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Hans Østergaard
Kopier link til punktet - Print
5: Sådan går det med Turismepolitikken
Sagsnr: 24-025401
SagsfremstillingErhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget får her til orientering en status på de mål og indsatser, der er sat for Turismepolitikken. Opfølgningen tager udgangspunkt i Turismepolitikken 2023-2027 og handlingsplanen for 2023-2025.
Turismepolitikken kan findes her: Turismepolitik 2023-2027
Bilaget "Status på Turismepolitikken" viser administrationens overordnede vurdering af politikkens effektmål og fremdrift af indsatserne i handlingsplanen.
Under punktet deltager handels- og turismekonsulent Ane Taagelund Hedegaard.
Nedenfor gives eksempler på hvordan det går med handlingsplanen i forhold til de fastlagte mål og indsatser.
Realisering af Strategisk-fysisk Udviklingsplan for Hvide Sande
Med tilsagnet på 20 mio. kr. fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er finansieringen af svingbroen mellem centrum af Hvide Sande og Sluseøen, plinten og Byens Plads på Sluseøen på plads. Projektet forventes fuldt ud etableret inden udgangen af 2027. Den nye forbindelsesvej vil bidrage til et bedre flow igennem Hvide Sande, hvor både borgere og turister vil få nye muligheder for at bevæge sig rundt i byen. Svingbroen og Byens Plads er fase 1 i etablering af en samlet forbindelse mellem hav og fjord i Hvide Sande, som både er en del af den Strategisk-fysiske Udviklingsplan og Helhedsplanen for byen.
EU-projektet TASTE
Igennem turismenetværket NECSTouR fik kommunen sammen med Destination Vesterhavet og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd tidligere i år mulighed for at indgå i EU-projektet TASTE. Projektet vil bidrage til grøn omstilling af fødevareturismevirksomheder, herunder bæredygtig håndtering af fødevarer samt forbedring af virksomhedernes evne til at navigere i den tredobbelte omstilling: gør det grønt, bliv digital og vær modstandsdygtig. Projektet starter i november 2024 og varer indtil sommeren 2027. I løbet af projektperioden vil fødevareturismevirksomheder få mulighed for at søge 1,1 mio. kr. i støtte til projekter om grøn omstilling.
Cykelturisme
Inden udgangen af 2024 bliver der opsat ladestandere på ni lokationer til elcykler rundt om Ringkøbing Fjord. Ladestanderne vil øge rækkevidden for elcyklister, som kan sætte deres cykel til opladning, mens de nyder den by, naturområde eller attraktion de er placeret i nærheden af. Ladestanderne støtter op om cykelruten Fjorden Rundt.
I forbindelse med udbredelse af cykelknudepunktsnetværket er en skilteplan for placering af skilte i hele kommunen under udarbejdelse. Med skilteplanen er kommunen klar til at sætte skilte op i området omkring Bork Havn, når Vejdirektoratets bekendtgørelse vedrørende cykelknudepunktsskiltning kommer i 2025.
Hvad skal der ske?
Følgende indsatsområder i handlingsplanen vil der være fokus på i den kommende tid:
- Etablering af Wayfinding i Hvide Sande og Søndervig
- Opstart af projektet 'Forbindelsen mellem hav og fjord' (etablering af svingbro og Byens Plads)
- Opdatering af Udviklingsplan for Vestkysten
- Ny samarbejdsaftale om Riverfisher
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingGenerelt går det godt for turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nedenfor er opfølgningen på de tre målsætninger i turismepolitikken og tilhørende effektmål.
Målsætning 1: Vi udvikler turismen til glæde for borgere og det lokale erhvervsliv
1.1 Borgernes tilfredshed med turismen skal stige, således at 75 % af borgerne er tilfredse med turismen:
Turismen i Ringkøbing-Skjern Kommune nyder fortsat stor opbakning fra borgerne. 75 % af borgerne i kommunen har tilkendegivet, at turismen skaber flere positive end negative konsekvenser. Dette er en mindre fremgang siden 2022, hvor 74 % af borgerne tilkendegav det samme. Sammenlignes der med borgertilfredsheden med turisme på landsplan er denne faldet fra 72 % i 2022 til 71 % i 2023.
1.2 Antallet af overnatninger i perioden januar-maj og september-december skal stige 10,1 % fra 2021 til 2026 med henblik på øget helårsturisme og attraktive jobs:
Der har generelt været en stigning i antallet af overnatninger i Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2021 til 2023. Antallet af overnatninger foretaget udenfor sommermånederne juni-august er steget med 42 % fra 2021 til 2023. Overnatningerne i skuldersæsonen fylder også mere i det samlede antal overnatning. I 2021 udgjorde andelen af overnatninger foretaget i perioden januar-maj og september-december cirka 52 % af det samlede antal overnatninger. I 2023 er den andel steget til ca. 57,5 %. Det tyder også på, at 2024 bliver et godt år i forhold overnatninger i skuldersæsonen. Zoomes der ind på januar-maj måned 2024 er der en fremgang på 3 % sammenlignet med samme periode 2023.
Målsætning 2: Vi udvikler turismen i området på en måde, så vi også passer på vores natur i bred forstand når vi bruger den (klima, vand og land)
2.1: 70 % af turisterne vurderer, at destinationen er et miljøvenligt rejsemål i 2026
I 2024 opfattede 59 % af turisterne i Destination Vesterhavet destinationen som et bæredygtigt og miljøvenligt rejsemål. Opgørelsen stammer fra en undersøgelse foretaget langs hele Vestkysten, hvor 54 % af turisterne i gennemsnit har besvaret, at de i høj grad eller meget høj grad mener, at Vestkysten er et bæredygtigt og miljøvenligt rejsemål. Trods forbedringspotentialet i forhold til den fastsatte målsætning ligger Destination Vesterhavet altså godt sammenlignet med de andre destinationer langs Vestkysten.
Målsætning 3: Vi udvikler turismen i området, så turisme på både kort- og langt sigt bidrager til økonomisk velstand
3.1: Den samlede turismeskabte omsætning stiger 34 % fra 2019 til 2026
Den samlede turismeskabte omsætning var i 2022 6.107 mio. kr. Dette svarer til en stigning på 62 % fra 2019-2022. Justeringen af døgnforbruget fra 2022 medførte en betydelig stigning i døgnforbruget, hvilket også gør, at den reelle stigning ikke er nær så høj. VisitDenmark har korrigeret opgørelserne for døgnforbrug på destinationsbasis, og med de korrigerede tal er stigningen i turismeskabt omsætning for Destination Vesterhavet fra 2019-2022 på 39 %, hvilket stadig er en flot stigning over det fastsatte måltal på 34 %.
3.2: Turisternes anbefalingsvillighed, målt i NPS, skal stige til 65 i 2026
Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager opfølgningen på Turismepolitik og handlingsplan til orientering.
BilagBeslutningTaget til efterretning.
Fraværende- Hans Østergaard
Kopier link til punktet - Print
6: Tiltrækning af sæsonansatte
Sagsnr: 24-025845
SagsfremstillingErhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal tage stilling til, om kommunen i foråret 2025 vil invitere unge universitetsstuderende gennem Studenterhus Aarhus på bustur til Hvide Sande og Søndervig for at tiltrække sæsonansatte.
Indsatsen har også et langsigtet formål om at gøre de unge opmærksomme på mulighederne for at bo og arbejde i området permanent.
Inspiration fra Samsø med tiltrækning af sæsonpersonale
Detailhandelen og restaurationsbranchen i Hvide Sande og Søndervig har svært ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft i højsæsonen blandt andet på grund af små ungdomsårgange. I 2024 har nogle butikker i Hvide Sande måtte holde lukkedage på grund af personalemangel.
Med inspiration fra Samsø foreslås det at gennemføre en inspirationstur for unge universitetsstuderende til Hvide Sande og Søndervig. Samsø har som turistdestination også udfordringer med at skaffe sæsonpersonale, men øen har med succes de seneste fire år inviteret universitetsstuderende fra Aarhus på charmeudflugt til øen.
I samarbejde med handelsforeningerne Hvidesande.by og Søndervig Centerforening vil kommunen derfor gennem Studenterhus Aarhus invitere universitetsstuderende på besøg i området.
Turen er planlagt til torsdag den 24. april 2025. På turen vil de unge blive præsenteret for mulighederne for forskellige sæsonjobs i butikker og restauranter i Hvide Sande og Søndervig. Der vil samtidig være fokus på at vise de unge de spændende muligheder for blandt andet at være aktiv i naturen og dyrke vandsport i fritiden.
De universitetsstuderende, som får ansættelse i detail- og restaurationsbranchen i Hvide Sande eller Søndervig, vil blive tilknyttet #Fællesskaber Hvide Sande.
I budgettet til busturen er der også afsat midler til ugentlige aktiviteter for de sæsonansatte, så de i løbet af sommeren blandt andet bliver introduceret for vandsportsmulighederne på både hav og fjord gennem #Fællesskaber Hvide Sande.
Logi til sæsonansatte er en udfordring i både Hvide Sande og Søndervig. Det er derfor aftalt med de to handelsforeninger, at de sammen med turistbranchen bliver ansvarlige for håndholdt at finde logi til de studerende, der indgår en ansættelseskontrakt med en butik eller restaurant i en af de to byer.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDer søges om 80.000 kr. fra vækstpuljen for Profilering og Bosætning. Beløbet dækker udgifter til bus, forplejning, alle aktiviteter - også sommerens - og et honorar til to medlemmer fra Klub Eksilvestjyder, som følger med på bussen og fungerer som ambassadører for kommunen.
I vækstpuljen for Profilering og Bosætning er der årligt 1.190.000 kr. i puljen. Det forventes for nuværende udgifter på 2.190.000 kr. i 2025 inklusiv denne disponering. Der forventes derfor et merforbrug på puljen, som finansieres af opsparede midler fra tidligere år.
EffektvurderingHandelsforeningerne Hvidesande.by og Søndervig Centerforening vil inden busturen kortlægge behovet for sæsonpersonale, og det forventes, at der i løbet af busturen og efterfølgende bliver indgået ansættelsesaftaler på en større del af de udbudte sæsonstillinger. Målet er, at detail- og restaurationsbranchen i Hvide Sande og Søndervig undgår at holde lukkedage på grund af personalemangel i sæsonen 2025.
Busturen og det videre forløb evalueres i efteråret 2025, hvorefter der tages stilling til, om arrangementet skal være en årlig, tilbagevendende begivenhed.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget godkender, at der anvendes 80.000 kr. fra profilerings- og bosætningspuljen til en inspirationstur for studerende fra Århus med formål om at rekruttere sæsonpersonale til turistbranchen i 2025.
BilagIngen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Hans Østergaard
Kopier link til punktet - Print
7: Revideret samarbejdsaftale for driften af Studiecenter Ringkøbing-Skjern
Sagsnr: 24-025264
SagsfremstillingRevideret samarbejdsaftale for driften af Studiecenter Ringkøbing-Skjern
Videnrådet oversender revideret samarbejdsaftale for driften af Studiecenter Ringkøbing-Skjern til behandling i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget - med en anbefaling om, at udvalget godkender aftalen.
På Videnrådets møde den 28. november 2024 blev rådet præsenteret for udkastet til den reviderede samarbejdsaftale. Derudover blev rådet præsenteret for studiecenterets funktioner, jobfunktioner og driftsbudget. Dette materiale fremgår også af bilagsmaterialet i denne sag (se bilag 1-4).
Baggrund for revideringen
Den seneste samarbejdsaftale for Studiecenter Ringkøbing-Skjern blev godkendt af Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalget den 27. februar 2023 og udløber med udgangen af 2024. Strategigruppen for Studiecenteret mødtes den 2. oktober 2024 om den årlige opfølgning på samarbejdsaftalen, som udkastet til den reviderede samarbejdsaftale er et resultat af. Forslaget til revideringen har baggrund i et behov for, at samarbejdsaftalen er overensstemmende med målsætninger i den gældende Videnpolitik. Derudover har der fra begge aftaleparter været et ønske om, at rammer og retning for samarbejdet i højere grad afspejler trends og tendenser i uddannelses- og jobmarkedet.
Studiecenterets funktioner
Studiecenteret varetager overordnet set fem funktioner, som forbliver uændrede:
- Tiltrække uddannelser
- Skabe et attraktivt studiemiljø
- Matche studerende og virksomheder
- Kommunikation og markedsføring
- Administration
Roller i samarbejdet og reviderede indsatsmål for Match
Ringkøbing-Skjern Kommune varetager den daglige drift af Studiecenteret og har det overordnede ansvar for de ovenstående funktioner, samt at indsatsmålene opnås. Konsulent for Viden og Arbejdskraft allokerer cirka fem timer ugentligt med ledelsesmæssig bistand. Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd bidrager til at opnå målene, men har særligt ansvar for at indsatsmålene for match opnås. For MatchMaker-funktionen er målene, at der årligt er 40 unikke Ringkøbing-Skjern virksomheder, der har samarbejder med studerende, og at der årligt er 100 studerende, som har samarbejde med ovennævnte virksomheder. Som en forsøgsordning er målet, at der årligt er minimum 150 studerende, der deltager i diverse arrangementer.
Nyt indsatsmål for videntilførsel til borgere og virksomheder
Strategigruppen har et ønske om, at de retningsgivende indsatsmål, som knytter an til Studiecenterets ovenstående funktioner, afspejler videntilførsel til borgere og virksomheder gennem efter- og videreuddannelse. Derfor lægges der op til et indsatsmål 5.5. ”Videntilførsel”, hvor det fremgår, at Studiecenteret understøtter videntilførsel herunder efter- og videreuddannelse for kommunens borgere og virksomheder. Der lægges derfor op til, at Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd leverer en årlig opgørelse for, hvor megen efter- og videreuddannelse, der finder sted på Innovest.
Ajourført efter gældende Videnpolitik
Udkastet til den reviderede samarbejdsaftale tager højde for Videnpolitikken 2023-2027, som blev vedtaget af Byrådet den 18. april 2023. Videnpolitikkens målsætninger er derfor blevet tilføjet i samarbejdsaftalens punkt 3.2 ”En del af Videnpolitikken”.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDer blev i 2024 afsat 730.000 kr. til drift og udvikling af Studiecenteret. I 2025 og 2026 foreslås et årligt driftsbudget på 750.000 kr. Reguleringen skyldes, at lønudgiften til MatchMakeren pristalsreguleres fra 580.000 kr. til 600.000 kr. årligt.
I 2024 var MatchMakeren finansieret med 530.000 kr. fra Vækstpuljen til Uddannelse og med 50.000 kr. fra Videnpolitikken, hvorfra kommunikationsaktiviteter også blev finansieret.
I 2025 og 2026 foreslås MatchMakeren finansieret med 600.000 kr. fra overførte midler vedr. projektaktiviteter under Videnpolitikken, hvor der i 2024 er 1.860.000 kr. i overførte midler, og der forventes et tilsvarende overført beløb til 2025. Dertil kommer et årligt budget på 200.000 kr., hvoraf der er disponeret 50.000 kr. Kommunikationsindsatsen foreslås fortsat finansieret under afsatte midler under Studiecenteret under Videnpolitikken.
| 2025 | 2026 |
Løn MatchMaker | 600.000 kr. | 600.000 kr. |
Kommunikationsaktiviteter, messedeltagelse mm.: | 150.000 kr. | 150.000 kr. |
Driftsudgifter i alt | 750.000 kr. | 750.000 kr. |
Det vurderes, at videreudviklingen af Studiecenteret kan rummes inden for det nye driftsbudget på 750.000 kr.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Videnrådet anbefaler den reviderede samarbejdsaftale for driften af Studiecenter Ringkøbing-Skjern - herunder finansieringen - til godkendelse i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget.
Videnrådet 28-11-2024
Administrationens indstilling blev godkendt.
Fraværende: Jens Jensen, Lise Juhl Hansen. Bilag
- Bilag 1: Samarbejdsaftale studiecenter RKSK-RSE 2025-27
- Bilag 2: Samarbejdsaftale studiecenter 2025-27 - Funktioner
- Bilag 3: Samarbejdsaftale studiecenter 2025-27 - Jobfunktioner
- Bilag 4: Samarbejdsaftale studiecenteret 2025-27 - Driftsbudget
Administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Hans Østergaard
Kopier link til punktet - Print
8: Aktiviteter på fødevareområdet 2025
Sagsnr: 24-025911
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Erhvervsråd ansøger om vækstpuljemidler til fødevareaktiviteter i 2025. Aktiviteterne vedrører 1) aktiviteter på fødevareområdet i 2025 og 2) Madmødet 2025.
Der ansøges samlet om 200.000 kr.
1. Aktiviteter og drift på fødevareområdet 2025
Erhvervsrådet søger om midler til aktiviteter og drift på fødevareområdet i 2025. Midlerne skal understøtte Erhvervsrådets arbejde med et udmønte fødevarepolitikken og den tilhørende handlingsplan.
Der søges støtte til følgende aktiviteter:
- Gennemførelse af et event for kokke/køkkenpersonale eller borgere
- Afvikling af møder i Foodboard
- Ekstern hjælp til facilitering af arrangementer.
Der søges samlet 55.000 kr. til disse poster, som er nærmere specificeret i bilag 1.
2. Madmødet 2025
Madmødet har været afviklet fire gange som et tværkommunalt event i Midt- og Vestjylland i regi af Business Region MidtVest. Fremover er fødevareerhvervet ikke et prioriteret område i Business Region MidtVest, og derfor er de ikke fremadrettet overordnet tovholder for Madmødet. Samtidig vil der ikke foregå en central promovering og markedsføring af Madmødet, hvilket vil medføre øgede lokale omkostninger til markedsføring.
Madmødet ønskes fortsat arrangeret i Ringkøbing-Skjern Kommune, da det er en god ramme til at skabe en bevidsthed og en stolthed omkring, hvor dygtige vi er til at fremstille og forarbejde fødevarer i Ringkøbing-Skjern.
Derfor ønsker vi at fortsætte de gode takter i maj 2025, hvor der skabes gode rammer for producenter, som kan arbejde sammen om at skabe madoplevelser, der er lidt ud over det sædvanlige. Vi vil tage afsæt i forskellige fødevaregrupper og gennemføre madevents med en god geografisk spredning i kommunen. Det vil eksempelvis være fødevarebanko i Videbæk, mad- og spiritusevent hos Stauning Whisky og madforedrag i Hvide Sande.
Der søges samlet 145.000 kr., og de påtænkte aktiviteter er specificeret i bilag 1. Lovgrundlag og juridisk vurderingMidlerne skal anvendes i overensstemmelse med kommunalfuldmagten og Lov om Erhvervsfremme. For sidstnævnte gælder, at aktiviteterne skal være bredt tilgængelige for virksomheder og ikke må være konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv. Det vil være lovligt for kommunen at støtte de beskrevne aktiviteter.
ØkonomiDer søges om 200.000 kr. fra Vækstpuljen for Landbrug og Fødevarer, der har et årligt budget på 414.000 kr. Der er i 2025 disponeret 150.000 kr., hvormed der er 264.000 kr. i udisponerede midler. Der forventes overført ca. 1,7 mio. kr. fra 2024 i opsparede midler.
I 2024 bevilgede Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftsudvalget 70.000 kr. til aktiviteter på fødevareområdet og 105.000 kr. til afholdelse af madmødet.
Erhvervsrådet vil fortsat afrapportere forbruget fra vækstpuljemidlerne gennem den årlige vækstpuljeopfølgning.
EffektvurderingDe planlagte aktiviteter vil samlet set understøtte indsatserne i fødevarepolitikkens handlingsplan.
De planlagte fødevareaktiviteter i 2025 med specifikke arrangementer vil særligt understøtte fødevarefortællingen og øge kendskabet til de lokale fødevarer og fødevareproducenter.
Madmødet er en indsats i handlingsplanen og vil både understøtte fødevarefortællingen og borgerkendskabet til lokale fødevarer. Det vil også kunne have en effekt på afsætningsmulighederne for lokale fødevareproducenter.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftsudvalget godkender Erhvervsrådets ansøgning om samlet 200.000 kr. til aktiviteter på fødevareområdet i 2025 og aktiviteter i forbindelse med Madmødet 2025.
BilagBeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Hans Østergaard
Kopier link til punktet - Print
9: Ansøgning om et rammebeløb til afvikling af et nationalt Topmøde om arbejdskraft i Ringkøbing-Skjern kommune
Sagsnr: 24-024278
SagsfremstillingI denne sag drøfter og beslutter Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftrådet, om der skal afsættes 400.000 kr. til afvikling af et nationalf topmøde omkring arbejdskraft. Formålet er at belyse en af samfundets mest presserende udfordringer – adgang til kvalificeret arbejdskraft. Ringkøbing-Skjern Kommune er vært for Topmødet, der er forankret i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget og Arbejdskraftsrådet.
Topmødet skal være med til at markere denne centrale dagsorden og samtidig styrke Ringkøbing-Skjern Kommunes profil nationalt som en initiativrig og ansvarlig aktør i denne store dagsorden.
Målet er at samle nøgleaktører fra erhvervslivet, politikere, uddannelsesinstitutioner, og arbejdsmarkedsparter for at adressere de udfordringer og muligheder, der knytter sig til arbejdskraft i Danmark. Og derigennem skabe dialog, udveksle viden og udvikle løsninger, der kan imødekomme nuværende og fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft.
Baggrund
Mangel på kvalificeret arbejdskraft udgør en af de største udfordringer i vores samfund – nu og i de kommende mange år. Den anerkendte britiske demograf Paul Morland har påpeget, at underbefolkning kan blive en større trussel mod vores samfund end klimaforandringerne. Han advarer om, at den vestlige verden – herunder Danmark - oplever markante demografiske ændringer, som kan få betydelige konsekvenser.
I Ringkøbing-Skjern Kommune forventes det, at antallet af borgere i den erhvervsaktive alder bliver reduceret med cirka 4.100 inden 2040.
Allerede nu er ledigheden historisk lav, og vores lokale virksomheder fremhæver manglen på kvalificeret arbejdskraft som den største hindring for vækst. Alt tyder på, at denne udfordring til stadighed vil stige – lokalt, regionalt og nationalt.
For første gang i danmarkshistorien kan kommunal kernevelfærd i fremtiden blive mere begrænset af mangel på arbejdskraft – end af mangel på økonomiske ressourcer.
Topmødet har til formål at sætte den danske arbejdskraftsudfordring på den nationale dagsorden. Og give inspiration og viden, som kan være med til at forme fremtiden for vores arbejdsmarked. Dette gøres gennem spændende oplæg, paneldebatter, samtale-saloner med mulighed for netværksdannelser m.v. Målet er ny inspiration og viden, der kan give anledning til at drøfte nye innovative løsninger, nye mulige partnerskaber og meget mere.
Indhold
Topmødet ønskes afholdt i september 2025 og vil dække en række relevante temaer, herunder blandt andet International Arbejdskraft, Fremtidens arbejdsmarked, Livslang læring, Digitalisering, Fremtidens kompetencebehov.
Målgruppen inkluderer centrale aktører som Dansk Industri, Dansk Erhverv, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt repræsentanter fra erhvervslivet. Desuden vil både regering og Folketing være repræsenteret på konferencen.
Topmødet og udbyttet heraf vil blive evalueret umiddelbart efter afholdelsen. Evalueringen tilgår Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftrådet med en drøftelse af, hvorvidt det skal være en årlig begivenhed.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDer ansøges om et rammebeløb på i alt 400.000 kr. i 2025 til en projektansat projektleder, markedsføring m.v. Deltagergebyret skal dække oplægsholdere, moderator, forplejning, lokaler m.v.
Beløbet søges finansieret af Vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft, hvor der i 2024 er 1.418.000 kr. i ikke disponerede midler, som forventes overført til 2025. Hertil er der budgetlagt 1.684.000 kr. i 2025, hvoraf der er disponeret 840.000 kr.
EffektvurderingUdover at Topmødet er med til at markere den centrale dagsorden omkring mangel på arbejdskraft, så er den også med til at styrke Ringkøbing-Skjern Kommunes profil nationalt. Derudover kan det være med til at positionere Ringkøbing-Skjern Kommune som en frontløber på arbejdskraftområdet, hvilket hænger meget godt sammen med, at kommunen blev nr. 1 i Dansk Erhvervs analyse; ”Forudsætninger for regional vækst 2024” samt en 2. plads i kategorien Arbejdskraft i DI’s analyse 2025.
Derudover kan Topmødet være med til at danne baggrund for nye samarbejder og udvikling af lokale løsninger, der kan skabe vækst og attraktive vilkår og muligheder for både borgere og virksomheder.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget godkender, at der i 2025 skal afsættes et rammebeløb på 400.000 kr. fra Vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft til afvikling af et nationalt Topmøde om arbejdskraft.
BilagIngen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Hans Østergaard
Kopier link til punktet - Print
10: Budgetopfølgning for forventet regnskab 2025
Sagsnr: 24-024919
SagsfremstillingBudgetopfølgning for forventet regnskab 2025 viser et forventet forbrug på 26,9 mio. kr. Det samlede forventede forbrug er lig det oprindelige budget for 2025.
I nedenstående tabel fremgår budgetopfølgning for forventet regnskab 2025.
Der forventes et mindre forbrug på Turisme, Handel og Profilering på 0,5 mio. kr. samt et mindre forbrug på Viden på 0,5 mio. kr. På vækstpuljerne forventes ekstraudgifter på 1,0 mio. kr.
De øvrige områder forventer på nuværende tidspunkt et forbrug lig med oprindelig budget for 2025.
Vækstpuljer
I nedenfor viste tabel fremgår en oversigt over vækstpuljernes budget for 2025 samt de disponerede beløb (i 1.000 kr).
Den forventede overførsel fra 2024 til 2025 afhænger af, om der bevilges midler til yderligere projekter i løbet af 2024.
Overførslen fra 2023 til 2024 var 9,3 mio. kr.
Akkumulerede restbeløb viser det forventede restbeløb ultimo 2025. Denne skal sammenholdes med den forventede overførsel fra 2024 og giver indblik i, hvorvidt der spares yderligere op i vækstpuljerne, eller om den forholdsvis store overførsel afvikles. Overførslen fra 2024 er et øjebliksbillede og er endnu ikke godkendt.
Ultimo 2024 er der i 2025 allerede disponeret 6,3 mio. kr. af den samlede vækstpuljes oprindelige budget på 7,4 mio. kr.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningTaget til efterretning.
Fraværende- Hans Østergaard
Kopier link til punktet - Print
11: Evaluering af møderne i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget
Sagsnr: 24-026781
SagsfremstillingPå årets sidste møde i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget evalueres udvalgets møder med henblik på eventuelle justeringer.
Evalueringen kan indeholde følgende:
- Arbejdsformen, samarbejdet, roller mv.
- Emner på udvalgsmøderne og de administrative oplæg
- Eventuelle ønsker til emner, møder m.v. i 2025.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget evaluerer årets møder.
BilagIngen bilag.
BeslutningEvaluering fandt sted.
Fraværende- Hans Østergaard
Kopier link til punktet - Print
12: Gensidig orientering
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningOrientering fandt sted.
Fraværende- Hans Østergaard
Kopier link til punktet - Print
13: Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Fraværende- Hans Østergaard