Dagsorden: 19. november 2024 kl. 12:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Status på kommunens klimaplan - fællesmøde med Teknik- & Miljøudvalget

Sagsnr: 21-027582

På mødet deltager Erhvervs-, Klima- & Arbejdskraftudvalget, Teknik- & Miljøudvalget, administrationen samt repræsentanter fra kommunens fem klimapartnerskaber. 

På mødet vil administrationen:

• kort opridse en status for det globale klima og konsekvenserne af klimaforandringerne internationalt og nationalt
• redegøre for arbejdet med implementeringen af klimaplanen herunder også de udfordringer, der ligger forude
• fremhæve de mest betydelige punkter i det nyeste klimaregnskab for kommunen som helhed
• give en status på arbejdet med den fysiske klimatilpasning og sammenhængen med Den Grønne Trepart
• fremhæve gode eksempler på sammenhængen mellem klimamål og fysisk planlægning fra andre kommuner

Erhvervs-, Klima- & Arbejdskraftudvalget samt Teknik- & Miljøudvalget 

• drøfter de fremtidige perspektiver for kommunens arbejde med klimaplanen
• indgår i dialog med kommunens klimapartnere omkring realisering af klimaplanens mål
• anviser fremtidige fokusområder

Klimapartnerne er inviteret til at deltage i hele mødet.

Program for mødet er vedhæftet som bilag 1. 

Baggrund

I september 2022 vedtog Byrådet Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimapolitik- og handlingsplan 2023-2026. Forud for vedtagelsen havde Teknik- & Miljøudvalget og Erhvervs-, Klima- og  Arbejdskraftudvalget arbejdet med udvikling og kvalificering af klimaplanen på fire fællesmøder hen over foråret. Klimarådet arbejdede også med klimaplanen over flere møder i 2021 og 2022, og der blev afholdt to temamøder for Byrådet med besøg fra Erhvervsrådet, Dansk Industri, energiselskabet RAH, Vestjysk og Landbrug & Fødevarer. 

Planen blev udviklet på baggrund af kommunens forpligtelse til DK2020, der havde til formål at understøtte alle danske kommuner i at udarbejde klimaplaner, der lever op til målene i den internationale klimaaftale fra Paris.
Den samlede klimaplan består af klimapolitikken, klimahandlingsplanen og et baggrundsdokument (Climate Action Planning Framework - CAPF). Planen blev DK2020-godkendt af CONCITO i oktober 2022.

I planen er fastsat mål for kommunen som geografisk enhed og for kommunen som virksomhed. Målene knytter sig til klimarobusthed - altså hvordan vi imødegår de klimaforandringer, vi ved, der kommer - og til reduktion af udledningen af klimagasser - især CO2, lattergas og metan. 

Af visionen i klimapolitikken fremgår det at:

I Ringkøbing-Skjern Kommune vil vi være klimarobuste, nedbringe vores CO2-udledning med 70 % i perioden 1990-2030, blive 100 % fossilfrit område i 2040 og opnå CO2-neutralitet i 2050.

Ud over målsætningerne i visionen er der blandt andet vedtaget delmål omkring

• de samlede udledninger i kommunen, der skal reduceres med 50% i 2025 (ifht. 1990)
• landbrugets udledning, der skal reduceres med 55-65 % i 2030 (ifht. 1990)

Foruden visionen består klimaplanen af otte spor med tilknyttede delmål og handlinger:

• Landbrug og arealanvendelse
• Energi
• Transport
• Erhverv
• Turisme og Oplevelsesøkonomi
• Borgere
• Klimatilpasning
• Kommunen som virksomhed

De otte spor er udvalgt på baggrund af klimaeffekter, kommunens styrkepositioner og synlighed. 

I handlingsplanen er anvist konkrete handlinger, der skal nedbringe udledningen i kommunen. Selvom klimaplanen er ambitiøs - særligt for en produktionskommune - er der stadigvæk en manko i forhold til at nå målene i 2030 og 2050.

Ringkøbing-Skjern Kommune har i mange henseender gode forudsætninger for arbejdet med den grønne omstilling - ikke mindst på grund af den mangeårige indsats omkring vedvarende energi og et tæt samarbejde med borgere og erhvervsliv. Der er dog stadig mange udfordringer på vej mod målene

Klimapolitikken inkl. klimahandlingsplanen i overskriftform kan findes her

En mere detaljeret version af klimahandlingsplanen er vedhæftet som bilag 2

Klimapartnerskaberne

En stor del af klimareduktionerne i kommunens klimaplan skal findes på områder, hvor kommunen ikke har direkte indflydelse. Der skal udtages lavbundsjorde, som kommunen ikke ejer, der skal skiftes fossilbiler ud i de private husstande, og der skal ske massive private investeringer i vedvarende energi og Power to X. Ringkøbing-Skjern Kommune har naturligvis en vigtig rolle at spille som myndighed, men på de store udledningsområder er kommunens fokus i høj grad samskabelse og partnerskaber.

Ringkøbing-Skjern Kommune har en lang tradition for samarbejde med eksterne aktører på klima- og energiområdet. Helt særligt for området har været oprettelsen af Energirådet (nuværende Klimaråd) i 2008 og den kontinuerlige inddragelse af rådets medlemmer i årene herefter. Med klimaplanen fra 2022 blev der taget endnu et skridt i de grønne samarbejder med kommunens første klimapartnerskaber.  

I klimapartnerskaberne bekræfter deltagerne, at de målrettet vil arbejde for kommunens klimavision om klimarobusthed, klimaneutralitet og fossilfrihed, og for de delmål der er fastsat i klimaplanen. Samtidigt identificerer hvert partnerskab generelle og konkrete arbejdspunkter, som kommunen og klimapartneren i samarbejde vil arbejde for at realisere. 

Kommunen har i dag klimapartnerskaber med Vestjysk, Erhvervsrådet, Handelsrådet, Fjernvarmeværkerne og Destination Vesterhavet. Alle fem klimapartnere deltager på mødet, og får lejlighed til at præsentere resultater og udfordringer for udvalgene, efterfulgt af dialog om fremtidige fokusområder i partnerskaberne. 

Alle fem klimapartnerskabsaftaler er vedlagt som bilag 3-7.

Ud over de eksisterende klimapartnerskaber, arbejder kommunen og Ringkøbing-Skjern Forsyning også på at oprette et klimapartnerskab. Klimasamarbejdet mellem kommunen og forsyningen er allerede blevet styrket gennem et særligt fokus i sidste revision af ejerstrategien. 

Klimatilpasning

Som en vigtig del af kommunens klimaplan indgår klimatilpasning - altså de fysiske ændringer vi kan foretage for at sikre os mod effekterne af klimaforandringerne. Her er både borgerne, beredskabet og RS Forsyning vigtige medspillere.

Ringkøbing-Skjern Kommune oplever samme udfordringer som mange andre kommuner med stigende grundvand, ekstremregn og lange tørkeperioder, som medfører øget vandføring og risiko for oversvømmelse omkring vandløbene, især når det er i kombination med høj grundvandstand.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Siden 2008 har kommunen hvert andet år udarbejdet energiregnskaber, der kortlægger produktion og forbrug af energi i hele kommunen. I 2020 blev energiregnskabet suppleret af et klimaregnskab, der også medregner CO2 fra landbrug, arealanvendelse, affald, spildevand og industrielle processer. I september 2024 har vi modtaget den seneste udgave af regnskabet, der dækker år 2022. Heri indgår alene udledninger, der finder sted indenfor kommunegrænsen. Klimaaftrykket fra varer, der er produceret udenfor kommunen, tæller således ikke med i regnskabet.

Fra 2018 til 2022

Den samlede udledning er faldet

Den samlede udledning mellem 2018-2022 er faldet fra 1.040.000 tons CO2 til 834.000 tons CO2

Faldet i udledningerne skyldes i høj grad vejrmæssige faktorer – f.eks. har skovene i 2022 optaget mere CO2 end i det meget tørre 2018. Størstedelen af faldet i udledning kan derfor ikke tilskrives arbejdet med klimaplanen. En væsentlig del af reduktionen kan dog tilskrives en stigning i produktionen af biogas siden 2018.

Godskrivning i energi-kategorien udgået

I tidligere regnskab har kommunen fået "godskrevet" en væsentlig mængde CO2 som følge af vores eksport af vedvarende energi. Af metodemæssige årsager er den godskrivning udgået af det samlede regnskab. Forventningen har hele tiden været, at godskrivningen ville forsvinde frem mod 2030 efterhånden som andelen af vedvarende energi i energinettet stiger, og der dermed er mindre fossil energi at fortrænge i elnettet. Udledningen fra energisektoren er altså blevet mere tydelig i regnskabet, da det ikke længere "camoufleres" af godskrivningen. 

CO2-regnskab - kommunen som virksomhed

I 2022 blev der for første gang udarbejdet et internt CO2-regnskab for kommunens egen virksomhed. Regnskabet dækker år 2020 og skal derfor også ses med forbehold for de nedlukninger, der var i kommunens egne aktiviteter som følge af Covid 19.

Af regnskabet fremgår, at den samlede udledning fra kommunens egne aktiviteter (excl. forbrugsudledninger fra f.eks. vareindkøb og byggeri) var på ca.6.900 tons. Det svarer til lidt over en halv procent af udledningen for kommunen som geografi. Trods genoptag af mange aktiviteter efter COVID er det lykkedes at holde den samlede udledning i 2022 på samme niveau som i 2020. 

Fra SKI-samarbejdet har kommunen modtaget en opgørelse af CO2-udledningen fra forbruget af varer og tjenesteydelser. Heri opgøres udledningerne fra f.eks. byggeri og anlæg, fødevarer, IT-produkter og sundhedsydelse. Med forbehold for, at der er visse overlap mellem vores interne CO2-regnskab og rapporten fra SKI, opgøres vores forbrugsudledninger til 55.000 tons CO2 pr. år.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget i samarbejde med Teknik- & Miljøudvalget:

• drøfter de fremtidige perspektiver for kommunens arbejde med klimaplanen
• indgår i dialog med kommunens klimapartnere omkring realisering af klimaplanens mål
• anviser fremtidige fokusområder

• Bilag 1 - Program for statusmøde på Klimaplan A - EKA og TMU
• Bilag 2 - Klimahandlingsplan detaljeret
• Bilag 3 - Fjernvarmeværkerne Klimapartnerskab
• Bilag 4 - Destination Vesterhavet Klimapartnerskab
• Bilag 5 - Vestjysk Klimapartnerskab
• Bilag 6 - Handelsrådet Klimapartnerskab
• Bilag 7 - Erhvervsrådet Klimapartnerskab

Kopier link til punktet  -   Print

3: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.