Referat: 27. november 2023 kl. 08:00
Deltagere
- Marie Kamp From
- Hans Østergaard
- Jens S. Højland
- Søren Elbæk
- Jesper Lærke
- Irvin Christensen
- Jens Jensen
Referat
- Godkendelse af dagsorden
- Virksomhedsbesøg
- Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023
- Opfølgning på vækstpuljer 2023
- Ansøgning fra Danmarks Cykel Union om RKSK som vært for start på 2. etape den 15. august 2024 i Postnord Danmark Rundt 2024
- Sådan går det med Turismepolitikken 2023
- Konferencen Vestkysten Viser Vejen
- Ansøgning om forlængelse af projektet "Digital vækst i Gadeplan"
- Ansøgning om ekstraordinær forlængelse af projektet "Styrket erhverv i gadeplan"
- Sådan går det med Videnpolitikken
- Orientering om projekt for klimaberegninger i landbruget - ESGreenTool
- Klima - det' for børn!
- Evaluering af studietur til Central Denmark EU og Bruxelles
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
2: Virksomhedsbesøg
Sagsnr:
SagsfremstillingUdvalget besøger Landia, hvor direktør Steen Buhl Larsen holder et oplæg om virksomheden.
Om Landia:
Landia i Lem har 90 års erfaring med at udvikle nye og effektive produkter og løsninger inden for landbrug, spildevand, industri, fiskeindustri og biogas. Landia har fokus på løsninger med de lavest mulige omkostninger. Landia har også fokus på holdbarhed – f-eks. leverede virksomheden de første omrørere til renseanlæg i slutningen af 1980’erne. Mange af disse er stadig i brug. Derudover har Landia også fokus på opfølgning, test og udvikling, der muliggør, at virksomheden kan følge med tiden - og i dag kan tilbyde energirigtige løsninger.
Landia er interesseret i at finde den bedste løsning på kundernes udfordringer, uanset om det handler om dyrevelfærd, om at håndtere biprodukter fra fødevareproduktion, øget metanproduktion i biogasanlæg, at håndtere mere tørstof i biomasserne eller mindske lugtgener fra et spildevandsanlæg.
Landia arbejder med at løse klimaudfordringer i form af CO2-påvirkning ved håndtering af biomasser, f.eks. ved transport og omdannelse af CO2 til metan. Landia deltager sammen med University of Queensland i Australien og Aarhus Universitet i et udviklingsprojekt, der skal udvikle et omkostningseffektivt system til biogas-metanisering. Formålet er, at overskydende strøm fra vind og sol samt CO2 fra biogas skal skabe biometan. Projektet, der hedder InjectMe, er støttet af det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP, under Energistyrelsen. I InjectMe udvikles et biologisk metaniseringssystem, der omdanner elektricitet og biogas til biometan af naturgaskvalitet (Power-to-Methane). Ved at producere metan fra vedvarende elektricitet og CO2, der ellers ville blive udledt til atmosfæren, indeholder konceptet elementer af både energilagring og CO2-fangst.
Bilag
Ingen bilag.
BeslutningVirksomhedsbesøg fandt sted.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
3: Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023
Sagsnr: 22-025590
SagsfremstillingBudgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 viser et forventet forbrug på 27,2 mio. kr. Det forventede forbrug er 1,3 mio. kr. højere end det oprindelige budget, hvilket er et fald på 0,2 mio. kr. siden seneste opfølgning pr. 31. juli 2023.
Af nedenstående tabel fremgår, hvilke områder der forventer afvigelser i forhold til oprindelig budget.
*Da Digital Transformation Lab finansieres af flere puljer og over flere år er projektets midler flyttet ud af de puljer, der finansierer projektet. I 2023 er vækstpuljen for Uddannelse tilsvarende reduceret for året.
Det øgede forventede merforbrug er primært fordelt på vækstpuljerne Uddannelse samt Bosætning og Profilering jf. nedenstående opfølgning på vækstpuljerne.
Merforbruget på 254.000 kr. på Erhvervsservice og Iværksætteri vedrører Mindre erhvervsfremmeaktiviteter. Stigning i merforbrug på 75.000 kr. vedrører bevilgede midler til kundeflowsystem. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.
Endeligt forventer Klima plan A et mindreforbrug på 400.000 kr., da der pt. spares op til medfinansiering af eksterne projekter, der forventes igangsat i 2024.
De øvrige områder forventer pt. et forbrug lig med oprindelig budget.
Overblik over vækstpuljerne
Nedenstående tabel viser et overblik over vækstpuljernes budget i 2023, godkendte projekter for 2023, forventet overførsel fra 2022 samt akkumulerende restbeløb.
Akkumulerede restbeløb er de forventede ikke-disponerede midler ultimo 2023 inklusiv overførsler, hvis der ikke disponeres yderligere fra puljerne resten af året. Akkumulerede restbeløb skal sammenholdes med overførslen fra 2022 - og giver et indblik i, hvorvidt der spares yderligere op i vækstpuljerne, eller om den forholdsvis store overførsel afvikles.
For så vidt angår de vækstpuljer, der ikke har disponeret udover oprindeligt budget, er der pr. 31. oktober 2023 fortsat 1,7 mio. kr. til disponering.
Vækstpuljen for Profilering og Bosætning forventer et merforbrug på 0,7 mio. kr. i 2023, der er lig seneste opfølgning. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.
Vækstpuljen for Uddannelse forventer et merforbrug på 0,8 mio. kr., der er lig seneste opfølgning. Merforbruget finansieres af overførte midler fra 2022.
Vækstpuljen for ErhvervsVækstforum er nedlagt fra 2023, og der er et udisponeret budget på 48.000 kr. i 2023. Vækstpuljen vil fortsat fremgå af overblikket, da der er disponeret fra puljen i 2023 og 2024. I forbindelse med driftsoverførslerne til 2023 overføres det øvrige ikke-disponerede restbeløb til vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft.
Overblik over vækstpuljerne i 2023-2027 vedlægges som bilag.
Projekter
Flere projekter har ikke et budget for 2023. Dette skyldes, at budgettet er placeret i tidligere år - og indgår i overførelsessagen. Projekterne trækker derfor på kassen i projektperioden.
Alle projekter gennemføres i et samarbejde med eksterne aktører, og der indgår derfor medfinansiering. Der vil være balance mellem budget og regnskab ved afslutning af projekterne.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
BilagBeslutningTaget til efterretning.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
4: Opfølgning på vækstpuljer 2023
Sagsnr: 23-022794
SagsfremstillingErhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget modtager her den årlige opfølgning på vækstpuljer, hvor aktuelle samt nyligt afsluttede vækstpuljeprojekter indgår. Administrationen vurderer, at vækstpuljerne generelt understøtter vækst og udvikling i kommunen og bidrager positivt til kommunens erhvervsvenlighed og til gode bosætningsforhold.
Opfølgningen er opdelt således:
- alle verserende vækstpuljeprojekter samt projekter, der er afsluttet men endnu ikke afrapporteret.
- afsluttet og tidligere afrapporteret projekter.
Administrationen, organisationer og foreninger i kommunen arbejder løbende på udvikling af nye projekter.
Overordnede resultater
Tilsammen er der i årets vækstpuljeopfølgning redegjort for 32 projekter.
91 procent af projekterne har en grøn status, 6 procent har gul status, 0 procent af projekterne er røde og de sidste 3 procent er ikke påbegyndt endnu.
Vækstpuljerne har over tid genereret en høj grad af ekstern finansiering i form af midler fra andre puljer og fonde. Den eksterne finansiering beregnes som en gearingsprocent. Gearingsprocenterne svinger fra vækstpulje til vækstpulje, men ligger mellem 0 og 82 procent.
Historik
I foråret 2015 besluttede byrådet at afsætte midler til vækstfremmende initiativer fra 2015 og i årene herefter. Byrådet valgte at afsætte 40 mio. kr. årligt fordelt på en række vækstpuljeområder. Siden da er vækstpuljerne reduceret flere gange, således at vækstmidlerne i det kommende år er på ca. 7,3 mio. kr. Vækstpuljernes budget er vigende de kommende år, da effektiviseringskravet på 0,5 procent er effektueret på den åbne vækstpulje.
Om bilagsmaterialet
Bilaget er inddelt i to dele:
• I del 1 fremgår en kortfattet oversigt over hver vækstpulje og de projekter, der er igangværende eller afsluttet men endnu ikke afrapporteret.
Oversigten indeholder foruden opgørelse over vækstpuljens midler, projekttitel, vækstmidler i projektet, ekstern finansiering, gearingsprocent samt status.
Statusfarverne er opdelt således; grøn=forløber planmæssigt, gul=forsinket/afviger fra plan, rød=ikke gennemført og hvid=ej påbegyndt.
• I del 2 fremgår en oversigt over afsluttede og tidligere afrapporterede projekter. Foruden en samlet opgørelse over midler i vækstpuljen fremgår der under hvert projekt en opgørelse over vækstpulje midler, ekstern finansiering samt gearingsprocent. Beskrivelser for de enkelte projekter findes i tidligere behandlet materiale.
Der medtages ikke opfølgning på vækstpuljen til profilering og markedsføring.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiVækstpuljernes budget for 2024 og overslagsår er som følgende:
Vækstpuljer | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 |
De fire styrkepositioner: | ||||
Landbrug og fødevarer | 400 | 400 | 400 | 400 |
Turisme | 1.051 | 1.050 | 1.050 | 1.050 |
Klima | 600 | 601 | 600 | 600 |
Erhverv og Arbejdskraft | 1.486 | 1.626 | 1.626 | 1.626 |
Øvrige vækstpuljer: | ||||
Erhvervsvækstforum (lukket) | 140 | 1 | 1 | 1 |
Uddannelse | 980 | 980 | 980 | 980 |
Markedsføring og Bosætning | 1.151 | 1.151 | 1.151 | 1.151 |
Den åbne vækstpulje | 1.514 | 1.384 | 1.257 | 1.128 |
Vækstpuljer i alt | 7.322 | 7.193 | 7.065 | 6.936 |
For en redegørelse af budgettet henvises til Budgetbog 2024.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalget tager opfølgningen til efterretning.
BilagBeslutningTaget til efterretning.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
5: Ansøgning fra Danmarks Cykel Union om RKSK som vært for start på 2. etape den 15. august 2024 i Postnord Danmark Rundt 2024
Sagsnr: 23-021556
SagsfremstillingDanmarks Cykel Union (DCU) har fremsendt en ansøgning til Ringkøbing-Skjern Kommune om at være vært for start på 2. etape i PostNord Danmark Rundt 2024. Terminen for løbet i 2024 er fastlagt til den 14. til 18. august, hvorfor Ringkøbing-Skjern Kommunes værtskab bliver torsdag den 15. august 2024.
PostNord Danmark Rundt køres i 2024 for 33. gang og løbet udvikler sig stadig til et større og bedre arrangement. Løbet arrangeres af DCU og et utal af uundværlige, dygtige og engagerede frivillige fra hele landet. Tilskuerinteressen er enorm og mediernes dækning af begivenheden er massiv. Dette gælder både de elektroniske og de skrevne medier. I 2024-udgaven sender DR1 live fra alle etaper med motorcykler, helikopter og fly. Live-sendingen foregår som minimum de sidste 2,5 timer af hver etape. Dertil kommer et sammendrag fra etapen hver aften i primetime. Dermed sikres en rigtig god eksponering for alle implicerede parter.
Starterne er en speciel oplevelse for publikum, hvor de kan komme tæt på rytterne, holdenes busser og biler, mens hele feltet og hele karavanen gør sig klar til starten. Inden starten bliver samtlige ryttere præsenteret, når de skriver sig på startlisten - dette foregår på scenen ved startstregen. Feltet kører i roligt tempo fra starten i centrum af byen og ud til den "skarpe" start, som foregår uden for byen. "Præsentations-ruten" fra centrum vil DCU meget gerne lave i fællesskab med værtskommunen.
DCU ansøger Ringkøbing-Skjern Kommune om følgende:
- Kontant tilskud på 200.000 kr. ekskl. moms til løbets afvikling.
- Opstilling af toiletvogn til publikum og officials uden omkostninger for DCU.
- Afspærring af pladser og sidegader i området ved starten efter indbydes aftale mellem kommunen og DCU. Minimum 4.500 kvadratmeter parkeringsareal.
- Opsætning af P-forbud skilte efter indbyrdes aftale mellem kommunen og DCU.
- Kommunen forpligter sig til at informere alle beboer, berørte virksomheder og andre der vil have gavn af oplysninger om den ændret infrastruktur i forbindelse med PostNord Danmark Rundt.
- Kommunen stiller 2 x 16 amp. strøm til rådighed i startområdet.
- Kommunen foretager almindelig oprydning og affaldshåndtering efter nedpakning af startområde samt tilsikre at DCU modtager startområdet i rengjort og pæn stand.
- Kommunen håndterer og afholder eventuelle omkostninger ved terrorsikring, hvis myndighederne forlanger dette i startområdet.
DCU medbringer og opstiller alt det nødvendige materiel i startområdet.
Borgmesteren tilbydes naturligvis at "skyde" etapen i gang, ligesom kommunen får tilsendt 20 VIP-billetter til VIP-området ved starten.
Som en del af aftalen leverer DCU ligeledes et Skoda Børne Tour arrangement til kommunen.
Udgifterne til løbet finansieres generelt via sponsoraftaler og tilskud fra start- og målbyerne. Giver arrangementet overskud, vil dette udelukkende komme arbejdet i DCU's talentudvikling til gode. DCU indgår en aftale med en lokal klub omkring praktisk hjælp ved opstilling, afvikling og nedtagning, hvor klubben vil modtage et tilskud som tak for hjælpen. DCU anvender ligeledes i størst mulig omfang lokale leverandører, hvor dette er muligt.
Skulle etapen grundet force majeure blive aflyst på selve dagen, f.eks. med baggrund i UCI's Weather Protocol, udbetales hele tilskuddet, da DCU på dette tidspunkt allerede har afholdt alle sine udgifter til arrangementet. Det skal understreges, at i løbets historie er dette kun sket en gang, hvor et alvorligt uvejr ramte Danmark i 2017 og 3. etape blev afbrudt.
Fra administrationen er der et ønske om at anvende 75.000 kr. til markedsføring af eventet undervejs på ruten i dagene op til arrangementets afholdelse. Midlerne finansieres af overførte midler fra puljen til profilering og bosætning.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDet kontante tilskud på 200.000 kr. ekskl. moms samt udgift til markedsføring på 75.000 kr. vil
kunne finansieres af puljen til profilering og bosætning.
Hertil kommer, at der under Kultur- og Fritidsudvalget af overførte midler prioriteres 150.000 kr. til øvrige praktiske foranstaltninger, herunder indsats fra Vej og Park.
EffektvurderingArrangementet vil være med til at kunne eksponere Ringkøbing-Skjern Kommune i de landsdækkende medier.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter og beslutter om:
- ansøgningen fra DCU imødekommes på de givne betingelser.
- det kontante tilskud på 200.000 kr. ekskl. moms finansieres af overførte midler fra puljen til profilering og bosætning.
- det skal tages til efterretning, at der anvendes overførte midler på Kultur- og Fritidsudvalget til øvrige praktiske foranstaltninger, herunder indsats fra Vej og Park.
Ingen bilag.
BeslutningUdvalget godkendte, at ansøgningen fra DCU imødekommes på de givne betingelser og at det kontante tilskud på 200.000 kr. ekskl. moms finansieres af overførte midler fra puljen til profilering og bosætning,
Udvalget tog til efterretning, at der anvendes overførte midler på Kultur- og Fritidsudvalget til øvrige praktiske foranstaltninger, herunder indsats fra Vej og Park.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
6: Sådan går det med Turismepolitikken 2023
Sagsnr: 23-019851
SagsfremstillingErhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget får her til orientering en status på de mål og indsatser, der er sat for turismepolitikkens handlingsplan 2023-2025. Politikken blev godkendt i byrådet den 17. januar 2023.
Bilag 1: Status på Turismepolitikken viser med farvekoder administrationens vurdering af mål og indsatser i handlingsplanen.
Det går godt for turismeerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2022 var kommunen det tredje største turismeområde målt på antallet af overnatninger kun overgået af København og Varde kommuner, som blev henholdsvis nummer et og to. Der har været en stigning i antallet af overnatninger på 24 procent, hvilket betød at ca. 4,9 mio. overnatninger blev foretaget i kommunen i 2022. Fremgangen i antallet af overnatninger kan også mærkes i Destination Vesterhavet, som igen er Danmarks største kystferiedestination.
Nedenfor gives eksempler på, hvordan det går med handlingsplanen i forhold til nogle af de fastlagte mål og indsatser.
Hvad er der sket?
Som en del af indsats 2.5: Affaldshåndtering er der blevet udarbejdet en pjece 'Din Grønne Feriehusguide'. Formålet med guiden er, at inspirere og informere feriehusejere om klimamæssige tiltag de kan have for øje i forhold til deres feriehus. Guiden indeholder udover inspiration til affaldssortering også inspiration til energibesparende tiltag, håndtering af oversvømmelse og naturpleje. Guiden er blevet udarbejdet som en del af Klimapartnerskabet med Destination Vesterhavet og er også blevet taget godt imod af feriehusudlejningsbureauerne i kommunen.
Se hele guiden i bilag 2: Din Grønne Feriehusguide.
Der er et stigende antal autocampister i kommunen. Helt konkret er der en stigning på 11 procent i perioden januar-august 2023 sammenlignet med samme periode i 2022 i overnatninger i autocamper ved de kommunale fjordhavne. I forhold til indsats 3.1: Autocamperturisme, er der grundet muligheden for lovmæssige ændringer i forhold til autocamperturisme endnu ikke blevet udarbejdet en autocampertemalokalplan. I stedet er der blevet lagt vægt på at bidrage til Dansk Kyst- og Naturturismes rapport 'Anbefalinger til planlægning for ophold og overnatning til autocamperturisme' samt opbakning og bidrag til en fælles Vestkystløsning igennem Partnerskab for Vestkystturisme, som dog også afventer den nye lovgivning. Autocamperturisme er også et indsatsområde i Vestkystdestinationernes fællesprojekt 'De Grønne Idealister'.
Hvad skal der ske?
Der er indgået et samarbejde mellem Ringkøbing Fjord Museer, Destination Vesterhavet og Ringkøbing-Skjern Kommune om Regenerative Oplevelsestiltag (indsats 2.2.) - aktiviteter og oplevelser hvor turisten efterlader stedet bedre end da de kom. Konkret testes en aktivitet, hvor turister og borgere kan deltage i hedepleje i Dejbjerg i november. Under aktiviteten vil der blive formidlet om hedens historie og hvordan naturpleje er nødvendig for at bibeholde nogle af de karakteristiske naturområder, såsom heder i Danmark. Herudover vil der også blive budt på smagsprøver fra lokale producenter. Det er planen at Ringkøbing Fjord Museer vil udbyde arrangementet som et fast tiltag i sæsonen 2024. Der arbejdes herudover videre med andre idéer til regenerative oplevelser, som borgere og turister kan deltage i.
I efteråret 2023 er der på det lokale erhvervsliv og borgeres initiativ iværksat en strategiproces for at sikre, at Bork Havn er et godt sted at være - både nu og for fremtiden. Handelsrådet har i samarbejde med Destination Vesterhavet afholdt et Kick-Off møde, hvor idéer og muligheder blev frembragt. Det er nu meningen, at borgere og erhverv i området skal arbejde videre med udarbejdelsen af en strategi, hvortil konkrete indsatser der kan løfte området på kort sigt også udarbejdes. Strategiarbejdet i Bork Havn er en del af den samlede indsats for detailhandel i landdistrikterne og indlandsturisme, som går på tværs af Handels-, Landdistrikts- og Turismehandlingsplanerne.
Turismeudviklingskonsulent Ane Frost Hedegaard deltager under sagens behandling og giver en kort præsentation af politikopfølgningen. Under denne præsentation vil administrationen opfordre til en dialog med udvalget om, hvorvidt der er særlige fokusområder i forhold til handlingsplanen, der skal behandles yderligere på kommende udvalgsmøder.Se bilag 3: Turismepolitik 2023-2027 med handlingsplan 2023-2025 Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingDet går godt med de fleste af målsætningerne for Turismepolitikken. Herunder følger administrationens vurdering af effekten af indsatserne under de forskellige målsætninger:
Målsætning 1: Lokal og Social bæredygtighed: Vi udvikler turismen i området til glæde for borgere og det lokale erhvervsliv.
Det går også godt med den lokale tilfredshed med turismen. I 2022 var den lokale tilfredshed med turismen i hele Destination Vesterhavet på 76 pct. Dermed ligger tilfredsheden lige over målet på 75 pct. tilfredshed med turismen i området.
Udviklingen til mere helårsturisme er også godt på vej. Fra 2021 til 2022 steg antallet af overnatninger udenfor perioden juni-august med 31 pct. Det er særligt i forårsmånederne, at der er en stigning i antallet af overnatninger, hvilket også ses i overnatningstallene for januar-maj 2023, hvor der er en stigning på 13 pct. sammenlignet med samme periode 2022. Det er især hoteller og feriecentre, der har glæde af det øgede antal gæster udenfor højsæsonen.
Målsætning 2: Miljømæssig bæredygtighed: Vi udvikler turismen i området på en måde, så vi også passer på vores natur i bred forstand, når vi bruger den (klima, land og vand).
Der er igangsat flere indsatser med fokus på miljømæssig bæredygtighed, der skal bidrage til målet om, at 70 pct. af turisterne vurderer, at destinationen er et miljøvenligt rejsemål i 2026. Nulpunktsmålingen for 2023 er en del af en undersøgelse, der foretages i efteråret 2023, og der er derfor ikke resultater derfra endnu.
Målsætning 3: Økonomisk bæredygtighed: Vi udvikler turismen i området, så turisme både på kort- og langt sigt bidrager til økonomisk vækst.
Økonomisk set går det også godt. Fra 2019 til 2021 er der en stigning på 11 pct. i turismeskabt omsætning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er ligeledes en forventning om, at 2022 bliver lige så godt økonomisk set, som det har været overnatningsmæssigt. Dette skyldes også genberegningen af døgnforbruget for turister, der er steget fra 750 kr. for kyst- og naturturister til 1050 kr.
Turisternes anbefalingsvillighed lå i 2021 på 60 for Ringkøbing-Skjern Kommune. Målingen på turisternes anbefalingsvillighed for 2023 afventer udarbejdelse af en rapport med baggrund i undersøgelser foretaget efteråret 2023. Tidligere har turisterne bl.a. efterspurgt bedre information og skiltning. Der er igangsat indsatser, som imødekommer disse efterspørgsler.
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Bilag- Bilag 1: Status på Turismepolitikken - webtilgaengelig
- Bilag 2: Din grønne feriehusguide - webtilgængelig
- Bilag 3: Turismepolitik 2023-2027 med handlingsplan 2023-2025 - webtilgaengelig
Taget til efterretning.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
7: Konferencen Vestkysten Viser Vejen
Sagsnr: 23-018598
SagsfremstillingErhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget modtog i september en orientering og invitation om turismekonferencen Vestkysten Viser Vejen den 24. oktober på Christiansborg. Udvalget modtager nu en tilbagemelding fra konferencen.
Formålet med konferencen var at sætte fokus på Vestkysten på nationalt niveau samt at gøre opmærksom på muligheden for nationale investeringer i turismen på Vestkysten. På konferencen blev der sat fokus på Vestkysten som den ene af de to vækstmotorer i dansk turisme, hvor den anden er Hovedstaden.
På konferencen deltog interessenter fra Vestkysten, interessenter i forskellige ministerier og styrelser samt adskillige medlemmer af folketinget - foruden talerne og paneldebatdeltagerne på konferencen.
Vestkystens turisme blev udfoldet med oplæg og debatter på konferencens tre hovedtemaer: Den Nationale Turismestrategi i Vestkystperspektiv, Kulturformidling på Vestjysk og Vejen til succes.
Under de forskellige oplæg blev der fremhævet de forskellige oplevelser, deltagerne har haft som turister i området og Vestkystens udviklingssucceser. Herudover blev der lagt vægt på det forbilledlige samarbejde, der eksisterer blandt kommuner og destinationsselskaber igennem Partnerskab for Vestkysten og arbejdet med Udviklingsplan for Vestkysten.
Netop samarbejde og fællesskab blev også fremhævet i forhold til ønsket om flere nationale investeringer i Vestkystens turisme, hvor ønsket om flere investeringer og bedre vilkår for turismeerhvervsudvikling blev fremhævet flere gange.
Se Vestkystpartnerskabets argumenter for nationale investeringer i Vestkysten i bilag 1. Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingAdministrationen vurderer, at konferencen har skabt stor bevågenhed for Vestkysten, hvilket blev vist dels igennem de omkring 100 deltagere til konferencen og gennem mediernes interesse både før og efter konferencen.
Erhvervsminister Morten Bødskov kunne på konferencen ikke love at øremærke de 100 mio. kr. afsat på finansloven afsat over de næste 4 år til Vestkysten, men kom med en opfordring:
"Brug strategien, mulighederne og det fantastiske samarbejde, I har, til at komme med forslag til, hvordan det enorme potentiale kan løftes."
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagBeslutningTaget til efterretning.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
8: Ansøgning om forlængelse af projektet "Digital vækst i Gadeplan"
Sagsnr: 23-022556
SagsfremstillingErhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalget skal behandle Ringkøbing Fjord Handelsråds ansøgning om at forlænge projekt "Digital vækst i Gadeplan". Se bilag 1.
Handelsrådet har afleveret en projektstatus i forbindelse med den generelle vækstpuljeopfølgning. På baggrund af denne status ønsker Handelsrådet at forlænge projektet til 30. juni 2025.
Projektet blev i juni 2022 bevilliget af Erhvervsvækstforum med tilskud på 597.900 kr.
Der er af denne bevilling 501.700 kr. tilbage, da de aktiviteter, der er gennemført fortrinsvist har trukket på medfinansiering fra Handelsrådet, handelsforeningerne og erhvervet samt ressourcer fra det lokale Erhvervsråd og Erhvervshus Midtjylland.
Projektbeskrivelse
Projektet består af følgende indsatser:
• 1:1 vejledning i digital forretningsudvikling
• Retail Academy Uddannelse
• Tilbud om informationsmøder og kickoff med aktuelle temaer for erhvervet
• Kundetilfredshedsundersøgelse
• Henvisning til specialiseret vejledning ved Erhvervshus Midt og basal vejledning ved Erhvervsrådet
Status
1:1 vejledning
Der er inden for dette projekt endnu ikke blevet gennemført vejledning i digital forretningsudvikling.
Retail Academy
I efteråret 2022 blev der afholdt kickoff om Retail Academy Uddannelsen, og der blev gennemført rekrutteringsforløb til uddannelsen.
I foråret 2023 blev Retail Academy Uddannelse udrullet i samarbejde med UCRS - Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Læringsplatformen er en app. Uddannelsen blev kaldt "Service på Vestjysk".
Der blev rekrutteret 123 medarbejdere i 15 virksomheder til 100 dages uddannelsesforløb.
Deltagerne fik alle hverdage sendt en inspirationsvideo på 2 minutter med en konkret opgave for dagen. Det var f.eks. en opgave inden for salg eller service.
Uddannelsesforløbet blev afsluttet i juni 2023.
Kundetilfredshedsundersøgelse
Undersøgelsen blev gennemført i august og september 2023. Det overordnede resultat viser, at 61 procent er tilfredse med handelslivet. Resultaterne for de enkelte byer vises på Handelsrådets hjemmeside: Tilfredsheden med byernes handelsliv
Basal og specialiseret vejledning
I 2023 har 105 virksomheder(herunder er medtaget både detail, hoteller, restauranter og andre handelsvirksomheder) fået basal vejledning af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, og syv detailvirksomheder har modtaget specialiseret vejledning fra Erhvervshus Midtjylland.
Der er ikke særskilte opgørelser for vejledning, der er fokuseret på digitalisering og online markedsføring.
Indhold og tidsplan for projektforlængelsen
Den oprindelige tidsplan er overskredet jf. anmodning fra Handelsrådet om forlængelse. Handelsrådet har følgende forslag til opdateret tidsplan:
Forår 2024
- Afvikling af 1:1 rådgivningsforløb
Efterår 2024
- Afvikling af 1:1 rådgivningsforløb
- Evt. 2. omgang af Retail Academy
Forår 2025
- Afvikling af 1:1 rådgivningsforløb
- Kundetilfredshedsanalyse
- Evaluering af projektet
Mål
I 2024 har der været 35 virksomheder igennem 1:1 rådgivningsbesøg
I 2025 har der været 15 virksomheder igennem 1:1 rådgivningsbesøg
Minimum 150 medarbejdere har deltaget på Retail Academy-Uddannelse
Der har været gennemført basal- og specialiseret vejledning hos minimum 20 virksomheder i 2024 og 10 i 2025.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDer er 501.700 kr. tilbage i projektmidler fra bevillingen på i alt 597.900 kr.
Se bilag 2 for uddybende budgetstatus pr. 3/11 fra Handelsrådet.
Der er udbetalt 300.000 kr. af det bevilligede beløb fra Vækstpuljen "Erhverv og Arbejdskraft". Der står 298.000 kr. som disponeret til projektet i vækstpuljen "Erhverv og Arbejdskraft".
EffektvurderingForlængelsen af projektet skal være med til at sikre, at følgende opstillede mål i den nye handelspolitik opfyldes:
- Stigende e-handel
- Stigende indtjening
- Stigende omsætning
- Stigende antal butikker
- Stigende antal arbejdspladser
Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter og beslutter om:
- projektperioden forlænges til 30. juni 2025
- ubrugte midler disponeres til indsatser i den opdaterede projektplan.
- Bilag 1: Anmodning om forlængelse af Projekt Digital vækst i gadeplan_ej webtilgængelig
- Bilag 2: Økonomi status - Digital vækst i gadeplan_ej webtilgængelig
Udvalget godkendte, at projektperioden forlænges til 30. juni 2025 og ubrugte midler disponeres til indsatser i den opdaterede projektplan.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
9: Ansøgning om ekstraordinær forlængelse af projektet "Styrket erhverv i gadeplan"
Sagsnr: 23-022557
SagsfremstillingI denne sag skal Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalget behandle Ringkøbing Fjord Handelsråds ansøgning om at forlænge projekt Styrket Erhverv i Gadeplan. Se bilag 1.
Formålet med projektet er at udvikle dedikerede handelsudviklingsstrategier for byerne og handelslivet i landdistriktet for at have fokus på et aktivt og levende handelsmiljø. Samtidigt ønskes en operationel kompetenceudvikling med lokal og 1:1 håndholdt vejledning af erhvervet.
Det er ekstraordinært, at udvalget skal tage stilling til denne anmodning, da der allerede er givet tilladelse til forlængelse to gange tidligere. Det er senest sket på Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalgets møde den 24. april 2023.
Handelsrådet er bekendt med, at den sidste forlængelse af projektet blev godkendt med den forudsætning, at projektperioden ikke efterfølgende kan forlænges yderligere – og evt. ikke forbrugte midler skal tilbagebetales.
Udrulning af 1:1 vejledning af handelslivet i kommunens landdistriktsområde har trukket flere ressourcer fra projektledelsen end først beregnet. Det skyldes, at før dette koncept i praksis kunne udrulles til flere områder i kommunen, skulle der holdes møder med Landdistriktsrådet og handelsforeninger i kommunens landdistriktsområde. Disse møder afdækkede, at det var en forudsætning først at få beskrevet handelsudviklingsstrategier med bl.a. Spjald og Bork Havn før igangsætning af den videre kompetenceudvikling af deres handelserhverv.
Derudover er der et stort behov i detailhandlen for 1:1 rådgivning på drift og økonomi. Et tilbud som Handelsrådet gerne ser videreført ind i 2024 og 2025, da detailhandlen i øjeblikket er presset af stagnerende forbrug og en forringelse af de enkelte virksomheders driftsøkonomi.
Opdateret projektplan
Den 24. april 2023 fik Handelsrådet tilsagn om at kunne disponere de resterende midler frit inden for projektet. Handelsrådet har derfor i 2023 udelukkende brugt ressourcer på tre indsatser, og Handelsrådet vil, hvis forlængelsen bevilges, gerne fortsætte med disse tre indsatser:
- 1:1 basal vejledning i forretningsudvikling, hvor målet er, at mindst 15 virksomheder har modtaget vejledning
- Butiksudvikling (herunder strategiforløb for handelsbyerne og Bork Havn og Spjald)
- Andre indsatser (herunder evaluering og studieture).
Tidsplan
I den forlængede projektperiode vil Handelsrådet arbejde efter følgende tidsplan:
I løbet af foråret 2024 vil de sidste handelsudviklingsstrategier blive færdiggjort i Bork Havn og Spjald
Hele 2024 og 1. halvår af 2025 vil der blive afviklet 1:1 rådgivningsforløb. 15 virksomheder.
I efteråret 2024 vil der blive gennemført en studietur for bychefer, bestyrelsesmedlemmer og andre interessenter med henblik på indhentning af inspiration og ny viden.
I foråret 2025 vil Handelsrådet gennemføre den endelige evaluering af projektet med en opdateret kundeanalyse.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDer er 248.905 kr. tilbage i projektmidler fra bevillingen på i alt 987.500 kr.
Se bilag 2 for uddybende budgetstatus pr. 6/11 2023 fra Handelsrådet.
Hele det bevilligede beløb er udbetalt fra vækstpuljen "Erhverv og Arbejdskraft" til Handelsrådet.
EffektvurderingForlængelsen af projektet skal være med til at sikre, at følgende opstillede mål i den nye handelspolitik opfyldes:
- Stigende indtjening
- Stigende omsætning
- Mindst 60 % af de adspurgte kunder i vores handelsbyer er tilfredse og loyale
- Stigende e-handel
- 30 virksomheder har årligt deltaget på et kompetenceudviklingstilbud
- Stigning i indtjening i landdistrikter
- Stigning i omsætning i landdistrikter.
Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter og beslutter om:
- projektperioden forlænges til den 30. juni 2025
- ubrugte midler disponeres til indsatser i den opdaterede projektplan.
- Bilag 1: Anmodning om ekstraordinær forlængelse af Projekt styrket Erhverv i Gadeplan_ej webtilgængelig
- Bilag 2: Afrapportering Økonomi Styrket Erhverv i Gadeplan 20231106_ej webtilgængelig
Udvalget godkendte, at projektperioden forlænges til 30. juni 2025 og ubrugte midler disponeres til indsatser i den opdaterede projektplan.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
10: Sådan går det med Videnpolitikken
Sagsnr: 22-012081
SagsfremstillingErhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget får her til orientering en status på mål og indsatser i Videnpolitikkens handlingsplan 2023-2025. Videnpolitikken blev vedtaget i byrådet den 18. april 2023 og fremgår af bilag 1. Vurdering af Videnpolitikkens mål og indsatser er angivet med farvekoder og fremgår af bilag 2. Der er tale om en nulpunktsmåling.
Afdelingsleder Marianne Møller Kirkgaard giver en kort præsentation af politikopfølgningen med særlig vægt på aktuelle indsatsområder.
Administrationen opfordrer Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget til at drøfte oplægget og forholde sig til, om der er indsatsområder, der ønskes behandlet på kommende møder i udvalget.
Kvalificeret arbejdskraft til et arbejdsmarked i forandring – nu og i fremtiden
Mangel på kvalificeret arbejdskraft opleves som den største vækstbarriere i 2023. Omkring hver tredje virksomhed oplever, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er en barriere, der udfordrer deres vækst de kommende år. I 2022 var det 30 procent, mens det i 2023 er 32 procent. Der er tale om en mindre forringelse, som skal ses i sammenhæng med, at 32 procent af virksomhederne finder det svært eller meget svært at rekruttere akademikere. Til sammenligning var det 26 procent i 2022. 35 procent af virksomhederne finder det svært eller meget svært at rekruttere kvalificeret, faglært arbejdskraft. Det er et fald fra 2022, hvor 53 procent af virksomhederne fandt det svært at rekruttere faglært arbejdskraft. Der er altså tale om en forbedring på dette område. Det er vigtigt, at fastholde den gode udvikling, så der fortsat er kompetente faglærte til rådighed for virksomhederne. 11 procent af kommunens virksomheder har et udækket behov for efter- og videreuddannelse, hvilket er en forbedring fra 2022, hvor det var 17 procent.
KUBE –nye indsatser
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget har godkendt kommissoriet for KUBE samt tilførsel af midler fra vækstpuljen for uddannelse den 31. maj 2023. KUBE har således fået tildelt midler til nye, fokuserede indsatser med digitalisering og ny teknologi som overordnet fokusområde og to indsatsspor: strategisk uddannelsesplanlægning og tiltrækning af arbejdskraft. Den hastige, digitale og teknologiske udvikling i samfundet har medført en stigende acceleration i nye kompetencebehov på arbejdsmarkedet, som nødvendiggør, at arbejdsstyrken er kvalificeret til at opretholde vækst og udvikling inden for produktion, grøn omstilling og velfærd.
Erhvervsrådets MatchMaker
Matchmakeren kortlægger de behov, der er i lokale virksomheder ved at identificere opgaver og projekter i virksomhederne og dernæst matche disse med studerende fra videregående uddannelsesinstitutioner i hele landet, f.eks. universiteter og erhvervsakademier. I 2023 blev der i alt foretaget 71 virksomhedsbesøg/møder. Det har resulteret i, at 24 virksomheder har samarbejde med 57 studerende. Derudover har tre studerende fået studiejobs via MatchMaker.
Flere unge skal i uddannelse eller job
Andelen af unge (18-30 år) uden uddannelse eller job skal nedbringes. I 2021 havde 88,1 procent af unge, som forlod 9. klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune, gennemført en ungdomsuddannelse. Andelen af unge (15-24 år) i Ringkøbing-Skjern Kommune uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet er 6 procent i 2022. Internationale unge, som enten har været tilflyttet kommunen i forbindelse med f.eks. sæsonarbejde eller på en international efterskole, og som ikke har skiftet folkeregisteradresse efter hjemrejse, påvirker databilledet.
Data fra jobindsats.dk viser, at der i september 2023 var 273 unge i alderen 16-29 år på uddannelseshjælp. I september 2022 var der 226 unge på uddannelseshjælp. Det er en stigning på 47 unge, hvilket svarer til 27 omregnet til fuldtidspersoner.
30 procent af alle unge skal søge optag på en erhvervsuddannelse i 2030
Ifølge Den Kommunale Ungeindsats' kvartalsrapport for september 2023 - hvor data er fratrukket ansøgere fra 10. klasse - var andelen af ansøgere efter 9. klasse med EUD som førsteprioritet 24,81 procent i 2023 og 26,80 procent i 2022.
Data skal ses i sammenhæng med, at der i 2023 var 65 flere elever, som forlod folkeskolen end i 2022. Samtidigt afspejler data en tendens til, at flere afgangselever vælger at arbejde en periode, fx på deres kommende læreplads med henblik på at blive helt sikre i deres uddannelsesvalg.
Introduktion til erhvervsuddannelserne – allerede i grundskolen
Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern (UCRS) samarbejder med folkeskolen om valgfaget praksisfaglighed, håndværk og design og madkundskab. Der er i samarbejde mellem folkeskolerne og UCRS teknisk skole, udviklet undervisningsforløb, som interagerer med EUD’s aspekter. Samarbejdet resulterede sidste skoleår i 80 dage med praksisfaglighed på skemaet på UCRS, hvor eleverne fra grundskolen havde deres undervisning på Skjern Tekniske Skole.
Som et nyt tiltag løber ”Virksomheden i skolen” af stablen til marts 2024, som handler om inddragelse af lokale virksomheder i undervisningen. Tiltaget består af tre temadage for 7. klasser, som sigter mod at øge kendskabet og interessen for uddannelses- og jobmuligheder i de lokale virksomheder, så eleverne lærer om egne interesser og ressourcer i forhold til lokale uddannelses- og jobmuligheder.
Det skal der ske!
Unge skal have gode uddannelsesmuligheder i kommunen
Samarbejde og dialog er en nødvendig grundpille for at lykkes med at skabe en fælles, lokal kultur for uddannelse og kvalificering fra barndom til ungdom – og fra ungdom til voksenliv. Det har derfor været af helt afgørende betydning i udvikling af videnpolitikken, at den favner bredt og tænker uddannelse og kompetenceudvikling som en livslang størrelse.
Uddannelsesudbuddet i Ringkøbing-Skjern Kommune skal afspejle erhvervslivets behov og styrke områdets tiltrækningskraft samtidig med, at der er fokus på nye uddannelsesområder, som kan understøtte områdets styrkepositioner. Derfor er det vigtigt fortsat at kunne tilbyde fleksible uddannelsesmuligheder og et studiemiljø lokalt for både nutidens og fremtidens arbejdsstyrke.
Uddannelseskollegium
Den 8. marts 2023, blev der gennemført en ekskursion for 27 studerende fra forskellige studieretninger fra Aarhus Universitet til Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet var at tiltrække studerende til Ringkøbing-Skjern Kommune og i den forbindelse udbrede studerendes kendskab til kommunens arbejdspladser og de attraktive rammer for et studie- og arbejdsliv. Der har efterfølgende været annonceret og formidlet en række praktikantstillinger fra Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd på vegne af virksomheder i kommunen. Der er indtil videre indgået 17 praktikaftaler mellem studerende og lokale virksomheder. Det opfattes fra alle projektdeltagere som en succes. Pilotprojektets endelige evalueringsrapport er klar primo 2024, hvorefter indsatsen forankres i handlingsplanen.
Øget fokus på unge på afstand af uddannelse og arbejdsmarked
Unge har forskellige forudsætninger for at indgå i job eller uddannelse. Der er aktuelt øget fokus på andelen af unge, som af mange grunde er langt væk fra job og uddannelse. En af hovedkonklusionerne i ”Analyse af Unge i Region Midtjylland” er, at risikoen for at være på offentlig forsørgelse i alderen 25-29 år, med grundskolen som højst gennemførte uddannelsesniveau, er 50,6 procent. Derfor er det vigtigt at skabe de bedst mulige betingelser for, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Der er behov for at få afdækket de udfordringer og barrierer, der ligger til grund for, at vejen til job eller uddannelse er sværere for nogle unge end for andre. For eksempel sårbare unge med eksempelvis psykiske funktionsnedsættelser, unge med svære sociale livsvilkår eller unge med begrænset adgang til støtte og sparring fra familie og omsorgspersoner. Dette tema vil blive udfoldet nærmere for Byrådet i december, hvor der er ungetema.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingEffektvurderingen indgår i sagsfremstillingen og fremgår af bilag 2.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftrådet tager status på Videnpolitikken til efterretning.
Bilag- Bilag 1: Videnpolitik 2023-2027 og Handlingsplan 2023-2025
- Bilag 2 Politikopfølgning Videnpolitikken
Taget til efterretning.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
11: Orientering om projekt for klimaberegninger i landbruget - ESGreenTool
Sagsnr: 23-022938
SagsfremstillingErhvervs- Klima- og Arbejdskraftudvalget orienteres om projektaftale med Vestjysk Landboforening, Vestjysk Bank, Ringkjøbing Landbobank og Skjern Bank om klimaberegninger i kommunens landbrugsbedrifter. Projektet er en indsats i Ringkøbing-Skjern Kommunes klimahandlingsplan og i partnerskabsaftalen med Vestjysk Landboforening om at reducere landbrugets C02-udledninger og understøtte landbrugets grønne omstilling.
Se i øvrigt pressemeddelelse om samarbejdet:
Baggrund
Ringkøbing-Skjern Kommune huser 50 store landbrug med flere end 500 dyreenheder og ca. 100 mellemstore landbrug med mellem 250 og 500 dyreenheder. Dertil kommer flere end 500 mindre husdyrbrug og et antal planteavlere. Den samlede udledning af drivhusgasser fra dyrehold og planteavl er i kommunens klimaregnskab opgjort til 500.000 tons CO2. De tiltag, som landbruget kan tage i anvendelse for at reducere klimaaftrykket og effekterne heraf, afhænger af den enkelte bedrift.
ESGreenTool projektet
SEGES Innovation og Økologisk Landsforening har udviklet et klimaværktøj ESGreenTool, hvor landmanden kan beregne den enkelte bedrifts klimaaftryk. Beregningerne omfatter udledninger fra både dyrenes foder og fordøjelse, anvendelse af husdyr- og handelsgødning, energiforbruget samt markernes emissioner og kulstofopbygning. Værktøjet kan også beregne effekten af forskellige virkemidler og opstille en handlingsplan for reduktion af klimaaftrykket. Værktøjet kan bruges til at danne overblik over mulige reduktionstiltag indenfor driftsgrenene kvæg, svin, fjerkræ, planteproduktion og visse typer grønsagsproduktion.
I projektet gennemfører Vestjysk Landboforening klimaberegninger på 30 udvalgte bedrifter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er tale om et pilotprojekt, hvor aktiviteterne kan udstrækkes til at omfatte et større antal bedrifter.
Vestjysk Bank, Ringkjøbing Landbobank og Skjern Bank udvælger hver ti bedrifter til projektet. Der tilstræbes en repræsentativ deltagelse af kvægbrug, svinebrug og planteavlere. Aktiviteterne i projektet omfatter;
- Klimaberegninger i ESGreenTool. Vestjysk Landboforening beregner landmandens klimagas udledning på baggrund af bedriftens individuelle data. Beregningen er bedriftens ”baseline”.
- Scenarieberegninger af mulige klimareducerende tiltag. Vestjysk Landboforening anbefaler og beskriver effekten af klimareducerende tiltag på den enkelte bedrift.
- Erfagrupper. Vestjysk Landboforening faciliterer to erfagrupper, hhv. kvæg- og svinegrupper, hvor markdelen er indeholdt i begge grupper.
- Genberegning. Et år efter ”baseline” klimaberegning laves en genberegning af klimaaftrykket. Beregningernes formål er at se, om den enkelte bedrift har reduceret sit klimaaftryk og med hvor meget.
- Workshops. Der gennemføres to workshops/konferencer med fokus på at udbrede anvendelse af klimaværktøjet til de øvrige landbrugsbedrifter i kommunen.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiProjektet er toårigt 2023/24 – 2024/25 med et samlet budget på ca. 1,3 mio. kr. Projektet finansieres af Ringkøbing-Skjern Kommune, Vestjysk Landboforening, Vestjysk Bank, Ringkjøbing Landbobank og Skjern Bank. Ringkøbing-Skjern Kommunes finansiering dækkes af midler fra Klimaplan A.
Projekt ESGreenTool | |||
Budget - 1.000 kr. | 2023/24 | 2024/25 | I alt |
Projektledelse - RKSK | 50 | 50 | 100 |
ESGreenTool licenser | 150 | 150 | 300 |
Bedriftsregnskaber - baseline | 545 | 0 | 545 |
Bedriftsregnskaber - genberegning | 0 | 136 | 136 |
Erfa og workshops | 34 | 34 | 68 |
Reserve - ikke-budgetteret | 53 | 53 | 105 |
Budget i alt | 832 | 423 | 1.255 |
2023/24 | 2024/25 | I alt | |
Finansiering - 1.000 kr. | |||
Landbrug deltagerbetaling | 255 | 150 | 405 |
RKSK midler fra Klimaplan A | 121 | 49 | 170 |
Vestjysk Landboforening | 114 | 56 | 170 |
Vestjysk Bank | 114 | 56 | 170 |
Ringkjøbing Landbobank | 114 | 56 | 170 |
Skjern Bank | 114 | 56 | 170 |
Finansiering i alt | 832 | 423 | 1.255 |
Hvis det antages, at kommunens landbrugsbedrifter ved at anvende klimaberegningsværktøjet kan reducere udledningerne af klimagasser med 2-4%, udgør det samlede reduktionspotentiale for dyrehold og planteavl i Ringkøbing-Skjern Kommune ca. 15.000 tons CO2.
Samfinansieringen i projektet mellem kommune, landbrug og banksektoren af klimatiltag i landbruget er en nyskabelse og danner en platform for videre dialog og lokalt samarbejde om finansiering af den grønne omstilling i landbruget og potentielt andre sektorer i kommunen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager sagen til orientering.
BilagIngen bilag.
BeslutningTaget til efterretning.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
12: Klima - det' for børn!
Sagsnr: 21-027582
SagsfremstillingAdministrationen orienterer Erhvervs-, Klima- & Arbejdskraftudvalget om arbejdet med en børneversion af klimaplanen.
Baggrund
Der findes en miniudgave af Klimaplan A, der indeholder de vigtigste målsætninger og temaer fra klimaplanen. Den er målrettet voksne. På foranledning af et forslag fra Klimarådet, har administrationen over de sidste måneder arbejdet på at udvikle en version af Klimaplan A rettet mod børn. Formålet er dels at formidle klima i børnehøjde, og dels at fortælle om nogle af de konkrete klimatiltag, der foregår i kommunen. Håbet er, at børneversionen af klimaplanen kan inspirere til, at man med sine forældre eller sin klasse tager ud og oplever nogle af de ting, der fortælles om i historierne.
For at sikre at fortællingerne kommer i børnehøjde, har Klimasekretariatet og Dagtilbud & Undervisning arbejdet sammen om at skabe et koncept, hvor 0.-4. klasse i alle kommunens folke- og friskoler er blevet inviteret til at indsende deres bud på sjove historier og tegninger om klimaet. Samtidigt har børnene også kunnet komme med forslag til, hvad fortællingernes hovedpersoner skulle hedde. Samlet er der indkommet over 70 sider med tegninger og historier fra skoleelever i kommunen. Som præmie for indsendte historier er der sendt et diplom til de klasser, som har bidraget. Det opdrag, der blev sendt til skolerne er vedhæftet som bilag 1, og diplomet som bilag 2. Flere af de deltagende lærere fortæller, at det har været en sjov og spændende opgave for børnene. En af klasserne havde også benyttet lejligheden til at besøge klimasøerne i Ringkøbing og tale om, hvad de betyder for vores muligheder for at sikre os, når der kommer mere vand i fremtiden.
På KlimaplanA.dk kan de indkomne tegninger og historier ses.
Professionel bearbejdning
De indkomne tegninger og historier er blevet gennemgået af et panel bestående af en biolog fra Land, By & Kultur, der arbejder med naturformidling til børn, en af kommunens biblioteksledere og formand for Klimarådet, Jesper Lærke. Panelet har udvalgt de bedste formuleringer og temaer fra børnenes historier. Det er efterfølgende blevet videregivet til en professionel tegner, der har haft til opgave at vække børnenes historier til live. Der har været fokus på, at man skal kunne se, at det er børn, der har været i gang med at skrive, og at børnene skal kunne genkende elementer fra de historier, de har sendt ind.
Udsendes som klassesæt
Børne-klimaplanen udkommer på tryk og online på KlimaplanA.dk. Samtlige skoler får tilsendt klassesæt med den trykte version samt inspiration til, hvordan fortællingerne kan bruges i undervisningen. Se børne-klimaplanen i bilag 3.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingErhvervs-, Klima- & Arbejdskraftudvalget orienteres om administrationens arbejde med børneversionen af Klimaplan A.
BilagBeslutningTaget til efterretning.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
13: Evaluering af studietur til Central Denmark EU og Bruxelles
Sagsnr: 23-022541
SagsfremstillingResumé:
Erhvervs-, Klima- & Arbejdskraftudvalget evaluerer studieturen til Bruxelles den 8.-10. november 2023.
Baggrund:
Udvalget godkendte den nye samarbejdsaftale mellem Midtjyllands EU-kontor - Central Denmark EU - og Viden & Strategi den 21. august 2023.
Fornyelsen af samarbejdsaftalen bygger videre på den stærke relation mellem de to organisationer, således at Central Denmark EU fortsat har karakter af at være kommunens internationale kontor "længere nede ad gangen".
Det overordnede formål med samarbejdet er at fremme vækst, udvikling, synlighed samt viden- og kapacitetsopbygning gennem internationalisering af kommunens aktiviteter og for dens aktører - herunder kommunens virksomheder. Mere konkret er dette tiltænkt bl.a. gennem deltagelse i EU-projekter, tiltrækning af EU-midler til kommunens aktører samt deltagelse i EU-netværk og konferencer.
Aftalen indeholder fire fokusområder:
- Klima og energi
- Turisme/detail
- Produktionsindustri
- Kultur og fritid.
De fire områder er udvalgt på baggrund af politiske prioriteringer i kommunen sammenholdt med støttemulighederne i de EU-programmer, der udspringer af store EU-dagsordener.
Evaluering af studieturen til Bruxelles.
Studieturen til Bruxelles havde til formål at opdatere udvalget på de vigtigste EU-dagsordener samt belyse muligheder for Ringkøbing-Skjern Kommunes deltagelse i fremtidige EU-projekter - herunder tiltrækning af EU-midler, der kan styrke området. Derudover havde studieturen til formål at underskrive den godkendte samarbejdsaftale mellem Central Denmark EU og Ringkøbing-Skjern Kommune.
Udvalget blev modtaget af Lars Holte, der er direktør for Central Denmark EU. Han gav en introduktion til deres arbejde med fokus på potentielle samarbejdsprojekter, der kan understøtte og udvikle initiativer og indsatser i Ringkøbing-Skjern Kommune. Endvidere blev den nye samarbejdsaftale underskrevet.
Hos European Policy Centre var der fokus på energi- og klimapolitik. De er en non-profit task force, der blandt andet har til formål at bidrage til den grønne dagsorden gennem analyser og event, som er med til at danne baggrund for politikudviklingen og debatten om EU’s energi- og klimapolitik.
Turen omfattede også et besøg og oplæg hos Den danske EU-repræsentation, der er den største danske diplomatiske delegation udenfor Danmarks grænser. Den spiller en afgørende rolle i varetagelsen af Danmarks interesser i forhold til de centrale EU-institutioner - Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen. Disse institutioner er direkte involveret i lovgivningsprocessen, og de er derfor vigtige at være tæt på. Den danske EU-repræsentation er netop nu ved at gøre klar til det danske formandskab til efteråret 2025.
Udvalget blev endvidere modtaget af Asger Christensen, der siden 2019 har været en af Danmarks 14 parlamentarikere. Han er næstformand i Fiskeriudvalget, medlem af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Desuden er han stedfortræder i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. I disse udvalg - der beskæftiger sig med dagsordener, der er vigtige for Danmark og Ringkøbing-Skjern Kommune - diskuterer han og beslutter sammen med Det Europæiske Råd og Ministerrådet. Asger Christensen er født og opvokset i Foersum ved Tarm og startede sin politiske karriere i i byrådet i Kolding Kommune. Ved siden af sin politiske karriere driver han et familielandbrug nær Kolding.
Det blev også til et spændende studiebesøg hos BIGH, der er en såkaldt akuaponisk urban farm. De opdrætter ørreder og dyrker grøntsager på tagtoppe midt i Bruxelles. Fiskene giver næringsstoffer til grøntsagsavl i et lukket cirkulært system. Endvidere anvender de overskudsvarme til opvarmning af drivhuse. Udover det cirkulære perspektiv har projektet også fokus på at involvere lokalsamfundet - bl.a. gennem jobskabelse i et udsat område og udnyttelse af uudnyttede områder i byen.
Studieturen bidrog til en styrket indsigt i opbygningen af EU - herunder processerne fra forslag om en ny EU-lov til den endelig er vedtaget og overført til de 27 medlemslande. Turen gav ligeledes et indblik i, hvilken vigtig betydning Danmarks repræsentation har i disse processer.
Endelig bidrog præsentationer af de store EU-dagsordener fra flere forskellige perspektiver indsigt i vigtigheden af - og mulighederne for - hvordan Danmark kan påvirke beslutningsprocesserne. Og hvordan man gør en europæisk dagsorden til en dansk dagsorden og en dansk dagsorden til en europæisk dagsorden.
Endelig fik udvalget også indsigt i - og ideer til - kommende fælles indsatser, der kan udvikles gennem et samarbejde mellem Central Denmark EU, Ringkøbing-Skjern Kommune og lokale partnere.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingAdministration vurderer, at studieturen har bidraget til styrket viden og øgede muligheder for udvikling og implementering af fremtidige EU-projekter - og dermed tiltrækning af viden og EU-midler til Ringkøbing-Skjern Kommune, der kan være med til at styrke kommunen, dens virksomheder og borgere.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget evaluerer studieturen.
BilagBeslutningStudieturen blev evalueret.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
14: Gensidig orientering
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningOrientering fandt sted.
Fraværende- Irvin Christensen ()
Kopier link til punktet - Print
15: Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Fraværende- Irvin Christensen ()