Referat: 27. marts 2023 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Virksomhedsbesøg

Sagsnr:

Udvalget besøger Ringkøbing Gymnasium, hvor rektor Lars Roesen holder et oplæg og giver en rundvisning.

Om Ringkøbing Gymnasium:

I tiden efter 1740 måtte unge mennesker fra Ringkøbingegnen rejse langt, hvis de ville have undervisning ud over grundskolen, idet Ringkøbing latinskole blev nedlagt det år efter at have eksisteret siden reformationen. Først i 1979 blev det igen muligt at få en gymnasial uddannelse i Ringkøbing. Det år startede der en del nye gymnasier rundt om i landet. I Ringkøbing hele to: Det kristne Gymnasium og Ringkjøbing Gymnasium.

Og det gik stærkt med at komme i gang. Amtsrådet vedtog det nye gymnasium i marts 1979, og den 13. august 1979 startede undervisningen i lånte lokaler på Alkjærskolen. Der var fire klasser og syv fastansatte lærere.

Omtrent samtidig med skolestarten begyndte den lokale arkitekt Flemming Bay-Jørgensen at tegne det nye gymnasium. I maj 1980 blev det første spadestik taget, og i august 1981 blev bygningerne taget i brug. Da gymnasiet flyttede ind i egne bygninger, begyndte hverdagen på gymnasiet. Den er præget af det, man senere har lært at kalde gymnasiets kerneydelse, dvs. undervisning. Ved siden af denne begyndte det stadig nye gymnasium dog at opbygge nogle traditioner og egne institutioner.

Allerede i 1984 blev der taget initiativ til at danne en støtteforening, “Ringkjøbing Gymnasiums Venner”. Initiativtagerne havde rod i de folkelige bevægelser og ønskede at overføre de positive erfaringer fra disse til det nye gymnasium.

I 2006 blev den 40 år gamle 13-skala afløst af den nye karakterskala, der går fra -3 til 12. Det har ikke påvirket skolens gennemsnit i nævneværdigt omfang. Ringkøbing Gymnasium ligger fortsat særdeles pænt og over landsgennemsnittet for studentereksamen.

Der er blevet bygget til i to omgange. I 2011 blev et pauseområde udvidet, og i 2012 blev to faglokaler i biologi og fysik udvidet – og lokalerne fik nyt og moderne inventar.

På Ringkøbing Gymnasium kan man i dag vælge mellem 12 studieretninger, hvilket er et godt fundament for alle videregående uddannelser.

Ingen bilag.

Virksomhedsbesøg fandt sted.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Drifts- og anlægsoverførsler fra 2022 til 2023

Sagsnr: 23-006048

Som led i den årlige regnskabsaflæggelse opgøres størrelsen af drifts- og anlægsoverførsler fra 2022 til 2023. Drifts- og anlægsoverførslerne vil efter de respektive fagudvalgs behandling blive behandlet samlet i Økonomiudvalget den 11. april 2023 og efterfølgende i Byrådet den 18. april 2022.

De opgjorte drifts- og anlægsoverførsler for Erhvervs- Klima-, og Arbejdskraftsudvalgets område er vedhæftet som bilag. 

Erhvervs-, Klima-, og Arbejdskraftudvalget søger om en samlet overførsel på i alt 24,7 mio. kr. som fordeler sig således:

• Drift, puljer og projekter med et samlet overførselsbeløb på 13,5 mio. kr. 

• Vækstpuljerne med et samlet overførselsbeløb på 9,8 mio. kr.

• Anlægsoverførsler med et overførselsbeløb på 1,4 mio. kr. 

På vækstpuljerne er driftsoverførslen faldet med 2 mio. kr. i forhold til seneste overførsel. Den vigende overførsel på vækstpuljerne skyldes et merforbrug i Den åbne vækstpulje, samt at de afsatte 5 mio. kr. til filmsatsning primært skulle finansieres af opsparede midler. 

Det bemærkes, at vækstpuljen for Sammenhængskraft har et samlet merforbrug på 1,250 mio. kr. i 2022, hvoraf 745 t.kr dækkes af Ildsjælevækstpuljens overførsel under Økonomiudvalget. Der henvises til udvalgets tidligere beslutning vedr. 5 mio. kr. til filmsatsning (EKA den 25.04.2022 pkt. 7.)

Disponeringsoversigt for vækstpuljerne under EKA vedlægges. Akkumuleret restbeløb er et udtryk for restmidler ift. korrigeret budget inkl. overførsler. Beløbet afviger fra overførslen, da alle disponerede midler ikke er betalt i det år, som de er bevilget til udbetaling. 

I henhold til den kommunale styrelseslov samt budget- og regnskabssystemet for kommunerne, skal Byrådet genbevilge overførselsbeløbene.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima-, og Arbejdskraftudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet og anbefaler, at de opgjorte overførsler godkendes.

• Oversigt over drift- og anlægsoverførsler
• Vækstpuljerne

Administrationens indstilling godkendt.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Indledende drøftelse af udmøntning af den indarbejdede effektiviseringsramme på 0,5 pct. pr. år

Sagsnr: 23-006408

Med henvisning til budgetlægningsproceduren 2024-2027 er der i budget 2024 og overslagsår indarbejdet en effektiviseringsramme på ½ procent pr. år (akkumulerende) på alle udvalgsområder. Effektiviseringsrammen er indarbejdet for at understøtte budgetlægningen og skabe muligheder for politisk prioritering. 

Andelen af effektiviseringsrammen for Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget er beregnet ud fra budgettet for overslagsårene for det vedtagne Budget 2023.

Effektiviseringsandelen fremgår af nedenstående oversigt.

Det er op til det enkelte udvalg at beslutte, hvorledes effektiviseringsrammen på 0,5 pct. pr. år skal fordeles/udmøntes på udvalgsområdet.

Udvalget skal i forlængelse af møderne i juni meddele Økonomiudvalget en kort skriftligt orientering, hvordan udmøntningen af effektiviseringsrammen vil ske på området.  

Til understøttelse af udvalgets drøftelser vedlægges en opdateret redegørelse af udvalgets Budget 2023 inkl. disponering af vækstpuljerne.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at udvalget indledningsvis drøfter, hvordan effektiviseringsrammen effektueres for alle 4 år på området.

• Budgetredegørelse Budget 23 og overslagsår

Drøftet.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Anmodning om rammebeløb til aktiviteter i Arbejdskraftrådet

Sagsnr: 22-010870

Administrationen anmoder om et rammebeløb på 100.000 kr. til aktiviteter i Arbejdskraftrådet under Vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft. Ubenyttede midler fra puljen fra ønskes endvidere efterført til 2023/2024.

Ringkøbing-Skjerns Arbejdskraftråd
Ledigheden er lav og virksomheder i vores område har svært ved at skaffe den arbejdskraft, som de efterspørger. Derfor har Ringkøbing-Skjern Kommune nedsat et arbejdskraftråd for at bidrage til løsningerne på områdets udfordringer med mangel på arbejdskraft. Arbejdskraftrådet har til opgave at bidrage til både tiltrækning og fastholdelse af national og international arbejdskraft. Det handler i den forbindelse om både at understøtte det private erhvervsliv og offentlige virksomheder.  

Intet at bemærke. 

Vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft har et budget på 1,5 mio. kr. inkl. midler fra Erhvervsvækst, hvoraf knap 1,1 mio. kr. er disponeret. Der er en rest på 375.000 kr. for 2023 i puljen, som ikke er disponeret.  

Arbejdskraftrådet har følgende opgaver:

• rådgivning af Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalget i forhold til mål og indsatser i de politikker, som omhandler rammevilkåret arbejdskraft
• understøttelse af implementeringen af tiltag for at bidrage til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i området
• rådgivning af Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalget om alternative løsninger på mangel på arbejdskraft, som f.eks. innovation, robotter, digitalisering, opgaveflytninger og opkvalificering.
• bidragelse til koordinationen af indsatser på arbejdskraftområdet mellem eksterne aktører og mellem kommunen og eksterne aktører

Det indstilles, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget godkender anmodningen om puljemidler på 100.000 kr. til aktiviteter i Arbejdskraftrådet.  

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Status på centerbyernes anvendelse af de kommunale midler til de lokale udviklingsråd for kalenderåret 2022

Sagsnr:

Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalget får her den årlige status vedrørende BYFORA midlerne. Det sker med styregruppens egne beskrivelser for hver by for kalenderåret 2022 (bilag 1) samt med et eksempel på BYFORA styregruppens egen afrapportering byerne imellem fra mødet i februar 2023 (bilag 2). 

De kommunale midler til udviklingsrådene i centerbyerne udbetales løbende efter kontrol af projektbeskrivelser og elektroniske fakturaer i administrationen.

Der bevilliges 1 mio. kr. i nye midler årligt til de fem centerbyer med 20% til hver by. Restbudgettet for de fem byer samlet set for kalenderåret 2022 beløber sig til 2.818.947,00 kr. 

En samlet opgørelse fordelt på hver by findes i bilag 3.

Administrationen vurderer, at centerbyerne anvender den årlige bevilling i overensstemmelse med "Notat om pulje til styrkelse af Byfora for centerbyerne i Ringkøbing-Skjern Kommune" dateret 28. november 2017. Notatet er vedlagt som bilag 4.

Administrationen indstiller, at den årlige status fra centerbyerne tages til efterretning. 

• Gensidig information mellem centerbyerne - webtilgængelig - bilag 2
• Centerbyernes årlige orientering om anvendelse af de kommunale midler - webtilgængelig -bilag 1
• 17-039306-3 Notat om rammer og organisering af byfora - bilag 4
• Status økonomi ultimo 2022 centerbyerne - bilag 3

Taget til efterretning.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Orientering om det nationale Klimaråds seneste statusrapport

Sagsnr: 21-027582

Klimasekretariatet præsenterer hovedpointer fra det nationale Klimaråds seneste statusrapport, og perspektiverer til Ringkøbing-Skjern Kommunes klimaindsats. 

Klimarådets samlede statusrapport for 2023 kan tilgås her.

Baggrund

Det nationale Klimaråds statusrapport er en fast årlig begivenhed, hvor Klimarådet gør status på dansk klimapolitik og vurderer om regeringen og Folketinget er på rette vej i forhold til at opfylde vedtagne klimamål. 

I rapporten kommer Klimarådet, bl.a. ind på hvilke problemstillinger, der bør være fokus på, samt hvilke politiske virkemidler, der kan bidrage til at indfri målene på klimaområdet. Rapporten trækker ligeledes tråde til EU som rammegivende for mulighederne i Danmarks klimaindsats, samt til den globale klimapolitik.

I henhold til klimaloven skal Klimarådet årligt vurdere om regeringens klimaindsats anskueliggør at målene frem mod nettonul-udledning i 2050 kan opnås. Rapporten har ligesom sidste års rapport et særligt fokus på muligheden for at nå de kortsigtede danske mål i 2025 0g 2030.

I rapportens kapitel 3 gennemgås status for opfyldelse af klimalovens mål. I forhold til at nå målet om 50-54 % reduktion i 2025, peger Klimarådets udregninger på, at der fortsat mangler reduktioner på mellem 0,9 og 4 mio. tons CO2 for at nå hhv. den nedre og øvre grænse for 2025-målet. I forhold til målet i 2030 vurderes følgende:

• 70%-målet kræver, at Danmark halverer udledninger fra 2020 til 2030, hvilket kræver store indsatser i mange sektorer.
• Der udestår et reduktionsbehov på 5,5 mio. tons CO2 for at nå målet i 2030.
• Regeringen vil indføre en afgift på landbruget, som skal indfri denne sektors mål, hvilket vil medvirke til at kunne indfri størstedelen af reduktionsbehovet ift. 2030-målet.
• Regeringen har herved på et overordnet plan skitseret en vej til at indfri 70%-målet i 2030. Denne vej er dog stadig uklar og behæftet med betydelige risici.
• På baggrund af en samlet afvejning af konkretisering og risiko vurderer Klimarådet at Regeringen klimaindsats ikke anskueliggør at 70%-målet nås i 2030, da der er for høj risiko for, at regeringens skitserede vej ikke vil bringe Danmark i mål.

I rapporten fremhæves nedenstående risikoelementer som nogle af de væsentligste:

• Landbrug
  Det vurderes, at regeringen initiativer om at indfri landbrugsaftalens reduktionsmål er forbundet med høj risiko, da regeringsgrundlaget understreger, at der ikke må ske tab af erhvervets konkurrenceevne eller flytning af arbejdspladser ud af landet, hvilket kan blive svært at undgå med en afgift. Herudover peges på, at flere udpegede tekniske tiltag forsat er umodne. Klimarådet vurderer derfor, at der er høj risiko for, at regeringen kan ende i en modstrid imellem politiske hensyn, brugen af afgift som det primære instrument og ønsket om at reducere med ca. 5 mio. tons CO2 i landbruget i 2030.
  
  
• Industri
  Det vurderes som meget usikkert om CO2-aftgiften på industriområdet reelt vil give reduktioner for 2,5 mio. tons CO2, som regeringen anslår. Afgiften vurderes som et godt
  instrument, men der bør være et særligt fokus på om den er høj nok, når skattereformen efter planen genbesøges senere i år.
  
  
• CO2-fangst og lagring (CCS)
  Regeringens planlagte målopfyldelse hviler i høj grad på CSS, som efter planen skal bidrage med op til 3,2 mio. tons CO2. Teknologien er dog fortsat uprøvet og ikke afprøvet på stor skala i Danmark. Herudover skal der etableres en ny værdikæde for fangst, transport og lagring af CO2, hvilket er en betragtelig udfordring og derfor fremhævet som en betydelig risiko.

I forhold til regeringens forslag om at fremrykke neutralitetsmålet til 2045, vil dette kræve et øget behov for hurtig omstilling, og at der hurtigt sættes en retning for den omstilling som vi ved, der skal til indenfor fx en fossilfri transportsektor og negative udledninger, hvor CO2 optages fra atmosfæren igennem enten tekniske eller naturlige virkemidler.

Betydning for DK2020 og det kommunale arbejde

Klimarådets statusrapport har som udgangspunkt ikke betydning for kommunernes klimahandling, herunder heller ikke for de klimahandlingsplaner, der fortsat er under udvikling i projektet.
Klimarådets rapport understreger dog endnu engang, at der er behov for mere og hurtigere klimahandling, hvis mål og forpligtelser på klimaområdet skal indfries. Kommunerne er helt centrale aktører indenfor flere af de fokusområder, der skal leveres på, både på kort og lang sigt, og er eksempelvis afgørende for omstillingen fra gas til grøn varme, reduktioner i landbrugets udledninger og vådlægning af lavbundsjorde, samt indenfor opsætning af vind og sol på land, hvis vi i fremtiden skal sikre tilstrækkelig strøm til den langsigtede grønne omstilling.

Herudover tyder det på, at forpligtelserne til EU fremadrettet vil sætte et endnu større aftryk på dansk klimapolitik, og medføre ny og skærpet lovgivning, hvis Danmark skal leve op til både de nuværende og forventede forpligtelser. Ny lovgivning, der enten fremrykker reduktioner eller muliggør nye tiltag og virkemidler, vil forventeligt have en positiv effekt på danske kommuners mulighed for implementering af besluttede mål og tiltag. De tiltag og virkemidler som ny eller ændret lovgivning giver, vil være relevant for danske kommuner at følge med i, i forbindelse med både den løbende opfølgning på klimahandlingsplaner, men særligt også når planer skal revideres.

Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget tager punktet til orientering, og drøfter det nationale Klimaråds anbefalinger i et lokalt perspektiv.

Ingen bilag.

Drøftet.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Orientering om klimaindsatser for kommunen som virksomhed

Sagsnr: 21-027582

Klimasekretariatet orienterer Erhvervs- Klima- og Arbejdskraftudvalget om fremdriften i arbejdet med de handlinger fra klimahandlingsplanen, der omhandler kommunens egen virksomhed. Klimasekretariatet orienterer desuden kort om klimarådets arbejde med anbefalinger omkring værdiskabelse ved opsætning af energianlæg.

Udvalget bedes kommentere og tage orienteringen til efterretning. 

Baggrund

I september 2022 vedtog et samlet byråd Ringkøbing-Skjern Kommunes nye klimaplan.

Klimaplanen består af en klimapolitik, en klimahandlingsplan, og et DK2020-rammedokument: Climate Action Planning Framework.

Klimaplanen har otte spor udvalgt efter klimapåvirkning, styrkepositioner og synlighed. Et af sporene er "Kommunen som virksomhed". Sporet består af én målsætning, tre mål og 20 handlinger:

Målsætning

• Kommunen vil have samme ambitionsniveau for egen organisation i sine klimaindsatser, som kommunen arbejder på udadtil

Mål

• Kommunen skal være 100 % fossilfri i 2040
• At kommunen som organisation vil udarbejde et årligt internt CO2-regnskab, arbejde aktivt for at nedbringe sin CO2-udledning og gøre den cirkulære tankegang og brede bæredygtighed til en fast del af arbejdsgangene i kommunen
• Vi vil samarbejde med vores underleverandører for også at få dem til at bidrage til kommunens klimamål

Handlinger

• Klima ind i alle politikker og strategier
• Bæredygtighed ind i sagsfremstillingerne
• Efteruddannelse i klima og bæredygtighed
• Internt klimaregnskab - også for forbrug
• Online mødefaciliteter
• Arbejde for gode rammevilkår
• Kommunikation af klimaarbejdet
• Alle nyindkøbte eller leasede køretøjer kører fra 2025 på klimavenlige drivmidler
• Ladestandere til kommunens egne elbiler
• Klimavenlig mad i alle kommunale køkkener
• Ny cirkulær indkøbsstrategi med måltal
• Kompetenceudvikling for indkøbere
• Online katalog over ledige møbler
• Retningslinjer og efteruddannelse i bæredygtigt byggeri
• Demonstrationsprojekter
• Udfasning af olie- og gasfyr
• Sænke energiforbruget i kommunale bygninger med 20% i 2030
• Businesscase for solceller på kommunale bygninger
• Klimasikring af bygninger
• Handlingsplan for affaldssortering i kommunale institutioner. 

Klimapolitik er vedlagt som bilag 1, Klimahandlingsplan er vedlagt som bilag 2

Organisering og systematik

Siden vedtagelse af klimaplanen har administrationen arbejdet sideløbende med igangsættelse af handlinger, og organisering af det samlede arbejde med klimahandlingsplanen - herunder handlingerne for kommunen som virksomhed.

I samarbejde med de afdelinger, der ejer de enkelte handlinger, er der udarbejdet en overordnet tidsplan for klimahandlingsplanen. Der er således skabt overblik over, hvilke handlinger, der skal igangsættes hvornår, og hvilke afdelinger, der er ansvarlige for fremdriften i en handling. Klimasekretariatet varetager en koordinerende funktion på tværs af afdelinger og handlinger i forhold til klimapolitikkens samlede målsætning og mål. 

Under udarbejdelsen af klimaplanen har der været fokus på at identificere de områder, der er relevante for kommunen at arbejde med, og fastsætte mål og rammer. Nogle af handlingerne i klimaplanen har kommunen allerede erfaring med - for eksempel arbejdet med at nedsætte energiforbruget i egne bygninger. For andre handlinger er der tale om helt nye indsatsområder, hvor klimaplanen har leveret retning og overskrift for arbejdet, men hvor det første skridt i implementeringen vil være at afdække og afgrænse opgaven. Styregruppen for klimaindsatsen har derfor bedt de afdelinger, der er ansvarlige for de enkelte handlinger, om at udarbejde projektbeskrivelser, der beskriver og afgrænser handlingen, inkl. tids- og ressourceforbrug. Det arbejde er pt. i gang for de handlinger, der ifølge tidsplanen skal igangsættes i løbet af 2023. 

Klimasekretariatet vil stå for den løbende opfølgning og koordinering, samt afrapportering til det politiske niveau i oktober som en del af politikopfølgningen.

Status

I bilag 3 findes et overblik og kort status over arbejdet med de enkelte klimahandlinger for kommunen som virksomhed. 

Næste skridt

Til oktober afrapporteres skriftligt til det politiske niveau omkring fremdrift af indsatserne, og effekt i det omfang, det er muligt. Afrapporteringen sker som led i den almindelige politikopfølgning.

I oktober planlægges fællesmøde mellem Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget og Teknik- og Miljøudvalget til grundigere gennemgang af klimaplanen, klimapartnerskaberne og arbejdet med indsatserne. 

Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget vil derudover løbende blive orienteret og inddraget i relevante dele af arbejdet med implementeringen af klimaplanen. 

Som kommune er vi yderste organisatoriske led for implementeringen af mange af de internationale klimaaftaler, således også for Parisaftalen, som er grundlaget for DK2020. Mange af de beslutninger, der skal føre de nationale klimaplaner ud i livet, skal også tages i kommunerne. Det gælder for eksempel beslutninger om varmeforsyning, den kollektive transport og på affaldsområdet. Kommunen spiller altså en afgørende rolle både som selvstændig aktør og som samarbejdspartner, når Danmark som nation skal leve op til sine forpligtelser i Parisaftalen. Det gælder særligt for en kommune som Ringkøbing-Skjern, hvor der er langvarig tradition for arbejdet med vedvarende energi, og hvor mange af de svære klimaløsninger i landbruget skal tages i brug, for at Danmark som nation når sine mål. Der er altså sammenhæng mellem internationale forpligtelser, nationale forpligtelser og kommunale klimamål. 

Klimaplanens lovgivningsmæssige kontekst er kompleks, da klimareduktion og klimatilpasning pr. definition berører mange forskellige fagområder, der ofte opererer inden for egne lovrammer. Opfyldelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes klimamålsætninger vil være følsom over for internationale og nationale rammebetingelser, også når det gælder klimahandlinger for kommunens egen virksomhed. For at sikre det nødvendige overblik over de mange forskellige lovgivninger, er de enkelte klimahandlinger organiseret med tilhørsforhold til de afdelinger, der har ekspertisen på området. 

Der er bevilliget 1.000.000 årligt til og med 2026 til opsætning af ladestandere til kommunens egen bilflåde.

For de øvrige tiltag er der i forbindelse med udarbejdelsen af klimaplanen foretaget vurderinger af, hvorvidt en handling vil medføre økonomiske omkostninger for kommunen, eller kræve yderligere personaleressourcer. Der kører i øjeblikket en parallel proces med styregruppen for klimaindsatsen, med henblik på at præsentere en samlet budgetsag for klimaindsatsen. 

I arbejdet med den nye indkøbsstrategi drøftes også forholdet mellem økonomi og klima i kommunens indkøb. 

Internt CO₂-regnskab for transport og energiforbrug (scope 1 og 2)
Der er i samarbejde med PlanEnergi udarbejdet et internt CO₂-regnskab for kommunen som virksomhed. Den samlede udledning for kommunen, inkl. RS Forsyning og busruter fra Midttrafik er 6.448 t CO₂. Til sammenligning er udledningen fra kommunen som geografisk enhed ifølge seneste regnskab er 958.000 t CO₂.

Regnskab for udledning ved forbrug af varer og tjenesteydelser (Scope 3-regnskab)
I kommunens klimaregnskaber behandles kun udledninger, der finder sted indenfor kommunegrænsen. Det vil sige, at varer og tjenesteydelser, der er produceret udenfor kommunen, ikke tæller med i regnskabet, selvom det er kommunen, der forbruger dem.
For at få overblik over disse "skjulte" udledninger ved vores forbrug, arbejder man med særlige "scope 3-regnskaber". SKI har i regi af Det kommunale indkøbsdatasamarbejde 2020 –i samarbejde med Energistyrelsen og Økonomistyrelsen, udarbejdet en rapport over CO₂-udledningen fra kommunens indkøb. Heri angives udledningen fra kommunens indkøb til 55.000 t CO₂. Der kan være visse overlap imellem det interne CO2-regnskab og scope 3-regnskabet. 

Med den palet af indsatser, der findes for kommunens egen virksomhed i klimahandlingsplanen, vurderer administrationen, at der er et godt udgangspunkt for at arbejde med både de udledningstunge områder (særligt byggeri, transport, energiforbrug i egne bygninger), samt en bredere indsats omkring adfærd og viden. Dele af administrationen har allerede taget store skridt, som forventes at kunne aflæses i fremtidige klimaregnskaber. For eksempel er Sundhed og Omsorg i gang med at udskifte 43 af deres biler fra fossil til el.

Administrationen følger effekterne af tiltagene i klimahandlingsplanen gennem opdaterede regnskaber for scope 1, 2 og 3. 

Administrationen indstiller, at Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Til oktober leveres skriftlig afrapportering omkring fremdriften, og Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget inddrages løbende i relevante dele af klimaarbejdet.  

• Bilag 1 - Klimapolitik
• Bilag 2 - Klimahandlingsplan
• Bilag 3 - Status på klimahandlinger for kommunen som virksomhed

Taget til efterretning.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Godkendelse af Arbejdskraftpolitik 2023-2027

Sagsnr: 22-010870

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal drøfte Arbejdskraftpolitikken 2023-2027 med henblik på godkendelse. Politikken har været drøftet i Arbejdskraftrådet den 24. februar 2023 og skal såfremt den godkendes i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget, forelægges Byrådet med henblik på endelig godkendelse i april 2023.   

Politik
Arbejdskraftpolitikken 2023-2027 er en politik, som er blevet dannet på baggrund af beslutning herom i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget d. 25. april 2022. Politikken har overlap til øvrige politikområder Erhverv, Profilering og Bosætning, Viden samt Beskæftigelse. Politikken beror derfor på et bredt felt af samarbejder mellem aktører, herunder de lokale virksomheder: 

Vision og Målsætninger
Visionen for arbejdskraftpolitikken er: Arbejdskraftpolitikken arbejder for at sikre og tiltrække den arbejdskraft, som virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune efterspørger. 

Udkastet til målsætningerne for politikken er:

1. Tiltrækning af indenlandsk arbejdskraft
2. Fastholdelse af indenlandsk arbejdskraft
3. Tiltrækning af international arbejdskraft
4. Fastholdelse af international arbejdskraft
5. Vi vil understøtte udviklingen af en kompetent arbejdsstyrke 
6. Øget digitalisering og automatisering i virksomhederne 
7. Effektiv og målrettet kommunikation mellem kommunen og samarbejdspartnere

Arbejdskraftpolitikken 2023-2027 fremgår af Bilag 1. 

Intet at bemærke.

Vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft har et budget på 1,5 mio. kr., inkl. midler fra Erhvervsvækst, hvoraf knap 1,1 mio. kr. er disponeret. Der er en rest på 375.000 kr. for 2023 i puljen, som ikke er disponeret.  

Arbejdskraftrådet har til opgave at bidrage til både tiltrækning og fastholdelse af national og international arbejdskraft. Det handler i den forbindelse om både at understøtte det private erhvervsliv og offentlige virksomheder.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter Arbejdskraftpolitikken 2023-2027 med henblik på godkendelse og efterfølgende videresender sagen til Byrådets endelige godkendelse.

• Arbejdskraftspolitik 2023-2027

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Godkendelse af Videnpolitik 2023-2027

Sagsnr: 22-026648

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal drøfte Videnpolitikken 2023-2027 med henblik på godkendelse. Politikken har forud været drøftet i Videnrådet d. 28. februar 2023 og skal, hvis politikken kan godkendes af udvalget, forelægges Byrådet i april 2023 med henblik på godkendelse af den endelige udgave.    

Vision og Målsætninger
Visionen for videnpolitikken er: Videnpolitikken arbejder for, at arbejdsstyrken og borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune oparbejder og udvikler de rette kompetencer til et arbejdsmarked i bevægelse. Det handler dermed om at udvikle de rette kompetencer til tiden, hvorfor indfrielsen af visionen bygger på omstilling og flerstrengede løsninger. 

Målsætningerne for politikken er:

1. Vi vil højne arbejdsstyrkens kompetenceniveau til et arbejdsmarked i forandring
2. Flere personer skal gå fra ufaglært til faglært
3. Unge skal have gode uddannelsesmuligheder i kommunen
4. Vi understøtter videntilførsel til virksomheder 

Videnpolitikken 2023-2027 fremgår af Bilag 1.

Intet at bemærke.

Vækstpuljen for Uddannelse vil få et merforbrug i 2023 på 0,5 mio. kr., da det forventede forbrug i 2023 på knap 1,8 mio. kr. overstiger budgettet for 2023 på 1,3 mio. kr. Dog forventes der en overførsel af ubrugte midler fra vækstpuljen 2022 på ca. 1,2 mio. kr. 

Økonomien for Videnpolitikken har i 2022 et budget på 8,5 mio. kr., hvoraf 5,5 mio. kr. udgøres af opsparede midler. Af midlerne for 2022 forventes knap 7,3 mio. kr. overført til 2023. 

Videnpolitikken 2023-2027 skal sikre, at Ringkøbing-Skjern Kommune får den kvalificerede arbejdskraft, som de offentlige og private arbejdspladser i kommunen efterspørger. Videnpolitikken 2023-2025 arbejder ud fra nedenstående mål:

• Sikring af kvalificeret arbejdskraft
• Flere borgere uden for arbejdsmarkedet skal gennem opkvalificering sikres job
• Andelen af unge (18-30 år) uden uddannelse eller job skal nedbringes
• 30% af unge skal søge optag på en erhvervsuddannelse i 2030
• Fastholde bredden i ungdomsuddannelsestilbud og et studiemiljø for studerende
• Understøtte samarbejder mellem virksomheder, studerende og uddannelsesinstitutioner

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter Videnpolitikken 2023-2027 med henblik på godkendelse, og at udvalget videresender sagen til Byrådets endelige godkendelse.

• Bilag 1 - Videnpolitik 2023-2027 - WP

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Fødevarepolitik 2023-2027

Sagsnr: 23-005418

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal tage endelig stilling til den ny Fødevarepolitik 2023-2027. Udvalget har tidligere drøftet den nye politik på mødet 24. oktober 2022 og 23. januar 2023. Politikken videresendes til godkendelse i byrådet, såfremt udvalget indstiller den til godkendelse. Det er samme proces som for alle andre politikker i kommunen.

Politik for fødevarer

Politikken erstatter den nuværende fødevarepolitik og er i tråd med kommunens samarbejdsaftale med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, som vil være ansvarlig for at gennemføre hovedparten af indsatserne.

Den nye politik for fødevarer tager udgangspunkt i den nuværende politik, men fokuserer indsatsen under to hovedtemaer; Fødevarefortællingen og Udvikling af fødevareerhvervet. Emner under nuværende målsætninger "Innovation og viden" og "Bæredygtighed" integreres i de to hovedtemaer.

Den nye politik vil bl.a. have fokus på skabe et bedre og mere sammenhængende fødevarebrand for kommunens fødevarer samt understøtte og forbedre mulighederne for distribution og afsætning af lokale fødevarer.

Politikken beskrives nedenfor:

Vision: Med afsæt i vores stærke fødevareerhverv vil vi udvikle et stærkt vestjysk fødevarebrand, der er anerkendt og efterspurgt lokalt, nationalt og internationalt.

Målsætninger:

1. Fødevarefortællingen

Vi vil arbejde for at øge kendskabet til vores fødevarer og videreudvikle og tydeliggøre den gode fødevarefortælling om vores område. Med fokus på områdets stedbundne kvaliteter og oplevelser fra Naturens Rige vil vi fremme kendskabet til kommunens lokale fødevarer til gavn for borgere og virksomheder.

Ringkøbing-Skjern Kommune er en stor turismedestination, og det indebærer et stort potentiale for områdets fødevareproducenter, gårdbutikker og spisesteder. Vi vil sammen med Destination Vesterhavet udnytte de potentialer.

2. Udvikling af fødevareerhvervet

Vi vil medvirke til at styrke fødevarevirksomhedernes forretningsudvikling og konkurrenceevne.

Vi vil arbejde for at styrke virksomhedernes afsætningsmuligheder.

Vi vil medvirke til, at virksomhederne har adgang til den nyeste viden på fødevareområdet til gavn for innovation og udvikling, og vi vil understøtte muligheden for at etablere fødevarevirksomhed i kommunen.

Vi vil understøtte virksomhedernes arbejde med bæredygtighed.

Vi ønsker at skabe sammenhæng og samarbejde mellem fødevareområdets forskellige aktører, herunder mellem turisme, fødevareproducenter og spisesteder.

Vi vil arbejde for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft inden for fødevareerhvervet.

Intet at bemærke.

Erhvervsrådet modtager årligt 550.000 kr. til en medarbejder til udmøntning af fødevarepolitikken. Derudover kan Erhvervsrådet søge tilskud fra andre projektmidler i kommunen, primært fra vækstpuljen til Landbrug og Fødevarer, hvor der årligt tilføres 400.000 kr. Puljen kan dog også søges af andre organisationer og til andre projekter end Erhvervsrådets arbejde med fødevarepolitikken.  

Politikken er udvalgets redskab til at sætte de temaer og mål, som udvalget ønsker fokus på i perioden 2023-2027.

Den nye fødevarepolitik forventes at styrke udviklingen af fødevareerhvervet i kommunen. Politikken skal øge kendskabet til kommunens lokale fødevarer, udvikle fødevarevirksomhedernes forretning og øge efterspørgsel og afsætning af vores lokale fødevarer.

Politikken følges via disse mål:

• Øget kendskabsgrad til fødevarer produceret i Ringkøbing-Skjern Kommune.
• Stigende antal fødevareiværksættere og virksomheder i kommunen.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget godkender forslaget til Politik for Fødevarepolitik 2023-2027, og at udvalget videresender sagen til Byrådets endelige godkendelse. 

• Endelig fødevarepolitik 2023-2027

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Handelspolitik 2023-2027

Sagsnr: 22-013390

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal tage endelig stilling til Handelspolitik 2023-2027 Udvalget har tidligere drøftet den nye politik på mødet 19. september 2022 og 19. december 2022. Politikken videresendes til godkendelse i byrådet, såfremt udvalget indstiller den til godkendelse. Det er samme proces som for alle andre politikker i kommunen.

Den nye handelspolitik

Politikken erstatter den nuværende handelspolitik. Den nye handelspolitik bygger videre på den tidligere politik, men der er sket en del justeringer. Der er kommet en opdateret vision. Målsætningerne kompetenceudvikling og arbejdskraft er blevet to selvstændige målsætninger, hvor de i den tidligere var indeholdt i en. Målsætningen tiltrækning og fastholdelse af handelsvirksomheder er bibeholdt, men er blevet en selvstændig målsætning, som ikke mere er en del af erhvervspolitikkens målsætning om tiltrækning af virksomheder. Der er kommet to nye målsætninger til om landdistriktsudvikling og handelsliv og en om bæredygtighed. 

Vision: Vi vil understøtte handelslivets muligheder for at tilbyde attraktive bæredygtige handelsoplevelser i levende byer.

Målsætning 1: Kompetenceudvikling

Vi understøtter kompetenceudvikling for detailhandel sammen med samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner og andre erhvervsgrupper.

Vi vil medvirke til, at vores butikker har adgang til kvalificeret arbejdskraft igennem en målrettet indsats inden for uddannelse.

Det vil vi måle på:

• Stigende e-handel
• 30 virksomheder har årligt deltaget på et kompetenceudviklingstilbud

Målsætning 2: Arbejdskraft

Vi vil medvirke til, at vores detailvirksomheder har adgang til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft igennem en målrettet indsats inden for rekruttering og markedsføring af branchen som en karrierevej

Det vil vi måle på:

• Stigning i antallet af elever til handelsuddannelser(EUX og EUD)

Målsætning 3: Landdistriktsudvikling og handelsliv

Vi vil medvirke til at understøtte udvikling af handelslivet i vores landområder ved at bygge bro imellem handelsudvikling i byerne og på landet, for derigennem understøtter vi kommunens landdistrikts- og handelsudvikling.

Det vil vi måle på:

• Stigning i omsætning i landdistrikter
• Stigning i indtjening i landdistrikter

Målsætning 4: Bæredygtighed

Vi skal sammen understøtte, at der bliver skabt en fælles grøn dagsorden i kommunens handelsliv.

Ringkøbing Fjord Handelsråd og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at tage lokalt medansvar og at arbejde for at realisere de store forandringer, den grønne omstilling kræver og vil aktivere lokale kompetencer og ressourcer

Vi vil udvikle vores grønne profil i partnerskab med det samlede erhvervsliv i Ringkøbing Skjern.

Det vil vi måle på:

• Kunderne forventer, at detailhandlen tager et medansvar for en miljømæssig bæredygtig udvikling

Målsætning 5: Tiltrækning og fastholdelse af handelsvirksomheder

Vi vil sammen tiltrække og fastholde nye og etablerede detailvirksomheder til kommunen. Vi vil undersøge mulighederne for at skabe fælles markedsføring om branding og rekruttering i samarbejde med handelsvirksomheder og Ringkøbing Fjord Handelsråd.

Det vil vi måle på:

• Stigende antal butikker
• Stigende antal arbejdspladser

Ingen bemærkninger.

Nærværende handelspolitik danner baggrund for udarbejdelse af den nye samarbejdsaftale med Ringkøbing Fjord Handelsråd.

Handelspolitikken med den kommende handlingsplan betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune fortsat understøtter et levende og bæredygtigt handelsliv i kommunen.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget godkender og indstiller forslaget til handelspolitik for 2023-2027 til endelig godkendelse i byrådet. 

Ingen bilag.

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Orientering fandt sted.

• Marie Kamp From ()

Kopier link til punktet  -   Print

14: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Marie Kamp From ()