Referat: 19. december 2022 kl. 08:00

Lalandia Søndervig, Vestkystvej 2, 6950 Ringkøbing
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget

Deltagere

  • Marie Kamp From
  • Hans Østergaard
  • Jesper Lærke
  • Søren Elbæk
  • Jens Jensen
  • Irvin Christensen
  • Jens S. Højland

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Virksomhedsbesøg

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Udvalget besøger Lalandia i Søndervig. Mødet indledes med en rundvisning, hvorefter Lalandia holder et oplæg om virksomheden.

Om Lalandia i Søndervig:

I sommeren 2022 åbnede Lalandia Søndervig efter mange års forberedelse. 

Det 15.000 kvadratmeter store feriecenter rummer blandt andet en stor aquadome med 14 vandrutsjebaner og en wavesurfbane, et oplevelsescenter med legeland, padel tennis, en sky rider-svævebane, restauranter og butikker m.m.

Derudover er der opført 483 feriehuse ved feriecenteret. Samtlige feriehuse blev udsolgt kort tid efter, at de blev udbudt til salg - og inden det første spadestik. Lalandia forventer op mod 500.000 overnatninger i feriehusene det første år.

Lalandias øvrige ferie- og aktivitetscentre er præget af et sydlandsk tema, men Lalandia i Søndervig er tilpasset den vestjyske natur. Ringkøbing-Skjern Kommune er en af de kommuner i Europa, der er længst fremme, når det gælder grøn omstilling - og Lalandia i Søndervig har også indtænkt grønne løsninger.

Hovedbygningerne er integreret bedst muligt i områdets fjord- og klitlandskab - bl.a. med græs på taget. Energiforsyningen er klimavenlig. Der er monteret solceller på en del af taget, og der kommer el fra vindmøller. Opvarmningen kommer fra en stor vandledning, der løber forbi feriecenteret.

Lalandia i Søndervig har skabt omkring 300 arbejdspladser.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Virksomhedsbesøg fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Udkast til ny handelspolitik 2023-2027 og handlingsplan 2023-2025

Sagsnr: 22-013390

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal drøfte udkastet til den nye handelspolitik for 2023-2027 og foreløbige indsatser i handlingsplanen for 2023-2025. Udvalget har tidligere drøftet den nye politik på mødet 19. september 2022 og opfølgning på eksisterende handlingsplan var på mødet 21. november. 

Politik og handlingsplan 
Den nye handelspolitik er en fortsættelse af den første handelspolitik fra 2019. Der er indsatser, der er taget ud som f.eks. opbygning af et tværgående samarbejde imellem Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Destination Vesterhavet og Ringkøbing Fjord Handelsråd, da det ikke længere er en udviklingsaktivitet, men en idriftsat løbende aktivitet. 

Der er kommet tre nye målsætninger til om: Bæredygtighed, Arbejdskraft og Samspil imellem landdistriktsudvikling og handelsliv. Kompetenceudvikling og Tiltrækning og fastholdelse af detailvirksomheder er bibeholdt.  Der arbejdes p.t. på at beskrive såvel nye som eksisterende indsatser i handlingsplanen, så de i størst muligt omfang bidrager til målsætningerne i politikken. Hvor ressourcer til indsatserne skal komme fra, og hvem der er ansvarlige for indsatserne, pågår der løbende en dialog imellem Ringkøbing Fjord Handelsråd og kommunen om.

 

Forslag til ny politik- og handlingsplan

Handelspolitikkens vision:

Vi vil understøtte handelslivets muligheder for at tilbyde attraktive bæredygtige handelsoplevelser i levende byer

Målsætninger:

Målsætning 1: Kompetenceudvikling

Vi understøtter kompetenceudvikling for detailhandel sammen med samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner og andre erhvervsgrupper.

Målsætning 2: Arbejdskraft

Vi vil medvirke til, at vores detailvirksomheder har adgang til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft igennem en målrettet indsats inden for rekruttering og markedsføring af branchen som en karrierevej.

Målsætning 3: Landdistriktsudvikling og handelsliv

Vi vil medvirke til at understøtte udvikling af handelslivet i vores landområder ved at bygge bro imellem handelsudvikling, uanset hvor i kommunen handelsvirksomhederne er placeret, for derigennem understøtter vi kommunens landdistrikts- og handelsudvikling.

Målsætning 4: Bæredygtighed

Vi skal sammen understøtte, at der bliver skabt en fælles grøn dagsorden i kommunens handelsliv.

Ringkøbing Fjord Handelsråd og Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at tage lokalt medansvar og at arbejde for at realisere de store forandringer, den grønne omstilling kræver.

Målsætning 5: Tiltrækning og fastholdelse af handelsvirksomheder

Vi vil sammen tiltrække og fastholde nye og etablerede detailvirksomheder til kommunen.

Sådan vil vi nå målene:

Alle de gode indsatser med håndholdt kompetenceudvikling i forretningsplaner og digitale salgsplatforme fortsætter også under den nye handelspolitik.

Bæredygtighedstemaet kommer på dagsordenen. Kundernes ønsker og behov for bæredygtige produkter skal afdækkes. Samtidig skal der over for detailerhvervet igangsættes konkrete bæredygtige initiativer som f.eks. energioptimering og nedbringelse af spild.

Samarbejdet imellem Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern og Ringkøbing Fjord Handelsråd fortsætter med det formål at rekruttere flere til de faglige og gymnasiale handelsuddannelser.

Som noget nyt kommer der indsatser, der skal afdække muligheder og igangsætte tættere samarbejde imellem handelsvirksomheder i landdistrikterne og byernes handelsliv. Detailhandlen i landdistrikterne udgør 16 procent af den samlede detailhandel i kommunen. (Størst er Ringkøbing med 34 procent af den samlede omsætning. Hvide Sande udgør 18 procent og hernæst er landdistrikterne samlet set tredje størst med en andel på 16 procent).

Der kommer fra Ringkøbing Fjord Handelsråd og kommunen fokus på at tiltrække og fastholde handelsvirksomheder. Der bliver igangsat pragmatiske 'to do lister' med angivelse af, hvem gør hvad, for der er allerede en stor lokal viden om efterspørgsel og behov for nye butikker i byerne, der hurtigt kan rulles ud.

Et første udkast til politik og handlingsplan kan ses i bilag 1.

Handelsrådet har været inddraget i arbejdet med første udkast. Der arbejdes videre med udkastet efter dagens møde i udvalget. Der er planlagt et stormøde d. 23. februar med handelsrådene, handelsvirksomheder og kommunale politikere og medarbejderinteressenter. Udvalgets medlemmer er inviteret til mødet den 23. februar. På Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget i marts 2023 er det planlagt, at endeligt udkast til ny handelspolitik med handlingsplan bliver behandlet.
 
Erhvervskonsulent Lise Mejlhede Kjeldbjerg deltager under punktet og giver et indledende oplæg på 5-7 minutter.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Intet at bemærke.

Økonomi

Intet at bemærke.

Effektvurdering

Vi har følgende overordnede mål:

Mål1: Stigende indtjening i detailerhvervet

Mål2: Stigende omsætning i detailerhvervet

Mål3: Kunder i vores handelsbyer er tilfredse og loyale

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter udkastet til handelspolitik 2023-2027 og den foreløbige handlingsplan for området.

BilagBeslutning

Drøftet.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Budgetopfølgning forventet regnskab 2023

Sagsnr: 22-025607

Sagsfremstilling

Budgetopfølgning for forventet regnskab 2023 viser et forventet forbrug på 27,7 mio. kr.  Det forventede forbrug er 1,2 mio. kr. højere end det oprindelige budget. 

I nedenstående tabel fremgår budgetopfølgning for forventet regnskab 2023.

*Da Digital Transformation Lab, Skjern finansieres af flere puljer og over flere år er projektets midler flyttet ud af de puljer, der finansierer projektet. I 2023 er vækstpuljen for Uddannelse tilsvarende reduceret for året. I 2024 og frem er vækstpuljen igen 1,3 mio. kr.

Det forventede merforbrug er fordelt på vækstpuljerne Uddannelse samt Profilering og bosætning jf. nedenstående opfølgning på vækstpuljerne. De øvrige områder forventer pt. et forbrug lig med oprindelig budget for 2023.

Vækstpuljer

I nedenstående tabel fremgår oversigt over vækstpuljernes budget for 2023 samt de disponerede beløb (i 1.000kr.). Den forventede overførsel fra 2022 til 2023 afhænger af, om der bevilges midler til yderligere projekter i løbet af 2022.

Overførslen fra 2021 til 2022 var 8,4 mio. kr. 


 

Akkumulerede restbeløb viser det forventede restbeløb ultimo 2023. Denne skal sammenholdes med den forventede overførsel fra 2022, og giver et indblik i, hvorvidt der spares yderligere op i vækstpuljerne, eller om den forholdsvis store overførsel afvikles.

Ultimo 2022 er der i 2023 allerede disponeret 6,1 mio. kr. af de samlede vækstpuljers oprindelig budget på 7,3 mio. kr. Der er fortsat 2,5 mio. kr. til disposition på de resterende vækstpuljer, hvor forventningen er, at forbrug er lig med oprindelig budget. Hertil kommer det forventede merforbrug på 1,2 mio. kr., til vækstpuljerne for Uddannelse samt Profilering og bosætning. Samlet giver det et forventet forbrug vedrørende vækstpuljerne på 8,5 mio. kr.

Vækstpuljen for Uddannelse forventer et merforbrug på 0,6 mio. kr., der primært skyldes reserverede midler til Digital transformation lab, Skjern, hvor der er omplaceret 0,9 mio. kr. fra puljen i 2023 af de oprindelig 1,3 mio. kr. I puljen er der en varig disponering til Studiecenteret på 1 mio. kr. pr. år. Merforbruget forventes finansieret af overførte midler fra 2022.

Vækstpuljen for Profilering og bosætning forventer et merforbrug på 0,6 mio. kr. i 2023. Merforbruget finansieres af den forventede overførsel fra 2022.

Vækstpuljen for ErhvervsVækstforum er nedlagt fra 2023. Vækstpuljen vil fortsat fremgå af overblikket da der er disponeret fra puljen i 2023 og 2024. I forbindelse med driftsoverførslerne til 2023 forventes de øvrige ikke-disponerede midler (inkl. overførsler) at blive overført til vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft.

Projekter

Flere projekter har ikke et budget for 2023. Dette skyldes, at budgettet er placeret i tidligere år, og indgår i overførelsessagen. Projekterne trækker derfor på kassen i projektperioden.

Alle projekter, gennemføres i et samarbejde med eksterne aktører, og der indgår derfor medfinansiering. Der vil være balance mellem budget og regnskab ved afslutning af projekterne.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2022 til Wayfinding

Sagsnr: 20-008141

Sagsfremstilling

Ved budgetlægningen 2022-2025 er der afsat midler til etablering af skilte- og bænkekonceptet Wayfinding ved Vestkysten i Hvide Sande og Søndervig. 

Viden og Strategi anmoder om frigivelse af anlægsmidlerne for 2022-23 til etablering af Wayfinding. 

Wayfinding ved Vestkysten

Ønsket om at styrke sammenhængskraften langs Vestkysten har bl.a. ledt til udvikling af Wayfinding. Wayfinding er et nyt skiltningskoncept, som ved hjælp af fælles design kan åbne for nye oplevelser i kystbyerne langs hele Vestkysten. Wayfinding konceptet tager afsæt i det fælles Vestkystbrand og kernefortælling og har til formål at styrke lokale særkender såvel som en sammenhængende Vestkyst. Wayfinding er udviklet med gæstens perspektiv som afsæt, hvor konceptet vil øge både borgere og turisters mobilitet i byerne samt langs Vestkysten, når Vestkystruten realiseres. Wayfinding er ligeledes et initiativ under Udviklingsplan for Vestkysten. 

Den fysiske Wayfinding består af en skilte- og bænkefamilie målrettet gående. Det samlede Wayfindingkoncept består af den fysiske Wayfinding i form af skilte- og bænkefamilien. etablering af en kystnær bilrute og en Vestkyst-app, der skal understøtte Wayfindingskonceptet digitalt. 

Etablering af den fysiske Wayfinding i form af skilte, bænke og formidling i Hvide Sande og Søndervig skal bidrage til gæstespredning samt synliggøre de forskellige oplevelser i og omkring de to byer.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Der er til budgetkonferencen i 2021 afsat et samlet rådighedsbeløb på i alt 2 mio. kr. ekskl. moms til etablering af Wayfinding i 2022-2024.

Rådighedsbeløbet fordeler sig således:

(beløb i 1.000 kr. ekskl. moms)

 

2022

2023

2024

Anlægsudgifter

800

600

600

 

Effektvurdering

Etablering af Wayfinding vil lede turister og borgere rundt i byerne på en hensigtsmæssig måde. Derudover vil etablering af Wayfinding øge kendskabet til lokale særkender og bidrage til øget sammenhængskraft langs hele Vestkysten. 

Pt. har kommunerne fra Varde i syd til Hjørring i nord igangsat planlægning for eller etableret Wayfinding i de stærke feriesteder langs Vestkysten, hvor der f.eks. allerede er opsat Wayfinding i Thyborøn, Thorsminde og Slette Strand.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives frigives en anlægsbevilling på 1,4 mio. kr. vedr. 2022 og 2023 til etablering af Wayfinding i Hvide Sande og Søndervig, som finansieres af rådighedsbeløbet på 2 mio. kr.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Lokalkontor for MADE (Manufacturing Academy Denmark) på Innovest i Skjern.

Sagsnr: 22-028141

Sagsfremstilling

Erhvervs- Klima- og Arbejdskraftudvalget skal drøfte og beslutte, om kommunen i perioden fra 2023-2025 ønsker at bidrage med 1 mio. kr. i tilskud til oprettelse af et lokalkontor for MADE (Manufacturing Academy Denmark) på Innovest i Skjern.

MADE 

MADE er Danmarks produktionsklynge. Klyngen har sit udgangspunkt i 2014, hvor et industriledet konsortium af produktionsvirksomheder, universiteter og GTS-institutter gik sammen om at grundlægge MADE som en landsdækkende klynge for dansk produktion. De havde sammen en vision om at gøre Danmark til et verdensførende land for avanceret produktion gennem forskning, innovation og uddannelse. Dette har skabt et unikt samarbejde mellem alle aktører i økosystemet omkring Produktionsdanmark.

Af medlemmer i Vestjylland kan nævnes Vestas, Velux, Baettr, HydraSpecma, Landia, LPM Production, DAMRC samt Århus Universitets Digital Transformation Lab i Skjern. Lokal tilstedeværelse skal sikre at også mindre virksomheder får del af de mange fordele, som samarbejde med MADE kan sikre virksomhederne.

MADE oplever et stigende aktivitetsniveau i det midtjyske og ønsker derfor at styrke sin tilstedeværelse i området. På linje med  øvrige regionale set-ups er ønsket at forankre indsatsen lokalt og dette gælder også finansieringen bag stillingen, der søges sammensat som følger

  • 35 % fra Erhvervshus Midtjylland, hvor MADE deltager som partner i European Digital Innovation Hub (EDIH) Midtjylland med fokus på at styrke innovationen i SMV’er
  • 35 % fra en kommune i området, hvor de håber at kunne nå en aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune
  • 30 % private midler fra foreninger som eksempelvis Industriens Arbejdsgivere i Danmark.

MADE’s aktiviteter i det midtjyske vil naturligvis afspejle den bagvedliggende finansiering. Aktiviteterne vil finde sted ud fra kontorplaceringen i Skjern. Det vil sige, at der vil blive lagt vægt på, at der foregår mange MADE aktiviteter, der er relevante for produktionsvirksomheder hjemmehørende i kommunen. Gennemførsel af MADE projekter er i dag meget afhængig af kendskab til, hvilke virksomheder, der kunne være relevante at besøge, og som har særlige produktionsfaglige problemstillinger, som de ønsker testet, eller ønsker sparring til. Samspillet mellem Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og MADE vil øge kendskabet til, hvilke virksomheder, som er relevante at besøge. MADE medarbejderen forventes at tilbringe ca. 2 dage om ugen i kommunen enten ude ved virksomheder eller på kontoret i Skjern – alt efter hvor der er relevante aktiviteter og virksomheder at besøge. MADE har allerede i dag et godt samarbejde med relevante aktører og virksomheder i kommunen, herunder DTL i Skjern, og de samarbejder vil søges styrket. Der er således været stor interesse for MADE’s aktuelle aktiviteter i Skjern. Det vil fremadrettet være naturligt med høj aktivitet i kommunen som følge af medarbejderens placering i området og en løbende dialog med Erhvervsrådet – derudover vil medarbejderen også have sin gang i Erhvervshuset som led i EDIH projektet, der omfatter alle kommuner i regionen.

Mål og aktiviteter

Det er parternes hensigt at etablere et tæt og værdiskabende samarbejde – til gavn for områdets virksomheder og økosystem omkring produktion. Mål for samarbejdet er:

  1. At inspirere og bidrage til innovationsaktiviteter i produktions SMV’er i området.
  2. En stigning i antallet af vestjyske virksomheder, som er aktivt involverede i MADE’s aktiviteter, herunder særligt projekter.
  3. At sikre en stærk koordinering mellem lokale, regionale og nationale aktiviteter målrettet vestjyske produktionsvirksomheder.

 

Eksempler på konkrete aktiviteter:

  • Virksomhedsdialoger med fokus på afdækning af udfordringer i produktionen
  • Afholdelse af gå-hjem-møder med fokus på inspiration til produktionsvirksomheder
  • Indlæg og faglig sparring ved afvikling af aktiviteter målrettet produktionsvirksomheder
  • Etablering af fagligt netværk med udgangspunkt i virksomhedernes behov
  • Konceptualisering og gennemførsel af MADE projekter med udgangspunkt i lokale virksomheders behov

 

Organisering af samarbejdet

  1. MADE ansætter en fuldtidsmedarbejder i en tidsbegrænset stilling for perioden 1. januar 2023 – 31. december 2025.
  2. Ringkøbing Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd medfinansierer MADE’s lokale tilstedeværelse i regionen med samlet 1.200.000 kr. over hele perioden. MADE sikrer den resterende andel af finansieringen fra Erhvervshus Midtjylland og foreninger som eksempelvis Industriens Arbejdsgivere i Danmark.
  3. Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd stiller kontorplads til rådighed for medarbejderen samt sikrer faglig sparring og support til medarbejderen.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Vi kan støtte erhvervsfremmeaktiviteter, som kommer alle eller en sagligt afgrænset gruppe af virksomheder til gavn, hvorfor de støttede aktiviteter lever op til dette kriterium.

 

Økonomi

Der søges om tilskud til, at Ringkøbing-Skjern Kommune betaler 400.000 kr. i 2023 - og 300.000 kr. i hvert af årerne 2024 og 2025. Finansieringen kan ske fra "vækstpuljen for erhverv og arbejdskraft". Der er følgende udisponerede midler i denne pulje:

2023:776.000 kr.

2024:1.310.000 kr.

2025:2.150.000 kr.

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd bidrager årligt med 100.000 kr. i 2024 og 2025. 

Effektvurdering

MADE's tilstedeværelse i Skjern forventes at bidrage til, at flere små og mellemstore produktionsvirkomheder i Vestjylland tager del i MADE's aktiviteter og dermed får styrket deres innovationsevne og konkurrenceevne.

Der vil være et tættere samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og MADE, da der vil være en MADE-medarbejder hos Innovest i Skjern. Gennem samarbejdet med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd vil MADE i højere grad blive opmærksomme på, hvilke lokale virksomheder der kunne være relevante at besøge, og som har særlige produktionsfaglige problemstillinger, som de ønsker testet. Det vil give en større aktivitet og en mere målrettet indsats overfor produktionsvirksomhederne i vores kommune. Det er mangel på arbejdskraft, og det forventes også, at projekterne gennem effektivisering kan bidrage positivt til dette.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget bevilger 400.000 kr. i 2023 og 300.000 kr. i hvert af årerne 2024 og 2025 fra vækstpuljen for erhverv og arbejdskraft. 

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendt. Erhvervsrådet anmodes om at give en status vedr. MADE til EKA efter et års drift.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Kommunalt tilskud til markedsføring overfor lystfiskerturister i jyske åer

Sagsnr: 16-025077

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal tage stilling til et muligt tilskud på 100.000 kr. til Riverfisher for hvert år i 2023 og 2024. Det tidligere tilskud fra kommunen er udløbet ved udgangen af 2022. Indsatsen har været i gang i 4 år, hvor der samlet i de første 4 år har været bevilget 755.000 kr. fra kommunen.

Hvad er Riverfisher?

Riverfisher er et tværkommunalt samarbejde mellem Favrskov Kommune, Randers Kommune,  Viborg Kommune, Skive Kommune, Herning Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Der samarbejdes på tværs af de deltagende kommuner ved de tre åer, Skjern Å, Karup Å og Gudenåen, men der er åbenhed for samarbejde med flere åer og flere kommuner. Forvaltning af lystfiskeriet, vandplejeprojekter og guidevirksomhed sker i samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger.

Riverfisher ønsker at udvikle de jyske åers potentiale i forhold til speciel målgruppen lakse- og havørredfiskere. En målgruppe, der er meget dedikeret, og som gerne rejser og bruger mange penge på deres fritidsinteresse. Riverfisher vil sætte fiskeriet i de jyske åer højere på dagsordenen, og medvirke til at tiltrække et internationalt publikum til danske lystfiskeroplevelser.

Indsatsen har til formål at skabe vækst blandt små og mellemstore turismevirksomheder såsom overnatnings- og spisesteder, guider og grej-butikker langs åerne og har dermed som afledt effekt at skabe udvikling og liv bl.a. i landsbyerne i landdistriktsområderne. Indsatsen arbejder med at understøtte udvikling af mersalg i forhold til lokale produkter, samt at erhvervsaktører overvejer udvikling af nye produkter særligt rettet mod målgruppen.

De overordnede aktiviteter i Riverfisher er:

  • Drift og udvikling af Riverfisher.dk 
  • Digital og fysisk markedsføring 
  • Drift, udvikling og oprettelse af erhvervsnetværk
  • Presseture
  • Filmproduktion
  • Lobbyarbejde, viden og netværk omkring årerne 
  • 1-2 større vandplejeprojekter om året, som markedsføres via Riverfisher og gennemføres af lokale kræfter i samarbejde med kommunerne. Økonomi afholdes af de enkelte kommuner. 

Status på arbejdet 

Favrskov Kommune og Randers Kommune kom med i Riverfisher fra 2022, hvor der blev indgået en 3-årig samarbejdsaftale mellem alle deltagende kommuner for 2022-2024 - bortset fra Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor det p.t. er en etårig aftale.

VisitHerning har sekretariatsopgaven for Riverfisher og er ansvarlig for markedsføringen, og der har i 2022 været et samarbejde om kampagner med VisitDanmark både nationalt og internationalt. Hjemmesiden http://www.riverfisher.dk/ er endvidere blevet opdateret med Gudenåen. 

Fiskesæson 2022 ved Skjern Å er den bedste, som er registreret, da der er ny rekord med 1911 laks, hvor den tidligere rekord var i 2018 med 1751 laks.

Det har givet opmærksomhed i store dele af Europa, hvor der er henvendelser fra mange journalister fra andre lande, som følger udviklingen og de gode historier ved åen.
I oktober har der f.eks. været besøg af www.dutchmaritimeproductions.com, som er i gang med at lave en dokumentarserie over livet i Nordsøen, og her har de valgt at følge laksen fra den klækkes i åen over rejsen i havet og til den atter vender hjem til det vandløb, hvor den startede sit liv for at gyde. De har valgt Skjern Å, fordi den har den gode historie om en uddøende stamme som redes i sidste øjeblik, og som i dag er et forbilledligt eksempel.

Chasing Silver Magazine, er et andet eksempel, og er et førende magasin inden for laksefiskere i hele verden. De blev inviteret og kom til Danmark i 2017, da det var første prioritet at få en artikel i dette magasin. De er nu kommet tilbage og ønsker input til en artikel. 

Riverfisher har været involveret i 3 film om fiskeriet i Skjern Å, hvoraf de to er færdige og den sidste er på trapperne.
Se én af filmene her: The Salmon Fever: https://www.youtube.com/watch?v=kJ6uDOPfDrU

Der skal næste år mere fokus på erhvervsnetværket, hvor der bl.a. vil være en samling på tværs af årerne - og der er ved at blive udarbejdet en Facebook-gruppe for alle erhvervsaktørerne. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kommunerne kan yde støtte til indsatsen inden for rammerne af Lov om turisme. 

Økonomi

Budgettet i 2023 ser således ud: 

Art

Beløb

Visit Herning (sekretariat, hjemmeside, Facebook, kampagner etc.)

175.000

Herning Kommune - Projektleder

50.000

Lystfiskerfaglig bistand Skjern Å og Gudenå

200.000

Håndtering af kunder

 

Presseture, FB, film

 

Rådgivning erhvervsaktører

 

Oplæg og foredrag med fokus på borgerforståelse og lystfiskerstemning ved åen

 

Ekspansion af Riverfisher

 

Formidling om fiskeriet, succeser mv. ind til kommunerne (på opfordring)

 

Lobbyarbejde, viden og netværk

 

Fiskefaglig tovholder på tværs af åerne

 

Lystfiskerfaglig bistand Karup Å

100.000

Håndtering af kunder

 

Blog, FB, film

 

Vandløbsprojekter

 

Lobbyarbejde, viden og netværk

 

Markedsføring

45.000

SoMe og website

 

Møder

15.000

 

 

Trykte materiale (kort, plakater)

30.000

 

 

I alt

615.000

Der betales følgende beløb af de medvirkende kommuner: 

Riverfisher tværkommunalt samarbejde

Pris

Ringkøbing-Skjern Kommune

100.000

Herning Kommune

100.000

Skive Kommune

75.000

Viborg Kommune (Gudenå og Karup Å)

150.000

Favrskov Kommune

90.000

Randers Kommune

100.000

I alt

615.000

De 100.000 kr. fra Ringkøbing-Skjern kommune kan finansieres af turismevækstpuljen i 2023 og tilsvarende beløb i 2024. Der er 300.000 kr., som ikke er disponeret i turismevækstpuljen i 2023 og tilsvarende beløb i i 2024. 

Der er fra 2018 og indtil nu bevilliget 655.000 kr. fra kommunen til Riverfisher.

Der er i 2023 bevilget 175.000 kr. til Laksens Hus fra kontoen "mindre turismeaktiviteter" 

 

Effektvurdering

I den seneste effektmåling fra 2019 er der ved Skjern Å beregnet at være 26,9 årsværk som følge af lystfiskeraktiviteter ved åen i 2018. Indkomstskabelsen er på 7,9 mio. kr. og de kommunale skatter er beregnet til 2 mio. kr.

Det er en styrkelse af samarbejdet, at der nu er kommet 2 kommuner mere med (Favrskov Kommune, Randers Kommune) - så der nu kan markedsføres 3 åer. 

Der er ikke en samlet tal for antallet af udenlandske lystfiskere ved de 3 åer. Men, som et eksempel kan nævnes:
I Skjern Å var der 894 lystfiskere, som i 2022 fangede de i alt 1911 laks. Af dem var de 137 udenlandske lystfiskere. Det vil sige, at 16 % er udenlandske lystfiskere. Det må formodes, at dette tal er i underkanten af det samlede billede, da danske lystfiskere fisker mere og dermed fanger mere end de udenlandske. I DTU rapporten fra 2014, var der kun 3 % udenlandske lystfiskere, der fiskede i åen. 

Indstilling

Det indstilles, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget bevilger 100.000 kr. i 2023 og 100.000 kr. i 2024 til Riverfisher fra turismevækstmidlerne.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Klimapartnerskabsaftale med Erhvervsrådet

Sagsnr: 22-009682

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget bedes drøfte og indstille til Byrådet, at kommunen indgår et klimapartnerskab med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd om at indfri klimamålsætninger og klimaindsatser i fællesskab. Begge udvalg behandler punktet på deres ordinære udvalgsmøde medio december 2022.

Ringkøbing-Skjern Kommunes nye klimaplan har defineret vores vision på klimaområdet, og vi sigter efter klimaneutralitet og robusthed senest i 2050. Klimabelastningen fra kommunen som virksomhed udgør kun en lille del af kommunens samlede klimabelastning i hele kommunens geografi. I arbejdet med at nedbringe udledningen af klimagasser inden for kommunegrænsen, er vi derfor afhængige af, at vi kan samarbejde og understøtte den grønne omstilling i vores lokalområde og i vores erhvervsliv. På den baggrund er der ud over denne klimapartnerskabsaftale med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd allerede indgået klimapartnerskabsaftaler med Landboforeningen Vestjysk, Destination Vesterhavet og med Ringkøbing Fjord Handelsråd. Desuden arbejdes der på at lave aftale med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S i ejerstrategien, samt i 2023 at indgå klima-partnerskabsaftale med el- og fjernvarmeforsyningsselskaber i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Klimapartnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd er blevet til efter møder med ledelsen i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og politikere og administrative medarbejdere i kommunen. Med klimapartnerskabsaftalen forpligter Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Ringkøbing-Skjern Kommune sig til - i fællesskab - at arbejde for de mål for udledning og klimarobusthed, der er fastsat i kommunens klimapolitik. Herunder målene om klimaneutralitet og robusthed over for klimaforandringerne. Klimapartnerskabet har til formål at konkretisere målsætningerne og sætte rammerne for implementeringen af de nødvendige klimahandlinger.

Konkret betyder det, at partnerne i fællesskab, og under hensyntagen til nuancerne i baggrunds-beskrivelsen til partnerskabet, blandt andet vil arbejde for:

  • at skabe flere grønne jobs til gavn for borgere og virksomheder
  • at tiltrække grønne virksomheder, der understøtter kommunens CO2-mål
  • at udfase naturgas og olie i erhvervslivet, og i stedet anvende vedvarende energi

  • at oprette og facilitere netværk for tung transport

  • at vejlede virksomheder til grøn omstilling og fremme bæredygtige produkter

  • at fremme gode nationale rammevilkår for grøn omstilling i virksomheder

  • at vidensdele og forankre kommunens og erhvervsrådets klimaindsatser, f.eks. gennem netværk

  • at aktivere og udnytte Klimarådets ressourcer til understøttelse af virksomheders grønne omstilling

I baggrundsbeskrivelsen til klimapartnerskabet, der findes på side to i bilaget, beskrives baggrund, formål og drift af partnerskabet. Heri fremgår det blandt andet, at partnerskabet ikke er tidsbegrænset. To gange årligt gøres der status over partnerskabsaftalen, så udviklingen evalueres og målsætningerne korrigeres. Til et af disse årlige møder deltager partnerskabets politiske repræsentanter: Formanden for Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget og formanden for Teknik- og Miljøudvalget. En årlig status deles med Byrådet og bestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd. Viden & Strategi sekretariatsbetjener klimapartnerskabet. 

Bestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd har på sit møde mandag den 21. november 2022 godkendt klimapartnerskabsaftalen.

Klimapartnerskabsaftalen er vedhæftet i bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Intet at bemærke

Økonomi

I baggrundsbeskrivelsen på side 2 i bilaget, fremgår det, at:

Finansiering af konkrete indsatser og projekter vil skulle aftales fra gang til gang – med finansiering fra erhvervsrådet selv, fra virksomheder, fra kommunen, fra nationale og internationale støttemuligheder, og fra offentlige og private fonde.

Såfremt et tiltag som følge af partnerskabsaftalen kræver yderligere kommunal finansiering, skal der søges en særskilt bevilling.

Effektvurdering

Klimapartnerskabsaftalen bidrager til opfyldelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes mål i Klimahandlingsplanen og afledte projekter vil bidrage til opfyldelse af målsætningerne om CO2-reduktion og klimarobusthed i kommunens klimapolitik.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget drøfter og indstiller klimapartnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd godkendelse i byrådet.

BilagBeslutning

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Politik for Profilering og Bosætning 2023-2027 og Handlingsplan 2023-2025

Sagsnr: 22-012744

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal tage stilling til Politik for Profilering og Bosætning 2023-2027 og Handlingsplan for 2023-2025. Udvalget har tidligere drøftet den nye politik på møderne 19. september 2022 og 21. november 2022. Såfremt udvalget indstiller det, vil politikken blive sendt videre til endelig godkendelse i byrådet. Det er samme proces som for alle andre politikker i kommunen.

Den nye politik og handlingsplan erstatter den nuværende politik og handlingsplan for Profilering og Bosætning og omfatter de temaer og mål, som kommunen sætter særlig fokus på i perioden 2023-2027.

Den nye politik og handlingsplan for Profilering og Bosætning

Udgangspunktet for den nye politik og handlingsplan for Profilering og Bosætning er en fortsættelse af det lange seje træk, der skal øge kendskabet til kommunen, få flere til at flytte hertil og få flere til at blive boende og arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Resultaterne af den hidtidige politik og de flerårige indsatser viser, at vi får flere tilflyttere og flere borgere i andre kommuner har fået et positivt kendskab til Ringkøbing-Skjern Kommune.

Vision for Profilering og Bosætning

Vi vil i samarbejde med borgere og virksomheder gøre Ringkøbing-Skjern Kommune, Naturens Rige, kendt, så flere vil bo og arbejde her.

Målsætninger:

Vi vil arbejde for at gøre Ringkøbing-Skjern Kommune kendt som et område med høj livskvalitet og muligheder for at få: 

  • et liv præget af tryghed, fællesskaber og alsidig natur
  • masser af plads og mere bolig for pengene
  • job i virksomheder med bæredygtig udvikling og internationalt udsyn

Det vil vi måle på:

Større positivt kendskab til kommunen blandt borgere, der bor uden for kommunen i Danmark

Større intern stolthed over at være borger i Naturens Rige

Vi vil være med til at gøre borgere og virksomheder til aktive og stolte ambassadører for Ringkøbing-Skjern Kommune

Det vil vi måle på:

Flere borgere og virksomheder er med til aktivt at anbefale kommunen til andre

Vi vil arbejde for at tiltrække nye borgere

Det vil vi måle på:

Flere tilflyttere

Flere tilflyttere end fraflyttere

Flere internationale arbejdstagere bosætter sig i kommunen

Flere potentielle nye borgere fra nabokommuner

Vi vil arbejde for at få flere til at blive boende i kommunen

Det vil vi måle på:

Flere borgere forventer at blive boende i kommunen, også i fremtiden

Flere tilflyttere bliver boende efter det første år

 

Sådan vil vi nå målene

I den nye handlingsplan for 2023-2025 prioriteres en fortsættelse af de flerårige målrettede og håndholdte indsatser. Det endelig forslag til den samlede politik og handlingsplan kan læses i vedlagte bilag, mens der herunder er udvalgt enkelte eksempler:

Flere skal kende os og kende os for noget positivt

Erfaringerne viser, at det er et langt sejt træk at få gjort Ringkøbing-Skjern Kommune kendt. I 2018 kendte 35 procent intet til kommunen. I 2022 er tallet faldet til 22 procent. Det er helt afgørende, at borgere uden for kommunen kender os og kender os for noget positivt, for at de vil overveje at flytte hertil. Det er derfor fortsat vigtigt at vi bruger alle anledninger og muligheder for at gøre opmærksom på, at Ringkøbing-Skjern Kommune er et godt sted at bo og arbejde. Eksempelvis i forbindelse med den landsdækkende premiere 1. februar af ”Meter i Sekundet”, der er optaget on location i Velling.

Borgere som stolte ambassadører

Den seneste borgerpanelundersøgelse viser, at færre borgere er stolte af at være borgere i kommunen og færre vil anbefale andre at flytte hertil. Vi vil derfor i samarbejde med Analyse og Effekt gennemføre yderligere spørgeundersøgelser i borger- og virksomhedspanelerne for at afdække årsagerne til den vigende tilfredshed.

Klub Eksilvestjyder

Vi vil fortsætte arbejdet med at holde kontakten med de næsten 1.500 medlemmerne af Klub Eksilvestjyder. Både for at gøre dem til stolte ambassadører for kommunen og for at få flere af dem til at flytte retur.

Vi vil undersøge mulighederne for nye aktiviteter for at øge tilslutningen til Klub Eksilvestjyder og holde kontakten med medlemmerne. Vi vil blandt andet afprøve effekten af at holde en månedlig profilerings- og bosætningsdag for medlemmer af Klub Eksilvestjyder i Aarhus. Her kan de få svar på spørgsmål om job- og bomuligheder i kommunen og få hjælp til at finde studierelevante praktikpladser og studiejob i virksomhederne og kommunale arbejdspladser.

International arbejdskraft og bosætning

Vi vil i samarbejde med lokale virksomheder, der beskæftiger mange internationale medarbejdere, afprøve forskellige tiltag for at få flere til at falde til og bosætte sig permanent med deres familier i kommunen.

Aktuelt arbejder vi på at kunne holde en bosætningsdag eller et fyraftensmøde på en virksomhed, der beskæftiger mange rumænere.

Vi arbejder på at finde en model for tilflytterguider for den internationale arbejdskraft, der kommer fra Rumænien, Ukraine og Polen. De har tradition for at kommer hertil via egne netværk, og det handler derfor om, hvordan vi kan få dem, der allerede arbejder her, til at bosætte sig permanent med familien.

Det tyske potentiale

Vi prioriterer en fortsættelse af den målrettede indsats for at få flere tyskere til at arbejde og bosætte sig i kommunen.

Vi vil fortsætte indsatsen for at øge antallet af tyskere, som udfylder et mini-CV, så de kan modtage det tyske nyhedsbrev fra flytmodvest.dk. Vi vil fortsat løbende sende nyhedsbreve med job- og boligtilbud til de p.t. næsten 1.300 tilmeldte tyskere. Vi vil også fortsat bruge den tyske tilflytterguide til den håndholdte indsats i forhold til de tyskere, der melder sig som særligt interesserede i at flytte til kommunen.

Vi vil arbejde på at få flere virksomheder til at bruge muligheden for at rekruttere tyskere fra databasen med de pt. 1.300 tyskeres mini-CV. Vi vil også holde flere webinar og INFOTAG´s, hvor de potentielle tyske tilflyttere og områdets virksomheder kan komme i dialog.

Velkomst til tilflyttere

Vi vil gøre forsøg med at holde tematiserede velkomstarrangementer for tilflyttere, så de kan møde andre med samme interesser med mulighed for at danne nye netværk og få nye venner.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Kommunen har afsat 1.150.000 kr. årligt i vækstpuljen til markedsføring og bosætning.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler forslaget til Politik for Profilering og Bosætning 2023-2027 og Handlingsplan 2023-2025 til godkendelse i byrådet.

BilagBeslutning

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Erhvervspolitik 2023-2027 og handlingsplan 2023-2025

Sagsnr: 22-012755

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal tage endelig stilling til Erhvervspolitik 2023-2027 og handlingsplan for 2023-2025. Udvalget har tidligere drøftet den nye politik på mødet 22. august 2022 og 21. november 2022. Politikken videresendes til godkendelse i byrådet, såfremt udvalget indstiller den til godkendelse. Det er samme proces som for alle andre politikker i kommunen.

Den nye politik og handlingsplan for Erhverv

Politikken erstatter den nuværende erhvervspolitik og er i tråd med kommunens samarbejdsaftale med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, som vil være ansvarlig for at gennemføre hovedparten af indsatserne.  

Den nye politik for Erhverv er grundlæggende en fortsættelse af den tidligere politik. Der er dog sket nogle justeringer og præciseringer i forhold til målsætningerne, hvor "entrepreneurship og iværksætteri" er en ny målsætning. Indsatserne i handlingsplanen er en kombination af nye indsatser og videreførelse af eksisterende. 


Vision
: Sammen vil vi skabe det bedste sted i Danmark at drive virksomhed 


Målsætning 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft

Vi vil medvirke til, at vores virksomheder har adgang til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft igennem en målrettet indsats inden for rekruttering og branding af vores område og erhvervsliv, både nationalt og internationalt.

Det vil vi måle på:

  • Færre virksomheder oplever, at det er svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft
  • Vækst i arbejdspladser 

 

Målsætning 2: Et bæredygtigt erhvervsliv

Vi skal sammen være frontløbere for skabelsen af en grøn dagsorden i det lokale, nationale og internationale erhvervsliv. Vi vil udvikle vores grønne profil i partnerskab med et erhvervsliv, der er stærkt inden for grøn energi, cirkulær økonomi og bæredygtighed. Vi vil have en skarp profil som en grøn kommune, hvor det er attraktivt at drive virksomhed, og hvor der er plads til at leve det gode liv.

Det vil vi måle på: 

  • Stigende andel af erhvervslivets energiforbrug består af vedvarende energi
  • Stigende kendskab til kommunen som en grøn erhvervskommune
  • Reducering af CO2-udledningen i kategorierne industri og transport

 

Målsætning 3: Sikre adgang til markederne

Kommunen vil arbejde for at udbygge den digitale og trafikale infrastruktur.

De fysiske og digitale forbindelser skal sikre virksomhederne optimale muligheder for at virksomhederne skaber vækst.

 

Målsætning 4: Digitalisering og innovation

Vi vil understøtte udvikling i virksomheder gennem hjælp til digitalisering og innovation.

Det vil vi måle på:

  • Stigende innovation i virksomhederne

 

Målsætning 5: Entrepreneurship og iværksætteri

Vi vil styrke entrepreneurship og iværksætteri ved at skabe øget opmærksomhed og synlighed på området og sikre den nødvendige støtte og viden.

Det vil vi måle på:

  • Vækst i antallet af iværksættere
  • Iværksætternes tilfredshed med de muligheder, som de tilbydes i relation til støtte og vejledning.

 

Målsætning 6: Fastholdelse og tiltrækning af virksomheder

Vil skal sammen fastholde etablerede virksomheder i kommunen og tiltrække nye.

Det vil vi måle på:

  • Samme antal eller stigende antal virksomheder
  • Top 3 i den årlige måling af DI-Erhvervsklima

 

Indsatser i handlingsplanen

Der er i det følgende udvalgt nogle eksempler på indsatser fra handlingsplanen.

 

Et bæredygtigt erhvervsliv

Klimapartnerskabsaftaler:

En partnerskabsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd skal sikre løbende fokus på grøn omstilling i erhvervslivet herunder kontinuerligt arbejde med konkrete indsatser.

Grøn erhvervsfremme:

Der skal være nemt og overskueligt for virksomhederne at arbejde med den grønne omstilling. Der skal være tilbud – uanset størrelse og erfaring med den grønne omstilling. 

1. Individuelle tilbud til virksomhederne:

Der skal så vidt muligt arbejdes videre med de meget gode erfaringer og vurderinger, som der har været i ECSMV – projektet (”Energieffektivisering og CO2-besparelser i virksomheder i Region Midtjylland”).

2. Værdikædesamarbejde mellem flere virksomheder:

Der skal være fokus på kunne tilbyde virksomheder hjælp til at optimere hele værdikæden, så der skabes bæredygtige forretningsmodeller fra produktion til salg, reparation og service, - og affald, hvor f.eks. én virksomheds affald er en anden virksomheds råmateriale.

Digitalisering og innovation

Digital Transformation Lab:

Vi ønsker at fastholde og videreudvikle DTL i Skjern i samarbejde med Aarhus Universitet og lokale virksomheder med henblik på at sikre højt specialiseret erhvervsrettet forskningsviden tæt på lokale virksomheder.

Entrepreneurship og iværksætteri

Øget fokus på "før-startere":

"Før-startere" er iværksættere, som endnu ikke har truffet den endelige beslutning om at starte egen virksomhed. Der skal være øget kommunikation om, at erhvervsrådet kan hjælpe 1:1 samtaler, som kan bidrage til afklaring af forretningskonceptet selv om, der ikke er oprettet CVR-nummer. Der skal endvidere være fokus på, hvordan der sikres en mere lokale og decentral kontakt til potentielle iværksættere.

Entrepreneurship:

Der skal i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og relevante samarbejdspartnere arbejdes på at motivere til øget iværksætteri, og der skal skabes miljøer, som fremmer innovationslysten hos eleverne. 

Fastholdelse og tiltrækning af virksomheder 

Tiltrækning af energivirksomheder:

Tiltrækning af virksomheder, der understøtter kommunens CO2-mål, f.eks. pyrolyseanlæg, græsproteinfabrik samt Power-to-X-anlæg. Det skal være bl.a. ske i et tæt samarbejde med Invest in Denmark i relation til de udenlandske virksomheder.

Branding af kommunen: 

Der skal være kampagner, som skal markedsføre Ringkøbing-Skjern Kommune som et attraktivt sted at drive virksomhed. Der vil være fokus på vores 4 styrkepositioner + fokusområderne ”detailhandel” og ”E-handel”. Det overordnede tema er ”PLADS…til” F.eks. ”Plads til detailhandel”. Der udarbejdes bl.a. korte videofilm med fokus på hvert sit område.


Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger 

Økonomi

Erhvervsrådet modtager årligt et basistilskud fra kommunen. I 2022 har beløbet været på 3.239.000 kr. Ud over det årlige basistilskud til Erhvervsrådet, kan erhvervsrådet søge tilskud fra andre projektmidler i kommunen, primært fra vækstpuljen til Erhverv og Arbejdskraft, hvor der årligt er 2.150.000 kr. Puljen kan dog også søges af andre organisationer og til andre projekter end Erhvervsrådets arbejde med erhvervspolitikken. 

Effektvurdering

Der vil vi måle på:

  • Vækst i arbejdspladser
  • Færre virksomheder oplever, at det er svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft
  • Stigende andel af erhvervslivets energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder
  • Stigende kendskab til kommunen som en grøn erhvervskommune
  • Reducering af CO2-udledningen i kategorierne industri og transport
  • Forbedret digital infrastruktur – Bidrage til at indhente den manglende bredbåndsdækning i forhold til andre dele af Danmark og få 5G udrullet.
  • Vækst i antallet af iværksættere
  • Iværksætternes tilfredshed med de muligheder, som de tilbydes i relation til støtte og vejledning
  • Stigende innovation hos virksomhederne
  • Samme antal eller stigende antal virksomheder
  • Top 3 i den årlige måling af DI-Erhvervsklima.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget indstiller forslaget til Politik for Erhverv 2023-2027 og den tilhørende handlingsplan 2023-25 til godkendelse i byrådet. 

BilagBeslutning

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Turismepolitik 2023-2027 og handlingsplan 2023-2025

Sagsnr: 22-013393

Sagsfremstilling

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal tage endelig stilling til den nye Turismepolitik 2023-2027 og handlingsplan for 2023-2025. Udvalget har tidligere drøftet den nye politik på mødet d. 22. august 2022 og 21. november 2022. Turismepolitikken og handlingsplanen er blevet rettet til ud fra udvalgets kommentarer. Politikken videresendes til godkendelse i byrådet, såfremt udvalget indstiller den til godkendelse. Det er samme proces som for alle andre politikker i kommunen.

Politikken erstatter den nuværende turismepolitik og er i tråd med kommunens samarbejdsaftale med Destination Vesterhavet (den lokale turismeorganisation sammen med Varde Kommune). Politikken retter sig mod at beskrive de indsatser, som kommunen har ansvar for eller særlig interesse i. Ved siden af politikken og den tilhørende handlingsplan er der også formuleret en handlingsplan med Destination Vesterhavet og Varde Kommune. I handlingsplanen med Destination Vesterhavet er der fokus på de indsatser, som destinationsselskabet har ansvar for at udføre. Det handler f.eks. om markedsføring på det tyske marked, servicering af turismeaktører mv.

Ny Turismepolitik 2023-2027

Vision:

Vi vil være Nordeuropas førende kystferiedestination målt på omsætning og gæstetilfredshed.

Visionen er den samme som for Destination Vesterhavet.

Målsætningerne i den nye turismepolitik er formuleret ud fra et udviklingsprincip for bæredygtig udvikling af turismen:
Vi udvikler en bæredygtig turistdestination. Det omfatter både økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige hensyn, så udviklingen sker i respekt for værdierne i landskabet, naturen og kulturarven, og under hensyntagen til lokalbefolkningen og det lokale erhvervsliv i ferieområderne.

Målsætninger og mål:

  1. Lokal og social bæredygtighed: Vi udvikler turismen i området til glæde for borgere og det lokale erhvervsliv.
    • Borgernes tilfredshed med turismen skal stige, således at 75 % af borgerne er tilfredse med turismen i 2026.
    • Antallet af overnatninger fra januar-maj og september-december skal stige 10,1 % fra 2021 til 2026 med henblik på øget helårsturisme og attraktive helårsjobs.
  2. Miljømæssig bæredygtighed: Vi udvikler turismen i området på en måde, så vi også passer på vores natur i bred forstand, når vi bruger den (klima, vand og land).
    • 70 % af turisterne vurderer at destinationen er et miljøvenligt rejsemål i 2026.
  3. Økonomisk bæredygtighed: Vi udvikler turismen i området, så turisme både på kort- og lang sigt bidrager til økonomisk velstand.
    • Den samlede turismeskabte omsætning stiger 34 % fra 2021 til 2026.
    • Turisternes anbefalingsvillighed, målt i NPS, skal stige til 65 i 2026.

Sådan vil vi nå målene

Her gives eksempler fra indsatser i handlingsplanen:

Indlandsturisme

Vi understøtter udviklingen af kommerciel turisme i hele kommunen, herunder som en del af udviklingen af landdistriktsområder.

Regenerative oplevelsestiltag

Vi understøtter turisternes mulighed for at bidrage positivt til området de besøger ved at støtte lokale aktører i at skabe regenerative oplevelsestiltag f.eks. strandrensning, plantning af marehalm og hjelme etc. Vi støtter op om indsamling af marint affald ved at have 56 havfaldskasser primært opstillet ved redningsstier til kyststrandene. 

Offentlig-privat samarbejde om faciliteter

Vi vil skabe et tættere samarbejde med erhvervslivet om turismefaciliteter med henblik på at højne kvaliteten. Dette kan være rekreative tiltag på torve og havnemiljøer, toiletter, stier, borde, bænke etc.

Rekruttering af arbejdskraft

Vi vil understøtte turismeerhvervets arbejde med at løse deres udfordringer med sociale og billige bomuligheder for sæsonmedarbejdere. Herunder er der også fokus på at understøtte mulighederne for alternative boformer såsom Tiny Houses, som har til sigte at understøtte surfermiljøer og ungdomsuddannelser.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Til implementering af politik og handlingsplan har kommunen afsat 1.050.000 kr. årligt i turismevækstpuljen.

Effektvurdering

Politikken er udvalgets redskab til at sætte og styre de temaer og mål, som udvalget ønsker fokus på i perioden 2023-2027.

Den nye turismepolitik og handlingsplan forventes at styrke turismeudviklingen i kommunen, således at turismen bidrager positivt f.eks. bedre mulighed for at turisterne kan bidrage til det sted de besøger igennem regenerative oplevelsestiltag såsom strandrensninger og lignende, øget omsætning i virksomhederne og bedre mulighed for helårsjobs.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget indstiller forslaget til Turismepolitik 2023-2027 og den tilhørende handlingsplan 2023-2025 til godkendelse i byrådet. 

BilagBeslutning

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med en enkelt ændring.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Herunder evaluering af udvalgets arbejde i 2022 og drøftelse af besøgssteder i 2023.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing