Referat: 21. november 2022 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

2: Virksomhedsbesøg

Sagsnr:

Udvalget besøger HydraSpecma i Skjern, hvor direktør Henrik Sillesen holder et oplæg om virksomheden.

Om HydraSpecma: 

HydraSpecma er nordens største grossist og producent af hydrauliske løsninger, hydraulikslanger og komponenter.

HydraSpecma er en specialiseret produktions-, handels- og ingeniørvirksomhed, hvor kerneområderne er hydrauliske komponenter og systemer til industrien og eftermarked.

Hovedkontoret ligger i Skjern, og der er faciliteter i Danmark, Sverige, Finland, Norge, Holland, Polen, England, Kina, Indien, USA og Brasilien.

Frem til 2016 hed virksomheden Hydra-Grene. Virksomheden blev etableret i 1974 og har været en del af Schouw & Co. siden 1988. I 2016 købte Schow & Co. den svenske konkurrent Specma AB - og Hydra-Grene blev til HydraSpecma.

I 2021 omsatte HydraSpecma for 2,3 milliarder kroner. 

Ingen bilag.

Virksomhedsbesøg fandt sted.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

3: Udkast til ny politik og handlingsplan for erhvervspolitikken 2023-2027

Sagsnr: 22-012755

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal drøfte udkastet til den nye erhvervspolitik  for 2023-2027 og foreløbige indsatser i handlingsplanen for 2023-2025. Udvalget har haft de indledende drøftelser og udstukket retningen for den nye politik på mødet 22. august 2022. Udvalget skal færdigbehandle den nye politik og handlingsplan på mødet i december måned.

Politik og handlingsplan for Erhverv
De nye politik for Erhverv er grundlæggende en fortsættelse af den tidligere politik. Der er dog sket nogle justeringer og præciseringer i forhold til målsætningerne, hvor "entrepreneurship og iværksætteri" er en ny målsætning. Der arbejdes p.t. på at færdiggøre og prioritere såvel nye som eksisterende indsatser i handlingsplanen, så de i størst muligt omfang bidrager til målopfyldelse i forhold til ressourcerne. 

 Vision og politik 

Vision: 

Sammen vil vi skabe det bedste sted i Danmark at drive virksomhed

Målsætning 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft

Vi vil medvirke til, at vores virksomheder har adgang til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft igennem en målrettet indsats inden for rekruttering og branding af vores område og erhvervsliv, både nationalt og internationalt.

Målsætning 2: Et bæredygtigt erhvervsliv

Vi skal sammen være frontløbere for skabelsen af en grøn dagsorden i erhvervslivet. Vi vil udvikle vores grønne profil i partnerskab med et erhvervslivet, der er stærkt inden for grøn energi, cirkulær økonomi og bæredygtighed.

Målsætning 3: Sikre adgang til markederne

Kommunen vil arbejde for at udbygge den digitale og trafikale infrastruktur. De fysiske og digitale forbindelser skal sikre virksomhederne optimale muligheder for at virksomhederne skaber vækst.

Målsætning 4: Digitalisering og innovation

Vi vil understøtte udvikling i virksomheder gennem hjælp til digitalisering og innovation.

Målsætning 5: Entrepreneurship og iværksætteri

Vi vil styrke entrepreneurship og iværksætteri ved at skabe øget opmærksomhed og synlighed på området og sikre den nødvendige støtte og viden.

Målsætning 6: Fastholdelse og tiltrækning af virksomheder

Vi skal sammen tiltrække og fastholde nye og etablerede virksomheder til kommunen

Indsatser i handlingsplanen 

Der er i det følgende udvalgt nogle eksempler på indsatser fra handlingsplanen, som er under udarbejdelse. 

Et bæredygtigt erhvervsliv 

 Klimapartnerskabsaftaler:

Der skal udarbejdes partnerskabsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd for løbende at holde fokus på klimavenlige indsatser.

Grøn erhvervsfremme:

Der skal være nemt og overskueligt for virksomhederne at arbejde med den grønne omstilling. Der skal være tilbud, som dækker virksomhedernes behov – uanset størrelse og erfaring med den grønne omstilling.

1. Individuelle tilbud til virksomhederne:
   

    

   Der skal gerne arbejdes videre med de meget gode erfaringer og vurderinger, som der har været i ECSMV – projektet (”Energieffektivisering og CO2-besparelser i virksomheder i Region Midtjylland”)

   • Herunder skal der bl.a. arbejdes videre med følgende:
     • Der skal være særligt fokus på at understøtte byggebranchens overgang til bæredygtige materialer
     • Samarbejde med virksomheder om udfasning af naturgas og olie

        

2. Avanceret værdikædesamarbejde mellem flere virksomheder:

Der skal være fokus på kunne tilbyde virksomheder hjælp til at optimere hele værdikæden, så der skabes bæredygtige forretningsmodeller fra produktion til salg, reparation og service, - og affald, hvor f.eks. én virksomheds affald er en anden virksomheds råmateriale

Digitalisering og innovation 

Digital Transformation LAB i Skjern:

Vi ønsker at fastholde og videreudvikle DTL i Skjern i samarbejde med Aarhus Universitet og lokale virksomheder med henblik på at sikre højt specialiseret erhvervsrettet forskningsviden tæt på lokale virksomheder.

Entrepreneurship og iværksætteri 

 Øget fokus på ”før-startere”:

”Før-startere” er iværksættere, som endnu ikke har truffet den endelige beslutning om at starte egen virksomhed. Der skal være øget kommunikation om, at Erhvervsrådet kan hjælpe med 1:1 samtaler, som kan bidrage til afklaring af forretningskonceptet, selvom der ikke er oprettet et CVR-nummer. Det skal endvidere være fokus på, hvordan der sikres en mere lokal og decentral kontakt til potentielle iværksættere.

Entrepreneurship

Der skal i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og relevante samarbejdspartnere arbejdes på at motivere til øget iværksætteri, og der skal skabes miljøer, som fremmer innovationslysten hos eleverne. 

 Fastholdelse og tiltrækning af virksomheder

 Tiltrækning af energivirksomheder

Tiltrækning af virksomheder, der understøtter kommunens CO2-mål,  f.eks. pyrolyseanlæg, græsproteinfabrik samt Power-to-X anlæg. Det skal være bl.a. ske i et tæt samarbejde med Invest in Denmark i relation til de udenlandske virksomheder.

Branding af kommunen

Der skal være kampagner, som skal markedsføre Ringkøbing-Skjern Kommune som et attraktivt sted at drive virksomhed. Der vil være fokus på vores 4 styrkepositioner + fokusområderne ”detailhandel” og ”E-handel”. Det overordnede tema er ”PLADS…til” F.eks. ”Plads til detailhandel”. Der udarbejdes bl.a. korte videofilm med fokus på hvert sit område. 

En erhvervskonsulent fra Viden & Strategi deltager under punktet.

Intet at bemærke.

Intet at bemærke 

Det vil vi måle på:

Vækst i arbejdspladser

Færre virksomheder oplever, at det er svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft

Stigende andel af erhvervslivets energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder

Stigende kendskab til kommunen som en grøn erhvervskommune

Forbedret digital infrastruktur – Bidrage til at indhente den manglende bredbåndsdækning i forhold til andre dele af Danmark og få 5G udrullet.

Vækst i antallet af iværksættere

Iværksætternes tilfredshed med den støtte og rådgivning, som de modtager

Stigende innovation hos virksomhederne

Samme antal eller stigende antal virksomheder

Top 3 i den årlige måling af DI-Erhvervsklima.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter udkastet til Erhvervspolitik 2023-2027 og den foreløbige handlingsplan for området.

• Udkast - Erhvervspolitik 2023-2027 med foreløbige indsatser i handlingsplanen

Drøftet.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

4: Udkast til ny turismepolitik og handlingsplan

Sagsnr: 22-013393

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal drøfte og kommentere udkastet til den nye Turismepolitik 2023-2027 og handlingsplan for 2023-2025. Udvalget skal færdigbehandle den nye politik og handlingsplan på mødet i december 2022.

Baggrund

På udvalgsmødet d. 22. august 2022 kommenterede udvalget administrationens forslag til retning for den nye turismepolitik og handlingsplan for perioden 2023-2027. Administrationen har derefter holdt møder med relevante samarbejdspartnere herunder Destinationen Vesterhavet og udvalgte erhvervsaktører, samt afholdt et åbent møde for borgere og erhverv med cirka 70 deltagere. På dette møde blev der igennem workshops og andre tiltag mulighed for at komme med forslag til den kommende politik og handlingsplan.

Der er kommet mange gode forslag fra borgere og erhverv, som bidrager til grundlaget for førsteudkastet for den nye turismepolitik og handlingsplan, i form af både konkrete indsatser eller retningsangivelser. Nedefor følger et udpluk af de mere end 150 forslag, der blev indgivet på aftenen (se bilag 1, 2 og 3).

• Bæredygtighed, heriblandt opstilling af elladestandere
• Infrastruktur, herunder en sammenkobling af cykelstinettet og øget fokus på cykelturisme
• Levende Bymidter, herunder mulighed for flere overnatningsmuligheder i bymidter
• Arbejdskraft, bosætning og uddannelse, herunder udvikling af bomiljøer til unge turismemedarbejdere
• Oplevelsesudvikling, herunder kulturturisme og turisme i Skjern Å Deltaet

Vision, udviklingsprincip og politik

Udkastet til en ny vision som harmonerer med visionen for Destination Vesterhavet:

Vi vil være Nordeuropas førende kystferiedestination målt på omsætning og gæstetilfredshed.

Udkast til overordnet udviklingsprincip:

Vi udvikler en bæredygtig turistdestination. Det omfatter både økonomiske, samfundsmæssige og miljømæssige hensyn, så udviklingen sker i respekt for værdierne i landskabet, naturen og kulturarven, og under hensyntagen til lokalbefolkningen og det lokale erhvervsliv i ferieområderne.

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget har på udvalgsmødet i august godkendt, at der arbejdes videre med bæredygtighed, helårsturisme, tilfredshed og øget omsætning som overskrifter for målsætningerne i den nye turismepolitik. Da helårsturisme, tilfredshed og øget omsætning alle passer ind under det ovenstående udviklingsprincip for en bæredygtig turistdestination, foreslår administrationen i stedet følgende målsætninger og mål for turismepolitikken:

1. Lokal og social bæredygtighed: Vi udvikler turismen i området til glæde for borgere og det lokale erhvervsliv.

• Borgernes tilfredshed med turismen skal stige, således at 75 % af borgerne er tilfredse med turismen i 2026.
• Antallet af overnatninger fra januar-maj og september-december skal stige 10,1% fra 2021 til 2026 med henblik på øget helårsturisme og attraktive helårsjobs.

2. Miljømæssig bæredygtighed: Vi udvikler turismen i området på en måde, så vi også passer på vores natur i bred forstand når vi bruger den (klima, vand og land).

• 70 % af turisterne vurderer at destinationen er et miljøvenligt rejsemål i 2026.

3. Økonomisk bæredygtighed: Vi udvikler turismen i området, så turisme både på kort- og langt sigt bidrager til økonomisk velstand.

• Den samlede turismeskabte omsætning stiger 34 % fra 2021 til 2026.
• Turisternes anbefalingsvillighed, målt i NPS, skal stige til 65 i 2026.

Se den samlede Turismepolitik og medfølgende handlingsplan i bilag 4.

Sådan vil vi nå målene:
For at opfylde målene er der behov for en række indsatser. I udkastet til handlingsplanen for 2023-2025 forslår administrationen at prioritere en fortsættelse af nogle af de flerårige indsatser, samt tilføjelse af nye indsatser. Herunder er udvalgt et par indsatser:

Overnatningsmuligheder for turister i autocamper

Vi vil arbejde med at øge antallet af autocamperpladser udvalgte steder i kommunen ved at udarbejde en autocamperlokalplan med udgangspunkt i at drive autocamperpladser som satellitpladser til campingpladser. Satellitmodellen skal understøtte det eksisterende erhverv, samtidig med at der skabes ordnede forhold for autocampisterne. 

Cykelturisme

Vi vil arbejde med at udvikle, synliggøre og formidle det brede udbud af cykelmuligheder og -oplevelser, som allerede eksisterer i kommunen. Herunder vil vi støtte udviklingen af den nye nationale cykelinfrastruktur, cykelknudepunktsnetværket, og arbejde for at etablere et sammenhængende netværk. Vi vil påbegynde cykelknudepunktsnetværket med opsætning af skilte i den sydlige del af kommunen med udgangspunkt i Bork Havn samt sikre bedre digital visning af cykelmulighederne i kommunen.

Bæredygtighedscertificeringsordning for feriehuse

Vi understøtter udviklingen af en bæredygtighedscertificeringsordning for feriehuse, som kan fungere som et redskab med konkrete indsatsområder for feriehusejere og en guide for turister, der i stigende grad efterspørger en bæredygtig ferie.

Bomiljøer for unge

Vi vil understøtte turismeerhvervets arbejde med at løse deres udfordringer med sociale og billige bomuligheder for sæsonmedarbejdere. 

Udvikling af turisme i naturen

Vi vil arbejde for at friholde nogle naturområder mere og udvikle andre mere til rekreative formål og dermed også turismeformål. Det vil vi gøre ved først at udpege naturområder til rekreative formål i RKSK i samarbejde med Naturstyrelsen og andre. Hernæst vil vi arbejde sammen med andre om at bruge en række greb til at formidle til gæsterne, hvordan den pågældende natur kan og bør benyttes, f.eks. ved nudging eller på anden vis guide turisterne til, hvor de bør gå.

Kommunens turismekonsulent i Viden & Strategi deltager under punktet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Politikken er udvalgets redskab til at sætte og styre de temaer og mål, som udvalget ønsker særlig fokus på i perioden 2023-2027. 

Den nye turismepolitik og handlingsplan forventes at styrke turismeudviklingen i kommunen, således at turismen bidrager positivt f.eks. med bedre mulighed for rekreative udfoldelser igennem cykelknudepunktsnetværket, øget omsætning i virksomhederne og bedre mulighed for helårsjobs.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter og kommenterer udkastet for Turismepolitik 2023-2027 og den tilhørende handlingsplan for området.

• Bilag 1: Wordcloud fra borger- og erhvervsmøde om ny Turismepolitik d. 2. november 2022 - ej webtilgaengelig
• Bilag 2: Opsamling fra workshop på møde for borgere og erhverv om nye Turismepolitik d. 2. november 2022 - ej webtilgaengelig
• Bilag 3: Resultat af afstemning om indsendte emner på borger- og erhvervsmøde om ny Turismepolitik d. 2. november 2022 - ej webtilgaengelig
• Bilag 4: UDKAST Turismepolitik 2023-2027 inklusiv handlingsplan 2023-2025 - webtilgaengelig

Drøftet.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

5: Sådan går det med Politik for Profilering og Bosætning 2019-2023

Sagsnr: 22-021513

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget får her til orientering status på mål og indsatser for Politik for Profilering og Bosætning. Politikken trådte i kraft i august 2019, og denne status omfatter den seneste handlingsplan, der blev godkendt af udvalget 25. januar 2021.

Flere kender kommunen og vi får flere tilflyttere

Profilering og Bosætning arbejder for, at Ringkøbing-Skjern Kommune bliver kendt som et godt sted at leve, og at kommunen får flere tilflyttere. Det er et sejt træk, men udviklingen går i den rigtige retning. Flere kender kommunen. Siden 2009 er antallet af tilflyttere steget hvert år, bortset fra ét enkelt, og vi begynder at kunne høste frugterne af vores indsatser. Det bekræfter, at vi er på rette vej, og at vi skal fortsætte med at udvikle de målrettede og håndholdte indsatser.

Sådan går det med udvalgte indsatser og hvad skal der ske?

Herunder er der eksempler på udvalgte mål og indsatser, mens en overordnet status for alle mål og indsatser er samlet i bilagene.

Indsats for eksilvestjyder giver resultater

Indsatsen Klub Eksilvestjyder er et eksempel på, at en kontinuerlig og målrettet indsat giver resultater. Vi har i de seneste godt seks år fokuseret på at holde kontakten til unge, der forlader kommunen for at studere eller arbejde i storbyerne. Målet er dels at gøre dem til stolte ambassadører for kommunen dels at få dem til at flytte tilbage.

En del af de nu knap 1.500 medlemmer er flyttet retur og en undersøgelse i 2020 viste, at 6o procent forventer at flytte tilbage i løbet af de kommende år.

159 eksilvestjyder er flyttet retur og har i snit én ledsager med

Den seneste opgørelse pr. 30.9.2022 viser, at 159 medlemmer af Klub Eksilvestjyder er flyttet tilbage til Ringkøbing-Skjern Kommune siden klubbens start. Det svarer til 11 procent af klubbens medlemmer.

En ny opgørelse viser, at 49 personer er flyttet med de 41 eksilvestjyder, der flyttede retur i perioden 1.10.2021-30.9.2022. Det svarer til, at 61 procent af eksilvestjyderne har en ledsager med, når de flytter retur.

Relevante job er afgørende for tilbageflytning – og en udfordring

En forudsætning for at få eksilvestjyderne til at vende hjem er, at de kan finde de spændende jobmuligheder, som de efterspørger og som passer til deres uddannelser.

Eva Mærsk fremhæver i forbindelse med sin forskning indsatsen Klub Eksilvestjyder som Best Practice i Europa. De unge fra Ringkøbing-Skjern Kommune har en høj stedtilknytning og kan derfor påvirkes af kommunale indsatser i form af systematisk kontakt med jobtilbud.

Relevante jobtilbud kan netop være med til at bevise over for dem selv, deres venner og kærester, at der er muligheder for en fremtid og et ”fuldt liv” i deres gamle lokalområde. Derfor arbejder vi nu endnu mere målrettet og håndholdt med at sende relevante jobtilbud direkte til eksilvestjyderne og med at formidle mange og forskellige jobopslag på Klub Eksilvestjyders Facebook- og Instagram-sider.

I samarbejde med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd arbejder vi også på at skabe mere opmærksomhed, interesse og kontakt omkring job og praktik- og projektaftaler mellem virksomheder og unge eksilvestjyder. Det er en udfordring, at mange eksilvestjyder kommer med en akademisk uddannelse, som de små og mellemstore virksomheder ikke har tradition for at ansætte eller mangler kendskab til de kvalifikationer, som de nyuddannede måske kan tilføre virksomheden.

En planlagt Speeddating mellem virksomheder og eksilvestjyder ved et arrangement for medlemmer hjemme på juleferie i 2021 måtte desværre aflyses på grund af corona-pandemien. Et lignende arrangement er nu planlagt i forbindelse med Skjern Håndbolds hjemmekamp i påsken 2023.

Næsten 700 unge voksne er nu med i InWestjylland

På kun tre år har InWestjylland, klubben for 20-35 årige i Naturens Rige, fået næsten 700 medlemmer. Ifølge Eva Mærsk er det godt, at kommunen er med til at gøre det attraktivt at være ung i kommunen.

Kommunen skal ikke forsøge at ”fastholde” unge i kommunen. Det er naturligt, at de søger ud efter uddannelser og oplevelser, men det er vigtigt, at kommunen også sætter pris på dem, der bliver, påpeger Eva Mærsk. Hun anbefaler også, at kommunen sammen med forældrene skal blive endnu bedre til at fortælle om, at det gode liv også kan leves lokalt. 

Med etableringen af uddannelses- og studiemiljøet på Studiecenter Ringkøbing-Skjern og InWestjylland bakker kommunen op om de unge, der vælger at blive boende og tager uddannelserne lokalt. InWestjylland er også medvirkende til, at unge voksne tilflyttere får et netværk.

Udfordringer med deltagerantallet ved arrangementer

Som alle andre steder har der de seneste år været store udfordringer med at gennemføre arrangementer på grund af corona-pandemien. I Profilering og Bosætning har vi i det forløbne år, måske som en slags eftervirkning af pandemien, fået en ny udfordring: Det er blevet meget sværere at samle mange deltagere til arrangementer.

Både ved arrangementer i Klub Eksilvestjyder og InWestjylland har vi haft væsentligt færre tilmeldinger end tidligere. Begrænsede tilmeldinger har også betydet aflysninger, så vi overvejer nu, hvordan vi kan tiltrække flere deltagere eller finde alternative arrangementsformer.

Næsten 38 procent flere tyskere og kontakt til 1.200 potentielle tyske tilflyttere

Profilering og Bosætning har i de seneste godt fire år haft fokus på at få flere tyskere til at arbejde og bosætte sig i kommunen – ved målrettet information på www.flytmodvest.dk/deutsch, i nyhedsbreve og direkte kontakt med en tysk tilflytterguide.

Vi har fået næsten 38 procent flere tyske borgere i kommunen i løbet af de seneste knap fem år.

I dag modtager godt 1.200 tyskere løbende nyheder om job- og bomulighederne i Ringkøbing-Skjern Kommune. De har samtidig udfyldt et mini-CV. Det gør det muligt for kommunen at matche kvalificerede tyskere med lokale virksomheder, som står og mangler arbejdskraft.

Profilering og Bosætning arbejder fortsat på at gøre flere virksomheder opmærksomme på potentialet i vores tyske database for at skabe kontakt mellem virksomhederne og de potentielle tyske tilflyttere.

Tyskerne er en oplagt målgruppe for rekruttering og tilflytning. Mange af dem kender som trofaste feriegæster området godt og de kan lide at være her. En del kan dansk eller har forholdsvis let ved at tilegne sig sproget. Sprogkundskaberne er samtidig en særlig kompetence, som gør tyskere til en attraktiv arbejdskraft i turist- og detailbranchen. Andre tyskere har netop de faglige kompetencer, som efterspørges i produktionsvirksomhederne.

Kommunens sundhed- og omsorgsområde mangler også arbejdskraft.  Derfor inviterede vi tyskere med en sundhedsfaglig baggrund fra vores tyske database til et webinar i januar 2022. 50 deltog aktivt med mange spørgsmål og umiddelbart efter fik Sundhed og Omsorg seks henvendelser om yderligere oplysninger. Vi overvejer at bruge webinar-modellen i forhold til andre brancher

Inspireret af Sønderborg Kommunes succes med kvartårlige informationsmøder for tyskere har vi netop gennemført en informationsmesse, INFOTAG, i Rådhushallen i Ringkøbing. Over 120 tyskere deltog for at få mere at vide om at arbejde og bo i kommunen og for at mødes med blandt andre lokale virksomheder, ejendomsmæglere, pengeinstitutter og repræsentanter for kommunen.

En medarbejder fra profilerings- og bosætningsteamet i Viden & Strategi deltager under punktet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Øget kendskab – flere kender kommunen

Der er i de senere år blevet flere, der kender til Ringkøbing-Skjern Kommune blandt borgere, der bor uden for kommunen. Epinion-målingen i 2022 viser, at der fra 2018 til nu er sket et markant fald i andelen af borgere i andre kommuner, som slet ikke har noget kendskab til Ringkøbing-Skjern Kommune.

I 2018 svarede 35 procent, at de på en skala fra 0-10 havde et kendskabsniveau på 0.

I 2022 er det kun 22 procent, som svarer 0. Det er et fald på 13 procentpoint. 

Der er blevet færre, der forbinder Ringkøbing-Skjern Kommune med ord som: Udkant, provinsielt, turistet, traditionelt og gammeldags. Til gengæld er der flere, der forbinder kommunen med udtalelsen: ”God værdi for pengene”.

Flere tilflyttere

På nær 2013 har vi hvert år siden 2009 fået flere tilflyttere. I 2021 flyttede 2.391 til kommunen. Det er 118 flere end i 2020, og det er 543 flere end i 2009.

Der er en stigning af tilflyttere i vores målgruppe børnefamilier. I aldersgruppen 25-39-årige har vi både i 2020 og 2021 haft flere tilflyttere end fraflyttere.

I 2020 havde vi et plus på 128. Det er vokset til et plus på 166 i 2021, hvor vi fik 850 tilflyttere, mens 684 flyttede herfra.

Ser vi på alle aldersgrupper, er der fortsat flere, der flytter fra kommunen end til. Men forskellen er blevet mindre. I 2009 var nettotilflytningen på minus 684, i 2020 på minus 403 og i 2021 på minus 351.

Flere eksilvestjyder er flyttet hjem og tager flere med sig retur

Den seneste opgørelse pr. 30.9.2022 viser, at 159 medlemmer af Klub Eksilvestjyder er flyttet tilbage til Ringkøbing-Skjern Kommune siden klubbens start. Det svarer til 11 procent af klubbens medlemmer.

Over halvdelen af dem har også taget partnere og børn med hjem til kommunen. En ny opgørelse viser, at 49 personer er flyttet med de 41 eksilvestjyder, der flyttede retur i perioden 1.10.2021-30.9.2022. Det svarer til, at 61 procent af eksilvestjyderne har en ledsager med, når de flytter hjem til Ringkøbing-Skjern Kommune

Vi har ikke tidligere beregnet, hvor mange ledsagere medlemmerne af Klub Eksilvestjyder tager med, når de flytter hjem.

Den seneste opgørelse viser, at klubmedlemmer bosat i Holstebro og Esbjerg er mest tilbøjelige til at flytte retur til Ringkøbing-Skjern Kommune. Det har henholdsvis 30 og 27 procent gjort, mens færrest – seks procent – er flyttet retur fra Herning og Aalborg.

Flere er med i InWestjylland

Klubben, der blev etableret i juni 2019, er for unge 20-35-årige. På tre år har klubben nu i september 2022 knap 700 medlemmer. Der har været arrangementer cirka en gang om måneden. Klubben er blevet et attraktivt netværk, også for unge tilflyttere og eksilvestjyder, der flytter hjem.  

Flere internationale tilflyttere og næsten 38 procent flere tyske borgere på knap fem år 

Vi har mange internationale borgere i kommunen, godt 6.000. I 2021 havde vi det tredjestørste antal indrejser i kommunens levetid på 792 borgere. Det giver et overskud på nettoindrejsen i 2021 på 356 borgere.

Den målrettede indsats for at få flere tyskere til at bosætte sig i kommunen giver resultater. 1. januar 2018, inden vi begyndte at arbejde på at tiltrække flere tyskere, boede der 363 tyskere i kommunen. 1. januar 2022 var der 416 tyske statsborgere. En foreløbig opgørelse for de første tre kvartaler af 2022 viser, at antallet af tyske borgere i kommunen er steget til 500 pr. 30. september 2022.

Mange af de tyske tilflyttere har været i kontakt med vores nye tyske tilflytterguide. Han har siden sin tiltræden i november 2021 været i dialog og/eller haft møder med 187 tyskere, og 35 af dem er blandt de tyskere, der efterfølgende er flyttet til kommunen.

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget tager opfølgningen til efterretning.

• Bilag 1 Opfølgning Profilering og Bosætning Efterår 2022_ej_webtilgængelig
• Bilag 2_Status Indsatser Profilering og Bosætning efterår 2022_webtilg
• Bilag 3_Endelig status på befolkningen i RKSK 2008-2022_Ej_webtilgaengelig

Taget til efterretning.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

6: Udkast til ny Politik for Profilering og Bosætning 2023-2027 og handlingsplan for 2023-2025.

Sagsnr: 22-012744

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal drøfte udkastet til den nye Politik for Profilering og Bosætning 2023-2027 og handlingsplan for 2023-2025. Udvalget har haft de indledende drøftelser og udstukket retningen for den nye politik på mødet 19. september 2022. Udvalget skal færdigbehandle den nye politik og handlingsplan på mødet i december måned.

Politik og handlingsplan for Profilering og Bosætning

I den nye politik for Profilering og Bosætning lægger administrationen op til prioritering af en fortsættelse af de flerårige indsatser. Siden 2014 har flere fået kendskab til kommunen, og de positive målinger viser, at den håndholdte og målrettede indsats virker.

• Vi får flere tilflyttere
• Flere medlemmer af Klub Eksilvestjyder flytter hjem, og de har i snit én ledsager med retur
• InWestjylland, Klubben for 20-35-årige, gør det mere attraktivt for unge at blive boende i kommunen og gør det lettere for unge tilflyttere at få et netværk, når de flytter hertil
• Vi har på knap fem år fået næsten 38 procent flere tyske tilflyttere.

Efterårets status for politik og indsatser for Profilering og Bosætning fremgår af et andet punkt på dagsordenen for mødet i dag.

Udgangspunktet i administrationens udkast til ny politik for 2023-2027 og handlingsplan for 2023-2025 er derfor stort set en fortsættelse af det lange seje træk, der skal øge kendskabet til kommunen, få flere til at flytte hertil og få flere til at blive boende og arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Vision og politik

Administrationens udkast til vision er:

Vi vil i samarbejde med borgere og virksomheder gøre Ringkøbing-Skjern Kommune, Naturens Rige, kendt, så flere vil bo og arbejde her.

Og udkastet til målsætninger er:

1. Vi vil arbejde for at gøre Ringkøbing-Skjern Kommune kendt som et område med høj livskvalitet og muligheder for at få:

• et liv præget af tryghed, fællesskaber og alsidig natur
• masser af plads og mere bolig for pengene
• job i virksomheder med bæredygtig udvikling og internationalt udsyn

2. Vi vil være med til at gøre borgere og virksomheder til aktive og stolte ambassadører for Ringkøbing-Skjern Kommune

3. Vi vil arbejde for at tiltrække nye borgere

4. Vi vil arbejde for at få flere til at blive boende i kommunen

Sådan vil vi nå målene:

For at opfylde målene er der behov for en række indsatser, herunder også flere driftsprægede indsatser. I udkastet til handlingsplanen for 2023-2025 forslår administrationen at prioritere en fortsættelse af de flerårige målrettede og håndholdte indsatser. Herunder er udvalgt et par indsatser:

Profilering

Erfaringerne viser, at det er et langt sejt træk at få gjort Ringkøbing-Skjern Kommune kendt. I 2018 kendte 35 procent intet til kommunen. I 2022 er tallet faldet til 22 procent. At borgere uden for kommunen ved, at vi findes, og at de kender os for noget positivt, er helt afgørende for, at de kan overveje at flytte hertil. Det er derfor fortsat vigtigt at bruge alle anledninger og muligheder for at gøre opmærksom på, at Ringkøbing-Skjern Kommune er et godt sted at bo og arbejde. Eksempelvis i forbindelse med premieren 1. februar af ”Meter i Sekundet”, der er optaget on location i Velling.

Borgere som stolte ambassadører

Den seneste borgerpanelundersøgelse viser, at færre borgere er stolte af at være borgere i kommunen og færre vil anbefale andre at flytte hertil. Vi vil derfor i samarbejde med Analyse og Effekt gennemføre yderligere spørgeundersøgelser i borger- og virksomhedspanelerne for at afdække årsagerne til den vigende tilfredshed.

Klub Eksilvestjyder

Vi vil fortsætte arbejdet med at holde kontakten med de næsten 1.500 medlemmerne af Klub Eksilvestjyder. Både for at gøre dem til stolte ambassadører for kommunen og for at få flere af dem til at flytte retur.

Vi vil undersøge mulighederne for nye aktiviteter for at øge tilslutningen til Klub Eksilvestjyder og holde kontakten med medlemmerne. Vi vil blandt andet afprøve effekten af at holde en månedlig profilerings- og bosætningsdag for medlemmer af Klub Eksilvestjyder i Aarhus. Her kan vi hjælpe med spørgsmål om job- og bomuligheder og eksempelvis tilbyde hjælp med at finde studierelevante studiejob i virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune.

International arbejdskraft og bosætning

Vi vil i samarbejde med lokale virksomheder, der beskæftiger mange internationale medarbejdere, afprøve forskellige tiltag for at få flere til at falde til og bosætte sig permanent med deres familier i kommunen.

Aktuelt arbejder vi på at kunne holde en bosætningsdag eller et fyraftensmøde på en virksomhed, der beskæftiger mange rumænere.

Vi arbejder på at finde en model for tilflytterguider for den internationale arbejdskraft, der kommer fra Rumænien, Ukraine og Polen. De har tradition for at kommer hertil via egne netværk, og det handler derfor om, hvordan vi kan få dem, der allerede arbejder her, til at bosætte sig mere permanent med familien.

Vi prioriterer en fortsættelse af den målrettede indsats for at få flere tyskere til at arbejde og bosætte sig i kommunen.

Vi vil fortsætte indsatsen for at øge antallet af tyskere, som udfylder et mini-CV, så de kan modtage det tyske nyhedsbrev fra flytmodvest.dk. Vi sender løbende nyhedsbreve med job- og boligtilbud til p.t. næsten 1.300 tyskere. Vores tyske tilflytterguide skal fortsætte den håndholdte indsats i forhold til de tyskere, der melder sig som særligt interesserede i at flytte til kommunen.

Vi vil formidle direkte kontakter mellem virksomheder og tyskere, der har efterspurgte kvalifikationer i deres indsendte mini-CV, og skabe gensidig kontakt ved gentagne eller nye tiltag som eksempelvis webinar og informationsmesse mellem virksomheder og de potentielle tyske tilflyttere.

Velkomst til tilflyttere

Vi vil fremover prøve at arrangere tematiserede velkomstarrangementer, som kan tiltrække tilflyttere med samme interesser og dermed være netværksskabende.

En medarbejder fra profilerings- og bosætningsteamet i Viden & Strategi deltager under punktet.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Det vil vi måle på:

Større positivt kendskab til kommunen blandt borgere, der bor uden for kommunen i Danmark, relateret til de stedbundne ressourcer om bl.a. livskvalitet, tryghed og fællesskaber i målsætning 1.

Større intern stolthed over at være borger i Naturens Rige

Flere borgere og virksomheder er med til aktivt at "sælge" kommunen

Flere tilflyttere

Flere tilflyttere end fraflyttere

Flere internationale arbejdstagere bosætter sig i kommunen

Flere potentielle nye borgere fra nabokommuner

Flere borgere forventer at blive boende i kommunen, også i fremtiden

Flere tilflyttere bliver boende efter det første år

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter udkastet til Politik for Profilering og Bosætning 2023-2027 og den tilhørende handlingsplan for området.

• Bilag 1_Udkast Politik for Profilering og Bosætning 2023-2027_Webtilgaengelig
• Bilag 2_Udkast Handlingsplan Profilering og Bosætning 2023-2025_2_webtilgaengelig

Drøftet.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

7: Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022

Sagsnr: 21-027321

Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022 viser et forventet forbrug på 27,9 mio. kr.  Det forventede forbrug for 2022 er 428tkr. lavere end det korrigerede budget eksklusiv overførsler.

I nedenstående tabel er budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022 (opgjort i 1.000 kr.)

Det forventede mindre forbrug skyldes primært, at der på Videnområdet forventes et mindre forbrug på 1,1 mio. kr., da området har fået tilbageført restmidler fra et afsluttet forskningsprojekt vedrørende Apopleksi, samt at der er en forventet mindre udgift på 0,9 mio. kr. vedrørende PhD puljen/forskningsmidlerne.

Herudover forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. mindre turismeaktiviteter. Merforbruget skyldes en afregning i forbindelse med tv-serien Hvide Sande 1.

Vækstpuljerne

Den samlede forventede afvigelse for vækstpuljerne viser et merforbrug på 203tkr. i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler. Merforbruget på vækstpuljerne vedrører primært Vækstpuljen for Profilering og Bosætning, der forventer et merforbrug på 460tkr., som finansieres af overførte midler fra 2021. Endvidere forventes et mindre forbrug på 0,5 mio. kr. hos Vækstpuljen for Klima.

Nedenfor fremgår oversigt over alle vækstpuljerne, samt de hidtil godkendte projekter i 2022 (afvigelsen til det forventede regnskab skyldes kombination af forventede mer- og mindre forbrug på enkeltprojekter).

* Der er en difference på summen af puljens størrelse og budgetopfølgningens korrigerede budget for vækstpuljerne. Differencen findes i Sammenhængskraftpuljen, der ikke fremgår af oversigten, da den er nedlagt, og restbudgettet er disponeret til Filmsatsning.

Der er pr. 31. oktober 2022 disponeret 8,8 mio. kr. af vækstpuljernes samlede budget (ekskl. overførsler) på 9,2 mio. kr. for 2022. 

ErhvervsVækstForum er nedlagt, men fremgår fortsat af oversigten, da der er bevilget midler fra puljen til flere projekter. Fra 2023 og frem vil restbudgetterne blive placeret under Vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft.

Projekter

Flere projekter har ikke et budget for 2022. Dette skyldes, at budgettet er placeret i tidligere år, og indgår i overførelsessagen. Projekterne trækker derfor på kassen i projektperioden.

Alle projekter, gennemføres i et samarbejde med eksterne aktører, og der indgår derfor medfinansiering. Der vil være balance mellem budget og regnskab ved afslutning af projekterne.

Ingen bemærkninger. 

Ingen bemærkninger. 

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning. 

Ingen bilag.

Taget til efterretning.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

8: Driftstilskud til Midtjyllands Lufthavn

Sagsnr: 17-027331

På baggrund af aktuelle likviditetsudfordringer i Midtjyllands Lufthavn A.m.b.a. har lufthavnens bestyrelse anmodet ejerkommunerne om et ekstraordinært driftstilskud i 2022 på 6 mio. kr. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel heraf udgør 439.200 kr.

Udvalget bedes således tage stilling til, om man ønsker at indstille til Økonomiudvalget og til viderebehandling i byrådet, at Ringkøbing-Skjern Kommune bevilger et ekstraordinært driftstilskud på 439.200 kr. til Midtjyllands Lufthavn.

Baggrund

Midtjyllands Lufthavn drives som et fælleskommunalt selskab (A.m.b.a.) mellem kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer og Viborg.

Kommunerne har tidligere i årene 2016-2021 bevilget kapitalindskud på samlet set 6 mio. kr. årligt ligesom lufthavnen særskilt har anmodet om tilskud på i alt 7 mio. kr. for hvert af årene 2022 og 2023.

Midtjyllands Lufthavn har nu anmodet om, at ejerkommunerne i 2022 yder et ekstraordinært driftstilskud på i alt 6 mio. kr.

I tilknytning til ansøgningen er modtaget et likviditetsbudget, hvoraf fremgår at der ultimo oktober forventes et akkumuleret driftsunderskud for året svarende til det ekstraordinære driftstilskud.

I henhold til den såkaldte gruppefritagelsesforordning kan der lovligt ydes såvel anlægs- som driftsstøtte til en regional lufthavn som Midtjyllands lufthavn.

Dette fremgår også af det notat, som advokatfirmaet Horten udarbejdede i forbindelse med spørgsmålet om udlodning af kommunernes kapitaltilskud for 2020 (vedlagt som bilag). I afsnit 1.2 fremgår således:

”Der kan gives anlægsstøtte til nødvendige investeringsomkostninger, eksempelvis efter kriterierne i gruppefritagelsesforordningen. Der kan som hovedregel alene gives driftsstøtte, hvis det sker til dækning af et driftsunderskud. Driftsstøtte, som er større end driftsunderskuddet, skal kræves tilbagebetalt af den myndighed, som har givet støtten.”

Horten har ligeledes i forbindelse med den tidligere sag gjort opmærksom på, at hvis et tilskud blev ydet med henblik på at dække et driftsunderskud var det deres anbefaling, at tilskuddet blev givet som et driftstilskud – og ikke som et kapitalindskud.

Ringkøbing-Skjern Kommune har allerede nu afsat 512,000 kr. i 2022 og 512.000 kr. i 2023 som kapitalindskud i Midtjyllands Lufthavn. Med denne sag foreslås afsat yderligere 439.000 kr. i 2022.

Fordelingen af indskuddet tager udgangspunkt i den hidtil anvendte fordelingsnøgle, hvor tilskuddet fordeles mellem kommunerne i forhold til deres ejerandel, men dog således at det beløb som Viborg Kommune og Herning Kommune samlet set skal betale i henhold til fordelingsnøglen fordeles med halvdelen til hver af disse to kommuner jf. nedenfor.

Aktuelt flyves der ikke til og fra Københavns Lufthavn fra Billund Lufthavn. Ved en eventuel lukning af Midtjyllands Lufthavn vil der således ikke være en flyrute til København fra Midtjylland. Det skal understreges, at over 90 pct. af passagererne på den nuværende rute mellem Midtjyllands Lufthavn og København Lufthavn er erhvervsrejsende. På den baggrund kan et ekstraordinært driftstilskud til lufthavnen også ses som en hjælp til det Midtjyske erhvervsliv.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftrådet drøfter, om udvalget indstiller til Økonomiudvalget og til videre behandling i byrådet,

1. at Ringkøbing-Skjern Kommune, under forudsætning af de øvrige ejerkommuners godkendelse, bevilger i alt 439.200 kr. som driftstilskud til Midtjyllands Lufthavn.
2. at 325.000 kr. af bevillingen finansieres af den nedlagte åbne vækstpulje, samt at den resterende del af beløbet finansieres af vækstpuljen for erhverv og arbejdskraft.

• Bilag 1: Juridisk notat fra Horten

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Irvin Christensen undlod at stemme.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

9: Skilte for at understøtte julehandlen hos detailerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 22-025538

Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget skal drøfte og beslutte, om kommunen vil give 45.000 kr. i tilskud til Ringkøbing Fjord Handelsråd til opsætning af skilte for at fremme julesalget i detailhandlen i kommunen.

Beskrivelse af kampagnen

Ringkøbing Fjord Handelsråd ønsker at tydeliggøre juleaktiviteter, åbningstider og lignende ved at opstille fysiske infoskilte i centrum af seks handelsbyer (Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk, Hvide Sande og Søndervig). Der vil være 3 skilte i hver by. Skiltene vil ligne dem, der er opstillet i Svendborg og vist i bilag 1 

Kommunens erhvervsskoler bliver tilbudt et samarbejde om at fabrikere skiltene.

Skiltene er ens, så der signaleres sammenhold på tværs af handelsbyerne. På alle skilte vil der være budskaber om events og handel både i den enkelte by og også informationer om, hvad der sker i andre byer i kommunen.

Jura vurderer, at det vil være lovligt for kommunen at støtte opsætning af skiltene. 

Budgettet for skiltene er beregnet ud fra, at der skal produceres 18 byskilte á 2.500 kr. pr stk. - i alt 45.000 kr.

Udgifterne kan finansieres via vækstpuljen til erhverv og arbejdskraft. Der er pt. 1,5 mio. kr. i udisponerede midler i puljen. 

Lige nu er detailsalget på landsplan faldende ifølge de sidste tal fra Damarks Statistik se link: Fald i detailsalg

Der har det sidste år været et fald i detailhandlens omsætning. I tredje kvartal faldt detailhandlens omsætning 1,4 pct. i forhold til andet kvartal 2022, og dermed fortsætter den nedadgående trend. Tallene er korrigeret for sæsonudsving og korrigeret for inflation (faste priser). Ringkøbing Fjord Handelsråd vurderer, at en lignende udvikling aktuelt ses i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Tidligere statistikker og også i dette års opfølgning på handelspolitikkens handlingsplan ligger Ringkøbing-Skjern Kommune inden for handel over landsgennemsnittet, når vi sammenligner indtjening og omsætning. De tal dækker dog kun til og med 2021.

Den beskrevne kampagne ses som et initiativ, der kan være med til at understøtte borgere og byens gæsters lyst til at handle i kommunens handelsbyer. 

Administrationen indstiller, at udvalget bevilliger tilskuddet til skiltene.

• Bilag 1: Billede af forslag til skilte

Administrationens indstilling godkendt.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

10: Afholdelse af jobmesse for unge med sabbatår og elever fra kommunens ungdomsuddannelser

Sagsnr: 22-024439

Administrationen anmoder Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget om godkendelse af afholdelsen af udgifter i forbindelse med en/et par jobmesser i april 2023 for elever fra kommunens ungdomsuddannelser samt unge i sabbatår. Udgifterne forventes at kunne beløbe sig til maksimalt 75.000 kr. ud fra det foreløbige prisoverslag. Jobmessen/messerne er et initiativ i forhold til fastholdelse og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Baggrund for initiativet

Denne idé med sabbatårsjobs er født i et samarbejde mellem en privat virksomhed og Vestjysk Gymnasium. De øvrige gymnasier i kommunen er også interesseret i at deltage i initiativet med deres elever. Ideen er også drøftet med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og administrative repræsentanter fra kommunen. Nedenstående forslag til arbejdsdeling tager udgangspunkt i denne drøftelse mellem de deltagende organisationer. 

Sabbatårsjobs med perspektiv 

Jobmessen skal promovere og formidle sabbatårsjobs som led i et samarbejde mellem de lokale ungdomsuddannelser, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, lokale virksomheder og Ringkøbing-Skjern Kommune. Samarbejdet bygger på en erklæring og hensigt om at ansættelse i virksomhederne i sabbatår vil være ensbetydende med, at den unge vil stifte kendskab med en bred vifte af virksomhedens opgaver, f. eks. udvikling, salg, marketing m.m., hvilket med fordel kan ske ud fra en rotationsordning i virksomheden. Fortroligheden med en bred vifte af opgaver i virksomheden, skal udvide jobperspektiverne for den unge og motivere denne til at fastholde kontakten til virksomheden i forbindelse med påbegyndelsen af en videregående uddannelse eller vende tilbage til virksomheden og vores område efter færdiggørelsen af uddannelsen. 

Arbejdsdeling

Forud for messen/messerne har Erhvervsrådet en opgave i at finde virksomheder, som vil tilbyde disse sabbatårsjobs. Virksomhederne skal dels deltage i messen/messerne og dels medvirke til at lægge beskrivelsen af deres jobs på en digital portal. Virksomhederne skal selv afholde udgifterne i forbindelse med indkøb og opstilling af standere. Ungdomsuddannelserne står for at sikre, at deres 3. års elever/2. års HF-elever deltager i messen/messerne og afholde udgifterne for transporten af elever fra de respektive skoler, hvis ikke messen/messerne afholdes på ungdomsuddannelsen eller i nær tilknytning hertil. Ungdomsuddannelserne bidrager også til planlægning og afvikling af messen/messerne.

Ringkøbing-Skjern Kommune står med vedtagelse af dette dagsordenspunkt for afholdelse af udgifterne for selve messen, herunder også som tovholder for messen/messerne og for booking af lokale og en let forplejning. Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd er også behjælpelig med at få udarbejdet den digitale portal og at få virksomhedsbeskrivelserne ind på portalen. Ringkøbing-Skjern Kommune vil også arbejde for at afdække, om kommunen ikke også bør byde ind med sabbatårsjobs for unge inden for brancher, hvor vi forventer at komme til at mangle arbejdskraft.

Jura vurderer, at det vil være lovligt, at kommunen støtter messen. Jura gør opmærksom på, at messen skal være tilgængelig for alle virksomheder/alle virksomheder inden for en saglig afgrænset kreds (f.eks. virksomheder af en vis størrelse, som tilbyder denne type jobs).

Administrationen vurderer, at messen kan afholdes for 75.000 kr. Beløbet dækker eventuel lokaleleje og let forplejning til deltagerne.

Udgiften på 75.000 kr. kan finansieres via Vækstpuljen for erhverv og arbejdskraft. Der er pt. 1,5 mio. kr. i udisponerede midler i puljen.

Administrationen vurderer, at sabbatårsjobs til unge vil kunne have flere gavnlige effekter:

- Skabe bedre grundlag for tilbageflytning efter uddannelse, når der er større kendskab til variationen af jobmuligheder i vores område.

- Give nogle unge motivation for at uddanne sig, når de har snust til spændende jobfunktioner i virksomheden.

- Give virksomheder bedre muligheder for at rekruttere tidligere sabbatister til studiejobs og praktikopgaver, mens de uddanner sig uden for kommunen.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget bevilliger 75.000 kr. fra Vækstpuljen til erhverv og arbejdskraft til gennemførelse af jobmessen/jobmesserne.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

11: Udbud af offentlige ladestandere i Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 22-024177

Udvalget skal tage stilling til, om kommunen skal udbyde kommunale parkeringspladser til offentligt tilgængelig ladestandere.

Udvalget skal endvidere tage stilling til, om udbuddet skal gennemføres som nedenfor beskrevet, hvilket f.eks. betyder, at mange parkeringspladser bringes i spil. Se kortet og listen med de udvalgte lokationer i bilag 1 og bilag 2.

På Erhvervs- og Klima og Arbejdskraftudvalget på møde d. 21. februar blev det aftalt, at når kommunen var klar til markedsafdækning og udbud om opstilling af offentlige ladestandere, skulle sagen på ny for Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget igen. 

Efter aftale med borgmester, viceborgmester og formand for Teknik og Miljøudvalget skal sagen også behandles i Teknik og Miljøudvalget, som har ansvar for de offentlige parkeringspladser.

Sagen afgøres i Økonomiudvalget.

Beskrivelse af udbuddet

Udbuddet går til de leverandører eller den leverandør, der giver de eller det bedste tilbud i forhold til at opstille ladestandere spredt ud på lokationer, der dækker både land og by. Pladserne lånes gratis ud til ladeoperatøren i en 10 årig kontraktsperiode. Pladserne lånes ud med den modydelse, at ladeoperatøren opstiller og drifter offentligt tilgængelige ladestandere. Vi vil med dette udbud ikke kun tilgodese byerne, men også have dækket behovet for ladestandere i landdistrikterne og i de mindre byer.

Med dette udbud vil kommunen gå efter at få opstillet ladestandere på mange kommunale parkeringspladser, da det f.eks. er lykkedes i Herning Kommune med et lignende udbud at få alle udbudte lokationer dækket af ladeoperatører.

Lige nu er mange af landets kommuner i gang med lignende udbudsrunder f.eks. er Varde Kommune netop nu også i gang med en lignende udbudsproces.

Roskilde Kommune har i sommer gennemført en nogenlunde sammenlignelig udbudsproces, og Ishøj Kommune har ladet sig inspirere af vores kommunes koncept.

Udvælgelse af de kommunale parkeringspladser

Kommunen har fra 15. juni til 15. august haft en åben hjemmeside, hvor alle kunne melde ind med ønsker til, hvor kommunen bør og ikke bør opstille offentlige ladestandere. Denne behovsafdækning har sammen med kommunens ansattes faglige viden i Plan, Ejendomsadministration, Vej og Park, Byg og Miljø og Viden & Strategis Klimasekretariat resulteret i identifikation af 65 mulige lokationer for opstilling af offentlige ladestandere på offentlig grund. Det er lokationer, der er spredt geografisk rundt i byer og landdistrikts- og turismeområder.

Pladserne er blevet valgt på baggrund af ladestanderbekendtgørelsen, hvor af det fremgår, at bestående bygninger med mere end 20 parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, skal have etableret mindst 1 ladestander i tilknytning til parkeringsanlægget senest den 1. januar 2025. Derfor har kommunen også valgt lokationerne ud fra, at der alligevel snart skal opstilles ladestandere på mange af kommunens parkeringspladser.

Pladserne er dog ikke kun blevet udvalgt på baggrund af ladestanderbekendtgørelsen, men også på baggrund af, hvad vi har vurderet er attraktive placeringer. I de mindre byer, har vi dog ikke mange kommunale parkeringsarealer, udover dem der er tilknyttet offentlige institutioner. Derfor er langt de fleste lokationer i de mindre byer placeret ved skoler, plejehjem og lignende.

I de større byer er det en god blanding af centrale p-pladser samt p-pladser ved offentlige institutioner.

Der er i identifikation af ønsker for lokationer til ladestandere også i nogle tilfælde søgt at tage hensyn til private leverandøres placering af ladestandere, så ladestandere ikke står for tæt på hinanden. Her tænker vi især på private tankstationers opstillede ladestandere.

Processen fremad

Efter dette udbud vil det være muligt, hvis der er lokationer, der ikke er skrevet kontrakt for at søge Vejdirektoratet om statslige midler, hvis man politisk i kommunen mener, at behovet for flere ladere fortsat er tilstede. Der er allerede på mødet i Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget d. 21. februar 2022 reserveret 700.000 kr. i kommunen til støtte til opsætning af offentlige ladestandere på kommunale arealer. Søger man Vejdirektoratet om støtte, så skal kommunen selv bevillige halvdelen i medfinansiering. Vejdirektoratets pulje er samlet på 98 mio. kr. som tilskud til finansiering af opstilling af de offentlige ladestandere. Puljen er åben indtil 31. marts 2023, eller så længe midler er tilstede, da det er 'først til mølle' princippet for tildeling af godkendte ansøgninger.

Man kan først søge den statslige pulje, når man først har markedsafdækket behovet for eventuel offentlig støtte til ladestanderne. Med det udbud, som vi her gennemfører med gratis leje af kommunale parkeringspladser, så har vi gennemført markedsafdækningen. Eventuel brug af kommunale og statslige midler på opstilling af flere ladestandere kræver et nyt udbud.

Det er med AFI loven (lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport) blevet muligt for kommuner at stille arealer til rådighed for operatører af ladepunkter til opsætning af ladestandere til brug for offentligheden. Aftalerne skal indgås i overensstemmelse med AFI loven og tilhørende bekendtgørelser.

Der er i et samarbejde på tværs af fagområderne Land By og Kultur og Viden & Strategi og med ekstern konsulentydelse fra firmaet Atkins udarbejdet et udbudsmateriale, kontrakt m.v. Materialet har været sendt til kommunens udbudsadvokat, Henrik Holtse til gennemgang. Der er indkommet en del bemærkninger til materialet som skal indsættes før udbud kan gennemføres.

Under forudsætninger af, at disse bemærkninger indarbejdes i materialet, har jura ikke bemærkninger til udbuddet.

Udbudsmaterialet er ved at blive tilrettet efter disse juridiske bemærkninger, som især handler om, at der skal være gennemskuelighed for tilbudsgiver i forhold til, hvordan udvælgelsen af leverandør(e) sker.

Det vil blive ladeoperatørerne, der står med udgift til opstilling og drift af elladestanderne i dette udbuds udmøntning. For kommunen er der derfor ikke nogen økonomi forbundet med dette udbud.

Opstilling af ladestandere vil forbedre:

1. Ladeinfrastrukturen i kommunen og højne serviceniveauet for gæster, turister, pendlere og borgere.
2. God ladeinfrastruktur er også til gavn for den lokale turistbranche og detailhandel.
3. Opstilling af ladestandere kan øge elektrificeringen og fremrykke omstilling fra fossil
transport til grøn transport til gavn for klimaet.
4. Elbiler er generelt mere energieffektive og økonomisk mere bæredygtige end fossile
biler.
5. Elbiler udleder ikke skadelige partikler i nærmiljøet.
6. Flere elbiler og færre fossilbiler bidrager til at opnå byrådets mål om, at Ringkøbing-Skjern
Kommune er 100 procent fossilfrit område i 2040.

Administrationen indstiller, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget, at kommunen gennemfører et udbud af 10 årige lejeaftaler med ladeoperatører for offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale parkeringspladser.

• Bilag 1: Oversigt over placering af mulige ladestandere
• Bilag 2: Liste for lokationer

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

12: Klimapartnerskabsaftale med Ringkøbing Fjord Handelsråd

Sagsnr: 22-024135

Udvalget bedes drøfte og indstille til Byrådet, at kommunen indgår et partnerskab med Ringkøbing Fjord Handelsråd om at indfri klimamålsætninger og klimaindsatser i fællesskab. Teknik- og Miljøudvalget drøfter også sagen og indstiller tilsvarende dette udkast til partnerskabsaftale til Byrådet.

Ringkøbing-Skjern Kommunes nye klimaplan har defineret vores vision på klimaområdet, og vi sigter efter klimaneutralitet og robusthed senest i 2050. Klimabelastningen fra kommunen som virksomhed udgør kun en lille del af kommunens samlede klimabelastning i hele kommunens geografi. I arbejdet med at nedbringe udledningen af klimagasser inden for kommunegrænsen, er vi derfor afhængige af, at vi kan samarbejde og understøtte den grønne omstilling i vores lokalområde og i vores erhvervsliv. På den baggrund er der ud over denne klimapartnerskabsaftale med Ringkøbing Fjord Handelsråd allerede indgået klimapartnerskabsaftaler med Landboforeningen Vestjysk og med Destination Vesterhavet. Samtidig arbejdes der med klimapartnerskabsaftale med Erhvervsrådet. Desuden arbejdes der på at lave aftale med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S i ejerstrategien. 

Partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Handelsråd er blevet til efter møder med ledelsen i Ringkøbing Fjord Handelsråd og politikere og administrative medarbejdere i kommunen. Med partnerskabsaftalen forpligter Ringkøbing Fjord Handelsråd og Ringkøbing-Skjern Kommune sig til - i fællesskab - at arbejde for de mål for udledning og klimarobusthed, der er fastsat i kommunens klimapolitik. Herunder målene om klimaneutralitet og robusthed over for klimaforandringerne. Partnerskabet har til formål at konkretisere målsætningerne og sætte rammerne for implementeringen af de nødvendige klimahandlinger.

Partnerskabet fastsætter en række konkrete indsatser som for eksempel:

• at synliggøre kundernes efterspørgsel efter bæredygtige produkter og services med udgangspunkt i data- og kundeanalyser
• konkrete og håndterbare bæredygtige initiativer f.eks. energioptimering og økonomistyring samt nedbringelse af butikkernes varelagre og spild
• at understøtte vidensdeling og forankring af kommunens klimaindsatser på tværs af byerne og igangsætte kompetenceudvikling med fokus på bæredygtighed i detailbranchen herunder identificere konkrete eksempler på bæredygtige indsatser, som også er økonomiske rentable løsninger for erhvervet
• en omstilling af detailerhvervet i kommunen med afprøvning af og udvikling af ny teknologi

I baggrundsbeskrivelsen til partnerskabet, der findes på side to i bilaget, beskrives baggrund, formål og drift af partnerskabet. Heri fremgår det blandt andet, at partnerskabet ikke er tidsbegrænset. To gange årligt gøres der status over partnerskabsaftalen, så udviklingen evalueres og målsætningerne korrigeres. Til et af disse årlige møder deltager partnerskabets politiske repræsentanter: Formanden for Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget og formanden for Teknik- og Miljøudvalget. En årlig status deles med Byrådet, bestyrelsen i Ringkøbing Fjord Handelsråd og aftalens øvrige partnere. Viden og Strategi sekretariatsbetjener partnerskabet. 

Ringkøbing Fjord Handelsråds formand og direktør, formanden for Teknik og Miljøudvalget og formanden for Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget har gennemgået oplæg til Klimapartnerskabsaftalen på møde d. 23. august 2022 og efterfølgende godkendt opdateringerne af dette oplæg til Klimapartnerskabsaftale.

Partnerskabsaftalen er vedhæftet i bilag 1.

Intet at bemærke.

I baggrundsbeskrivelsen på side 2 i bilaget, fremgår det, at: 

Finansieringen af konkrete indsatser og projekter skal aftales fra gang til gang - med finansiering fra kommunen, fra nationale og internationale støttemuligheder, og fra offentlige og private fonde. 

Såfremt et tiltag som følge af partnerskabsaftalen kræver kommunal finansiering, skal der søges en særskilt bevilling.

Partnerskabsaftalen bidrager til opfyldelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes mål i Klimahandlingsplanen og afledte projekter vil bidrage til opfyldelse af målsætningerne om CO2-reduktion og klimarobusthed i kommunens klimapolitik.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter og indstiller partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Handelsråd til underskrivelse af partnerskabets politiske repræsentanter. 

• Bilag 1: Samarbejdskontrakt for klimaområdet med Ringkøbing Fjord Handelsråd

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

13: Opfølgning på vækstpuljer 2022

Sagsnr: 22-025197

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget modtager her den årlige opfølgning på vækstpuljer og aktuelle samt nyligt afsluttede vækstpuljeprojekter. Administrationen vurderer, at vækstpuljerne generelt understøtter vækst og udvikling i kommunen og bidrager positivt til kommunens erhvervsvenlighed og til gode bosætningsforhold. I det vedhæftede bilag er en kort gennemgang af alle vækstpuljeprojekterne og økonomien i vækstpuljerne. Administrationen, organisationer og foreninger i kommunen arbejder løbende på udvikling af nye projekter.

Overordnede resultater

Tilsammen er der i årets vækstpuljeopfølgning redegjort for 60 projekter.

77 procent af projekterne har en grøn status, dvs. forløber planmæssigt. 22 procent er gule, dvs. er forsinkede eller på anden vis afviger fra projektplanen. 1 procent af projekterne er røde, dvs. ikke gennemført eller i fare for ikke at blive gennemført.

Vækstpuljerne genererer en høj grad af ekstern finansiering i form af midler fra andre puljer og fonde. Den eksterne finansiering beregnes som en gearingsprocent. Gearingsprocenterne svinger fra vækstpulje til vækstpulje, men ligger mellem 6 og 79 procent.

Historik

I foråret 2015 besluttede byrådet at afsætte midler til vækstfremmende initiativer fra 2015 og i årene herefter. Byrådet valgte at afsætte 40 mio. kr. årligt fordelt på en række vækstpuljeområder. Siden da er vækstpuljerne reduceret i flere omgange, således at vækstmidlerne i de kommende år er på ca. 8,3 mio. kr. årligt. 

Om bilagsmaterialet

Bilaget er inddelt i to dele:

• I del 1 fremgår en kortfattet oversigt over projekter, hvor der er bevilget midler til fra puljerne.  Oversigten indeholder projekttitel, projektperiode, vækstmidler i projektet og en kortfattet status på projektet.

• I del 2 fremgår en økonomisk status på hver pulje indeholdende dels en bevillingsoversigt (tabel 1) og dels en oversigt over gearingsprocenter for de forskellige projekter (tabel 2).

Administrationen har derudover indhentet og udarbejdet mere fyldige evalueringer af samtlige projekter som kontrol og læring i forhold til brug af de kommunale vækstpuljemidler.

De tidligere puljer til sammenhængskraft og ildsjæle indgår ikke i opfølgningen, da disse puljer er nedlagt i 2019. Tilsvarende er der ikke opfølgning på vækstpuljen til profilering og markedsføring, da der i stedet henvises til punktet på denne dagsorden om opfølgning på profilerings- og bosætningspolitikken. I opfølgningen i år er ikke medtaget vækstpuljeprojekter, som er afsluttet i 2018 eller tidligere.

Administrationen giver under punktet en kort præsentation af nogle få af de gennemførte projekter.

Ingen bemærkninger.

Vækstpuljernes udgør følgende fra budget 2023 og fremover:

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima og Arbejdskraftudvalget tager opfølgningen til efterretning.

• Sammenskrivning 2022

Taget til efterretning.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

14: Opfølgning på handelspolitikken

Sagsnr: 22-020865

Sådan går det med handelspolitikken

Erhvervs- og Vækstudvalget får her til orientering en status på de mål og indsatser, der er sat for handelspolitikkens handlingsplan 2021- 2023. Handlingsplanen blev justeret i 2021.

Politikken blev vedtaget i byrådet den 23. april 2019. 

Herunder gives eksempel på, hvordan det er gået i forhold til nogle af de fastlagte mål og indsatser.

Se oversigten med farvekoder for vurdering af mål og indsatser for handelspolitikken 2021-2023 i
bilag 1.

Omsætning og indtjening ligger over det nationale gennemsnit

Fra 2015 til 2020 var omsætning og indtjening stigende inden for kommunens detailhandelsvirksomheder, men fra 2020 faldt omsætning og indtjening, men udviklingen siden 2015 har også de seneste år været bedre end  landsgennemsnittet.

Hvordan den nylige energikrise og inflation vil påvirke kundernes forbrugsmønster er usikkert, for lige nu rapporteres der fra det lokale detailerhverv om mindre handel. Bankernes analytikere melder også, at borgernes købekraft lige nu udhules. Dette sker samtidig med, at detailerhvervet sætter priserne op for at kompensere for de stigende driftsomkostninger og deres leverandørers prisstigninger på varerne.

Kompetenceudvikling

 Lige siden handelspolitikken blev udviklet i 2019 har uddannelse af erhvervet været på dagsordenen. Det har været inden for emner som service, salg, økonomi, e-handel og forretningsudvikling, der har været lokale uddannelsesforløb for repræsentanter fra erhvervet.

Det har været en succesfuld metode med den håndholdte 1 til 1 sparring i forhold til gennemgang af den enkelte virksomheds forretningsplan. 56 virksomheder har været igennem disse individuelle forløb. Denne metode bliver nu videreført i det senest bevilligede projekt Digital vækst i gadeplan, som Erhvervsvækstforum i denne sommer har bevilliget 597.000 kr. til over 2 år.

Godt samarbejde

Der er på tværs af Handelsrådet, Erhvervsrådet og Destination Vesterhavet et godt samarbejde, hvor der udvikles tilbud til medlemmer og erhvervene på tværs af kommunen.

E-Handelsprojektet, som Erhvervsrådet er tovholder på, er et godt eksempel på, hvordan der er blevet arbejdet på tværs af brancher og organisationer og med inddragelse af den digitale erhvervskonsulent fra Erhvervshus Midtjylland, som er placeret på Innovest i Erhvervsrådets lokaler. Den lokalt placerede konsulent fra Erhvervshuset  yder specialiseret vejledning over for alle erhverv herunder detail.

Der er også opbygget et bysamarbejde på tværs af de seks byer, hvor bycheferne videndeler og arbejder på muligheder for fælles løsninger som gavekort og kundeflowsystemet, som bliver implementeret i alle kommunens handelsbyer.

Handelsudviklingsstrategier

Fem ud af kommunens seks handelsbyer er i gang med eller har gennemført deres egen udviklingsstrategi for byens handelsliv. Byernes handelsforeninger, udviklingsfora, kunder og Destinations Vesterhavet har været involveret i udviklingsarbejdet. 

Samarbejde med UCRS

Der er opbygget et tæt samarbejde imellem Handelsrådet og UCRS' afdeling for erhvervs- og gymnasial handelsuddannelse. Formålet med samarbejdet har været at rekruttere flere til detailerhvervet og i år har 21 valgt handelsvejen.

Arbejdskraft

Grunden til at der sættes kraftigt ind i forhold til rekruttering til handelsuddannelserne er, at der mangler kvalificeret arbejdskraft. Årgangene der forlader arbejdsmarkedet er betydeligt større end de små ungdomsårgange som træder ind på arbejdsmarkedet. Derfor er Handelsrådet stærkt interesseret og involveret i det arbejde, der foregår i kommunens Arbejdsråd.

Lav kundetilfredshed

Desværre er kundetilfredsheden faldet siden den første borgerpanelsundersøgelse i 2019. I den første undersøgelse var 77 pct. af dem, der valgte at svare på undersøgelsen tilfredse. I 2022 var kun 63 pct. tilfredse.

Hvad skal der ske?

Der skal arbejdes videre med den succesfulde og håndholdte kompetenceudvikling af erhvervet. Den digitale udviklingsrejse skal fortsætte og bæredygtighedstemaet skal have større plads også i omstillingen af de lokale bymidteerhverv. 

Meget af omsætningen for detailerhvervet foregår også i landdistriktsområdet, og derfor skal initiativer på handelsområdet i højere grad også involvere handelserhvervet i landdistrikter.

Der kommer de kommende år et regionalfondsprogram fra staten med en samlet pulje af 140 mio. kr. til udvikling af bæredygtige bymidter. I 2023 kommer den første ansøgningsrunde med en pulje på 84 mio. kr. Dette program kan søges til både handelsudvikling og udvikling af den attraktive og bæredygtige bymidte for byer med indbyggertal imellem 4.000-20.000 indbyggere, hvilket gør det muligt for Ringkøbing-Skjern Kommune at søge disse puljer for i hvert fald fire af vores fem centerbyer.

I efteråret vil der blive gennemført kvalitative undersøgelser af borgere og turisters tilfredshed og behov for tilbud i vores handelsbyer. Denne undersøgelse skal dels give mere nuancerede svar på den kvantitative kundetilfredshedsundersøgelse, men også give input til den videre proces med udvikling af en ny handelspolitik og skabe et overblik over, hvad kunderne efterspørger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Handelspolitikken er blevet til i sidste byrådsperiode med tilhørende handlingsplan og indsatser. Der er kommet en kommunalt finansieret direktør til, der koordinerer udmøntningen af indsatserne. Indsatserne bliver gennemført af frivillig arbejdskraft og bycheferne i samarbejde med kommunen. Nogle af indsatserne er understøttet af lokalt bevilligede vækstpuljemidler og midler fra Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget, som suppleres af medfinansiering fra handelsforeningerne og brugerbetaling ved uddannelsesforløb og arrangementer.

I de tre år politikken har eksisteret, er det administrationens vurdering, at prioriteringen af området og de handelspolitiske indsatser har bidraget til at styrke og udvikle handelslivet i kommunen, f.eks. i forhold til kompetenceudvikling og herunder digitalisering. Samtidig er der sket et øget samarbejde mellem handelsforeningerne og andre foreninger samt ejendomsejere. Et øget fokus på agilitet i forretningsudvikling i kriseperioder som under corona-nedlukningen og nu energikrisen bliver understøttet af de 1:1 vejledningsforløb, der er blevet gennemført og bliver gennemført i fremtiden. På trods af krisetider ligger detailerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune stadig over landsgennemsnittet, men er selvfølgelig ikke upåvirket af de ydre omstændigheder. 

Tilbage på næsten samme niveau som i 2015

Dataudtrækket bygger på tal fra 2015 - 2021.

Nedenstående statistik viser, at indtjeningen blandt Ringkøbing-Skjern Kommunes detailvirksomheder har udviklet sig positivt indtil 2020, og bedre end udviklingen på nationalt plan  fra 2019, derefter er indtjeningskurven faldet til niveau med indtjeningen i 2015, men stadig over det landsgennemsnitlige indtjeningsniveau. - se nedenstående figur 1.

Udvikling i indtjening for alle detailhandelsvirksomheder(faste priser).

Figur 1.

Tilsvarende har der været en positiv udvikling for kommunens detailhandelsvirksomheders omsætning indtil 2020.

Som det kan ses i figur 2, har omsætningen for kommunens virksomheder inden for detailhandel, restauration og hotelbranchen været stigende siden 2015 til 2020.

Der var i 2019 en omsætning på 3,9 milliarder kroner, i 2018 var omsætningen på 3,8 milliarder kroner, og i 2017 var omsætningen på 3,7 milliarder kroner.

Fra 2020 til 2021 ser vi i figur 2, at omsætningen er faldende både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i hele landet. I 2020 var omsætningen i Ringkøbing-Skjern Kommune 4,1 mia. kr. og i 2021 var den på 4,0 mia. kr.

Udvikling i omsætning for alle detailhandelsvirksomheder(faste priser).

Figur 2.

Administrationen indstiller, at Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen til efterretning.

• Bilag 1 Opfølgning på handelspolitikkens handlingsplan for 2022

Taget til efterretning.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

15: Opfølgning på Energipolitikken 2019-2023

Sagsnr: 22-022376

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget får her til orientering en status på de mål og indsatser, der er sat for Energipolitikken 2019-2023 og tilhørende handlingsplan. Det er altså ikke opfølgning på den nye Klimapolitik og handlingsplan som byrådet netop har vedtaget den 13. september 2022, men opfølgning på den forgående handlingsplan.

Selvforsynet med vedvarende energi

Energipolitikken 2019-2023 blev vedtaget af byrådet i 2019. Visionen for energipolitikken 2019-2023 lyder: Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 (2023/2024) og 100 procent fossilfri i 2040.

I dag er vi mere end 150 procent selvforsynende med el fra vedvarende energikilder på årsbasis. I den enkelte time kan det dog svinge fra negativ til 0 procent til over 650 procent. Vi skal fremover være selvforsynende med alle former for energi, som vi anvender, - også til transport, bolig- og fjernvarme, industri og landbrug m.v.
På vejen mod fossilfrihed vil vi sikre, at balancen mellem det lokale energiforbrug og den lokale produktion af vedvarende energi forbedres markant.

Vi har brug for mere vedvarende energi for at blive fossilfrie i 2040:
Ringkøbing-Skjern Kommune mangler ca. 17 procentpoint for at nå målet om 100 procent vedvarende energi i 2024. Der er brug for en solid slutspurt for at komme fra de nuværende, 2020 data, VE-Lokal på 83,3 procent til 100 procent vedvarende energi i 2024.(2020-VE-Global-regnskabsmetode =72,8%) 
1 procentpoint i Energiregnskabet svarer til cirka 30.000.000 kWh årlig produktion fra vedvarende energianlæg. Vi mangler altså ekstra 17 x 30.000.000 = 510.000.000 kWh per år. Det kan komme fra vindmøller, biogas og ikke mindst fra store solcelleanlæg m.m.
(Hvis vi ønsker det må Ringkøbing-Skjern Kommune i sit LOKAL energiregnskab indregne halvdelen af den forventede produktion fra de kystnære havvindmøller Vesterhav Syd. Dvs. cirka 753.000.000 x ½ = 376.500.000 kWh eller svarende til ca. 12,5 procentpoint.)
De ansøgte store solcelleanlæg og biogasanlæg vil kunne bidrage væsentligt til det manglende. Dog skal vi op på en selvforsyningsgrad, som er et godt stykke over 100 % for at have nok energi til at omforme strøm til f.eks. metanol via Power to X.
Der finder et energitab sted på mere end 35 % på den strøm, som skal omdannes til f.eks. metanol. Derfor skal vi for at blive fossilfri opspare en del mere end 100 % VE.
Det er vanskeligt at sige, hvor meget vedvarende energi, der skal omdannes til brint og metanol. 
Alle 98 kommuner i Danmark vil næppe i egen geografiske kommune blive selvforsynende med vedvarende energi som det er planen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Overskydende vedvarende energi fra Ringkøbing-Skjern er efterspurgt i andre egne af Danmark.

Varmeforsyningen i kommunen
Mange af de 12 lokale fjernvarmeværker har de senere år leveret varme til nogle af Danmarks billigste priser, men det har for mange lokale værker ændret sig de seneste to år.
Prisen for at opvarme et standard hus det kommende år varierer meget fra fjernvarmeværk til fjernvarmeværk  og ventes at ligge i et spænd på ca. 4.000-33.000 kr.

Priserne på el og naturgas steg kraftigt allerede i 2021. Prisstigningerne er fortsat i 2022 og yderligere forstærket af Ruslands invasion af Ukraine i år.
Værst ser det ud for de fjernvarmeværker, der fortsat bruger meget naturgas.
Hvide Sande Fjernvarme er undtagelsen, der dygtigt har holdt varmeprisen meget lav ved at sælge overskydende el, til høje priser, fra egne vindmøller.

Der er således meget stor forskel på hvad fjernvarmekunderne betaler i de forskellige byer. Fjernvarmeværker har den fordel, at de så at sige kan ”spille på flere heste” og fra time til time vælge den energikilde som er billigst. Modsat kan en husejer med egen energikilde ikke skifte fra time til time, men er bundet til f.eks. enten olie, træpiller, el eller det endnu dyrere naturgas.
Vi har således en fælles opgave mellem borgere, fjernvarmeværker, eksperter og kommune i at finde de billigste og klimamæssigt bedste løsninger, - og det hurtigst muligt.

På baggrund af de voldsomt stigende energipriser har administrationen med borgmesteren i spidsen, og sammen med fjernvarmeværker, den 19. september 2022, afholdt dialogmøde med borgere, der var interesserede i at høre om fælles- og individuelle varmeløsninger samt sparreråd. Der deltog ca. 160 borgere på dialogmødet i Højmark.
https://www.rksk.dk/nyheder/kommunen/september/stort-fremmoede-til-dialog-om-varmeforsyning

Gennemsnitlig udvikling for alle fjernvarmeværker i Ringkøbing-Skjern Kommune 2013-2021
Kilde: B.O.S. i LBK, RKSK

I 2007 var der 4.388 oliefyr i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Ifølge seneste Energiregnskab er antal faldt til 2.255 i 2018 og yderligere i 2020 faldet til 1.941oliefyr. Se graf.

Både Planafdelingen og Klimasekretariatet har god dialog med de enkelte fjernvarmeværker. Senest har der været fællesmøde med de mange fjernvarmeværker i forhold til at finde gode billige varmeløsninger til de mange husejere som er ramt af de meget høje energipriser.

Klimasekretariatet har i 2022 været i dialog med relevante fjernvarmeværker med henblik på et konkret data- og visualiserings- samarbejde med Center Denmark i et nyt digitalt Energikort. Fokus er på sektorkobling og effektiv balancering af energisystemer. Der samarbejdes fortsat på at fjern-varmeværkerne leverer varmedata til Energikortet, lige som RAH allerede leverer el-forbrugsdata til Energikortet. Det digitale energikort har fra oktober 2022 kunne ses i en ny vind- og energiudstilling i Naturkraft. https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/klima-kommune-skaber-virtuel-kopi-sit-lokale-energisystem

Der er tidligere år udsendt tilbud om gratis energitjek til alle med oliefyr i COBEN-projektet.

De 1016 husejere, som har modtaget gratis energitjek, blev også via e-boks inviteret til live-streaming og vist hvordan de kunne søge SparEnergi.dk pulje på 675 mio. kroner. https://www.rksk.dk/nyheder/kommunen/marts/stor-interesse-for-energirenoveringer

Kommunen har således gennem årene gennemført mange tiltag, der har medvirket til omstilling fra dyr fossil energi til billigere varme på vedvarende energi.

Ifølge ovenstående prognosegraf vil antal oliefyr rent faktisk ramme målet på nul i 2030, hvis de nuværende reduktioner fortsætter. Det vil fortsat kræve solide indsatser og oplysningskampagner overfor ejere af oliefyr, for at nå målet om 0 oliefyr i 2030.

Grønne virksomheder:

Ringkøbing-Skjern Kommune har projektledelsen af projekt-ECSMV, som handler om at screene og rådgive virksomheder i forhold til at udvikle nye grønne forretninger. Projektet har fået topkarakter for sin organisation: "Tværgående samarbejde og lokalt kendskab til virksomhederne er afgørende for at udbrede den grønne dagsorden" (COWIS evalueringsrapport af projektet: https://www.rksk.dk/nyheder/kommunen/september/topkarakter-til-groent-kommunalt-samarbejde).

Hver fjerde virksomhed i Ringkøbing-Skjern Kommune kender i høj grad eller i meget høj grad til kommunens arbejde med grøn omstilling.

I det skandinaviske EU-projekt ”Et skridt mod klimaneutralt landbrug”, og i DK2020 arbejder Ringkøbing-Skjern Kommune og Vestjysk Landboforening tæt sammen.

Grøn transport:

I Ringkøbing-Skjern Kommune var der per august 2022 indregistreret 595 elbiler og 845 plug-in hybridbiler, mens det samlede antal biler var 36.105.

Primo oktober 2022 er indsendt EU-ansøgning LIFE WeCARe med kommunen som deltager for at understøtte udbredelse af grøn transport yderligere.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Energihandlingsplanen bidrager til Ringkøbing-Skjern Kommunes målsætninger inden for klima og energi.

Energihandlingsplanen har haft effekt på flere områder, f.eks. inden for energibesparelser, produktion af vedvarende energi, omstilling til brug af mere grøn energi til varme og transport, samt dialog og adfærdsændringer.

Som eksempel på en effektfuld indsats kan nævnes kommunens tidligere gennemførte 1016 energitjek, udsendelse af eboks-breve kombineret med national energisparrepulje og kommunens live-stream-formidling sammen med Sparenergi.dk, som har bidraget til at lokale husejere har fået inspiration, oplysninger og kontante tilskudskroner til deres energirenoveringsprojekter. 

Erhvervsfremme med fokus på grøn omstilling har også lokal værdi og er et andet eksempel på en effektfuld indsats. Det er sket gennem projektet ECSMV, hvor virksomheder tilbydes rådgivning om energioptimering og grønne forretningsmodeller. Virksomheder, der reducerer energi- og materiale-forbruget, opnår en forbedret bundlinje, og vil kunne reducere prisen per produceret enhed, og vil dermed opnå en konkurrencemæssig fordel. Reduceret CO2-udledning ved produktfremstilling spiller også en stigende rolle i forbrugeres vurdering og køb af varer.

Administrationen indstiller, at Erhvervs,- Klima- og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen til efterretning.

• EKA opfølgning Energipolitik-efteråret2022 (ikke web)

Taget til efterretning.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

16: Gensidig orientering

Sagsnr:

Udvalget modtager en invitation til udvikling af handelspolitikkens kickoff den 23. februar 2023.

Ingen bilag.

Orientering fandt sted.

• Jesper Lærke

Kopier link til punktet  -   Print

17: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Jesper Lærke