Referat: 9. oktober 2024 kl. 13:00
Deltagere
- Bent Brodersen
- Dan K. Jørgensen
- Carsten Bjerg
- Linda Nielsen
- Niels Kristian Larsen
- Solveig Birkmose
- Henrik Hammelsvang
Referat
- Dialog og rundvisning på Lyne Friskole
- Godkendelse af dagsorden
- Specialcentrenes fremtid
- Forældrebetalingstakster for 2025 for børn i dagtilbud og skolefritidsordninger
- Godkendelse af dispositionsforslag for ny daginstitution i Videbæk
- Årlige møder med lederne og formændene for hhv. friskolerne og privatinstitutionerne
- Afrapportering på Børn og Families Investeringsstrategi
- Evaluering af tilbuddet Bag Facaden - Anonym og gratis psykoterapeuthjælp til unge mellem 13-25 år
- Budgetopfølgning pr. 30. september 2024 på Børne- og Familieudvalgets område
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Dialog og rundvisning på Lyne Friskole
Sagsnr: 23-024353
SagsfremstillingKl. 13.00-13.30 - Dialog og rundvisning på Lyne Friskole.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget blev vist rundt.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
2: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
3: Specialcentrenes fremtid
Sagsnr: 24-021164
SagsfremstillingI løbet af de sidste ca. 18 måneder har kommunens tre specialcentre samlet set oplevet en væsentlig nedgang i elevtallet, samtidig med at der har været en betydelig tilgang til specialskolerne. Specialcentrenes nuværende elevtal gør det svært at opretholde et fagligt bæredygtigt læringsmiljø og en økonomisk rentabel organisering for de skoler, som centrene er tilknyttet. Børne- og Familieudvalget skal på den baggrund tage stilling til specialcentrenes fremtid.
Baggrund
I Ringkøbing Skjern Kommune er der 3 specialskoler: Skjernåskolen, Rindum Kjærgaard og Dagskolen i Opsund under Ungdomsskolen. Skjernåskolen og Rindum Kjærgaard er skoletilbud til elever med et betydeligt støttebehov. Dagskolen er i særlig grad et tilbud til praksismotiverede elever.
Specialcenter Øst, Syd og Vest er afdelinger under henholdsvis Spjald Skole, Skjern Folkeskole og Ringkøbing Skole. Specialcentrenes målgruppe kan blandt andet beskrives som
- elever med generelle udviklingsforstyrrelser, normalt begavede eller med moderate generelle indlæringsvanskeligheder.
- elever som i moderat eller lettere grad er udfordret af koncentrations og opmærksomheds-forstyrrelser.
- elever som er i adfærdsmæssige, sociale, miljømæssige og/ eller emotionelle vanskeligheder.
Forskellene i støttebehovet mellem specialskolerne og specialcentrene afspejles i forskelle i ressourcetildelingen pr. elev.
Som nævnt er der i løbet af det sidste halvanden års sket en forskydning i visitationen til kommunens forskellige specialundervisningstilbud. Der har været en tilgang af elever med et betydeligt støttebehov, hvilket har ført til, at både Skjernåskolen og Rindum Kjærgaard er pressede på kapaciteten. Omvendt visiteres der samlet set færre elever til de tre specialcentre. Det samlede elevtal for de tre centre er på et års tid faldet fra omkring 150 til i dag 117 elever. Faldet har især ramt Specialcenter Syd, som på et tidspunkt har haft omkring 60 elever mod i dag 35. Specialcenter Vest har også haft en væsentlig nedgang i elevtallet fra tidligere over 50 til i dag 36, mens Specialcenter Øst med 46 elever har nogenlunde samme antal elever som tidligere.
Specialcentrene får forlods tildelt midler til ledelse og administration men er ellers fuldt takstfinansierede. Det nuværende lave elevtal på Specialcenter Syd og Specialcenter Vest betyder imidlertid, at der er for få lærerressourcer til at dække alle fag på alle klassetrin.
Løsningsmuligheder
I det følgende skal 3 forskellige løsningsmuligheder kort beskrives:
- Ekstra tildeling som en midlertidig løsning til de centre, som har svært ved at opretholde et fagligt bæredygtigt læringsmiljø.
- Lukning af ét center og overførsel af elever og medarbejdere til de to øvrige.
- Ændring i opgavefordelingen mellem specialcentrene og specialskolerne, således at specialcentrene fremover skal modtage nogle af de elevgrupper, som i dag visiteres til specialskolerne.
Ad 1
Byrådet har besluttet, at en almen folkeskole i Ringkøbing-Skjern Kommune som minimum skal have 60 elever. Der er dog ingen skoler, som får tildelt færre ressourcer end hvad, der svarer til 75 elever. En lignende model kunne indføres for specialcentrene som en midlertidig løsning. Minimumelevtallet kunne fastsættes til 30 elever, og samtidigt kunne det besluttes, at intet center får færre ressourcer end hvad, der svarer til 40 elever.
Fordelen ved denne løsning er især, at beslutningen om gennemførsel af strukturændringer på det specialiserede område kan udsættes, indtil der er større overblik over de tiltag, som der er politisk ønske om at gennemføre ikke bare på det specialiserede område men også med henblik på en styrkelse af det almene dagtilbuds- og skoleområde. Byrådet har således afsat 1 mio. kr. fra 2025 med det formål at afdække, hvilke forebyggende initiativer, der bedst kan styrke det almene område.
Ulempen er at en struktur, der er dyrere end nødvendigt og måske på anden vis uhensigtsmæssig, opretholdes i en periode.
Ad 2
Ved beslutningen om hvilket specialcenter, der i givet fald vil skulle lukke, vil der skulle tages en række forskellige hensyn. Der er hensynet til så vidt muligt at begrænse elevernes befordringsafstande og -tid. Der kan være et hensyn til bevarelse af et særligt pædagogisk miljø på de eksisterende specialcentre. Det skal også sikres, at der er tilstrækkeligt med plads på de to centre, som i givet fald skal modtage elever og medarbejdere fra det center, som lukkes.
Nedlæggelse af et specialcenter er en ændring i kommunens skolestruktur, som skal besluttes på et møde i Byrådet, efter der er indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
Den umiddelbare fordel ved at samle elever og medarbejdere på to i stedet for tre matrikler er muligheden for at sikre et fagligt bæredygtigt læringsmiljø.
Ulempen ved løsningen er en geografisk mere centraliseret struktur med større afstande og sandsynligvis også højere udgifter til befordring.
Ad 3
Der findes ingen færdig opskrift på hvilke elever, der kan undervises i et specialcenter, og hvilke der skal have et undervisningstilbud på en specialskole. En løsning kunne derfor være fremover at visitere nogle af de elever, som ellers ville skulle have et undervisningstilbud på Skjernåskolen eller Rindum Kjærgaard, til et specialcenter i stedet. Da disse elever vil have et større støttebehov, vil ændringen skulle ledsages af en højere takst og en ændret tilrettelæggelse af undervisningen.
En sådan ændring vil tage nogen tid at implementere. De relevante målgrupper skal således først identificeres. Derefter skal der fastlægges et takstniveau, og det skal sikres, at der er de nødvendige rammer og medarbejderkompetencer på specialcentrene.
Fordelen ved denne løsningen er ikke kun, at der vil komme flere elever til specialcentrene. Presset på specialskolernes fysiske rammer vil også blive mindre. Det gælder således også for Skjernåskolen, indtil skolen kan etableres i nye rammer på Lønborgvej i Tarm.
Ulempen er at der hermed gennemføres en ændring i tilbudsviften på det specialiserede område med en mere kompleks takststruktur på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er taget overordnet politisk stilling til, hvordan det almene skole- og dagtilbudsområde skal styrkes med de mulige afledte konsekvenser for det specialiserede område, som kan følge heraf.
Tidsplan mv.
Børne- og Familieudvalget kan umiddelbart beslutte, at der tildeles ressourcer til specialcentrene svarende til minimum 40 elever. Midlerne vil dog i det mindste i 2024 og 2025 skulle findes på Udvalgets egen budgetramme.
Der kan også træffes principiel beslutning om en ændring i strukturen - enten i form af lukning af et specialcenter eller ændring i opgavefordelingen mellem specialskolerne og specialcentrene. Administrationen vil dog gerne have mere tid til at forberede forslag til hvilket specialcenter, der i givet fald skal indstilles til lukning, eller til hvordan målgrupperne skal fordeles mellem specialskolerne og specialcentrene, hvis det er den løsning, der skal arbejdes videre med.
Et konkret beslutningsforslag om lukning af et specialcenter vil kunne præsenteres på Udvalgets møde i december. Forslaget vedlagt eventuelle udtalelser fra skolebestyrelserne på de berørte skoler vil derefter kunne behandles i Byrådet i januar 2025. Ændringen vil kunne gennemføres i praksis med virkning fra den 1. august 2025 efter revisitation af eleverne i foråret.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIfølge Folkeskolelovens § 40 fastlægger kommunalbestyrelsen mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutninger om skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning mv. træffes på et møde efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne på de berørte skoler.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at tildelingen pr. elev i specialcentrene i 2024 beløber sig til 139.000 kr. I 2024 er det kun Specialcenter Vest, der kommer under 40 elever i gennemsnit målt over hele året. De står på nuværende tidspunkt til at skulle årsafregne 334.000 kr.
I 2025 kommer både Specialcenter Syd og Vest under 40 elever i gennemsnit målt over hele året. Hvor meget under, er endnu for tidligt at give et bud på, men hvis den gennemsnitlige indskrivning for begge centre kommer til at ligge på 36 elever, vil det give en "manglende" afregning på 1,1 mio. kr. i 2025.
EffektvurderingSe sagsfremstillingen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om, hvilken af de tre beskrevne løsningsmodeller, der skal arbejdes videre med med henblik på, at administrationen på udvalgsmødet i december 2024 kan fremlægge et konkret beslutningsforslag.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget besluttede, at der skal arbejdes videre med løsningsmulighed 2, herunder proces, kriterier og tidspunkt for implementering.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
4: Forældrebetalingstakster for 2025 for børn i dagtilbud og skolefritidsordninger
Sagsnr: 24-019628
SagsfremstillingAdministrationen fremsender forslag til forældrebetalingstakster for dagtilbud og skolefritidsordninger gældende fra 1. januar 2025. Taksterne skal i henhold til dagtilbuds- og folkeskoleloven offentliggøres senest 1 måned inden ikrafttrædelse.
Administrationen har beregnet taksterne ud fra bruttodriftsudgifterne på baggrund af følgende forældrebetalingsprocenter:
- 25% i dagplejen
- 23% i vuggestue (en stigning på 1%-point i forhold til 2024)
- 25% i børnehave
- 30% for skolebørn i dagtilbud (Hover-Torsted og Ølstrup)
- 60% for skolebørn i skolefritidsordninger
- 55% for skolebørn i SFO-klubber
Betalingsprocenterne for børn i dagpleje, vuggestue og børnehave må jævnfør dagtilbudsloven maximalt udgøre 25%.
Til budgetlægningen for 2024 og overslagsårene er det besluttet, at forældrebetalingsprocenten for børn i vuggestue hæves til 23% i 2025, 24% i 2026 og 25% i 2027.
Betalingsprocenten for skolebørn i dagtilbud må jævnfør dagtilbudsloven maximalt udgøre 30%.
Betalingsprocenten for skolebørn i skolefritidsordninger og SFO-klubber fastsættes af Byrådet jævnfør folkeskoleloven.
Taksterne er beregnet under forudsætning af, at Byrådet godkender budgettet for 2025 som indstillet på mødet den 8. oktober 2024.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger til taksterne.
Overordnet set stiger taksterne mere end sædvanligt. Det har primært to årsager. Dels en stigning i lønomkostningerne som følge af OK24, som giver en stigning på 3,66% fra 2024 til 2025, og dels en stigning i lønomkostningerne som følge af trepartsaftalen. Trepartsaftalen har givet et lønløft til udvalgte overenskomstgrupper, og for dagtilbuddene og skolefritidsordningerne har det givet en stigning i de samlede lønomkostninger på 1%. Budgettildelingerne for 2025 er tilrettet i forhold til stigningerne.
Herudover er der følgende bemærkninger:
- Taksten for en dagplejeplads stiger med knap 8%.
Igen i 2025 budgetteres med et fald i antallet af dagplejebørn, og dermed er der færre til at bære de faste omkostninger. - Taksten for en plads i vuggestue stiger med 10,5%
Halvdelen af stigningen skyldes, at forældrebetalingsprocenten er forhøjet med 1 procentpoint til 23%. Den resterende stigning skyldes ovenstående bemærkninger omkring de generelle stigninger i lønomkostningerne. - Stigningen i de øvrige takster skyldes ovenstående bemærkninger omkring de generelle stigninger i lønomkostningerne.
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at forældrebetalingstaksterne for 2025 godkendes.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
5: Godkendelse af dispositionsforslag for ny daginstitution i Videbæk
Sagsnr: 19-030628
SagsfremstillingEjendomscentret fremsender dispositionsforslag for nyt daginstitutionsbyggeri i Videbæk til godkendelse i Børne- og Familieudvalget.
Børne- og Familieudvalget godkendte på sit møde den 17. april 2024 programoplægget for den nye daginstitution på Højsagervej i Videbæk, som skal afløse Solstrålens nuværende lokaler på Solsøhedevej.
Ifølge programoplægget skal Udvalget også godkende dispositionsforslaget. Dispositionsforslaget kan kaldes et motiveret forslag til opgavens løsning på baggrund af det godkendte byggeprogram.
Dispositionsforslaget er udarbejdet af Quattro Arkitekter A/S i samarbejde med Ejendomscentret, ledelsen og medarbejdere fra Solstrålen og med udgangspunkt i programoplægget.
Der er i skitseringsfasen afholdt flere projekteringsmøder, og det færdige dispositionsforslag er herefter godkendt i Styregruppen.
Dispositionsforslaget følger programoplægget med mindre afvigelser i takt med projektets udvikling.
Afvigelser er primært ændrede rumstørrelser, så udnyttelsen af de enkelte rum optimeres. Pedelrum er tilføjet, og krybberum er tilpasset gældende krav. Med ønsket om overdækninger og ”kloge kvadratmeter” er arealoplægget af det samlede bruttoetageareal minimalt overskredet. Bygningens placering følger programoplægget, og orientering af de forskellige områder er afstemt med bruger og projektleder.
Hensynet til bæredygtigt byggeri vejer tungt. Udgangspunkter er derfor en let konstruktion med bærende trækonstruktioner, pladebeklædte facader eventuelt med mindre partier som skalmurede felter. Taget er fladt med en meter udhæng på hovedbygningen. Yderdøre/vinduer udføres i træ/alu elementer. Der etableres linoleums/vinyl gulve og akustiske lofter med akustikpaneler i stenuld, suppleret med de nødvendige akustikpaneler på vægge for at sikre optimal rumakustik.
Legeplads mv. bliver indhegnet på alle sider af matriklen for børnenes sikkerhed. Beplantning og
legepladser bliver projekteret i de næste faser.
Som bilag til punktet er vedlagt beliggenhedsplan, skitse over stueplan samt skitse med facadesnit.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at dispositionsforslaget godkendes.
Bilag- Beliggenhedsplan - ej webtilgængelig
- Stueplan - ej webtilgængelig
- Skitse med facadesnit - ej webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling med enkelte bemærkninger.
- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
6: Årlige møder med lederne og formændene for hhv. friskolerne og privatinstitutionerne
Sagsnr: 23-024275
SagsfremstillingBørne- og Familieudvalget har tidligere besluttet, at der årligt skal holdes to dialogmøder – ét med lederne af kommunens friskoler og ét med lederne af privatinstitutionerne. Formålet med disse møder er at fremme dialog og samarbejde mellem kommunen og de respektive institutioner.
I 2024 holdes de to dialogmøder tirsdag den 12. november 2024 på Hover-Torsted Friskole, Torstedvej 44, Torsted, 6971 Spjald.
Tidspunkterne for møderne er som følger:
- Kl. 17.00-18.30: Møde med lederne af friskolerne.
- Kl. 18.45-20.25: Møde med lederne af privatinstitutionerne.
Ifølge forretningsordenen for dialogmøderne er det muligt for mødedeltagerne at indsende forslag til dagsordenspunkter senest 14 dage før mødet. Dagsordenen vil blive udsendt til deltagerne senest en uge før møderne, dvs. den 5. november 2024.
Administrationen har indtil videre ikke modtaget forslag til dagsordenspunkter fra hverken lederne af friskolerne eller privatinstitutionerne.
Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget drøfter, om de har forslag til emner eller punkter til dagsordenen til de to møder.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter, om der er punkter, de ønsker skal på dagsordenen til de to møder.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget drøftede sagen.
- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
7: Afrapportering på Børn og Families Investeringsstrategi
Sagsnr: 24-021124
Sagsfremstilling
Børn og Families Investeringsstrategi har som det overordnede mål at styrke de forebyggende indsatser og reducere udgifterne til anbringelser, så indsatsen til børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune ikke kun bliver bedre og mere effektiv, men også økonomisk bæredygtig. Strategien skal således både sikre høj kvalitet i tilbuddene og økonomisk ansvarlighed.
Siden januar 2024 har administrationen arbejdet målrettet på implementeringen af Investeringsstrategien, der blev vedtaget af Byrådet i 2023. Arbejdet ledes af en tværfaglig styregruppe med repræsentanter fra Børn og Familie, Dagtilbud og Undervisning, Økonomi, Handicap og Psykiatri samt direktionen.
Implementeringen har krævet et grundigt forarbejde - herunder analyser af eksisterende data, praksisser og økonomi. Det forarbejde har været afgørende for at kunne tilrettelægge en effektiv plan for implementering af strategien, og det arbejde fortsætter løbende gennem strategiens levetid. Det indledende arbejde har ikke kun handlet om analyser. Sideløbende har der været et intensivt planlægningsarbejde, der har involveret interne aktører og interessenter på tværs af fagområder for at sikre forankring af strategiens mål og indsatser.
Der er sat flere konkrete initiativer i gang, som fokuserer på ændret adfærd og praksis. Initiativerne understøtter den kulturændring, der vil være afgørende for at nå de økonomiske målsætninger, og er baseret på de 7 centrale punkter i strategien, der fungerer som vejledende ramme for arbejdet.
1. Datastyring
I Børn og Familie har arbejdet med databaseret ledelse til formål at skabe en kultur, hvor data anvendes aktivt i beslutningsprocesser. Der har i første omgang været fokus på økonomidata på grund af vanskeligheder med at trække øvrige data fra alle fagområder i Børn og Familie, og behovet for mere struktureret og strategisk registrering og brug af data på tværs i Børn og Familie er blevet tydeligt.
- Fokusområder: Udvælgelse af nøgletal samt opbygning af datadisciplin blandt medarbejderne.
- Status: Der arbejdes med tilretninger i den fælles dataløsning, Targit, for at få retvisende data. Samtidig skal der arbejdes intensivt på at forbedre datadisciplinen internt i Børn og Familie for at sikre kvalitet og brugbarhed af de tilgængelige data.
- Ledelsesinformation drøftes månedligt på lederteammøder. Der skal udarbejdes fast procedure for, hvordan data rammesættes og drøftes. Samtidig arbejdes der på, hvordan data formidles til teamledere, koordinatorer og medarbejdere for at udbrede og styrke den strategiske anvendelse i daglig praksis.
2. Forebyggelse
Ifølge en benchmarkrapport udarbejdet af Muusmann i 2023 bruger Ringkøbing-Skjern Kommune færre ressourcer på forebyggelse end sammenlignelige kommuner, og det forventes at anvendelse af flere ressourcer på forebyggelse på længere sigt vil kunne reducere antallet af anbringelser (pkt. 3). Der arbejdes med omrokering af midler internt fra anbringelse til forebyggelse, udvidelse af eksisterende tilbud samt systematisering af forebyggelsesindsatserne med henblik på udvikling af kvaliteten af indsatserne.
- Fokusområder: Udarbejdelse af servicestandarder, mulig udvidelse af aflastningstilbuddet Sommerfuglen, analyse af børn, unge og familiers behov for indsatser i Børn og Familie samt metode- og brugerundersøgelser i Familiecentret.
- Status: Der er igangsat en omorganisering af udgifterne, men endnu ikke afsat yderligere ressourcer til området. Der udarbejdes analyser og business cases, der kan angive retningen for en systematisering af forebyggelsesindsatserne.
3. Færre anbringelser
Samme benchmarkrapport (se pkt. 2 ovenfor) finder, at Ringkøbing-Skjern Kommune anbringer flere børn end sammenlignelige kommuner. Derfor skal antallet af anbringelser nedbringes ved at styrke forebyggelsesarbejdet. Det forventes, at en målrettet og systematisk forebyggelsesindsats vil føre til færre anbringelser. Administrationen forventer, at der kan ses resultater før 2027.
- Status: Visitationen til anbringelser er styrket. I hver enkelt sag vurderes det, om alle relevante forebyggelsestiltag er afprøvet.
4. Flere i netværkspleje
Arbejdet med at få flere børn i netværkspleje er planlagt til at starte i begyndelsen af 2025.
- Status: Primo 2025 nedsættes en arbejdsgruppe med medarbejdere der skal udarbejde et strategisk arbejdspapir til godkendelse hos styregruppen for Investeringsstrategien. Konkrete initiativer vil blive iværksat efter styregruppen har fået fremlagt og godkendt resultaterne. I mellemtiden arbejdes der på øget anvendelse af netværksinddragende metoder i forebyggelsesindsatsen.
5. Billigere efterværn/ungestøtte
Der er nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe medio 2024, som skal undersøge muligheden for udvikling af kvaliteten i de indsatser, der tilbydes unge i målgruppen og dermed opnå en mere omkostningseffektiv indsats. Arbejdsgruppen er sammensat af medarbejdere fra Børn og Familie samt andre relevante forvaltninger. Formålet med den bredt sammensatte arbejdsgruppe er at sikre, at de nuværende indsatser er samstemt på tværs af kommunen.
- Status: Servicestandarder udarbejdet af arbejdsgruppen forventes godkendt af styregruppen for Investeringsstrategien ultimo 2024 med henblik på politisk forelæggelse og efterfølgende implementering fra 2025.
6. Billigere opholdssteder
Administrationen arbejder aktivt på at reducere gennemsnitspriserne for anbringelser på opholdssteder. Der er et mål om at forhandle priserne ned til et niveau, der svarer til sammenlignelige kommuner.
- Fokusområder: Forhandling af gennemsnitspriser, udarbejdelse af arbejdsgange for kontraktindgåelser vedrørende interne og eksterne tilbud og leverandøroverblik.
- Status: Det forventes, at KL's standardkontrakt bruges fra udgangen af 2024 på alle nye indgåede kontrakter. Procedurer for forhandlinger - herunder også genforhandlinger - med plejefamilier og opholdssteder er under udarbejdelse.
7. Justering af forebyggelses- og anbringelsesbudget
I budget 2024 er der afsat flere ressourcer til forebyggelse og færre til anbringelser end i tidligere år. Når den styrkede forebyggelsesindsats slår igennem og udgifterne til anbringelser falder, skal budgetterne til begge områder korrigeres tilsvarende.
- Status: På nuværende tidspunkt ser det ud til at forbruget i 2024 til forebyggende foranstaltninger og anbringelser vil ligge på niveau med forbruget i 2023.
Organisatorisk modning og nye arbejdsgange
Sideløbende med arbejdet på de konkrete punkter i strategien, foregår en omlægning af de organisatoriske processer for at understøtte forandringsprocesserne. Dette inkluderer nye arbejdsgange, som skal styrke beslutningsprocesserne og sikre bedre økonomisk kontrol.
- Fokusområder: Forhandlingsprocedurer, nye visitationsprocesser, økonomimøder med ændret struktur og fokus på prognoser og controlling.
- Status: Med udgangspunkt i de erfaringer, der er indhentet siden marts, skal der udarbejdes en arbejdsgangsbeskrivelse for forhandlinger, der tydeliggør snitfladen mellem de socialfaglige og økonomifaglige funktioner.
- Deltagerkredsen i visitationsudvalget er udvidet for at sikre øget kvalitet i beslutningsprocessen og styrket samarbejde og koordination i indsatserne.
- Der arbejdes på at udvide samarbejdet mellem Økonomi og Børn og Familie for at sikre fælles forståelse af de økonomiske udfordringer og mål.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at Investeringsstrategien indeholder en budgetmæssig forudsætning om, at udgifterne reduceres med 5,9 mio. kr. i 2024 stigende til 11,8 mio. kr. i 2027. Budgetopfølgningen i 2024 viser på nuværende tidspunkt, at der er balance mellem udgifter og budget inklusiv den forventede reduktion på 5,9 mio. kr. Det er endnu for tidligt at sige noget om forventningerne til 2025.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at afrapporteringen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog afrapporteringen til efterretning.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
8: Evaluering af tilbuddet Bag Facaden - Anonym og gratis psykoterapeuthjælp til unge mellem 13-25 år
Sagsnr: 20-015315
SagsfremstillingBag Facaden tilbyder gratis psykoterapeuthjælp til unge mellem 13 og 25 år, som er bosiddende i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er ingen krav om henvisning eller visitation. Forløbet består af 1-5 samtaler med en psykoterapeut. I alt er 10 psykoterapeuter er tilknyttet tilbuddet.
Børne- og Familieudvalget er løbende blevet præsenteret for årlige afrapporteringer af tilbuddet, og disse har konkluderet, at indsatsen indtil videre har været en succes.
Antallet af unge, som har afsluttet et forløb i Bag Facaden 2023, er steget sammenlignet med 2022. I 2022 afsluttede 160 unge et forløb i Bag Facaden, hvorimod 174 unge har afsluttet et forløb i 2023. Dette er en stigning på 8,75 %.
Størstedelen af unge, som benytter sig af Bag Facaden, er kvinder. Dog ses en fremgang i antallet af mænd. I 2022 var 43 mænd en del af forløbet, mens 52 mænd var tilknyttet forløbet i 2023. Dette er en stigning på 21 %.
De hyppigste årsager til at unge benytter sig af Bag Facaden er, selvværd og selvtillid, depression og tristhed samt familie- eller forældreproblematikker. Dog har de unges udfordringer ændret sig, hvor problematikkerne angst, kærlighed og kærestesorger samt præstation på uddannelse/arbejde fylder mere for de unge i 2023 end i 2022.
Bag Facaden vurderes til at være aktuelt i forhold til mistrivselsproblematikker, som ud fra et forskningsperspektiv omtales som en ny form for udsathed. Det vil sige, at presset fra den ydre verden, altså fra hverdagen i skoler og uddannelsesinstitutioner, vendes indad. Samtidig oplever de unge et højt tempo og et stort fokus på præstationer, som er kendetegnende hos unge der mistrives.
Evalueringen viser en høj forekomst af unge, som får kendskab til Bag Facaden gennem familie, venner eller uddannelsesinstitutioner, hvilket viser, at mange unge taler med deres nærmeste om deres udfordringer.
I 2023 var der tale om 68 %, som ikke tidligere har været i et psykologisk- eller psykiatrisk tilbud, og herved er der en potentiel chance for, at de unge erfarer, at det kan være værdifuldt at opsøge en sundhedsfremmende og forebyggende hjælp til egen mental sundhed.
Bag Facaden vurderes som værende en succes, målt på den oplevede tilfredshed hos de unge. De unge giver udtryk for en høj grad af tryghed hos deres psykoterapeut. De føler sig set, hørt, forstået og taget alvorligt samt beskriver, at de får relevante værktøjer og føler sig hjulpet. Dertil tillægger de unge stor vægt på at tilbuddet er anonymt og gratis, hvilket understreger berettigelsen af tilbuddet.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi oplyser, at udgiften til Bag Facaden udgør 1,103 mio. kr. i 2023. Dette overskrider rammen på 1.000.000 kr., som er budgetteret til Bag Facaden. Indsatsens økonomi er vanskelig at styre, da Bag Facaden er et anonymt tilbud, som sker uden visitation.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.
Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
9: Budgetopfølgning pr. 30. september 2024 på Børne- og Familieudvalgets område
Sagsnr: 23-022645
SagsfremstillingBudgetopfølgningen pr. 30. september 2024 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Det er et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning.
Det samlede mindreforbrugfordeler sig på:
- Dagtilbud og Undervisning – mindreforbrug på 1,7 mio. kr.
- Børn og Familie – mindreforbrug på 0,0 mio. kr.
Dagtilbud og Undervisning
Beløb
i hele 1.000 kr. | Korrigeret | Forventet regnskab 2024 | Afvigelse | Afvigelse |
Dagtilbud og Undervisning - central | 215.780 | 214.080 | -1.700 | -1.100 |
Undervisning | ||||
Specialundervisning/støtte | 8.416 | 6.916 | -1.500 | -1.500 |
STU, FGU og KUI* | 28.424 | 25.924 | -2.500 | -2.200 |
Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS | 90.332 | 90.332 | 0 | 0 |
Fælles udgifter/indtægter | 18.000 | 18.000 | 0 | 0 |
Dagtilbud | ||||
Dagtilbud/SFO - flere/færre børn | -47.499 | -45.099 | 2.400 | 3.300 |
Private tilbud - flere/færre børn | 48.107 | 48.807 | 700 | 800 |
Dagplejen | 40.403 | 38.403 | -2.000 | -2.000 |
Fælles udgifter/indtægter | 7.425 | 6.825 | -600 | -600 |
Undervisning/dagtilbud | ||||
Mellemkommunal - almen | 3.111 | 4.911 | 1.800 | 1.100 |
Befordring - special | 19.061 | 19.061 | 0 | 0 |
*STU = Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats.
Resultatet er et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning, og skyldes følgende:
- mindreforbrug på 0,3 mio. kr. som følge af færre STU-elever end forventet. Dermed forventes der et samlet merforbrug til STU-elever på 2,7 mio. kr. i 2024. Merforbruget kan blive større, hvis RKSK overtager STU-elever fra Varde Kommune, som følge af, at Erhvervsskolen Vestjylland i Borris har ændret deres botilbudspladser til kollegieværelser med bostøtte.
- mindreforbrug på 0,9 mio. kr. som følge af mindre årsafregning til dagtilbuddene end tidligere forventet. Dagtilbuddene årsafregnes, hvis den gennemsnitlige indskrivning af børn er større/mindre end den tildelte normering.
- mindreforbrug på 0,1 mio. kr. til pasning af børn i private pasningsordninger.
- merforbrug på 0,7 mio. kr. til mellemkommunale betalinger for undervisning af børn, som går i skole udenfor kommunen. Det er specielt afregning for undervisning på skoler i Varde Kommune, der er stigende.
Børn og Familie
Beløb
i hele 1.000 kr. | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børn og Familie i alt | 132.477 | 132.477 | 0 | -100 |
Anbringelser | 100.061 | 100.361 | 300 | -200 |
Investeringsstrategi | -5.900 | 0 | 5.900 | 5.900 |
Central refusionsordning SDE | -9.100 | -9.100 | 0 | 0 |
Øvrige foranstaltninger | 4.967 | 3.667 | -1.300 | -1.100 |
Forebyggende foranstaltninger | 31.486 | 30.986 | -500 | -500 |
Sikrede institutioner | 5.166 | 1.966 | -3.200 | -3.000 |
Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste | 5.797 | 4.597 | -1.200 | -1.200 |
Resultatet er et merforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning, og skyldes følgende:
- merforbrug på 0,5 mio. kr. til anbringelsesområdet. Merforbruget skyldes, at prisen i et par af de eksisterende foranstaltninger er hævet af forskellige årsager. Stigningerne i prisen er dog kun midlertidige
- mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til afregninger for ophold på krisecentre.
- mindreforbrug på 0,2 mio. kr. til afregninger for ophold på sikrede institutioner. Der er fortsat ingen anbringelser på sikrede institutioner.
Ved forrige budgetopfølgning blev der oplyst, at arbejdet med de enkelte delelementer i investeringsstrategien er igangsat, men virkningen af tiltagene tager længere tid end forventet. Dog viser det sig, at arbejdet med at planlægge strategiforløbet giver en øget og ny tværorganisatorisk fokus på mulighederne på området, og at konsekvenserne heraf indgår i den ordinære opfølgning på området. Dette gør sig fortsat gældende. Dermed er den indarbejdede reduktion på 5,9 mio. kr. fortsat medtaget i budgetopfølgningen som et merforbrug.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7 på dagsordenen.
Som det fremgår af nedenstående oversigt forventes det, at der pr. september måned 2024 vil være 128 anbringelser. Det er 4 mere end budgetlagt. Det skal sammenholdes med, at gennemsnitsudgiften pr. anbringelse er ca. 29.000 kr. lavere end budgetlagt, hvilket giver en forventet merudgift på 0,3 mio. kr.
Administrationens forventning til anbringelsesudgifterne i 2024 er vedlagt som bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:
Inklusiv de decentrale enheder ser budgetopfølgningen pr. 30. september 2024 for det samlede Børne- og Familieudvalg således ud:
Beløb
i hele 1.000 kr. | Overførsler fra 2023 til 2024 | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børne- og Familieudvalget | 27.469 | 1.100.060 | 1.094.857 | -5.203 | -4.703 |
Centrale | 3.275 | 348.257 | 346.557 | -1.700 | -1.200 |
Dagtilbud og Undervisning | 3.275 | 215.780 | 214.080 | -1.700 | -1.100 |
Børn og Familie | 0 | 132.477 | 132.477 | 0 | -100 |
Decentrale | 24.194 | 751.803 | 748.300 | -3.503 | -3.503 |
Dagtilbud og Undervisning | 21.624 | 657.526 | 654.149 | -3.377 | -3.377 |
Børn og Familie | 2.570 | 94.277 | 94.151 | -126 | -126 |
Effektvurdering
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
10: Gensidig orientering
Sagsnr: 23-024353
Sagsfremstilling1.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene.
2.
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget.
Ingen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Der blev herudover orienteret om følgende:
- Proces vedrørende behandling af Danmarkskortet
- Principper i forhold til og samarbejde med friskoler/privatinstitutioner
- Møde med daginstitutioner i Skjern
- Fælles lederdag i Dagtilbud/Undervisning og Børn/Familie
- Bestyrelsesmøde i Ungdomsskolen
- Uddannelsesdag på UCRS, 7. november 2024
- Status på "En god start"
- Skjernåskolen
- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
11: Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Beslutning- Dan K. Jørgensen ()
6920 Videbæk