Referat: 14. august 2024 kl. 13:00
Deltagere
- Kristian Andersen
- Niels Kristian Larsen
- Linda Nielsen
- Carsten Bjerg
- Dan K. Jørgensen
- Bent Brodersen
- Henrik Hammelsvang
Referat
- Dialog og rundvisning i Børnehaven Gl. Kongevej
- Godkendelse af dagsorden
- Konstituering af udvalgsformand i formandens fraværsperiode
- Elevtalsprognose for skoleårene 2024/25 - 2029/30
- Orientering om Fra teknologi til didaktik
- Godkendelse af en strategisk indeklimaplan for dagtilbud
- Budgetopfølgning pr. 31. juli 2024 for decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget
- Budgetopfølgning pr. 31. juli 2024 på Børne- og Familieudvalgets område
- Tillægsdagsorden: Godkendelse af programoplæg for ombygning af Tarm Skole
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Dialog og rundvisning i Børnehaven Gl. Kongevej
Sagsnr: 23-024353
SagsfremstillingKl. 13.00-13.30 - Dialog og rundvisning i Børnehaven Gl. Kongevej. Efterfølgende holdes det ordinære møde på Servicecenter Videbæk.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget blev vist rundt.
Fraværende- Carsten Bjerg ()
Kopier link til punktet - Print
2: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.
Fraværende- Carsten Bjerg ()
Kopier link til punktet - Print
3: Konstituering af udvalgsformand i formandens fraværsperiode
Sagsnr: 24-000736
SagsfremstillingKristian Andersen, Kristendemokraterne, har meddelt, at han i perioden 1. september til 31. oktober 2024 ikke kan varetage sine kommunale hverv.
Byrådet godkendte den 16. januar 2024, at betingelser for at indkalde en stedfortræder for Kristian Andersen var tilstede. Kristendemokraterne oplyser, at de har valgt Solveig Birkmose til at indtræde i Børne- og Familieudvalget i fraværsperioden.
Ved en udvalgsformands midlertidige fravær overtager næstformanden dennes opgaver indtil udvalget måtte beslutte at vælge en midlertidig formand.
Et udvalgsmedlem, herunder en næstformand, der på grund af formandens fravær er konstitueret som formand for et udvalg i en periode på mindst to uger, modtager i funktionsperioden vederlag svarende til formandens vederlag forholdsmæssigt for den pågældende periode. Funktionsvederlaget erstatter i funktionsperioden det vederlag, som udvalgsmedlemmet ellers måtte være tillagt for det pågældende hverv.
Udvalget skal derfor træffe beslutning om konstituering af en udvalgsformand i formandens fravær.
Valget foretages ved flertalsvalg.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om kommunernes styrelse § 16, stk. 8 og § 22.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget træffe beslutning om konstituering af en udvalgsformand i formandens fravær, samt i givet fald foretager valget af en konstituerede formand for fraværsperioden.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget besluttede at konstituere Henrik Hammelsvang som formand og Carsten Bjerg som næstformand i perioden 1. september til 31. oktober 2024.
- Carsten Bjerg ()
Kopier link til punktet - Print
4: Elevtalsprognose for skoleårene 2024/25 - 2029/30
Sagsnr: 18-020523
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose for 2024 - 2037. På baggrund af tallene i befolkningsprognosen er der efterfølgende udarbejdet en elevtalsprognose.
Prognosen for hele kommunen samt for det enkelte skoledistrikt frem til skoleåret 2029/2030 kan ses i vedhæftede bilag.
Nedenstående graf viser det samlede forventede elevtal frem til skoleåret 2029/2030. Tallene er sammenholdt med sidste års elevtalsprognose. Prognosen i 2024 forventer lidt færre elever pr. år, end prognosen i 2023 forudså. Det skyldes generelt, at der i befolkningsprognosen for 2024 er taget højde for mindre fødselsårgange i forhold til befolkningsprognosen sidste år.
Tallene for 2020/2021 - 2023/2024 er faktiske elevtal pr. 1. januar i de pågældende skoleår. Fra 2024/2025 - 2029/2030 er det prognosetal. Tallene omfatter elever i folkeskoler, specialskoler, efterskoler, friskoler og elever i 10'eren.
Befolkningsprognosen, som elevtalsprognosen er udarbejdet på baggrund af, er dels dannet ud fra historiske data over flyttemønstre, fertilitet og dødsfald og dels ud fra kommunens bolig- byggeprogram.
I elevtalsprognosen er herudover indarbejdet historiske data for fri- og efterskolefrekvens, valg af anden skole end distriktsskolen og oversiddere.
Skolestruktur
På Byrådets møde den 9. februar 2021 pkt. 9 blev der godkendt en procedure i forbindelse med eventuelle fremtidige skolelukninger. Proceduren er vedlagt som bilag. Af proceduren fremgår det,
Børne- og Familieudvalget inviterer til et møde med skolebestyrelsen på skoler, hvor elevtallet ifølge elevtalsprognosen kommer under 60 inden for et sigte på 5 år.
Som følge heraf er der afholdt dialogmøder med Faster og Ådum skoler i efteråret 2021. Den 20. september 2023 blev der igen afholdt dialogmøde med Ådum Skole. Ådum Skole har 13. juni 2024 indskrevet 62 elever til skoleåret 2024/2025. Forventningen i elevtalsprognosen er 57 elever i 2024/2025 og 59 elever i 2025/2026. Herefter forventes elevtallet at ligge over 60 elever.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at Børne- og Familieudvalgets budgetramme for budget 2025 - 2028 er reduceret svarende til faldet i elevtallene i de kommende år.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at elevtalsprognosen tages til efterretning.
Bilag- Oversigt over faktiske elevtal og prognose for antal elever frem til skoleåret 2029/2030 - ej webtilgængelig
- Procedure i forbindelse med evt. skolelukning - webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Fraværende- Carsten Bjerg ()
Kopier link til punktet - Print
5: Orientering om Fra teknologi til didaktik
Sagsnr: 23-001963
SagsfremstillingSkoleudviklingsprojektet Fra teknologi til didaktik med tilskud fra A.P. Møller Fonden er nu ca. midtvejs. Administrationen vil på udvalgsmødet den 14. august give en orientering om de foreløbige erfaringer med projektet.
Projektet Fra Teknologi til Didaktik skal understøtte skoledelen af den politisk godkendte
It-strategi for dagtilbud og skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune.
It-strategien har udgangspunkt i børnenes digitale dannelse samt kompetenceudvikling af det pædagogiske personale i dagtilbud og på skoler med det formål, at børn og elever forstår, agerer i og former den digitale verden. Det handler altså om børnenes dannelse og det gode barne- og skoleliv.
En donation fra A.P. Møller Fonden på 5,7 mio. kr. har givet nogle ekstra muligheder for at arbejde med målene i It-strategien. Formålet med Fra teknologi til didaktik er således at styrke læringsmiljøet på skolerne og at skabe en it-understøttet undervisnings- og skolekultur, hvor elevernes trivsel, læring og dannelse øges. Målet er, at eleverne bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og ansvarlige deltagere.
Efter et udviklingsforløb for skoleledere og vejledere i 2023 gennemføres i 2024 og i første halvår af 2025 en række udviklingsdage for skolernes undervisere. Mellem udviklingsdagene afprøves nye didaktiske metoder i praksis.
På udvalgsmødet vil repræsentanter fra administrationen fremlægge de foreløbige erfaringer med projektet - baseret blandt andet på indhentet respons fra ledere, vejledere og lærere, der har deltaget i udviklingsdagene.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Fraværende- Carsten Bjerg ()
Kopier link til punktet - Print
6: Godkendelse af en strategisk indeklimaplan for dagtilbud
Sagsnr: 23-024491
SagsfremstillingBørne- Familieudvalget besluttede på sit møde den 10. maj 2023, at der skulle udarbejdes en strategisk indeklimaplan for dagtilbud, ligesom det har været tilfældet for skoleområdet. Administrationen indstiller, at indeklimaplanen godkendes.
Den strategiske indeklimaplan for Ringkøbing-Skjern Kommunes daginstitutioner er blevet til som en naturlig fortsættelse af den strategiske indeklimaindsats for kommunens folkeskoler.
I foråret 2023 godkendte Børne- og Familieudvalget således den strategiske indeklimaplan for skolerne, og Byrådet aftalte samme år at afsætte en årlig pulje på 5 mio. kr. til investeringer i ventilationsanlæg, solafskærmning, belysning og andre tiltag med henblik på forbedring af indeklimaet på skolerne. På mødet i maj 2023 besluttede Børne- og Familieudvalget, at der også skulle udarbejdes en indeklimaplan for dagtilbud.
Den strategiske indeklimaplan er udarbejdet i et samarbejde mellem repræsentanter for daginstitutionerne, Ejendomscentret, Dagtilbud og Undervisning og konsulentfirmaet Transition. I forbindelse med udarbejdelse af planen er der gennemført en screening af alle børnenes opholdslokaler i daginstitutionerne med henblik på en afdækning af det sandsynlige indeklima. Der er desuden i udvalgte daginstitutioner gennemført nogle forsøg, hvor målet var at reducere støj og at sikre en bedre rengøring. Endelig har der været udsendt et spørgeskema til alle personalegrupper for at få en afdækning af det oplevede indeklima.
Screeningen viste bl.a.
- at alle de screenede institutioner har lokaler, hvor der er svære problemer med det akustiske indeklima, dvs. med høje niveauer af støj.
- at i ca. halvdelen af institutionerne er der nogle – eller i enkelte tilfælde svære – problemer med det termiske og/eller det atmosfæriske indeklima. Det vil sige problemer med for høje temperaturer eller for højt CO2 indhold i luften.
- at ca. en fjerdedel af lokalerne sandsynligvis har et belysningsniveau, som ligger til den lave side.
- at i ca. 22% af lokalerne er der sandsynligvis udfordringerne med at kunne fjerne støv effektivt på grund af lokalernes indretning, placering af møbler m.v. Det er et problem, fordi kemikalier binder sig til støv. Manglende rengøring betyder med andre ord, at børnene i højere grad udsættes for skadelige kemikalier.
Resultaterne fra screeningen har dannet grundlag for udarbejdelse af et anlægsforslag til budgetlægningen for 2025. Det foreslås således, at den eksisterende indeklimapulje på årligt 5 mio. kr. til skoleområdet forhøjes med 2,5 mio. kr. til dækning af indeklimainvesteringer også i dagtilbud. Det vil gøre det muligt i løbet af en periode på ca. 6 år at sikre et tilfredstillende indeklima i alle daginstitutioner.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingSe sagsfremstillingen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender den strategiske indeklimaplan for dagtilbud.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende- Carsten Bjerg ()
Kopier link til punktet - Print
7: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2024 for decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget
Sagsnr: 23-022645
SagsfremstillingAdministrationen fremsender budgetopfølgning pr. 31. juli 2024 for de decentrale aftaleenheder under Børne- og Familieudvalget.
Der udarbejdes budgetopfølgninger til politisk behandling tre gange årligt for de decentrale aftaleenheder. Det er pr. 31. marts, 31. juli og 31. oktober.
For Børne- og Familieudvalget gælder dette for skoler, skolefritidsordninger og dagtilbud under Dagtilbud og Undervisning samt for enhederne under Børn og Familie.
Budgetopfølgningerne er udarbejdet af de decentrale ledere med bistand fra Økonomikonsulenterne i Viden & Strategi. Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2024, men eksklusiv overførsler fra 2023. Et mer- eller mindreforbrug er således udtryk for, om enheden bruger mere eller mindre af deres indeværende års budget.
Budgetopfølgningen for de decentrale enheder udviser et samlet mindreforbrug på 3,503 mio. kr.
Det samlede resultat pr. 31. juli 2024 er stort set det samme som ved forrige budgetopfølgning.
Hele 1.000 kr. - = mindreforbrug + = merforbrug | Forventet forbrug i 2024 pr. 31.7.2024 | Budgetramme 2024 eksklusiv overførsel | Afvigelse pr. 31.7.2024 | Afvigelse pr. 31.3.2024 |
Dagtilbud og Undervisning | 645.532 | 648.909 | -3.377 | -2.633 |
Folkeskoler og specialskoler | 377.423 | 377.268 | 155 | 1.579 |
Skolefritidsordninger | 45.841 | 46.539 | -698 | -1.213 |
Ungdommens uddannelsesvejl., STU-huset og Ungdomsskolen | 36.210 | 36.201 | 9 | 11 |
Dagtilbud | 178.943 | 179.337 | -394 | -3.010 |
Distrikter | 7.115 | 9.564 | -2.449 | 0 |
Børn og Familie | 92.809 | 92.935 | -126 | -822 |
Børne- og Familieudvalget i alt | 738.341 | 741.844 | -3.503 | -3.455 |
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at det samlede akkumulerede overskud i 2023 for de decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget udgør 24,005 mio. kr.
De enkelte enheders forventede afvigelse i 2024 er vedlagt som bilag.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
Bilag- Budgetopfølgning - decentrale enheder - Dagtilbud og Undervisning - ej webtilgængelig
- Budgetopfølgning - decentrale enheder - Børn og Familie - ej webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Fraværende- Carsten Bjerg ()
Kopier link til punktet - Print
8: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2024 på Børne- og Familieudvalgets område
Sagsnr: 23-022645
SagsfremstillingBudgetopfølgningen pr. 31. juli 2024 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Det er et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning.
Det samlede merforbrug fordeler sig på:
- Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 1,6 mio. kr.
- Børn og Familie - merforbrug på 1,3 mio. kr.
Dagtilbud og Undervisning
Beløb
i hele 1.000 kr. | Korrigeret | Forventet regnskab 2024 | Afvigelse | Afvigelse |
Dagtilbud og Undervisning | 215.304 | 213.704 | -1.600 | 1.100 |
Undervisning | ||||
Specialundervisning/støtte | 8.423 | 6.923 | -1.500 | -1.000 |
STU, FGU og KUI* | 28.411 | 26.211 | -2.200 | 0 |
Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS | 90.332 | 90.332 | 0 | 0 |
Fælles udgifter/indtægter | 18.174 | 18.174 | 0 | 0 |
Dagtilbud | ||||
Dagtilbud/SFO - flere/færre børn | -47.933 | -44.633 | 3.300 | 3.300 |
Private tilbud - flere/færre børn | 48.107 | 48.907 | 800 | 300 |
Dagplejen | 40.180 | 38.180 | -2.000 | -1.500 |
Fælles udgifter/indtægter | 7.387 | 6.787 | -600 | -600 |
Undervisning/dagtilbud | ||||
Mellemkommunal - almen | 3.162 | 3.762 | 600 | 600 |
Befordring - special | 19.061 | 19.061 | 0 | 0 |
*STU = Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats.
Resultatet er et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning, og skyldes følgende:
- mindreforbrug på 1,95 mio. kr. til FGU-elever. Betalingen for elever i Forberedende GrundUddannelse (FGU) foregår 1 gang årligt gennem opkrævning fra Staten 1. juli. Opkrævningen i 2024 er for det antal årselever, der har været indskrevet i løbet af 2023. Opkrævningen viser, at der afregnes for 87 årselever i 2023. Den tidligere forventning til afregning var 99 elever, som var antallet af elever i 2022.
- mindreforbrug på 0,25 mio. kr. til unge i virksomhedspraktik. På nuværende tidspunkt er der ingen unge i virksomhedspraktik.
- mindreforbrug på 0,5 mio. kr. som følge af færre specialundervisningselever på regionale specialundervisningstilbud.
Børn og Familie
Beløb
i hele 1.000 kr. | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børn og Familie i alt | 132.357 | 133.657 | 1.300 | 600 |
Anbringelser | 99.951 | 100.451 | 500 | 400 |
Investeringsstrategi | -5.900 | 0 | 5.900 | 0 |
Central refusionsordning SDE | -9.100 | -9.100 | 0 | 0 |
Øvrige foranstaltninger | 4.965 | 3.865 | -1.100 | 1.000 |
Forebyggende foranstaltninger | 31.478 | 31.578 | 100 | 100 |
Sikrede institutioner | 5.166 | 2.166 | -3.000 | 0 |
Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste | 5.797 | 4.697 | -1.100 | -900 |
Resultatet er et merforbrug på 0,7 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning.
Ved de forrige budgetopfølgninger i 2024 har der været oplyst:
- at budgettet på en række områder bliver brugt 100%, selv om der på nuværende tidspunkt ikke er nogen foranstaltninger
- at der i forbindelse med godkendelsen af investeringsstrategien blev indregnet en reduktion af anbringelsesbudgettet på 5,9 mio. kr. Beløbet skal findes gennem de tiltag, der igangsættes med investeringsstrategien, og den nedsatte styregruppe skal blandt andet følge op på den forventede reduktion. Dermed forudsættes det i Børne- og Familieudvalgets budgetopfølgninger indtil videre, at reduktionen opnås i 2024.
Man er nu så langt i regnskabsåret, at forventningerne til ovenstående to punkter kan medtages i det forventede årsresultat. I forhold til forrige budgetopfølgning er der følgende ændringer:
- merforbrug på 5,9 mio. kr. som følge af at investeringsstrategien ikke giver den forventede reduktion i 2024. Arbejdet med de enkelte delelementer i investeringsstrategien er igangsat, men virkningen af tiltagene tager længere tid end forventet. Dog viser det sig, at arbejdet med at planlægge strategiforløbet giver en øget og ny tværorganisatorisk fokus på mulighederne på området, og at konsekvenserne heraf indgår i den ordinære opfølgning på området.
- mindreforbrug på 3,0 mio. kr. til anbringelser i sikrede institutioner.
- mindreforbrug på 1,3 mio. kr. til anbringelser på kost og efterskole og eget værelse
- mindreforbrug på 0,8 mio. kr. til krisecentre.
- mindreforbrug på 0,2 mio. kr. på området til tabt arbejdsfortjeneste
Som det fremgår af nedenstående oversigt forventes det, at der pr. august måned 2024 vil være 127 anbringelser. Det er 3 mere end budgetlagt. Det skal sammenholdes med, at gennemsnitsudgiften pr. anbringelse er ca. 27.000 kr. lavere end budgetlagt, hvilket giver en forventet merudgift på 0,5 mio. kr.
Administrationens forventning til anbringelsesudgifterne i 2024 er vedlagt som bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger.
Inklusiv de decentrale enheder ser budgetopfølgningen pr. 31. juli 2024 for det samlede Børne- og Familieudvalg således ud:
Beløb
i hele 1.000 kr. | Overførsler fra 2023 til 2024 | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børne- og Familieudvalget | 27.469 | 1.094.403 | 1.090.600 | -3.803 | -1.755 |
Centrale | 3.275 | 347.661 | 347.361 | -300 | 1.700 |
Dagtilbud og Undervisning | 3.275 | 215.304 | 213.704 | -1.600 | 1100 |
Børn og Familie | 0 | 132.357 | 133.657 | 1.300 | 600 |
Decentrale | 24.194 | 746.742 | 743.239 | -3.503 | -3.455 |
Dagtilbud og Undervisning | 21.624 | 653.322 | 649.945 | -3.377 | -2.633 |
Børn og Familie | 2.570 | 93.420 | 93.294 | -126 | -822 |
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Fraværende- Carsten Bjerg ()
Kopier link til punktet - Print
9: Tillægsdagsorden: Godkendelse af programoplæg for ombygning af Tarm Skole
Sagsnr: 22-027389
SagsfremstillingStyregruppen for anlægsprojekterne på skolerne i Skjern og Tarm fremsender programoplæg for ombygningen af Tarm Skole til godkendelse i Børne- og Familieudvalget.
Ombygning af Tarm Skoles afdeling på Vardevej er første delprojekt i rækken af planlagte anlægsprojekter i Skjern og Tarm. Ombygningen skal gøre det muligt også at rumme overbygningseleverne på Vardevej, hvorved alle skolens elever altså samles på én matrikel. Overbygningen har i dag lokaler på Lønborgskolen. Når overbygningseleverne flytter til Vardevej, kan lokalerne indrettes til brug for Skjernåskolen. Herved åbnes der igen mulighed for at samle Skjern Folkeskoles afdelinger i Skjern.
Programoplæggets formål er at beskrive ønsker og krav til rammerne for Tarm Skole på Vardevej.
Efter godkendelse af programoplægget, danner dette grundlag for det videre arbejde med projektering, udbud og opførelse af byggeriet.
Programoplægsfasen er en vigtig fase i den videre planlægning af projektet, da projektets omfang, indhold, økonomi og tidsplan fastlægges med godkendelsen af programoplægget.
Oplægget er et styringsredskab for den projektgruppe, som skal deltage ved udarbejdelsen af anlægsprojektet i samarbejde. I praksis betyder det, at projektgruppen i byggeprogramfasen er ansvarlig for:
- At den økonomiske ramme ikke overskrides.
- At omfanget af arealer, byggeriets formål, antal rum og rumtyper ikke ændres.
- At rammetidsplanen for byggeriet overholdes.
Nærværende forslag til programoplæg er udarbejdet i samarbejde mellem ledelse og repræsentanter fra Tarm Skole samt Ringkøbing–Skjern Kommunens Ejendomscenter og efterfølgende godkendt i styregruppen.
De senere års fald i elevtallet har gjort det muligt at samle alle skolens elever og medarbejdere på afdelingen på Vardevej. Der er imidlertid brug for en helt anderledes disponering af arealer.
Forslaget til programoplæg beskriver etablering af alderssvarende og sammenhængende hjemme-områder for skolens tre afdelinger, fase 1-3. Hjemmeområderne søges etableret med bedst mulig udnyttelse af eksisterende bygningsstrukturer og med fokus på, at der i alle afdelinger er adgang til et samlende fællesrum samt mindre lokaler til hold- og støtteundervisning. Herudover er sigtet på, at hjemmeområderne rummer den nødvendige fleksibilitet for at optage udsving i årgangenes størrelser i de ældste årgange. Det er prioriteret at løfte og udnytte den eksisterende bygningsmasse og skabe større sammenhæng på tværs af funktionerne frem for at bygge nyt.
Herudover indeholder forslaget til programoplæg blandt andet opgradering af personale- og forberedelsesfaciliteter, etablering af et samlet science-område samt nedrivning af tidligere præstebolig og nordfløj.
Projektets samlede økonomiske ramme inklusive omkostninger er 26,5 mio. kr. ekskl. moms., som finansieres af den samlede økonomiske ramme for alle delprojekter i Skjern og Tarm på 156 mio. kr. + en særlig anlægsbevilling på 10 mio. kr. givet til fornyelse af dele af bygningskomplekset på Tarm Skole.
Da EU-tærskelværdien forventes opnået i projektet, sendes totalrådgiverydelsen i EU-udbud.
Projektet udvikles og detailplanlægges herefter sammen med rådgiver med henblik på udbud i hovedentreprise.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender programoplægget for ombygning af Tarm Skole.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte programoplægget.
Fraværende- Carsten Bjerg ()
Kopier link til punktet - Print
10: Gensidig orientering
Sagsnr: 23-024353
Sagsfremstilling1.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene.
2.
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget.
Ingen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Der blev herudover orienteret om følgende:
- Mulighed for stordagpleje
- Henvendelse vedrørende skolegang/ressourcer
- Status på arbejdet med kultur og dannelse mv.
- Konkret sag
- Carsten Bjerg ()
Kopier link til punktet - Print
11: Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Fraværende- Carsten Bjerg ()
6920 Videbæk