Referat: 17. april 2024 kl. 13:00
Deltagere
- Dan K. Jørgensen
- Niels Kristian Larsen
- Carsten Bjerg
- Linda Nielsen
- Kristian Andersen
- Henrik Hammelsvang
- Marie Kamp From
Referat
- Dialog og besøg ved UCRS
- Godkendelse af dagsorden
- Budgetlægning 2025 og overslagsårene for Børne- og Familieudvalgets område
- Godkendelse af programoplæg for ny daginstitution i Videbæk
- Lokalesituationen i Vorgod-Barde
- Godkendelse af udbudsformen for anlægsprojektet for Holmsland Helhed
- Etablering af Familiehus
- Minding the Baby
- Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 for decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget
- Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 på Børne- og Familieudvalgets område
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Dialog og besøg ved UCRS
Sagsnr: 23-024353
SagsfremstillingKl. 13.00-13.30 - dialog og besøg ved UCRS.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget havde dialog med UCRS.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
2: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
3: Budgetlægning 2025 og overslagsårene for Børne- og Familieudvalgets område
Sagsnr: 23-022112
SagsfremstillingPå Børne- og Familieudvalgets møde den 13. marts 2024 afgav Udvalget signaler til det videre arbejde med budgetlægningen.
Ud fra den fastsatte tidsplan holder Børne- og Familieudvalget møde 15. april 2024 med FagMED Dagtilbud og Undervisning og FagMED Børn og Familie. Forslag/signaler herfra vil blive forelagt på Udvalgets møde den 17. april 2024.
Administrationen har foreløbig følgende forslag til nye drifts- og anlægsønsker:
Driftsønsker:
Dagtilbud og Undervisning
- Oprettelse af EUD klasser pr. 1. august 2024.
Byrådet besluttede den 10. oktober 2023, at udgiften til oprettelse af EUD klasser i 2024 finansieres indenfor Børne- og Familieudvalgets budgetramme. At finansieringen fra 2025 medtages ved Børne- og Familieudvalgets budgetdrøftelser for 2025 og overslagsårene med henblik på at finde finansiering indenfor egen budgetramme. Alternativt at få forhøjet budgetrammen.
De økonomiske konsekvenser ved oprettelse af EUD klasser kendes endnu ikke på nuværende tidspunkt. - Forhøjelse af betaling til UCRS for drift af 10'eren.
Byrådet besluttede den 20. februar 2024, at merudgiften i 2025 på 0,5 mio. kr. medtages til Børne- og Familieudvalgets budgetdrøftelser for 2025 og overslagsårene. - Befordring - eventuel kørselskoordinator.
Afsættelse af ressourcer til medarbejder, der inden for udbuddet af specialbefordring skal optimerer samarbejdet mellem specialskoler, forældre og vognmand. - Takster/økonomi på det specialiserede område.
Børn og Familie
Ingen.
Fælles BF og DU
- Økonomi til to-sprogede.
I takt med at andelen af to-sprogede børn i Ringkøbing-Skjern Kommune stiger, er der en række områder under Børne- og Familieudvalget, som oplever et øget pres på budgetrammen til denne gruppe.
Anlægsønsker:
Dagtilbud og Undervisning
- Indeklimaplan på dagtilbudsområdet
- Troldhede Børnehus - garderobe
- Helhedsplan - Vorgod-Barde
Børn og Familie
Ingen
Det fremgår af budgetproceduren, at det enkelte fagudvalg i løbet af foråret bør drøfte alle Udvalgets forslag, og ikke kun nye forslag. Udvalget kan fremkomme med ønsker til omprioritering af eksisterende budgetlagte anlægsprojekter, og efter behov nye anlægsprojekter, idet der henstilles til, at omfanget af nye forslag begrænses mest muligt.
Børne- og Familieudvalgets anlægsbudget inklusiv overførsel er vedlagt som bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at det af Byrådets budgetprocedure fremgår:
- at ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag
- at driftsforslagene skal prioriteres ud fra beskrivelsen i budgetproceduren.
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen og afgiver signaler til det videre arbejde.
Bilag- FagMED Dagtilbud og Undervisning - Oversigt over forslag til budget 2025-2028 - webtilgængelig
- FagMED Dagtilbud og Undervisning - Oplæg fra næstformand - webtilgængelig
- FagMED Dagtilbud og Undervisning - Oplæg - webtilgængelig
- FagMED Børn og Families signaler og 'gode råd' til Børne- og Familieudvalget, 2024 - webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og afgav signaler til det videre arbejde.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
4: Godkendelse af programoplæg for ny daginstitution i Videbæk
Sagsnr: 19-030628
SagsfremstillingByrådet har afsat et samlet rådighedsbeløb på 17,684 mio. kr. til opførsel af en ny daginstitution på Højsagervej i Videbæk. Styregruppen for projektet indstiller nu et forslag til programoplæg til godkendelse i Børne- og Familieudvalget.
Baggrund
Daginstitutionen Solstrålen, Videbæk er en selvejende daginstitution, som har til huse i en ejendom, som Ringkøbing-Skjern Kommune har lejet af Boligforeningen MidtVest. Institutionen fremstår i dag svært nedslidt. Det har hertil været vurderingen, at der er både økonomiske og planlægningsmæssige fordele ved at genetablere institutionen i en kommunal ejendom. Byrådet har således besluttet, at der skal opføres en ny daginstitution på Højsagervej i Videbæk til erstatning for Solstrålen.
Programoplægget
Programoplægget for et anlægsprojekt beskriver de overordnede idéer og mål med projektet - herunder placering, dimensionering, indretning, funktioner, adgangsforhold mv. - foruden eventuelt miljøkrav til byggeriet mv. og væsentlige forhold omkring udbud, økonomi og tidsplan.
Vurderingen af det fremtidige behov for både vuggestuepladser og børnehavepladser er naturligvis forbundet med stor usikkerhed.
Den nedsatte styregruppe foreslår, at den nye institution dimensioneres til en vuggestuegruppe med plads til 18 børn samt en børnehavegruppe med plads til 60 børn. Kapaciteten er dermed på niveau med kapaciteten i Solstrålen i dag. Størrelsen på fødselsårgangene har generelt været faldende i de senere år i de forskellige pasningsdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ifølge en prognose udarbejdet af Viden & Strategi i 2023 vil behovet for pladser til børnehavebørn i Videbæk da også falde i de kommende år. Ifølge prognosen vil behovet for pladser imidlertid stige igen efter 2026 og frem mod 2034, hvor behovet for pladser vil være lidt større end i dag. Ifølge prognosen må der i Videbæk forventes en svagt stigende efterspørgsel efter vuggestuepladser i perioden.
Solstrålen er i dag en certificeret DGI-institution, hvilket er det værdimæssige udgangspunkt for programoplægget. Det betyder, at der skal være fokus på trivsel og læring gennem idræt og leg, og at der skal være mulighed for bevægelse på alle arealer. Generelt skal alle rum, som børnene har adgang til, bære præg af det. Ledelsen arbejder med at understøtte disse værdier og at skabe en stærk kultur, hvor man er nysgerrig, åben, kreativ og innovativ.
Målsætningen er at det kommende byggeri er imødekommende fra både voksen- og børneperspektiv, og understøtter de daglige arbejdsgange samt pædagogiske visioner og principper, der arbejdes ud fra i daginstitutionen.
Det er ligeledes målsætningen, at der opføres et fremtidssikret, visionært kvalitetsbyggeri, hvor der lægges vægt på bæredygtighed i forhold til både materialer, energiforbrug og tekniske installationer.
Rådgiveropgaven anbefales udsendt i totalrådgivning, mens selve anlægsopgaven ønskes udført i hovedentreprise.
Ifølge den udarbejdede tidsplan vil der kunne indgås kontrakt med en totalrådgiver i juni måned 2024. Byggearbejdet vil kunne udsendes i licitation i november 2024, og byggeriet vil kunne opstartes i foråret 2025. Det færdige byggeri vil kunne tages i brug medio oktober 2026.
Den samlede bevilling til byggeriet er på kr. 17.684.000,- ekskl. moms. Det anslåede totale anlægsbudget udgør 17.588.000 kr. ved indeks 1. kvartal 2024. Der er ikke afsat midler til indeksering.
Repræsentanter fra administrationen deltager ved punktet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at der er indarbejdet en besparelse på 475.000 kr. pr. år i budgettet for 2025 og overslagsårene i forbindelse med nybygning af Solstrålen i Videbæk.
Besparelsen fremkommer, når der ikke længere skal afsættes midler til betaling af husleje. Huslejeudgiften til den selvejende institution, Solstrålen indgår på nuværende tidspunkt som en del af beregningen af de private institutioners bygningstilskud. Det samlede bygningstilskud til de private institutioner forventes med ibrugtagning af den nye institution nedsat med 475.000 kr. Med den fremlagte tidsplan får det først virkning fra budget 2026.
EffektvurderingMed et nybyggeri på Højsagervej i Videbæk vil der blive skabt gode rammer for både børn og voksne i daginstitutionen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender programoplægget for den nye daginstitution i Videbæk.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
5: Lokalesituationen i Vorgod-Barde
Sagsnr: 24-007238
SagsfremstillingI Vorgod-Barde Helhed er såvel dagtilbuddet som skolen i øjeblikket udfordret på lokaler. Der er etableret nogle midlertidige løsninger begge steder, men der er behov for yderligere tiltag både på kort og længere sigt. Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til nogle konkrete forslag og til planlægningen af det videre forløb.
Baggrund
I Vorgod-Barde er der i de senere år født forholdsvis store årgange, og hertil har der været tilgang af børn til dagtilbud og skole fra andre distrikter. I perioden 2023 til 2026 forventes antallet af 3 – 5 årige således at stige med 8 %.
I forbindelse med etableringen af en vuggestueafdeling i Blomstergården i 2022 er der lejet en pavillon foreløbigt frem til medio 2026. Da der ikke var plads ved daginstitutionen, blev pavillonen placeret på skolens grund som base for de ældste børnehavebørn. Med placeringen har man forsøgt at skabe en god overgang til skolen. Selv med anvendelse af pavillonen er der som følge af tilgangen af børn stort pres på børnehavens lokaler, og pavillonen vurderes heller ikke at være en god ramme for børnehavebørn. Vuggestuegruppen er indrettet i bestående lokaler i Blomstergården. Man afventer fortsat etablering af et krybberum i tilknytning hertil.
Antallet af elever i skolen forventes at være nogenlunde uændret i de kommende år, men tilgang i tidligere år betyder, at der fra skoleåret 2024 – 2025 og en del år frem vil være 2 klasser på 3 forskellige klassetrin. I alt vil der altså være 10 klasser på skolen, som oprindeligt er indrettet som en en-sporet skole. Det forholdsvis høje antal børn i indskolingen betyder også, at det har været nødvendigt at leje lokaler til SFO'en i hallen, som ligger lige over for skolen. SFO-lokalerne anvendes i stedet til undervisning.
Såvel daginstitutionen som skolen i Vorgod-Barde er altså presset på de fysiske rammer og må forventes at være det også i de kommende år. Som følge heraf er der behov for tiltag på både kort og lang sigt. Aktuelt er der ekstra udfordringer som følge af en igangværende asbestsanering på skolen.
Løsninger på kort sigt
I 2024 vil der kunne etableres 2 ekstra klasseværelser på skolen ved at inddrage et fællesrum, som i dag anvendes til musik, pædagogisk læringscenter og til samlinger. Ejendomscentret har vurderet, at udgiften til ombygningen vil udgøre ca. 950.000 kr. Administrationen anbefaler, at udgiften finansieres af Børne- og Familieudvalgets anlægspulje. Det forventes, at arbejdet vil kunne afsluttes omkring efterårsferien 2024. Herefter vil de gamle SFO-lokaler, som i dag bruges til undervisning mv., kunne anvendes af de ældste børnehavebørn sammen med pavillonen.
Den nuværende lejeaftale med hallen koster kommunen ca. 180.000 kr. på årsbasis og løber frem til sommerferien 2024. Det anbefales, at aftalen forlænges, indtil der er fundet en vedvarende løsning på lokaleudfordringerne - foreløbigt frem til sommerferien 2025, og at udgiften hertil indarbejdes i budget 2025.
Det anbefales desuden, at aftalen udvides for en kortere periode i 2024, således at hallen også kan udgøre en base for en gruppe børnehavebørn, indtil ombygningen af fællesrummet på skolen er afsluttet. Udgiften til leje af hallen i 2024 vil kunne findes på Dagtilbud og Undervisnings driftsramme.
Det anbefales desuden, at lejeaftalen om pavillonen om nødvendigt forlænges, indtil en mere permanent løsning kan være klar. Merudgiften som følge af en eventuel forlængelse indarbejdes i budget 2026.
Løsninger på længere sigt
Ejendomscenteret har i samarbejde med skolen og børnehaven udarbejdet et udkast til en helhedsplan og lavet et indledende samlet anlægsoverslag. Ifølge forslaget etableres der en mindre tilbygning til skolen til en anslået udgift på 6,5 mio. kr. I Blomstergården er fokus på omdannelse af eksisterende rammer, så arealer kan anvendes bedre og til det ønskede brug. Ifølge et foreløbigt overslag udgør anlægsudgiften 3,3 mio.kr. Der er dog ikke her indregnet udgifter til udvidelse med grupperum til afløsning af den nuværende lejede pavillon.
Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om der til budgetkonferencen skal medtages et anlægsforslag vedr. en helhedsløsning i Vorgod-Barde. I givet fald vil administrationen arbejde videre med kvalificering af et forslag og det tilhørende økonomiske overslag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at der er afsat 1,5 mio. kr. i 2024 på Børne- og Familieudvalget anlægspulje. Hertil overføres der 0,6 mio. kr. fra 2023.
EffektvurderingSe sagsfremstillingen.
IndstillingAdministrationen indstiller,
- at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 950.000 kr. til ombygning af skolens fællesrum til klasseværelser finansieret af udvalgets anlægspulje,
- at udgiften til leje af lokaler i Vorgod-Barde Hallen på anslået 180.000 kr. årligt indarbejdes i budgetforslaget,
- at der forud for budgetlægningen for 2026 tages stilling til, om lejeaftalen vedrørende pavillonen skal forlænges, og
- at der ved budgetlægningen for 2025 medtages et anlægsforslag vedrørende en helhedsplan for dagtilbuddet og skolen.
Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
6: Godkendelse af udbudsformen for anlægsprojektet for Holmsland Helhed
Sagsnr: 21-022117
SagsfremstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender, at udbudsformen for projektet ”Nyt børnehus i Holmsland Helhed” ændres fra totalrådgivning med hovedentreprise til totalentreprise.
Årsagen til den ønskede ændring er, at projektet har vist sig godt egnet til udbud i totalentreprise, både fordi omfanget er kendt og velbeskrevet, og fordi der primært er tale om et overskueligt nybyggeri. En væsentlig grund er desuden, at brugergruppen ikke er fastlåst på én løsningsmodel, og med flere totalentreprenørhold kommer der flere bud på løsninger inden for den beskrevne ramme.
I totalentreprisen arbejder man typisk med en kendt ”targetpris”, som giver mulighed for god styring af økonomien og fra starten at tager de svære beslutninger om prioriteringer i projektet under forhandling med de bydende. Det vil gavne projektet i Holmsland, som har en stram anlægsramme, som er beregnet tilbage i 2019 og ikke indeksreguleret igennem de fire seneste år, som udelukkende har budt på stigninger på alle parametre i byggeriet.
Totalrådgivning med hovedentreprise er langt den mest anvendte form i kommunens projekter, men i dette projekt er der ikke i så høj grad som i større og mere komplicerede projekter behov for at tegne projektet færdigt inden udbud, idet beskrivelser af ønsker og krav er detaljerede, mens udmøntningen kan ske på flere måder.
Der har været en forhåndsdialog med totalentreprenørhold, og der er fire, der har meldt klart ind med interesse i at byde på projektet. Alle hold er lokalt funderet og findes på kommunens håndværkerliste med prækvalificerede firmaer. I praksis er der således ikke nogen forskel i de lokales muligheder for at få opgaven kontra en hovedentreprise Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingSe sagsfremstillingen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udbudsformen for projektet ”Nyt børnehus i Holmsland Helhed” ændres fra totalrådgivning med hovedentreprise til totalentreprise.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
7: Etablering af Familiehus
Sagsnr: 23-017348
SagsfremstillingI maj 2021 blev regeringen og ni øvrige partier enige om reformen Børnene Først. Et af initiativerne i aftalen om Børnene Først er, at understøtte udbredelsen af familiehuse i hele landet. Formålet er, at styrke kommunernes organisering af de tidligt forebyggende indsatser samt fremme indsatser for kommende forældre samt familier med børn i alderen 0-6 år.
Hensigten med familiehuset er at skabe en let adgang til kommunens tilbud og indsatser samt gøre det nemmere for forældre at navigere i tilbud og indsatser. Tilbuddene består af forebyggende indsatser og støtte samt indgribende og foregribende indsatser.
Målgruppen er, alle kommende forældre og forældre med børn i alderen 0-6 år. Familiehuset består af fem kerneelementer, som er let adgang, struktur for tværgående samarbejde, tidlig opsporing, tillidsfuld inddragelse samt skabe tidligt forebyggende indsatser for kommende forældre og forældre med børn i alderen 0-6 år.
I efteråret 2023 fik Børn og Familie bevilliget et rådgivningsforløb af Social- og Boligstyrelsen. Rådgivningsforløbet indledtes i marts og forventes afsluttet i efteråret 2024. Formålet med rådgivningsforløbet er at inddrage relevante aktører, der kan bidrage ind i kerneelementerne og være med til at kvalificere organiseringen og indsatserne i et kommende familiehus. I rådgivningsforløbet deltager repræsentanter fra Børn og Familie, herunder fagchef, ledere og relevante medarbejdere fra Sundhedsplejen, Familiecentret, Familierådgivningen, PPR og Tandplejen. Desuden deltager repræsentanter fra Dagtilbud og Undervisning, Beskæftigelse samt Kultur og Fritid.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger
ØkonomiSocial- og Boligstyrelsen har en samlet bevillig på 281,9 mio. kr., som udmøntes over en periode på seks år mellem 2022 til 2028. Der er oprettet fire ansøgningsrunder, hvor RKSK søger om midler til etablering af et familiehus i 2024. I ansøgningspuljen i 2024 udmøntes der midler for 83,5 mio. kr.
Hvis ansøgningen bliver godkendt forventes det, at projektet løber over 4 år.
I 1. ansøgningsrunde blev der bevilget midler til 25 kommuner, heraf til Ikast-Brande, Holstebro og Varde kommuner.
Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at der i god tid inden projektets udløb bør tages stilling til, om projektet skal forankres i Børn og Familie blandt andet med henblik på afklaring af finansieringen.
EffektvurderingEvalueringsresultaterne fra andre kommuner med et etableret familiehus er positive. Kommunerne er bl.a. lykkedes med at få forældre tættere på arbejdsmarkedet enten via uddannelse eller beskæftigelse, komme i kontakt med sårbare familie, som ellers ikke vil søge kommunens tilbud og lykkedes med at skabe et sammenhængende tværfagligt samarbejde, hvor der tilbydes en helhedsorienteret indsats.
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
8: Minding the Baby
Sagsnr: 21-028049
SagsfremstillingSiden august 2018 har Børn og Familie været en del af forskningsprojektet Minding the baby (MTB), understøttet af University Yale og ledes af Metodecentret Århus.
Minding the baby består af en tværfaglig, hjemmebaseret indsats med fokus på at styrke helbred og tidlige relationer mellem sårbare forældre og deres børn. Med en mentaliseringsbaseret metode får forældrene hjælp til at forstå meningen bag barnets adfærd samt egne reaktioner herpå.
Indsatsen starter i graviditeten (24.-26. graviditetsuge) og afsluttes, når barnet er to år. Den retter sig mod de kommende forældres samlede livssituation og har fokus på at stabilisere forældres forhold, hvad enten det drejer sig om praktiske/økonomiske forhold, relationer i netværket, tilknytning til arbejdsmarkedet eller andre udfordringer i forældrenes sociale eller psykologiske liv.
Målgruppen er forældre, der har begrænset mentaliseringskapacitet – ofte fordi de selv har været udsat for forskellige former for omsorgssvigt som barn. Manglende forældrekompetencer og/eller destruktivt familiemønster med fx vold og misbrug kan resultere i, at barnet udvikler tilknytningsforstyrrelser, adfærdsproblemer og indlæringsproblemer.
Der har været 25 familier igennem et MTB forløb siden opstart og pt er syv familier aktive i MTB. Det tværfaglige team består af en sundhedsplejerske og en familiekonsulent, som på skift aflægger besøg i familien. Frekvensen på besøgene er, ét besøg ugentligt til barnet er 1 år og ét besøg hver anden uge fra barnet er 1-2 år.
Lovgrundlag og juridisk vurderingServicelovens § 11,3
ØkonomiA.P. Møller Fonden støtter projektet økonomisk ift. uddannelse af kommunens medarbejdere og supervision i projektperioden, men kommunen afholder selv driftsomkostningerne. Fondsfinansieringen fra den A. P. Møllerske Støttefond udløber ved udgangen af 2024.
Børn og Familie er i gang med at søge om puljemidler til oprettelse af et familiehus, hvori der søges puljemidler til fortsættelse af MTB i familiehusregi. Det afklares i løbet af efteråret, om puljemidlerne tildeles. Såfremt puljemidlerne ikke tildeles fortsætter finansieringen af MTB ved at omlægge 18 mrds besøg i sundhedsplejen og at familiekonsulenterne fortsat anvender egne personaleressourcer.
Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingMinding the Baby (MTB) er de seneste seks år implementeret i ni kommuner i Danmark. Det Nationale Forsknings- og Analysecentrer for Velfærd (VIVE) laver følgeforskningen, og udgiver løbende analyser om forskelle mellem MTB og kontrolgrupper. VIVE udgiver den fulde rapport inkl. omkostningsanalyse af MTB i Danmark i starten af 2025. De foreløbige forskningsresultater af MTB er positive. Bl.a. fremhæver VIVE at risikoen for anbringelser reduceres markant for familier, der modtager en MTB-indsats. Dertil har forældrene større interesse og øget nysgerrighed på deres barn, de er mere tilfredse i forældrerollen og de udviser mindre forældrestress samtidig med relationen mellem forældre og barn er bedre i forhold til kontrolgruppen.
Vores erfaringer i Ringkøbing-Skjern Kommune stemmer overens med VIVEs foreløbige resultater. Vores erfaringer viser, at det gør en forskel for familierne, at MTB kan igangsættes uden en børnefaglig undersøgelse, at der er kontinuitet indsatsen og de samme fagfolk besøger familien. Familierne støttes i deres forældrerolle og har positiv påvirkning på deres øvrige liv bl.a. er flere af forældrene kommet tættere på arbejdsmarkedet i form af uddannelse, jobprøvning eller et job.
Indstilling
Administrationen indstiller til at Børne- og Familieudvalget godkender at Minding the Baby fortsat finansieres af midler fra 18 mdrs besøg i Sundhedsplejen, hvis der ikke opnås finansiering gennem familiehusansøgningen.
Bilag- Økonomisk notat på MTB, 2024 - ej webtilgængelig
- Sammenfatning af resultater af MTB i Danmark, 2024 - ej webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
9: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 for decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget
Sagsnr: 23-022645
SagsfremstillingAdministrationen fremsender budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 for de decentrale aftaleenheder under Børne- og Familieudvalget.
Der udarbejdes budgetopfølgninger til politisk behandling tre gange årligt for de decentrale aftaleenheder. Det er pr. 31. marts, 31. juli og 31. oktober.
For Børne- og Familieudvalget gælder dette for skoler, skolefritidsordninger og dagtilbud under Dagtilbud og Undervisning samt for enhederne under Børn og Familie.
Budgetopfølgningerne er udarbejdet af de decentrale ledere med bistand fra Økonomikonsulenterne i Viden & Strategi. Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2024, men eksklusiv overførsler fra 2023. Et mer- eller mindreforbrug er således udtryk for, om enheden bruger mere eller mindre af deres indeværende års budget.
Budgetopfølgningen for de decentrale enheder udviser et samlet mindreforbrug på 3,455 mio. kr.
Hele 1.000 kr. - = mindreforbrug + = merforbrug | Forventet forbrug i 2024 pr. 31.3.2024 | Budgetramme 2024 eksklusiv overførsel | Afvigelse pr. 31.3.2024 |
Dagtilbud og Undervisning | 645.825 | 648.458 | -2.633 |
Folkeskoler og specialskoler | 384.001 | 382.422 | 1.579 |
Skolefritidsordinger | 44.961 | 46.174 | -1.213 |
Ungdommens Uddannelsesvejledning, STU-huset og Ungdomsskolen | 30.195 | 30.184 | 11 |
Dagtilbud | 175.506 | 178.516 | -3.010 |
Distrikter | 11.162 | 11.162 | 0 |
Børn og Familie | 91.903 | 92.725 | -822 |
Børne- og Familieudvalget i alt | 737.728 | 741.183 | -3.455 |
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at det samlede akkumulerede overskud i 2023 for de decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget udgør 24,005 mio. kr.
De enkelte enheders forventede afvigelse i 2024 er vedlagt som bilag.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
Bilag- Budgetopfølgning - Dagtilbud og Undervisning - ej webtilgængelig
- Budgetopfølgning - Børn og Familie - ej webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
10: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2024 på Børne- og Familieudvalgets område
Sagsnr: 23-022645
SagsfremstillingBudgetopfølgningen pr. 31. marts 2024 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet mindreforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning.
Det samlede mindreforbrugfordeler sig på:
- Dagtilbud og Undervisning - 0,0 mio. kr.
- Børn og Familie - mindreforbrug på 0,2 mio. kr.
Dagtilbud og Undervisning
Beløb
i hele 1.000 kr. | Korrigeret | Forventet regnskab 2024 | Afvigelse | Afvigelse |
Dagtilbud og Undervisning - central | 217.432 | 217.432 | 0 | 0 |
Undervisning | ||||
Specialundervisning/støtte | 10.910 | 10.910 | 0 | 0 |
STU, FGU og KUI | 28.562 | 28.562 | 0 | 0 |
Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS | 90.332 | 90.332 | 0 | 0 |
Fælles udgifter/indtægter | 18.305 | 18.505 | 200 | 0 |
Dagtilbud | ||||
Dagtilbud/SFO - flere/færre børn | -48.455 | -48.255 | 200 | 0 |
Private tilbud - flere/færre børn | 48.107 | 49.107 | 1.000 | 1.000 |
Dagplejen | 40.180 | 39.180 | -1.000 | -1.000 |
Fælles udgifter/indtægter | 7.268 | 6.868 | -400 | 0 |
Undervisning/dagtilbud | ||||
Mellemkommunal - almen | 3.162 | 3.162 | 0 | 0 |
Befordring - special | 19.061 | 19.061 | 0 | 0 |
*STU - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats
Resultatet er det samme som ved forrige budgetopfølgning. Det skal dog bemærkes:
- merforbrug på 0,4 mio. kr. til nyetablerede EUD klasser. Det forventes p.t. at der oprettes to klasser pr. 1. august 2024.
- mindreforbrugpå 0,4 mio. kr. til pædagogpraktikanter. Antallet af pædagogpraktikanter, der kommer i praktik i dagtilbud og skolefritidsordninger i RKSK er lavere end budgetlagt. Mindreforbruget svarer til 5 færre helårspraktikanter end budgetlagt. Enhederne betaler 50% af den faktiske udgift.
Børn og Familie
Beløb
i hele 1.000 kr. | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børn og Familie i alt | 132.357 | 132.157 | -200 | -600 |
Anbringelser | 99.951 | 97.651 | -2.300 | -1.500 |
Investeringsstrategi | -5.900 | -5.900 | 0 | 0 |
Central refusionsordning SDE | -9.100 | -9.100 | 0 | 0 |
Øvrige foranstaltninger | 4.965 | 5.965 | 1.000 | 1.000 |
Forebyggende foranstaltninger | 31.478 | 33.378 | 1.900 | 700 |
Sikrede institutioner | 5.166 | 5.166 | 0 | 0 |
Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste | 5.797 | 4.997 | -800 | -800 |
Resultatet er et merforbrug på 0,4 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning:
- Mindreforbrugpå 0,8 mio. kr. på anbringelsesområdet. Se nedenstående bemærkninger.
- Merforbrug på 1,2 mio. kr. til forebyggende foranstaltninger. Merforbruget skyldes dels at afregningen til regionens børnehus i 2024 er forhøjet med 430.000 kr., som følge af, at regionen har ændret i forholdet mellem betaling pr. plads og den objektive betaling. Dels at udgifterne til køb af aflastningsforanstaltninger i hjemmet er stigende.
Bemærkninger til anbringelsesudgifterne:
- I forhold til forrige budgetopfølgning er 2 anbringelser i plejefamilier ophørt. Mens 1 anbringelse i plejefamilie er forlænget. Herudover har der været 1 ny anbringelse på et opholdssted, mens 1 anden anbringelse på et opholdssted er ophørt. Yderligere er prisen på 1 foranstaltning i et opholdssted blevet nedsat med 350.000 kr. pr. år.
- I forbindelse med budgetvedtagelsen af investeringsstrategien blev der indregnet en reduktion af anbringelsesbudgettet på 5,9 mio. kr. beløbet skal findes gennem de tiltag, der igangsættes med investeringsstrategien, og den nedsatte styregruppe skal blandt andet følge op på den forventede reduktion. Dermed forudsættes det i Børne- og Familieudvalgets budgetopfølgninger indtil videre, at reduktionen opnås i 2024.
Som det fremgår af nedenstående oversigt er der pr. 1. april 2024 127 anbringelser. Det er 3 mere end budgetlagt. Det skal sammenholdes med, at gennemsnitsudgiften pr. anbringelse er ca. 32.000 kr. lavere end budgetlagt, hvilket giver en forventet mindreudgift på 2,3 mio. kr.
Administrationens forventning til anbringelsesudgifterne i 2024 er vedlagt som bilag.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger.
I opfølgningen pr. 31. marts 2024 er det på Børn og Familie's område forudsat, at budgettet på en række områder bliver brugt 100%, selv om der på nuværende tidspunkt ikke er nogen foranstaltninger. Det gælder ikke mindst for udgiften til anbringelse på sikrede institutioner, hvor der er afsat 3,7 mio. kr. og hvor der indtil videre ikke har været nogen udgifter. Hvis den situation fortsætter vil mindreudgiften løbende blive medtaget i det opgjorte resultat.
Inklusiv de decentrale enheder ser budgetopfølgningen pr. 31. marts 23024 for det samlede Børne- og Familieudvalg således ud:
Beløb
i hele 1.000 kr. | Overførsler fra 2023 til 2024 | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børne- og Familieudvalget | 0 | 1.090.811 | 1.087.156 | -3.655 | -600 |
Centrale | 0 | 349.789 | 349.589 | -200 | -600 |
Dagtilbud og Undervisning | 0 | 217.432 | 217.432 | 0 | 0 |
Børn og Familie | 0 | 132.357 | 132.157 | -200 | -600 |
Decentrale | 0 | 741.022 | 737.567 | -3.455 | 0 |
Dagtilbud og Undervisning | 0 | 648.297 | 645.664 | -2.633 | 0 |
Børn og Familie | 0 | 92.725 | 91.903 | -822 | 0 |
Afrapporteringen for de decentrale enheder foregår 1. gang med budgetopfølgningen pr. 31. marts 2024.
Overførselsbeløbene fra 2023 til 2024 bliver efter planen godkendt af Byrådet på mødet i april måned, hvorefter de vil være med i ovenstående oversigt.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
11: Gensidig orientering
Sagsnr: 23-024353
Sagsfremstilling1.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene.
2.
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget.
Ingen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Der blev herudover orienteret om følgende:
- Status i Ejendomscentret
- Højmark Børnehus
- Status specialcentre og -skoler, besøg i relevant kommune
- Status på arbejdet med inkluderende læringsmiljøer
- Status på investeringsstrategien i Børn og Familie
- Opfølgning på dialogmøder med FagMED
- Henvendelse vedrørende børnehaven i Lem
- Kommende møde i Folkeskolernes Samråd
- Dan K. Jørgensen ()
Kopier link til punktet - Print
12: Underskriftsside
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
Fraværende- Dan K. Jørgensen ()
6920 Videbæk