Referat: 22. november 2023 kl. 13:00
Deltagere
- Carsten Bjerg
- Dan K. Jørgensen
- Kristian Andersen
- Linda Nielsen
- Marie Kamp From
- Niels Kristian Larsen
- Henrik Hammelsvang
Referat
- Rundvisning og dialog ved Fjordhusene Ringkøbing
- Godkendelse af dagsorden
- Resultater af afgangsprøverne 2022/23
- Tilskud til privat pasning
- Planlægningsgrundlaget for samlingen af eleverne på Tarm Skoles afdelinger i relation til eventuel lukning af Ådum Skole
- Årsberetning for 10'eren 2022 - 2023
- Ansøgning om nyt navn til Skolen i Skjern
- Orientering om slutstatus for Sundhedsaftalen 2019-2023
- Godkendelse af Sundhedsaftalen 2024-2027
- Orientering om overholdelse af sagsbehandlingsfrister i Familierådgivningen - Børn og Familie
- Forebyggelsesstrategi for Børn og Familie
- Anlægsbevilling Tandklinik Skjern
- Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 for decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget
- Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 for Børne- og Familieudvalgets område
- Gensidig orientering
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Rundvisning og dialog ved Fjordhusene Ringkøbing
Sagsnr: 22-019341
SagsfremstillingKl. 13.00-13.30 er der rundvisning og dialog med Fjordhusene Ringkøbing.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget blev vist rundt.
Kopier link til punktet - Print
2: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.
Kopier link til punktet - Print
3: Resultater af afgangsprøverne 2022/23
Sagsnr: 23-022363
SagsfremstillingBørne- og Familieudvalget ønsker en orientering om de faglige resultater fra skoleåret 2022/2023.
Elevernes samlede karaktergennemsnit ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse i skoleåret 2022/2023 er 7,2 på landsplan. Det er 0,2 under niveau i forhold til skoleåret 2018/2019, som er den senest gennemførte prøvetermin uden særlige regler.
Karaktergennemsnittet for folkeskolens afgangseksamen i de tre foregående skoleår skal ses i lyset af, at eleverne fik ophøjet deres afsluttende standpunktskarakter til prøvekarakter ved aflyste prøver og i det tilfælde, at den afsluttende standpunktskarakter var lavere end den opnåede prøvekarakter i de afholdte prøver.
I Ringkøbing-Skjern Kommune er elevernes samlede karaktergennemsnit i de bundne prøver faldet 0,5 sammenlignet med skoleåret 2018/2019. I sammenligningsgruppen, som består af Holstebro Kommune, Frederikshavn Kommune, Guldborgsund Kommune, Svendborg Kommune og Aabenraa Kommune, er faldet på 0,3 i gennemsnit.
Bundne prøvefag | Mundtlig | Skriftlig | Fagdiscipliner |
Dansk | X | X | Læsning, mundtlig, retskrivning, skriftlig fremstilling |
Matematik | X | Med hjælpemidler og uden hjælpemidler | |
Engelsk | X | ||
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi | X |
Sammenlignet med skoleåret 2018/2019 viser tal vedrørende de enkelte bundne prøver og delprøver i 9. klasse en tendens til, at karaktererne i de skriftlige delprøver, blandt andet dansk læsning, dansk retskrivning og matematik med og uden hjælpemidler, er lavere i 2022/2023, mens de mundtlige prøver er på niveau eller højere. Disse tendenser gør sig gældende på landsplan såvel som i Ringkøbing-Skjern Kommune.
I det samlede karaktergennemsnit er skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune "på niveau", når karaktererne sammenholdes med den socioøkonomiske reference. Dette betyder, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har fundet signifikante forskelle, når det gælder det samlede gennemsnit i de bundne prøvefag.
Når det kommer til den socioøkonomiske reference i fagene, ligger de fleste skoler stadig "på niveau" på de enkelte fagdiscipliner. Der er skoler, som har klaret sig signifikant "bedre end forventet", mens andre har klaret sig signifikant "dårligere end forventet" i enkelte fag og fagdiscipliner, jf. bilag "Socioøkonomisk reference FP9 - 1-årig".
På landsplan og kommunalt klarer pigerne sig generelt bedst; de scorer oftest en højere karakter end drengene. Dog er der store lokale udsving, hvor der på nogle skoler stort set ikke er forskel på kønnenes karakterer, mens der på andre skoler er forskelle i karaktergennemsnit på op til 4,9 kønnene imellem i de enkelte fag og fagdiscipliner.
Lovgrundlag og juridisk vurderingFolkeskoleloven.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
4: Tilskud til privat pasning
Sagsnr: 23-020347
SagsfremstillingDen 1. januar 2024 ændres tilskudsreglerne for tilskud til pasning hos privat passere. Ændringen betyder, at kommunalbestyrelsen kan nedsætte tilskudsprocenten fra de nuværende 75% til 71% af den budgetterede nettodriftsudgift.
Tilskuddet til forældre, der vælger at få deres barn passet hos en privat passer, fastsættes jf. dagtilbudslovens §83 af kommunalbestyrelsen. Reglerne for beregningen af tilskuddet har hidtil været følgende:
- Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.
- Tilskuddet skal udgøre mindst 75% af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
- Tilskuddet kan dog højst udgøre 75% af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.
Fra 1. januar 2024 ændres lovteksten i pind 2 til:
- Tilskuddet skal udgøre mindst 75% af den budgetterede nettodriftsudgift pr. plads i dagplejen til samme aldersgruppe i kommunen.
- Såfremt tilbuddet med den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads til samme aldersgruppe i kommunen er en daginstitution, skal tilskuddet udgøre mindst 71% af den budgetterede nettodriftsudgift pr. plads i en daginstitution til samme aldersgruppe i kommunen.
Hidtil er tilskuddet til børn i alderen 0 - 2 år og 9 måneder beregnet ud fra nettodriftsudgiften i dagplejen. For børn i alderen 2 år og 10 måneder til skolealderen har tilskuddet været beregnet ud fra nettodriftsudgiften i en daginstitution.
Lovændringen giver altså mulighed for,
- at ændre beregningsgrundlag for tilskud til de yngste børn, fra dagplejen til en daginstitution.
- at nedsætte tilskudsprocenten fra 75% til 71% for begge aldersgrupper. Dog under forudsætning af, at man beslutter at ændre beregningsgrundlag fra Dagplejen til en daginstitution for de yngste børn.
Tilskuddet pr. barn vil i 2024 være følgende med de mulige senarier:
Takst pr. måned | Uændret | Beregnet | Beregnet | |
beregning | som dagtilbud | som dagtilbud | ||
Beregningsprocent | 75% | 75% | 71% | |
0 - 2 år og 9 måneder | Fuldtid | 6.480 | 6.955 | 6.584 |
Deltid | 4.212 | 4.868 | 4.608 | |
Forventet merudgift pr. år |
|
| 798.000 kr. | 175.000 kr. |
Beregningsprocent | 75% | 75% | 71% | |
2 år og 10 måneder - skolealderen | Fuldtid | 4.647 | 4.647 | 4.399 |
Deltid | 3.020 | 3.020 | 2.858 | |
Forventet mindreudgift pr. år |
|
|
| 30.000 kr. |
En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingDagtilbudsloven.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker,
- at antallet af børn, der passes af private passere, har været nedadgående i de senere år. Fra ca. 250 børn i 2018 til ca. 140 børn i 2023. Hovedparten er i alderen 0 - 2 år og 9 måneder.
- at der er afsat 11,0 mio. kr. i budgettet for 2024 til området.
Herudover skal det bemærkes, at der ikke er afsat midler i budgettet for 2024 til dækning af et højere tilskud. Økonomi vil derfor anbefale, at en eventuel forhøjelse af tilskuddet først får virkning fra 1. januar 2025, så det bliver muligt at finde finansiering for ændringen.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Børne- og Familieudvalget
- at Udvalget drøfter lovændringen
- at det nuværende beregningsgrundlag og beregningsprocent fastholdes i 2024
- at Udvalget beslutter, hvorvidt en ændring skal medtages til budgetdrøftelserne for 2025 og overslagsårene.
Ingen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling og besluttede, at en eventuel fremtidig ændring tages op i forbindelse med budgetdrøftelserne for 2025 og overslagsårene.
Kopier link til punktet - Print
5: Planlægningsgrundlaget for samlingen af eleverne på Tarm Skoles afdelinger i relation til eventuel lukning af Ådum Skole
Sagsnr: 23-022736
SagsfremstillingByrådet har godkendt en overordnet plan for skolerne i Skjern og Tarm. Ifølge denne skal eleverne på Tarm Skoles to afdelinger samles på Vardevej. Pladsen og den økonomiske ramme, der er afsat til forberedelse af samlingen af eleverne er imidlertid stram. Hvis Ådum Skole må lukke på grund af et lavt antal elever, og eleverne herfra skal undervises på Tarm Skole, vil det være nødvendigt at udvide undervisningsarealet og anlægsrammen. Alternativt skal findes andre løsninger.
Den overordnede plan for skolerne i Skjern og Tarm
Tarm Skole er i dag opdelt på 2 matrikler. Hovedskolen på Vardevej rummer klassetrinene bh.kl. - 6. klasse, og eleverne på 7. - 9. klassetrin går på Lønborgskolen på Lønborgvej.
Byrådet har den 10. maj 2022 godkendt, alle elever på Tam Skole samles på afdelingen på Vardevej. Det har været et ønske fra skolebestyrelsen, og det vil samtidigt være et element i en samlet løsning for skolerne i Skjern.
Den overordnede plan indeholder 3 delprojekter:
- Om- og tilbygning af hovedskolen i Tarm på Vardevej med henblik på samling af Tarm Skoles elever her.
- Ombygning af Lønborgskolen til brug for Skjernåskolen.
- Om- og tilbygning af Afdeling Klostervej og Skjernåskolens nuværende bygninger med henblik på samling af eleverne på Skolen i Skjern på Klostervej.
Byrådet har indgået aftale om en samlet økonomisk ramme for de tre delprojekter på i alt 155,2 mio. kr. I den efterfølgende planlægning er der disponeret med i alt 26,2 mio. kr. til projektet på Tarm Skole, 69 mio. kr. til Skjernåskolens nye ramme på Lønborgvej og 60 mio. kr. til samlingen af eleverne på Skolen i Skjern på Klostervej.
Efter den først udarbejdede helhedsplan for Tarm Skole skulle der ikke bygges nyt. Til gengæld ville der skulle gøres meget for at forbedre forholdene i de eksisterende lokaler og sikre en indretning, der giver sammenhæng i hverdagen for skolens elevgrupper. Alle kvadratmeter ville blive udnyttet, og der var ikke medregnet basislokaler til flere klasser, end der går på skolen i dag.
Hvis Ådum Skole lukker, og alle eleverne fortsætter deres skolegang på Tarm Skole, vil der her med en vis sandsynligvis skulle oprettes 3 – 4 ekstra klasser. Den situation er der ikke taget højde for hidtil i planlægningen.
Ådum Skoles fremtid
Byrådet har den 9. februar 2021 godkendt følgende betingelser for at indlede en proces, der kan føre til en skolelukning:
- Skolens elevtal pr. 5. september er under 60 elever
- Skolens elevtal er under 60 i mindst 3 ud af de kommende 5 skoleår ifølge elevtalsprognosen og uden tegn til, at elevtallet efter denne periode vil stabilisere sig på et niveau over 60 elever.
- Skolen har haft et helt skoleår til at prøve at vende udviklingen, efter at Børne- og Familieudvalget har inviteret til dialogmøde.
Ved starten af skoleåret 2023 – 2024 var der 50 elever indskrevet på Ådum Skole, hvilket er betydeligt lavere end forudsat i den senest elevtalsprognose. Hvis det ikke lykkes at vende udviklingen, vil Byrådet i efteråret 2024 kunne indlede en proces, der vil kunne føre til en lukning pr. 1. august 2025.
Løsningsmuligheder
Administrationen kan se flere muligheder for at tage højde for den situation, at Ådum Skoles elevtal vedvarende kommer under 60:
- Ådum Skoles distrikt lægges ind under Tarm Skoles distrikt. Projektet vedrørende Tarm Skole udvides med en tilbygning, således at der vil kunne oprettes 3 – 4 ekstra klasser.
- Ådum Skoles distrikt udvides med områder, der i dag hører under Tarm Skoles distrikt med henblik på at øge elevgrundlaget for Ådum Skole.
- Ådum Skoles distrikt deles mellem Tarm Skoles og Borris Skoles distrikter, således at der ikke tilgår flere elever til Tarm Skole, end der kan rummes uden oprettelse af flere klasser.
Ad 1
Det er umuligt at forudsige præcist, hvor mange flere elever der skal gøres plads til, hvis Ådum Skole lukker. Hvis elevtalsprognosens forudsætninger viser sig at gå i opfyldelse, og hvis alle Ådum Skoles elever fortsætter på Tarm Skole efter en lukning, kan der blive behov for op mod 6 ekstra klasser.
Det har ikke været muligt at udarbejde et præcist overslag, men Ejendomscentret vurderer, at merudgiften til en tilbygning, hvor der er plads til 6 ekstra klasselokaler, vil udgøre ca. 17 mio. kr. Administrationen skønner dog, at det er mere sandsynligt, at der kun skal oprettes 3 - 4 ekstra klasser. I så fald vil der kunne etableres flere opholdsarealer, plads til projektarbejde, lærerforberedelse mv.
Ad 2
Administrationen vurderer, at det vil være nødvendigt at overføre et forholdsvist stort område for at sikre et tilstrækkeligt elevgrundlag for Ådum Skole. Det skyldes bl.a., at man må forvente, at mange forældre vil udnytte retten til at vælge en skole uden for distriktet, så længe det kan ske, uden at der skal oprettes ekstra klasser. For Tarm Skole vil det sandsynligvis betyde, at klasserne vil blive fyldt op til den højst tilladte grænse, og at tilflytning til Tarm Skoles distrikt kan medføre, at der alligevel må oprettes ekstra klasser.
Ad 3
Det er vanskeligt at afgøre, hvor præcist distriktsgrænsen vil skulle trækkes. En mulighed kunne være at overføre hele Ådum Skoledistrikt til Borris. Ulemperne ved modellen er især, at en del elever vil få en lang skolevej til Borris, selv med oprettelse af en ny busrute. Man må derfor forestille sig, at mange forældre i stedet vil vælge en friskole eller en folkeskole i en nabokommune. Igen vil der være stor risiko for, at Tarm Skole alligevel må oprette ekstra klasser, hvis der sker tilflytning til skoledistriktet.
De forskellige løsningsmuligheder er nærmere beskrevet i bilaget til punktet.
Samling af eleverne på Tarm Skole er som anført første element i den overordnede plan, som skal muliggøre, at alle elever i Skjern kan samles på Klostervej, og Skjernåskolen kan flytte i nye rammer. Af samme grund er det vigtigt at få truffet beslutning om, hvorvidt der i skoleprojektet på Vardevej skal tages højde for, at Ådum Skole eventuelt skal lukke. Projektet skal sikre helhed og sammenhæng i hverdagen for alle elever og medarbejdere, og den optimale indretning og arealdisponering af skolens eksisterende lokaler vil i høj grad afhænge af, om der skal bygges til eller ej.
Lovgrundlag og juridisk vurderingFolkeskoleloven
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:
- som ovenfor beskrevet er det nuværende elevtal på Ådum Skole betydeligt lavere end forudsat i den seneste elevtalsprognose. Med baggrund i den konstatering, vil en vurdering af det kommende elevtal på Tarm Skole inklusiv elever fra det nuværende Ådum skoledistrikt, være behæftet med meget stor usikkerhed. Usikkerheden spænder fra, at der ikke vil være behov for yderligere udvidelse af skolen, til at det på sigt kan forventes, at Tarm Skole går fra de nuværende to spor i hver årgang i 0. - 6. klassetrin til tre spor i hver årgang. Det vil sige 7 ekstra klasser i forhold til i dag. Det sidste vil ske, hvis en større andel af børnene i det nuværende skoledistrikt søger mod Tarm Skole.
- at et senarie, hvor Ådum Skole lukkes og alle 50 elever indskrives på Tarm Skole, vil give en årlig besparelse på 3,3 mio. kr. Besparelsen er beregnet ud fra den direkte ressourcetildeling. Hertil kommer merudgifter til befordring af elever fra Ådum til Tarm Skole, og mindreudgifter i forbindelse med skolebygningen i Ådum (el, vand, varme samt ind- og udvendig vedligeholdelse)
Der henvises til sagsfremstillingen.
IndstillingAdministrationen indstiller, at sagen drøftes.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget drøftede sagen og besluttede ikke at indarbejde en tilbygning i den godkendte helhedsplan for Tarm Skole, da det er for usikkert, om behovet bliver aktuelt og i givet fald i hvilket omfang.
Kopier link til punktet - Print
6: Årsberetning for 10'eren 2022 - 2023
Sagsnr: 23-023023
SagsfremstillingUddannelsescenter Ringkøbing-Skjern (UCRS) varetager 10. klasseundervisningen i Ringkøbing-Skjern Kommune efter overenskomst med kommunen. Tilbuddet kaldes i daglig tale 10'eren.
UCRS har siden skoleåret 2014 - 2015 stået for driften af 10. klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune.
UCRS fremsender hvert år en årsberetning, som indeholder en redegørelse for tilbuddets ledelse og struktur, oplysninger om elevtal, evalueringsmetoder og resultater - herunder overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne foruden UCRS's aktuelle vurdering af erfaringer og udfordringer.
I årsberetningen gøres der rede for 10'erens synlige resultater i form af faglig løfteevne og overgangsfrekvenser til erhvervsuddannelserne. Også for skoleåret 2022 - 2023 kan der fremvises gode resultater. Det lykkes således i høj grad at løfte elevernes karakter-niveau fra 9. klasse, og halvdelen af eleverne søger efterfølgende ind på en erhvervsuddannelse.
Beretningen for 2022 - 2023 bærer - som i tidligere år - tydeligt præg af, at UCRS i stigende grad oplever en udfordret og udfordrende elevgruppe, som stiller store krav til skolens omsorgs- og trivselsarbejde mv. På side 8 i beretningen står der således: "Andelen af elever med særlige behov bliver større og større, og den gruppe elever, de skal inkluderes i, bliver mindre - og vores opgave derfor væsentlig anderledes."
Der har i skoleåret været dialog og samarbejde mellem ledelsen af 10'eren og repræsentanter fra både Dagtilbud og Undervisning og Børn og Familie med henblik på at sikre en bedre overgang til 10'eren fra overbygningsskolerne. Ledelsen af UCRS giver dog udtryk for, at man stadig er udfordret på ressourcer til den elevgruppe, man arbejder med.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at der i 2023 er afregnet for 79 elever i perioden 1.1.-31.7. og for 87 elever i perioden 1.8. - 31.12. Afregningen beløber sig til i alt 5,505 mio. kr.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at årsberetningen tages til efterretning.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget tog årsberetningen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
7: Ansøgning om nyt navn til Skolen i Skjern
Sagsnr: 23-022519
SagsfremstillingAdministrationen har den 31. oktober 2023 modtaget ansøgning fra skolebestyrelsen ved Skolen i Skjern om at få ændret navnet på skolen, skolens SFO og skolens SFO-klub.
I forbindelse med den politiske beslutning af 9. februar 2021 "En by - én skole", fik skolebestyrelsen godkendt det midlertidige navn Skolen i Skjern.
Skolebestyrelsen ønsker nu at ændre navnet til Skjern Folkeskole med begrundelsen "at det er dér, vi er, og det er dét, vi er".
Skolebestyrelsen oplyser, at af hensyn til kommunikationen over Aula og vejvisning frem til den endelige sammenlægning, defineres navnene på matriklerne således:
- Skjern Folkeskole - Enghavevej
- Skjern Folkeskole - Klostervej.
I daglig tale Skjern Folkeskole. Implementeringen vil ske umiddelbart efter godkendelsen.
For fritidsdelen benyttes:
- SFO Fredensgade, Skjern Folkeskole
- SFO Klostervej, Skjern Folkeskole
- SFO Klubben, Inbetween, Skjern Folkeskole
Administrationen kan oplyse,
- at Skolen i Skjern har én SFO, fordelt på 2 matrikler. Der tildeles kun ressourcer til én SFO. Forældrene har kun mulighed for at skrive op til én SFO i Digital Pladsanvisning.
- at i Digital Pladsanvisning hedder SFO'erne på skolerne: skolens navn, SFO.
- at i Digital Pladsanvisning hedder SFO-klubberne på skolerne: skolens navn, SFO-Klub + eventuel navnet på SFO-klubben.
Ifølge Jura og Udbud krænkes ingen rettigheder ved institutionernes navneændring til: Skjern Folkeskole – Enghavevej, Skjern Folkeskole – Klostervej, SFO Fredensgade, Skjern Folkeskole, SFO Klostervej, Skjern Folkeskole, SFO Klubben, Inbetween, Skjern Folkeskole
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter ansøgningen.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget imødekom ansøgningen.
Kopier link til punktet - Print
8: Orientering om slutstatus for Sundhedsaftalen 2019-2023
Sagsnr: 23-022702
SagsfremstillingSundhedsaftalen 2019-2023 er den overordnede ramme for samarbejdet mellem hospitaler,
kommuner og almen praksis i Region Midtjylland. Sundhedssamarbejdsudvalget har godkendt
slutstatus på Sundhedsaftalen 2019-2023.
Sundhedsaftalen 2019-2023 har tre prioriterede indsatsområder:
1. Fælles investering i forebyggelse
2. Sammen om ældre borgere
3. Den nære psykiatri
I det følgende omtales initiativerne under de tre indsatsområder. Den vedhæftede slutstatus uddyber
de enkelte initiativer. Der er desuden vedhæftet en status på udvalgte indikatorer i Sundhedsaftalen
2019-2023.
Slutstatus for Sundhedsaftalen 2019-2023 beskriver følgende samarbejdsaftaler og initiativer under hver af de tre indsatsområder:
1) Fælles investering i forebyggelse
- Samarbejdsaftale om rygestop
- Hensigtserklæring om øget fokus på rygestop i almen praksis
- Partnerskab om tobaksfrie ungdomsuddannelser
- Intentionspapir om fælles indsats vedrørende overvægt
2) Sammen om ældre borgere
- Samarbejdsaftale om sundhedsvisitationer for somatik og psykiatri i alle klynger
- Samarbejdsaftale om kommunale akutfunktioner
- Fælles vaccinationskampagne
- Styrkelse af samarbejdet mellem Præhospitalet og de kommunale akutfunktioner
- Tværsektoriel handleplan på akutområdet
- Revidering af samarbejdsaftale om opfølgende hjemmebesøg
3) Den nære psykiatri
- Alliancen om den nære psykiatri
- Rammeaftale om udgående ambulante teams
- Arbejdsgruppe vedrørende faglig udvikling af den fælles indsats for mennesker med psykisk
sygdom i primærsektoren - Forebyggelse og behandling af selvskade
- Fælles forpligtende forløb og handleplan
Slutstatus for Sundhedsaftalen 2019-2023 beskriver derudover en række øvrige samarbejdsaftaler og initiativer:
- Overblik over virkningsfulde indsatser/tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel samt
forebyggelsesindsatser - Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel
- Samarbejdsaftale om stomi
- Samarbejdsaftale om kræftrehabilitering
- Samarbejdsaftale om IV-behandling i nærområdet
- Udbredelse af medicinposen
- Samarbejdsaftale om den gode indlæggelse og udskrivelse
- Samarbejdsaftale om palliative indsatser
- Samarbejdsaftale om voksne med erhvervet hjerneskade
- Samarbejdsaftale om gevinsthåndtering ved fælles udbud – stomiområdet
- Samarbejdsaftale om styrket indsats vedrørende amning/barnets ernæring i Region
Midtjylland - Rammeaftale om korrespondancebreve
Ifølge sundhedsloven skal regionerne og kommunerne indgå en aftale om varetagelse af opgaver på
sundhedsområdet.
Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingSundhedsaftalen bidrager til at skabe mere sammenhængende patientforløb ved at styrke
samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Sundhedsaftalen skaber samtidig
sammenhæng i indsatsen mellem sundhedsområdet og andre tæt forbundne velfærdsområder.
Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.
Bilag- Slutstatus Sundhedsaftalen 2019-2023 - ej webtilgængelig
- Status på udvalgte indikatorer i Sundhedsaftalen 2019-2023 - ej webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
9: Godkendelse af Sundhedsaftalen 2024-2027
Sagsnr: 23-022658
SagsfremstillingSundhedssamarbejdsudvalget i Midtjylland har d. 29. september 2023 godkendt 'Sundhedsaftalen 2024-2027 – Nærhed, tilgængelighed og sammenhæng for borgeren'. Aftalen sendes derfor nu til politisk godkendelse i kommunerne og i Regionsrådet med henblik på ikrafttrædelse 1. januar 2024.
Sundhedsaftalen har i Ringkøbing-Skjern Kommune været i høring i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget i august 2023 samt i høring i Handicaprådet. Høringen resulterede i et samlet høringssvar fra Ringkøbing-Skjern Kommune (vedlagt som bilag).
Sundhedssamarbejdsudvalget har behandlet alle indkomne høringssvar og på den baggrund opdateret Sundhedsaftalen med nedenstående ændringer.
- Det er tilføjet, at der ved udmøntning af sundhedsaftalen på alle de tre prioriterede indsatsområder vil være fokus på forebyggelse og lighed i sundhed i forbindelse med udvikling og implementering af konkrete indsatser
- Der er tilføjet to indikatorer under målsætningen 'Vi vil forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge i Region Midtjylland':
- Ventetid på udredning for børn og unge under 18 år, henvist til psykiatrien
- Ventetid på behandling for børn og unge under 18 år, henvist til psykiatrien
- Formuleringen 'Relevante parter inddrages i udmøntningen af aftalen' er indsat i afsnittet 'Implementering og opfølgning'.
- Derudover er en række mindre ændringer/andre betoninger tilrettet
Sundhedsaftalen 2024-2027 kort fortalt
Den fælles retning i aftalen for 2024-2027 er at skabe mest mulig sundhed for de ressourcer, der er. Tryghed, tilgængelighed og nærhed er i højsæde, alle skal inddrages aktivt i egen sundhed, og alle skal have mulighed for at leve et sundt og langt liv. Samtidig prioriteres kræfterne på få udvalgte områder, hvor der er brug for en ekstra indsats, og hvor indsatsen med fordel kan udvikles og implementeres i tæt samspil mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger. Indsatsområderne er:
- Psykiatri og trivsel - med fokus på børn og unges trivsel og fokus på mennesker med svær psykisk sygdom
- Sammenhæng for borgere med kronisk sygdom – med fokus på de med størst behov og størst kompleksitet
- Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling – med fokus på hjemmemonitorering, digitale konsultationer og platforme samt datadeling
Ifølge sundhedsloven skal regionerne og kommunerne indgå en aftale om varetagelse af opgaver på sundhedsområdet.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingSundhedsaftalen bidrager til at skabe mere sammenhængende patientforløb ved at styrke samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Sundhedsaftalen skaber samtidig sammenhæng i indsatsen mellem sundhedsområdet og andre tæt forbundne velfærdsområder.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget og Byrådet godkender Sundhedsaftalen 2024-2027.
Bilag- Sundhedsaftalen 2024-2027_Godkendelsesversion - ej webtilgængelig
- Høringssvar Sundhedsaftalen 2024-2027_Ringkøbing-Skjern Kommune - webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
10: Orientering om overholdelse af sagsbehandlingsfrister i Familierådgivningen - Børn og Familie
Sagsnr: 23-022701
SagsfremstillingBørne- og Familieudvalget har i februar 2023 godkendt reviderede sagsbehandlingsfrister for Familierådgivningens område. Familierådgivningens sagsbehandlingsfrister er offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside: https://www.rksk.dk/om-kommunen/organisation/sagsbehandlingsfrister
Udvalget besluttede i 2017, at der hvert år udarbejdes en måling på udvalgte sagsområder, så udvalget kan følge og regulere serviceniveauet.
En søgning på overskredne sagsbehandlingsfrister i perioden 1.oktober 2022 til og med 1. oktober 2023 viser følgende:
Hjemmetræning § 32a | 0 overskridelser |
Merudgifter børn § 41 | 3 overskridelser |
Komp. for tabt arbejdsfortjeneste § 42 | 4 overskridelser |
Ledsagelse for børn og unge mellem 12-18 år | 0 overskridelser |
Udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse § 50 | 47 overskridelser |
Økonomisk støtte § 52 a stk. 1 nr. 1 | 0 overskridelser |
Afløsning eller aflastning § 84 stk. 1 jf. § 44 | 0 overskridelser |
Ligesom tidligere år er de fleste af overskridelserne på børnefaglige undersøgelser. Tallet for overskridelserne var forrige år 49, mens det sidste år var faldet til 30 - for igen at stige til 47 i år.
Der er flere årsager til, at tidsfristen overskrides:
- I perioden oktober 2022 til oktober 2023 er der sket en markant stigning i antallet af afgørelser om børnefaglig undersøgelse fra 162 afgørelser i sidste optællingsperiode til 220 afgørelser i aktuelle optællingsperiode.
- Ventetid hos samarbejdspartnere på materiale til belysning af barnets og familiens forhold.
- Aftaler om eksempelvis børnesamtaler, partshøringer og samarbejdsmøder (herunder inddragelse af anden ekspertise) udsættes eller aflyses.
- Familierådgivningens organisering har frem til 31. marts 2023 indebåret, at der skete et rådgiverskifte, når der blev truffet afgørelse om børnefaglig undersøgelse, hvilket kunne forsinke processen. Dette skifte sker ikke længere, men organisationsændringen har betydet, at mange børn og familier har skiftet rådgiver, hvilket har givet yderligere forsinkelser i 2023.
Tidsrammen for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse er 4 måneder (beregnet fra den dato, underretningen modtages). Hvis det vurderes nødvendigt, iværksættes der indsatser sideløbende med, at den børnefaglige undersøgelse udarbejdes.
Fra januar 2024 vil Familierådgivningens opgaver skulle tilrettelægges efter bestemmelserne i Barnets Lov. Dette forventes at kunne have indflydelse på sagsbehandlingsfristerne, da der stilles nye krav på nogle af de berørte områder. Modsat er forventningen, at der fremadrettet skal udarbejdes markant færre børnefaglige undersøgelser, hvilket antages at have en positiv indflydelse på det samlede antal overskridelser. Lovgrundlag og juridisk vurderingRetssikkerhedsloven § 3
- stk. 1: Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
- stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning med anmodning om nærmere tilbagemelding vedrørende overskridelserne i udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser.
Kopier link til punktet - Print
11: Forebyggelsesstrategi for Børn og Familie
Sagsnr: 23-022876
SagsfremstillingPå baggrund af et ønske om at styrke den strategiske udvikling af forebyggelsesindsatser for børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune, har Børn og Familie besluttet at udarbejde en forebyggelsesstrategi, der skal være retningsgivende for afdelingens forebyggelsesindsatser de kommende fire år (2024-2028).
Formålet med strategien er at sikre, at medarbejderne i Børn og Familie har en fælles forståelse af forebyggelse og arbejder ud fra et fælles, fagligt udgangspunkt. Dernæst skal strategien danne analytisk bagtæppe for de prioriteringer, der træffes ift. udvikling og justering af forebyggelsesindsatser.
Strategien understøtter den vedtagne Børne- og Familiepolitik samt Børn og Families kerneopgave "Vi samarbejder om at styrke sundhed, trivsel og læring for alle børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune".
Forebyggelsesstrategien er bygget op omkring fem principper (Tidlig indsats/Det almene område/Kvalitet/Helhedsorienteret og individuelt/Tilknytning til hverdagslivet) og har som målgruppe alle børn og unge i Ringkøbing-Skjern (0-22 år).
Indsatserne i strategien fordeler sig på 3 områder, der defineres som:
- Almen forebyggelse og sundhedsfremme (75-85% af børn og unge): Børn og unge, der modtager de almene indsatser eller har en forbigående udfordring, der kan løses af en kortvarig indsats.
- Foregribende forebyggelse (15-25% af børn og unge): Børn og unge, der visiteres til indsatser ud over de almene, fordi de viser tegn på trivselsproblemer, som ikke kan løses af en enkeltstående, kortvarig indsats.
- Indgribende forebyggelse (1-3% af børn og unge). Børn og unge, der visiteres til ressourcekrævende og længerevarende indsatser, fordi de viser tydelige og gentagne tegn på mistrivsel over en længere periode.
Forslaget til forebyggelsesstrategien er præsenteret på en temadag d. 13. november 2023 arrangeret af Børn og Familie for Børne- og Familieudvalget.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at det må forudsættes, at indsatserne til almen, foregribende og indgribende forebyggelse kan rummes indenfor den samlede budgetramme for 2024 og overslagsårene på Børn og Familie.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at udvalget drøfter og beslutter oplægget til forebyggelsesstrategien for Børn og Familie for de næste 4 år.
BilagBeslutningBørne- og Familieudvalget godkendte forebyggelsesstrategien for Børn og Familie.
Kopier link til punktet - Print
12: Anlægsbevilling Tandklinik Skjern
Sagsnr: 23-017872
SagsfremstillingPå anlægsbudgettet for 2024 er der afsat et rådighedsbeløb på 8,8 mio. kr. i forbindelse med etablering af ny tandklinik i Skjern. Rådighedsbeløbet skal bruges til indkøb af tandlægeudstyr og inventar, der ikke er indeholdt i råhuset.
Administrationen anbefaler, at hele rådighedsbeløbet frigives på én gang.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der meddeles en anlægsbevilling på 8,8 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2024.
BilagIngen bilag.
Beslutning
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
13: Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 for decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget
Sagsnr: 22-025591
SagsfremstillingAdministrationen fremsender budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 for de decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget.
Der udarbejdes budgetopfølgninger til politisk behandling 3 gange årligt for de decentrale enheder. Det er pr. 31. marts, 31. juli og 31. oktober.
For Børne- og Familieudvalget gælder dette for skoler, skolefritidsordninger og dagtilbud under Dagtilbud og Undervisning samt for enhederne under Børn og Familie.
Budgetopfølgningerne er udarbejdet af de decentrale ledere med bistand fra økonomikonsulenterne i Viden og Strategi. Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023, men eksklusiv overførsler fra 2022. Et mer- eller mindreforbrug er således udtryk for, om enheden bruger mere eller mindre af deres indeværende års budget.
Budgetopfølgningen for de decentrale enheder udviser et samlet merforbrug på 7,513 mio. kr.
Beløb
i hele 1.000 kr. | Overførsler | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børn og Familieudvalget - i alt | 33.645 | 720.624 | 728.137 | 7.513 | 4.958 |
Dagtilbud og Undervisning | 30.165 | 632.333 | 639.013 | 6.680 | 4.214 |
Folkeskoler og specialskoler | 12.482 | 375.415 | 381.910 | 6.495 | 4.310 |
Skolefritidsordninger | 5.230 | 44.718 | 44.088 | -630 | -681 |
Ungdommens Uddannelsesvejledning, STU-huset og Ungdomsskolen | 464 | 29.505 | 29.369 | -136 | 46 |
Dagtilbud | 7.901 | 175.763 | 176.714 | 951 | 539 |
Distrikter | 4.088 | 6.932 | 6.932 | 0 | 0 |
Børn og Familie | 3.480 | 88.291 | 89.124 | 833 | 744 |
Stigningen i det forventede merforbrug på 2,555 mio. i forhold til forrige budgetopfølgning vedrører hovedsageligt folkeskoler. Det samlede merforbrug for folke- og specialskoler i 2023 på 6,5 mio. kr. betyder blandt andet, at der er 8 skoler, der overfører et underskud på 100.000 kr. eller mere fra 2023 til 2024.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker, at der samlet for enhederne under Børne- og Familieudvalget er overført 33,645 mio. kr. fra 2022 til 2023.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
Bilag- Budgetopfølgning - decentral Dagtilbud og Undervisning - ej webtilgængelig
- Budgetopfølgning - decentral Børn og Familie - ej webtilgængelig
Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
14: Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 for Børne- og Familieudvalgets område
Sagsnr: 22-025591
SagsfremstillingBudgetopfølgningen pr. 31. oktober 2023 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet merforbrug på 9,9 mio. kr., hvilket er 0,5 mio. kr. mere i forhold til forrige budgetopfølgning.
Det samlede merforbrug fordeler sig på:
- Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 1,8 mio. kr.
- Børn og Familie - merforbrug på 11,7 mio. kr.
Dagtilbud og Undervisning
Beløb
i hele 1.000 kr. | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Dagtilbud og Undervisning - central | 199.536 | 197.736 | -1.800 | -2.300 |
Undervisning | ||||
Specialundervisning/støtte | 14.842 | 14.242 | -600 | -1.600 |
STU, FGU og KUI** | 27.682 | 27.082 | -600 | -600 |
Fri- og efterskoler + 10. kl. UCRS | 83.905 | 84.605 | 700 | 700 |
Fælles udgifter/indtægter | 15.621 | 16.321 | 700 | 700 |
Dagtilbud | ||||
Dagtilbud/SFO - flere/færre børn | -56.044 | -58.444 | -2.400 | -2.400 |
Private tilbud - flere/færre børn | 47.844 | 48.044 | 200 | 0 |
Dagplejen | 39.376 | 38.376 | -1.000 | -1.000 |
Fælles udgifter/indtægter | 7.842 | 6.442 | -1.400 | -1.400 |
Undervisning/dagtilbud | ||||
Mellemkommunal - almen | -591 | 2.509 | 3.100 | 3.800 |
Befordring - special | 19.059 | 18.559 | -500 | -500 |
Dagtilbud og Undervisning - Decentrale enheder | 631.915 | 638.595 | 6.680 | 4.214 |
Dagtilbud og Undervisning i alt | 831.451 | 836.331 | 4.880 | 1.914 |
*STU - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, FGU - Forberedende GrundUddannelse, KUI - den Kommunale UngeIndsats
Merforbruget på 0,5 mio. kr. skyldes følgende:
- merforbrug på 1,0 mio. kr. til det specialiserede område. Merudgiften skyldes både flere elever på specialenhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune, og flere elever på specialskoler i andre kommuner.
- merforbrug på 0,2 mio. kr. som følge af flere børn i privatinstitutioner end tidligere forudsat.
- mindreforbrug/merindtægt på 0,7 mio. kr. som følge af større afregning til andre kommuner, for undervisning af elever på skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Børn og Familie
Beløb
i hele 1.000 kr. | Korrigeret | Forventet | Afvigelse | Afvigelse |
Børn og Familie - central | 122.108 | 133.808 | 11.700 | 11.700 |
Anbringelser | 89.211 | 98.711 | 9.500 | 8.900 |
Central refusionsordning SDE | -7.100 | -9.500 | -2.400 | -2.400 |
Øvrige foranstaltninger | 5.272 | 4.672 | -600 | -600 |
Forebyggende foranstaltninger | 24.124 | 32.524 | 8.400 | 8.400 |
Sikrede institutioner | 4.989 | 2.289 | -2.700 | -2.200 |
Enkeltydelser/tabt arbejdsfortjeneste | 5.612 | 5.112 | -500 | -400 |
Børn og Familie - Decentrale enheder | 88.404 | 89.237 | 833 | 744 |
I alt | 210.512 | 223.045 | 12.533 | 12.444 |
Budgetopfølgningen er den samme som ved forrige budgetopfølgning. Dog er der følgende ændringer, der udligner hinanden:
- merforbrug på 0,6 mio. kr. som følge af en stigning i udgifterne til anbringelser. I forhold til forrige budgetopfølgning har der været 1 afgang og 3 nye anbringelser.
- mindreforbrugpå netto 0,1 mio. kr. til merudgiftsydelse.
- mindreforbrugpå 0,5 mio. kr. til sikrede institutioner. Ringkøbing-Skjern Kommune har p.t. ingen anbragt på sikrede institutioner. Derfor er forventningen til udgiften i 2023 nedjusteret.
Som det fremgår af nedenstående oversigt, er der pr. 1. november 2023 124 anbringelser. Det er 6 færre end budgetlagt. Det skal sammenholdes med, at gennemsnitsprisen pr. anbringelse er ca. 108.000 kr. højere end forventet, hvilket giver en forventet merudgift på 9,5 mio. kr.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiViden og Strategi, Økonomi bemærker
- at Børn og Familie har fremlagt en investeringsstrategi. Forventningen til investeringsstrategien er, at der fremadrettet bliver skabt balance mellem budget og regnskab.
- at eventuelle merudgifter for Vorgod-Barde Skole, som følge af lukningen af skolen på grund af asbest, ikke er medtaget i budgetopfølgningen, da omfanget af udgifterne endnu ikke er kendte.
Ingen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.
BilagIngen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
15: Gensidig orientering
Sagsnr: 22-019341
Sagsfremstilling1.
Tildelingsmodel på skoleområdet v/repræsentant fra administrationen.
2.
Orientering om anlægsprojekter v/styregruppeformændene.
3.
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget.
Ingen bilag.
BeslutningBørne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.
Der blev herudover orienteret om følgende:
- Bygningsstatus Videbæk Skole
- Ledelsessituationen i Dagtilbud og Undervisning
- Henvendelse fra FOA
- Henvendelse fra BUPL
6920 Videbæk