Referat: 19. april 2023 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Orientering fra Dagskolen Opsund

Sagsnr: 22-019341

Kl. 13.00-13.45 - Dialog og rundvisning på Dagskolen Opsund v/ungdomsskoleleder John Jensen. 

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetlægning 2024 - 2027 på Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 22-026736

På mødet den 22. marts 2023 i Børne- og Familieudvalget drøftede Udvalget administrationens forslag til drifts- og anlægsønsker. Herunder administrationens forslag til udmøntning af effektiviseringsrammen på 0,5% pr. år. Udvalget drøftede sagen og afgav signaler til det videre arbejde.

Ud fra den fastsatte tidsplan har Børne- og Familieudvalget afholdt møde den 12. april 2023 med FagMED Dagtilbud og Undervisning og FagMED Børn og Familie. Forslag/signaler herfra er vedlagt som bilag til sagen.

Administrationen har foreløbig følgende forslag til nye drifts- og anlægsønsker:

Driftsønsker:

Dagtilbud og Undervisning

Ingen ønsker

Børn og Familie

Ingen ønsker

Anlægsønsker:

Dagtilbud og Undervisning

1. STU-huset, Tarm
2. Indeklimaplan på skole- og dagtilbudsområdet

Børn og Familie

1. Inventar til ny tandlægeklinik i Skjern

Administrationen har udarbejdet et foreløbigt oplæg til håndtering af effektiviseringsrammen for både Dagtilbud og Undervisning og Børn og Familie. Oplæggene vedlægges som bilag.

Børne- og Familieudvalgets samlede effektiviseringsramme er således:

En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet. 

Ingen bemærkninger.

Økonomi bemærker, at det af Byrådets budgetprocedure fremgår:

Ethvert forslag til nye tiltag/aktivitetsændringer skal modsvares af et kompenserende finansieringsforslag. 

Der skal gøres opmærksom på, at de kompenserende finansieringsforslag til eventuelle nye tiltag/aktivitetsændringer kommer ud over de forslag, der fremlægges til effektiviseringsrammen. 

Ingen beærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen, herunder de indkomne forslag fra de to FagMED, og afgiver signaler til det videre arbejde. 

• Forslag til udmøntning af effektiviseringsramme for Dagtilbud og Undervisning - webtilgængelig
• Forslag til udmøntning af effektiviseringsramme for Børn og Familie - webtilgængelig
• Oversigt over forslag til budget 2024-2027 fra FagMED Dagtilbud og Undervisning - ej webtilgængelig
• Signaler og Gode Råd til BFU fra FagMED Børn og Familie 2023 - ej webtilgængelig
• Referat fra FagMED Dagtilbud og Undervisnings møde med Børne- og Familieudvalget den 12. april 2023 - ej webtilgængelig
• Konsekvenser af besparelser - ej webtilgængelig
• Spørgsmål om effektiviseringsbidraget på dagtilbud og skoler - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget drøftede sagen og afgav signaler til det videre arbejde.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: STU-husets fysiske rammer

Sagsnr: 22-010269

STU-huset i Tarm trænger til en gennemgribende renovering og er aktuelt desuden alvorligt presset på kapaciteten. I de senere måneder har der været en stor tilgang af elever, og Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til, om et forslag om en fremtidssikring af STU-husets fysiske rammer skal indgå i budgetlægningen for 2024.

Særligt tilrettelagt Ungdomsuddannelse
Målgruppen for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU, er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov mellem 16 - 25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan eksempelvis være unge med autisme, multihandicappede unge, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser.

STU-forløbet er tre-årigt, tilrettelægges individuelt og kan bestå af både undervisning og praktik. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der aktuelt 82 unge, som er i gang med et STU-forløb mod 60 elever sidste år. Af de 82 nuværende elever modtager 32 elever undervisning i STU-huset. Eleverne i STU-huset hører til den gruppe, som har størst støttebehov. 

STU-huset i Tarm
STU-huset blev etableret som en satellit til Skjernåskolen i 2008 i en tidligere lægebolig med et anlægsbudget på 200.000 kr. Elevtallet er over årene vokset fra 5 elever i 2008 til 32 elever i 2023.

STU-husets overordnede bygningsstruktur passer som udgangspunkt godt til eleverne. Huset er bygget op omkring mange mindre rum med mulighed for at undervise eleverne i større eller mindre grupper, samt på tværs. Grundet det stigende elevtal og heraf følgende etablering af større klasseteams, oplever man lige nu en mangel på mere rummelige undervisningslokaler med plads til flere elever, flere faglokaler samt en udvidelse af husets rekreative områder. Oplevelsen af mangel på plads forstærkes desuden af, at elever med autisme spektrum forstyrrelser i dag udgør en større andel end tidligere. Disse elever har i særlig grad brug for at kunne opholde sig sammen med få andre i mindre afskærmede enheder.

Den forventede udvikling i elevtallet
Efter sommerferien forventes elevtallet i STU-huset at stige til 36. En del af forklaringen på stigningen i antallet af elever i STU-huset har været, at forholdsvis store årgange af afgangselever fra Skjernåskolen er fortsat i et STU-forløb.  

Et skøn over udviklingen i elevtallet i STU-huset vil være forbundet med stor usikkerhed. På den ene side må man forvente, at den generelle nedgang i antallet af børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune også vil få afsmittende virkning for søgningen til STU-tilbuddet. På den anden side spores en tendens til, at en voksende andel af de unge mistrives og har psykiske vanskeligheder. Langvarigt skolefravær kan således være medvirkende årsag til, at en ung ikke vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse uden særlig støtte. Hertil kommer, at de unge og deres forældrene naturligvis har afgørende indflydelse på, hvad der skal følge efter grundskolen. Deres valg vil afhænge af mange forhold - herunder muligheder for beskæftigelse eller alternative STU-tilbud.

Administrationen forventer, at antallet af elever i STU-huset vil falde igen i takt med, at de nævnte store årgang fra Skjernåskolen færdiggør deres uddannelse. Administrationens bedste bud er, at der i gennemsnit vil være omkring 30 elever indskrevet i STU-huset i de kommende år men med udsving fra år til år.

Behov for forbedring af de fysiske rammer
Det er administrationens vurdering, at der også med et elevtal omkring 30 er behov for en forbedring af de fysiske rammer. Som følge af de tilfældige udsving i elevtallet vil det desuden være hensigtsmæssigt at have kapacitet til mindst 35 elever.

Fra skolens side peges der især på et behov for ekstra undervisningslokaler - herunder ikke mindst lokaler, som velegnede til bo-træning. Der er også et stort ønske om bedre handicaptoiletter, elevgarderober og personalefaciliteter mv.

En mulig løsning kunne bestå i en renovering og udbygning af bygningen på Engdraget i Tarm. Ifølge foreløbige beregninger fra Ejendomscentret vil det dog koste ca. 23 mio. kr. Det kan ikke udelukkes, at STU-huset med tiden vil kunne genetableres i helt andre rammer. Administrationen anbefaler derfor, at der eventuelt i første omgang alene afsættes et rådighedsbeløb på 10 mio. kr. på anlægsbudgettet til en midlertidig løsning evt. i form af den mest nødvendige renovering plus leje af pavilloner mv.

Inden en løsning iværksættes, anbefales det, at der gennemføres en grundig analyse af lokalebehovet og eventuelle mulige alternativer til den nuværende placering af STU-huset - herunder en løsning, hvor STU-huset etableres som en sammenbygning med Skjernåskolen på Lønborgvej i Tarm.

Som allerede nævnt er der flere mulige udbydere af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Et alternativ til STU-husets målgruppe findes ikke i dag inden for kommunens grænser. Der er STU-tilbud i nabokommunerne. Det er dog administrationens vurdering, at disse tilbud ikke er bedre for målgruppen til STU-huset. Da et STU-tilbud uden for kommunen også vil nødvendiggøre en lang transport hver dag eller alternativt skal kombineres med et botilbud, vil det sandsynligvis også være væsentligt dyrere. Ikke desto mindre anbefaler administrationen, at der også gennemføres en analyse af mulighederne for og konsekvenser af i højere grad at benytte eksterne udbydere af STU-forløb. 

Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger. 

Det er administrationens vurdering, at en udvidelse og opgradering af de fysiske rammer for STU-huset vil give en væsentlig forbedring af undervisningsmiljøet for eleverne og af arbejdsmiljøet.

Administrationen indstiller, at sagen drøftes.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget besluttede, at der skal gennemføres en analyse af lokalebehovet og eventuelle mulige alternativer til den nuværende placering i STU-huset.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Nyetablering af faglokaler på Tarm Skole

Sagsnr: 20-010533

Byrådet besluttede den 17. januar 2023 at give en anlægsbevilling på 10,0 mio. kr. til renovering og etablering af faglokaler i bygningen Vardevej 9, Tarm Skole. Faglokalerne skal erstatte de lokaler, som skolen mister, når den ikke-bevaringsværdige nordfløjl nedrives. Licitationen har nu været afholdt på projektet, og det billigste tilbud betyder, at det samlede projekt beløber sig til 10,5 mio. kr., dvs. 0,5 mio. kr. over den afsatte bevilling. Der skal tages stilling til, om der skal gives en tillægsbevilling, eller om projektet skal beskæres.

Projektet er planlagt og projekteret, så resultatet af licitationen kunne holdes så tæt på anlægsrammen som muligt. Derfor er mange elementer rettet til undervejs i processen, herunder eksempelvis at bygningen, som er tre etager, kun udnyttes i to fulde etager, idet tre etager vil udløse en kompliceret og dyr brandstrategi og ekstra brandrådgivning.

De tekniske installationer, rørføring og overflader er gennemgået, så der kun er det nødvendige med, og det, som Bygningsreglementet kræver.

Skal rammen på 10 mio. kr. holdes, skal der derfor skæres i nogle grundlæggende projektelementer. Det kan f.eks. være de planlagte åbninger mellem rummene i den gamle bygning. Dette vil dog kompromittere grundideen i projektet og skolens ønske om rummelige lokaler, som kan bruges fleksibelt i forbindelse med samling af Tarm Skole på Vardevej.

Bliver eksisterende vægge stående i den gamle skolebygning, vil der være flere, men mindre rum, som ikke vil egne sig til projektarbejder i det omfang, som skolen ønsker og ikke give samme overblik for underviseren. Der kan forventeligt spares ca. 300.000 kr. ved ikke at åbne op mellem eksisterende rum.

En anden besparelse kan være at flytte det gamle spånsug fra eksisterende faglokale. Det er ikke undersøgt i detaljer, men kan måske spare omtrentligt 100.000 kr.

Administrationen vurderer, at besparelser i projektet som angivet ovenfor, vil forringe projektet betydeligt og anbefaler, at der gives en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi kan ikke anbefale en finansiering via et kassetræk, men vil anbefale, at tillægsbevillingen finansieres af restbeløbet på Børne- og Familieudvalgets anlægspulje. 

Se bemærkninger under sagsfremstilling.

Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en tillægsbevilling til projektet på 0,5 mio. kr. med et forslag til finansiering.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget besluttede, at projektet skal holdes inden for rammen af anlægsbevillingen på 10,0 mio. kr.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Modul- og takststruktur for skolefritidsordninger

Sagsnr: 23-005886

Et medlem af Børne- og Familieudvalget har foreslået indførsel af mere fleksible pasningsmoduler i kommunens skolefritidsordninger. Administrationen vil på mødet gøre rede for baggrunden for den nuværende model og beskrive konsekvenserne af mulige ændringer.

Forslag om en mere fleksibel SFO-ordning

Medlemmet har ønsket, at Børne- og Familieudvalget ser på mulighederne for

• at indføre et eftermiddagsmodul
• at indføre en klippekortordning
• at indføre mulighed for at bestille pasning i perioder, f.eks. enkelte dage eller uger
• at åbne mulighed for at børn, som ikke er tilmeldt SFO, kan deltage i fester eller lignende med henblik på at prøve tilbuddet af

Ringkøbing-Skjern Kommunes SFO-ordning

I skolefritidsordningerne i Ringkøbing-Skjern Kommune tilbydes 2 forskellige moduler: Fuldtidsplads, hvor forældrebetalingen er 1.447 kr. pr. måned, og morgenplads, hvor forældrebetalingen er 463 kr. pr. måned. Taksterne er beregnet med udgangspunkt i en forudsætning om, at forældrebetalingen skal dække 60% af bruttodriftsudgifterne.

Hvis barnet er tilmeldt en fuldtidsplads, er der også adgang til pasning i skoleferierne uden ekstra betaling. Hvis barnet alene er tilmeldt morgenpasning eller ikke er tilmeldt pasning, vil forældrene være nødt til at købe en fuldtidsplads ved behov for pasning på skolefridage. Der opkræves betaling for minimum en uge.

Barnet kan generelt gå op i tid fra dag til dag. Hvis barnet omvendt skal ned i tid, er der et varsel på 2 måneder til den 1. eller den 16. i en måned. Forældre, som i god tid ved, at de har et kortvarigt pasningsbehov, kan altså nøjes med at betale for 2 uger. Det kræver dog, at barnet tilmeldes, og pladsen igen opsiges 2 måneder forud for perioden.

Vurdering af muligheder og konsekvenser af en mere fleksibel ordning

Kommunerne er ikke bundet af lovkrav, når det gælder fastlæggelse af modul- og takststruktur på SFO-området. I såvel Herning som Holstebro Kommune er det således muligt for forældrene at vælge et eftermiddagsmodul. Baggrunden for den valgte model i Ringkøbing-Skjern Kommune har især været hensynet til den budgetterede indtægt fra forældrebetalingen, og hensynet til at ordningen ikke skal være for svær at administrere.

Hensynet til den økonomiske ramme lægger i praksis nogle begrænsninger for, hvor frit takststrukturen kan lægges. Indførsel af et kortere modul med en forholdsvis lavere takst kan naturligvis medføre, at flere forældre vil vælge et pasningsmodul til deres barn. Det er imidlertid usandsynligt, at efterspørgslen efter pladser vil stige procentvist lige så meget som den procentvise nedgang i den gennemsnitlig forældrebetaling. I dag er ca. 80% af alle børn i almenklasser på 0. til 3. klassetrin indmeldt i en SFO. Det er administrationens vurdering, at det vil være vanskeligt at øge denne andel væsentligt. Der er en del forældre, som ikke skønner, at deres barn har brug for en SFO-plads.

Konsekvensen af at indføre et billigere eftermiddagsmodul vil derfor være, at det vil være nødvendigt at hæve det generelle niveau for taksterne, hvis forældrebetalingen skal dække 60% af udgifterne. Taksten for et nyt eftermiddagsmodul kan ende med ikke at blive meget lavere end taksten for det nuværende fuldtidsmodul, om end det vil være lavere end taksten for et nyt fuldtidsmodul. 

De overfor beskrevne mekanismer gælder i princippet også i forhold til indførsel af en klippekortordning. Hvis en del forældre udskifter det nuværende fuldtidsmodul med et modul til en lavere takst, så kræver det en generel forhøjelse af takstniveauet og/eller en forholdsvis stor stigning i den samlede efterspørgsel efter pladserne. Da en klippekortordning er meget forskellige fra de nuværende moduler, er konsekvenserne dog mere usikre. Man kan således ikke udelukke, at en klippekortordning vil kunne udformes på en sådan måde, at den alene vil blive brugt til børn, som ikke i dag benytter SFO'en.

Det andet væsentlige hensyn, er hensynet til, at ordningen skal kunne administreres. Mere fleksible ordninger vil generelt stille større krav til administration. Det gælder for pladsanvisningen men ikke mindst for skolefritidsordningerne. Man må således forvente, at der vil komme flere anmodninger om skift af modul. En del af de forældre, som vælger en eftermiddagsplads, vil sandsynligvis i perioder have behov for morgenpasning. En klippekortordning vil i særlig grad stille krav til kontrol og administration. Personalet i SFO'en vil således være nødt til at tjekke, om nogle af de fremmødte børn er tilmeldt en klippekortordning og føre regnskab med antallet af brugte klip. I princippet vil brugere af en klippekortordning også være berettigede til økonomisk friplads og søskenderabat, men det er usikkert, hvorledes en takstreduktion skal beregnes og udmøntes.

Med hensyn til mulighederne for at prøve SFO-tilbuddet af uden nødvendigvis at være indmeldt i et modul, så er det administrationens indtryk, at dette allerede i dag kan lade sig gøre i en vis udstrækning. Under alle omstændigheder er det muligt at indmelde sit barn kortvarigt i SFO'en.

Administrationen gør opmærksom på, at der i Ringkøbing-Skjern Kommune er to aldersintegrerede institutioner med skolebørn, Hover-Torsted og Børnenes Rige Ølstrup. Hvis der ønskes ændringer i modul- og takststrukturen for skolefritidsordningerne, skal der tages stilling til, om disse aldersintegrerede institutioner skal være omfattet.

Lovgrundlaget for skolefritidsordninger er Folkeskoleloven og Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger.

Der er ikke, hverken i loven eller bekendtgørelsen, krav til hvilke moduler, der skal tilbydes i SFO'erne, eller til hvorledes forældrebetalingen skal beregnes. Kommunerne kan altså i princippet opkræve alt mellem 0% og 100% i forældrebetaling.

Viden og Strategi, Økonomi oplyser, at den nuværende enhedstakst blev indført i budgetåret 2011. Inden da var det muligt, at vælge en fuldtidsplads, eftermiddagsplads eller en morgenplads.

Tilbage i 2010 var forudsætningen i forbindelse med beregningen af forældrebetalingstaksten, at 28% af børnene var indmeldt på en fuldtidsplads, 70% var indmeldt på en eftermiddagsplads og de sidste 2% var indmeldt på en morgenplads. 

Forældrebetalingstaksterne i 2023 vil med indførelse af samme moduler, og beregnet ud fra samme forudsætninger være følgende:

Økonomi oplyser herudover, at ressourcetildelingen i 2010 pr. barn var den samme, uanset hvilket modul de var indmeldt på. Hvis dette igen skal være gældende, vil indførelse af eftermiddagsmodulet ikke have nogen budgetmæssige konsekvenser.

Se redegørelsen under sagsfremstillingen.

Administrationen indstiller, at der nuværende takst- og modulstruktur fastholdes.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Opfyldelse af undervisningspligten gennem alternativer til traditionel skoleundervisning

Sagsnr: 23-007114

Folkeskoleloven åbner mulighed for, at elever i særlig tilfælde kan opfylde undervisningspligten gennem særligt tilrettelagte forløb, erhvervsuddannelse eller - arbejde. På anmodning af Børne- og Familieudvalget har administrationen udarbejdet et udkast til et kommissorium for en projektgruppe, der kan belyse behovet og mulighederne.

Administrationen har en formodning om, at der findes elever i de ældste klasser i folkeskolen, som har det svært med boglig fag, og som ikke trives med at gå i skole. For disse elever vil fortsat traditionel skolegang ikke nødvendigvis føre til hverken en højere grad af dannelse eller bedre erhvervsmuligheder. Deres livskvalitet og overgang til voksenlivet kunne tværtimod øges gennem erhvervsuddannelse og/eller erhvervsarbejde.

Der er imidlertid stor usikkerhed forbundet med at opgøre, hvor mange elever der befinder sig i målgruppen for et alternativt tilbud. Ligesom det er usikkert, hvordan man bedst kan understøtte indsatser, som udnytter Folkeskolelovens muligheder. 

På den baggrund anbefaler administrationen, at der nedsættes en projektgruppe, som kan udrede behovet og mulighederne. Som bilag til dagsordenspunktet er vedlagt et udkast til et kommissorium for projektgruppen. Det fremgår blandt andet heraf, at udredningsarbejdet skal udmøntes i en rapport, som afleveres til Børne- og Familieudvalget senest i april 2024. Allerede inden udgangen af 2023 skal der dog afgives en foreløbig redegørelse med vægt på en beskrivelse af, hvilke og hvor mange elever der med fordel helt kunne frigøres fra undervisningspligten mod at indgå i en eller anden form for mesterlæreordning.

Efter Folkeskolelovens § 33 stk. 4 kan skolens leder efter anmodning fra forældrene og med inddragelse af den kommunale ungeindsats - når hensynet til eleven taler for det - tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvist opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. 

Viden og Strategi, Økonomi oplyser, at der ikke er afsat midler til finansiering af ekstraudgifter gennem alternativer til traditionel undervisning. 

Se bemærkningerne i sagsfremstillingen.

Administrationen indstiller, 

1. at Børne- og Familieudvalget beslutter, om der skal arbejdes videre med en udredning af behov og muligheder for, at elever opfylder undervisningspligten gennem særlige forløb, erhvervsuddannelse og erhvervsarbejde, og
2. at Udvalget i givet fald afgiver bemærkninger til det af administrationen udarbejdede forslag til  kommissorium.

• Udkast til kommissorium vedrørende opfyldelse af undervisningspligten gennem alternativer til traditionel skoleundervisning - webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget besluttede at arbejde videre med projektet og afgav bemærkninger til oplægget til kommissorium.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Forsøg med praksisorienterede prøveformer på Tarm Skole

Sagsnr: 23-007175

Tarm Skole ønsker at deltage i Børne- og Ungeministeriets forsøg med en mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk og matematik i skoleåret 2023/24. Skolen ønsker at deltage i dansk i to kommende 9. klasser (ca. 42 elever) og i matematik i den ene af dem, såfremt mundtlig matematik bliver trukket ud som udtræksfag.

Forsøget har til formål at afprøve en alternativ og mere praktisk orienteret mundtlig prøve i fagene dansk og matematik. Forsøgsprøven vil stå i stedet for de sædvanlige prøver i mundtlig dansk og mundtlig matematik i forsøgsperioden. Forsøget ændrer ikke på rammerne for undervisningen, jf. Fælles Mål, og eventuelle opgivelseskrav. Det betyder, at kompetencemålene og færdigheds- og vidensområderne for dansk- og matematikfaget stadig er omdrejningspunktet for faget og prøverne. Prøveformen inddrager, som noget nyt, udarbejdelsen af elevfremstillede produkter, hvor elevernes viden, færdigheder og kompetencer i fagene sættes i spil.

Forsøgets prøveform:
Prøveformen,  kaldes en caseprøve og beskrives i ”Vejledning om tilmelding og deltagelse i forsøget” (vedhæftet):

Caseprøven er en gruppeprøve, som tilrettelægges med en forberedelse, hvor eleverne i grupper arbejder med en case og fremstiller et produkt, som afleveres ved forberedelsestidens udløb. Læreren vejleder eleverne i løbet af forberedelsestiden. Der foretages efterfølgende en mundtlig eksamination med udgangspunkt i gruppens produkt. Caseprøven aflægges i grupper, men eleverne bedømmes individuelt.

Forsøgsprøven skal kredse om relevante og autentiske situationer og udfordringer, som er genkendelige for eleverne og deres egen omverden. Situationerne/udfordringerne skal tage udgangspunkt i en proces, hvor eleverne anvender fagets kompetencer meningsfuldt i situationen. Processen skal lede frem mod et produkt og en efterfølgende præsentation.

Eksempler på produkter i dansk kan være, at eleverne bedes udarbejde en podcast, en reklame, en hjemmesideforside, et blogindlæg osv. Produktet kan også være en gengivelse af et værk, en film osv. i en anden form. I matematik kan produkter fx være grafer, en fysisk model, et spil osv.

Vilkår for tilmelding til forsøget:
Der stilles følgende krav til skolernes deltagelse i forsøget:

• Skolen deltager i forsøget med den/de klasse(r), som er angivet af skolen i tilmeldingen. Valg af prøveform for forsøgsprøven foregår på klasseniveau og gælder for alle elever i klassen. En klasse kan derfor fx ikke både være tilmeldt caseprøve og portfolioprøve i dansk. Tilmelding til forsøget er bindende.
• Skolen afholder i prøveterminen maj-juni 2024 i den eller de forsøgsprøver, som skolen er tilmeldt, i stedet for de ordinære mundtlige prøver i dansk og/eller matematik. (OBS: Ved mundtlig matematik i 9. klasse afholdes forsøgsprøven kun, hvis prøven udtrækkes. Læs mere i afsnit 2.1).
• Skolen skal deltage i evalueringsaktiviteter, som forventes at omfatte spørgeskemaundersøgelse, interviews m.m.

Tarm Skoles begrundelse for deltagelse i forsøget: 
"Det er vores oplevelse, at prøveformen kan hjælpe med en oplevelse af, at eleverne har mere medindflydelse på, hvad der sker i prøveafviklingen. Derudover underbygger det vores grundlæggende ønske om at have et mere praksisrettet fokus i undervisningen generelt, hvor vi gerne vil skabe en endnu større følelse af relevans hos eleverne; hvor det, der foregår i klasseværelset også giver mening for dem uden for skolens rammer.

Selvom prøveform B, som vi i mange år har anvendt i dansk på Tarm Skole, giver mulighed for, at eleverne kan fordybe sig i processen, oplever vi hvert år, at en gruppe af elever har svært ved at se relevansen i fx at skulle analysere en novelle som en del af deres afgangsprøve; det giver, med deres egne ord, ikke mening for dem."

Tarm Skole tilkendegiver, at skolens deltagelse i forsøget sker på baggrund af en drøftelse mellem skolens ledelse og udskolingslærere i dansk og matematik og skolebestyrelsen.

Skolens deltagelse i forsøget er endvidere betinget af, at byrådet er indforstået med skolens ansøgning.

Administrationen kan oplyse, at kompetencen på dette område er uddelegeret til Børne- og Familieudvalget, jf. Delegationsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune.

Folkeskolelovens §§ 14 og 55.Bekendtgørelse om folkeskolens prøver § 73.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender ansøgningen fra Tarm Skole om fravigelse af prøvebekendtgørelsen.

• Praksisorienterede prøveformer - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget godkendte administrationens indstilling.

• Henrik Hammelsvang ()
• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2023 for decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget

Sagsnr: 22-025506

Administrationen fremsender budgetopfølgning pr. 31. marts 2023 for de decentrale aftaleenheder under Børne- og Familieudvalget.

Der udarbejdes budgetopfølgninger til politisk behandling tre gange årligt for de decentrale aftaleenheder. Det er pr. 31. marts, 31. juli og 31. oktober.

For Børne- og Familieudvalget gælder dette for skoler, skolefritidsordninger og dagtilbud under Dagtilbud og Undervisning samt for enhederne under Børn og Familie.

Budgetopfølgningerne er udarbejdet af de decentrale ledere med bistand fra Økonomikonsulenterne i Viden & Strategi. Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2023, men eksklusiv overførsler fra 2022. Et mer- eller mindreforbrug er således udtryk for, om enheden bruger mere eller mindre af deres indeværende års budget.

Budgetopfølgningen for de decentrale enheder udviser et samlet mindreforbrug på 1,227 mio. kr. 

Ingen bemærkninger. 

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at det samlede akkumulerede overskud i 2022 for de decentale aftaleenheder under Børne- og Familieudvalget på 30,395 mio. kr. behandles af Byrådet på mødet i april måned.  

Bilaget til sagen viser de enkelte aftaleenheders forventede afvigelse i 2023.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

• Budgetopfølgning - decentral Børn og Familie - ej webtilgængelig.
• Budgetopfølgning - decentral Dagtilbud og Undervisning - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

• Dan K. Jørgensen ()
• Henrik Hammelsvang ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Budgetopfølgning på pr. 31. marts 2023 for Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 22-025506

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2023 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet merforbrug på 2,3 mio. kr., hvilket er et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning.

Det samlede merforbrug fordeler sig på:

• Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 2,3 mio. kr.
• Børn og Familie - merforbrug på 4,6 mio. kr.

Dagtilbud og Undervisning

*STU - Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse 
**FGU - Forberedende GrundUddannelse
***KUI - den Kommunale UngeIndsats

Mindreforbruget på 1,0 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning skyldes følgende:

• Merindtægt på 1,0 mio. kr. vedr. mellem kommunale betalinger på det specialiserede område. Specialskolerne får flere elever indskrevet fra andre kommuner end tidligere forventet.
• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. til STU-elever. Indskrivningen i 2023 forventes at være mindre end tidligere prognoser, men der forventes stadig en samlet merudgift på området på 4,5 mio. kr. 
• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. til befordring af elever/børn til specialskoler og specialbørnehave. Mindreforbruget skyldes øget opmærksomhed på området.
• Mindreindtægt på 1,0 mio. kr. vedr. mellem kommunale betalinger på almen området. Mindreindtægten skyldes at der er færre elever fra andre kommuner, der undervises på skoler i RKSK end forventet ved budgetlægningen. 

Børn og Familie

*Særligt dyre enkeltsager

Merforbruget på 0,9 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning skyldes følgende:

• Merforbrug på 2,4 mio. kr. på anbringelsesområdet. Merforbruget skyldes forlængelser af anbringelser, der tidligere var forudsat ophørt i løbet af 2023. Merudgiften er dog delvis finansieret med 1,0 mio. kr. i højere statsrefusion. 
• Mindreforbrug på 0,5 mio. kr. til sikrede institutioner. Det forventede mindreforbrug er skønnet under forudsætning af, at antallet på sikrede institutioner ikke overstiger 2 unge pr. måned resten af året. 

Som det fremgår af nedenstående oversigt, er der pr. 1. april 2023 120 anbringelser. Det er 10 færre end budgetlagt. Det skal sammenholdes med, at gennemsnitsprisen pr. anbringelse er ca. 105.000 kr. højere end forventet, hvilket giver er en forventet merudgift på 4,6 mio. kr. 

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

• Dan K. Jørgensen ()
• Henrik Hammelsvang ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Gensidig orientering

Sagsnr: 22-019341

1. 
Orientering om anlægsprojekter ved styregruppeformændene.

2. 
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Henvendelse fra Tim Skole
• Henvendelse fra Home Start
• Invitation fra FagMED, Børn og Familie
• Invitation fra BUPL
• Virtuelt møde med Socialstyrelsen

• Dan K. Jørgensen ()
• Henrik Hammelsvang ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Dan K. Jørgensen ()