Referat: 18. januar 2023 kl. 13:00

Rindum Kjærgaard, Kjærgaardsvej 7, 6950 Ringkøbing
Børne- og Familieudvalget

Deltagere

  • Niels Kristian Larsen
  • Dan K. Jørgensen
  • Kristian Andersen
  • Henrik Hammelsvang
  • Carsten Bjerg
  • Marie Kamp From
  • Linda Nielsen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Orientering fra Rindum Kjærgaard

Sagsnr: 22-019341

Sagsfremstilling

kl. 13.00-13.30 er der rundvisning og dialog på Rindum Kjærgaard.  

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Fraværende
  • Linda Nielsen ()
  • Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.

Fraværende
  • Dan K. Jørgensen ()
  • Linda Nielsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Rammeaftale 2023-2024 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Sagsnr: 22-008710

Sagsfremstilling

KKR Midtjylland har på møde den 22. november 2022 godkendt udkast til Rammeaftale 2023-24 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland. Rammeaftalen er fremsendt til godkendelse i de midtjyske byråd og i regionsrådet.

Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget og Byrådet godkender Rammeaftale 2023-24.

Baggrund

Kommunerne og Region Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region. Området omhandler tilbud til borgere med fysiske og mentale handicaps eller psykiske lidelser, hvor kommunerne sammen med regionen i regi af rammeaftalen skal sikre, at der er den nødvendige kapacitet i regionen som helhed, f.eks. i form af botilbud.

Rammeaftalen indeholder desuden en styringsaftale, som beskriver principperne for finansiering, takstberegning og afregning i den midtjyske region. Styringsaftalen fastlægger således spillereglerne for samarbejdet mellem køber og sælger af tilbud. Link til styringsaftalen og øvrige bilag til Rammeaftale 2023-2024.

Rammeaftale 2023-24 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder undervejs.

Udviklingsområderne i Rammeaftale 2023-2024 er drøftet i henholdsvis:

  • Handicaprådet den 2. juni 2022
  • Social- og Sundhedsudvalget den 15. juni 2022
  • Børne- og Familieudvalget den 15. juni 2022

Fælles faglige udviklingsområder

Rammeaftale 2023-2024 sætter fokus på to udviklingsområder:

  1. Den nære psykiatri
  2. Borgere med komplekse udfordringer

Den nære psykiatri spiller en afgørende rolle, når psykisk sygdom skal forebygges, og når borgere skal komme sig efter en psykisk sygdom. Mange borgere med psykisk sygdom har komplekse problemer og har derfor brug for et sammenhængende forløb - ofte på tværs af de kommunale fagområder, den regionale behandlingspsykiatri og almen praksis. Samarbejdet om den nære psykiatri prioriterer særligt følgende indsatsområder:

  • Forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge
  • Forbedre sundheden og sikre bedre sammenhængende patientforløb for voksne med svær psykisk sygdom

Kommunerne i Midtjylland oplever et stigende antal borgere med komplekse udfordringer på både børne-unge- og voksenområdet. Rammeaftale 2023-24 sætter fokus på langsigtet kapacitetsplanlægning på tværs af kommuner og region, så vi sikrer de rette tilbud til borgere med komplekse udfordringer, herunder borgere med udviklingshæmning og psykiatriske udfordringer samt udadreagerende adfærd.

De to udviklingsområder i Rammeaftalen er videreført fra Rammeaftale 2021-2022. Dette understreger, at der er tale om vigtige områder, som kræver et langsigtet og fokuseret arbejde. Samtidig vil der i samarbejdet om Rammeaftale 2023-2024 være fokus på, hvordan vi imødekommer den fælles udfordring med rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling på det specialiserede socialområde.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ifølge bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde indgår kommunalbestyrelserne i region og regionsrådet en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud, der ligger i regionen.

Økonomi

Rammeaftalen fastlægger rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud.

Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2023-24. Det er desuden aftalt, at kommuner og region i fællesskab udarbejder et overblik over udviklingen i den samlede økonomi på det specialiserede socialområde.

Effektvurdering

Rammeaftale 2023-24 sætter retningen for de kommende års samarbejde om udvikling af faglige indsatser og koordinering af kapacitet og styring på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget og Byrådet godkender Rammeaftale 2023-24 på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Linda Nielsen ()
  • Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Tillægsbevilling til anlægsbevilling til Hemmet Børnehus

Sagsnr: 19-012395

Sagsfremstilling

Byrådet har givet en anlægsbevilling til om- og tilbygning af den selvejende institution Hemmet Børnehus, hvor der i de senere år har været et stort pres på de bygningsmæssige rammer som følge af tilgang af børn i vuggestue og børnehave. Det har nu vist sig, at der vil være større udgifter end forventet til ventilation og støjreduktion. På den baggrund søges om en tillægsbevilling på 620.000 kr.

I 2022 blev der også givet en tillægsbevilling på 1 mio. kr. til projektet i Hemmet. Årsagen var primært et behov for udskiftning af ventilationsanlægget og for etablering af et ABA anlæg for at opfylde kravene i bygningsreglementet. Der var desuden merudgifter til bl.a. kloakering og til håndtering af farligt affald i forbindelse med nedbrydning af vægge, lofter og gulve.

Arbejdet med om- og tilbygning af institutionen nærmere sig nu sin afslutning. Det har imidlertid vist sig, at prisen på ventilationsanlægget er steget markant i 2022, og at de eksisterende ventilationsrør er underdimensionerede set i forhold til udvidelsen af institutionen. Som følge heraf anbefaler, Ejendomscentret, at der i stedet for udskiftning af rørene som en billigere løsning etableres decentrale ventilationsanlæg i de til- og ombyggede områder. Alligevel må der forventes en merudgift vedrørende ventilationsdelen på 500.000 kr.

Hertil kommer merudgifter på ca. 120.000 kr. til støjreduktion. Vurderingen fra rådgiver og entreprenør er nu, at isoleringstykkelsen og omfanget af akustikplader (Troldtekt-plader) bør øges i forhold til det, som var forudsat i udbudsmaterialet. Troldtektplader er alene på et par måneder steget meget markant i pris, og prisen på almindelig mineraluld til isolering er også steget.

Administrationen anbefaler, at der tages stilling til, om der kan gives en tillægsbevilling til projektet på 620.000 kr. Under Børne- og Familieudvalgets område er der en anlægspulje på 1,5 mio. kr., som primært er afsat til diverse akut opståede behov.

Ejendomscentret gør opmærksom på, at der ikke kan arbejdes videre med projektet, før det er afklaret, hvad der skal ske med ventilationen og støjreduktionen. Stilstand i projektet kan imidlertid komme til at koste dyrt både i forhold til økonomi og brug af personaleressourcer. 

Administrationen bemærker, at en tillægsbevilling til en anlægsbevillig under normale omstændigheder skal godkendes i Byrådet. Hvis de normale procedureregler følges, kan sagen derfor først forventes afklaret på byrådsmødet den 21. februar 2023. Ifølge den kommunale styrelseslov kan borgmesteren dog træffe beslutning, hvis sagen ikke ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ifølge § 31 stk. 1 i den kommunale styrelseslov kan borgmesteren på Byrådets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Borgmesteren orienterer senest på førstkommende ordinære byrådsmøde om afgørelser truffet i medfør af § 31, stk. 1.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at den samlede anlægsbevilling efter tillægsbevillingen udgør 4,32 mio. kr. 

Effektvurdering

De om- og tilbyggede arealer i institutionen kan ikke forventes godkendt til ibrugtagen, før der er etableret en effektiv ventilationsløsning. Effektiv støjreduktion er også et lovkrav og en forudsætning for et godt indeklima i daginstitutionen. Hvis det viser sig, at bygningen ikke lever op til kravene angående maksimal efterklangstid, kan en efterfølgende udbedring blive meget bekostelig. 

Indstilling

Administrationen indstiller,

  1. at der gives en tillægsbevilling på 620.000 kr. til anlægsprojektet i Hemmet Børnehus finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på 1,5 mio. kr. på udvalgets anlægspulje til akutte anlægsbehov, og
  2. at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om sagen skal oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet, eller om der skal anmodes om en borgmesterbeslutning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning


Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt, herunder anmodningen om en borgmesterbeslutning.

Fraværende
  • Linda Nielsen ()
  • Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Børne- og familiepolitikken 2023-2026

Sagsnr: 22-019503

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet en version til Børne- og familiepolitikken 2023-2026 på baggrund af tilkendegivelser fra Udvalget, interviews med børn og unge samt møder i Dialogforum for Dagtilbud og Folkeskolernes Samråd. Administrationen beder Børne- og Familieudvalget om at afgive bemærkninger til versionen med henblik på en politisk kvalificering.

På sit møde den 12. oktober 2022 godkendte Børne- og Familieudvalget en procesplan, hvorefter Udvalget skal behandle et første udkast til en ny Børne- og familiepolitik i januar 2023.

Administrationen har nu udarbejdet en første version til formuleringen af politikken. Udkastet bygger på de signaler, Udvalget har afgivet og på input fra interviews med børn og unge samt referater fra møder i Dialogforum for Dagtilbud den 23. november 2022 og Folkeskolernes Samråd den 29. november 2022. Udkastet er således bygget op omkring de samme 4 temaer som i Børne- og familiepolitikken 2019-2022, nemlig: 1. Inddragelse af børn, unge og forældre, 2. Læring og dannelse, 3. Fællesskaber og trivsel og 4. Overgange og helhed - suppleret med et nyt tema: 5. Bæredygtighed. Under hvert tema er der formuleret et forslag til målsætning og forslag til nogle mål.  Målsætningerne og målene for de 4 første temaer er forsøgt reformuleret med udgangspunkt i de input, der blev afgivet i efteråret. 

Det anbefales, at Udvalget drøfter versionen til Børne- og familiepolitikken og afgiver signaler med henblik på, at administrationen kan fremlægge en endelig version på udvalgsmødet den 22. februar 2023. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller,

  1. at Børne- og Familieudvalget drøfter versionen til Børne- og familiepolitikken 2023-2026 og afgiver bemærkninger, og
  2. at der fremlægges en ny version på udvalgsmødet den 22. februar 2023.

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget drøftede politikken og afgav signaler til det videre arbejde med henblik på fremlæggelse af endelig version på udvalgsmødet den 22. februar 2023.

Fraværende
  • Dan K. Jørgensen ()
  • Linda Nielsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Gensidig orientering

Sagsnr: 22-019341

Sagsfremstilling

1. 
Orientering om pasningssituationen. Oversigt over status, januar 2023 vedlagt. 

2. 
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget. 

BilagBeslutning

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Deltagelse i KL´s Børn og Unge Topmøde
  • Støtte fra A.P. Møller Fonden til IT-strategien på folkeskoleområdet
  • Tilskud til dagplejere
  • Affaldssortering på institutionsområdet
  • En mere fleksibel folkeskole
  • Kommunikation om støttetimer













Fraværende
  • Dan K. Jørgensen ()
  • Linda Nielsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Linda Nielsen ()
  • Dan K. Jørgensen ()
Kontaktoplysninger
Dagtilbud og Undervisning, Sekretariatet
Dagtilbud og Undervisning, Sekretariatet
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk