Referat: 17. august 2022 kl. 13:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Rundvisning i Vorgod-Barde Helhed

Sagsnr: 21-022177

Kl. 13.00 er der rundvisning i Vorgod-Barde Helhed.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget blev vist rundt i Vorgod-Barde Helhed.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget godkendte dagsordenen.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole-, og ældreområderne

Sagsnr: 22-015910

Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på et af tre velfærdsområder, dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet.

Administrationen beder Børne- og Familieudvalget, samt Social- og Sundhedsudvalget indstille til byrådet, hvorvidt der ønskes frisættelse fra lovgivningen på hhv. dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet.

Regeringen har indgået aftale med Folketingets partier om rammerne for velfærdsaftalerne på ældreområdet, herunder hvilken lovgivning frisættelsen omfatter på området, og hvilke hegnspæle, der fortsat vil gælde. Den politiske aftale om rammer og hegnspæle er vedhæftet.

Aftalen indebærer, at regeringen i den kommende folketingssamling vil fremsætte forslag til lovgivning, der udmønter aftalen og frisætter kommunerne.

 De igangværende forhandlinger på folkeskole- og dagtilbudsområdet er endnu ikke afsluttet, og i skrivende stund vides det ikke, hvornår der vil blive indgået en aftale. KL vil udsende information
herom, så snart der er indgået en aftale.

KL har igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsforsøg. Formålet med programmet er at understøtte kommunernes arbejde med velfærdsforsøg i forbindelse med frisættelsen og sikre opsamling, erfaringsudveksling og koordination på tværs af kommunerne. Brevet fra KL er vedhæftet sagen.

KL opfordrer alle kommuner til at søge om velfærdsaftale på ét område. 

Kommunen skal seneste den 30. september 2022 melde tilbage til KL, hvorvidt man ønsker at indgå en velfærdsaftale på et af de tre områder. 

Velfærdsaftale på ældreområdet

Med Aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet af 17. december 2020, er der allerede givet mulighed for, at tre kommuner har kunnet indgå velfærdsaftaler på ældreområdet. Med aftalen af 21. juni 2022 udbredes muligheden for at indgå velfærdsaftaler på ældreområdet til alle kommuner.

Aftalen lægger til grund, at kommunerne vil udnytte friheden til at styrke borgernes selvbestemmelse og styrke kvaliteten og fleksibiliteten i velfærden til gavn for kommunernes ældre og deres pårørende, og at kommunerne således fortsat prioriterer velfærden på ældreområdet inden for de nye, friere rammer.

Med henblik på at finde nye, kloge veje i opgaveløsningen på ældreområdet lokalt i kommunerne, skal der i velfærdsaftalerne gives mulighed for i videst muligt omfang at fravige statslige og kommunale regler i en treårig periode. Det er i den sammenhæng vigtigt, at de fravegne statslige og kommunale regler ikke blot erstattes af nye lokale regler, så ældreplejen ikke opnår den ønskede frihed.

Der fremgår af aftalen, at udgangspunktet er, at ledere og medarbejdere i ældreplejen med velfærdsaftalerne får betydelig frihed fra statslige og kommunale regler til at skabe en bedre kvalitet i plejen og omsorgen af den enkelte ældre. Det fremgår af aftalen, at udgangspunktet for velfærdsaftalerne er mest mulig frihed til de lokale plejehjem og hjemmeplejen mv., men at det er kommunerne, der beslutter, hvilke konkrete forandringer friheden skal anvendes til at skabe ude blandt medarbejderne i ældreplejen og de ældre.

Det fremgår af aftalen, at der skal være en åbenhed i, hvad der sker af tiltag i kommunerne, og at der sker inddragelse lokalt af de ældre, deres pårørende, medarbejderne og ældrerådene. Aftalen lægger derfor vægt på, at de lokale ældreråd fortsat inddrages og tages med på råd i forhold til de tiltag, der gøres i kommunerne, så de også i regi af velfærdsaftalerne kan bidrage til at sikre den bedst mulige ældrepleje.

Hegnspæle - ældreområdet

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne er, at der gives frihed fra de bestemmelser i serviceloven, der primært vedrører ældre og reglerne i friplejeboligloven under social- og ældreministerens ressort. Aftalepartierne er enige om, at kommuner, plejehjem og hjemmeplejen så vidt muligt skal frisættes herfra.

For at sikre fokus på ældreområdet, kan en borger ikke omfattes af velfærdsaftalen, hvis pågældende tillige modtager typer af hjælp, der primært gives til mennesker med handicap eller psykiske lidelser, herunder

• Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85
• Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95
• Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96
• Ledsageordning efter servicelovens § 97
• Kontaktpersonordning til døvblinde efter servicelovens § 98
• Støtte-kontaktperson til blandt andre personer med sindslidelser efter servicelovens § 99
• Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100
• Beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103
• Aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104
• Midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107
• Længerevarende botilbud efter servicelovens § 108
• Støtte til køb af bil efter servicelovens § 114
• Pasning af nærtstående efter servicelovens § 118

Der vil fortsat være hegnspæl for aftalen, der skal efterleves i ældreplejen:

• Kommunalbestyrelsens ansvar.
• Borgerne skal have den hjælp og pleje, som de har behov for.
• Skriftlig oplysning om, hvilke hjælp, der er bevilget.
• Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejen.
• Reglerne om magtanvendelse.
• Reglerne om plejevederlag til døende, mv.
• Pligt til at give oplysninger til Plejehjemsoversigten
• Reglerne om frit valg af leverandør af praktisk hjælp, personlig pleje samt madservice, herunder frivalgsbeviser.
• Reglerne om ældreråd.

Velfærdsaftale på folkeskole- og dagtilbudsområdet

Som tidligere nævnt er der i skrivende stund ikke indgået aftale på folkeskole- og dagtilbudsområdet. Det er derfor forudsat i denne sag, at en aftale - på linje med aftalen for ældreområde - vil ligge sig meget tæt op ad de tidligere aftaler om velfærdsaftaler på folkeskole- og dagtilbudsområdet fra december 2020.

Aftalerne ligger til grund, at kommunerne vil udnytte friheden til at prioritere og styrke kvaliteten i velfærden til gavn for kommunernes børn og deres forældre. Aftalerne giver mulighed for at fravide statslige og kommunale regler i videst muligt omfang, så der lokalt kan findes nye, kloge veje i opgaveløsningen.

Det er i den sammenhæng vigtigt, at de fravegne statslige og kommunale regler ikke blot erstattes af nye lokale regler, så skolerne og dagtilbuddene ikke opnår den ønskede frihed. Kommunerne forpligtes derfor til at søge politiske opbakning til i videst muligt omfang at fjerne kommunal regulering og dokumentationskrav, mv., således skolerne og dagtilbuddene opnår den ønskede frihed.

Aftalen indeholder hensigtserklæringer om, at frisættelsen skal medføre at lokale ledelser, skole- og forældrebestyrelser, forældrene, elevrådene, eleverne og medarbejderne inddrages aktivt i de lokale processer med at skabe nye løsninger. Skole- eller forældrebestyrelsen spiller i den forbindelse en helt central rolle i at udvikle skolen eller dagtilbuddet i den retning, der stemmer bedst overens med de lokale ønsker og behov. Ligeledes spiller elevrådet en central rolle i forhold til at sikre, at eleverne inddrages i væsentlige beslutninger om deres skole. Derfor skal de tidligt i processen tages med på råd, så der fra start sikres opbakning hele vejen rundt. Det er et centralt opmærksomhedspunkt for aftalepartierne, at det er afspejlet i de endelige velfærdsaftaler, som indgås med kommunerne.

Aftalen indebærer ikke ændringer fsva. fri- og privatskolerne.

Hegnspæle - dagtilbudsområdet

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på dagtilbudsområdet er frihed fra dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser. Der vil dog være nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og dagtilbud fortsat vil skulle efterleve:

• Kommunalbestyrelsens ansvar
• Formålsbestemmelsen for dagtilbud
• Ejer- og driftsformer, herunder etableringsret for privatinstitutioner
• Tilskud og forældrebetaling
• Forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti
• Børneattester
• Klageadgang til Ankestyrelsen
• Støtte i dagtilbud
• Dansk som hovedsprog
• Ret til plads i anden kommune
• Tilskud til private pasningsordninger

Hegnspæle - folkeskoleområdet

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet er frihed fra folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser samt reglerne om uddannelsesparathedsvurdering i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Der vil være nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og folkeskoler fortsat vil skulle efterleve:

• Kommunalbestyrelsens ansvar
• Formålsbestemmelsen for folkeskoler
• De omfattede skoler skal "stå mål" jf. krav til fri- og privatskoler
• Elever har krav på vederlagsfri optagelse i en folkeskole
• Undervisningspligtens indtræden
• Frit valg af skole
• Bestemmelser, der relaterer sig til, at elever skal have den nødvendige støtte i undervisningen
• Børneattester
• Folkeskolens afgangsprøver
• Vurdering af elevernes uddannelsesparathed
• Elevernes ret til et godt undervisningsmiljø
• Elevernes ret til elevråd
• Skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, mv.
• Klageadgang til Ankestyrelsen og Klagenævnet for Specialundervisning

Ingen bemærkninger.

Udgifter i forbindelse med velfærdsaftalen afholdes inden for udvalgets eksisterende budgetramme.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til

• Børne- og Familieudvalget, samt Social- og Sundhedsudvalget, at det indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, hvorvidt der ønskes frisættelse fra lovgivningen på hhv. dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet
• Økonomiudvalget at der indstilles til byrådet en prioritering af udvalgenes ønsker, således at der indmeldes til KL ét ønske og evt. alternativer, jf. borgmesterbrevet.

• Borgmesterbrev vedr. udvælgelsesproces for velfærdsaftaler på folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet - ej webtilgængelig
• Aftale om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet - ej webtilgængelig
• Aftale om velfærdsaftaler på folkeskoleområdet - 2020 - ej webtilængelig
• Aftale om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet - 2020 - ej webtilgængelig
• Notat - velfærdsaftalen på folkeskoleområdet - webtilgængelig
• Notat - velfærdsaftalen på dagtilbudsområdet - 0-6 års området - webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget peger på det område, der skal indmeldes til KL. Udvalget peger på folkeskoleområdet som alternativ.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Elevtalsprognose 2022/23 - 2027/28

Sagsnr: 18-020523

Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose for 2022-2035. På baggrund af tallene i befolkningsprognosen er der efterfølgende udarbejdet en elevtalsprognose.

Prognosen for hele kommunen samt for det enkelte skoledistrikt frem til skoleåret 2027/2028 kan ses i vedhæftede bilag. 

Ud fra prognosens tal forventes det samlede elevtal i Ringkøbing-Skjern Kommune at falde med 735 elever fra 2021/2022 frem mod 2027/2028 svarende til et fald på 10,6%.

Tallene for 2018/2019 - 2021/2022 er faktiske elevtal pr. 1. januar de pågældende skoleår. Fra 2022/2023 - 2027/2028 er det prognosetal.

Befolkningsprognosen, som elevtalsprognosen er udarbejdet på baggrund af, er dels dannet ud fra historiske data over flyttemønstre, fertilitet og dødsfald og dels ud fra kommunens planer om nybyggeri. 

I elevtalsprognosen er herudover indarbejdet historiske data for fri- og efterskolefrekvens, valg af anden skole end distriktsskolen og oversiddere.

Skolestuktur

På Byrådets møde den 9. februar 2021 pkt. 9 blev der godkendt en procedure i forbindelse med eventuelle fremtidige skolelukninger. Proceduren er vedlagt som bilag. Af proceduren fremgår det, 

BFU inviterer til et møde med skolebestyrelsen på skoler, hvor elevtallet ifølge elevtalsprognosen kommer under 60 inden for et sigte på 5 år.

Som følge heraf blev der afholdt dialogmøder med Faster og Ådum skoler i efteråret 2021. Referatet vedlagt som bilag.

Af oversigten for den enkelte skole (vedhæftet) fremgår det, at Børnesporet Faster-Astrup, skole, som den eneste skole kommer under 60 elever i de kommende år. 

Ingen bemærkninger.

Økonomi bemærker, at der i demografireguleringerne, der er indregnet i budgettet for 2023 og overslagsårene, er taget højde for faldet i elevtallene i de kommende år.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at elevtalsprognosen tages til efterretning.

• Elevoversigt - elevtalsprognose - ej webtilgængelig
• Procedure i forbindelse med eventuel skolelukning - webtilgængelig
• Referat fra dialogmøde i Ådum d. 06.10 2021 - ej webtilgængelig
• Referat fra dialogmøde i Faster d. 05.10 2021 - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget tog elevtalsprognosen til efterretning og besluttede at invitere skolebestyrelsen og skoleledelsen på Børnesporet Faster-Astrup Skole til møde i overensstemmelse med proceduren på området.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Nyt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen

Sagsnr: 22-012342

Tilføjelse til sagsfremstillingen:

Administrationen kan oplyse, at lovforslaget blev vedtaget i Folketinget den 9. juni 2022. Fra dette skoleår 2022/23 er der nye rammer for test, evaluering og skoleudvikling i folkeskolen. 

Op til sommerferien har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsendt vejledninger til meddelelsesbog og skoleudviklingssamtaler. Der afventes dog fortsat bekendtgørelser - udkast til bekendtgørelse om folkeskolens nationale overgangstest er i høring frem til 15. august 2022. 

Når administrationen modtager bekendtgørelser mv. vil sagen igen blive forelagt Børne- og Familieudvalget, med henblik på, at Udvalget skal træffe beslutninger om elementer i lovkomplekset. 

Børne- og undervisningsministeren fremsatte den 27. april 2022 forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

Lovforslaget udmønter dele af en aftale af 29. oktober 2021 indgået mellem partierne i folkeskoleforligskredsen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen.

Folketinget foretager 3. behandling af lovforslaget d. 9. juni 2022.

Loven foreslås at træde i kraft 1. august 2022 med visse undtagelser, som det fremgår af punkterne nedenfor.

Med lovforslaget ønskes et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem, der skal bidrage til at styrke evalueringskapacitet og -praksis i lærernes, skolernes og kommunernes arbejde med evaluering og forbedring af kvaliteten med anvendelse af et bredt udvalg af forskellige evalueringsmetoder og -redskaber.

Målet er, at de forskellige elementer af det fremtidige evalueringssystem anvendes på en måde, der fokuserer mindre på dokumentation og afrapportering og mere på systematisk kvalitetsarbejde på alle skoler og i alle kommuner.

Sagsfremstillingen er til orientering og vil blive efterfulgt af en opfølgning, når lovgivningen er vedtaget og diverse bekendtgørelser udarbejdet og offentliggjort.

Med lovforslaget gør følgende lovændringer sig gældende:

De nuværende nationale test erstattes med Folkeskolens Nationale Færdighedstest og test i overgangsperioden

Det nye testsystem udvikles i samarbejde og med inddragelse af faglige eksperter og parter i Sammen om skolen og afvikles første gang i efteråret 2026 (Sammen om skolen er et initiativ drevet af børne- og undervisningsministeren og er et samarbejde mellem alle de største aktører på folkeskoleområdet. Ministeren, KL, Skolelederforeningen og DLF fungerer som styregruppe – derudover er Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen inviteret med i det fælles samarbejde).

Det adaptive princip erstattes af et lineært princip, hvilket betyder, at eleverne fremadrettet alle vil få samme opgavesæt. Dette gælder ligeså i overgangsperioden fra skoleåret 2022/23 til og med 2025/26

Der testes ikke længere i fire fag, men i læsning og matematiske færdigheder, idet disse er fundamentale for læringen i alle andre fag. I læsning testes på 2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin. I matematik testes på 2., 4., 6., 7. og 8. klassetrin.

Testene lægges i begyndelsen af skoleåret, sådan at de kan benyttes i planlægningen af undervisningen og kan give lærer, elev og forældre viden om, hvor der er behov for særligt fokus i undervisningen. Elevens forældre skal ved anmodning herom have adgang til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar.

Skolerne vil fortsat have pligt til at underrette forældrene skriftligt og letforståeligt om resultaterne af testene.

Der vil blive udarbejdet frivillige færdighedstest i fagene engelsk, natur/teknologi, fysik/kemi, biologi, geografi, dansk som andetsprog, historie, tysk og fransk. Disse kan anvendes fra skoleåret 2026/27

Kommunalbestyrelsen vil som led i fastlæggelsen af mål og rammer for skolens virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, kunne træffe beslutning om, at skolerne i kommunen afholder eller ikke afholder frivillige test.

Tidlig indsats i forhold til ordblindhed styrkes og påbegyndes allerede i 1. klasse gennem obligatorisk klassebaseret screening for læsevanskeligheder og anvendelse af risikotesten for ordblindhed

Obligatorisk klassebaseret screeningstest for læsevanskeligheder udvikles af Børne- og Ungeministeriet og træder i kraft i skoleåret 2025/26

Screeningstesten skal medvirke til at identificere elever med læsevanskeligheder og yde faglig støtte til disse elever. Dertil kommer, at screeningstesten skal bidrage til skolernes grundlag for at identificere elever til risikotest for ordblindhed.

Obligatorisk risikotest for ordblindhed stilles til rådighed af Børne- og Undervisningsministeriet og træder i kraft i skoleåret 2022/23

Risikotesten for ordblindhed bliver obligatorisk for elever, der udviser tegn på specifikke læsevanskeligheder. Testen skal tages senest på 1. klassetrin.

Forældre har ret til at få sit barn testet for risiko for ordblindhed én gang i løbet af 1. klassetrin.

Elever af forældre med ordblindhed skal tilbydes testen, med mindre skolens leder efter samråd med forældre vurderer, at der ikke er behov.

Obligatorisk redskab til brug for sprogvurderinger i børnehaveklassen 

Der udvikles et forbedret nationalt sprogvurderingsredskab med tilhørende it-system til den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen. Det nationale redskab gøres obligatorisk at anvende.

Tidlig og systematisk opsporing af højt begavede elever

Elever, som viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening af høj begavelse på 1. klassetrin (kan udskydes til 2. klasse, hvis elevens modenhed taler for det). Screeningen skal ske via nationale tjeklister. Disse udvikles af en arbejdsgruppe med eksperter og praktikere og med afsæt i erfaringer fra allerede eksisterende tjeklister. Screeningen træder i kraft i skoleåret 2024/25

Hvis screeningen indikerer høj begavelse, skal elevens tilbydes, at der gennemføres en anerkendt intelligenstest i regi af PPR.

Elevplanerne afskaffes og erstattes af meddelelsesbog

Meddelelsesbogen er et nyt dialogbaseret redskab, der løbende (regelmæssigt og mindst en gang årligt) skal indgå i kontakten mellem skole og hjem og således understøtte og kvalificere dialogen mellem skole, lærer, pædagog, forældre og elev om elevens faglige og alsidige udvikling. 

Meddelelsesbogen laves for alle elever fra børnehaveklassen til og med 9. klasse og skal indeholde få, væsentlige punkter – så vidt muligt fremadrettede og med udgangspunkt i elevens ressourcer. Fagene dansk og matematik skal indgå. Der er fortsat forpligtigelse til løbende evaluering i andre fag også, og andre fag kan indgå.

Ift. elever i udfordringer skal meddelelsesbogen udvides, så den udover fokuspunkter også indeholder oplysninger om de indsatser og opfølgning, som skolen har iværksat for at imødekomme elevens udfordringer. Elever i udfordringer er en samlebetegnelse for elever – både på almen og specialområdet – der har faglige udfordringer, læringsmæssige vanskeligheder, adfærdsmæssige udfordringer, mistrivsel, højt fravær samt udfordringer grundet høj begavelse mv.. Kan også være elever med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, samt elever der af andre årsager ikke er i trivsel. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge modeller og løsninger for, hvordan der kan indsamles relevante og anvendelige data om elever, der modtager særlige indsatser i skolen –forventes at træde i kraft 2023/24.

I udskolingen skal meddelelsesbogen omfatte elevens overvejelser til uddannelse og de faglige krav i den forbindelse samt danne grundlag for udarbejdelse af en uddannelsesplan inden udgangen af 9. klasse.

Meddelelsesbogen skal være skriftlig og have en form, der bedst muligt understøtter dialog mellem skole og hjem. Der er ikke fastsat formkrav ud over kravet om skriftlighed. Dette indebærer, at det vil være op til den enkelte skole eller kommune at finde en nærmere model for meddelelsesbogen, herunder om denne skal være digital eller udarbejdes i papirform.

Lokale principper fastsættes af skolebestyrelsen i dialog med skolens leder.

Børne- og Undervisningsministeriet vil udarbejde faglige vejledninger til inspiration for skolernes arbejde med meddelelsesbogen og derudover foretage evaluering efter 3 år.

Ændring og forenkling af uddannelsesparathedsvurderingen (UPV). Begrebet “ikke-uddannelsesparat” afskaffes

Fra 1. oktober 2022 ændres UPV’en, så betegnelsen ”ikkeuddannelsesparat” ikke længere anvendes. Betegnelsen ændres til ”parat til andre uddannelsesaktiviteter mv. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.” Der ændres i øvrigt ikke på UPV’en, herunder vejledningsforpligtigelserne.

Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal foreslå konkrete modeller for en grundlæggende justering af UPV, så vurderingen af elevernes uddannelsesmuligheder bliver positivt retningsgivende for de enkelte elever, og de fortsat får den skole-og vejledningsindsats, de har brug for. Forslaget skal være færdigt i efteråret 2022, og hensigten er, at ændringer skal ske med virkning fra 2024/25

Kvalitetsrapporterne afskaffes og erstattes af skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler

Skoleudviklingssamtalerne foregår årligt, og der indgår resultater for læse- og matematiktest.

Der ønskes opfølgning på flere skoler end i dag samt tidligt fokus på de skoler, der ikke løfter eleverne som forventet.

Styrket og tidlig opfølgning over for skoler med udfordringer

Fra skoleåret 2022/23 indføres en udviklingsliste med pligt til kommunalt at udarbejde en udviklingsplan for skoler, som ikke har tilfredsstillende kvalitet. Formålet er at sikre tidligt fokus på de skoler, der ikke løfter eleverne som forventet.

Udviklingslisten udarbejdes af BUVM til kommunalbestyrelserne (forventes op til 10% inkl. skoler i tilsyn) ud fra objektive indikatorer. Indikatorerne vil blive defineret i samarbejde med Sammen om skolen.

For skoler på udviklingslisten udarbejder kommunalbestyrelsen en udviklingsplan for den enkelte skole. Udviklingsplanen skal indgå i skoleudviklingssamtalen.

Udviklingsplanen kan indeholde en redegørelse for de forhold, der ligger til grund for den utilfredsstillende kvalitet, de tiltag, som skal tages for at bedre kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tidsplan for forbedringerne.

Kommunalbestyrelsen kan vælge at offentliggøre udviklingsplanen.

Øvrige ændringer

Lovforslaget indeholder i øvrigt forslag om at indføre mulighed for indkomstafhængigt tilskud til madordninger i folkeskoler.

Det foreslås, at kommunerne får mulighed for at give et differentieret tilskud til madordninger på baggrund af indkomst, således at der tages hensyn til elever fra ressourcesvage hjem. Kommunerne vil også have mulighed for at fastsætte nærmere rammer for ordningerne. Det betyder f.eks., at kommunerne vil kunne sætte rammer for, inden for hvilken indtægtsgrænse tilskud kan gives samt evt. betingelser for tilskuddet.

Lovforslag nr. L 174 til lov om ændring af lov om folkeskolen (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen mv.)

Økonomi bemærker, at eventuelle merudgifter for kommunerne som følge af lovforslaget, vil blive medtaget i kommende økonomiaftaler mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening.  

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Børne- og Familieudvalget 15-06-2022
Børne- og Familieudvalget udsatte sagen.

• Lovforslag nr. L 174 - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Frigivelse af anlægsmidler til etablering og renovering af skoletoiletter

Sagsnr: 22-015259

I perioden 2018 - 2022 er der i alt afsat et samlet rådighedsbeløb på 4,827 mio. kr. på anlægsbudgettet til etablering og renovering af toiletter på kommunens folkeskoler. Byrådet har tidligere givet en anlægsbevilling på 1,799 mio. kr. til formålet finansieret af rådighedsbeløbet. Administrationen søger nu om frigivelse af det restende rådighedsbeløb på 3,028 kr. 

Anlægspuljen blev i sin tid oprettet, fordi der er kommet fokus på, at flere og flere skoleelever både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune har udfordringer med at gå på toilettet, når de er i skole. Mange elever holder sig længe med fysisk ubehag og koncentrationsbesvær til følge. Der kan være flere årsager til, at elever ikke vil gå på toilet i skoletiden; for de mindste elever kan der være andre årsager end for større elever. Nogle af de gængse problematikker er lugt, akustik, manglende tryghed og simpelthen mangel på toiletter. Ved nybyggeri planlægges et toilet pr. 15 elever, hvilket ikke var gængs standard, da mange af kommunens skoler blev opført.

Det er Ejendomscentret, som har disponeret over midlerne i anlægspuljen. Pengene har været brugt der, hvor man har skønnet, at behovet har været størst.

For at give den enkelte elev en oplevelse af tryghed og privatliv, anbefaler Ejendomscentret at etablere lukkede toiletrum med fuldt isolerende vægge fra gulv til loft samt lyddør omkring det enkelte toilet. Det er vigtigt at vælge alderssvarende interiør ved at tænke målgruppen ind og anvende toiletter og vaske tilpasset brugerne i størrelse og antal. Derudover har Ejendomscentret opmærksomhed på både belysning og udsmykning/farveholdning som noget, der kan gøre toiletoplevelsen god.

Efter ny screening af skoletoiletterne rundt på skolerne sammenholdt med nuværende elevtal, har Ejendomscenteret planlagt indsatser inden for tre kategorier: 1) Nyetablering af toiletter, 2) Totalrenovering, 3) Overfladerenovering

Nyetablering af toiletter

• Vorgod-Barde Skole – der er en underdimensionering i antal af toiletter på skolen. Yderligere tilgang af elever det kommende skoleår gør problemet større. Det er muligt at etablere ekstra toiletter ved inddragelse af depotplads, hvilket skolen er indstillet på.
• Ådum Skole – der forefindes 2 toiletter i stueetage til ca. 75 elever, så mulighederne for nyetablering skal undersøges. Ejendomscentret forventer at kunne finde en løsning, så mindst ét ekstra toilet kan etableres.

Totalrenovering – toiletter, der er så nedslidte og utidssvarende, at der skal gøres en større indsats på indretning såvel som renovering af overflader og udskiftning af sanitet

• Vorgod-Barde Skole (eksisterende toiletter)
• Ringkøbing Skole (toilet ved SFO)
• Opsund dagskole (toiletter i både drenge- og pigeafsnit)

Overfladerenovering på enkelte toiletter samt mindre indsatser på f.eks. belysning og udsmykning

• Hee Skole
• Hvide Sande Skole
• Nr. Vium-Troldhede Skole
• Fjelstervang Skole

Ingen bemærkninger.

Økonomi bemærker, at der på nuværende tidspunkt er afholdt udgifter for i alt 2,095 mio. kr.

Da anlægsbevillingen kun er på 1,799 mio. kr., er der altså afholdt udgifter for 0,296 mio. kr. mere end der er givet en anlægsbevilling til. Den nye anlægsbevillig på 3,028 mio. kr. skal også dække dette forbrug. Det betyder, at der er 2,732 mio. kr. tilbage til nye projekter.

Det forventes, at renovering og nyetablering af toiletter vil øge elevernes trivsel mærkbart.

Administrationen indstiller,

1. at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 3,028 mio. kr., som finansieres af de afsatte rådighedsbeløb i årene 2020-2022, og
2. at Ejendomscentret bemyndiges til at fordele midlerne til projekter på skolerne ud fra en vurdering af, hvor behovet er størst, og hvor der kan opnås de største gevinster for pengene.

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Orientering om danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet for året 2021

Sagsnr: 22-010499

Ankestyrelsen behandler klagesager fra borgerne på socialområdet og offentliggør hvert år resultaterne af deres behandling på et Danmarkskort. Ifølge Retssikkerhedsloven skal Byrådet behandle danmarkskortet på et møde. Fra og med 2022 skal Byrådet også tage stilling til om forvaltningen skal udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Hvis Byrådet beslutter, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, så skal Ankestyrelsen orienteres. Ankestyrelsen kan herefter pålægge Byrådet at udarbejde en handlingsplan.

Hvad viser Danmarkskortet?

Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag kan have et af følgende resultater:

• Stadfæstelse: Ankestyrelsen fastholder kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget
• Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvorefter kommunen skal genbehandle sagen
• Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvis uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den
• Afvist: klagen er indsendt for sent eller Ankestyrelsen er ikke den rette klageinstans

Andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som enten er hjemvist, ændret eller ophævet kaldes omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages Ankestyrelsen. Det er mindre end 5% af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen.

Danmarkskortet 2021

Social-og Ældreministeriet har offentliggjort tre forskellige danmarkskort over omgørelsesprocenter for 2021:

1. Danmarkskort for socialområdet generelt: https://sm.dk/danmarkskort/2022/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2021

2. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på børnehandicapområdet: https://sm.dk/danmarkskort/2022/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2021
3. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på voksenhandicapområdet: https://sm.dk/danmarkskort/2022/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2021

I Danmarkskortet for socialområdet generelt (nr. 1) indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der er kommunal klageadgang. Dvs. både børne- og ungeområdet, ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet.

Overordnet fremgår det af Ankestyrelsens opgørelse, at udviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommunes omgørelsesprocenter er stigende, og omgørelsesprocenterne for Ringkøbing-Skjern Kommune ligger over landsgennemsnittet.

Omgørelsesprocenterne er relativt høje og administrationen vil derfor se det som en mulighed for at drage læring af Ankestyrelsens behandling af klagesager, hvis Udvalget beslutter, at administrationen skal udarbejde en handlingsplan.

Ingen bemærkninger.

Sammenlignet med 2020, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune havde 41 klagesager på socialområdet generelt og 0 sager efter almenboligloven, er der sket et betydeligt fald til 26 sager, dog skal det bemærkes, at omgørelsesprocenten i 2021 er højere end i 2020.

På Børnehandicapområdet er der sket en stigning i antal klagesager. I 2020 var der 39 sager og 57 klagesager i 2021. Det skal dog bemærkes, at omgørelsesprocenten er lavere i 2021 end i 2020. 

Der vil være øget fokus på korrekt udfærdigelse af afgørelser med ekstra opmærksomhed på udførlige begrundelser samt flere sagsoplysninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget

1. drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet
2. beslutter, at der skal udarbejdes en handlingsplan på de områder, hvor omgørelsesprocenten er højere end landsgennemsnittet (se bilag 1) og 
3. videresender sagen til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. 

• Bilag 1 Sammenligning med tidligere år - webtilgængelig
• Bilag 2 Børneområdet - webtilgængelig
• bilag 3 Socialområdet - webtilgængelig

Børne- og Familiudvalget godkendte administrationens indstilling og videresender sagen til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2022 for decentrale enheder under Børne- og Familieudvalget

Sagsnr: 21-027295

Administrationen fremsender budgetopfølgning pr. 31. juli 2022 for de decentrale aftaleenheder under Børne- og Familieudvalget.

Der udarbejdes budgetopfølgninger til politisk behandling 3 gange årligt for de decentrale aftaleenheder. Det er pr. 31. marts, 31. juli og 31. oktober.

For Børne- og Familieudvalget gælder dette for skoler, skolefritidsordninger og dagtilbud under Dagtilbud og Undervisning samt for enhederne under Børn og Familie.

Budgetopfølgningerne er udarbejdet af de decentrale ledere med bistand fra Økonomikonsulenterne i Viden og Strategi. Budgetopfølgningerne er udarbejdet med udgangspunkt i de korrigerede budgetter for 2022, men eksklusiv overførsler fra 2021. Et mer- eller mindreforbrug er således udtryk for, om enheden bruger mere eller mindre af deres indeværende års budget. 

Budgetopfølgningen for de decentrale enheder udviser et samlet merforbrug på 0,244 mio. kr.

Ingen bemærkninger.

Økonomi bemærker, at der samlet for aftaleenhederne under Børne- og Familieudvalget er overført 44,151 mio. kr. fra 2021 til 2022. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning. 

• Budgetopfølgning - decentral Dagtilbud og Undervisning - ej webtilgængelig
• Budgetopfølgning - decentral Børn og Familie - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2022 for Børne- og Familieudvalgets område

Sagsnr: 21-027295

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2022 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et forventet merforbrug på 3,1 mio. kr. Ved forrige budgetopfølgningen var forventningen et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. 

Det samlede merforbrug fordeler sig på:

• Dagtilbud og Undervisning - mindreforbrug på 1,8 mio. kr., heraf merforbrug på 2,1 mio. kr. vedr. Covid-19 udgifter til test og podning, og merforbrug på 2,8 mio. kr. vedr. opnormering af modtageklasser og dagtilbud til ukrainske børn/elever  
• Børn og Familie - merforbrug på 4,9 mio. kr. 

Dagtilbud og Undervisning

Merudgiften på 0,8 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning skyldes følgende:

• Merudgift på 1,0 mio. kr. til pasning af ukrainske børn i dagtilbud.
• Merudgift på 0,4 mio. kr. til Covid-19. De samlede merudgifter til rengøring i skoler og dagtilbud (kommunale og private) for perioden 1.1. - 28.2.2022 er opgjort, og de enkelte enheder er kompenseret for merudgiften. Den samlede udgift til rengøring for perioden er opgjort til i alt 2,1 mio. kr. 
• Merudgift på 0,8 mio. kr. til STU-elever. Antallet af nye STU-elever i 2022 har været højere end forventet. Det betyder, at det samlede antal årselever i 2022 nu forventes at passe med det budgetlagte. Ved forrige budgetopfølgning var forventningen, at der var 3 - 4 færre årselever end budgetlagt.
• Mindreudgift på 0,8 mio. kr. til elever i virksomhedspraktik under FGU-lovgivningen.
• Mindreudgift på 0,6 mio. kr. til børn i private pasningsordninger. Det forventes, at antallet af årsbørn ender på 174 børn mod budgetlagt 190 børn.

Børn og Familie

Merudgiften på 3,2 mio. kr. i forhold til forrige budgetopfølgning skyldes følgende:

• Merudgift på 2,0 mio. kr. til anbringelser på sikrede institutioner. Merudgiften skyldes flere anbragte end forudsat ved budgetlægningen
• Merudgift på 0,5 mio. kr. til krisecentre. Området er ikke styrbart. Derfor er merudgiften skønnet ud fra det nuværende antal afregninger fra krisecentrene. 
• Merudgift på 0,7 mio. kr. til anbringelser samt øvrige foranstaltninger. Nettomerudgiften er inklusiv merindtægt fra den centrale refusionsordningen til anbringelser SDE. 

Som det fremgår af nedenstående oversigt er der pr. 1. juli 2022 137 anbringelser. Det er 7 flere end budgetlagt. Det skal sammenholdes med, at gennemsnitsprisen pr. anbringelse er højere end forventet, hvilket giver en forventet merudgift i anbringelsesbudgettet på 3,4 mio. kr. 

Ingen bemærkninger.

Økonomi bemærker, at de medtagne merudgifter til ukrainske flygtningebørn i skoler og dagtilbud er usikre. Tallene vil løbende blive korrigeret i de kommende budgetopfølgninger i takt med, at antallet af flygtningebørn ændrer sig. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning. 

Ingen bilag.

Børne- og Familieudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Gensidig orientering

Sagsnr: 21-022177

A.
Orientering om pasningssituationen.

B.
Evaluering af udvalgets arbejde. 

C.
Udvalgets arbejde med de kommende politikker.

D.
Evaluering af Børn og UngeTopmødet 2022.

E.
Invitation fra KL's Børne- og Undervisningsudvalg - vedhæftet

F.
Orientering om kommende sager til Børne- og Familieudvalget.

• Bilag til punkt C - Godkendt Børne- og familiepolitik 2019-2022 - webtilgængelig
• Bilag til punkt E - Brev fra KL's Børne- og Undervisningsudvalg - ej webtilgængelig
• Bilag til punkt E - Invitation til virtuelle regionale politiske møder i september 2022 - ej webtilgængelig
• Bilag til punkt E - Fælles perspektiver på velfærdsafstalerne på skoleområdet - KL DLF Skolelederforeningen og BKF - ej webtilgængelig

Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

• Højmark Børnehus
• Henvendelse vedrørende daginstitution i Videbæk
• Status vedrørende abekopper

• Dan K. Jørgensen ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Dan K. Jørgensen ()