Referat: 10. april 2025 kl. 15:00

Mødelokale 1, Servicecenter, Finderupsvej 9, Skjern
Beskæftigelsesudvalget

Deltagere

  • Carsten Bjerg
  • Irene Lund Pedersen
  • Irvin Christensen
  • Lise Juhl Hansen
  • Rita Byskov
  • Jens Erik Damgaard

Fraværende

  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.

Fraværende
  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2025

Sagsnr: 24-024915

Sagsfremstilling

Administrationen sender budgetopfølgningen pr. 31. marts 2025 til orientering for Beskæftigelsesudvalget.

 

Efter gennemgang af forbruget pr. 31. marts 2025 forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr. Merudgiften relaterer sig til fleksjobordninger. Derudover er der en række opmærksomhedspunkter, som er beskrevet nedenfor.

Kontanthjælp til udlændinge:
Der ses en tilgang i antallet af sager på kontanthjælpsområdet for udlændinge.

Ved en gennemgang af forbruget er der identificeret ca. 10 sager, som grundet en tolkning af loven har været registreret i en forkert målgruppe. Den ændrede registrering er blevet lavet i løbet de første måneder af 2025.

Andre kommuner har ligeledes tolket lovgivningen på samme måde, og har været i gennem en lignende proces som Ringkøbing-Skjern Kommune. Der bliver udarbejdet et notat til næste budgetopfølgning.

Der forventes et merforbrug på ca. 3 mio. kr. på området. Ved næste budgetopfølgning medtages den forventede afvigelse. Endvidere vil der ske en opjustering af antalsforudsætningen fra 70 til 108. 

Sygedagpenge:
Antallet af sygedagpengesager har været stigende i første kvartal af 2025.

 For at budgettet for 2025 kan overholdes, er det nødvendigt med et fald i sagsantallet i løbet af 2025. Udviklingen følges tæt.

Dagpenge til forsikrede ledige:
Der forventes budgetoverholdelse på dagpengeområdet i 2025.

Ved årets start var der 734 sager, og antallet er primo april faldet til 506 sager, svarende til et fald på 12 % fra de 572 sager i sidste måned. Heraf håndteres 192 af A-kasserne, hvilket svarer til 38 % af det samlede antal sager. Udviklingen følges fortsat tæt for at sikre, at de økonomiske forudsætninger fastholdes.

Årsforventningen for 2025 lyder på 425 fuldtidspersoner, hvilket er uændret i forhold til budgetforudsætningerne.

Fleksjobordninger:
På området forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr.

Dette skyldes primært en lavere indtægt fra statsrefusion som følge af, at refusionssatsen ændres fra 65 % til 20 %. Ændringen skyldes, at borgere visiteret til fleksjob før 1. januar 2013 (med 65 % refusion) ophører, eller deres fleksjob bliver overført til fleksløntilskud med refusion efter refusionstrappen (i udgangspunkt 20 % refusion).

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

BilagBeslutning

Budgetopfølgningen blev taget til efterretning.

Fraværende
  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

3: Resultatopfølgning 2025 til orientering

Sagsnr: 25-003639

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet opgørelser og statistikker over målgrupperne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Der gøres opmærksom på, at statistikken på sygedagpenge og jobafklaring er trukket fra fagsystemet, og specielt på sygedagpengeområdet betyder det, at borgere på ferie tæller med i sygefraværet, da de stadig har en aktiv sag i fagsystemet.

Beskæftigelseschefen vil på mødet gennemgå tallene for udvalgte områder.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

BilagBeslutning

Resultatopfølgningen blev taget til efterretning.

Fraværende
  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

4: Status på udmøntning af besparelser for 2023 - 2026

Sagsnr: 21-024322

Sagsfremstilling

Ved godkendelse af budgettet for 2023 - 2026 blev der indarbejdet besparelser under Beskæftigelsesudvalget.

De godkendte besparelser ses af nedenstående tabel, som ligeledes viser, hvorvidt den indarbejdede besparelse er blevet indfriet eller ej.

 

Fagchefen vil på mødet give en status på de indarbejdede besparelser.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager status på udmøntningen af besparelserne for 2023-2026 til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Udmøntningen af besparelsen tages til efterretning.

Fraværende
  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

5: Budgetlægning 2026 - 2029 for Beskæftigelsesudvalgets områder

Sagsnr: 24-025323

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 4. februar 2025 budgetlægningsproceduren for 2026 - 2029.

For Beskæftigelsesudvalget er de godkendte budgetrammer i budgetperioden:

Mio. kr. / 2025 priser

2026

2027

2028

2029

Beskæftigelsesudvalget

1.037,3

1.049,5

1.059,9

1.069,9

Ved budgetlægningen for 2025 blev budgetrammerne fastsat ud fra en realvækst i nettoudgifterne på ca. 10 mio. kr. årligt som følge af ændrede refusionsregler vedrørende førtidspension og fleksjob. Denne udvikling er videreført i rammerne for 2029.

For budgetperioden skal Beskæftigelsesudvalget drøfte:

  • eventuelle nye tiltag (med kompenserende finansieringsforslag)
  • eventuelle anlægsprojekter

Byrådet har ønsket at drøfte en indsats for veteraner og pårørende. Oplæg til en indsats bliver behandlet som et særskilt punkt på Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. april 2025.

Den kommende beskæftigelsesreform er ikke forhandlet endeligt på plads endnu, men der forventes et forlig inden længe. Dernæst vil lovforslagene blive sendt i høring hen over sommeren, og forventes fremsat i november og december med henblik på, at reformen delvist kan træde i kraft fra foråret 2026.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager de første drøftelser af budgettet for 2026 - 2029.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Udvalget drøftede budgettet for 2023-2029 og gav de første signaler til administrationen.

Fraværende
  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

6: Status på IPS-indsatsen

Sagsnr: 21-014817

Sagsfremstilling

Baggrund:

IPS (Individuel Placering med Støtte) har været en del af tilbudsviften i Beskæftigelse siden marts 2000. Der er stor tilfredshed fra kandidater og virksomheder omkring indsatsen.

Beskæftigelsesudvalget er senest orienteret om indsatsen den 22. februar 2024.

Formålet med IPS-indsatsen er fortsat at understøtte borgere med psykiske lidelser, så de opnår helt eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form at ordinære løntimer, eller at de gennemfører en uddannelse. Målet er, at IPS-indsatsen resulterer i et job eller start på en uddannelse, hvilket støtter borgerens recovery.

Målgruppen er et samlet og koordineret tilbud for personer med psykiske lidelser, som står uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse, og som har et behandlingsforløb i psykiatrien. Der er tale om de ca. 10 % mest syge borgere. For at være i IPS, skal borgeren have et ønske og en motivation for at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, samt kunne deltage i et aktivt forløb med tæt kontakt til IPS-konsulenten.

Deltagerne i et IPS-forløb er IPS-kandidater. De er kandidater til et job eller en uddannelse. Deltagelse på arbejdsmarkedet er et centralt element for kandidatens behandling og mulighed for rehabilitering på arbejdsmarkedet.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er modellen fortsat, at IPS-konsulenten har rollen som myndighedsrådgiver, virksomhedskonsulent og beskæftigelsesmentor. Der er mindst én ugentlig kontakt mellem IPS-kandidat og IPS-konsulent.

Alle målgrupper fra Jobcenteret henvises til IPS-forløb. Kandidaterne kommer aktuelt fra målgrupperne jobafklaring, ressourceforløb, kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge. Jobrådgiver henviser kandidaten til forløbet. Der afholdes fælles møde med kandidat, jobrådgiver og IPS-konsulent. Her informeres om tilbuddet og aktiviteterne i forløbet.

I forbindelse med opbygningen af Ungecenteret er der indgået samarbejde mellem Ungecenteret og IPS-teamet vedr. IPS-forløb ung. Tanken er, at faste IPS-konsulenter skal komme i Ungecenteret i lighed med øvrige indsatser fra kommunen.

Der er informationer om IPS-indsatsen på kommunens hjemmeside.

https://www.rksk.dk/borger/arbejde-og-ledighed/saerlige-jobordninger/ips-individuel-planlagt-job-med-stoette

Opbygningen af IPS-forløb:

Uge 1 – 5: Kortlægning af mål og drømme

  • IPS-konsulent og kandidat arbejder sammen om at indkredse drømme og mål for at vende tilbage til arbejdslivet. Der arbejdes med tre redskaber – karriereprofil, jobsøgningsplan og jobstøtteplan
  • Der tages de første kontakter til virksomheder

Uge 6 – 13: Etablering af virksomhedsforløb

  • Samarbejdet er målrettet ordinær beskæftigelse og eventuelle virksomhedspraktikker. Der arbejdes efter principperne i jobudvikling, hvor det handler om at opsøge og jobudvikle i samarbejde med en virksomhed, der er indstillet på at tilpasse et job til kandidaten
  • Sideløbende mødes kandidat og konsulent ugentligt og afstemmer den plan, der arbejdes efter

Uge 14 – 26: Støtte i det nye arbejdsliv

  • Virksomhedsforløbet er etableret, og tiden bruges til opfølgningsmøder og dialoger med kandidaten, arbejdsgiveren og eventuelt behandler i psykiatrien, om det at være i job med de udfordringer og succeser kandidaten oplever. Indsatsen er fortsat håndholdt, og det er her vigtigt at give den nødvendige støtte, så jobbet eller uddannelsen, også på sigt, kan fastholdes
  • Jobstøtteplanen understøtter og udvikler beskæftigelsen og der er fokus på udvikling i arbejdstid- og opgaver, løntimer mv.

Uge 26 – 52: Fastholdelse

  • I denne periode er der fokus på fastholdelse for de kandidater, der er kommet i job eller uddannelse. Der er jævnlig kontakt, og kandidaten støttes i overgangen til selvforsørgelse. For nogle kandidater vil det først være i denne periode, at man har fundet indre styrke og tro på, at det kan lykkes at finde job
  • Det er her vigtigt, at indsatsen fortsættes, og at troen på kandidatens målsætning bestyrkes

For de kandidater, hvor der ikke er sket en progression, tages der stilling til det videre forløb. Det er typisk kandidater, der oplever forværring af sygdom. Der samarbejdes med behandler i psykiatrien eller egen læge, bostøtte og andre med henblik på, at afklare om kandidaten kan fortsætte i IPS-forløb, eller der skal ske en anden form for sagsbehandling.

IPS-kandidaten skal være motiveret for forløbet. IPS-konsulenter samarbejder med IPS-kandidatens psykiatriske behandler, hvor det er muligt. Konsulenterne oplever, at flere af kandidaterne har vanskeligt ved at indgå i IPS-forløbet grundet massive psykiske symptomer. Det betyder også, at det kan være vanskeligt at følge ovenstående plan, særligt i uge 6-13 hvor der er fokus på reel jobsøgning med fokus på det rette match.

Mål:

Målet med IPS er, at borgeren kommer i arbejde eller uddannelse. Tanken bag IPS er, at kandidaten lærer bedst og opbygger de bedste kvalifikationer, ved at være ude i virkeligheden. Det betyder også, at kandidaten tidligt i forløbet vil være i gang med et forløb på en arbejdsplads.

Kandidaten har stor indflydelse på sit IPS-forløb. I fællesskab med kandidaten bliver der lavet en plan med fokus på beskæftigelse tilpasset kandidatens behov og kandidatens ønsker. Planen bliver udgangspunktet for den indsats, der sættes i gang.

Konsulent og kandidat arbejder sammen i tre IPS-redskaber. Karriereprofil, jobsøgningsplan og jobstøtteplan. Jobstøtteplanen er omdrejningspunktet i samarbejdet med virksomheden.

Samarbejde med virksomhederne:

IPS-konsulenterne har et tæt og bæredygtigt samarbejde med virksomheder omkring etablering af ordinære timer, for de kandidater der er i IPS-forløb. IPS-teamet oplever, at mange virksomheder udviser stor velvilje til at indgå i samarbejdet omkring at støtte en kandidat videre arbejdsmæssigt og dermed også i livet. Virksomhederne sætter pris på fleksibiliteten og mulighederne i samarbejdet med IPS-teamet.

Job Development indgår som en central del af metoderne i IPS. Job Development-begrebet har fokus på at udvikle, forme og skabe jobmuligheder baseret på IPS-kandidatens behov, kompetencer og interesser. Det betyder derfor også, at IPS-konsulenterne opbygger relationer til arbejdsgivere i lokalområdet, baseret på kandidatens ønsker om beskæftigelse.

Resultater:

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der blev givet en orientering.

Fraværende
  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

7: Indsats for veteraner og pårørende

Sagsnr: 25-004888

Sagsfremstilling

Baggrund:

Byrådet behandlede den 18. februar 2025 en sag om veterankoordinator i Ringkøbing-Skjern Kommune. Byrådet besluttede at oversende sagen til Beskæftigelsesudvalget, som udarbejder forslag til model for den fremtidige veteranindsats med henblik på drøftelse i forbindelse med udarbejdelsen af budgetforslag 2026-2029.

Forsvaret har et register for, hvor mange veteraner der er i kommunerne. Tallene er baseret på de veteraner, der har fået udleveret veterankort fra 1992 og frem. Ultimo maj 2024 er tallet i Ringkøbing-Skjern Kommune 242 veteraner.

I arbejdet med ledige borgere møder rådgiverne i Beskæftigelse fra tid til anden borgere, som er veteraner. Det registreres ikke i fagsystemet, om en borger er veteran. Der er derfor ikke et faktisk tal på antallet af veteraner. Vurderingen er, at der aktuelt er under 10 veteraner, der har en aktiv sag i Jobcenteret.

Når medarbejdere fra Beskæftigelse starter samarbejde op med veteraner, foregår det som oftest i tæt samarbejde med en socialrådgiver fra Forsvarets Veterancenter.

Aftale om udvikling af veteranindsatsen under forsvarsforliget 2024 - 2033:

Der er mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgået en aftale under forsvarsforliget 2024 - 2033 vedrørende veteranindsatsen.

Aftaleparterne er enige om at styrke den danske veteranindsats med initiativer inden for seks temaer:

  1. Indførelse af formodningsregel
  2. Flere tilbud til familier og børn
  3. Støtte til udsatte veteraner
  4. Styrket anerkendelse og lokale fællesskaber
  5. Øget indsats for forebyggelse og forskning
  6. Bedre behandling af veteranernes arbejdsskadesager

Under temaet "Styrket anerkendelse og lokale fællesskaber" er der i aftaleteksten fokus på veterankoordinatorindsatsen i kommuner.

Der er aktuelt 69 kommuner, der har en veterankoordinator ansat. En veterankoordinator støtter veteraner og pårørende i dialogen med det offentlige, så de får den bedst mulige hjælp og støtte. Aftalepartierne er enige om, at der skal indgås en aftale med KL med henblik på at styrke mulighederne for ansættelse af veterankoordinatorer i flere kommuner. Herunder sikre muligheden for en bredere kommunal dækning gennem et øget samarbejde på tværs af kommuner. Aftalepartierne anbefaler, at der er en veterankoordinator tilgængelig i alle kommuner, og at veterankoordinatoren har veteranindsatsen som sin primære beskæftigelse.

Som veterankoordinator er det vigtigste formål, at støtte veteraner og deres pårørende i det kommunale system. Koordinering og synlighed er derfor væsentlig for at få succes i rollen som veterankoordinator.

Veteranpolitik:

Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke, som det er tilfældet i flere andre kommuner, en veteranpolitik. I en veteranpolitik vil kommunen kunne præcisere den indsats og den støtte, som veteraner og deres pårørende kan forvente af kommunen. En veteranpolitik vil samtidig være med til at understøtte regeringens veteranpolitik.

Det er vigtigt, at arbejdet med veteraner forankres i hele kommunen. Det vil en veteranpolitik ligeledes være med til at sikre.

Samarbejde med Veterancentret:

Veterancentret er én samlet indgang for støtte til soldater, veteraner og deres pårørende.

Veterancentrets tilbud målrettet de danske kommuner spænder vidt. Fra tilrettelæggelse af det strategiske arbejde til oplæg om veteraners særlige vilkår, og hvordan man som kommunal medarbejder bedst møder veteraner.

Som sagsbehandler kan Veterancentret bruges som sparringspartner eller være med til at koordinere et forløb for en veteran.

Frivillige tilbud:

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der foreningen Veteraner ved Fjorden. Foreningen har forskellige aktiviteter for veteraner og deres pårørende.

Foreningen deltager også aktivt i den årlige flagdag.

Kommunens nuværende indsats:

Efter drøftelserne på byrådsmødet den 18. februar 2025 er der på kommunens hjemmeside indskrevet oplysninger om, hvor man som veteran eller pårørende kan henvende sig.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administration indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter punktet og beslutter den videre proces i sagen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Beskæftigelsesudvalget ønsker at invitere veterankoordinatoren fra Varde samt talsmanden for veteranerne i Ringkøbing Skjern Kommune til det kommende møde.

Fraværende
  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

8: Tværgående samarbejde om beskæftigelsesindsats for borgere på handicap- og psykiatriområdet

Sagsnr: 24-026082

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget godkendte på møderne i januar 2025 kommissorium for det tværgående samarbejde om borgere fra Handicap og Psykiatri, som skal i beskæftigelse.

Kommissoriet har baggrund i målsætninger i Handicap- og Psykiatripolitikken og Beskæftigelsespolitikken.

Der er nedsat administrative arbejdsgrupper, som arbejder med hvert af de 5 spor i samarbejdet.

Det blev aftalt på udvalgsmøderne i januar, at Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget følger op på det tværgående samarbejde på møderne i april og juni.

Fagchefen for Beskæftigelse giver på dette møde en uddybende orientering om status på de 5 spor i det tværgående samarbejde om beskæftigelsesindsatsen.

Arbejdsgrupperne for spor 1 og 2 er imidlertid så langt i arbejdet, at der er et administrativt ønske om at starte op med en ny praksis for samarbejdet om nye og nuværende borgere på handicap- og psykiatriområdet, som skal i beskæftigelse i en virksomhed.

Beskæftigelsesudvalget bedes på dette møde godkende, at den nye praksis beskrevet i
arbejdsgangene for spor 1 og 2 starter op fra den 1. maj 2025.

5 spor i samarbejdet

Det tværgående samarbejde om borgere fra Handicap og Psykiatri, som skal i beskæftigelse,
indeholder følgende 5 spor:

  1. Nye borgere på handicap- og psykiatriområdet, som skal i beskæftigelse i en virksomhed
  2. Nuværende borgere i dagtilbud i Handicap og Psykiatri, som ønsker beskæftigelse i en virksomhed
  3. Styrket samarbejde mellem mentorer i Beskæftigelse og bostøtten i Handicap og Psykiatri
  4. Styrket samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Soltra og øvrige socialøkonomiske
    virksomheder
  5. Etablering af flere stillinger til borgere med funktionsnedsættelser i kommunalt regi

De 5 spor er nærmere beskrevet i kommissoriet.

Status på spor 1 og 2

Der er udarbejdet arbejdsgange for spor 1 og 2. Der mangler endnu en nærmere afklaring af rollefordelingen i forbindelse med, at borgere starter i virksomhedspraktik (se punkt 6 i arbejdsgangene for spor 1 og 2). Arbejdsgrupperne for spor 1 og 2 afklarer dette spørgsmål, inden den nye praksis starter op. 

Beskæftigelsesudvalget bedes på dette møde godkende, at den nye praksis beskrevet i arbejdsgangene for spor 1 og 2 starter op fra den 1. maj 2025.

Status på spor 3

Arbejdsgruppen er ved at kortlægge, hvor mange borgere, der modtager både mentorstøtte og bostøtte, og hvordan der i fremtiden kan blive færre fagpersoner omkring borgeren.

Status på spor 4

Der gives en orientering om status på spor 4.

Status på spor 5

Etablering af flere stillinger til borgere med funktionsnedsættelser i kommunalt regi indgår i arbejdet med at styrke fleksjobindsatsen i Beskæftigelse.

Den videre proces

Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget følger op på det tværgående samarbejde på møderne i juni 2025. Udvalgene præsenteres på møderne i juni for en status på samarbejdet, eventuelle beslutningssager i det videre arbejde med de 5 spor samt en administrativ vurdering af, hvor mange borgere der kan blive en del af indsatsen på kort og på længere sigt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og serviceloven.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Formålet med det tværgående samarbejde er, at flere borgere med funktionsnedsættelser, herunder borgere fra Handicap og Psykiatri, kommer i beskæftigelse i en virksomhed.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget:

  • tager orienteringen om status på de 5 spor i den fælles beskæftigelsesindsats til efterretning og
  • godkender, at den nye praksis beskrevet i arbejdsgangene for spor 1 og 2 starter op fra den 1. maj 2025

BilagBeslutning

Administrationens indstilling godkendes.

Fraværende
  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

9: Beskæftigelsesreformen

Sagsnr: 25-004620

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeren fører fortsat forhandlinger med de indbudte oppositionspartier, om rammer og indhold for en ny Beskæftigelsesreform, men har nu udmeldt en ny tidplan, hvor det forlyder, at der forventes en aftale inden påske.

Der er udmeldt en korrigeret tidsplan, som for nuværende ser således ud:

  • Det forventes, at der indgås aftale før eller lige efter påsken
  • I perioden fra 1. maj til medio juni sammenskrives aftalen til et udkast til en beskæftigelsesreform, der kan sendes i høring blandt kommuner, arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer m.fl.
  • Høringsperioden vil forventeligt foregå i perioden fra medio juni til medio august 2025
  • Høringssvar mv. behandles hen over efteråret 2025
  • I november og december omsættes det hele til lovgivning, som forventes godkendt i Folketinget inden de går på juleferie
  • Ikrafttræden for dele af reformen er oplyst til foråret 2026

Denne nye udmelding betyder,  at der ikke kommer til at ske større ændringer på beskæftigelsesområdet i 2025. Det betyder også, at der året ud vil blive arbejdet efter den samme lovgivning, organisering og bemanding, som kendes nu.

Ledergruppen i Beskæftigelse og Borgerservice har netop haft en temadag, hvor de bl.a. drøftede udkast til en procesplan for, hvordan Beskæftigelse og Borgerservice kan gribe arbejdet med reformen an. Der planlægges i den forbindelse bl.a. et fælles personalemøde i løbet af foråret, hvor reformen vil og dens budskaber og konsekvenser vil blive gennemgået.

Der ligges fra ledergruppen også op til en inddragende proces, hvor ledelse og medarbejdere i fællesskab, får mulighed for at tegne deres bud på fremtidens beskæftigelsesindsats i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Reformen kommer til at indeholde nogle elementer i form af store besparelser og indsatser der ikke længere skal udføres, men samtidig kalder den også på nytænkning i forhold til indsatser, metoder, tværfagligt samarbejde og organisering, og i denne del vil der blive behov for at kunne omsætte viden til nye innovative løsninger.

Fagchefen vil på mødet give en nærmere orientering.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der blev givet en orientering.

Fraværende
  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

10: Benchmarking 2024

Sagsnr: 25-008323

Sagsfremstilling

I marts 2025 er der kommet nye tal fra Beskæftigelsesministeriet for benchmarking, som sætter fokus på kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet. Benchmarkinglisterne viser, hvor gode kommunerne er til at få borgere væk fra offentlig forsørgelse. Listerne opdateres to gange årligt – næste gang i september 2025.

Beskæftigelsesministeriet har sammenlignet kommunerne ved at se på, hvor mange borgere der er på offentlig forsørgelse i den enkelte kommune, og sammenholdt dette med det antal man kunne forvente på baggrund af kommunens rammevilkår. I opgørelsen indgår dagpenge-, sygedagpenge- og kontanthjælpsområderne.

Placering for Ringkøbing-Skjern Kommune:

Ringkøbing-Skjern Kommune opnår i den nye benchmarking for 2024 en samlet placering som nr. 36, hvilket er en mindre ændring fra placering nr. 35 i perioden juni 2023 til juni 2024.

Ser man på udviklingen over de seneste fire år, er der dog sket en klar forbedring. I 2020 lå Ringkøbing-Skjern Kommune samlet set som nr. 46.

 

Plads RKSK Benchmarking 2024

Faktisk ydelsesomfang

(fuldtidspersoner)

Forventet ydelsesomfang

(fuldtidspersoner)

Forskel

(pct. point / personer)

Alle ydelser

36

2.290

2.310

-0,1/-20

Dagpengeområdet

38

460

 

470

0,0/-10

Sygedagpengeområdet

38

950

 

960

0,0/-10

Kontanthjælpsområdet

47

880

 

890

 

0,0/-10

Ringkøbing-Skjern Kommune er desuden forsat udpeget som en såkaldt inspirationskommune. Det betyder, at kommunen opfylder både resultatmål og fokusmål for samtaler og aktiv indsats over de seneste 12 måneder.

Se den nyeste benchmarking her

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der blev givet en orientering.

Fraværende
  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

11LUKKET PUNKT: Afgørelse

Sagsnr: 25-007898

Beslutning

Der blev givet en orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Gensidig orientering

Sagsnr: 25-000146

Sagsfremstilling

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Der blev givet en orientering.

Fraværende
  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

13: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Jakob Agerbo
Kontaktoplysninger