Referat: 14. december 2023 kl. 15:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Dagsordenen er godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetopfølgning pr. 30. november 2023

Sagsnr: 22-025601

Administrationen fremsender budgetopfølgningen pr. november 2023 til efterretning for Beskæftigelsesudvalget.

Budgetopfølgningen viser et uændret merforbrug for 2023 på ydelser mv. på 13,2 mio. kr. i forhold til sidste budgetopfølgning. Hertil kommer, at der er indregnet et merforbrug på 4,9 mio. kr. vedrørende de kommunale beskæftigelsesindsatser, driftsudgifter. Dette merforbrug dækkes af det overførte overskud fra regnskabsår 2022.

Der er følgende opmærksomhedspunkter til budgetopfølgningen.

Kontante ydelser, sygedagpenge:
Til trods for den lave ledighed i Ringkøbing-Skjern Kommune er der et forventet mindre forbrug på sygedagpengeområdet. Dette gælde både udgiftsmæssigt pr. uge samt antalsmæssigt. Såfremt denne tendens holder, kan det forventede mindre forbrug falde yderligere.

De kommunale beskæftigelsesindsatser, driftsudgifter:
Der forventes et merforbrug på 4,9 mio. kr. på driftsudgifter. Merforbruget afholdes af det overførte overskud for regnskabsår 2022. Merforbruget skyldes bl.a. flere udgifter til tilbud, som den enkelte borger benytter samt prisstigninger på tilbud. De årlige udgifter til driftsudgifter varierer efter behovet for kurser, opkvalificeringsforløb mv.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager budgetopfølgningen for november 2023 til efterretning.

• Budgetopfølgning pr. november 2023 - ej webtilgængelig

Budgetopfølgningen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Resultatopfølgning til orientering

Sagsnr: 23-003363

Administrationen har udarbejdet opgørelser og statistikker over målgrupperne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Der gøres opmærksom på, at statistikken på sygedagpenge og jobafklaring ikke umiddelbart kan sammenlignes med tidligere år. Dette skyldes, at områderne fra den 3. juni 2020 er gået over på et nyt udbetalingssystem, som administrationen ikke kan trække statistik ud fra. Statistikkerne er derfor trukket fra fagsystemet, og specielt på sygedagpengeområdet betyder det, at borgere på ferie tæller med i sygefraværet, da de stadig har en aktiv sag i fagsystemet.

Beskæftigelseschefen vil på mødet gennemgå tallene for udvalgte områder.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

• Aktiv og passiv forsørgelse 2023 - Ej Webtilgaengelig
• Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter sæsonkorrigering og faktiske tal, område og tid - Ej webtilgaengelig
• Sygedagpengesager - Ej webtilgaengelig
• Afgange fra sygedagpenge 2023 - Ej webtilgaengelig
• Jobafklaringssager - Ej webtilgaengelig
• Afgange fra jobafklaringssager 2023 - Ej webtilgaengelig
• Sygedagpenge og Jobafklaring - Ej webtilgaengelig
• Tilgang af flygtninge til Ringkøbing-Skjern kommune 2023 - Ej webtilgaengelig
• Tilgang Førtidspension - Ej webtilgaengelig

Resultatopfølgningen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Forventet regnskab for 2024 for Beskæftigelsesudvalget

Sagsnr: 23-022647

Administrationen fremsender forventet regnskab 2024 til efterretning for Beskæftigelsesudvalget.

Det forventes, at forventet regnskab for 2024 kan balancere, dog er der følgende opmærksomhedspunkter, der er beskrevet nedenfor.



Serviceudgifter, flygtningsboliger:
I 2024 forventes udgifter vedrørende de fordrevne borgere fra Ukraine på samme niveau som i 2023. Særloven er blevet forlænget med et år frem til marts 2025. 

Det er i økonomiaftalen for 2024 aftalt at følge op på udviklingen af fordrevne fra Ukraine i 2024 i forbindelse med økonomiaftalen for 2025.

Tilbud til udlændinge, forsørgerydelse:
Der forventes færre udgifter til forsørgelse. Dette skyldes, at hovedparten af de fordrevne borgere fra Ukraine er kommet i beskæftigelse, 

Kontante ydelser, sygedagpenge:
Det forventes, at budgettet til sygedagpengeområdet kan give et mindre forbrug, hvis tendensen i 2023 fortsætter i 2024 med lavere udgiftsmæssig pr. uge samt antalsmæssigt.

Dagpenge til forsikrede ledige:
Ledigheden i Ringkøbing-Skjern Kommune er fortsat lav. Det forventes, at det afsatte budget for 2024 til forsikrede ledige kan overholdes, dog vil udefra kommende begivenheder kunne påvirke budgettet i positiv eller negativ retning.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at orienteringen om forventet regnskab for 2024 tages til efterretning.

Ingen bilag.

Orienteringen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Mentormidler til udsatte unge i praktik

Sagsnr: 22-019252

Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern/EUD teknisk deltog i 2021 0g 2022 i et projekt under
Region Midt/EU kaldet "EUD for alle". Projektet stoppede den 31. december 2022, hvorefter Beskæftigelsesudvalget i september 2022 besluttede at støtte projektet med midler i 2023.

Indholdet i projektet er at støtte de unge, der ikke er berettiget til Special Pædagogisk Støtte
via STUK. På skolen er der mentorer, men i elevernes praktikdel er hverken skolen eller andre
forpligtet til at støtte eleven. I en travl virksomhed, er det dog ofte tilfældet, at eleven kommer i
klemme i forhold til f.eks. sprog, adfærd, overblik og mentalt pres, og derved kan blive udfordret på
gennemførelse af deres uddannelse.

Skolens mentorer har givet støtte til eleven i praktikdelen, og på den måde har mentor både kunnet
støtte eleven i at fungere på en arbejdsplads, men også kunnet foreslå tilgange til og forståelse af
eleven hos den praktikansvarlige i virksomheden. Mentor har været gennemgående kontakt for
eleven og har kunnet hjælpe både med personlige og uddannelsesmæssige forhold.

I juni måned 2023 sendte UCRS en midtvejsevaluering/status på projektet. Af denne fremgår, at målsætningen for bevillingen var 30 unge pr. år med et gennemsnitlig antal timer på 33 pr. ung.

Projektet har i de første seks måneder i 2023 brugt 110 timer til at støtte 21 elever i deres praktik, og været en hjælpende funktion for 21 virksomheder.

Det har haft en gavnlig indvirkning på elevernes uddannelsesmæssige fremskridt og trivsel. UCRS oplever fortsat positive tilbagemeldinger fra både elever og virksomheder.

Tidligere erfaringer viser, at aktiviteten med mentordelen er større i efteråret end i foråret grundet et større grundforløb i foråret og derved også en større overgang til hovedforløb i efteråret. UCRS forvente derfor, at komme op på de 30 unge, som er målsætningen i bevillingen.

På nuværende tidspunkt er det primært elever i smedeuddannelsen, der får støtte, men behovet er det samme i andre uddannelser, og der vil også på det grundlag komme flere elever til i efteråret.

UCRS oplever fortsat et godt samarbejde med virksomhederne, som efterspørger vished om hvorvidt den tilknyttede mentor fortsætter arbejdet i 2024.

UCRS ønsker således en afklaring af, om Ringkøbing Skjern Kommune forventer at fortsætte ordningen i 2024.

Ingen bemærkninger.

Der er i 2024 afsat 300.000 kr. til mentorstøtte til unge udsatte elever i praktik.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget beslutter, om der skal bevilges mentormidler til udsatte unge i praktik i 2024.

Ingen bilag.

Beskæftigelsesudvalget besluttede, at der udmøntes 300.000 kr. til mentorstøtte i 2024, som er afsat i budgettet.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Kortlægning af kommunernes tids- og ressourceforbrug i beskæftigelsesindsatsen

Sagsnr: 23-023076

Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

For at få skabet et solidt videns- og datagrundlag for beregning og vurdering af konsekvenser af ændringer af beskæftigelsesindsatsen har ekspertgruppen ønsket at få et retvisende grundlag af det aktuelle ressourceforbrug i beskæftigelsesindsatsen. Et grundlag, der både bredt kan dokumentere, hvor mange ressourcer, der anvendes på forskellige målgrupper og opgaver, men også kan forklare i dybden, hvilke typer opgaver og hvilke målgrupper, der trækker mange ressourcer.

Beskæftigelsesministeriet har bedt BDO og HBS Economics (HBS) om at lave denne kortlægning hos landets kommuner. 

Kortlægningen skal indgå som en del af arbejdet i Ekspertgruppen. Ekspertgruppen skal afrapporterer til regeringen i juni 2024. 

Kortlægningen gennemføres i to delanalyser.

Delanalyse 1: Gennemføres i alle landets kommuner, og handler om afdækning af ressourcer og tid på målgruppeniveau. Udgangspunktet er årsværk pr. december 2022. Udgifterne til beskæftigelsesindsatsen omhandler hele regnskabsår 2022.

Delanalyse 2: Gennemføres i 15 udvalgte kommuner, og handler om afdækning af ressourcer og tid på opgaveniveau.

Kortlægningen for Ringkøbing-Skjern Kommune vedlægges som bilag.

Der pågår stadig arbejde med validering af data fra kommunerne. I januar 2024 vil kommunerne modtage en samlet rapport.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager orienteringen om kortlægningen til orientering.

• Kortlægning beskæftigelsesindsatsen for Ringkøbing-Skjern Kommune - Ej webtilgaengelig

Orienteringen tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Status på IPS-indsatsen

Sagsnr: 18-042518

Baggrund:

IPS (Individuel Placering med Støtte) har været en del af tilbudsviften i Beskæftigelse siden marts 2022. IPS er en beskæftigelsesindsats målrettet mennesker med svære psykiske diagnoser, psykisk sårbarhed og handicap, som har et ønske om, og er motiverende for, at få et arbejde eller komme i uddannelse. Deltagerne i et IPS-forløb kalder vi IPS-kandidater, da de er kandidater til et job eller en uddannelse. Deltagelse på arbejdsmarkedet skal ses som et centralt element for borgerens behandling og mulighed for rehabilitering på arbejdsmarkedet.

IPS-konsulenten har rollen som myndighedsrådgiver, virksomhedskonsulent og beskæftigelsesmentor. Der er mindst én ugentlig kontakt mellem IPS-kandidat og IPS-konsulent.

Beskæftigelsesudvalget er senest orienteret om indsatsen den 15. december 2022.

Siden seneste orientering er kommunens hjemmeside udbygget med information om IPS-indsatsen. Informationen er målrettet både kandidater og virksomheder. Siden kan tilgås via dette link:

https://www.rksk.dk/borger/arbejde-og-ledighed/saerlige-jobordninger/ips-individuel-planlagt-job-med-stoette#:~:text=IPS                

Indsatsen:

Alle målgrupper fra Jobcenteret kan henvises til IPS forløb. Kandidaterne kommer aktuelt fra målgrupperne jobafklaring, ressourceforløb, kontanthjælp og sygedagpenge. Jobrådgiver henviser kandidaten til forløbet. Der afholdes fælles møde med kandidat, jobrådgiver og IPS-konsulent. Her informeres om tilbuddet og aktiviteterne i forløbet.

IPS-kandidaten skal være motiveret for forløbet.

IPS-konsulenter samarbejder med IPS-kandidatens psykiatriske behandler, hvor det er muligt. Konsulenterne kan desuden hjælpe kandidaterne med andre ting, lige fra jobafklaring til at håndtere vanskeligheder og udfordringer i dagligdagen.

Job Development indgår som en central del af metoderne i IPS. Job Development begrebet har fokus på at udvikle, forme og skabet jobmuligheder baseret på IPS-kandidatens behov, kompetencer og interesser. Det betyder derfor også, at IPS-konsulenterne opbygger relationer til arbejdsgivere i lokalområdet, baseret på kandidatens ønsker om beskæftigelse.

Mål:

Målet med IPS-forløbet er, at borgeren kommer i arbejde eller uddannelse. Tanken bag IPS er, at borgeren lærer bedst og opbygger de bedste kvalifikationer, ved at være ude i virkeligheden. Det betyder også, at borgeren hurtigt vil komme i gang med et forløb på en arbejdsplads.

Borgeren har selv stor indflydelse på sit IPS-forløb. I fællesskab med borgeren bliver der lavet en plan med fokus på arbejdsmarkedet tilpasset borgeren og borgerens ønsker. Planen bliver udgangspunktet for den indsats, der sættes i gang.

Konsulent og kandidat arbejder sammen i tre IPS-redskaber. Karriereprofil, jobsøgningsplan og jobstøtteplan. Jobstøtteplanen er omdrejningspunktet i samarbejdet med den virksomhed, som kandidaten er ude på.

Hvordan arbejder vi:
Alle kandidater har deltaget i et informationsmøde med en IPS- konsulent forud for opstarten. Kandidat og konsulent aftaler tid og sted for den første samtale over telefonen. Hvert forløb er tilrettelagt til den enkelte kandidat, og er baseret på deres drømme, ønsker og valg om job eller uddannelse. Samarbejdet foregår som en tæt og løbende dialog mellem IPS-konsulent og kandidat med brug af metoder som den motiverende samtaler og tilsvarende metoder.

Der arbejdes virksomhedsrettet fra starten af forløbet, og fokus er på at lave det rette match med en virksomhed. Hvis kandidaten er i behandlingsforløb, samarbejder IPS-konsulenten med psykiatrien og bygger bro mellem det arbejdsrettede og behandlingssystemet. IPS har fast plads hver fredag ved psykiatriens satellit i Ringkøbing.

Opbygningen af IPS-forløb:

Uge 1 – 5: Kortlægning af mål og drømme
IPS-konsulent og kandidat arbejder sammen om at indkredse drømme og mål, for at vende tilbage til arbejdslivet. Der arbejdes med de tre redskaber – karriereprofil, jobsøgningsplan og jobstøtteplan.

Der tages de første kontakter til virksomheder.

Uge 6 – 13: Etablering af virksomhedsforløb
Samarbejdet er målrettet ordinær beskæftigelse og eventuelle virksomhedspraktikker. Der arbejdes efter principperne i jobudvikling, hvor det handler om at opsøge og jobudvikle i samarbejde med en virksomhed, der er indstillet på at tilpasse et job til kandidaten.

Sideløbende mødes kandidat og konsulent ugentligt, og afstemmer den plan, der arbejdes efter.

Uge 14 – 26: Støtte i det nye arbejdsliv
Virksomhedsforløbet er etableret, og tiden bruges til opfølgningsmøder og dialoger med kandidaten, arbejdsgiveren og eventuelt behandler i psykiatrien om det at være i job, med de udfordringer og succeser kandidaten oplever. Indsatsen er fortsat håndholdt, og det er her vigtigt at give den nødvendige støtte, så jobbet eller uddannelsen kan fastholdes, også på sigt.

Jobstøtteplanen understøtter og udvikler beskæftigelsen, og der er fokus på udvikling i arbejdstid- og opgaver, løntimer mv.

Uge 26 – 52: Fastholdelse
I denne periode er der fokus på fastholdelse for de kandidater der er kommet i job eller uddannelse. Der er jævnlig kontakt, og kandidaten støttes i overgangen til selvforsørgelse. For nogle kandidater vil det først være i denne periode, de har fundet indre styrke og tro på, at det kan lykkes at finde job.

Det er her vigtigt, at indsatsen fortsættes, og at troen på kandidatens målsætning bestyrkes.

For de kandidater hvor der ikke er sket en progression tages der stilling til det videre forløb. Det er typisk kandidater der oplever forværring af sygdom. Der samarbejdes med behandler i psykiatrien eller egen læge, bostøtte og andre, med henblik på at afklare om kanidaten kan fortsætte i IPS-forløb, eller der skal ske en anden form for sagsbehandling.

Status pr. september 2023:

Der er aktuelt 73 kandidater i IPS-forløb heraf er 14 kandidater i efterværn.

Der opgøres ugentlige måltal for indsatsen

I uge 48 er 65,31 % af kandidaterne i løn, hybrid eller praktik. Måltallet er 60 %. Der er den seneste måned kommet en del nye sager, og det er den primære årsag til, at tallet i denne uge ikke er højere. Der har været flere uger henover efteråret hvor tallet har været over 70 %.

Afsluttede forløb:

IPS har siden opstarten i marts 2020 haft samarbejde med IPS Center Danmark. Der deltager en konsulent på teammøder ca. hver anden måned, og årligt udarbejder IPS Center Danmark en fidelity på indsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I projektbeskrivelsen for opstarten af IPS var aftalen, at der skulle startes op med kandidater fra ressourceforløb. Kandidaterne blev udvalgt efter diagnose og kontakt til psykiatrien. Det overordnede mål med at sætte en IPS-indsats i gang var, at en større andel af ressourceforløbsborgerne blev selvforsørgende, og samtidig at længden på ressourceforløb blev afkortet. Der kom dog ret hurtigt efter opstarten også sager fra jobafklaring og kontanthjælp.

IPS-indsatsen startede op med fire IPS-konsulenter den 1. marts 2020. Konsulenterne begyndte samtidig på uddannelsen til IPS-konsulent. Kort tid efter lukkede landet ned, og det første års tid af indsatsen bar præg af nedlukning og særlige restriktioner i beskæftigelsesindsatsen.

Der blev i projektoplægget fra august 2019 opstillet følgende måltal for de første 2 år:

Fra den 01.03.2020 til den 20.09.2023 er følgende opnået:

Der er i perioden fra opstart og til nu 28 kandidater som er i job – fleksjob eller på dagpenge. En kandidat er begyndt på FGU.

Der er 21 borgere som er overgået til førtidspension. Hovedparten er kandidater fra den første gruppe af borgere, der blev visiteret til indsatsen.

Case:

Borger på 45 år. Bor alene i lejlighed i en af centerbyerne. Primært netværk er far og tovenner. Er ud af en søskendeflok på fire, men der er sparsom kontakt til søskende.

Modtager bostøtte i eget hjem hver anden uge. Der er fokus på samtale og struktur på lejligheden. Der trænes i ADL, da borger har svært ved at opretholde en daglig struktur. To gange dagligt besøg af hjemmesygeplejerske, der udleverer medicin, da borger ellers glemmer det.

Diagnostisk er der tale om bipolar affektiv lidelse og ADHD Efter diagnosen er stillet har der været flere indlæggelser med baggrund i selvmordstanker. Borger ryger hash som selvmedicinering.

Har folkeskolens afgangseksamen og en kontoruddannelse derefter. Uddannelsen er dog aldrig brugt. Der har været mange forskellige ansættelser som ufaglært. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er ustabil.

Overgår til IPS forløb i januar 2022. Borger drømmer om, at blive en del af arbejdsmarkedet. Borger har dog ikke tiltro til, at det bliver muligt. Den første periode går derfor med at udfylde karriereprofil, jobsøgningsplan og jobstøtteplan, for at arbejde sig ind på borgerens drømme og ønsker, men også for at tale ind i troen på, at det kan lade sig gøre for borgeren.

Borger starter i praktik i kantinen på en lokal arbejdsplads. Opgaverne er hjælp med opvask og klargøring til møder. Mødetid er en gang om ugen af to timer. Der følges op ugentlig, og der er fokus på øgning af tid og opgaver. Borger arbejder seks timer om ugen med en effektivitet på 75 %. Borger begynder nu at drømme om, at kunne øge i timer og få flere opgaver, og borger begynder at få troen tilbage på, at det kan lykkes at finde et job. Borger er aktiv på Jobnet, finder relevante stillinger og søger jobs. Borger finder i december et jobopslag ved en virksomhed, som borger gerne vil arbejde for. Der tages derfor kontakt til virksomheden med henblik på at lave en aftale.

I januar 2023 starter borger i et praktikforløb på 10 timer ugentligt i virksomheden på kontoret. Borger drømmer om at gøre brug af sin uddannelse. Planen er praktik med henblik på at opnå løntimer, og på sigt at blive ansat ordinært på virksomheden. Borger sygemeldes efter 1½ måned grundet forværring i de depressive symptomer. Der aftales en restitutionsperiode.

I april 2023 er borger klar til igen at afsøge jobmuligheder i nærområdet. Borger har selv flere forslag til virksomheder. Borger har ikke aktuelt overskuddet til selv at tage med rundt til virksomhederne. IPS-konsulenten besøger derfor de virksomheder, som borger har foreslået. Der er taget kontakt til en del virksomheder i nærområdet, men uden det har været muligt at få en aftale. Området udvides til også at dække andre områder fra borgers bopæl. Der etableres en praktik med målet at opnå løntimer og afklaring af timetal og opgaver. Borger starter med seks timer om ugen med opgaver i køkken. Efter kort tid opleves der forværring af symptomer.

Borger har svært ved at se det skal lykkes, og ønsker førtidspension.

Sagen har været drøftet på møde i Rehabiliteringsteam, hvor der peges på fortsat optræning og udvikling af arbejdsevnen samt samarbejde med psykiatrien og bostøtte.

Opsamling af IPS-indsatsen:
IPS-indsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune fik en lidt svær start på grund af nedlukning af landet og restriktioner på beskæftigelsesområdet. Teamet startede ud med borgere fra ressourceforløb, og kan i dag se, at der på det tidspunkt ikke blev screenet tilstrækkelig grundigt, i forhold til at finde de relevante kandidater til IPS-forløb.

Undervejs er der foretaget evalueringer og justeringer af indsats og arbejdsmetoder. Det betyder blandt at andet, at der i dag er en bedre screening af de kandidater, der starter op i IPS. På trods af det, er det dog fortsat vigtigt at huske, at de kandidater der er i målgruppen for en IPS-indsats, er meget syge mennesker. Der kan fra det enkelte menneske godt være et dybtfølt ønske om forandring og en stor motivation for at skabe sig muligheder på arbejdsmarkedet, men den/de psykiatriske sygdomme spænder så meget ben, at en førtidspension er eneste mulighed.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Ingen bilag.

Orienteringen tages til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget ønsker at blive orienteret om, hvordan der arbejdes med at øge effekten af IPS-indsatsen.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Opfølgning på tilkendelser af førtidspension til personer under 40 år

Sagsnr: 23-001203

Hensigten med førtidspensionsreformen fra 2013 var bl.a., at personer under 40 år i stedet for førtidspension, skulle deltage i ressourceforløb med henblik på at forebygge førtidspension, og i stedet på sigt komme i arbejde eller i gang med en uddannelse.

I årene efter reformen faldt tilgangen til førtidspension af unge under 40 år i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I 2014 var tilgangen helt nede på 9 unge. I de efterfølgende år har tilgangen svinget mellem 17 – 38 unge. I 2022 steg tilgangen til 69 unge i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Tilgangen af unge til førtidspension er nu på et niveau, som er højre end før reformen.

Antallet af unge på ressourceforløb har i samme periode været faldende. Antallet var på det højeste i 2019 med 162 unge fuldtidspersoner. Det er især faldet siden 2. halvår af 2022.

I 2021 indgik forligspartierne bag reformen af fleksjob og førtidspension en aftale om bedre ressourceforløb til gavn for landets udsatte borgere. En del af denne aftale var indførelsen af indsatsgarantien, der medfører, at indsatser skal igangsættes hurtigst muligt og senest efter seks måneder fra borgeren overgår til ressourceforløbet. Udgangspunktet er, at borgeren skal have en jobrettet indsats, eventuelt suppleret med øvrige relevante indsatser. Er der efter seks måneder ikke igangsat indsatser, skal borgerens sag drøftes i Rehabiliteringsteamet, og såfremt der ikke er sket ændringer, skal det alene på mødet drøftes, hvilke indsatser der skal igangsættes, og hvornår der lægges en konkret plan for forløbet.

Initiativer:

I februar 2023 skete der en omorganisering af Rehabiliteringsteamet således, at teamet overgik fra Social og Integration til Administration og Virksomheder. Baggrunden for denne flytning var at højne objektiviteten, således at mødelederne for Rehabiliteringsteamet ikke tilhørte samme afdeling, som de medarbejdere, der skal arbejde med borgere i ressourceforløb.

Desuden skete flytningen med henblik på at højne fagligheden, herunder sikring af ensartethed i indstillingerne fra Rehabiliteringsteamet.

I efteråret 2023 er der sket ændringer i Pensionsbevillingsudvalget, der tilkender førtidspension efter indstilling fra Rehabiliteringsteamet. Frem til da var det mødelederne i Rehabiliteringsteamet, der både indstillede til og tilkendte førtidspension. Fremover er det afdelingslederen og den faglige koordinator i Administration og Virksomheder, der udgør Pensionsbevillingsudvalget.

Ledergruppen i Beskæftigelse har drøftet, hvilke initiativer, der kan iværksættes, for at imødegå en fortsat stigning af antallet af unge førtidspensionister, og ledergruppen har besluttet følgende initiativer:

• Understregning af lovgivningens klare definition af, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke kan tilkendes førtidspension uden et forudgående ressourceforløb
• Såfremt rådgiver vurderer, at en sag er vej imod behandling som en pensionssag, skal sagen drøftes med faglig koordinator eller afdelingsleder
• Der skal så tidligt som muligt i sagsforløbet iværksættes tilbud, der kan udvikle den unges ressourcer
• Der er en forventning om, at et tættere koordineret samarbejde kan afsløre flere ressourcer hos de unge
• Behov for øget fokus på at identificere udviklingsmuligheder hos den unge

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Ingen bilag.

Orienteringen tages til efterretning.

Beskæftigelsesudvalget ønsker, at der udfærdiges en opgørelse over de 69 borgere der har fået en førtidspension i 2022.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Frisættelse - opfølgning på temadag i Byrådet

Sagsnr: 23-022286

Resumé

I denne sag følges der op på Byrådets temadag den 28. september 2023 om frisættelse.

Ændret lovgivning er på mange områder en forudsætning for frisættelse, men der er også lokale muligheder, der ikke kræver, at lovgivningen bliver ændret. Som opfølgning på Byrådets temadag drøfter alle politiske udvalg lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde. 

Sagsfremstilling:

Frisættelse har længe været en del af samfundsdebatten om, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig. Debatten er opstået som en kritik af en offentlig sektor, hvor der ifølge kritikerne er unødvendigt mange love og regler. Hvor offentligt ansatte bruger for megen tid på at dokumentere og registrere. Og hvor administrationen af de mange love, regler, dokumentationer og registreringer i sig selv skaber et uhensigtsmæssigt stort bureaukrati.

Debatten om frisættelse handler også om en offentlig sektor med knappe ressourcer, demografiske ændringer hvor der bliver flere ældre samt borgernes støt stigende forventninger til velfærdsydelser fra den offentlige sektor. 

På mange områder vil ændret lovgivning være en forudsætning for frisættelse. Der er dog også lokale muligheder for frisættelse, der ikke kræver ændret lovgivning.  

Debatten - der er en del af afbureaukratiseringsdagsordenen - blussede for alvor op igen, da SMV-regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag i december 2022. I regeringsgrundlaget fremgår det, at "Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på".

Regeringen stiller følgende spørgsmål i regeringsgrundlaget: "Med en lokal forvaltning må man lokalt prioritere. Og forventningsafstemme med hinanden. Hvad er det vigtigste for os?". Spørgsmålet fra regeringen taler ikke kun ind i frisættelse men også Ringkøbing-Skjern Kommunes fokus på kerneopgaven - der bl.a. handler om at identificere, om der er eksisterende opgaver, regler, rutiner mv., der kan afskaffes eller løses mere effektivt.

Den 28. september 2023 havde Byrådet en temadag om frisættelse, hvor baggrunden for frisættelsesdagsordenen samt de aktuelle og fremtidige muligheder blev drøftet. Derudover drøftede Byrådet følgende spørgsmål i seks tværpolitiske grupper:

1. Hvad forstår I ved frisættelse?
2. Hvor meget fylder dagsordenen om frisættelse hos jer?
3. Er der områder, hvor I tænker, der er brug for frisættelse?
4. Hvis ja, hvor og hvem skal frisættes? Og fra hvem?
5. Er der områder, som I i dag synes, er for frisatte?

Det var forskelligt, hvad de seks grupper fokuserede på. Der var dog bred enighed om, at følgende var relevant at arbejde videre med:

• Væk med rigide regler og unødvendig dokumentation
• Starte med de lavt hængende frugter
• Tid til faglig ledelse og fokus på ledervilkår
• Bedre udnyttelse af faglige ressourcer - og de individuelle kompetencer skal i spil uanset uddannelsesbaggrund
• Konkrete eksempler med medicinpakning og dispenseringer
• Politiske retninger og mål.

Sundhedsområdet og dagtilbudsområdet deltog i Byrådets temadag med hver en leder og en medarbejder, som gav byrådsmedlemmerne praksisnære input. Formålet var at konkretisere frisættelse - set fra forreste række blandt to af den kommunale sektors store velfærdsområder. 

Sundhedsområdet tog udgangspunkt i Robusthedskommissionens anbefalinger om tiltag, der skal bidrage til at sikre robusthed og bæredygtighed på sundheds- og ældreområdet. Her er det særligt tre af kommissionens anbefalinger, der er vigtige for sundhedsområdet:

• et nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven
• uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes
• mere sammenhængende og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne.

Opmærksomhedspunkter:

1. Dokumentationssystemet Nexus er rigidt, men det skal anvendes for at opfylde lovgivning, kontrol og tilsyn
2. Kompetencer anvendes ikke optimalt pga. regler om opgavefordeling mellem sygeplejersker og assistenter - herunder særligt medicindosering, hvor man er afhængige af praktiserende læger
3. Rigide procedurer der blokerer for faglig vurdering og hurtig reaktion på borgernes behov
4. Ændret organisering - f.eks. sende visitationen ud i områderne – giver bedre samarbejde omkring borgeren.

Dagtilbudsområdet tog udgangspunkt i mange års erfaringer for, hvad der er et vigtigt fundament for at drive en god institution. Det gælder emner som:

• høj faglighed
• ejerskab på beslutninger
• det er godt med overordnede rammer, så retningen er kendt.

Områdets ønsker for frisættelse:

1. Tid til faglighed og professionel dømmekraft
2. Tid til implementering af igangsatte projekter - før mange nye skal iværksættes
3. Mulighed for at aflaste lederne fra administrative opgaver og dermed mere tid til lederens kerneopgave, som er børnene og medarbejderne
4. Mere smidigt system i forhold til PPR udredninger – tidlig indsats med barnet i centrum.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at efter Byrådets temadag den 28. september har regeringen offentliggjort første tiltag på frisættelsesområdet. Det drejer sig om det nye folkeskoleudspil, der blev præsenteret den 11. oktober 2023. Regeringen har udmeldt, at næste tiltag bliver på ældreområdet. Tiltaget bliver en del af den kommende ældrelov, der forventes fremsat i Folketinget i starten af 2024.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at udvalget drøfter lokale muligheder for frisættelse inden for eget ressortområde.

Ingen bilag.

Beskæftigelsesudvalget drøftede sagen og besluttede, at man vil afvente ekspertudvalgets og herefter Folketingets beslutninger omkring beskæftigelsesområdets opgaver.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Konkurrenceudsættelse og OPP under Beskæftigelsesudvalget

Sagsnr: 23-002091

Økonomiudvalget har den 12. september 2023 drøftet kommunens tilgang til konkurrenceudsættelse
og OPP. I forlængelse heraf ønsker Økonomiudvalget at de enkelte fagudvalg drøfter den aktuelle
status for konkurrenceudsættelse og OPP samt drøfter muligheder og potentialer.

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere haft en strategi for konkurrenceudsættelse og senest blev
der i 2019 udpeget to områder, hvor en analyse skulle afdække mulighederne for
konkurrenceudsættelse. Afrapporteringen skete i hhv. 2020 (rengøring - som nu er delvist udliciteret)
og 2021 (hjælpemiddeldepot, hvor konklusionen var, at der ikke skulle ske udlicitering). Der er
ikke efterfølgende udpeget nye områder til analyse.

Der er stadig kommunale opgaveområder, som kunne overvejes udliciteret. Tidligere har følgende
generelle kriterier været anvendt, som retningslinje for, hvilke områder der kan bringes i spil:
• RKSK konkurrenceudsætter ikke større dele af kommunale kerneydelser (for eksempel
dagpleje, ældrepleje). Der bør således være et særligt fokus på støttefunktioner som ikke
nødvendigvis vurderes som kommunale kerneydelser
• Innovation af processer og ydelser kan i visse tilfælde fremmes gennem offentligt-private
samarbejder
• Der skal kunne realiseres en relativ stor økonomisk eller kvalitetsmæssig gevinst ved at
konkurrencesætte området
• Områder, hvor forsyningssikkerheden er mindre afgørende
• Områder, som understøtter den interne kapacitetsudnyttelse – vurder behov for ansættelse el.
konkurrenceudsættelse ved tilgang af få ekstra sager
• Områder, hvor der er et bredt leverandørmarked
• Områder, hvor vi kender prisen for at levere ydelsen

Ovenstående kriterier kunne suppleres med overvejelser i relation til
• Områder, hvor kommunen kan have svært ved at rekruttere arbejdskraft
• Områder, hvor der er store sæsonudsving i arbejdsopgaverne

Nærværende sag behandles samtidigt i alle fagudvalg. I bilag 1 er vedlagt en (ikke udtømmende)
liste med områder, som ud fra erfaringsbaseret viden ville kunne konkurrenceudsættes. Der
vedlægges ligeledes en liste i bilag 2 over områder, som allerede er konkurrenceudsat. Her er
hjemtagelse af opgaverne eventuelt mulig.

Kommunen kan konkurrenceudsætte tjenesteydelser - (dog ikke myndighedsopgaver/afgørelser) -
eller løse opgaverne selv ved at ansætte personale. Konkurrenceudsættelse skal ske via EU-udbud,
hvis udgiften er over ca. 0,4 mio. kr. årligt (i hele kommunen). Ved konkurrenceudsættelse (dvs.
første gang en opgave er i udbud) gælder særlige regler for virksomhedsoverdragelse af
medarbejdere.

Kommunen kan godt selv byde på opgaver som konkurrenceudsættes. Det kaldes et "kontrolbud".
Vinder kommunen annulleres udbuddet og kommunen løser opgaven som hidtil. Hvis 3. part vinder,
er opgaven herefter udliciteret.

Anlægsopgaver skal udbydes efter tilbudsloven, hvis udgiften er mellem 3 - 40 mio. kr. Er udgiften
over 40 mio. kr. skal det være EU-udbud.

Der er mulighed for at indgå i et Offentlig-Privat samarbejde (OPP), såvel kontrakter på anlæg som
drift. Der henvises til vedlagte notat samt generelt til inspirationsmateriale fra Dansk Industri.
På baggrund af tilbagemeldingerne fra fagudvalgene udarbejder Økonomiudvalget forslag med
henblik på en drøftelse i Byrådet.

Punktet drøftes i Direktionen d. 6. december.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, 

• at Beskæftigelsesudvalget drøfter status og muligheder i konkurrenceudsættelse.
• at Beskæftigelsesudvalget meddeler Økonomiudvalget, hvorvidt og hvor Beskæftigelsesudvalget ønsker igangsat en foranalyse med henblik på at afdække mulighed for konkurrenceudsættelse eller hjemtagelse af opgaver.

• OPP
• DI notat om OPP august 2025
• DI (2023) -13 gode eksempler på offentlig-privat samarbejde i kommunerne
• Områder, hvor konkurrenceudsættelse af tjenesteydelser er muligt
• Liste over gennemførte udbud

Fagområdet får allerede nu en del opgaver løst ved private aktører og undersøger løbende, hvor det er relevant.

Beskæftigelsesudvalget ønsker ikke på nuværende tidspunkt  igangsat foranalyser.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Emner og temaer til behandling i Beskæftigelsesudvalget 2024

Sagsnr: 23-021740

Administrationen har udarbejdet en oversigt over sager der skal dagsordensættes i Beskæftigelsesudvalget i 2024. Punkterne fremgår bl.a. af årshjul  og budgetproceduren.

På mødet i Beskæftigelsesudvalget drøftes, om der for nuværende er punkter eller emner, som ønskes dagsordenssat i 2024.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter eventuelle punkter til behandling i udvalget i 2024.

Ingen bilag.

Det blev aftalt, at der ønskes et fælles punkt mellem Handicap og Psykiatri og Beskæftigelse omkring flere handicappede i beskæftigelse.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Gensidig orientering

Sagsnr: 23-000388

Herunder:

• Invitation til den midtjyske ungekonference 4. marts 2024  kl. 15:00 - 18:00 i Herning

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

• Invitation til midtjysk ungekonference den 4. marts 2024

Der blev givet en orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.