Referat: 18. august 2022 kl. 15:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Dagsordenen blev godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Projekt PLUS - Slutevaluering til orientering

Sagsnr: 17-004875

Projektleder Rikke Præsius deltager i behandlingen af dette punkt fra kl. 15.00.

Projekt PLUS er en beskæftigelsesrettet indsats i Ringkøbing-Skjern Kommune, målrettet
mænd med angst og depression. Projektet startede op i januar 2018 og er afsluttet i oktober 2021. Projekt PLUS er finansieret af den A. P. Møllerske Støttefond.

Projektets overordnede formål har været, at tilrettelægge en indsats med henblik på at bringe deltagerne i eller tættere på selvforsørgelse samt gennem målrettet metodeudvikling, at opnå viden om målgruppen og indsatsen, så man efterfølgende kan forankre en varig indsats.

Projekt PLUS er kendetegnet ved at være et fleksibelt tilbud, der kan tilpasses den enkelte deltagers behov og justeres i takt med deltagerens udvikling. Særligt for projekt PLUS har været, at det indeholder aktiviteter med fokus på natur og bevægelse i et fællesskab med andre mænd, hvilket klæder deltagerne bedre på til at kunne indgå i et socialt fællesskab på en arbejdsplads og giver dem en indsigt i, at der er andre mænd med lignende problematikker. Dertil har deltagerne mulighed for individuelle psykologsamtaler, som giver dem en større sygdomsforståelse og konkrete værktøjer til at mestre deres hverdag. Endelig bliver deltageren tilknyttet en fast kontaktperson, som gennem individuelle samtaler guider deltageren i forløbet og giver sparring i forhold til både personlige og beskæftigelsesrettede udfordringer.

110 mænd er påbegyndt projektet, heraf har 97 (svarende til 88 %) afsluttet deres forløb. Forløbene har været ca. ni måneder.

En analyse af deltagernes ydelses- og beskæftigelsesstatus viser, at:

• 48 % modtog sygedagpenge da de begyndte i projektet. 
• 10 % modtog sygedagpenge ugen efter de afsluttede projektet (med varierende forløbslængde)
• Fra opstartsugen og frem til ugen efter forløbet er afsluttet stiger andelen som er selvforsørgende fra 4 % til 38 % (med varierende forløbslængde)
• Ved opstart i projektet var 21 % af deltagerne i beskæftigelse, hvilket stiger til 40 % efter et år
• I samme periode steg deltagernes gennemsnitlige beskæftigelsesgrad fra 15 % til 23 %
• Samlet har 50 af deltagerne opnået afgang til ordinær uddannelse eller beskæftigelse ved afslutning i projektet. Måltallet pr. september 2021 var sat til 33

En analyse af deltagernes udvikling på en række progressionsindikatorer viser, at:

• 4/5 af deltagerne forlader projektet med en højere trivsel
• 3/4 af deltagerne forlader projektet med en lavere angstgrad
• 4/5 af deltagerne forlader projektet med en lavere depressionsgrad

En analyse af deltagernes oplevede udbytte viser, at der har været stor tilfredshed med forløbet. Deltagerne oplever, at Projekt PLUS har hjulpet dem med nogle af de udfordringer, de har, ved at give dem et rygstød og motivation samt troen på, at de kan få det bedre.

De oplever særligt et stort personligt udbytte i form af konkrete redskaber til bedre at kunne mestre hverdagen og deres sygdom. Deltagerne oplever også, at forløbet har klædt dem bedre på til at kunne indgå på en arbejdsplads eller i en uddannelse.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Det er besluttet at videreføre indsatsen i første omgang ind til sommeren 2022. Det skal herefter afgøres, i hvilken form indsatsen for mænd i målgruppen skal føres videre.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget

• tager punktet til orientering
• godkender at Projekt PLUS fortsætter året ud
• på mødet i november 2022 behandler punkt om fortsættelse af Projekt PLUS i 2023

• Slutevaluering Projekt PLUS - Ej webtilgaengelig

Administrationens indstilling godkendes.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Henvendelse fra Autismecenter Vest om "Klar til start" på KRAMP

Sagsnr: 22-016257

Følgende fra Autismecenter Vest deltager i behandlingen af punktet fra kl. 15.45: Leder Søren Dalgaard og daglig leder og erhvervsafklarer Lone Stengaard.

Autismecenter Vest har i forsommeren 2022 henvendt sig til Beskæftigelse, Kontanthjælp – særlig indsats (KSI), om etablering af fire ’Klar til start’ forløb på virksomheden KRAMP i Skjern, for borgere diagnosticeret med en autismespektrum forstyrrelse (AFS). Beskæftigelse har på baggrund af et møde den 27. juni 2022 med Autismecenter Vest besluttet at arbejde videre med henvendelsen.

Autismecenter Vest:
Autismecenter Vest blev oprettet i april 2012, som en afdeling under den erhvervsdrivende og almennyttige Fond, Langvadbjerg Fonden. Centret har især specialiseret sig inden for autismespecifikke uddannelses- og erhvervsafklarende tilbud til borgere med AFS. Autismecenter Vest søger at understøtte den enkelte til et sundt og aktivt liv, og til at være en del af det arbejdende samfund med henblik på at skabe et fornuftigt eksistensgrundlag og mening med livet i sin helhed.

Link til Autismecenter Vests hjemmeside: https://autismecentervest.dk/

Klar til start:
Forløbet ’Klar til start’ foregår i en virksomhed, hvor borgeren bliver sidemandsoplært af en personlig vejleder, der er specialuddannet inden for autisme og oplært i virksomhedens arbejdsopgaver. Når en kommune visiterer til forløbet ’Klar til start’ har den kommende virksomhed allerede garanteret fastansættelse (som oftest i et fleksjob), når borgeren har gennemført forløbet, hvilket ifølge Autismecenter Vest lykkedes for 80 % af alle visiterede.

Der er flere informationer om forløbet på følgende link: Autismecenter Vest: 'Klar til start'

Virksomheden KRAMP:
Link til KRAMPs hjemmeside: Om KRAMP

Målgruppe:
Autisme er en medfødt forstyrrelse i hjernens udvikling, der påvirker opfattelsen af omgivelserne, og måden man interagerer med andre på. Autisme er en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på, som har stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikationen med andre mennesker.

Målgruppen aktuelt i Kontanthjælp – særlig indsats:
Jobrådgivere i Kontanthjælp, særlig indsats er blevet bedt om at oplyse, hvor mange borgere de har med en autismediagnose/mistanke om autismediagnose. Grundet sommerferieperiode har otte ud af 13 rådgivere meldt tilbage. Det er administrationens vurdering, at oplysningerne fra de otte jobrådgivere kan bidrage med et tilnærmelsesvist repræsentativt overblik.

Data udgør 36 borgere med en autismediagnose/mistanke om autismediagnose, hvilket svarer til 59 borgere for alle 13 rådgivere i Kontanthjælp, særlig indsats, som arbejder med den pågældende målgruppe. Dette svarer aktuelt til 10 % af alle afdelingens sager.

Diagnoserne fordeler sig således:

Den gennemsnitlige varighed af de 36 sagsforløb er 23 måneder med korteste varighed på én måned og længste varighed på 92 måneder. Der er en relativ stor andel af målgruppen, som er/har været visiteret til Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), hvilket udgør 36 måneder af et forløb.

13 af de 36 borgere deltager i det virksomhedsrettede tilbud "Job-bro". Seks deltager i virksomhedspraktik gennem Virksomhedsservice, og ni deltager i ét af afdelingens andre tilbud. Otte borgere deltager aktuelt ikke i et forløb/tilbud.

14 af de 36 borgere modtager bostøtte fra Handicap og Psykiatri. 16 borgere er bevilget en beskæftigelsesmentor. Der kan være sammenfald i tallene, idet en borger både kan være visiteret til en bostøtte og en beskæftigelsesmentor.

Nuværende tilbud til målgruppen i Kontanthjælp – særlig indsats:
I Kontanthjælp. særlig indsats tilrettelægges borgerforløb med udgangspunkt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) anbefalinger vedr. den virksomhedsrettede indsats. Den virksomhedsrettede indsats går på "to ben" på den måde, at tilgangen bygger på, at "virkeligheden virker" og "medarbejderen virker". Tilgang og effekt er empirisk undersøgt og dokumenteret i flere STAR-projekter, bl.a.: Flere skal med 1-2 og Job-bro til Uddannelse.

Den virksomhedsrettede indsats i Kontanthjælp, særlig indsats suppleres med tilbud om vejledning og opkvalificering jf. § 91 i beskæftigelsesloven, hvor det med udgangspunkt i den enkelte borgers faglige, sociale og helbredsmæssige udfordringer og situation vurderes relevant.

Ingen bemærkninger.

"Klar til start" koster 16.990 kr. pr. måned pr. borger, svarende til 3.920 kr. pr. uge.
Med et gennemsnitsforløb på 12 måneder, koster et samlet forløb 203.880 kr.

Oversigt over prisen for de typiske tilbud, som anvendes til unge i KSI:

*Projektet udløber til november, hvorefter prisen forventes at være anførte.

Hvis borger starter i forløbet "Klar til start", vil den årlige merudgift i forhold til nuværende tilbud være 146.420 kr. (billigste tilbud) og 6.280 kr. (dyreste tilbud).

Det skal bemærkes, at borgere med AFS oftest vil have et af de dyrere beskæftigelsestilbud, hvor der kan tages højde for og gives mere støtte i forhold til deres udfordringer.

Det er Administrationens vurdering, at den virksomhedsrettede indsats imødekommer, motiverer og løfter mange borgere, herunder også udsatte borgere med særlige behov - såsom borgere med AFS.

Beskæftigelse lykkes godt med at skabe det rigtige match mellem den enkelte borger og en virksomhed, der kan tilbyde netop de rammer og skånehensyn, som er helt afgørende for at borgeren kan trives og når i mål med sit forløb. For nogle borgere kan et supplerende tilbud til et virksomhedsforløb være det rigtige – det kan være parallelt eller i en periode, hvor den virksomhedsrettede indsats ikke skønnes mulig eller hensigtsmæssig.

"Klar til start" kan iagttages som en kombination af et virksomhedsforløb og et håndholdt tilbud, i form af en støtte, der er til rådighed for borgeren i virksomheden. Tilstedeværelse af en personlig vejleder med specifik viden om autisme i et virksomhedsforløb er ikke blandt mulighederne i de eksisterende forløb og tilbud i Kontanthjælp, særlig indsats.

"Klar til start" kan på den måde bidrage med en anden type forløb end allerede eksisterende tilbud. Beskæftigelse vurderer, at forløbet vil kunne imødekomme en særlig gruppe borgere med AFS, som er svære at rumme og som ikke trives i mere gængse virksomhedsforløb. Behovet for håndholdt støtte er af et omfang, som ikke kan imødekommes, og samtidig er der tale om borgere, der profiterer af at løse konkrete arbejdsopgaver i en virksomhed, og ikke i et mere traditionel tilbudsmiljø i beskæftigelsesregi.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter og tager stilling til:

• om der skal arbejdes videre med etablering af fire forløb i "Klar til start" på KRAMP i et samarbejde med Autismecenter Vest
• hvorledes en eventuel finansiering af de fire forløb kan se ud

• Klar til start - ej webtilgaengelig
• Beskrivelse af målgruppen
• Målgruppens nuværende tilbudsmuligheder i Kontanthjælp – særlig indsats

Beskæftigelsesudvalget drøftede oplægget, og ønsker at der skal arbejdes videre med sagen.

Udvalget ønsker, at der udfærdiges en sagsfremstilling til et af de kommende møder, hvor der fremlægges et beslutningsgrundlag indeholdende forslag til finansiering.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen

Sagsnr: 21-006438

Op til sommerferien 2022, er der landspolitisk indgået fire nye, store aftaler, som får stor betydning for den måde, hvorpå kommunerne fremover tilrettelægger og driver beskæftigelsesindsatsen for ledige borgere.

De fire store aftaler, er:

• Aftale om helhedsorienteret indsats af 7. juni 2022
• Økonomiaftalen for 2023 – aftalt at fire kommuner kan indgå velfærdsaftale på beskæftigelsesområdet
• Aftale om et nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene af 14. juni 2022
• Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen af 24. juni 2022

Der forestår nu en større proces med at forstå og tolke hensigterne i de  forskellige aftaler med henblik på at få dem tilrettelagt og implementeret i Ringkøbing-Skjern Kommunes fremtidige  beskæftigelsesindsats.

Ledelsen i Beskæftigelse og Borgerservice har opgaven med at planlægge og facilitere processen, så både medarbejdere, politikere, borgere og virksomheder er inddraget i valg, prioriteringer og samlet indsatsmodel, som i løbet af de næste  måneder kommer til at udgøre det nye fundament for Ringkøbing-Skjern Kommunes visioner for beskæftigelsesindsatsen og for de konkrete, borgerrettede indsatser, som vi fremover kommer til at benytte os af.

Det samlede lovkompleks, som de fire aftaler udgør, udtrykker signaler om sammenhæng og helhed for borgerne.

Der er også tydelige signaler om større enkelthed i sagsbehandlingen med færre dokumentationskrav og mere  frihed til, at kommunerne  selv kan tilrettelægge arbejdsgangene, f.eks. i forhold til samarbejdet med borgere og virksomheder.

Økonomisk anviser specielt anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen de områder, hvor kommunerne kan frigøre ressourcer og indsatser, der kan medvirke til at indfri anden og sidste del af  besparelseskravet  i forhold til tidligere indgået aftale om tidlig pension (Arne-pensionen).

Der er i de indgåede aftaler generelt et signal om, at der landspolitisk  er en forventning om, at der samlet set skal bruges færre penge på indsatsen til bekæmpelse af ledighed.

Sammenholdt med, at Ringkøbing-Skjern Kommune står overfor en budgetproces, hvor der også lokalpolitisk er forventning om større besparelser på beskæftigelsesindsatsen, er det nødvendigt, at der de kommende måneder bruges noget tid på at drøfte og udvikle en fremtidig beskæftigelsesindsats, der imødekommer fremtidens forventning om en  mere enkel og prioriteret indsats i forhold til de forskellige målgrupper.

Som nævnt er det ledelsen i Beskæftigelse og Borgerservice, der sammen med Beskæftigelsesudvalget planlægger og gennemfører denne proces over de næste måneder. Et arbejde, der nødvendigvis også skal spille sammen med udformningen af kommunens kommende Beskæftigelsespolitik.

Der vil i denne proces også være en uddybning af indholdet i de forskellige aftaler.

Nedenstående er kort beskrevet nogle af de vigtigste ændringer og forenklinger i Anden delaftale om en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen:

Et forenklet kontaktforløb:
A-kasserne  får fra 1. januar 2024 ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af et ledighedsforløb.

De særlige samtaletyper forenkles, så  der er én obligatorisk samtaletype – jobsamtaler. I de første seks måneders ledighed reduceres antallet af samtaler fra ni til seks, hvoraf a-kassen afholder de første tre samtaler i løbet af de første tre måneders fuld ledighed, og jobcentret de sidste tre i de følgende tre måneder. Ansvaret for at bevillige tilbud forbliver i jobcentret gennem hele ledighedsperioden, men a-kassen vil fortsat være ansvarlig for bevilling af tilbud om seks ugers jobrettet uddannelse.

Den nye arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre evalueres to år efter ikrafttrædelse.

Mere målrettede tilbud:
Pr 1. januar 2023 tæller tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering ikke længere med som ret- og pligttilbud eller til opfyldelse af fokusmål for en indsats som led i skærpet tilsyn. Disse typer tilbud vil dermed ikke længere være nulstillende. Hensigten hermed er, at kommunerne i højere grad benytter virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse som aktivering.

Det vil dog fortsat være muligt for kommunerne at benytte sig af tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, men der vil være tale om en 100 % kommunal udgift.

Kommunerne skal have fokus på, at virksomhedsrettede indsatser igangsættes på ordentlige vilkår og med klare jobmål for øje. Formålet med de enkelte praktikaftaler skal fremgå, og der skal inddrages en tillidsrepræsentant på den pågældende virksomhed ved etablering af en praktik.

Vejledningsindsatsen til virksomhederne omkring virksomhedspraktik skal styrkes.

Udviklingen i virksomhedspraktik vil fremover indgå i den årlige redegørelse om beskæftigelsesindsatsen til Folketinget.

For at styrke jobcentrenes fokus på ordinære løntimer som vej til ordinær beskæftigelse, reduceres grænsen for hvornår ordinære timer kan træde i stedet for et aktivt tilbud fra 225 timer til 100 timer.

Udvidet mulighed for digitale samtaler:
Ledige skal som udgangspunkt have mulighed for at vælge om samtaler med jobcenter og a-kasser skal afholdes ved fremmøde, digitalt eller telefonisk. Jobcenter og a-kasse har mulighed for, i de tilfælde de vurderer, der er behov for det, at ændre på samtaleformen.

Den første samtale skal afholdes fysisk for alle målgrupper – dog har sygedagpengemodtagere med en arbejdsgiver mulighed for at afholde første samtale digitalt.

Forslaget forudsættes at træde i kraft d. 1. januar 2023 forudsat der hentes opbakning fra forligspartierne bag beskæftigelsesreformen samt forligspartierne bag sygedagpengereformen.

Mindre administration i kommunerne og forenklinger af administrative krav:
Udgifterne til jobcenterdriften skal nedbringes med 235 mio. kroner fra 2024, og aftalepartierne bakker op om, at effektiviseringen skal findes på jobcenterdriften. Der stilles en række konkrete forslag, som viser vejen til at forenkle de statslige krav til indsatsen:

• Lempelse af uddannelsespålægget
• Forenklinger af opfølgningen i skærpet tilsyn
• Forenkling af krav til registreringer hos jobcentermedarbejdere
• Forenkling af krav til vejledning af borgere
• Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision (træder i kraft den 1. januar 2023)
• Kritiske reformgennemgange

Samlet giver Anden delaftale et provenu på 345 mio. kr. i 2023, 760 mio. kr. i 2025 og 755 mio. kr. i 2026.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter punktet og tager det til orientering.

Ingen bilag.

Punktet tages til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Resultatopfølgning 2022 til orientering

Sagsnr: 22-003236

Administrationen har udarbejdet opgørelser og statistikker over målgrupperne i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Der gøres opmærksom på, at statistikken på sygedagpenge og jobafklaring ikke umiddelbart kan sammenlignes med tidligere år. Dette skyldes, at områderne fra den 3. juni 2020 er gået over på et nyt udbetalingssystem, som administrationen ikke kan trække statistik ud fra. Statistikkerne er derfor trukket fra fagsystemet, og specielt på sygedagpengeområdet betyder det, at borgere på ferie tæller med i sygefraværet, da de stadig har en aktiv sag i fagsystemet.

Beskæftigelseschefen vil på mødet gennemgå tallene for udvalgte områder.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

• Aktiv og passiv forsørgelse 2022 - Ej webtilgaengelig
• Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter sæsonkorrigering og faktiske tal, område og tid - Ej webtilgaengelig
• Sygedagpengesager - Ej webtilgaengelig
• Afgange fra sygedagpenge 2022 - Ej webtilgaengelig
• Jobafklaringssager - Ej webtilgaengelig
• Afgange fra jobafklaring 2022 - Ej webtilgaengelig
• Sygedagpenge og Jobafklaringssager - Ej webtilgangelig
• Tilgang af flygtninge til Ringkøbing-Skjern kommune 2022 - Ej webtilgaengelig

Punktet blev taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Evaluering af cykelprojektet 2021 - Et halvt år efter projektafslutning

Sagsnr: 20-022518

Cykelprojektet er et samskabelsesprojekt mellem to frivillige initiativtagere - Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.

Målet med projektet er, at få unge i uddannelse eller beskæftigelse gennem målrettet træning, kostændringer og praktikplads.

Den primære evaluering af projektet blev udarbejdet i december 2021. Tillægget til evalueringen som nu fremlægges, drejer sig specifikt om cykelprojektets mål 2, som indebærer en opfølgning på de unges effekt af projektet seks måneder efter afslutningen.

I alt 15 unge var tilknyttet projektet ved starten. Otte ud af de 15 tog med til Alpe d'Huez, to af dem tog hjem inden turens afslutning, så i alt seks unge var med på hele turen.

Seks måneder efter projektet afslutning er fem af de seks unge der gennemførte turen i job eller uddannelse og målet for projektet er dermed nået.

Cykelprojektet sammenlignet med Unge på Broen:
Cykelprojektet løb fra januar til og med september 2021. 40 % af af de 15 unge som deltog i projektet fra starten, var i job eller uddannelse pr. 1. oktober 2021. Denne andel er et halvt år senere - den 1. april 2022 - steget til 60 %.

I samme periode startede og sluttede 22 unge på forløbet Unge på Broen. 59 % af deltagerne afsluttede med job eller uddannelse. Et halvt år senere - den 1. april 2022 - er denne andel steget til 68 %.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget:

• tager punktet til orientering
• behandler punktet på møde i november 2022 med henblik på at beslutte, om der skal startes et nyt cykelprojekt op i 2023/2024

• Evaluering af cykelprojektet, december 2021 - Ej webtilgængelig
• Evaluering af cykelprojektet - Opfølgning på mål 2 efter 6 måneder, juli 2022 - Ej webtilgaengelig

Beskæftigelsesudvalget ønsker, at styregruppen for projektet udfærdiger et nyt overordnet oplæg på baggrund af de erfaringer der er gjort i tidligere projekt.

Oplægget udfærdiges til mødet i november. På baggrund af oplægget drøfter udvalget, om der skal arbejdes videre på et nyt projektet.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Orientering om rapport fra VIVE om jobcentrenes beskæftigelsesindsats

Sagsnr: 22-016708

Regeringen og KL forpligtede sig med Aftale om kommunernes økonomi for 2020 til at undersøge, hvordan sammensætningen af jobcentrenes målgrupper, indsatser og udgifter udviklede sig i perioden 2011-2019, og hvilken betydning reformer havde for udviklingen.

Som led i aftalen har det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd VIVE udarbejdet rapporten ” Jobcentres beskæftigelsesindsats” https://www.vive.dk/media/pure/17812/6909220

Rapporten baserer sig på kvantitative analyser af registerdata fra DREAM, kommunale regnskabsdata samt to spørgeskemaundersøgelser med medarbejdere og ledere i alle landets jobcentre. Undersøgelsen baserer sig desuden på kvalitative analyser på baggrund af case-besøg i otte jobcentre. 

Resultater:
De gunstige konjunkturer i perioden medførte især faldende ledighed i de grupper af ledige, der var tæt på arbejdsmarkedet. Antallet af dagpengemodtagere og jobparate faldt således fra 2011-2019, mens antallet af andre ledige steg, for eksempel aktivitetsparate, personer i ressourceforløb og modtagere af sygedagpenge.

I overensstemmelse med intentionerne bag periodens reformer modtog stigende andele af jobparate, aktivitetsparate og sygedagpengemodtagere en aktiv beskæftigelsesindsats – det vil sige virksomhedsrettet aktivering, ordinær uddannelse eller øvrig vejledning og opkvalificering. Flere ledige fik desuden en tidlig og hyppig samtaleindsats.

Selvom jobcentrenes udgifter samlet set var forholdsvis konstante i perioden 2011-2019, dækker det over stigende udgifter til jobcenterdrift og faldende udgifter til beskæftigelsesindsats. Samlet set steg udgiften pr. fuldtidsledig med cirka 3.700 kroner i perioden.

Stigningen i udgiften til jobcenterdrift kan knyttes til centrale elementer i en række af periodens reformer, der samlet set medførte flere opgaver og dermed højere driftsudgifter til jobcentrene. Det drejede sig blandt andet om hyppigere samtaler, større krav til tværfaglig koordinering af borgerforløb og større fokus på det virksomhedsrettede samarbejde.

Neden for en opsummering af de pointer, der går på tværs af de otte jobcentre:

• Mindre jobcentre ser fordele i deres størrelse i forhold til uformelt samarbejde og omstillingsparathed
• Handlerum, strategi og monitorering hænger sammen
• Hurtig indsats, hyppige samtaler og et beskæftigelsesrettet fokus
• Samspillet med det kommunalpolitiske niveau er vigtigt for beskæftigelsesindsatsen
• Faglig funktionel fleksibilitet giver inspiration og mindre sårbarhed
• Et godt internt samarbejde på jobcenteret giver gode borgerforløb
• Samarbejde på tværs af kommunen er stadig svært, men vigtigt
• Samarbejdet med virksomhederne indeholder både servicering og krav
• In-house indsatser prioriteres – det giver bedre resultater

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Ingen bilag.

Punktet tages til orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Status på indsats for fordrevne ukrainere

Sagsnr: 22-007427

Fagchef Kim Ulv Christensen vil på mødet give en status på indsatsen for fordrevne fra Ukraine.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Ingen bilag.

Der blev givet en orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Gensidig orientering

Sagsnr: 22-000541

Herunder:

• Orientering om Borgerservice og Ydelse

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager punktet til orientering.

Ingen bilag.

Der blev givet en orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.