Referat: 21. januar 2025 kl. 16:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Spørgetid i Byrådet

Sagsnr:

Borgmester Hans Østergaard har modtaget følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1:

Til Byrådet i Ringkøbing-Skjern

Ved sidste byrådsmøde spurgte jeg byrådet om hvordan man måler opbakningen til kommunens klimapolitik. I sit svar henviste udvalgsformand Ole Nyholm Knudsen til en undersøgelse blandt kommunens borgerpanel. Min forståelse både på mødet og efterfølgende når jeg gennemser optagelse af samme møde på nettet. Er at Ole Nyholm Knudsen og byrådet mener, at svar fra borgerpanelet er brugbare som argumentation og troværdigt kan benyttes i det politiske arbejde. Samme borgerpanel har i samme undersøgelse på side 37, udtrykkelig givet udtryk for stor modstand mod flere VE-anlæg: 75 procent er imod flere vindmøller. 87 procent er imod flere solceller op i det åbne land. Undersøgelsen viser i øvrigt en stigning fra året før i modstandere af mere vind/sol.

Byrådet har gentagne gange sagt, at der skal være folkelig opbakning til flere solceller og vindmøller. Men byrådet har ved flere lejligheder haft umådeligt svært ved at fortælle, hvordan man måler folkelig opbakning.

Så mit spørgsmål til jer i dag er:

Når I skal påvise, om der er borgeropbakning eller ej til mere sol/vind. Hvorfor bruger I så ikke svarene fra Borgerpanelet på side 37 - specifikt mht. svarene, som viser, at panelet IkKKE ønsker mere sol/vind. Når I bruger hele panelets svar i andre sammenhænge, og på sidste byråds møde flittigt på mit spørgsmål om “hvordan måler I lokal opbakning”.?

Med venlig hilsen

Pernille Holmskov Nielsen

Spørgsmål 2:

SPØRGSMÅL TIL BYRÅDET 21 JANUAR 2025

Ifølge artikel i Dagbladet d. 10.1.25 har GreenGo Energy fået lavet en analyse som viser, at etablering af Megaton anlægget vil kræve både faglært og højtuddannet arbejdskraft.

Forventningerne er, at der skabes 150 permanente arbejdspladser og at det vil tiltrække nye skatteborgere til vores kommune.

MEN - der er ingen garanti for at de, der besætter stillingerne overhovedet vælger at flytte til vores kommune???

Jeg tænker også der mangler svar på, hvor mange arbejdspladser vi mister når folk tvinges væk fra deres ejendomme i forbindelse med anlæggelsen af VE anlæggene.

Jeg vil derfor gerne spørge:

Har byrådet undersøgt hvor mange potentielle arbejdstagere der mistes og hvis ikke - er det så noget I vil gøre?

Venlig hilsen Ulla Holm

Spørgsmål 3:

Hej

Som ungt menneske, der også ønsker at bo og leve i kommunen i fremtiden, bekymrer det mig at se en udvikling der går den helt gale vej. En udvikling hvor vi nærmest skræmmer folk ud af kommunen. Det rammer den lokale børnehave, folkeskole og gymnasie.

Vi er rigtig mange mennesker, der bor i Vestjylland for den fantastisk smukke natur. Det er også en af de helt store trækplastre for folk der vælger at flytte til Vestjylland og Ringkøbing-Skjern kommune.

Derfor vil jeg gerne stille følgende spørgsmål:

Hvordan vil byrådet aktivt modvirke den allerede nedadgående befolkningskurve og sikre, at fraflytningen ikke forværres som følge af store anlægsprojekter som Megaton, solcelleparker og vindmølleprojekter? Projekter som disse vil de facto gøre kommunen markant mindre attraktiv for bosætning på grund af de omfattende og gennemgribende landskabelige forandringer.

Venlig hilsen

Marcus Juul Grønbæk

Spørgsmål 4

Kære byråd

I spørgetiden i oktober spurgte jeg, om byrådet overvejer, at projektmagerne og/eller lodsejerne skal stille bankgaranti for oprydning efter et solcelleanlæg i tilfælde af, at den sidste ejer af anlægget går konkurs. 

Mit spørgsmål dengang drejede sig både om oprydning af alt synligt materiale og evt. rensning af de øverste jordlag i tilfælde af massiv forurening.

Dengang anerkendte Ole Nyholm Knudsen problematikken og svarede blandt andet: “Jeg tror, det bedste vil være at indføre en miljøforsikring. Så lodsejerne tegner en miljøforsikring, og så er vi helt ude over, at der ikke er penge i kassen.”

Emnet er aktualiseret af, at en af de helt store aktører på markedet, Better Energy, er ved at knække nakken og nu er under rekonstruktion.

Mit spørgsmål er: Har byrådet sat gang i konkrete initiativer på området og i givet fald hvilke? 

Mange hilsener

Birgitte Vinding

Ingen bilag.

Efter udsendelse af Byrådets dagsorden modtog borgmester Hans Østergaard yderligere et spørgsmål således, at der i alt blev stillet og besvaret fem spørgsmål. 

Spørgsmål 1
Til Byrådet i Ringkøbing-Skjern
Ved sidste byrådsmøde spurgte jeg byrådet om hvordan man måler opbakningen til kommunens
klimapolitik. I sit svar henviste udvalgsformand Ole Nyholm Knudsen til en undersøgelse blandt
kommunens borgerpanel. Min forståelse både på mødet og efterfølgende når jeg gennemser
optagelse af samme møde på nettet. Er at Ole Nyholm Knudsen og byrådet mener, at svar fra
borgerpanelet er brugbare som argumentation og troværdigt kan benyttes i det politiske arbejde.
Samme borgerpanel har i samme undersøgelse på side 37, udtrykkelig givet udtryk for stor
modstand mod flere VE-anlæg: 75 procent er imod flere vindmøller. 87 procent er imod flere solceller
op i det åbne land. Undersøgelsen viser i øvrigt en stigning fra året før i modstandere af mere
vind/sol.
Byrådet har gentagne gange sagt, at der skal være folkelig opbakning til flere solceller og vindmøller.
Men byrådet har ved flere lejligheder haft umådeligt svært ved at fortælle, hvordan man måler
folkelig opbakning.
Så mit spørgsmål til jer i dag er:
Når I skal påvise, om der er borgeropbakning eller ej til mere sol/vind. Hvorfor bruger I så ikke
svarene fra Borgerpanelet på side 37 - specifikt mht. svarene, som viser, at panelet IkKKE ønsker
mere sol/vind. Når I bruger hele panelets svar i andre sammenhænge, og på sidste byråds møde
flittigt på mit spørgsmål om “hvordan måler I lokal opbakning”.?
Med venlig hilsen
Pernille Holmskov Nielsen

Spørgsmål 2
SPØRGSMÅL TIL BYRÅDET 21 JANUAR 2025
Ifølge artikel i Dagbladet d. 10.1.25 har GreenGo Energy fået lavet en analyse som viser, at
etablering af Megaton anlægget vil kræve både faglært og højtuddannet arbejdskraft.
Forventningerne er, at der skabes 150 permanente arbejdspladser og at det vil tiltrække nye
skatteborgere til vores kommune.
MEN - der er ingen garanti for at de, der besætter stillingerne overhovedet vælger at flytte til vores
kommune???
Jeg tænker også der mangler svar på, hvor mange arbejdspladser vi mister når folk tvinges væk fra
deres ejendomme i forbindelse med anlæggelsen af VE anlæggene.
Jeg vil derfor gerne spørge:
Har byrådet undersøgt hvor mange potentielle arbejdstagere der mistes og hvis ikke - er det så noget
I vil gøre?
Venlig hilsen Ulla Holm

Spørgsmål 3
Hej
Som ungt menneske, der også ønsker at bo og leve i kommunen i fremtiden, bekymrer det mig at se
en udvikling der går den helt gale vej. En udvikling hvor vi nærmest skræmmer folk ud af
kommunen. Det rammer den lokale børnehave, folkeskole og gymnasie.
Vi er rigtig mange mennesker, der bor i Vestjylland for den fantastisk smukke natur. Det er også en
af de helt store trækplastre for folk der vælger at flytte til Vestjylland og Ringkøbing-Skjern
kommune.
Derfor vil jeg gerne stille følgende spørgsmål:
Hvordan vil byrådet aktivt modvirke den allerede nedadgående befolkningskurve og sikre, at
fraflytningen ikke forværres som følge af store anlægsprojekter som Megaton, solcelleparker og
vindmølleprojekter? Projekter som disse vil de facto gøre kommunen markant mindre attraktiv for
bosætning på grund af de omfattende og gennemgribende landskabelige forandringer.
Venlig hilsen
Marcus Juul Grønbæk

Spørgsmål 4
Kære byråd
I spørgetiden i oktober spurgte jeg, om byrådet overvejer, at projektmagerne og/eller lodsejerne skal
stille bankgaranti for oprydning efter et solcelleanlæg i tilfælde af, at den sidste ejer af anlægget går
konkurs.
Mit spørgsmål dengang drejede sig både om oprydning af alt synligt materiale og evt. rensning af de
øverste jordlag i tilfælde af massiv forurening.
Dengang anerkendte Ole Nyholm Knudsen problematikken og svarede blandt andet: “Jeg tror, det
bedste vil være at indføre en miljøforsikring. Så lodsejerne tegner en miljøforsikring, og så er vi helt
ude over, at der ikke er penge i kassen.”
Emnet er aktualiseret af, at en af de helt store aktører på markedet, Better Energy, er ved at knække
nakken og nu er under rekonstruktion.
Mit spørgsmål er: Har byrådet sat gang i konkrete initiativer på området og i givet fald hvilke?
Mange hilsener
Birgitte Vinding

Spørgsmål 5
Kære Byråd.
Inden for det seneste halve år, har der været et stigende antal konkurser og droppede projekter i energibranchen. Både i Danmark og i udlandet. Der er tale om virksomheder og projekter, som har en slående lighed med GreenGo Energy og Megaton-projektet.
I sammen periode er danskernes pensionsformuer ligeledes skrumpet med et stadig stigende antal milliarder kr. Hovedårsagen er pensionskassernes investeringer i de mange fejlslagne energiprojekter.
Bl.a. ATP’s direktør Martin Præstegaard meldte i efteråret ud, ”at pensionskassen nu ville skrue ned for de grønne investeringer”, som han mener ”både er blevet dyrere, mere risikable og derfor også mere uinteressante for ATP”(FINANSWATCH, 30. oktober 2024).
Hos vores naboer i Varde Kommune, har byrådet ligeledes valgt en ny kurs i forhold til den grønne omstilling og blandt andet droppet en lang række VE-projekter.
Mit spørgsmål er:
Har den store usikkerhed der præger branchen, og som både pensionskasserne og Varde Kommune har reageret på, fået byrådet i Ringkøbing-Skjern til revurdere sine forventninger til Megaton-projektets langsigtede betydning for kommunens økonomi?
Og har det eventuelt fået byrådet til at overveje om yderligere beslutninger på området, bør overlades til det nye byråd, som overtager om ti måneder?
Jeg glæder mig til at hører jeres tanker om dette.
Mvh.
Søren Møller Christensen

Spørgetid fandt sted og spørgsmålene besvaret.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Frigivelse af anlægsbudget 2025, Teknik- og Miljøudvalg

Sagsnr: 24-025704

Formålet med denne dagsorden er at frigive Teknik- og Miljøudvalgets anlægsbudget for 2025. Der er i 2025 afsat et samlet nettoanlægsbudget på 46,845 mio. kr., der nu søges frigivet jvf. nedenstående skema 1:

Skema 1:

Natur, Land og Vand:

Pulje til Naturområder.
Puljen anvendes til større natur- og vandløbsprojekter. Beløbet søges frigivet til senere prioritering.

Skovrejsningsprojekt Ringkøbing Skov.
Der er afsat et indtægtsbudget på 1,961 mio. kr. i forbindelse med salg af skove til finansiering af projekt. Budgettet søges frigivet.

Pulje til lokale stiruter.
Puljen på de 0,5 mio. kr. anvendes til at borger- og sogneforeninger kan søge om tilskud til etablering af lokale stiforløb. Støtten skal være i form af materialer, mens projektmagerne selv står for udførelsen af arbejdet. Der laves efterfølgende en vedligeholdelsesaftale, således at driften varetages af borgerne.

TRAFIK OG VEJ:

Pulje til fornyelse af belysningsanlæg/reinvestering
Puljen frigives og anvendes til reinvesteringer i belysningsanlæg og jordlægning af kabler i samarbejde med Forsyningen.

TMU-anlægspulje.
Puljen er i 2025 på 1 mio. kr. Beløbet søges frigivet til senere prioritering.

Forlængelse af Amagervej, Skjern
Der er afsat i alt 10 mio. kr. til projektet med henholdsvis 7 mio. kr. i 2024 og 2 mio. kr. i 2025 og 1 mio. kr. i 2026. Projektet er i projekteringsfasen og de 2 mio. kr. søges frigivet til anlægsfasen i 2025.

Nørregade Hvide Sande - renovering og trafiksikkerhed.
Projektet er igangsat og følger Forsyningens projekt. Budgettet på de 2,25 mio.kr. frigives.

Pulje til sideudvidelser
Puljen søges frigivet til blandt andet anvendelse til projektet i Sønder Vium.

Opgradering af belysning i fodgængerfelter
Puljen på 0,5 mio. kr. anvendes til opgradering og sikring af tilstrækkelig lys-niveau i planlagte fodgængerfelter.

Udskiftning af LED-gadelys version 2
Det afsatte budget søges frigivet til den planlagte udskiftning af LED-gadelyset. Udskiftningen sker i samarbejde med Forsyningen.

Sikre skoleveje Skjern/Tarm
Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2025 til opstart, som søges frigivet. 

Følgeudgifter 2+1 vej rute 15.
Der er afsat 1 mio. kr. i 2025 til opstart, som søges frigivet.

Klimaprojekt Nyhavn, Søndervig.
Projektet forventes igangsat i foråret 2025 og de 7,5 mio. kr. søges frigivet hertil.

Containerplads materielgården Hvide Sande.
Det afsatte budget på 0,5 mio. kr. søges frigivet til etableringen.

Pulje til cykelstier
Teknik- og Miljøudvalget har på mødet den 22. oktober 2024 besluttet, at der i 2025 skal arbejdes med stiprojektet Skjernvej - fra Lundgårdvej til Sønderupvej. Puljen søges frigivet med henholdsvis 0,25 mio. kr. til 5%-ordning vedr. administration samt 4,75 mio. kr. til anlægsprojektet.

Pulje til broer og bygværker
Puljen på 1,5 mio. kr. frigives og anvendes efter planen.

Pulje til samarbejdsprojekter med Forsyningen
Puljen søges frigivet til de af Forsyningens planlagte projekter i 2025. Det bemærkes, at der kan ske omprioriteringer i løbet af året afhængig af om Forsyningen følger planen.

Trafiksikkerhedspuljen
Puljen søges frigivet og anvendes ifølge planen blandt andet til nyetablering af fortove samt ombygning af kryds i Nr. Bork.

Havneområdet:

Anlægspulje Havne
Puljen søges frigivet til renovering af bådbroer i Bork Havn.

Renovering af havneanlæg
Der er i 2025 afsat 10 mio. kr., som anvendes til planlagte renoveringer af broer i Stauning og Ringkøbing Havn.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der gives anlægsbevillinger til de i sagen nævnte puljer og projekter finansieret af det afsatte rådighedsbeløb jf. tabel 1.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Frigivelse af anlægsbudget 2025, Kultur- og Fritidsudvalg

Sagsnr: 24-025704

Formålet med denne dagsorden er at frigive det afsatte anlægsbudget for 2025. Der er i 2025 afsat følgende anlægsbudget:

Anlægstilskud til idrætshaller mv.

Anlægspuljen er fra 2025 forhøjet med 0,3 mio. kr. og udgør 3,743 mio. kr. årligt. Puljen søges frigivet med henblik på udvalgets prioritering af indkomne projektansøgninger fra idrætshaller, foreninger mv. Prioriteringen sker ud fra de godkendte principper for tilskud fra anlægspuljen.

Nyindretning af Ringkøbing Bibliotek.

Der er afsat 0,4 mio. kr. til planlægning af nyindretning af Ringkøbing Bibliotek. Beløbet søges frigivet til igangsætning af opgaven.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at

1. der bevilges og frigives 3,743 mio. kr. på anlægspuljen til idrætshaller mv., finansieret af det afsatte rådighedsbeløb
2. der bevilges og frigives 0,4 mio. kr. til planlægning af nyindretning af Ringkøbing Bibliotek, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Grøn Trepart – Forpligtelse, Kommissorium og Udpegning af politisk repræsentant til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord

Sagsnr: 24-026830

Kommunerne skal, ifølge Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark, tage ansvar for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Denne sag drejer sig om politisk forpligtelse til denne opgave, organisering af indsatsen og udpegning af politiske repræsentanter til at deltage i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Historik
Siden 2010 har Ringkøbing-Skjern Kommune haft formandskabet og sekretariatsbetjeningen af den tværkommunale vandoplandsstyregruppe (VOS) for Ringkøbing Fjord. VOS’en har til opgave at koordinere udtagning af landbrugsarealer.

Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark er det blevet besluttet, at dette tværkommunale arbejde skal fortsætte, således at VOS’en for Ringkøbing Fjord omdannes til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

Organisering
På tværs af Ringkøbing Fjords opland har de kommunale administrationer udarbejdet et forslag til kommissorium for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord. Kommissoriet beskriver formål, opgaver, medlemmer og organisering af Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord (se bilag).

Kommunalbestyrelsen skal udpege en politisk repræsentant til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord. Byrådet godkendte, på det konstituerende byrådsmøde den 14. december 2021, at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at foretage udpegningen af repræsentanterne og stedfortræderne til vandoplandsstyregruppen for Ringkøbing Fjord.

Teknik- og Miljøudvalget udpegede Ole Nyholm Knudsen og Irene Lund Pedersen som repræsentanter og Niels Rasmussen og Rita Byskov som stedfortrædere til vandoplandsstyregruppen for Ringkøbing Fjord.

Arbejdet i Den Lokale Trepart
I overensstemmelse med Aftale om Implementering af et Grønt Danmark skal Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord udarbejde en dynamisk Omlægningsplan. Omlægningsplanen skal indeholde en løbende status for de respektive omlægningsprojekter og en dynamisk kortlægning over områder med potentiale for indsatser blandt følgende: N- og P-vådområder, lavbundsprojekter, som reducerer klimagasudledning, minivådområder, ekstensivering og skovrejsning med det formål at reducere kvælstofudvaskning. Kortet er udtryk for den tilgængelige faglige viden, der er relevant for at vurdere, hvor der er potentiale for reduktion af kvælstofudvaskning og klimagasudledning. Kortet kan bruges som et dynamisk arbejdsredskab, da det løbende vil blive revideret, når ny relevant viden bliver tilgængelig.

Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser.

– Aftale om et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening den 24. juni 2024.
– Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 18. november 2024.
– Kvælstofindsatsbehovet fastlægges i statens reviderede vandområdeplaner 2021-2027, som sendes i høring den 20. december 2024.

Ringkøbing-Skjern Kommune har som sekretariatskommune for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord modtaget et toårigt tilsagn om i alt 2.005.000 kroner fra Miljøstyrelsen til drift af sekretariat, afholdelse af møder m.m. I de kommende to år forventes derfor ingen kommunale udgifter for sekretariatsbetjening og Ringkøbing-Skjern Kommunes deltagende personale i arbejdet under Den Lokale Trepart.

Administrationen vurderer, at samarbejdet i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord understøtter fælles og individuelle kommunale indsatser for at reducere udledninger af kvælstof og klimagasser gennem faglig sparring og lokal opbakning blandt landbrugsorganisationer og grønne organisationer.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at godkende:

1. at Ringkøbing-Skjern Kommune forpligter sig til aktivt at arbejde for at omlægge arealer, således at der kan opnås Godt Økologisk Potentiale for Ringkøbing Fjord, og således, at kommunerne i Ringkøbing Fjords opland bidrager til at nå den nationale målsætning om udtagning af 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inklusive randarealer.
2. kommissoriet for Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord (se bilag).
3. at Teknik- og Miljøudvalget udpeger en repræsentant og en stedfortræder til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

• Udkast Kommissorium Den Lokale Trepart Ringkøbing Fjord - 4. udgave - webtilgaengelig

Teknik- og Miljøudvalgets anbefalinger godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Lov om Boligforhold

Sagsnr: 24-024541

Formålet med dagsordenspunktet er en stillingtagen til, om Lov om Boligforhold skal finde anvendelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lov om boligforhold giver byrådet mulighed for at anvende hele loven eller dele af loven. En beslutning gælder 4 år ad gangen.

Baggrund

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere anvendt Boligreguleringslovens regulering i kap. VII, som i dag er erstattet af Lov om Boligforhold kapitel 1 og 2.

Lovgrundlaget giver mulighed for: 

• regulering af nedlæggelse af boliger (§ 46),
• Max 1 bolig per husstand per kommune (§ 47),
• at pålægge bopælspligt (§ 48),
• at udstede flexboligtilladelser (§ 50),
• Beboermaksimum (max. 2 personer per beboelsesrum) (§ 52a)

Den seneste beslutning om anvendelse af boligreguleringsloven udløb i september 2023. Sagen blev udskudt med henblik på en nærmere undersøgelse af lovens betydning i kommunen. Administrationen har gennemført denne undersøgelse, hvorfor sagen nu genbehandles.

Nedlæggelse af boliger
Bestemmelsen giver i visse tilfælde kommunen mulighed for at forhindre uønsket nedlæggelse af boliger. 

Max. 1 bolig per kommune
Dette giver kommunen mulighed for at forhindre, at en husstand opkøber en nærliggende ejendom, med det primære formål at udleje den til ferieformål.

Bopælspligt
Bopælspligten fremgår af lovens § 5 og forudsætter, at kommunen fører en liste over boligsøgende i kommunen, således at kommunen kan lade indsætte en boligsøgende, hvis boligen har været ledig i længere tid. Finder kommunen ikke en boligsøgende at indsætte i boligen inden for få uger, kan reglerne om bopælspligt ikke håndhæves. 

Flexbolig
En flexboligtilladelse ophæver bopælspligten på en ejendom, så den må benyttes til ferie- og fritidsformål. Flexboligtilladelsen er til ejeren og ejerens nærmeste families primære brug. En flexbolig kan derudover udlejes til ferieformål efter sommerhuslovens regler. Det er kommunen, der meddeler flexboligtilladelse, men det er Plan- og Landdistriktsstyrelsen der er myndighed i forbindelse med udlejning til ferieformål.

Der er to typer flexboligtilladelser. En personlig tilladelse eller en tilladelse der gives til
ejendommen.

• Den personlige tilladelse udløber ved førstkommende ejerskifte, eller hvis ejendommen
  tages i brug til helårsbeboelse.

• En tilladelse der gives på en ejendom er permanent. En sådan tilladelse bortfalder først, hvis
  ejendommen tages i brug til helårsbeboelse.

I Ringkøbing-Skjern Kommune meddeles kun personlige tilladelser, der udløber ved ejerskifte, eller når boligen igen tages i brug som helårsbolig.

Flexboligtilladelser kan i dag også udstedes efter Planlovens § 41 a. Flexboligtilladelser gives aktuelt i kommunen efter udløb af bestemmelserne i Boligreguleringsloven (i dag Lov om Boligforhold), efter  Planlovens § 41 a.

Beboermaksimum
Dette giver eksempelvis mulighed for at forhindre, at en stor familie flytter ind i en etværelses
lejlighed.

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Lov om Boligforhold ikke finder anvendelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Administrationens begrundelse er, at kommunen ikke vil kunne håndhæve Lov om Boligforhold gennem en liste over boligsøgende og dermed ikke kan håndhæve bopælspligt. Derudover er administrationen ikke bekendt med eksempler, hvor lovens andre bestemmelser har været anvendt eller ønsket anvendt, når der ses bort fra fleksboligtilladelser, som fortsat kan reguleres gennem Planloven.

Lov om Boligforhold

Planloven

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Lov om Boligforhold fortsat ikke finder anvendelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Teknik- og Miljøudvalget 17-12-2024
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 07-01-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Hans Østergaard.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Godkendelse af kollektiv råderet Ringkøbing-Skjern boligforening afd. 2 Ringkøbing

Sagsnr: 17-007254

Ringkøbing-Skjern boligforenings afdeling 2 (Grønningen, Ringkøbing) har på et afdelingsmøde d. 2. september 2024 truffet beslutning om de beboere i afdelingen der ønsker det, kan få nyt køkken og nyt gulv i lejlighederne.

Beslutningen i afdelingen er truffet i henhold til Almenboliglovens § 37b om kollektiv råderet. Bestemmelsen indebærer, at den enkelte lejer selv afgør, om en given renovering skal gennemføres i boligen, mod at der til gengæld opkræves en forhøjet husleje for den pågældende bolig.
Lejeforhøjelsen gennemføres i takt med at det enkelte renoveringsarbejde er færdigt.

Det er op til den enkelte beboer i en afdeling, om de ønsker at gøre brug af råderetten. Boligforeningen udskifter dog køkken eller gulve i forbindelse med en fraflytning, hvis det er tjenligt til udskiftning. Øvrige råderetssager gennemføres som udgangspunkt kun efter anmodning fra beboeren. Finansiering af anlægsomkostningerne vil ske dels ved tilskud fra de pågældende afdelinger og dels ved tilskud fra boligforeningen. Den resterende anlægsfinansiering tilvejebringes i form af afdelingernes lån fra boligforeningens dispositionsfond. Der vil således ikke blive behov for egentlig ekstern finansiering.

Almenboliglovens § 37b om kollektiv råderet.

Beslutningen om kollektiv råderet har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Godkendelse af boligafdelingernes beslutning om kollektiv råderet vil medføre forbedrede boligforhold for de lejere, der ønsker at benytte sig af beslutningen. Det er vurderingen, at gennemførelse af de planlagte renoveringsarbejder vil øge de generelle muligheder for udlejning af de pågældende lejligheder.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet

• at de foreslåede huslejeforhøjelser i afdeling 2 godkendes for de lejemål, som benytter den vedtagne kollektive råderet med en huslejestigning på 22% ved udskiftning af køkkener og 28% ved både udskiftning af køkkener og gulve.

• Huslejestigning
• Forslag kollektiv råderet

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Anmodning om frigivelse af anlægsmidler 2025 for Social- og Sundhedsudvalget

Sagsnr: 19-021072

Ved budgetlægningen for 2025-2028 blev der afsat rådighedsbevilling til 18 anlægssager på Social- og Sundhedsudvalgets område svarende til et anlægsbudget på 23 mio. kr. ekskl. moms, som skal
iværksættes i 2025. Administrationen ønsker at få frigivet anlægsmidlerne til at igangsætte disse
anlægsprojekter.

Projekter under Sundhed og Omsorg

Renovering af indgang A, opholdsstue og parkeringsplads - Centerparken
Til budget 2021 blev der søgt om anlægsmidler til renovering af en del af Centerparkens service- og udenomsarealer.

Af tidligere søgte anlægsmidler er der i 2024 en rest på 190.000 kr., som overføres til 2025.
Der har været indhentet nyt tilbud til dækning af merudgifter for renovering. Samlet tilbud 800.000 kr.

Til budget 2025 er der afsat 378.000 kr. ekskl. moms til den resterende renovering.

Fysiske rammer - Tim Hjemmepleje
I december 2023 blev det besluttet på Social- og Sundhedsudvalget at opdele den integrerede enhed i Tim fra marts 2024.

Tim Hjemmepleje har samme lokation som Tim Plejehjem. Størstedelen af  hjemmeplejens lokaler fremstår utidssvarende og meget nedslidte.

I samarbejde med Ejendomscentret, er det vurderet muligt, at hjemmeplejen kan overtage den tidligere børnehave Fresiahaven, som nu står tom. Bygningen ejes af kommunen. Flytningen kræver en ombygning af de eksisterende lokaler og indretning. Der vil desuden skulle ske en reorganisering af udenomsarealet med anlæg af til- og frakørsel og etablering af parkeringspladser, el-ladestandere til hjemmeplejebiler, personale og borgere.

Til budget 2025 er der afsat 9.300.000 kr. ekskl. moms til ombygning og renovering  af eksisterende lokaler og indretning.

Demenssikring akutpladser - Fjordparken
På Akutaflastningen på Fjordparken i Ringkøbing er der i dag ikke installeret digitale varselssystemer, der sender advarsel til personalet eller indrettet et indhegnet trygt udemiljø, hvor borgere med kognitive og adfærdsudfordringer kan færdes trygt uden fare for at forlade stedet.

Det ønskes at indhegne hele området omkring de 8 aflastningsstuer. Efter samme princip som indhegning af demensafdelingen på Fjordparken Ældrecenter.

Herudover skal de digitale demenszoner udvides i samme ombæring, så der kommer et digitalt kald til personalet, hvis en borger forlader afdelingen fra andre indgange end hovedindgangen.

Til budget 2025 er der afsat 350.000 kr. ekskl. moms til demenssikring akutpladser.

Udskiftning af gulv på servicearealer - Spjald Plejehjem
På Spjald Plejehjem er gulvene på servicearealerne slidte og trænger til en udskiftning. Nuværende gulvbelægning på servicearealer er henholdsvis fra 1970 og noget andet fra 1995.

Beregningen på udskiftning af gulv er lavet ud fra, at en enkelt stav i gulvet kan udskiftes ved vedligehold.

Til budget 2025 er der afsat 257.000 kr. ekskl. moms til udskiftning af gulv på servicearealer.

Nødkaldsanlæg - hjemmeplejen
Til budget 2022 blev der søgt om udskiftning af ca. 140 nødkaldsanlæg, opgradering til nyt kommunikations- og televagtsystem samt IOS styresystem, og fremadrettet et beløb til vedligehold af et mindre depot nødkald på 85.000 kr. årligt.

Til budget 2025 er der afsat 85.000 kr. ekskl. moms. til vedligehold af et mindre depot nødkald.

Elektronisk dørlåse - Hjemmeplejen
Til budget 2022 blev der søgt om anlægsmidler til indkøb af elektroniske dørlåse og fremadrettet et årligt beløb på 56.000 kr. til låse på depot.

Til budget 2025 er der afsat 56.000 kr. ekskl. moms til indkøb af låse til depot.

Genberegning, indkøb af hjemmeplejebiler i 2025-2027
Hvert 4. år søger Sundhed og Omsorg om anlægsmidler til udskiftning af hjemmeplejebiler.

Til budget 2024 blev der søgt og bevilget midler til udskiftning af biler i 2025 og 2027.

En genberegning viser, at der er tildelt for mange anlægsmidler i 2025, men i 2027 forventes det, at de sidste biler kan udskiftes til eldrevne biler, hvilket medfører en højere indkøbspris. Frigivelse af anlægsmidler for 2027 kommer på senere tidspunkt.

Til Budget 2025 er der afsat 3.470.000 kr. inkl. budgetreduktion til køb af biler til hjemmeplejen.

Velfærdsteknologi - hjemmeplejen
I Sundhed og Omsorg arbejdes der målrettet for at imødekomme et velfærdsgab, hvor antallet af ældre stiger, mens arbejdsstyrken er faldende. Sundhed og Omsorg står allerede nu med rekrutteringsudfordringer af plejepersonale med de rette kompetencer til at løse kerneopgaven, hvorfor der er brug for hurtigere implementeringsprocesser af teknologier.

Sundhed og Omsorg søger, derfor løbende anlægsmidler på 1 mio. kr.

Til budget 2025 er der afsat 1.000.000 kr. ekskl. moms til velfærdsteknologi.

Mobileenheder - hjemmeplejen
Sundhed og Omsorg har anvendt mobiltelefoner som arbejdsredskab siden 2007, og igennem årerne er der lagt flere arbejdsfunktioner ind i telefonen. En mobiltelefons levetid forventes at være 2-4 år. Sundhed og Omsorg har derfor løbende søgt om anlægsmidler og afledte driftsudgifter til udskiftning af mobiltelefonerne.

I forbindelse med forventet udskiftning af mobiltelefonerne i 2024 er der tidligere afsat anlægsmidler for 1.273.000 kr. svarende til udskiftning af 255 mobiltelefoner.

Som følge af udmeldingen fra Personale og Digitalisering om, at der af sikkerhedsmæssige hensyn ikke længere må anvendes delemobiltelefoner, skal der indkøbes flere mobiltelefoner, så der kun anvendes personlig opsatte mobiltelefoner. I Sundhed og Omsorg betyder det indkøb af yderligere 450 mobiltelefoner. 

Anskaffelsesprisen er faldet på telefoner. Det betyder, at der efter køb af de resterende mobiltelefoner til hjemmeplejen vil være et ledigt rådighedsbeløb på ca. 700.000 kr.

Sundhed og Omsorg søger om, at må anvende de ca. 700.000 kr. til udskiftning af decttelefoner, som er nødkaldstelefoner på ældrecentrene. De nuværende decttelefoner vil efterhånden ikke længere kunne fornyes, hvorfor fagområdet inden for kort tid, skal i gang med at udskifte disse decttelefoner til forventelig mobiltelefoner. Det vil betyde en forventelig anlægsudgift på ca. 700.000 kr.

Derfor søges der i denne sag om at omprioritere de overskydende midler fra mobiler i hjemmeplejen til decttelefoner på ældrecentrene.

Til budget 2025 er der afsat 2.250.000 kr. ekskl. moms., som foreslås omprioriteret til to projekter:

• Indkøb af resterende mobilenheder i hjemmeplejen
• Udskiftning af decttelefoner på ældrecentrene

Tunnelvasker - Hjælpemiddeldepotet
Hjælpemiddeldepotet ønsker en tunnelvasker til at vaske genbrugshjælpemidler. I dag foregår  rengøringen manuelt, det er tidskrævende og vanskeligt at få fjernet alt snavs. Rengøringen er vigtig blandt andet i forhold til at bryde smittekæder. 

Rengøring i en tunnelvasker sikrer, at hjælpemidlet rengøres i en trinvis proces, hvor både synligt og usynligt snavs fjernes, adskillelse af rent og urent understøttes, vaskeprocessen valideres ved hjælp af sensorer, medarbejderen udsættes ikke for uhensigtsmæssige belastning af kroppen både fysisk, men også for mængden af små partikler og dråber i luften. 

Til budget 2025 er der afsat 1.400.000 kr. ekskl. moms til tunnelvasker.

Udskiftning af gulvlifte til free-standlifte
Til budget 2024 blev der søgt om anlægsmidler til indkøb af 40 free-standlifte over en 3-årig periode på i alt 855.000 kr.

Formålet med at udfase gulvlifte er at forebygge akutte arbejdsulykker og nedslidning på længere sigt for ansatte, tilbyde mere forflytningsvenlige og smarte arbejdsgange ved hjælp af nyt velfærdsteknologi og tilbyde en mere sikker forflytningsmetode for borgerne.

Til budget 2025 er der afsat 320.000 til indkøb af free-standlifte.

Udskiftning af kipgryder - Åkanden
Åkandens kipgryder fra 2009 og 2015 er nedslidte, og går ofte i stykker. Det svært at få reservedele og gryderne produceres ikke længere. 

To nye Kipgryder forventes at ville resultere i driftssikkerhed og færre udgifter til reparationer og reservedele.

Til budget 2025 er der afsat 420.000 kr. ekskl. moms til køb af kipgryder.

Kølebil til levering af madservice - Åkanden
Åkandens madbil fra 2016 skal skiftes. Der er mange reparationer for at holde bilen kørende.

Udskiftning af bilen forventes at give driftssikker levering af mad og overholdelse af gældende fødevarelovgivning samt forbedring af det fysiske arbejdsmiljø. Bilen er specialbygget til madleverance.

Til budget 2025 er der afsat 725.000 kr. ekskl. moms til køb af kølebil.

Tabel over projekter i Sundhed og Omsorg

Projekter under Handicap og Psykiatri

Elbiler til Bostøtten
Handicap og Psykiatris nye serviceniveaubeskrivelser sætter sammen med det politiske strateginotat retning om, at flest mulige borgere skal blive i eget hjem. Det forventes derfor fremover at give ændringer på bostøtteområdet i form af flere og mere komplekse borgere i fremtiden. Derfor er der søgt om el-biler til at håndtere en del af den daglige drift i den udekørende bostøtte. Medarbejdere forventes at være ude til opgaver på samme tid, hvilket øger behovet for flere køretøjer til rådighed på samme tid.

Land, By og Kultur har en pulje til ladestandere, hvor Handicap og Psykiatri vil søge om at komme i betragtning til. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, er der behov for ladestandere vurderet til 41.000 kr. pr. stk. Beløbet afleveres til kassen, hvis den nuværende pulje kan dække omkostningerne.

Til budget 2025 er der afsat 1.008.000 kr. ekskl. moms til køb af 3 nye biler til bostøtten og etablering af ladestander.

Udskiftning af plejesenge og madrasser på flere Botilbud
På flere af Handicap og Psykiatris botilbud er plejesengene gamle og forældede, og madrasserne er af ældre dato og har været brugt af mange borgere.

Plejesengene og madrasserne er gamle og betydeligt nedslidte, hvilket skyldes udviklingen af målgruppen på botilbuddene. Grundet deres betydeligt nedsatte funktionsniveau varetager de mere og mere af deres personlige pleje sengeliggende.

Det vurderes, at nye madrasser vil kan minimere risikoen for trygsår, og vil kunne sikre en bedre lejring og hvilestilling i sengen. Madrasserne trænger ydermere til en udskiftning, da flertallet af borgerne er inkontinente, hvilket belaster hygiejnen i sengene.

Til budget 2025 er der afsat 232.000 kr. ekskl. moms til køb af nye plejesenge og madrasser.

Liftbus til Bakkehuset
På Bakkehuset er en af busserne skrottet, og botilbuddet har endnu en bus, som er omkostningstung i forhold til vedligehold og reparationer, og der er derfor akut behov for en ny.

Beboerne på botilbuddet og borgerne i dagtilbuddet har overvejende behov for buskørsel med lift. Kørslen er visiteret kørsel til behandling, aktiviteter, kørsel i dagtilbud.

Til budget 2025 er der afsat 567.000 kr. ekskl. moms til køb af en ny liftbus til Bakkehuset.

Udskiftning af møbler og gardiner til mødelokalet på Brohuset
Mødelokalet, beliggende på Hvidkløvervej 8 ved Brohuset, trænger meget til nye gardiner og møbler. Faciliteterne anvendes af flere afdelinger inden for Handicap og Psykiatri, og en opgradering vil bidrage til et mere behageligt og funktionelt arbejds- og mødemiljø for alle involverede parter.

Der er søgt om 8 borde og 64 stole til en samlet på 106.000 kr. 18 nye plisségardiner til en samlet pris på 35.000 kr.

Til budget 2025 er der afsat 141.000 kr. ekskl. moms til køb af borde, stole og gardiner

Pulje til digital transformation
Handicap og Psykiatri har i længere tid arbejdet målrettet med at få mere digitalisering og velfærdsteknologi implementeret i fagområdet. F.eks. er virtuel bostøtte en mulighed, og der er udarbejdet robotter til at løse nogle administrative sagsgange. Senest er der lavet en strategi for digital transformation, som handler om, at vi ønsker en kultur, hvor det er en naturlig del, at medarbejderne tænker, hvor kan det give mening, at få digitaliseret en arbejdsgang eller anvendt en velfærdsteknologi.

Dette dels med det formål, at medarbejderen får frigjort tid til kerneopgaven, men også for at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt og dermed få behov for mindre hjælp eller helt klare sig selv. Hvilket er i tråd med de 7 politiske pejlemærker for fagområdet.

Teknologierne udvikler sig så hurtigt, hvorfor der ikke søges om konkrete teknologier i denne sag og samtidig heller ikke ønsker årligt at komme med anlægsønsker.  

Handicap og Psykiatri søger om løbende anlægsmidler på 1 mio. kr. årligt. De afledte driftsudgifter, som teknologierne måtte medføre vil fagområdet selv håndtere.

Til budget 2025 er der afsat 1.000.000 kr. ekskl. moms til køb af nye teknologier.

Tabel over projekter i Handicap og Psykiatri

Ingen bemærkninger.

Der er afsat et samlet rådighedsbeløb til anlægsprojekterne på i alt 22.959.000 kr. ekskl. moms.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet

• at der meddeles og frigives anlægsbevillinger på 22.959.000 kr. til ovenstående projekter, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
• At der omprioriteres midler fra mobilenheder i hjemmeplejen til udskiftning af decttelefoner på ældrecentrene.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Takster 2025 servicepakker for handicap og psykiatriområdet

Sagsnr: 23-022108

Administrationen fremsender på ny takster for servicepakker 2025 på handicap og psykiatriområdet.

I den allerede behandlede sag var der fejlagtigt vedhæftet et forkert bilag med takster for servicepakker 2025 for handicap og psykiatriområdet. Denne fejl ønskes korrigeret via denne sagsfremstilling.

Bekendtgørelse nummer 1481 af 5. december 2023 om betaling for generelle tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at de vedlagte takster 2025 godkendes med ikrafttræden den 1. januar 2025.

• Servicepakker 2025, handicap- og psykiatriområdet - ej webtilgaengelig

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Mindre anlægssager 2024 - Børne- og Familieudvalget

Sagsnr: 24-025097

Økonomiudvalget besluttede i 2011 at mindre anlægssager, som bliver finansieret fuldt ud af enhedernes eget driftsbudget, fremsendes samlet gennem fagudvalgene til godkendelse i Byrådet ved regnskabsårets afslutning.

For Børne- og Familieudvalgets område har der i 2024 været følgende mindre anlægssager:

• Børnehaven Blomstergården, Vorgod-Barde - legeplads med en udgift på 441.000 kr.

Udgiften er finansieret af Blomstergårdens eget driftsbudget inklusiv akkumuleret overførsel fra tidligere år. 

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der meddeles en anlægsbevilling på 441.000 kr. til ovenstående anlægsprojekt finansieret af enhedens eget driftsbudget. 

Børne- og Familieudvalget 11-12-2024
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 07-01-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Hans Østergaard.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Frigivelse af rådighedsbeløb til etablering af dagtilbud ved Holmsland Helhed

Sagsnr: 21-022117

Børne- og Familieudvalget godkendte på sit møde den 17. april 2024, at udbudsformen for projektet ”Nyt børnehus i Holmsland Helhed” blev ændret fra totalrådgivning med hovedentreprise til totalentreprise. Der er nu udvalgt en totalentreprenør, og anlægsprojektets resterende rådighedsbeløb på 17,860 mio. kr. ønskes frigivet.

Årsagen til den ønskede ændring i udbudsformen var, at projektet viste sig godt egnet til udbud i totalentreprise, både fordi omfanget var kendt og velbeskrevet, og fordi der primært var tale om et overskueligt nybyggeri.

I forbindelse med udbuddet af totalentreprisen blev der fastsat en ”targetpris”, dvs. en øvre projektramme for totalentreprisen, på 15,1 mio. kr. 3 virksomheder blev indbudt til at afgive bud på, hvordan de ville løse opgaven på grundlag af projektgruppens detaljerede beskrivelser af ønsker og krav til projektet. Som vinder af udbuddet har projektgruppen nu valgt IBG Entreprenører, der har fremsendt et projektforslag, der til fulde lever op til de beskrevne ønsker og krav, og som holder sig inden for den økonomiske ramme. Overordnet er projektet således evalueret med en ret høj karakter ud fra bedømmelseskriterierne, hvor 1) pris vægter 20 %, 2) organisation vægter 20 %, mens 3) arkitektur og kvalitet vægter 60 %.

Projektrammen for totalentreprisen er altså 15,1 mio. kr. De resterende midler i det samlede budget er bl.a. afsat til rådgivning i forbindelse med udbud, renovering af SFO’ens gamle lokaler (børnehavens nuværende), delprojekter på skolen, uforudsete udgifter mv.

Der afventer nu en projekteringsfase, hvor byggeriets detaljer skal planlægges mv. Selve anlægsarbejdet forventes at gå i gang i juni 2025 og forventes afsluttet i februar 2026.

Af anlægsprojektets samlede rådighedsbeløb på 18,160 mio. kr. er indtil videre alene frigivet 0,3 mio. kr. Fra nu vil der løbende påløbe udgifter. Med indgåelse af kontrakten med vinderen af totaludbuddet er der en høj grad af sikkerhed for, at projektet kan gennemføres inden for den samlede økonomiske ramme. På den baggrund anbefaler administrationen, at det resterende rådighedsbeløb på 17,860 mio. kr. frigives.

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger. 

Se sagsfremstillingen.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der til anlægsprojektet ved Holmland Helhed gives en samlet anlægsbevilling på 18,160 mio. kr. inklusiv anlægsbevillingen afgivet den 17. januar 2023 på 0,3 mio. kr. Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Børne- og Familieudvalget 11-12-2024
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 07-01-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Hans Østergaard.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Gebyr på adresseforespørgsler

Sagsnr: 24-025367

En adresseforespørgsel i Ringkøbing-Skjern Kommune koster 75,00 kr. Forespørgslerne er normalt digitale, og betales straks.

Folkeregister modtager dog flere henvendelser på mail fra f.eks. banker og advokater, som søger pårørende til en afdød, eller oplysninger om samlivsforhold. Nogle af disse henvendelser kan være tidskrævende.

Folkeregisteret har ikke tidligere taget betaling for disse forespørgsler. Af loven fremgår det, at der kan opkræves betaling efter tidsforbrug. Folkeregisteret påtænker, at betalingen skal være samme beløb som digitale forespørgsler - altså 75 kr.

I henhold til CPR Lovens § 42, stk. 3 har forsikringsselskaber og pensionskasser omfattet af lov om finansiel virksomhed samt pengeinstitutter ved administration af opsparing i pensionsøjemed i henhold til lov om finansiel virksomhed, ret til at få oplyst afdød borgers civilstand og civilstandsdato, bortset fra oplysning om separation, samt oplysninger om slægtskabsforhold, herunder slægtninges navne og adresser, uanset om disse er beskyttede efter § 28. Dette med baggrund i, at det er nødvendige oplysninger, for at kunne udbetale en forsikringssum eller pension til vedkommende.

De nævnte forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter har til samme formål ret til at få oplyst navn og adresse på afdødes ægtefælle eller registrerede partner, samt navn og adresse på en person der på tidspunktet for borgerens død, var registreret med bopæl på samme adresse som afdøde. Hvis afdøde og vedkommende person har eller har haft fælles børn, der er registreret i CPR som børn af de pågældende, videregives disse oplysninger også.

CPR lovens §§ 43 og 51.

I forhold til betaling for oplysningerne, fremgår det af CPR loven § 51, at Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at forespørgsler efter §§ 42, 43, 45, 46 og 48-50 skal være skriftlige. Det fremgår ligeledes,  at Kommunalbestyrelsen for hver enkelt forespørgsel efter §§ 42, 43, 45 og 46 kan  opkræve indtil 75,00 kr. til dækning af omkostninger. Beløbet reguleres fra og med 2014 én gang årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes kræve samtlige omkostninger, der er forbundet med videregivelse efter §§ 47-50, dækket af modtageren. Kommunalbestyrelsen kan forlange betaling forud for besvarelsen af forespørgslen eller videregivelsen.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at:

• Beskæftigelsesudvalget godkender, at der fremadrettet opkræves gebyr på 75,00 kr. for de beskrevne forespørgsler i lighed med digitale forespørgsler 
• Beskæftigelsesudvalget sender opkrævningen af gebyr på 75,00 kr. for forespørgsler til godkendelse i Økonomiudvalget

Inden fremsendelse til Økonomiudvalget undersøges det, hvor mange forespørgsler det drejer sig om.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Orientering om Silkeborg Kommunes udtræden af Midtjyllands Lufthavn og konsekvenserne heraf samt orientering om status vedr. lufthavnen i øvrigt

Sagsnr: 24-027876

Ringkøbing-Skjern Kommune har den 19. december 2024 modtaget en henvendelse fra en repræsentant fra bestyrelsen for Midtjyllands Lufthavn. De sender en mail med nedenstående sagsfremstilling, som de ønsker fremlagt til alle ejerkommunerne på førstkommende Byrådsmøde i 2025. 

Silkeborg Kommunes anmodning om udtræden:
Bestyrelsen for Midtjyllands Lufthavn har modtaget skrivelse fra Silkeborg Kommune om, at Silkeborg Byråd har besluttet at udtræde af Midtjyllands Lufthavn. Aktuelt ejer Silkeborg Kommune 7% af lufthavnen.

I henhold til §13 i andelskontrakten kan udtræden ske til den 1. januar med 1 års varsel.

Bestyrelsen har på sit møde den 18. december 2024 behandlet Silkeborg Kommunes udtrædelsesønske og anbefaler, at kommunerne tager til efterretning at Silkeborg Kommune udtræder pr. 31.12.2025.

Der vil ikke ske afregning af eksisterende aktiver og passiver til Silkeborg Kommune på udtrædelsestidspunktet – men Silkeborg Kommune ophører med at hæfte for lufthavnens aktiviteter ved udtrædelsestidspunktet og Silkeborg Kommunes ejerandele tilfalder forholdsmæssigt de øvrige andelshaver:

Ankestyrelsen skal tillige godkende/orienteres om Silkeborg Kommunes udtrædelse.

Lufthavnens fremtid er sikret:
Der er ingen tvivl om, at Midtjyllands lufthavn vil bestå fremadrettet. Regeringen har stadfæstet dette ved i den seneste periode at:

• Sikre at Midtjyllands lufthavn kan servicere rutetrafik/private jets med fuel til markedspriser.
• Fjerne udfordringerne med moms for indenrigsruter.
• Yde et fast tilskud på 10 mio. kr. årligt til sikring af Midtjyllands Lufthavn. Der er givet et tilsvarende beløb til de øvrige regionale lufthavne.

Behovet for den civile lufthavn skal dels ses som Forsvarets øgede behov for endnu mere af den civile flytransport og dels de mange ad hoc flyvninger ved særlige events, hvorunder især fodboldkampe udgør en stadig større andel.

Ad hoc flyvninger bidrager relativ positivt til lufthavnens økonomi.

Rutebetjeningen er mere usikker:
Der har de sidste 3-4 år været udfordringer med faste og hyppige afgange mellem Karup og København. Aktuelt betjenes ruten af det hollandske selskab AIS. Rutebetjeningen foregår ikke nær så hyppigt og prisbilligt som bestyrelsen kunne ønske sig. Derfor pågår der forhandlinger med 3 nordiske operatører om en hyppigere og mere prisvenlig rute betjening.

Det er i skrivende stund uvist hvorledes disse forhandlinger falder ud.

Det er ikke forventningen, at rutetrafikken kan bidrage positivt til lufthavnens økonomi i en opstartsperiode.

Terminalbygningen:
Den militære flyvestation i Karup er en af Danmarks største militære etablissementer og der planlægges for et endnu større brug af flyvestationen i den nære fremtid.

Terminalbygningen er for stor til Midtjyllands Lufthavn, der i dag primært kan karakteriseres som en Erhvervslufthavn, hvis primære formål er at stå til rådighed for ad hoc flyvninger og sikre egnen en erhvervsmæssig nem tilkobling til hovedstaden.

I forlængelse af ovenstående erkendelse har bestyrelsen forhandlet sig frem til en hensigtserklæring med Forsvarets Ejendomsstyrelsen om, at Forsvaret overtager terminalbygningen forventelig i løbet af 2025, når næste delforlig af Forsvarsforlig udmøntes.

Når Terminalbygningen endeligt er afhændet påtænker bestyrelsen, at der i stedet opføres en mindre og mere målrettet terminalbygning til betjening af de nævnte kundesegmenter.

Ingen bemærkninger.

Budget 2026 og fremefter:
Med baggrund i den massive økonomiske opbakning fra statens side – indtil videre til 2030 – anbefaler bestyrelsen, at kommunerne ikke budgetterer med driftstilskud eller anden form for betaling til Midtjyllands Lufthavn i 2026 og fremefter.

De 10 mio. kr. i statstilskud tillagt de indtægter, som lufthavnen selv forventes at generere fra 2026 og fremefter vil være tilstrækkeligt til at Midtjyllands Lufthavn kan drives udgiftsneutralt for ejerkommunerne og der ses ikke ind i et behov for yderligere bevillinger.

Ingen bemærkninger.

Borgmesteren indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender

• At kommunerne tager til efterretning, at Silkeborg Kommune udtræder af ejerskabet for Midtjyllands Lufthavn pr. ultimo 2025
• at Silkeborg Kommunes økonomiske forpligtelser og krav ophører ved udgangen regnskabsåret 2025
• at der ikke afregnes hverken gæld, egenkapital, likviditet eller anden mellemværende med Silkeborg Kommune som følge af Silkeborg Kommunes udtrædelse
• at Silkeborg Kommunes repræsentation i Midtjyllands Lufthavns bestyrelse ophører ved udgangen af 2025
• at kommunerne ikke indarbejder tilskud til Midtjyllands Lufthavn fra og med budget 2026
• at sagsfremstillingens øvrige punkter tages til efterretning

   

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterens indstilling godkendt.

Lennart Qvist, Kristian Andersen og Niels Rasmussen ønsker, at Ringkøbing-Skjern Kommune påbegynder en proces med at afvikle sin ejerandel af lufthavnen.

Ingen bilag.

Borgmesterens indstilling godkendt.

Kristendemokraterne, Det Konservative Folkeparti, SF, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ønsker, at Ringkøbing-Skjern Kommune påbegynder en proces med at afvikle sin ejerandel af lufthavnen.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Ny ejerstrategi for Hvide Sande Havn

Sagsnr: 24-025318

Baggrund

Hvide Sande Havn er en kommunal selvstyrehavn ejet af Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med ejerstrategien er at sikre kommunens interesser som ejer samt at skabe optimale rammer for havnens drift og udvikling. Strategien understreger samspillet mellem Hvide Sande Havn og Ringkøbing-Skjern Kommune samt havnens centrale rolle i lokalområdets bæredygtige udvikling.

Udkastet til ny ejerstrategi indeholder følgende centrale elementer:

• Havvind: Hvide Sande Havn skal være en central servicehavn for kommende havvindmølleparker og arbejde for, at store opgaver placeres lokalt.
• Generel forretningsudvikling: Der skal arbejdes aktivt for at øge markedsandele, især inden for gods- og havnerelaterede opgaver.
• Bæredygtighed: Den grønne omstilling integreres i alle aspekter af havnens drift, herunder en aktiv indsats for miljømæssig ansvarlighed.
• Byens Havn: Havnen skal fungere i samspil med Hvide Sande by og understøtte en positiv udvikling, som både lokale borgere og erhvervslivet nyder godt af.
• Forretningsområder: Strategien fokuserer på fem kerneområder: fiskeri, havvind, gods, nationale opgaver og arealudlejning.

Proces og godkendelse

I år 3 af hver byrådsperiode skal der påbegyndes en systematisk revurdering af den eksisterende ejerstrategi. I anden halvdel af 2024 har administrationen og direktøren for Hvide Sande Havn i fællesskab udarbejdet et udkast til ny ejerstrategi.

Havnens bestyrelse har godkendt udkastet til ejerstrategi på bestyrelsesmøde den 6. december 2024 og derefter fremsendt den til politisk behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Udkast til ny ejerstrategi fremgår i bilagsmaterialet.

Havneloven.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler udkast til ny ejerstrategi til godkendelse i Byrådet.

Økonomiudvalget 07-01-2025
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Hans Østergaard.

• Udkast til ny ejerstrategi

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Anmodning fra byrådsmedlem Dan Jørgensen om punkt på byrådsdagsordnen angående undersøgelse af mulighederne for Ringkøbing-Skjern Kommune som forsøgsområde for atomkraft (SMR/MSR-anlæg)

Sagsnr: 25-000846

Byrådsmedlem Dan K. Jørgensen har meddelt borgmesteren, at han ønsker følgende punkt fremlagt
til byrådets behandling:

"Byrådet bedes tage stilling til, om Ringkøbing-Skjern Kommune skal henvende sig til Folketinget med henblik på at blive udpeget som forsøgsområde for atomkraft som energikilde.

Baggrund:
Atomkraft i form af små modulære reaktorer (SMR-anlæg) repræsenterer en ny teknologi med potentiale til at levere stabil og CO2-fri energi. Selvom atomkraft i dag ikke er en del af den officielle danske energipolitik, kan Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyde sig som forsøgsområde for at afprøve teknologien i en dansk kontekst. Dette vil give Folketinget mulighed for at vurdere atomkraftens potentiale som en del af Danmarks fremtidige energimiks.

Fordele ved forsøgsprojektet:

1. Bæredygtighed og energiforsyning: SMR-anlæg kan levere en stabil energikilde, der kan supplere og reducere behovet for store mængder solcelle- og vindmølleanlæg.
2. Støtte til kommende projekter: Projekt Megaton, som har til formål at producere bæredygtigt brændstof, vil kunne drage fordel af en stabil energikilde som atomkraft.
3. Øget erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling: Som forsøgsområde for atomkraft kan kommunen positionere sig som førende inden for denne innovative teknologi. Det vil kunne tiltrække nye arbejdspladser, virksomheder og specialiseret arbejdskraft til området, hvilket vil styrke den lokale vækst og udvikling.
4. Innovation og lokal udvikling: Et forsøgsprojekt kan sætte Ringkøbing-Skjern Kommune på landkortet som en foregangskommune inden for grøn teknologi og fremtidens energiløsninger.
5. Mulighed for at påvirke den nationale energipolitik: Ved at blive forsøgsområde kan kommunen være med til at samle viden og erfaringer, som kan informere og justere Danmarks fremtidige energipolitik.

Forslag til beslutning:
Administrationen pålægges at undersøge mulighederne for, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan tilbyde sig som forsøgsområde for SMR-anlæg, samt at tage kontakt til relevante ministerier og aktører for at drøfte et muligt samarbejde.

Bilag:

• Notat om SMR-teknologiens potentiale i Danmark
• Analyse af energibehov og muligheder i forbindelse med Projekt Megaton
• Endeligt Ideoplæg Miljø- og Fødevareudvalget 18.12.2024"

Initiativret i styrelseslovens §11:
Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Udvalgene og kommunalbestyrelsens  formand skal meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, denne forlanger, og er - med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen - i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger.

§ 11, stk. 1, giver ikke det enkelte medlem noget krav på, at en sags videre ekspedition standses, eller at sagen underkastes realitetsbehandling i kommunalbestyrelsen. Medlemmet kan således ikke modsætte sig, at sagen henvises til afgørelse i et udvalg eller administrationen, ligesom kommunalbestyrelsen inden for vide rammer kan beslutte, at sagen udsættes til et senere møde i kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan - i modsætning til, hvad der gælder med hensyn til medlemmets standsningsret efter § 23 - afslutte behandlingen af sagen med en beslutning om, at kommunalbestyrelsen ikke foretager sig videre, dvs. uden at træffe realitetsafgørelse.

Den initiativret, der tilkommer det enkelte medlem, giver alene et medlem en ret til at få en sag på dagsordenen for det førstkommende kommunalbestyrelsesmøde - forudsat at anmodning herom er rettidigt indgivet til borgmesteren i henhold til kommunens forretningsorden.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Byrådet behandler forslaget.

• Bilag 1 Notat om SMR-teknologiens potentiale i Danmark
• Bilag 2 Analyse af energibehov og muligheder i forbindelse med Projekt Megaton
• Bilag 3 Endeligt_Ideoplæg_Miljø- og Fødevareudvalget_18.12.2024

Et flertal i Byrådet stemte imod beslutningsforslaget. For stemte Nye Borgerlige.

Kopier link til punktet  -   Print

16LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 23-007827

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

17LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 24-025979

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

18LUKKET PUNKT: Gensidig information

Sagsnr:

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

19: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.