Referat: 18. juni 2024 kl. 16:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Hvide Sande havn regnskab 2023

Sagsnr: 17-012891

Hvide Sande Havn har fremsendt årsrapport for 2023. Årsrapporten er revideret af Partner Revision og er uden bemærkninger.

Regnskabet viser et overskud på 3,4 mio. kr. Det tilsvarende resultat for 2022 var et
overskud på 9 mio. kr. Ved regnskabsårets udløb er havnens egenkapital opgjort til 99,5
mio. kr. mod 96,1 mio. kr. i 2022. Havnens gæld til kommunekredit udgør 56 mio. kr.

Havneloven (Lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012).

Kommunen garanterer samlet set for de 56 mio. kr. ved KommuneKredit ellers ingen bemærkninger hertil.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller årsrapporten 2023 for Hvide Sande Havn til Byrådets godkendelse. 

Økonomiudvalget 28-05-2024
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Jakob Agerbo, Jens Jacob Østergaard, Lennart Qvist.

• Årsrapport - 2023-Hvide Sande Havn-underskrevet
• Revisionsprotokollat med direktion - 2023-Hvide Sande Havn-underskrevet

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Ringkøbing-Skjern Boligforening: Skema A for 12 nye almene boliger i Kloster

Sagsnr: 24-012703

Ringkøbing-Skjern Boligforening har den 23. maj 2024 fremsendt ansøgning om Byrådets godkendelse af skema A til opførelse af 12 nye almene boliger i Kloster.
Boligforeningen forventer en samlet anlægsudgift for hele projektet på ca. 29,2 mio. kr.
Ved godkendelse af ansøgningen påtager kommunen sig at yde et grundkapitallån til
boligforeningen på ca. 3,5 mio. kr. Herudover vil kommunen skulle yde garanti for en andel på
ca. 25,1 mio. kr. af boligforeningens realkreditlån.

Finansiering af byggeriet er fastlagt i Almenboligloven, og med udgangspunkt heri optager bolig-
foreningen realkreditlån med 25,1 mio. kr., beboerindskuddet udgør 0,6 mio. kr., og kommunen yder grundkapitallån på 3,5 mio. kr.

Ringkøbing-Skjern Boligforening anfører i sin ansøgning, at de 12 boliger vil få et samlet
boligareal på i alt 1.314 m2. Boligerne vil være 6 dobbelthuse med 2 lejligheder i hver på 104 og 115 m2. Til hver bolig vil der opføres et lille skur på 4 m2.

Den årlige gennemsnitlige leje er for første driftsår budgetteret til kr. 934 pr m² pr. år svarende til
• En bolig på 106 m² – koster 8.093 kr. pr. måned.
• En bolig på 115 m² – koster 8.949 kr. pr. måned.

Boligforeningen forventer at starte byggeriet op 1. oktober 2024 og at boligerne vil være indflytningsklar 1. oktober 2025.

Almenboligloven.

Der er tilstrækkelige budget på kontoen for finansiering af grundkapitalindskud til at dække grundkapitalindskuddet på 3,5 mio. kr. grundkapitalindskuddet for projektet i kloster.

Realkreditlån, som optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke kommunens låneramme. Derfor vil kommunens garanti for en del af lånet heller ikke have nogen indflydelse på kommunens generelle lånemuligheder.

Godkendelse af ansøgningen er en forudsætning for gennemførelsen af det planlagte byggeri.

Administrationen indstiller at økonomiudvalget anbefaler Byrådet at

• den budgetterede månedlige husleje på mellem 8.093 kr. og 8.949 kr. godkendes
• der gives tilsagn om kommunal garantistillelse på ca. 16,3 mio. kr., svarende til ca. 65 % af      realkreditlånet på ca. 25,1 mio. kr.
• kommunen yder grundkapitallån på ca. 3,5 mio. kr. finansieret af budget afsat til formålet

• Skema A
• Ansøgning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Fiskeriets hus ansøgning om eftergivelse af gæld

Sagsnr: 24-012541

Administrationen har d. 7. maj 2024 modtaget henvendelse fra Fonden Fiskeriets Hus vedr. eftergivelse af fondens gæld til kommunen.
Ansøgningen henviser til at Fonden Fiskeriets Hus i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning til Erhvervsstyrelsen om nedlæggelse af fonden, er blevet opmærksom på gældsforpligtelser til Ringkøbing-Skjern Kommune.
Ansøgningen om nedlæggelse af fonden er blevet godkendt af Erhvervsstyrelsen og fremsendt til godkendelse ved Civilstyrelsen. Region Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune er blevet forespurgt, om der ønskes overtagelse af fonden og derved drive Fiskeriets Hus videre. Begge har meddelt, de ikke ønsker at overtage fonden, og der anbefales en udlodning af fondens aktiver til Ringkøbing Fjord Museer. Nedlæggelsen af Fonden Fiskeriets Hus blev på byrådsmøde vedtaget d. 20. februar 2024

Fremtiden for Fiskeriets Hus
I december 2021 indgik Fiskeriets Hus og Ringkøbing Fjord Museer en samarbejdsaftale med henblik på sammenlægning, når Fonden kan nedlægges. Samarbejdet har været godt for Fiskeriets Hus med større synlighed og besøgstal. Ringkøbing Fjord Museer har uden honorering gennem 2022 og specielt 2023 lagt en del personale og økonomiske ressourcer i driften af Fiskeriets Hus. Her er der bl.a. brug ressourcer på øget og ændret markedsføring, udarbejdelse af ny hjemmeside og indarbejdelse af nyt billetsystem.
Der er ikke brugt ressourcer på bygningsmassen og da bygningerne er bygget med uhensigtsmæssige materialevalg til det barske miljø ved Vesterhavet og det åbne landskab er bygningerne i voldsom forfald. Det er derfor planlagt og nødvendigt, at der bliver lavet en tilstandsundersøgelse af bygningerne, for at kunne vurdere om huset kan renoveres, ombygges eller skal nybygges for at fortsætte driften af Fiskeriets Hus.
Udsigten til store udgifter til byggearbejde og udvikling af Fiskeriets Hus taler imod overførsel af gældsposter til Ringkøbing Fjord Museer.

Gældsposterne til Ringkøbing-Skjern Kommune består af følgende:

Vedtægterne for fonden den selvejende institution Fiskeriets Hus §8.

Fiskeriets Hus har over tid optaget rente- og afdragsfri gæld, som ikke længere svarer til aktiverne, da disses værdi er nedskrevet over tid.
Udsigt til store udgifter til byggearbejde og udvikling af Fiskeriets Hus taler imod overførsel af gældsposter til Ringkøbing Fjord Museer.

Eftergivelse af gælden sikrer den fremtidige drift af Fiskeriets Hus under Ringkøbing Fjord Museer, forudsat at der findes en løsning på de bygningsmæssige udfordringer. Det betyder, at borgere, skoleelever og turister fortsat kan nyde godt af Fiskeriets Hus' funktioner som et lærende og kulturelt museum. Fiskeriets Hus tilbyder en bred vifte af oplevelser, herunder akvarier med både fersk- og saltvandsfisk, historiske udstillinger om Hvide Sande og fiskeriets udvikling, samt aktiviteter som fiskefodring og guidede ture gennem byens sluseanlæg.

Administrationen indstiller at Økonomiudvalget anbefale Byrådet at godkende:

• Eftergivelse af gældsposter på 1.150.000 kr. til Fiskeriets Hus
• Aflysning af tinglyst pantebrev 100.000 kr., som dækker over gældspost bevilget i 1992 

• Ansøgning eftergivelse af gæld

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Endelig godkendelse af Natura 2000-handleplaner 2022-2027

Sagsnr: 23-017684

Kommunen skal udarbejde og vedtage nye Natura 2000-handleplaner for 3. planperiode fra 2022-2027. Planerne omfatter de 9 Natura 2000-områder, der helt eller delvist ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ifølge Miljømålslovens § 46 a, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan. Kommunalbestyrelsen er dermed forpligtet til at gennemføre Natura 2000-planen så vidt muligt gennem indgåelse af frivillige lodsejeraftaler. 

Den 3. juli 2023 blev de statslige Natura 2000-planer for 3. planperiode offentliggjort. Fra denne dato har kommunerne 6 måneder til at udarbejde og offentliggøre udkast til handleplanerne.

Administrationen har udarbejdet udkast til handleplaner i samarbejde med de nabokommuner, som vi deler Natura 2000-områder med.

Ringkøbing-Skjern Kommune har andel i 9 Natura 2000-områder, hvoraf Ringkøbing-Skjern Kommune er tovholder for udarbejdelse af handleplanerne for 6 områder: Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord, Kimmelkær Landkanal, Lønborg Hede, Borris Hede samt Husby Sø og Nørre Sø. Tovholdere for planerne for Husby Klit, Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede samt Skjern Å er henholdsvis Holstebro Kommune og Herning Kommune.

Handleplanerne er opbygget på samme måde og indeholder følgende tre elementer:

1. En oversigt over hvilke indsatser, der er gjort i området siden vedtagelsen af handleplanen for 2. planperiode
2. En opgørelse over behovet for indsats i planperiode, samt fordeling mellem de aktører, der findes i området.
3. En plan for de initiativer, kommunen forventer at tage, samt en plan for inddragelse af interessenter.

Udkastene til handleplaner er sendt i 8 ugers høring fra den 3. januar 2024 til den 28. februar 2024 og skal endeligt vedtages inden den 3. juli 2024.

Kommunen har gennemgået de indsendte bemærkninger og udarbejdet høringssvar i såkaldte hvidbøger, der er vedlagt som bilag til dette dagsordenpunkt.

Hvor de indsendte bemærkninger har givet anledning til behov for tilretning af forslaget til Natura 2000-handleplanerne, er dette sket. På samme måde er statslige indsigelser til forslaget til Natura 2000-handleplanerne indarbejdet i de endelige Natura 2000-handleplaner, som efter politisk godkendelse offentliggøres senest den 3. juli 2024.  

For de statsejede arealer i Natura 2000-områderne udarbejder Naturstyrelsen/Forsvaret selv forvaltningsplaner for områderne. Et resume af disse planer er tilføjet som bilag til de respektive Natura 2000-handleplaner, der også er vedlagt som bilag til dette dagsordenpunkt.

Miljømålsloven.

Projekternes finansieres via statslige midler herunder landdistriktsmidler og forskellige puljer. Mindre projekter på de kommunale arealer vil kunne finansieres inden for de eksisterende plejemidler.

Natura 2000-handleplanerne beskriver indsatser for Ringkøbing-Skjern Kommunes drift og pleje af Natura 2000-områderne i perioden 2022-27.

Indsatserne medvirker til opnåelse af målsætning 1 i kommunens Natur- og ressourcepolitik 2023-26:

1. Vi vil beskytte naturen og udvikle den biologiske mangfoldighed.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Natura 2000-handleplanerne vedtages endeligt

Teknik- og Miljøudvalget 28-05-2024
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 11-06-2024
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Kristian Andersen.

• Bilag 1. Resumé af indsatser i Ringkøbing-Skjern Kommune
• Bilag 2. Oversigtskort over Natura 2000-områder i RKSK
• Bilag 3. Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Kimmelkær Landkanal
• Bilag 4. Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Heder og Klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede
• Bilag 5. Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Borris Hede
• Bilag 6 - Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Lønborg Hede
• Bilag 7. Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Husby Klit
• Bilag 8. Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Husby Sø og Nørresø
• Bilag 9 - Natura 2000-handleplan - Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen
• Bilag 10. Natura 2000-handleplan 2022–2027 - Skjern Å
• Bilag 11. Natura 2000-handleplan 2022-2027 - Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord
• Bilag 12. Hvidbog til Kimmelkær Landkanal
• Bilag 13. Hvidbog til Heder og Klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede
• Bilag 14. Hvidbog til Borris Hede
• Bilag 15 - Hvidbog N73 Lønborg Hede
• Bilag 16. Hvidbog til Husby Klit
• Bilag 17. Hvidbog til Husby Sø og Nørresø
• Bilag 18 - Hvidbog N69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen
• Bilag 19. Hvidbog til Skjern Å
• Bilag 20. Hvidbog til Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord
• Bilag 21. Samlede høringssvar til Natura 2000-handleplaner i RKSK

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Offentliggørelse af planforslag for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) ved Novej 16

Sagsnr: 22-028712

Formålet med dagsordenen er, at forslag til kommuneplantillæg nr. 47 og lokalplan nr. 497  godkendes og sendes i offentlig høring i cirka 9 uger. Se bilag 1 og 2.

Byrådet har den 15. august 2023 besluttet, at der kan udarbejdes planforslag og miljøvurdering for et område til teknisk anlæg i form af et biogasanlæg ved Novej 16.

Projektområdet med vejadgang er markeret med rød streg.

Områdets disponering og bebyggelse
Ansøger oplyser, at biogasanlægget kan behandle cirka 650.000 tons biomasse pr. år. Det forventes, at anlægget vil producere cirka 25 millioner m³ metan pr. år. Oplaget af gas skal sikkerheds- godkendes. I driftsfasen vil der samlet være cirka 153 ture pr. døgn til biogasanlægget baseret på at trafikken fordeler sig på 6 dage pr. uge. Hvis der kigges isoleret på den trafikale belastning fra en kampagneperiode vil der være yderligere 181 ture pr. døgn, regnet over en kampagneperiode på i alt 30 dage på et år. I kampagneperioden vil der samlet set være 334 ture pr. døgn. Kampagneperioder/kampagnekørsel er perioder, hvor der vil være intensiveret kørsel i forbindelse med enten udbringning af afgasset biomasse til lagertanke på de enkelte landbrug, eller i forbindelse med høst, hvor afgrøderne høstes på marken og køres ind til biogasanlæggets plansiloer.
Perioden er maksimalt 30 dage fordelt over fem til seks uger i løbet af året.

Administrationen vurderer på baggrund af trafikken til biogasanlægget, at der vil være behov for kanaliseringsanlæg bestående af en højresvingsbane og en venstresvingsbane på Novej ved overkørslen ind til projektområdet.

Det samlede projektområde er cirka 16 hektar og består af delområde 1 og 2 og et byggefelt A, som ligger i delområde 1. Biogasanlægget vil foruden anlæg til biogasproduktionen indeholde bi-aktiviteter til biogasproduktionen i form af gasforædling eller lignende aktiviteter, der har direkte sammenhæng med biogasproduktionen som f.eks. græsprotein, pyrolyse, metanisering, kraftvarme/motoranlæg med mere samt mulighed for symbiose med Power-to-X-anlæg.

Delområde 1 indeholder:

• Biogasanlæg med tilhørende bygninger, tanke, siloer, skorstene, opgraderingsanlæg, kedelanlæg
• 4 meter for plansilo (væghøjde)
• 35 meters højde for procestanke
• 22 meters højde for bygninger
• 52 meters højde for skorstene
• Fra Evidas BMR-station (40 fods container) leveres gassen via en ledning til M/R-stationen i Ringkøbing

Delområde 2 indeholder:

• Forsinkelsesbassin
• Vejadgang med brovægt
• Volde 
• Afskærmende beplantning

Der skal etableres en gasledning fra Evidas BMR-station (BMR-stationen er gasselskabets
modtagerstation til kontrol og odisering af den producerede bionaturgas) på biogasanlægget via et tinglyst tracé til M/R stationen i Ringkøbing, som ligger cirka 4,9 km fra projektområdet. Her opgraderes biogassen og kommer på det offentlige gasnet.

En fyldestgørende beskrivelse af bioanlægget kan ses i projektansøgningen og i miljørapporten, bilag 3 og 4.

Forhold til anden planlægning
Nærværende Lokalplan nr. 497 og Lokalplan nr. 475 (solceller) har fælles adgangsvej fra Novej. Der er bestemmelser i begge lokalplaner, som sikrer adgangsvejen til begge anlæg.

Andre særlige forhold
I forhold til de kommende trafikmængder/trafikforhold i forbindelse med et eventuelt biogasanlæg på Novej, vil det blive nødvendigt at etablere et kanaliseringsanlæg, højresvingsbane og en venstresvingsbane, for at afvikle trafikken sikkert til biogasanlægget.

Inden offentliggørelse af planforslagene vil kortbilag blive opdateret så areal til kanaliseringsanlæg fremgår tydeligt.

Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøvurdering af planerne og af projektet, der er samlet i en rapport. På baggrund af miljørapportens konklusioner har administrationen udarbejdet et udkast til projekttilladelse (§25-tilladelse), der indeholder vilkår til projektet med videre, se bilag 5. Anlægget skal også miljøgodkendes, hvorfor detaljerede vilkår for anlæggets etablering og drift vil blive fastsat i biogasanlæggets miljøgodkendelse.

RKB Bioenergi bliver en kolonne II-virksomhed jævnfør risikobekendtgørelsen, da det samlede
gasoplag bliver over 10 ton og ikke overstiger 50 ton. Det betyder, at virksomheden skal
risikovurderes og sikkerhedsgodkendes.

Offentlighedsfase
Administrationen anbefaler, at der under den offentlige høring bliver afholdt et borgermøde.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Lov om offentlige veje m.v.

Det vurderes, at der via Vejloven kan pålægges ansøger/bygherre krav om at etablere et kanaliseringsanlæg bestående af en højresvingsbane og en venstresvingsbane på Novej. Ansøger/bygherre er indforstået med at etablere kanaliseringsanlægget.

Man må forvente øget løbende vedligehold og reparation af vejbelægning og rabatter på Skraldhedevej.

Realisering af planen vil understøtte Ringkøbing-Skjern Kommunes klimapolitik.
Klimapolitikken siger, at vi skal være 100 procent CO2-neutrale i 2050, blive 100 % fossilfri i 2040 og i 2030 have reduceret vores samlede udledning af CO2 med 70 procent i forhold til perioden 1990-2030.

Biogasanlægget vil kunne bidrage til, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan opnå en CO2-reduktion på samlet cirka 66.000 ton CO2-ækvivalenter pr. år. Det svarer til cirka 5000 danskeres årlige udledning af CO2. 

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Forslag til Tillæg 47 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 497 for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) vedtages og fremlægges i offentlig høring i otte uger.
2. Miljørapport og udkast til projekttilladelse godkendes og fremlægges i offentlig høring.
3. Der afholdes borgermøde i offentlighedsfasen.

Niels Rasmussen og Jørgen Byskov kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

• Bilag 1. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 47
• Bilag 2. Forslag til Lokalplan nr. 497
• Bilag 3. Projektansøgning
• Bilag 4. Miljørapport
• Bilag 5. Udkast til projektilladelse

Marie Kamp From erklærede sig inhabil i sagen. Byrådet var enige i vurderingen og hun deltog ikke i behandlingen af sagen.

Et flertal i Byrådet godkendte administrationens indstilling. SF, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne stemte imod.

• Marie Kamp From (Inhabil)

Kopier link til punktet  -   Print

7: Offentliggørelse af planforslag for et område til boligformål ved Vanting Sø Vej, Ølstrup

Sagsnr: 22-001762

Formålet med dagsordenen er, at forslag til lokalplan 503 og kommuneplantillæg nr. 43 godkendes og sendes i offentlig høring.

Formål
Formålet med planlægning er at sikre mulighed for at opføre cirka 12 nye boliggrunde, som skal udstykkes til åben-lav bebyggelsen samt et stort tilhørende rekreativt fællesområde. 

For at imødekomme behovet for håndtering af overfladevand vil der blive etableret et regnvandsbassin i planområdet. Dette bassin vil opsamle overfladevand fra området og minimere risikoen for oversvømmelser. Området bliver ikke drænet, og derfor er der ikke behov for et okkerbassin, som er en sikring mod okkerforurening i området. I stedet for vil terrænet, hvor boligerne placeres blive hævet for at sikre, at vandet ledes effektivt til regnvandsbassinet. 

Områdets disponering og bebyggelse
Der er behov for at fastlægge specifikke retningslinjer for bebyggelse og anvendelse af et område med henblik på åben-lav boligbebyggelse.

Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom til åben-lav boligbebyggelse må ikke overstige 30 %, hvilket sikrer en passende balance mellem bygningsareal og åbne arealer i området. Bebyggelse må opføres i maksimalt 2 etager og med en bygningshøjde på maksimalt 8,5 meter. Dette bidrager til at sikre en ensartet og harmonisk skala i bebyggelsen, som passer ind i omgivelserne.

Der må ikke opføres bebyggelse nærmere end 5 meter fra vejskel og mod Vanting Sø og Ølstrup Bæk. Dette sikrer en passende afstand til vandløbene og sikrer også en visuel og rumlig kvalitet langs vejene. Ny bebyggelse til boligformål skal placeres med en sokkelkote på minimum 20,5 (DVR), og der må ikke etableres kældre i planområdet. Dette er med til at sikre, at man undgår skader ved eventuelle oversvømmelser.

Andre særlige forhold
Området ligger uden for Ringkøbing-Skjern Kommunes nuværende Spildevandsplan. Ved opførelse af nye faciliteter, der involverer spildevandsudledning, kræves tilslutning til det offentlige spildevandssystem. I forbindelse hermed skal der udarbejdes et tillæg til Ringkøbing-Skjern Kommunes eksisterende Spildevandsplan.

Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Foroffentlighed
Der er ikke indkommet nogle ideer og forslag til planlægningen i foroffentlighedsfasen.

Offentlighedsfase
Lokalplan og kommuneplantillæg skal fremlægges i offentlig høring i 8 uger.

Lov om planlægningen

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Ingen bemærkninger.

Realiseringen af planen bidrager til at opfylde kommunens landdistriktspolitik, som bl.a. sigter på at skabe attraktive boliger og opholdsområder for at tiltrække og fastholde borgere i vores landsbyer.

Området er en del af helhedsplanen for Ølstrup by og i helhedsplan er området også udlagt til boliger.

Planlægningen sigter tillige efter at opfylde bypolitikkens mål om tilpasning til stedets karakter og attraktive fysiske rammer.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 503 for et område til boligformål ved Vanting Sø, Ølstrup vedtages og fremlægges i offentlig høring i otte uger.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.

• Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2021-2033 for et område til boligformål ved Vanting Sø, Ølstrup
• Udkast Lokalplan 503
• Miljøscreening af forslag til Tillæg 43 og Lokalplan 503 for et område til boligformål ved Vanting Sø, Ølstrup

Et flertal i Byrådet godkendte administrationens indstilling. SF stemte imod.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Endelige regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald

Sagsnr: 24-002643

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 30. april 2024 udkast til Ringkøbing-Skjern Kommunes Regulativ for Husholdningsaffald og Regulativ for Erhvervsaffald.

Udkastene har efterfølgende været i offentlig høring på kommunens hjemmeside indtil 9. juni 2024. 

Der er ikke kommet nogen bemærkninger til udkastene i forbindelse med
høringsperioden. Der er derfor ikke lavet ændringer i de endelige regulativer i forhold til udkastene.

Udkast godkendt af Teknik- og miljøudvalget 30. april:  

Regulativ for Husholdningsaffald

- Mulighed for at afbrænde tørt og rent haveaffald til Sankt Hans

- Miljøkasseordning ved fælles affaldsbeholdere 

- Mulighed for separate beholdere til restaffald ved institutioner med meget bleaffald

Regulativ for Erhvervsaffald

- kommunens ret til at anvise forbrændingsegnet erhvervsaffald bliver ophævet med virkning fra 1. januar 2025

- Mulighed for at erhverv kan få tømt nedgravede affaldsbeholdere på den kommunale ordning

Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører (affaldsaktørbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af
elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
(batteribekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen)

Genbrug er et brugerfinansieret område.
Ændringerne i regulativet påvirker ikke direkte taksterne.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Byrådet at regulativerne godkendes

Teknik- og Miljøudvalget 11-06-2024
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Regulativ for Erhvervsaffald_Efter endt høring_Juni 2024
• Regulativ for Husholdningsaffald_Efter endt høring_Juni 2024

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Strategisk-fysisk udviklingsplan Hvide Sande

Sagsnr: 19-025735

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om det kan godkendes, at fordelingen af budgettet justeres for den strategisk-fysiske udviklingsplan i Hvide Sande.

Projektet blev godkendt på byrådsmødet den 19. maj 2020 sammen med det foreslåede åbningstræk vedrørende finansiering af broer og areal over Sluseøen med svingbroen som hovedprioritet. Det dannede baggrund for en ansøgning til Realdania, som senere bevilgede 4. mio. kr.  Endvidere har Byrådet godkendt et budget til realiseringen, som er blevet meget forsinket. Det skyldes blandt andet, at projektet har været sat på standby fra juni 2021 indtil primo 2023, indtil Hvide Sande Havn fik færdiggjort deres nye arealdisponeringsplan.

Der er forslag til ændringer i forhold det oprindelige godkendte budget, som var fordelt således: 

• Svingbro. Broforbindelse fra Sluseøen for gående og cyklister. En svingbro sikrer, at funktionaliteten i kammerslusen ikke forstyrres.

• Plinten skal fungere som højvandsikringen af området, og vil også virke som en afgræsning eller definering af havnefronten, så der bliver en tydelig promenade for gående og cyklister

• Gangbro monteret på eksisterende bro ved afvandingsslusen så Nordbyen og Slusesøen forbindes

Se illustrationer i bilag. 

Gangbroen over afvandingsslusen ønskes udsat til fase 2 til senere gennemførelse.

Det skyldes:
Kystdirektoratet er stadig kritisk overfor forslaget til en gangbro på siden af afvandingsslusen. Der forsøges stadig at finde en løsning, som kan accepteres, men det vurderes ikke at være muligt inden den 15. august 2024, hvor der er deadline for en ansøgning til Erhvervsfremmebestyrelsens midler til turismeinfrastruktur. Puljen på op til 82 mio. kr. er målrettet investeringer i turismeområder uden for de store byer, og skal skubbe til private investeringer i områdefornyelse, så der skabes vækst via en forbedret turismeinfrastruktur.
Retningslinjerne i puljen falder godt i tråd med de foreslåede broprojekter, men i år kan der kun søges op til 20. mio. kr., hvor der sidste år kunne søges 30 mio. kr.  Det kræver således en tilpasning af projektet. 

Det foreslås derfor, at der søges om Svingbro, Plinten og Byens Plads (opholds- og eventsted på Sluseøen). Byens Plads indgår også i arbejdet med helhedsplanen for Hvide Sande. 

Udviklingsplanerne er godkendt af byrådet, men er ikke juridisk bindende på samme vis som kommuneplanen og lokalplaner.

Der er i kommunens budget afsat 15,3 mio. kr. (netto). Der er frigivet 1,0 mio. kr. af dette beløb, hvor der p.t. er anvendt 37.000 kr. til en bygherrerådgiver. 

Der er endvidere den 13. januar 2021 modtaget tilsagnsskrivelse fra Realdania, som har valgt at bevilge op til kr. 4.000.000 kr. til realisering af en rekreativ forbindelse med realisering af åbningstræk i Hvide Sande. Der skal udarbejdes et samlet projekt for forbindelsen på tværs af havnen, som er i overensstemmelse med intentionerne i udviklingsplanen og skaber gode rekreative forbindelser af høj arkitektonisk kvalitet.
Tilsagnet om bevilling er tidsbegrænset og udløber den 30. juni 2024. Realdania ser dog positivt på en forlængelse, hvis der laves en ny realistisk plan for gennemførelse af projektet. Realdania har dog ikke meldt klart ud vedrørende udsættelse af gangbroen over afvandingsslusen til fase 2. Det vil blive afklaret inden igangsættelse af fase 1. 

Der skal endvidere findes andre investorer for at kunne gennemføre  projektet, derfor sendes der bl.a. en ansøgning til Erhvervsfremmebestyrelsen. 

I ansøgningen til Erhvervsfremmebestyrelsen kalkuleres der med følgende overslagspriser. 

Hertil kommer udgifter til arkitektkonkurrencen og personaleledelse, som kommer med i ansøgningen til Erhvervsfremmebestyrelsen.

Dette åbningstræk kan være med til at fremme erhvervsudviklingen på Sluseøen og skabe gode rekreative forbindelser på tværs af havnen til glæde for såvel borgere som turister. 

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale Byrådet,

1. at der sendes en ansøgning til Erhvervsfremmebestyrelsen vedrørende midler til turismeinfrastruktur.
2. at der søges om tilskud til: Svingbro, Plinten og Byens Plads (opholds- og eventsted på sluseøen).
3. at gangbroen over afvandingsslusen udsættes til fase 2 til senere gennemførelse, hvis der kan findes en acceptabel løsning og det nødvendige økonomiske grundlag. 

• Bilag 1 Illustrationer af åbningstræk i Hvide Sande

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Aftale med Ringkøbing-Skjern Erhverv om drift af gadelys

Sagsnr: 24-000784

Administrationen har i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Forsyning udarbejdet et forslag til en ny fælles driftsaftale for gadelys på kommunens veje, stier og pladser med videre. Aftalen forelægges hermed til politisk godkendelse.

Gadelysanlæg ejes i fællesskab af Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Forsyning jævnfør vedlagte oversigt. Driften af alle anlæggene er allerede i dag kontraktmæssigt samlet i Ringkøbing-Skjern Forsyning, men de gamle aftaler er udløbet, og der er derfor udarbejdet en ny og mere overskuelig aftale.
Den nuværende driftsaftale og samarbejdet fungerer fint, og det er derfor også anbefalingen, at samarbejdet fortsættes.

Aftalen er vedlagt som bilag til denne sag.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Med en ny og mere enkel aftale vil samarbejdet omkring gadelys mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhverv, være sikret fremover.

Administrationen indstiller, at driftsaftalen videresendes til godkendelse i Byrådet, med Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling.

• Gadelys i Ringkøbing-Skjern Kommune - oversigtskort, 31.10.2023
• AFTALE VEDRØRENDE GADELYS

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Orientering - Thor havvindmøllepark - Høringer over planen med tilhørende miljørapport

Sagsnr: 20-009692

Energistyrelsen har igangsat offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten for Thor Havvindmøllepark med frist den 18. juni 2024.

Thor Havvindmøllepark planlægges etableret i Nordsøen ca. 22 kilometer fra kysten vest for Nissum Fjord. Den sydligste del ligger på breddegrad med den nordligste del af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Thor vil bestå af 72 møller med en individuel effekt på 14 MW, og alle havvindmøller i parken vil være af samme type. Møllernes totalhøjde, det vil sige højden fra havoverfladen til øverste vingespids, vil være 266, mens rotordiameteren vil være 236 m. Navhøjden, det vil sige højden på møllernes tårn, vil være 148 m. Frihøjden fra havet til nederste vingespids vil være 30 m. 

Miljøkonsekvensrapporten redegør for påvirkninger på miljøet, herunder dyrelivet, fiskeriet, sejladsforhold, lufttrafik, støjgener og visuelle forhold, samt om befolkningens sundhed påvirkes af projektet.

Det er primært visuelle forhold, som har relevans for borgere og turister i Ringkøbing-Skjern Kommune, herunder landskab, kulturmiljø og befolkningens oplevelse af de visuelle forhold. 

Rapporten konkluderer, at havvindmølleparkens påvirkningsgrad er lille eller ubetydelig, dog kan den visuelle påvirkning af højtbeliggende positioner som Lyngvig Fyr og Vedersø Klit være væsentlig.

Dagsordenspunktets bilag med visualiseringer er fra følgende lokationer:Nr. 10: Vedersø Klit. Nr. 11: Hindø. Nr. 12: Søndervig. Nr. 13: Ringkøbing. Nr. 14: Lyngvig Fyr.

1) Visuelle forhold - Landskab, kulturmiljøer og befolkningens oplevelse heraf

Rapporten godtgør, at møllerne vil blive synlige fra kysten, mest fra højtbeliggende områder som Vedersø Klit og Lyngvig Fyr, men at påvirkningen for hele området samlet set ikke er væsentlig. Lysafmærkningen vurderes at være en ikke væsentlig påvirkning, da lysafmærkningen er svær at se i dagslys, og lysstyrken kan tilpasses sigtbarheden i tåge/mørke.

I anlægsfasen vurderes den visuelle påvirkning af landskabet som ikke væsentlig, indtil synligheden af havvindmølleparken får samme omfang som i driftsfasen. Undtagelsen vil være fra højtliggende terræn eller særlige udsigtspunkter, hvorfra store dele af projektområdet må forventes synligt.

I driftsfasen er udsigten præget af de kystnære havvindmølleparker Vesterhav Nord og Vesterhav Syd, og i disse udsigter vil Thor Havvindmøllepark i forskellig udstrækning kunne ses i sammenhæng med de to eksisterende parker. Den visuelle påvirkning af landskabet i driftsfasen vurderes at være størst langs kysten nord for Thorsminde, men også for Vedersø Klit og Lyngvig Fyr vurderes påvirkningen generelt væsentlig. Det har betydning for vurderingen, at Thor Havvindmøllepark vil udfylde den sidste udsigtsretning ud over Vesterhavet, der i dag er uden teknisk påvirkning. Dermed vil alle udsigtsretninger være præget af havvindmølleparker.

Ydermere kan befolkningens visuelle oplevelse af landskabet og kulturmiljøer, naturværdier og herlighedsværdier, samt de rekreative værdier, påvirkes af havvindmølleparken og tilhørende lysafmærkninger.

Lokalt vil der være stor forskel på synligheden af vindmøllerne, og det vurderes, at der også vil være stor forskel på, hvordan mennesker opfatter den ændrede visuelle påvirkning. For mennesker, der føler sig meget generet af udsigt til havvindmølleparken over Vesterhavet, vil påvirkningen svare til det vurderede for landskab og kulturmiljø. Mens andre vil vænne sig til den ændrede udsigt og ikke påvirkes.

Af hensyn til flytrafik forventes Thor Havvindmøllepark at blive afmærket som 72 enkeltstående havvindmøller, da afstanden mellem de individuelle møller som minimum er ca. 1400 m, og nogle steder i perimeteren er omkring de 3000 m, og derfor ikke kan afmærkes udelukkende med perimeterafmærkning. Afmærkningen vil bestå af toppunktafmærkning og tårnlys på alle 72 vindmøller. 

Lysene placeres i samme niveau og fordeles jævnt på mølletårnets omkreds, så synlighed fra alle retninger sikres. Lysintensiteten reguleres i forhold til den aktuelle meteorologiske sigtbarhed, således at lysintensiteten kan reduceres til 30 %, hvis den målte sigtbarhed er 5-10 km, og reduceres til 10 % ved sigtbarhed på mere end 10 km. Det er den dårligste sigtbarhed, som måles i vindmølleparken, der benyttes som reference for hele parken. 

Erfaringen fra andre havvindmølleparker er, at de hvide lys i dagtimerne ikke eller kun i ubetydeligt omfang er synlige, da dagslyset og himlen tilsammen væsentligt nedtoner den visuelle betydning. I mørke er lysmarkeringen visuelt tydeligere. De to røde lys på nacellen skal have en lysstyrke på 2.000 candela, mens markeringen på mølletårnet er betydeligt lavere med en lysstyrke på 32 candela. Det indgår i vurderingen, at der opsættes sigtbarhedsmålere, som regulerer lysstyrken på toppunktmarkeringen i forhold til sigtbarheden. Dvs. at lysstyrken reduceres til 30 % ved en sigtbarhed på 5-10 km og til 10 % ved en sigtbarhed over 10 km. Da den nærmeste mølle står 22 km fra kysten, vil reguleringen i forhold til sigtbarheden væsentligt reducere sandsynligheder for, at luftfartsafmærkningerne vil være synlige i mørke set fra kystlandskabet og kulturmiljøerne.

Rapporten konkluderer, at i mørke vurderes påvirkningen af kystlandskab eller kulturmiljøer at være ikke væsentlig, da intensiteten af lysene der udgør luftfartsafmærkningen på møllerne, nedreguleres i overensstemmelse med sigtbarheden. Møllerne vil derfor ikke eller kun i ubetydelig grad være synlige inde fra kysten i mørke.

2) Støj og øvrige forhold

Støjgener fra havvindmølleparken vurderes primært at ligge i anlægsfasen. Den mest markante støjkilde vil være fra nedramning af møllefundamenterne. Dog vil nedramningen ske ca. 22 km fra land, og da støjen vil blive kraftigt reduceret, så snart den ”går i land”, vurderes støj fra anlægsarbejdet at medføre en ikke væsentlig påvirkning af befolkningen.

Drift af Thor Havvindmøllepark vil medføre bredspektret og lavfrekvent støj fra vindmøllerne. Da støjbidraget fra møllerne giver et bidrag, der ligger mindre end 15 dB under støjgrænserne ved boliger på land, er der i beregningerne indregnet støjbidrag fra eksisterende møller, således at det akkumulerede støjbidrag beregnes. Beregninger af såvel det akkumulerede bredspektrede støjbidrag og lavfrekvente støjbidrag viser ingen overskridelser af støjgrænserne og derved ingen påvirkning af befolkningen og sundhed. 

Derudover kan vindmøllernes fysiske tilstedeværelse potentielt påvirke lystsejlads og lystfiskeri, dog vil Thor Havvindmøllepark være åben for færdsel i driftsfasen, og påvirkningen af rekreative interesser i driftsfasen vurderes at være ikke væsentlig.

Administrationens bemærkninger

Administrationen har ingen faglige bemærkninger til miljøkonsekvensvurderingen.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM / Miljøkonsekvensvurdering).

Ingen bemærkninger.

Thor Havvindmøllepark er en forudsætning for etablering af et stort power-to-x anlæg ved Idomlund, som igen er en forudsætning for etablering af national brintinfrastruktur placeret i Vestjylland.

Administrationen indstiller, at miljøkonsekvensvurderingen tages til efterretning.

• Thor havvindmøllepark - miljøkonsekvensrapport
• Thor - Visualiseringer fra miljøkonsekvensrapporten

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Indsatser for at minimere merforbruget i Handicap og Psykiatri

Sagsnr: 24-000989

Handicap og Psykiatri forventede den 31. januar 2024 et merforbrug på 11,9 mio. kr. i 2024. På Social- og Sundhedsudvalgets temamødet den 31. januar 2024 gennemgik administrationen forskellige mulige indsatser og estimater på besparelsespotentialer.

Social- og Sundhedsudvalget drøftede på temamødet og Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 13. marts 2024 og 17. april, hvilket indsatser, der skulle laves beslutningssager på med henblik på at mindske merforbruget i 2024. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 17. april 2024, at sagen i høring i FagMED og Handicaprådet.

Høringssvarene fra FagMED og Handicaprådet er vedhæftet som bilag.

Forslagene som har været i høring er følgende:

1. Myndighed foretager en ny sagsgennemgang
2. Fysiske overlap i dag-, aften- og nattevagtslagene
3. Reduktion i uvisiterede cafeer
4. Reduktion i lønbudget i Kvalitet og Udvikling
5. Forslaget udgår.
6. Lederløn
7. Tryghedskamera om natten i stedet for nattevagt 
8. 2% mindre dokumentation og administration mere tid til borgerne 
9. Øget salg af botilbudspladser på Bakkehuset 
10. Investering i flere rådgivere til myndighedsopfølgning og sagsgennemgang 
11. 1 dagliglederstilling
12. Forslaget udgår.
13. Sammenhæng mellem bestilling og indsats i egne botilbud
14. Forslaget udgår.
15. Borgere i regionale tilbud.

Skal merforbruget fjernes helt kan Social- og Sundhedsudvalget f.eks. vælge at reducere yderligere i punkt 8 med yderligere 1 %.

Ingen bemærkninger.

De enkelte forslagsbesparelsespotentiale ses i bilagene.

Det samlede besparelsespotentiale udgør 11,5 mio. kr. i 2024. I overslagsårene vil det øges til 20,1 mio. kr. og såfremt det besluttes, at Grønbjerghjemmet skal lukkes, vil der være en yderligere besparelse i 2026 på 0,9 mio. kr., med en helårsvirkning i 2027 på 2,6 mio. kr. 

For punkt 7 om tryghedskamera, er der ikke medtaget en udgift til anskaffelse, vedligeholdelse og uddannelse i brugen af kameraet.

I beregningerne er der generelt ikke taget højde for den eventuelle påvirkning, som reduktionerne kan medføre på salgsindtægten og refusion på særligt dyre enkeltsager.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Indsatserne vil medføre, at merforbruget i Handicap og Psykiatri reduceres.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:

• drøfter høringssvarene fra FagMED og Handicaprådet
• beslutter, hvilke forslag der skal sendes videre til beslutning i Økonomiudvalget og Byrådet
• indstiller at beløbene tilgår Myndighedsrammen fra datoen, hvor Byrådet har truffet beslutningen

• at igangsætte en ny sagsgennemgang (skema 1)
• at reducere i lønbudgettet i kvalitet og udvikling (skema 4)
• at reducere i nattevagt og at der i stedet opsættes tryghedskamera (skema 7)
• at hver enkel medarbejder udfører mindre administration og dokumentation og bruger 2% mere af deres arbejdstid til borgerne (skema 8)
• at sælge flere botilbudspladser til andre kommuner (skema 9)
• at der reduceres en daglig lederstilling (skema 11)
• at der iværksættes en særlig indsats i egne tilbud med henblik på at se sammenhængen mellem bestillingen fra myndighed og indsats, der gives til borgeren i botilbud (skema 13)
• at der laves en særlig indsats for borgere i regionale tilbud med fokus på, om borgeren er i rette tilbud (skema 15)

Udvalget ønsker, at der følges op på punkt 2 og 8 efter et år.

Udvalget anbefaler Økonomiudvalget, at der ansættes 1 ekstra rådgiver i myndighed (skema 10)

De besluttede forslag udmøntes hurtigst muligt.

Sagen i skema 3 (uvisiteret cafe Metri) udsættes med henblik på at indhente yderligere oplysninger.

Sagen i skema 6 udgår.

• Handicaprådets høringssvar over indsatser for at minimere merforbruget i Handicap og Psykiatri
• Høringssvar fra FagMED til indsatser for at minimere merforbruget i Handicap og Psykiatri
• Skema besparelsesforslag 1
• Skema besparelsesforslag 2
• Skema besparelsesforslag 3
• Skema besparelsesforslag 4
• Skema besparelsesforslag 6
• Skema besparelsesforslag 7
• Skema besparelsesforslag 8
• Skema besparelsesforslag 9
• Skema besparelsesforslag 10
• Skema besparelsesforslag 11
• Skema besparelsesforslag 13
• Skema besparelsesforslag 15

Social- og Sundhedsudvalgets beslutning godkendt. Spørgsmålet om en ekstra rådgiver i myndighed indgår i budgetdrøftelserne.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Ændringer til dagtilbudsloven vedrørende skoleudsættelse

Sagsnr: 24-010343

Den 30. november 2023 blev lovforslag til lov om ændring af dagtilbudsloven ”Bedre mulighed for udsat skolestart” vedtaget.

Loven træder i kraft den 1. januar 2024 og medfører nogle ændringer til indeværende praksis for skoleudsættelse, der vedrører indholdet til den vurdering, der skal foretages af barnet og den modtagende skoles vurdering af understøttelsesmuligheder.

Ligesom nu, skal vurderingen udarbejdes, hvis der er forhold om barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbuddet, der skaber tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole eller, hvis forældre anmoder om skoleudsættelse til dagtilbudsleder eller kommunalbestyrelsen.

Det nye omfatter skoleleders vurdering af skolens muligheder for at understøtte barnets behov, fortsatte trivsel mv. i skolen således skoleudsættelse undgås.

Det fremgår af §29 stk. 3, at: ”Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet samt lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen. Vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole.”

Det er dagtilbudslederens ansvar,

• at der i dagtilbuddet foretages en pædagogisk vurdering af barnet
• at der indgås dialog med forældre og lederen af den modtagne skole
• at ansøgningen om skoleudsættelse sendes til Dagtilbud og Undervisning

Administrationen har informeret dagtilbudslederne, og har implementeret ændringerne i de administrative sagsgange i forbindelse med ansøgning om skoleudsættelse.

Økonomiske konsekvenser:

I forbindelse med den politiske aftale, er de økonomiske konsekvenser for kommunerne forhandlet, og der er til kommunerne samlet set udmøntet 114,5 mio. kr. i 2024 og 212 mio. kr. i 2025 og fremefter (DUT-midler). Ringkøbing-Skjern Kommunes andel af den samlede udmøntning udgør ca. 1%. Det vil sige 1,145 mio. kr. i 2025 og 2,12 mio. kr. i 2025 og fremefter.

Kompensationen til kommunerne skyldes følgende to punkter:

• Dagtilbudslederen får ekstra mødeaktivitet med forældre og skole, samt ekstra administrativt arbejde med udarbejdelse af en vurdering for det enkelte barn.
• Lovændringen forventes at øge andelen af børn, der vil få udsat deres skolestart med 3%-point. Det vil sige, at kommunen skal oprette flere børnehavepladser.

I forlængelse af ovenstående to punkter foreslår administrationen derfor, 

• At ledelsestiden forhøjes med 1 t./uge til de dagtilbudsledere, der ikke har fuld ledelsestid gældende pr. 1. januar 2024. Ændringen giver en ekstra budgettildeling på 12.000 kr. pr. år pr. dagtilbud. I alt en forhøjelse på 276.000 kr. pr. år.
• At det resterende beløb på 869.000 kr. af DUT-midlerne i 2024 tilføres Børne- og Familieudvalgets budgetramme til dækning af udgifter ved oprettelse af flere børnehavepladser.

Dagtilbudsloven.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at DUT-midlerne udmøntes til kommunerne gennem udbetalingen af bloktilskuddet. DUT-midler for 2025 og fremefter behandles på Byrådets budgetkonference i august måned 2024.

Andelen af skoleudsatte børn har været svingende gennem årene. Oversigten viser andelen de sidste 10 år:

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om,

1. at lovændringen om bedre mulighed for udsat skolestart tages til efterretning
2. at ledelsestiden forhøjes med 1 t./uge til de dagtilbudsledere, der ikke har fuld ledelsestid gældende pr. 1. januar 2024. En udgift på i alt 276.000 kr. pr. år
3. at der bevilges 869.000 kr. i 2024 til oprettelse af flere børnehavepladser, som følge af lovændringen
4. at udgifterne finansieres af DUT-midlerne i 2024 på 1,145 mio. kr.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Forbedring af adgangsforhold mv. i STU-huset i Tarm

Sagsnr: 24-000253

Arbejdstilsynet (AT) har tilbudt kommunen en aftale om løsning af et arbejdsmiljøproblem ift. kørsel med kørestols-brugere omkring snævre hjørner og på ujævnt terræn i STU-huset. Ejendomscentret har i samarbejde med ledelsen og personalet udarbejdet et forslag til forbedring af adgangsforholdene. Herudover forslås det at forbedre indretningen af lokalerne gennem sammenlægning af to klasseværelser og udvidelse af køkkenet. 

Den 12. december 2023 var AT på besøg i STU-huset i Tarm. Efterfølgende har AT tilbudt kommunen  en aftale i forhold til løsning af et arbejdsmiljøproblem ift. kørsel med kørestolsbrugere omkring snævre hjørner og på ujævnt terræn, som Arbejdstilsynet har mistanke om ikke foregår sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og udgør en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Aftalen betyder, at Arbejdstilsynet ikke undersøger forholdene yderligere, mens aftalen gælder. Til gengæld skal kommunen gøre en ekstra indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og løse det problem, der er mistanke om, selv om Arbejdstilsynet ikke har konstateret en overtrædelse af  arbejdsmiljøloven.

AT er også opmærksom på indeklimaet i bygningen. Der foretages målinger af CO2-indholdet i luften, og på baggrund af de konstaterede niveauer af CO2 forventes AT senere at fremsende et påbud om etablering af mekanisk ventilation. Ejendomscentret har på den baggrund allerede nu taget initiativ til opsætning af decentrale ventilationsanlæg i udvalgte lokaler finansieret af indeklimapuljen på skoleområdet.

Ejendomscentret har udarbejdet forslag til, hvorledes adgangsforholdene kan forbedres gennem terrænregulering og isætning af bredere døre. Ud over at forbedre adgangsforholdene forventes de nye døre også at have en lydisolerende effekt, hvilket har betydning for en gruppe af elever, der er sensitive overfor lyd.

Der er p.t. indskrevet 35 elever i STU-huset. Pr. 1. august 2024 forventes elevtallet at være faldet til ca. 30. Det er dog stadig et højt antal i forhold til husets kapacitet. Det vurderes, at man med forholdsvis enkle omforandringer vil kunne forbedre forholdene for både eleverne og personalet. Der er således også udarbejdet overslag over udgifterne til maling af overflader, etablering af et større klasseværelse og til at udvide køkkenet og gøre dette mere handicapvenligt. Køkkenet har en central funktion i forbindelse med bo-træningen. 

Overslaget over de samlede udgifter til forbedring af adgangsforholdene og omforandringer udgør 930.000 kr. Administrationen anbefaler, at udgiften finansieres af Børne- og Familieudvalgets anlægspulje. 

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at der resterer 1,15 mio. kr. i 2024 på Børne- og Familieudvalgets anlægspulje.

De anbefalede tiltag forventes at give væsentligt bedre adgangsforhold særligt for kørestolsbrugere. Herudover forventes en forbedring af undervisningsmiljøet gennem etablering af et større klasselokale og et større og mere handicapvenligt køkken.

Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der meddeles en anlægsbevilling på 0,93 mio. kr. finansieret af udvalgets anlægspulje.

Børne- og Familieudvalget 22-05-2024
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 11-06-2024
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Kristian Andersen.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Fremtiden for Højmark Børnehus

Sagsnr: 23-021264

I Højmark Børnehus er der aktuelt indmeldt 28 børnehavebørn i marts måned. Gennemsnittet for 2024 forventes dog at være 25 indskrevne, dvs. under den politiske fastsatte minimumsgrænse på 27 børn. På baggrund af en fremskrivning af antallet af 3 - 5 årige i Lem Skoles distrikt og en særlig prognose for indskrivningen i Højmark Børnehus vurderer administrationen, at det er overvejende sandsynligt, at antallet af indskrevne børn vil falde yderligere i de kommende år. Administrationen anbefaler derfor, at børnehuset lukker i 2025. 

Prognosen for udviklingen i antallet af indskrevne børn i Højmark Børnehus er vedlagt som bilag til sagen. Ifølge prognosen vil antallet af indskrevne børn falde til 17 fra og med august 2025. 

Højmark Børnehus er indrettet i en tidligere lærerbolig i tilknytning til Højmark Skole. Bygningen vurderes at være i generelt meget dårlig stand. Hvis der fortsat skal være et dagtilbud i Højmark, vil det være nødvendigt i løbet af en overskuelig fremtid at gennemføre en omfattende og meget dyr renovering. Der er behov for at sikre den udvendige klimaskærm samt at opdatere indvendige overflader og de tekniske installationer - herunder de brandtekniske forhold. Alternativt vil man skulle opføre en helt ny daginstitution.

Bestyrelsen for Højmark Friskole har tilkendegivet, at man er interesseret i at overtage matriklen og stå for driften af et dagtilbud under nogle betingelser - herunder betingelser vedrørende omplacering af personale, nedrivning af den eksisterende bygning, miljøscreening, dispensation til anvendelse af midlertidige lokaler samt byggetilladelse og godkendelse af privatinstitution. 

Børne- og Familieudvalget tilkendegav på sit møde den 13. marts 2024, at administrationen skulle arbejde videre med at skabe mulighed for, at friskolen kan etablere en privatinstitution. På den baggrund har der været afholdt et møde mellem repræsentanter for Land, By og Kultur, Viden og Strategi og Dagtilbud og Undervisning. På mødet blev det aftalt, at en formel politisk beslutning om lukning af det kommunale dagtilbud i Højmark vil være det bedste grundlag for den videre sagsbehandling - herunder behandlingen af ansøgninger om tilladelser efter bygningsreglementet, finansiering af udgifter i forbindelse med miljøscreening/sanering mv. samt fastsættelse af en købspris for matriklen.

Friskolen har bl.a. ønsket, at børnehaven lukkes pr. 30.06.25, og at personalet omplaceres pr. 01.07.25. Det anbefales derfor, at personalet tilbydes ansættelse i andre kommunale dagtilbud, når Højmark Børnehus lukker.

Tilsvarende vil de forældre, som ikke ønsker, at deres børn skal fortsætte i en privatinstitution, få tilbud om plads i et andet kommunalt dagtilbud. Det er administrationens vurdering, at det vil være muligt at tilbyde plads til alle børnene i andre kommunale børnehaver også i det tilfælde, at der ikke oprettes en privatinstitution i Højmark.

Eftersom der kan opstå forhold, som kan vanskeliggøre opstart af en privatinstitution pr. 01.07.25, anbefaler administrationen, at lukning af det kommunale tilbud kan udsættes efter ansøgning fra friskolen, hvis det er foreneligt med overholdelse af varslingsfrister mv. i forhold til forældre og personale.

Dagtilbudsloven og Bygningsreglementet. Vilkårene i forbindelse med overdragelse af en kommunal ejendom til en privatinstitution vil skulle vurderes i forhold til mulighederne efter kommunalfuldmagtens uskrevne retsgrundsætninger.

Viden og Strategi, Økonomi bemærker, at en lukning af Højmark Børnehus vil have følgende økonomiske konsekvenser for kommunens driftsbudget:

Nuværende driftsbudgetter:

2,7 mio. kr. Driftsbudget til Højmark Børnehus med ressourcer til 27 børn (minimumsnormering)

-0,5 mio. kr. Forældrebetaling fratrukket udgifter til søskende- og fripladstilskud

0,1 mio. kr. Ejendomsbudget til el, vand, varme m.m. Driftsbudget afsat under LBK.

2,3 mio. kr. Samlet driftsbudget 2024

Fremtidige driftsbudgetter:

1,8 mio. kr. Tilskud til 25 børnehavebørn i privatinstitution.

Hermed udgør den samlede årlige besparelse ved lukning af Højmark Børnehus 0,5 mio. kr. 

Højmark Børnehus har af forskellige årsager oparbejdet et akkumuleret underskud på 664.000 kr., der er overført fra 2023 til 2024. Forventningen i 2024 er, at der er balance mellem budget og regnskab. Det kan derfor forventes, at der vil være et underskud på de nævnte 664.000 kr., hvis børnehuset lukker 30. juni 2025. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om,

1. at Højmark Børnehus lukker pr. 30.06.2025,
2. at personalet tilbydes ansættelse i andre kommunale dagtilbud
3. at forældrene til børnene i børnehuset tilbydes plads i andre kommunale dagtilbud, såfremt de ikke ønsker at benytte et eventuelt nyt privat pasningstilbud i Højmark
4. at der indledes forhandlinger med bestyrelsen for friskolen i Højmark om overtagelse af børnehusets matrikel

• Prognose Højmark Børnehus, ikke web-tilgængelig

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

16: Analyse af madserviceområdet

Sagsnr: 23-002794

Baggrund
Det kommunale produktionskøkken Åkanden står over for udfordringer med nedslidte og utidssvarende fysiske rammer, samt pladsmangel til den nuværende produktion. Desuden påvirkes bygningen af højtliggende grundvand. Åkanden står for størstedelen af madservice til Ringkøbing-Skjern Kommune, og kræver overgang fra detail- til engrosgodkendelse grundet stigende produktionsmængde. DH-Consult har i en tidligere undersøgelse konkluderet, at de eksisterende rammer, selv med udvidelse, ikke kan imødekomme gældende krav til produktion, arbejdsmiljø og effektivitet.

Social- og Sundhedsudvalget er tidligere blevet præsenteret for lovgrundlag, og mulighederne for at efterleve de krav, der stilles til kommunen på området. Herunder, kommunalt produktionskøkken, visitation af private leverandører, udlicitering af madservice og fritvalgsbevis. Kommunen skal som minimum, kunne tilbyde borgeren 2 leverandører, hvoraf kommunalt produktionskøkken kan være en af de leverandører.

På baggrund af ovenstående, har udvalget ønsket igangsættelse af en større analyse af madserviceområdet, hvor følgende scenarier undersøges:

• 1a og 1b Etablering af et nyt køkken på barmark, opdelt på to kapacitetsniveauer. 
• 2 Etablering af nyt køkken i lejede lokaler. 
• 3 Fuld konkurrenceudsættelse af madproduktion. 
• 4 Delvis konkurrenceudsættelse og renovering af Åkanden. 
• 5 Samproduktion med andre kommuner.

Analysen, som er udarbejdet af PricewaterhouseCoopers, inkluderer anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser, samt økonomisk analyse af produktionsbehovet baseret på demografisk udvikling.

Nuværende produktionsforhold og demografiske forhold for analysen
Ringkøbing-Skjern Kommunes madproduktion er fordelt på 2 spor: Åkanden og 7 decentrale plejehjem, eksklusiv selvejende institutioner og Holmbohjemmet. I 2023 blev der leveret mad til 323 personer på plejehjem og institutioner, samt kølholdt mad til 686 hjemmeboende borgere. Desuden køber ca. 12 personer dagligt mad fra Det Danske Madhus. Åkanden står for 58% af den samlede produktion, der inkluderer døgnkost og kølholdt mad, samt forplejning til kommunale arrangementer og aktiviteter. De decentrale plejehjem, producerer primært døgnkost til beboerne og har begrænset kapacitet og produktionsomfang sammenlignet med Åkanden. Samlet håndteres 25 diættyper. Nuværende produktionspris per kostenhed, er af PwC beregnet til 88 kr. for Åkanden og 90 kr. i gennemsnit for de decentrale plejehjem.

Der forventes en stor stigning i antallet af borgere over 80 år i Ringkøbing-Skjern Kommune, frem mod 2040, med en forventet vækst på 62%. I 2023 var der 3.491 borgere over 80 år, som forventes at stige til 5.650 i 2040. Denne aldersgruppe er afgørende for madproduktionens behov. En analyse fra 2021, indikerer ingen behov for udvidelse af plejeboligkapacitet frem mod 2030, på grund af forventninger om en sundere aldring og større fysisk kapacitet blandt borgerne. På baggrund af denne udvikling har PwC fremskrevet udviklingen i produktionen af kostenheder fra 384.000 i 2023 til 493.000 i 2030.

PwCs analyse af de 5 scenarier
PwC har analyseret 5 scenarier for varetagelse af madservice i Ringkøbing-Skjern Kommune, med omtanke for at ældrebefolkningen forventes at ældes betydeligt de kommende 10 år. Der er en voksende efterspørgsel efter special- og diætkost, hvilket kræver de rette medarbejderkompetencer og produktionsforhold, da der skal produceres forskelligt mad, til flere borgere, med mere specialiserede behov.

De 5 scenarier er:

• Scenarie 1a og 1b: Etablering af et nyt køkken på "barmark", opdelt på to kapacitetsniveauer. Efter en demografisk analyse, er det konkluderet, at scenarie 1a ikke vil have tilstrækkelig kapacitet til produktionen alene til Åkandens brugere. Derfor er der beregnet en pris på et nybyggeri, med en kapacitet på 500.000 kostenheder. Den økonomiske forskel på scenarie 1a og 1b, viser at scenarie 1b har en betydelig lavere pris per kostenhed (69 kr.), grundet stordriftsfordele. I scenariet er der ikke indregnet udgifter til køb af grund, da det er forudsat at kommunen anvender egne arealer til byggeriet.

• Scenarie 2: Etablering af nyt køkken i lejede lokaler, er beregnet med en pris på 67 kr. pr. kostenhed, med samme produktionskapacitet som scenarie 1b. Denne pris er 2 kr. lavere end ved et "barmark projekt", hvilket over en investeringsperiode på 30 år, løber op i ca. 29 mio. kr. 

• Scenarie 3: Fuld konkurrenceudsættelse af madproduktion med en beregnet pris på 100 kr. pr. kostenhed. Dette inkluderer et fuldt udbud af alle borgeres mad, undtagen mødeforplejning og leverancer til Regionshospitalet Gødstrup. Private leverandører forpligter sig til at overholde den af staten fastsatte maksimumspris pr. kostenhed. Scenariet indeholder ingen anlægssum.

• Scenarie 4: Delvis konkurrenceudsættelse og renovering af Åkanden, er beregnet til en pris på 94 kr. pr. kostenhed. Dette indebærer at produktionen af mad bibeholdes på et renoveret Åkanden, men med udbud af madleverancer til de decentrale køkkener. Prisen indeholder ikke omkostninger til fugtudfordringer i kælderetagen. Scenariet er dyrere grundet mistede stordriftsfordele.

• Scenarie 5: Samproduktion med andre kommuner er ikke prissat, da der ikke er umiddelbare muligheder ifølge tilbagemeldinger fra nabokommunerne.

De decentrale køkkener
På 7 af kommunens ældrecentre er der decentrale køkkener, som står for 42% af kommunens samlede produktionsmængde. Køkkenerne leverer primært døgnkost til beboerne på ældrecentrene. De fysiske rammer, personalemæssige kompetencer og produktionskapacitet, er begrænset sammenlignet med Åkanden. For alle scenarier er det gældende, at der er mulighed for, både at friholde eller inddrage produktionen i de decentrale køkkener, i beslutningen. Man skal dog være opmærksom på, at det vil have betydning for den beregnede pris pr. kostenhed, ligesom at der skal tages højde for udfordringer, i forbindelse med stigende behov for produktion af specialkost og tilpassede diæter, samt fremtidige behov for renovering køkkenerne.

Anbefaling fra PwC
PwC anbefaler, at arbejde videre med etablering af et nyt køkken på "barmark" (Scenarie 1b), eller etablering af nyt køkken i lejede lokaler (Scenarie 2), da disse scenarier vurderes at have den bedste effekt på både økonomi og ressourcemæssig udnyttelse. Det anbefales at nedlægge den nuværende produktion i de decentrale køkkener, og i stedet levere mad fra et centralt køkken, til alle plejehjem i kommunen.

Servicelovens paragraf 83 (madservice)

Jævnfør PwCs analyse, er der en økonomisk forskel på 29 mio. kr. set over en afskrivningsperiode på 30 år, mellem scenarie 1b (bar mark) og scenarie 2 (leje). Scenarie 2 (leje) er billigst. Forskellen fremkommer, når der tages højde for afskrivning på investering og sum af udgifter (kostprisen) over 30 år. 

Beregningen er en indikation, idet der er væsentlige usikkerhedsfaktorer særligt vedrørende enhedspriser og byggepriser. Umiddelbart synes begge scenarier at være lige følsomme for disse usikkerheder.

Administrationen anbefaler, at scenarie 2 (leje, 500.000 kostenheder) afprøves via et udbud. Det er sandsynligt, at der kan være flere aktører som byder ind, enten med ombygning af eksisterende lokaler, eller med opførelse af et nybyggeri, hvor kommunen efterfølgende kan leje sig ind. Kommunen har foreløbigt gode erfaringer med en sådan proces, i forbindelse med byggeri af en tandlægeklinik i Skjern. 

Scenarie 2 (leje) er desuden særlig attraktivt via et udbud, da byggeudgiften ikke vil belaste anlægsrammen. I stedet vil den blive lagt ovenpå huslejen. Umiddelbart er kommunens anlægsramme udfordret, mens dette ikke er tilfældet på servicerammen (driftsudgifter). Ved en lejeaftale vil kommunen skulle deponere beløb svarende til udlejers bygge/ombygningsudgifter. Denne deponering frigives i lige rater over 25 år, og kommunen har i hele perioden forrentningen af beløbet. En lejeaftale vil i sagens natur skulle være langsigtet (20-30 år).   

Scenarie 3 (fuld konkurrenceudsættelse) er mindre attraktivt, da 1) en effektivisering som følge af større produktion og nyere produktionsfaciliteter vil tilfalde den eksterne leverandør; 2) den fortjeneste vi i dag har ved at levere til Gødstrup vil falde bort (omsætningen er ca. 0,2 mio. kr.); og endelig 3) vil der opstå en udfordring i forhold til kommunal forplejning i øvrigt. Der vil formentlig være behov for et særskilt udbud af kantine mad, mødeforplejning mv. Dette er ikke undersøgt nærmere og priserne kan derfor vise sig anderledes end i dag. 

Hvis det besluttes, at arbejde videre med scenarie 2 anbefales det, at der til budget 2025 afsættes en pulje til fremtidig årlig huslejeudgift på 2 mio. kr. fra 2028, idet denne vil indeholde afskrivning af byggeri/ombygning. Den faktiske årlige merudgift (merhusleje minus effektivisering af produktionen) kan først konkretiseres på et senere tidspunkt jf. de generelle usikkerheder. Afsættelse af beløbet i 2028, er med henblik på at få det indarbejdet i budget 2025. Klargøring af udbud, udbudsprocessen i sig selv, samt byggeriet tager relativt lang tid og er ikke estimeret på nuværende tidspunkt.  Herudover anbefales afsat en pulje på 0,7 mio. kr. i 2025 til udbudsprocessen.

I forbindelse med nedlukning af Åkanden, bør der afsættes økonomi til nedrivning af Åkandens nuværende bygning i 2028, da det ikke umiddelbart er muligt at afhænde lokalerne, grundet bygningens stand. Et prisestimat hertil er 4 mio. kr. hvortil kompleksiteten ikke kendes til fulde på nuværende tidspunkt. 

Decentrale køkkener
Administrationen anbefaler ud fra en økonomisk vinkel, at de decentrale køkkener nedlægges ved valg af scenarie 2. PwCs beregning viser, at kostprisen på de decentrale køkkener er 90 kr. pr. kostenhed, mens prisen i scenarie 2 er 67 kr. pr. kostenhed.

Det kan hertil oplyses, at der ikke for nuværende er budgetlagt med vedligehold af de decentrale køkkener. Over en årrække må der forventes ikke ubetydelige udgifter til renoveringer af disse. Dette kan i udgangspunktet finansieres via kommunens vedligeholdelsespulje, men vil i så fald reducere mulighederne for vedligehold andre steder, med mindre at renoveringen er så stor, at den skal søges via en anlægssag på det enkelte køkken. Der er ikke foretaget gennemgang af ældrecentrenes køkkener, og de forventede renoveringsbehov kan således ikke gøres op. 

Hvis de decentrale køkkener nedlægges og der i stedet skal modtages mad fra et centralt køkken, vil der være udgifter til tilpasninger af de nuværende køkkener på ældrecentrene. Disse udgifter er ikke estimeret.

Ingen bemærkninger

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter:

• At der arbejdes videre med udbud af scenarie 2 (leje, 500.000 kostenheder inkl. nedlæggelse af decentrale køkkener på ældrecentrene).
• Hvorvidt den decentrale køkkenproduktion på ældrecentrene overgår til samlet madproduktion.
• At der til budget 2025 afsættes en pulje til fremtidig årlig huslejeudgift på 2 mio. kr. fra 2028.
• At der til budget 2025 afsættes en pulje i 2025 til udbudsomkostninger på 0,7 mio. kr. 

Et mindretal bestående af Linda Nielsen og Jens Jensen begærer sagen i Byrådet.

• Final afrapportering 14.05.2024 PwC Analyse af madproduktion
• høringssvar til byrådet vedr. Åkanden

Byrådet besluttede at tilbagesende sagen til behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Resultat af ankestyrelsens praksisundersøgelse om sanktioner ved udeblivelser fra tilbud eller samtale

Sagsnr: 24-009775

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af sager, hvor borgere er blevet sanktioneret efter udeblivelse fra tilbud eller samtale efter §§ 36 - 37 i Lov om aktiv socialpolitik (herefter kaldet LAS).

Baggrunden for undersøgelsen er, at det som en del af Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger blev aftalt, at der skal udarbejdes tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner, efter reglerne blev ændret. For at følge kommunernes anvendelse af de nye regler tæt laver Ankestyrelsen undersøgelser i 2021, 2022 og 2023, hvoraf denne er den sidste. I praksisundersøgelserne skal der være et særligt fokus på sanktioner over for aktivitetsparate borgere.

Ringkøbing-Skjern Kommune har bidraget med sager til Ankestyrelsens praksisundersøgelse om sanktioner ved udeblivelse fra tilbud eller samtale efter § 36 eller § 37 i lov om aktiv socialpolitik, og undersøgelsen er nu blevet offentliggjort.

Ankestyrelsen har gennemgået i alt 96 sager fra 12 udvalgte kommuner, hvoraf Ringkøbing-Skjern Kommune er den ene. De 12 kommuner har senest truffet afgørelse om sanktion efter §§ 36 - 37 i LAS i perioden 1. juni 2022 til 15. april 2023 over for en borger, som modtager kontanthjælp.

Undersøgelsen har særligt fokus på de aktivitetsparate borgere, da det er denne gruppe af borgere, som aftaleparterne har gjort opmærksom på, at det er særligt vigtigt, at kommunerne tager hensyn til. Derfor tager undersøgelsen udgangspunkt i 54 sager om aktivitetsparate borgere og 42 sager om jobparate borgere. I undersøgelsen indgår 30 sager, hvor der er truffet afgørelse efter § 36, og 66 sager hvor der er truffet afgørelse efter § 37.

Undersøgelsen giver eksempler på henholdsvis korrekt og mangelfuld sagsbehandling og kommer med anbefalinger til kommunerne, som de kan bruge i læringsøjemed.

Da der er gennemgået et mindre antal udvalgte sager, er det ikke muligt at generalisere resultaterne af undersøgelsen til samtlige afgørelser i alle landets kommuner eller samtlige afgørelser, som de deltagende kommuner har truffet om sanktioner efter §§ 36 - 37. Ankestyrelsen kan imidlertid
genkende flere af de udfordringer, der viser sig i sagsgennemgangen, fra Ankestyrelsens  klagesagsbehandling på området, og de formoder derfor, at de identificerede udfordringer også vil kunne gøre sig gældende i andre end de undersøgte sager.

Ringkøbing-Skjern Kommune har indsendt i alt otte sager i forbindelse med undersøgelsen, og i alle otte sager er det Ankestyrelsens vurdering, at afgørelse er truffet i overensstemmelse med regler og praksis.

I undersøgelsen kommer Ankestyrelsen med hovedresultater og anbefalinger til:

• Opfyldelse af materielle betingelser
• Kommunernes vejledning af borgerne
• Vurdering af udvalgte forvaltningsretlige regler

Opfyldelse af  materielle betingelser:

Resultater og anbefalinger i dette afsnit handler om Ankestyrelsens vurdering af, om afgørelserne i de 96 gennemgåede sager om udeblivelse fra tilbud eller jobsamtale opfylder de materielle betingelser.

Ankestyrelsen ser sager, hvor afgørelsen samlet set er i overensstemmelse med reglerne, men i ca. en tredjedel af sagerne ville Ankestyrelsen enten ændre eller hjemvise afgørelsen, hvis den blev
behandlet i Ankestyrelsen som en klagesag. Det vil sige, at Ankestyrelsen ser sager, som ville blive omgjort, fordi kommunernes sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

Kommunernes vejledning af borgerne:

Resultater og anbefalinger i dette afsnit handler om Ankestyrelsens vurdering af kommunernes vejledning af borgeren i de 96 gennemgåede sager. 

Ankestyrelsen ser mange gode eksempler på sager, hvor borgeren er vejledt i overensstemmelse med reglerne. Det gælder både i forhold til første vejledning, men også i forhold til genvejledningen
af borgeren efter et halvt år.

Ankestyrelsen ser dog også eksempler på, at kommunerne ikke har vejledt borgeren efter reglerne, inden kommunerne sanktionerer borgeren. Det handler konkret om:

• at vejledningen ikke er gennemgået og drøftet med borgeren
• at vejledningen ikke er udleveret
• at borgeren ikke er genvejledt

Nogle af sagerne ville Ankestyrelsen ændre alene på grund af den mangelfulde vejledning. I disse sager har kommunerne foretaget alle de vurderinger, som betingelserne i loven kræver, men ikke fået vejledt borgeren korrekt. Der er også enkelte eksempler på sager, hvor der ikke er dokumentation
for, at borgeren er vejledt.

Vurdering af udvalgte forvaltningsretlige regler:

Resultater og anbefalinger i dette afsnit handler om Ankestyrelsens vurdering af de 96 gennemgåede sager ud fra udvalgte forvaltningsretlige regler.

Kommunerne overholder mange af de forvaltningsretlige regler. Der er partshørt og givet klagevejledning i samtlige sager, og der er ikke sager, hvor kommunerne har inddraget ulovlige
kriterier eller sat skøn under regel.

Der er dog udfordringer i forhold til at oplyse og begrunde sagerne tilstrækkeligt. Det handler især om, at kommunerne ikke har forholdt sig til borgerens oplysninger om sygdom. I forhold til begrundelse i sagerne ser Ankestyrelsen, at størstedelen af de sager, hvor afgørelserne ikke er begrundet fyldestgørende, er sager om aktivitetsparate borgere.

Årsagerne er i overvejende grad, at kommunerne ikke har begrundet afgørelserne i forhold
til, om der er andre forhold end de rimelige grunde, der kan føre til, at borgeren ikke skal stå til rådighed, herunder om en sanktion fremmer rådigheden.

Ankestyrelsen ser mange sager, hvor kommunerne alene i et notat på sagen har vurderet, om der er andre forhold end de rimelige grunde, der kan føre til, at borgeren ikke skal stå til rådighed, herunder om en sanktion fremmer rådigheden.

I de sager, hvor kommunerne ikke har begrundet afgørelserne i forhold til, om der er andre forhold end de rimelige grunde, der kan føre til, at borgeren ikke skal stå til rådighed, herunder om en sanktion fremmer rådigheden, men hvor vurderingen fremgår af et notat i sagen, ville Ankestyrelsen rette op på den mangelfulde begrundelse, og Ankestyrelsen ville udtale kritik af den mangelfulde begrundelse.

Ud fra ovenstående har Ankestyrelsen udarbejdet anbefalinger og tjekliste, som med fordel kan bruges af kommunerne i sagsbehandlingen.

Resultat af hele undersøgelsen er vedlagt som bilag til dette punkt.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget:

• tager punktet til orientering
• sender punktet til behandling i Byrådet jf. retssikkerhedslovens § 79 a, stk. 1.

• Sanktioner 3 - Praksisundersøgelse

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

18: Kommunens åbne postliste

Sagsnr: 22-018888

Resumé:

I denne sag drøfter Økonomiudvalget, om kommunen skal nedlægge den åbne postliste (fremover blot anført som postlisten) på kommunens hjemmeside. Der er en række argumenter for at nedlægge postlisten. Disse argumenter beskrives længere nede i sagsfremstillingen - men i overskriftsform drejer det sig om:

• Beskyttelse af persondata
• Reduceret risiko for misbrug af information
• Effektivisering af arbejdsprocesser
• Øget kontrol over informationsstrømmen
• Juridiske og etiske overvejelser.

Udover ovenstående argumenter for at nedlægge postlisten, er der ligeledes en række argumenter for at bevare postlisten. Det vigtigste argument for at bevare postlisten handler om åbenhed og transparens i et demokrati. Et andet argument er, at især mediernes adgang til postlisten alt andet lige må antages at reducere antallet af anmodninger om aktindsigt. 

Overvejelserne om den åbne postliste er baseret på drøftelser i Direktionen med deltagelse af kommunens databeskyttelsesrådgiver. 

Sagsfremstilling:

Ringkøbing-Skjern Kommune har en postliste på kommunens hjemmeside, hvor offentligheden (særligt journalister) kan få et indblik i nogle af de skriftlige henvendelser, der er tilgået kommunen. Det er ikke et lovkrav, at kommuner skal have en postliste. En rundspørge til ni kommuner viser, at fem kommuner har nedlagt postlisten, mens tre kommuner overvejer at nedlægge den. En kommune oplyste, at de har en medarbejder, der hver dag kontrollerer postlisten, inden den bliver offentliggjort.

Det er langt fra alle henvendelser, der placeres på postlisten, og den er derfor ikke en udtømmende oversigt over modtagne henvendelser. Mange henvendelser er undtaget fra at blive placeret på postlisten - som regel på grund af personfølsomme og fortrolige oplysninger - mens andre henvendelser ikke bliver placeret på postlisten på grund af tvivl om relevans. Kommunen har benyttet postlisten siden kommunalreformen i 2007. Det er ikke et lovkrav, at kommuner har postlister.

Det er den enkelte sagsbehandler, der vurderer, om en henvendelse skal på postlisten.

Postlisten indeholder oplysninger om:

• modtagelsesdato
• sagsansvarlig
• sagsnummer
• emne
• afsender.

Ringkøbing-Skjern Kommune indgår i et IT-fællesskab med seks andre kommuner. En rundspørge i dette fællesskab viser, at Skive og Ringkøbing-Skjern er de eneste kommuner, der stadig benytter en postliste. 

Som følge af to datalæk på postlisten det seneste år har administrationen drøftet, om det er muligt at udvikle en robot, der med sikkerhed kan håndtere postlisten. Administrationens overvejelser har resulteret i nedenstående bemærkninger, der er relevante som beslutningsgrundlag for Økonomiudvalget.

• Hver dag kl. 15 offentliggøres de sager, der er placeret på postlisten. Der er et tidsrum på 45 minutter - fra kl. 14:15 til 15:00 - hvor det er muligt at kontrollere, om der er fejl på postlisten. Det snævre tidsrum øger risikoen for fejl.
• Kommunens robotenhed har vurderet, at det ikke er muligt at udvikle en robot, der på selvstændig og sikker vis kan håndtere postlisten.
• En robot vil ikke kunne opfange og GDPR-sikre alt, så selv ved en robotløsning skal der stadig være medarbejdere, der kvalitetssikrer robottens arbejde. En robot vil højest kunne minde medarbejderne om, at de skal tjekke informationerne på postlisten.
• Flere steder i organisationen benyttes robotter til journalisering - hvilket resulterer i at der automatisk overføres henvendelser til postlisten. En robot kan journalisere døgnet rundt - men der er ikke vagtordninger udenfor normal arbejdstid, der kontrollerer det materiale, robotten placerer på postlisten.
• Alle fag- og stabsområder har medarbejdere, der dagligt kontrollerer postlisten i arbejdstiden. Dette blev iværksat efter de omtalte datalæk. Det kan her bemærkes, at det ene datalæk drejede sig om et forældrepar, der ønskede at benytte det kommunale tilbud om parterapi. En robot placerede forældrenes navne samt deres ønske om parterapi på postlisten.
• Det er ikke muligt at foretage skeduleret planlægning af, hvornår en sag placeres på postlisten - hvilket ellers kunne minimere risiko for fejl på postlisten på lørdage og søn- og helligdage.
• Der er uklart, om der eksisterer datalæk på postlisten, der aldrig er blevet opdaget. 
• Emnerne på postlisterne er jævnligt skrevet så kryptiske, at dette alene medfører, at kommunen modtager anmodninger om aktindsigt. Det kryptiske kan opstå, fordi sagsbehandlerne skal beskrive emner på postlisten på en måde, så offentligheden kan få indsigt i, hvad emnet drejer sig om - men uden at beskrive emnet så meget, at der afgives oplysninger, der ikke må offentliggøres.
• Hvis den åbne postliste nedlægges, vil offentligheden stadig kunne følge med i mange processer og beslutninger via dagsordener og referater fra Byrådet og politiske udvalg samt via pressemeddelelser og sociale medier. Dagsordener, referater og pressemeddelelser er offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside. Alle borgere og journalister mv. har i øvrigt mulighed for at få tilsendt dagsordener, referater og pressemeddelelser helt automatisk. Dette forudsætter blot, at man abonnerer på ordningen. Abonnenter modtager en mail om, at der er tilgået en dagsorden, et referat eller en pressemeddelelse på kommunens hjemmeside. I mailen er der et link, og abonnenter kan ved et enkelt tryk på dette gå direkte til det ønskede materiale.
• Kommunaldirektøren har været i dialog med Dagbladets chefredaktør om avisens brug af postlisten. Dagbladet benytter flere gange ugentligt postlisten til at finde historier, der vurderes at være læserrelevante. Mediernes adgang til postlisten antages at reducere antallet af bredt formulerede anmodninger om aktindsigt.
• Set fra et GDPR-perspektiv er beskyttelse af borgernes data vigtigere end en bevaring af postlisten.
• Den logiske konsekvens af nedlæggelse af postlisten er, at der ikke længere er risiko for datalæk på denne, ligesom der ikke skal bruges ressourcer på at ajourføre, vedligeholde og kontrollere den.

Sekretariatsleder Lisa G. Østergaard og databeskyttelsesrådgiver Jette Rask deltager i sagens behandling.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Nedlæggelse af postlisten vil:

• frigøre ressourcer i administrationen, der kan anvendes til løsning af andre opgaver
• eliminere risiko for datalæk.

Bevarelse af postlisten vil:

• som hidtil give medierne - særligt Dagbladet - mulighed for at spotte læserrelevante historier (i det omfang det er muligt jf. GDPR-regler om personfølsomme oplysninger samt fortrolige oplysninger).

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget:

• beslutter om den åbne postliste skal afskaffes
• oversender sagen til endelig behandling i Byrådet.

Ingen bilag.

Et flertal i Byrådet godkendte, at den åbne postliste afskaffes. SF, Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne stemte imod en afskaffelse.

Kopier link til punktet  -   Print

19: Godkendelse af politisk mødekalender 2025

Sagsnr: 24-004460

Administrationen har udarbejdet forslag til mødekalender for byråds- og udvalgsmøderne i 2025.

Kadencen for byråds- og udvalgsmøderne er som følgende:

• Ét byrådsmøde så vidt muligt den 3. tirsdag i hver måned
• To månedlige møder i Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget før hvert byrådsmøde.
• Et møde i hver måned i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget (EKAU), Beskæftigelsesudvalget (BU), Børne- og Familieudvalget (BFU), Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) og Social- og Sundhedsudvalget (SSU).

Der er taget udgangspunkt i - og hensyn til - følgende i forslaget:

• Der skal jf. styrelsesloven være mindst 3 uger mellem byrådsmøderne i september og oktober på grund af 2 behandlinger af budgetforslaget og budgetoverslagene.
• Budgetkonferencen er placeret sidst i august af hensyn til bedre tid til at få materialet færdigt og til indhentning af så mange oplysninger som muligt.
• Byrådets oktobermøde skal holdes inden den 15. oktober, da 2. behandlingen af budgetforslaget skal foretages senest denne dato.
• Der er ikke tidsmæssigt sammenfald for byrådsmedlemmerne, som sidder i flere udvalg, når der holdes flere udvalgsmøder samme dag.
• Der holdes ikke møder i vinterferien (uge 7), de 3 dage før påske, i juli, i efterårsferien (uge 42) og i uge 52/1.

Derudover er der reserveret tid til:

• Et budgetorienteringsmøde i august før budgetkonferencen.
• Budgetkonference i august.
• Ét temamøde for byrådet pr. kvartal, dog ikke i sidste kvartal 2025 på grund af kommunalvalget.
• Seks møder i Bevillingsnævnet (som ligger umiddelbart forud for ØU) Forskellige konference- og temadage, som KL arrangerer for udvalgene (så vidt muligt).

Udkastet til mødekalender behandles således:

• Direktionen den 12. marts 2024
• Chefforum den 15. marts 2024
• Social- og Sundhedsudvalget den 22. maj 2024
• Børne- og Familieudvalget den 22. maj 2024
• Kultur- og Fritidsudvalget den 23. maj 2024
• Beskæftigelsesudvalget den 23. maj 2024
• Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget den 27. maj 2024
• Teknik- og Miljøudvalget den 28. maj 2024
• Økonomiudvalget den 11. juni 2024
• Byrådet den 18. juni 2024

Styrelsesloven §§ 8 og 20.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Byrådet godkender forslaget til politisk mødekalender for 2025 vedrørende udvalgets møder og aktiviteter.

Social- og Sundhedsudvalget 22-05-2024
Administrationens indstilling godkendes.

Udvalget ønsker, at budgetkonferencen placeres en torsdag og fredag i august 2025.

Kultur- og Fritidsudvalget 23-05-2024
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte den politiske mødekalender.

Beskæftigelsesudvalget 23-05-2024
Administrationens indstilling godkendes.

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget 27-05-2024
Godkendt.

Teknik- og Miljøudvalget 28-05-2024
Teknik- og Miljøudvalget godkendte den politiske mødekalender for 2025.

Økonomiudvalget 11-06-2024
Administrationens indstilling godkendt.

• Politisk mødekalender 2025

Godkendt med den ændring, at budgetkonferencen i 2025 afholdes den 28. og 29. august.

Kopier link til punktet  -   Print

20: Tillægsdagsorden: Udmøntning af proces for VE-facilitator

Sagsnr: 24-003060

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget (med deltagelse fra Teknik- og Miljøudvalget) bedes drøfte og godkende udmøntningsnotatet for VE-facilitator og anbefale det til endelig godkendelse i Byrådet. Administrationen udvælger to-tre personer til at varetage rollen som VE-facilitator for de VE-områder, Byrådet udpeger som plan- og igangsætningsområder.

På mødet kommer Kim Tobiasen og fortæller om sine erfaringer fra andre kommuner, hvor han varetager en rolle, som minder om VE-facilitatoren.   

Baggrund

Formålet med en VE-facilitator (godkendt i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget og senere i Byrådet den 12. marts, punkt 10):

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker via facilitering og borgermøder at understøtte og sikre en ligeværdig dialog mellem interessenterne, og derigennem inddrage og informere offentligheden.

Da alle lokalsamfund er forskellige, og der er stor forskel på, hvor langt de enkelte lokalsamfund er i dialogen med VE-udviklerne på nuværende tidspunkt, tilstræber Ringkøbing-Skjern Kommune at stille to til tre forskellige VE-facilitatorer til rådighed for lokalsamfundene. Det er de lokale repræsentanter for dialoggruppen, der afgør, hvilken VE-facilitator de ønsker at benytte.

VE-facilitatorens rolle og opgaver fremgår af bilaget punkt a-g (godkendt i EKA og senere Byrådet den 12. marts punkt 10). 

Administrativ proces omkring udvælgelse af og ansøgning om VE-facilitator

Juni       - administrationen udpeger to til tre VE-facilitatorer, som kan varetage opgaven.

• Administrationen tager kontakt til 3-4 mulige kandidater med henblik på, om de har tid, mulighed for og interesse i at løfte opgaven fra september/oktober og frem. Herunder en forventningsafstemning omkring opgaven.

• På baggrund af ovenstående indgås aftale med to til tre VE-facilitatorer omkring løsning af opgaven.
  - Efter tilsagn om midler til VE-facilitator er det borger-/sogneforeninger i det pågældende VE-ansøgningsområde, der vælger en eller flere af de to til tre VE-facilitatorer. Rammebeløbet per VE-ansøgningsområde er 60.000 kroner inkl. aflønning af facilitator samt eventuel forplejning og lokaler.

• Administrationen udarbejder et VE-facilitator-ansøgningsskema på Sologvind.rksk.dk, hvorigennem lokalsamfundet, dvs. borger-/sogneforeninger kan ansøge kommunen om tildeling af en VE-facilitator. Ansøgningsskemaet udarbejdes ud fra de fastsatte kriterier omkring tildeling.

• På borgermødet den 24. juni orienteres om den konkrete proces og deltagerne opfordres til at henvende sig til borger-/sogneforeninger, hvis de ønsker at indgå i den lokale arbejdsgruppe.

September

• Først når Byrådet har udpeget mulige VE-områder - dvs. området skal være blandt de af Byrådet udpegede plan- og igangsætningsområder, som der skal arbejdes videre med, kan borger-/sogneforeninger ansøge om tildeling af en VE-facilitator.          

• Borger-/Sogneforeninger kan ansøge om tildeling af en VE-facilitator på sologvind.rksk.dk, hvorefter en administrativ gruppe fra Land, By og Kultur samt Ekstern Udvikling giver tilsagn eller afslag ud fra vedtagne kriterier.

Procedure og retningslinjer omkring ansøgning om tildeling af en VE-facilitator

• Hvordan ansøger man? Der ansøges gennem ansøgningsskemaet på sologvind.rksk.dk
• Hvem kan ansøge? Det er den eller de lokale borger-/ sogneforeninger, der kan søge. Man må gerne gå sammen om at søge, da det aktuelle VE-område kan gå på tværs af sogne.
• Hvor meget kan der søges? Der kan søges op til 60.000 kr. til aflønning af facilitator samt eventuel forplejning og lokaler pr. område. Der kræves ingen medfinansiering.

• Hvilke krav er der til projektet?

  • VE-området skal være blandt de af byrådet udpegede plan- og igangsætningsområder, som der skal arbejdes videre med.
  • Den pågældende borger-/sogneforening skal være åben for en bred deltagerkreds omkring projektet.
  • Deltagergruppen omkring projektet skal fremgå af ansøgningsskemaet
• Hvornår får man tilsagn eller afslag? Fra ansøgningen er indsendt må der maksimalt gå 10 arbejdsdage inden ansøger har fået en tilbagemelding.
• Hvilke dokumentationskrav er der? VE-facilitatoren sender en beskrivelse af aktiviteter og en faktura direkte til kommunen. Borger-/sogneforeningen skal dog forinden attestere faktura og aktivitetsbeskrivelse.

Links til yderligere oplysninger om VE-proces fremgår af vedlagte bilag.

Ingen bemærkninger.

Det fremgår af tidligere beslutning i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Byrådet den 12. marts 2024, at der til funktionen VE-facilitator er afsat et rammebeløb på 300.000 kroner.

Oprettelse af en VE-facilitator funktion er finansieret af Klimavækstpuljen og vil bidrage til en transparent og ligeværdig dialog mellem interessenterne ved opsætning af VE-anlæg.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget (med deltagelse fra Teknik- og Miljøudvalget) drøfter og godkender udmøntningsnotatet for VE-facilitator og anbefaler det til godkendelse i Byrådet.

• Bilag 1: Udmøntning af VE-facilitator

Administrationens indstilling godkendt. Dan Jørgensen undlod at stemme.

Kopier link til punktet  -   Print

21LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 24-011351

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

22LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 23-015241

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

23LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 24-011491

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

24LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 24-011142

Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

25LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 24-013099

Irvin Christensen erklærede sig inhabil. Byrådet var enige heri, og han deltog ikke i sagens behandling.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

26LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 24-013126

Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

27LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 23-025862

Hans Østergaard og Søren Elbæk erklærede sig inhabile. Byrådet var enige i vurderingen, og de deltog ikke i sagens behandling.

Nye Borgerlige stillede forslag om at sende sagen tilbage til Økonomiudvalget. For stemte Nye Borgerlige og Irene Lund Pedersen. Jens Jensen, Linda Nielsen, Pia Vestergaard og Niels Kristian Larsen undlod at stemme. Det øvrige byråd stemte imod, hvorfor forslaget bortfaldt.

Et flertal i Byrådet besluttede ikke at erhverve arealet. For køb af arealet stemte Socialdemokratiet, Pia Vestergaard, Niels Kristian Larsen, Rita Byskov, Jens Jacob Østergaard, Lise Juhl Hansen, Marie Kamp From, Ole Nyholm Knudsen og Erik Viborg.

Kopier link til punktet  -   Print

28LUKKET PUNKT: Gensidig information

Sagsnr:

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

29: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.