Referat: 20. februar 2024 kl. 16:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Bomidtvest. Skema B for 10 almene boliger i Lem 2. etape

Sagsnr: 22-023861

Bomidtvest har den 26. januar 2024 fremsendt ansøgning om byrådets godkendelse af skema B for opførelse af 10 almene boliger på Lærkevej 10-28, 6940 Lem St.

Byrådet har på sit møde den 13. december 2022, dagsordenens punkt 5, godkendt skema A for det pågældende projekt. På daværende tidspunkt forventedes de samlede omkostninger ved byggeriet at udgøre 22,3 mio. kr. Efter afholdelse af licitation har Bomidtvest nu udarbejdet skema B, hvor den samlede anskaffelsessum for byggeriet er opgjort til i alt 22,8 mio. kr. 

Ved godkendelse af ansøgningen påtager kommunen sig at yde et grundkapitalindskud til
boligforeningen på ca. 2,3 mio. kr. hvilket er 0,1 mio. kr. mere end først godkendt i Skema A.

Huslejen vil være 937 kr. pr m², svarende til en månedlig husleje på 7.900 kr. for 101 m²
Indskuddet vil andrage 45.600 kr.

Boligerne udføres som 1. etape med lavenergiboliger, solceller på tag, batteripakke/station og
LAR-regnvandssystem.
Varmekilden er ventilationsanlæg med indbygget luft-luft system, suppleret med enkelte el radiatorer/gulvvarme i de enkelte boliger.
Regnvand systemet udføres som LAR-System (Lokal Afledning af Regnvand) i åbne grøfter og
kanaler, som føres til det eksisterende tørbassin som blev etableret ved 1. etape.
Regnvandet håndteres derfor på egen grund hvor det falder, så det ikke belaster kloak systemet.

Almenboligloven.

Grundkapitalindskuddet vil kunne dækkes af den samlede budgetramme i 2024 under forudsætning af, at overførsel af restbudget fra 2023 bliver godkendt ved regnskabsafslutningen.

Realkreditlån, der optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke den kommunale låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor en del af lånet heller ikke have nogen indflydelse på kommunens generelle låne adgang.

Godkendelse af ansøgningen vil være afgørende for gennemførelsen af det planlagte byggeri.

Administrationen indstiller til Byrådets godkendelse

• at det fremsendte skema B godkendes.
• at den budgetterede gennemsnitlige månedlige husleje på 7.900 kr. for 101 m2 godkendes.
• at der gives tilsagn om kommunal garantistillelse på ca. 13,5 mio. kr., svarende til ca. 66% af realkreditlånet på ca. 20 mio. kr.
• at endelig fastlæggelse af garanti- og lånebeløb sker i forbindelse med fremsendelse af skema C.

• at kommunen i 2024 yder grundkapitalindskud på ca. 2,3 mio. kr. finansieret af budgetrammen fra 2024 inkl. overførsler fra tidligere år.

• Afd. 225 - Følgebrev skema B_26.01.2024
• Skema B 2. etape

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Ansøgning fra Ringkøbing-Skjern Kulturcenter om udskydelse af afdrag på lån til 2026

Sagsnr: 24-000421

Ringkøbing-Skjern Kulturcenter anmoder om udskydelse af afdrag på deres lån til Ringkøbing-Skjern Kommune til 2026. Der anmodes om at det allerede opkrævede afdrag for 2023, samt afdragene i 2024 og 2025 udskydes. Afdragene svarer til 0,450 mio. kr. årligt, svarende til samlet 1,350 mio. kr.  

Kulturcenterets samlede gæld til kommunen pr. 31.12.2023 er 8,570 mio. kr. bestående af to gældsbreve. Det første gældsbrev (oprindeligt fra 2006) lyder på 6,663 mio. kr., hvor der skal afdrages med 0,350 mio. kr. årligt. Det andet gældsbrev lyder på 1,907 mio. kr., og omhandler huslejen for 2. halvår 2022. Det er aftalt at den skal afdrages med 0,100 mio. kr. årligt i 2023-2025, og 0,250 mio. kr. i 2026 og frem. Der er ikke afdraget på gælden siden 2017, da der tidligere er givet afdragsfrihed af flere omgange. 

Der ansøges om at den oprindelige afdragsprofil bibeholdes, men at løbetiden udskydes. Afdragsprofilen årligt vil komme til at se således ud startende fra 2026: 

• Gældsbrev 1:  0,350 mio. kr. (lånet vil være indfriet i 2044)
• Gældsbrev 2:  0,250 mio. kr. (lånet vil være indfriet i 2033)
• Samlet pr. år: 0,600 mio. kr. 

Kulturcenterets økonomi og likviditet har igennem en længere periode været hårdt presset, og Kulturcentres ledelse arbejder ihærdigt på at skabe en sund drift. Kulturcentret havde i budget 2023, budgetteret med et overskud, men flere faktorer har medført til at det ikke har været muligt at sikre et overskud i 2023. Det har endnu ikke været muligt for Kulturcentret at komme med et bud på hvad resultatet ender på. Sammenlignet med  regnskab 2022, står Kulturcenteret dog et væsentlig bedre sted nu.

Der er flere årsager til at det ikke er lykkedes at generere et overskud for regnskabsåret, men de væsentligste Kulturcenteret selv fremhæver er stadig for høje udgifter, herunder:

• Flere og større uforudsete udgifter til vedligeholdelse - især på reparationer og serviceaftale
• Stigning i råvarepriser, som har medført at salgspriserne er endt med at være for lave
• Høje lønomkostninger - primært på timelønnede ansatte, som der pga. sygefravær blandt fastansatte, har været en del højere end budgetteret
• Udgifter til renter er steget betragteligt i løbet af 2023, grundet det stigende renteniveau 
• Samarbejdsaftale med Remisen Skjern har ikke givet det forventede overskud

Kulturcenteret har fremsendt og præsenteret budgettet for 2024 (vedlagt som bilag), der viser et regnskabsmæssigt overskud på 0,664 mio. kr. og en sandsynliggørelse for at der også er et lille likviditetsmæssigt overskud i budgettet for 2024. Det er samtidig deres vurdering at det også er det mest retvisende budget der er lavet i nyere tid, hvilket skyldes, at 2023 var første hele år i deres nye bogføringssystem e-conomic. Det har givet dem gode værktøjer og forudsætninger til at kunne forecaste 2024 mere præcist end tidligere. Det skal dog her bemærkes at der fortsat er tale om et stramt budget, uden meget plads til store uforudsete udgifter.

Budgettet og likviditetsoverskuddet er under forudsætning af anmodningen om udskydelse af afdrag godkendes, samt at det lykkes at lave en ny driftsaftale i løbet af 2024 (som gælder fra primo 2024).

Arbejdet med forslag til en ny driftsaftale mellem kommunen og Kulturcentret pågår i et sideløbende forløb. Drøftelserne omkring driftsaftalen går blandt andet på, hvordan sammensætning af en eventuel ny tilskudsmodel kan se ud, som kan resultere i, at momsbeløbet der skal betales i Holmslandmodellen kan reduceres.

Ingen bemærkninger.

Anmodningen vil medføre, at der afdrages første gang på lånet til kommunen i 2026. Der afdrages årligt med 0,600 mio. kr. indtil gældsbrevet på huslejen er indfriet, og derefter med 0,350 mio. kr. til det sidste lån er indfriet. Sidste afdrag er i 2044.

Udskydelsen af afdragene vil påvirke Kulturcenterets likviditet positivt, og skabe luft i driften. I 2025 vil Kulturcentret være færdig med at afdrage på et af deres lån til KommuneKredit, som Kulturcentret pt. afdrager med cirka 1 million kr. årligt. Der vil derfor opstå likviditetsmæssigt råderum til at påbegynde afdragene til kommunen i 2026, under forudsætning af der også indgås en ny driftsaftale.

Økonomi bemærker, at der ikke anmodes om et lån, men om en udskydelse af afdragene. Det er positivt, at der ikke er behov for at mellemværendet med Kulturcenteret skal forøges.

Givet den fortsat pressede økonomi anbefaler Økonomi, at Kulturcenteret forsætter med at indsende månedsopgørelser i 2024, så kommunen kan følge Kulturcentrets økonomiske situation tæt.

Kulturcenterets præsentation af deres økonomiske status for 2023 er vedhæftet i bilag.

Hvis Ringkøbing-Skjern Kulturcenter ikke får godkendt ansøgningen, skal de betale afdraget for 2023 på 0,450 mio. kr., hvilket de ikke kan honorere. Afvisningen vil medføre at Kulturcenteret skal ud og finde anden finansiering til betaling heraf, med yderligere renteudgifter til følge.

Administrationen indstiller:

• at Økonomiudvalget drøfter sagen og anbefaler byrådet at ansøgning om udskydelse af afdrag på lån til 2026 godkendes
• at den afledte konsekvens for kommunens indtægter tilrettes med 0,450 mio. kr. i 2024 og 2025 med modpost på kassen.

• RSKC Ansøgning om udskydelse af lån - 21.12.2023
• Budget 2024 - RSKC
• Budgetmøde 05.01.2024 - Præsentation RSKC

Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Kanaliseringsanlæg Søndervig Landevej - resultat af licitation

Sagsnr: 20-021902

Projektet udføres i overensstemmelse med vejloven

Projektet foreslås finansieret som beskrevet i sagsfremstillingen

Projektet skaber mulighed for udnyttelse af Nyhavnsområdet i forhold til til blandt andet parkeringsarealer. Projektet vil desuden skabe bedre og mere trafiksikre forhold for cyklister og gående samt for passagerer i den kollektive trafik.

Projektet er en vigtig del af flere projekter, som samlet set skal resultere i en nødvendig forbedring af mobiliteten i og omkring Søndervig by.

Projektet er blandt andet med til at opfylde mobilitetspolitikkens målsætninger om, at udvikle og forbedre de trafikale tilbud til bløde trafikanter, og at gøre det lettere at vælge for eksempel bussen som alternativ til bil.

Administrationen indstiller, 

1. Teknik- og Miljøudvalget beslutter, at projektet gennemføres som udbudt
2. Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler byrådet, at der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 1,7 mio. kr. finansieret af anlægspuljen 

• Plantegning Søndervig Landevej - bilag til TMU 09 jan 2024

Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Forslag til redistribuering af 60 kV-luftledning og nedgravet 60 kV-kabel ifm. vejtilførsel til Herningvej (Rute 15)

Sagsnr: 23-021314

Teknik- og Miljøudvalget godkendte d. 28. november 2023 administrationens indstilling om at fastlægge placeringen af vejtilslutning til Herningvej til et kommende erhvervsområde i Ringkøbing Øst.

Formålet med dette dagsordenspunkt er, at Byrådet tager stilling til, i hvilket omfang hhv. luftledning og nedgravet 60kv-kabel i området bør flyttes, således at etablering af vejtilslutning og fremtidigt vejforløb, samt planlægning af fremtidigt erhvervsområde kan disponeres bedst muligt. Vedtaget placering af vejtilslutning, samt eksisterende lednings- og kabelforløb fremgår af figur 1.Figur 1 viser (blå cirkel) kommunens ønskede placering af en vejtilslutning til Herningvej. De øvrige linjer er forskellige større ledningsanlæg som 60 kV luftledning (rød linje), naturgasledning (brun linje), og nedgravet 60 kV-kabel (stiplet sort linje).

Baggrund for fastlæggelse af vejtilslutning til Herningvej på Rute 15
Fastlæggelsen af vejtilslutningen til Herningvej er baseret på en faglig vurdering af, at netop denne placering sikrer, at det kommende erhvervsområde kan vejbetjenes på en hensigtsmæssig måde for virksomheder og dermed sikre god forbindelse til det overordnede vejnet. Foruden at sikre gode udviklingsmuligheder for erhvervet nord for Herningvej, vil det også på sigt være muligt at tilslutte et fjerde ”ben” i lyskrydset således, at boligområdet syd for Herningvej får lettere adgang til det overordnede vejnet. Derudover forsøges der med placeringen af vejtilslutningen at udnytte "knudepunktet" for ledningsanlæg i området således, at det resterende område kan disponeres bedst muligt.

Uagtet placering af vejtilslutningen, vil der være omkostninger forbundet med flytning af ledning- og kabler, når området skal byggemodnes.

Planområdets lednings- og kabelforløb og muligheder for at flytte det
Vejdirektoratet har bedt kommunen at om give en tilbagemelding på, hvad kommunen beslutter sig for at gøre vedrørende luftledning og kabel nær vejtilslutningen. Det drejer sig specifikt om 60 kV-luftledning vist med rød linje i figur 1, samt nedgravet 60 kV-kabel vist med stiplet sort linje i figur 1. Både 60 kV-luftledning og nedgravet 60 kV-kabel krydser den planlagte vejtilslutning. Derfor vil en realisering af vejtilslutningen forudsætte, at der indtænkes en løsning for, hvordan vejen kan etableres uden at skade 60 kV-luftledning og 60 kV-kabel.

Derfor har administrationen indledt en dialog med RAH, som er forsyningsansvarlige i området. Administrationen og RAH har drøftet, hvilke løsninger der er mulige og mest optimale for at sikre områdets fremtidige anvendelse både på kort sigt og på længere sigt.

Det bør nævnes, at der er en naturgasledning, der går på tværs af erhvervsområdet. Der er i fremtiden planer om en forlængelse af Odinsvej, som vil løbe parallelt med naturgasledningen. I denne plan indtænkes det, at naturgasledningen kommer til at ligge inden for den fremtidige vejbyggelinje langs Odinsvej, hvorfor det ikke forventes, at den skal flyttes på et senere tidspunkt.  

RAH er vendt tilbage med tre konkrete løsningsforslag, som vil blive beskrevet i følgende.

1) Vejtilslutning etableres uden at ændre på 60 kV luftledning eller nedgravet 60 kV kabel.
RAH vurderer, at det er muligt, at etablere vejtilslutning til området uden at flytte jordkabel eller luftledning. Dette forslag kan dog kræve, at vejtilslutningen skal flyttes ca. 50 meter mod øst for at sikre respektafstand mellem den eksisterende luftledningsmast og svingbanen. Dette forslag er dermed en delvis og midlertidig løsning, hvor omkostninger udelukkende relaterer sig til strømafbrydelse i forbindelse med arbejde over kablerne eller under luftledningerne.

Dette løsningsforslag muliggør, at der kan etableres en vejtilslutning til Herningvej, men adresserer ikke fremtidige udfordringer i forbindelse med den kommende vejføring i området, eller byggemodning af den østlige del af det kommende erhvervsområde.

RAH kan på nuværende tidspunkt ikke estimere hvad de samlede omkostninger vil være ved strømafbrydelse og eventuel midlertidig rørføring af jordkablet, men skriver, at omkostningerne er begrænsede i forhold til løsning 2 og 3.

2) 60 kV luftledning og 60 kV kabel fjernes ved lyskryds, og omlægges udenom en mindre del af industriarealet, og der etableres rørunderføring under Herningvej (bilag 2).

Når det nye erhvervsområde skal byggemodnes vil det være oplagt at starte med området længst mod syd. Med dette løsningsforslag er der lagt op til at ændre ledninger i den sydlige del af erhvervsområdet, så denne del kan byggemodnes efterfølgende uden yderligere flytning af ledninger. Ved denne løsning nedgraves en del af 60 kV luftledningen og det nedgravede 60 kV kabel flyttes på en del af strækningen, så det i fremtiden kommer til at løbe langs den østlige side af den planlagte stamvej i det kommende erhvervsområde.

Med denne løsning vil det være muligt at disponere og byggemodne den sydlige del af erhvervsområdet uden at skulle flytte 60 kV-kablet eller luftledningen yderligere på et senere tidspunkt.

Denne løsning forventes at have en samlet pris på ca. 4,6 mio. kroner.

3) 60 kV luftledning og 60 kV kabel nedgraves/flyttes fra hele det kommende industriareal, (bilag 3).

Dette forslag er den komplette løsning, som foruden at muliggøre vejtilslutningen til Herningvej også giver mulighed for at lave en optimal disponering af det kommende erhvervsområde umiddelbart herefter.

Ved denne løsning undgår man også i den fremtidige planlægning at være nødsaget til at planlægge uden om evt. ledninger og kabler eller at flytte dem på et senere tidspunkt.

Denne løsning forventes at have en samlet pris på ca. 7,9 mio. kroner.

Kontakt til lodsejere
I løbet af foråret vil administrationen kontakte lodsejere inden for det kommende erhvervsområde med henblik på deres ønsker til området. Der vil også blive søgt at indgå aftaler om mulighederne for samarbejdsaftaler vedrørende de forundersøgelser, der skal gennemføres i løbet af året. Forundersøgelserne er nødvendigt for at udarbejde en disponeringsplan, der kan anvendes til planlægning af området.

Administrationens bemærkninger
Administrationen påpeger, at der er høje omkostninger forbundet med at flytte ledninger og ønsker at gøre Økonomiudvalget opmærksom på at der kan være nogle planmæssige risici forbundet med løsningsmodel 2 og store økonomiske udgifter forbundet med model 2 og 3. Årsagen til de planmæssige risici ved model 2 er, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en klar planlægning og disponering af området. En konsekvens af løsningsmodel 2 kan derfor være, at lednings- og kabelnettet flyttes på en ikke hensigtsmæssig måde. Såfremt planlægningen af området i fremtiden skulle ændre sig, er der en risiko for at ledninger- og kabler skal flyttes endnu en gang, og at det derfor bliver dyrere. Det er derfor forbundet med færre risici at lednings- og kabelnettet flyttes, når det fremtidige vejforløb er endeligt fastlagt. Denne risiko er der ikke ved model 3.

Jura vurderer, at det er "forulemper" og ikke RAH, der skal betale eventuelle omkostninger forbundet med omlægning af ledninger i denne sag. Eventuel deling af omkostninger forbundet med model 2 og 3 mellem kommunen og andre lodsejere i området kræver aftale med de øvrigt berørte lodsejere. Valg af model 2 og 3 kræver nærmere juridisk vurdering for at sikre lovlig anvendelse af kommunens midler.

Der er afsat 30 millioner kroner til jordforsyning i budgettet for 2024. Administrationen er i gang med at udarbejde bevillingssag for 2024 for jordforsyning. Indtil videre er der estimeret behov på ca. 6 millioner kr. 

Ved at etablere nyt erhvervsområder i Ringkøbing Øst understøttes erhvervspolitikken (målsætning nr. 3), herunder indsatsen om tiltrækning og fastholdelse af virksomheder gennem flere erhvervsområder og samtidig indgår indsatsen i Handlingsplan 2021-2025 for Strategi for grundudvikling (handling nr. 6 - nyt erhvervsområde i Ringkøbing Øst).

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at godkende

• valg af model 1, hvor vejtilslutning etableres uden at ændre på 60 kV luftledning eller nedgravet 60 kV.
• at vejtilslutningen eventuelt flyttes ca. 50 meter mod øst, for at sikre mulighed for valg af model 1. 

• Løsning 2: Situationsplan over eksisterende ledninger og fremtidig løsning
• Løsning 3: Situationsplan over eksisterende ledninger og fremtidig løsning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Vedtagelse af tillæg til regulativ for Tim Å

Sagsnr: 21-006684

Administrationen har udarbejdet forslag til tillæg til gældende vandløbsregulativ for Tim Å. Det nye
tillæg udarbejdes for at forlænge og dermed flytte udløbet af vandløbet, således dette kan
vedligeholdes ud til frit vandspejl i Stadil Fjord. Forslag til nyt tillæg har været fremlagt i offentlig
høring i 8 uger, hvor interesserede kunne komme med indsigelser og ændringsforslag. Efter
fremlæggelsesperiodens udløb skal tillægget vedtages af Byrådet under hensyntagen til eventuelle indkomne indsigelser og ændringsforslag, med en klagefrist på 4 uger.

Udløbet af Tim Å i Stadil Fjord er i nuværende regulativ ikke i overensstemmelse med de faktiske
forhold. Over en lang årrække er Stadil Fjord kontinuerligt groet mere og mere til i rørskov langs
fjordens kanter. Dette har medført, at Tim Å´s reelle udløb er flyttet ca. 108 meter længere ud i
Stadil Fjord. Denne strækning vedligeholdes derfor ikke i henhold til regulativet, dog skæres en smal
strømrende ud gennem rørskoven.

Området ligger indenfor grænsen af Natura 2000-område nr. 66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord.
Natura 2000-området består af habitatområde nr. 59 og fuglebeskyttelsesområde nr. 41, begge
Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. I den forbindelse er der gennemført både en væsentligheds- og
konsekvensvurdering for en række dyr og planter, med henblik på at få en effektvurdering af
forlængelsen af regulativet for Tim Å.

Den endelige konklusion er, at hvis der ikke foretages afgravning i fuglenes yngletid og ingen aktivitet i form af grødeskæring i fuglenes yngletid, vil forlængelsen af regulativet kunne gennemføres uden skade på udpegningsgrundlaget for natura 2000-område nr. 66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord.

Tillægsregulativet tager udgangspunkt i gældende regulativ for vandløbet, hvor tillægget
erstatter (alle nedennævnte ændringer vises med rød skrift i bilaget) pkt. 2 vedrørende "betegnelse af vandløbet", pkt. 3 vedrørende "vandløbets fysiske rammer", pkt. 5.1 vedrørende "administrative bestemmelser", pkt. 8.2 vedrørende "grødeskæring" samt pkt. 8.4 vedrørende "oprensning".

Afsnittene "betegnelse af vandløbet", "vandløbets fysiske rammer" og "administrative bestemmelser"
i tillægsregulativet indeholder ændringer af stationeringen i vandløbet, hvorved dette forlænges med
108 meter.

I afsnittene "grødeskæring" og "oprensning" indføres der en passus om, at der ikke må foretages
grødeskæring henholdsvis oprensning i fuglenes yngletid på strækningen fra Stadilvej til udløb af Tim
Å i Stadil Fjord.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 22. august 2023 at fremlægge forslaget til tillæg til regulativet for Tim Å i offentlig høring i 8 uger. Der er ikke indkommet indsigelser eller ændringsforslag i høringsperioden.

Tillægget er udarbejdet i henhold til vandløbsloven.

Forlængelse af Tim Å med 108 meter vil medføre en årlig udgift på ca. 2.500 kr. til grødeskæring.
Udgiften kan afholdes af budget for vedligeholdelse af vandløb.

Engangsoprensning af den 108 meter lange strækning vil medføre en udgift på ca. 25.000 kr.
Udgiften kan afholdes af budget for vedligeholdelse af vandløb.

Se sagsfremstillingen.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende tillæg til regulativet for Tim Å.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

• Forslag til tillæg til regulativet for Tim Å

Et flertal i Byrådet godkendte administrationens indstilling. SF stemte imod.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Bredgade 80, Videbæk - Dispensation til altaner

Sagsnr: 23-014505

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles en lovliggørende dispensation fra bestemmelserne vedr. altaner i Lokalplan nr. 433 ved etageboligbyggeriet Bredgade 80-84, Videbæk.

Sagens oplysninger

Ringkøbing-Skjern Kommune gav den 26. november 2021 byggetilladelse til opførelse 3 punkthuse med i alt 38 lejligheder på ejendommene Bredgade 80, 82 og 84, 6920 Videbæk.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 433, som i § 6.3 angiver, at ’altanerne er de primære udvendige opholdsarealer til de enkelte lejligheder. Altanerne skal være minimum 2.5 m brede, være på minimum 10 m² og være uden gennem gang. Altanerne skal placeres og orienteres mod sydvest og/eller syd-øst’.

I sagsbehandlingen forud for byggetilladelsen, har administrationen vurderet, at altanerne er i overensstemmelse med lokalplanen. Det fremgår af tilladelsen, at der skal laves uigennemsigtige skærmvægge ved altanerne, så det sikres, at altanerne orienteres mod sydvest og/eller sydøst som angivet i lokalplanen.

Der er klaget til Planklagenævnet over kommunes afgørelse om at altanerne er i overensstemmelse med lokalplanen.

Planklagenævnet vurderer, at de tre altaner ikke er placeret mod sydvest og/eller mod sydøst. De tre altaner er derfor i strid med lokalplanens § 6.3, og altanerne kræver derfor dispensation.

Ansøgning

Ringkøbing-Skjern Kommune har på baggrund af Planklagenævnets afgørelse, modtaget en ansøgning om dispensation. Bilag 1.  

Af ansøgningen fremgår det blandt andet, at der ved altanernes placering er lagt vægt på, at altanerne er afskærmet med matteret glas mod nord for at begrænse indbliksgene fra altanerne.

Sagen har været sendt i naboorientering. Der er i den forbindelse kommet indsigelser. Bilag 2.

Administrationens bemærkninger

Administrationen har taget Planklagenævnets afgørelse og vurdering af altanernes placering til efterretning. Administrationen vurderer på baggrund heraf, at de altaner som er placeret nord for bygningskroppens midte afviger lokalplanens bestemmelse og kræver dispensation. Altanerne som kræver en dispensation er markeret med en rød cirkel på nedenstående billede. Den blå markering angiver det matteret glas, som begrænser udsynet/indblikket fra altanerne. (bilag 3)

Billedet viser bilag 3, med de 3 punkthuse med en rød markering af de altaner som kræver en dispensation. Blå markering angiver matteret glas

Administrationen vurderer, at afstanden fra de nærmeste naboer på Dalsvinget til etagebyggeriet er ca. 60 meter, og at 1. etage i byggeriet er omtrent i samme højde som stueplan på de nærmeste boliger på Dalsvinget. Der er desuden mange høje træer mellem etagebyggeriet og parcelhusene på Dalsvinget. Af denne grund vurderes det, at indbliksgenerne vil være minimale.

Administrationen har nøje overvejet ansøgningen om dispensation til placering af altaner mod øst og vest i dette boligområde og har taget hensyn til flere vigtige faktorer, herunder boligernes indretning, beboernes livskvalitet samt ønsket om at nyde udelivet og solen samt have en privat altan. Efter en grundig vurdering og hensyntagen til lokalplanen, beboernes interesser og de minimale gener, som altanerne nord for bygningskroppenes midte medfører, anbefaler vi at give en lovliggørende dispensation til altanerne.

Dispensation efter Lov om Planlægning § 19

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles dispensation til det ansøgte.

Teknik- og Miljøudvalget 23-01-2024

Teknik- og Miljøudvalget drøftede kort sagen.

Niels Rasmussen begærede sagen i byrådet.

• TMU - Bilag 1
• TMU - Bilag 3
• TMU - Bilag 2

Byrådet besluttede at sende sagen tilbage til Teknik- og Miljøudvalget til yderligere afklaring og fornyet behandling.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Tilbygning til Rindum Kjærgaard

Sagsnr: 22-000854

Byrådet har den 18. april 2023 givet en anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til en tilbygning på specialskolen Rindum Kjærgaard finansieret af skolens opsparede driftsmidler. Efter afholdt licitation kan det nu konstateres, at de samlede udgifter til anlægsprojektet forventes at udgøre 4,3 mio. kr. Der søges om en tillægsbevilling til anlægsbevillingen på 1,1 mio. kr. finansieret af skolens opsparede driftsmidler i 2023.

Rindum Kjærgaard har i de seneste år oplevet en tilgang af elever, som har medført udfordringer i forhold til at sikre de små læringsmiljøer, mulighed for at trække sig fra fællesskabet og blive skærmet fra konfrontationer og lignende, som skolens elever har brug for. Hertil kommer stor mangel på lokaler til gruppearbejde, lærerforberedelse og møder mv.

Byrådet godkendte på den baggrund, at skolen kunne anvende 3,2 mio. kr. af opsparede driftsmidler til finansiering af en tilbygning på 200 m² på skolens grund.

Efter afholdt licitation må det som nævnt konstateres, at det ikke er muligt at gennemføre byggeriet inden for det afsatte anlægsbudget. Prisniveauet i de afgivne bud var højere end forventet. Hertil kommer merudgifter til ventilationsanlæg og brandalarmeringsanlæg. 

Der har været afholdt et møde med Spjald Tømrer, som vandt licitationen. Her er der blevet aftalt reduktioner til et samlet beløb på 135.000 kr., som kan gennemføres, uden at det går ud over kvaliteten af byggeriet. Herefter mangler der imidlertid stadig 1,1 mio. kr., hvis projektet skal gennemføres.

Ledelsen på Rindum Kjærgaard forventer, at der vil være et overskud på driften i 2023 på ca. 1,1 mio. kr.  Hertil kan tillægges overførte midler fra tidligere år på 0,6 mio. kr. Skolen har stadig brug for at have en økonomisk buffer, men det skønnes forsvarligt at anvende 1,1 mio. kr. til at øge anlægsbudgettet til tilbygningen.  

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Se sagsfremstillingen.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at anlægsbudgettet til tilbygningen på Rindum Kjærgaard forhøjes med 1,1 mio. kr. finansieret af skolens opsparede driftsoverskud i 2023.

Børne- og Familieudvalget 17-01-2024
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 06-02-2024
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Betaling til Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern for drift af 10. klasse

Sagsnr: 23-024264

Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern (UCRS) har ønsket en forhøjelse af betalingen for driften af kommunens 10. klassetilbud (10'eren). Ifølge UCRS har en ændret elevsammensætning medført, at der er behov for en forhøjelse af det økonomiske grundlag for driften. Efter et forhandlingsmøde skal Børne- og Familieudvalget tage stilling til, om der skal ske en regulering af betalingen, og til hvorledes merudgiften i givet fald skal finansieres.

UCRS har siden 2015 drevet 10'eren i Ringkøbing-Skjern Kommune. Årsberetningen for 10'eren for skoleåret 2022 - 2023 viser, at 10'eren fortsat har haft gode resultater i forhold til at løfte eleverne fagligt, motivere dem til gode uddannelsesvalg og understøtte kommunens ønske om øget overgang til erhvervsuddannelse.

Ifølge UCRS har elevsammensætningen i 10'eren over de seneste år dog ændret sig meget. Der er blevet en betydeligt større del, som har behov for støtte. Behovet for støtte har mange årsager, hvor ordblindhed stadig fylder, men en stærkt stigende del af eleverne er diagnosticeret med én eller flere forskellige psykiske lidelser. Det har ifølge ledelsen for UCRS sat underviserne under et stort pres for at bibeholde løfteevnen af eleverne. Derfor har man været nødsaget til at lave mindre holdstørrelser og tilføre yderligere støtte til eleverne. Den øgede støtte og de mindre holdstørrelser har derfor sat økonomien for tilbuddet under et meget stort pres.

UCRS har desuden gjort opmærksom på, at der i den seneste aftale ikke er aftalt en indeksregulering af kommunens betaling for tilbuddet.

Ifølge den seneste aftale med UCRS betaler Ringkøbing-Skjern Kommune fra og med skoleåret 2021 - 2022 et grundbeløb på 1,8 mio. kr. + en takst på 45.000 kr. pr. årselev.

Inflationen har imidlertid ført til generelt højere udgifter for UCRS, og man har derfor udtrykt ønske om at få betalingen for ydelserne løn- og pristalsregulering pr. 1. januar 2024 med virkning fra aftalens indgåelse.

Administrationen foreslår, at en løn- og pristalsregulering foretages ud fra udviklingen i "nettoprisindekset", der udarbejdes af Danmarks Statistik. Nettoprisindekset viser udviklingen i de faktiske forbrugerpriser. Nettoprisindekset anvendes især af private og offentlige virksomheder til regulering af kontrakter.

Den 9. januar 2024 har der været afholdt et møde mellem bestyrelsesformanden og ledelsesrepræsentanter fra UCRS og formanden for Børne- og Familieudvalget og fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. På dette møde blev det aftalt, at der optages en sag på Børne- og Familieudvalgets dagsorden med et forslag til reguleringen af kommunens betaling til UCRS. Det anbefales konkret, at betalingen pristalsreguleres med virkning fra aftalens indgåelse. Med denne regulering vil betalingen pr. elev i 10éren være på niveau med den gennemsnitlige udgift pr. elev i kommunens folkeskoler.

UCRS har desuden som anført ønsket en egentlig forhøjelse af takstbetalingen på baggrund af den ændrede elevsammensætning. På mødet den 9. januar blev det aftalt, at der senere på foråret indledes en forhandling herom. En yderligere forhøjelse af betalingen kan eventuelt indgå i budgetlægningen for 2025, hvis der også i skoleåret 2024 - 2025 er udsigt til, at en meget stor andel af eleverne vil få behov for ekstra støtte. 

En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet. 

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger:

Reguleres taksterne for betaling til UCRS med udviklingen i nettoprisindekset med virkning fra skoleåret 2022/2023 (1. skoleår efter aftalens indgåelse) skal der ske følgende efterbetaling:

• regnskabsår 2022 - 217.800 kr.
• regnskabsår 2023 - 611.955 kr.
• regnskabsår 2024 - 665.212 kr.
• efterbetaling i alt  - 1.495.007 kr.

Med udgangspunkt i efterreguleringen af taksterne til og med skoleåret 2023/2024, og i et forventet elevtal på 90 elever pr. år vil merudgiften til UCRS fra budgetåret 2025 og fremefter ligge på ca. 0,5 mio. kr. pr. år. 

Nettoprisindekset har indtil 2021 udvist en stigning på ca. 1% pr. år. Men med den stigende inflation har stigningen fra januar 2021 til januar 2022 ligget på 4,1%, og fra januar 2022 til januar 2023 på 9,5%. Siden er udviklingen gået i stå. Fra januar 2023 til december 2023 er der et fald på 0,2%.

Økonomi bemærker yderligere, at der ikke er afsat midler i Børne- og Familieudvalgets budgetramme, der kan finansiere en stigning i afregningen, ej heller finansiere en efterbetaling i 2024.

En stigning i de fremtidige afregninger bør tages op i forbindelse med budgetdrøftelserne til 2025 og overslagsårene, så der samlet set kan tages stilling til finansieringen.

Ligeledes skal der tages stilling til finansieringen af en efterbetaling af afregningerne for skoleårene 2022/2023 og 2023/2024 i regnskabsåret 2024.

Se sagsfremstillingen.

Administrationen indstiller,

1. at der gennemføres en regulering af betalingen til UCRS på grundlag af nettoprisindekset af betalingen fra og med skoleåret 2022 - 2023,
2. at udvalget drøfter om merudgiften på 1.495.000 kr. vedrørende 2024 og tidligere regnskabsår som følge af indeksreguleringen kan finansieres gennem besparelser på udvalgets budgetramme, eller om sagen skal oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en tillægsbevilling
3. at merudgiften på 0,5 mio. kr. pr. år medtages til Børne- og Familieudvalgets budgetdrøftelser for 2025 og overslagsårene

Ingen bilag.

Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Ny indkøbsstrategi for Ringkøbing-Skjern Kommune 2024

Sagsnr: 22-002879

Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag en indkøbsstrategi, som gælder for hele kommunen, og som fastsætter regler for, hvorledes kommunen indkøber. Strategien blev godkendt af Byrådet i juni 2019.

Siden har betingelser for køb ændret sig meget i samfundet. For at leve op til fx Ringkøbing-Skjern Kommunens klimapolitik m.v., er opgaven med at beskrive en ny indkøbsstrategi igangsat.

Økonomiudvalget har i efteråret 2022 behandlet en proces for ny udbuds- og indkøbsstrategi. Udarbejdelsen er forsinket, men der foreligger nu en ny indkøbsstrategi. 

Indkøbs- og forbrugstrappen

En væsentlig ændring sammenholdt med den tidligere strategi er et øget fokus på at indkøb skal være cirkulære og bæredygtige. Strategien introducerer en indkøbs- og forbrugstrappe som et værktøj til at sikre fokus på, at købe ind, når det er nødvendigt og fastholde et fokus på ressourceforbruget. Det er godt for økonomien og klimaaftrykket, hvis et indkøb kan undgås. Derfor gælder det om at blive på så lavt et trin som muligt. 

Indkøbsstrategien indeholder 2 mål:

Målsætning 1: Vi skaber økonomisk råderum via fokus på indkøbsadfærd

Vi er overbeviste om at vi kan skabe økonomisk råderum, hvis vi konkurrenceudsætter indkøbsområder og er gode til at benytte de aftaler, vi indgår

Målsætning 2: Ændret indkøbsadfærd bidrager til visionen om, at vi tænker bæredygtighed ind i alt, hvad vi gør.

Vi ønsker at ændre indkøbsadfærden, så der i højere grad bliver tænkt bæredygtighed ind i vores indkøbs- og udbudsprocesser.

Ansvarlighed

Indkøbsstrategien indeholder uændret fokus på brug af arbejdsklausuler og sikring af godt arbejdsmiljø.

Tidligere har der også været fokus på CSR (Corporate Social, Responsibility) som vedrører virksomheders sociale ansvar, fx i form af velgørenhed, miljøinitiativer og etisk handel. Dette begreb er i den nye strategi erstattet af ESG (Environmental, Social & Governance) som er et nyere begreb, der fokuserer på ikke-finansielle data, som investorer og analytikere efterspørger for at vurdere en organisations langsigtede vækstmuligheder og værdiskabelse. ESG fokuserer på konkrete og målbare kriterier inden for miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse. Fra 2024 er det fastlagt i et EU-direktiv, at virksomheder af en vis størrelse rapportere på ESG parametre. Der er endnu ikke særlig stor viden om, hvordan kommuner (som ikke er omfattet er EU-direktivet) kan anvende ESG-regimet og det kan derfor være relevant, at supplere indkøbsstrategien om et par år alt efter udviklingen på området.  

Administrationen udarbejder implementeringsplan samt kommunikationsplan i relation til indsatserne i indkøbsstrategien. Aktiviteterne vil primært være internt rettet mod organisationen.  

Thomas Andersen og Jane Henriksen deltager i mødet.  

Udbudsloven af 1.1.2016.

Kommunen indkøber (drift og anlæg) varer for ca. 200 mio. kr. og tjenesteydelser for over 1 mia. kr. (regnskab 2022). 

Den nye indkøbsstrategi understøtter målene i Klimaplan A, Klimahandlingsplan 2023-2026. Her er visionen at vi I Ringkøbing-Skjern Kommune vil være klimarobuste, nedbringe vores CO 2-udledning med 70 % i perioden 1990-2030, blive 100 % fossilfrit område i 2040 og opnå CO 2-neutralitet i 2050.

Direktionen indstiller Indkøbsstrategien til Byrådets godkendelse.



Økonomiudvalget 23-01-2024
Økonomiudvalget anbefaler Direktionens indstilling godkendt.

Fraværende: Jakob Agerbo.

• Indkøbsstrategi

Søren Elbæk stillede følgende forslag om, at afsnittet om arbejdsklausuler ændres således: 

"Vi stiller krav om arbejdsklausuler i udbudskontrakter – både for hoved- og underleverandører. Løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår må ikke være mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden for vedkommendes fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres jf. ILO konvention nr. 94."

Forslag til indkøbsstrategi inkl. Søren Elbæks forslag til ændring af afsnit om arbejdsklausuler godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Nedlæggelse af fonden Fiskeriets Hus

Sagsnr: 24-003886

Fiskeriets Hus i Hvide Sande og Ringkøbing Fjord Museer har siden december 2021 arbejdet for en sammenlægning af de to museer med Ringkøbing Fjord Museer som den fortsættende virksomhed. Der er indgået samarbejdsaftale mellem de to museer med henblik på en sammenlægning. 

Bestyrelsen i fonden for Fiskeriets Hus har derfor søgt Erhvervsstyrelsen om tilladelse til likvidation af fonden den selvejende institution Fiskeriets Hus med henblik på at udlodde de af Fiskeriets Hus' tilhørende aktiver til den selvejende institution Ringkøbing Fjord Museer.

Fondens vedtægters §8 foreskriver, at fondens likvidation er betinget af, at både Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland forudgående definitivt har afslået tilbuddet om, at overtage fondens faste ejendom og formue mod at videreføre driften af museet.

Bestyrelsen for Fiskeriets Hus har derfor henvendt sig til kommunen med henblik på, at få afklaret kommunens ønske om at overtage Fiskeriets Hus. 

Erhvervsstyrelsen har i brev af den 7. februar 2024 givet bestyrelsen for Fiskeriets Hus frist til den 26. februar til at få afklaret hhv. kommunens og regionens ønske om at overtage Fiskeriets Hus. På denne baggrund starter sagen i Økonomiudvalget inden afgørelse i Byrådet.

Fondens formål er at fortælle om fiskeriets historie i Hvide Sande. Fonden har hidtil indsamlet genstande for at fortælle historien, men har ikke de tilstrækkelige ressourcer til at formidle eller bevare disse genstande forsvarligt for fremtiden. Fonden mangler såvel økonomiske ressourcer som faglige og konserveringsmæssige kompetencer og ressourcer.

Formidlingen foregår i egne bygninger fra 1992, opført med træfacader. Det var et valg af overflader og konstruktioner, der kræver omhyggelig og vedvarende vedligeholdelse pga. hårdt og aggressivt miljø tæt på havet.

Fiskeriets Hus har siden åbningen på trods af et pænt besøgstal haft en drift, der kun akkurat løber rundt.

Driften har tilmed de seneste fem år udvist et negativt resultat, hvorfor der ikke har været økonomi til de nødvendige vedligeholdelses tiltag, men blot akutte og nødvendige små reparationer
Fonden står derfor nu over for en ikke ubetydelig bygningsopgave med renovering/udskiftning af facader og bærende konstruktioner.

Det indskrænkede økonomiske råderum har også begrænset mulighederne for udvikling, fornyelse og gentænkning af udstilling og formidling.

Bestyrelsen for fonden anfører, at en overførsel til Ringkøbing Fjord Museer af fondens aktiver vil underbygge og styrke Fondens formål og vil kunne tilføre de nødvendige økonomiske og faglige ressourcer til udvikling og gentænkning af fremtidens Fiskeriets Hus.

Ringkøbing Fjord Museer har siden 2006 varetaget formidling af beslægtede historier på Abelines Gaard lige syd for Hvide Sande og ved Lyngvig Fyr lige nord for Hvide Sande, hvorfor museet allerede har meget viden om og stor interesse i de samme historier, som er relevante for Fiskeriets Hus.

Museet har siden 1990'erne også i formålet været et økomuseum, der har gjort historien levende blandt andet gennem stort fokus på aktivitetsbåren formidling. Det ligger derfor naturligt indenfor museets formål at overtage de formidlingsaktiviteter der foregår i Fiskeriets Hus.

Museet har siden 2021 haft en samarbejdsaftale med Fiskeriets Hus, og har i perioden varetaget en del af Fiskeriets Hus opgaver indenfor formidling, bevaring, skoletjeneste og også deltaget i lokalsamfundet. Desuden har museet i perioden varetaget den primære markedsføring og online tilstedeværelse af Fiskeriets Hus.

Museets bestyrelse skrev i 2020 i sin udviklingsplan at man på sigt ønskede at være tilstede i Hvide Sande og have endnu større fokus på vestkysthistorierne. Museets bestyrelse har indgået ovennævnte samarbejdsaftale med henblik på at det på sigt kunne blive aktuelt at videreføre aktiviteterne i Fiskeriets Hus som en del af museets naturlige virke og ansvarsområde.

Museet kan varetage bygningsvedligehold i Fiskeriets Hus som en del af museets driftsansvar. Museet kan ikke varetage akvariedrift i samme omfang som hidtil, men kan i nedskaleret omfang eller på andre måder end i egentlige akvarier varetage den del, der er beskrevet i vedtægterne for Fonden ift. at vise udvalgte hjemmehørende arter.

Vedtægterne for Fonden den selvejende institution Fiskeriets Hus §8.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler til byrådets godkendelse, at kommunen ikke ønsker at overtage driften af Fiskeriets Hus, og desuden anbefaler en udlodning af fondens aktiver til Ringkøbing Fjord Museer ved fondens likvidation. 

Økonomiudvalget 20-02-2024

• Fiskeriets Hus - vedtægter for Fonden den selvejende institution Fiskeriets Hus
• Fiskeriets Hus - 07.12.23 - brev til Erhvervsstyrelsen
• Bilag til brev til Erhvervsstyrelsen 26.01.2024 - Samarbejdsaftale FH og RSM
• Svar fra Erhvervsstyrelsen 8.12.23 Anmodning om redegørelse for likvidation, Fonden den selvejende institution Fiskeriets Hus
• Brev til Erhvervsstyrelsen 26.01.2024
• Bilag til brev til Erhvervsstyrelsen 26.01.2024 - Anmodning om likvidation af Fonden Fiskeriets Hus
• Revisorudtalelse 240124
• Bilag til brev til Erhvervsstyrelsen 26.01.2024 - regnskab for Fiskeriets Hus
• Referat Styrelsesmøde 26.10.2021 Ringkøbing Fjord Museer
• Bilag til brev til Erhvervsstyrelsen 26.01.2024 - Ref. af bestyelsesmøde den 23. januar 2024
• Svar fra Erhvervsstyrelsen 07.02.24 Anmodning om supplerende oplysninger, Fiskeriets Hus

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 24-003120

Byrådet godkendte,

• at det er muligt, at de pågældende arealer eksproprieres til fordel for tredjemand, såfremt realisering ikke kan ske ved frivillig aftale,
• at kommunen vil træffe principbeslutning om, at ekspropriation vil blive igangsat, såfremt en frivillig aftale ikke kan indgås,
• at Ole Nyholm Knudsen udpeges til at deltage i en eventuel åstedsforretning.

Dan K. Jørgensen undlod at stemme.

Kopier link til punktet  -   Print

13LUKKET PUNKT: Gensidig information

Sagsnr:

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.