Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Budgetopfølgning pr. 31.10.2023

Sagsnr: 22-025589

Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023. De overordnede tal fremgår nedenfor, hvorefter en mere detaljeret gennemgang følger. Afvigelserne er opgjort i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler fra 2022.

På det skattefinansierede område er driftsudgifterne 49,9 mio. kr. højere end korrigeret budgettet ekskl. overførsler. Afvigelsen skal ses i sammenhæng med, at kommunen har modtaget en midtvejsregulering på netto 67,7 mio. kr., hvor kommunen modtager tilskud til lovændringer (DUT), udgifter til fordrevne ukrainere, konjunkturbestemte merudgifter på overførselsudgifter samt pris- og lønregulering.

Skattefinansierede anlægsudgifter viser merudgifter på 4,4 mio. kr., der består af et forventet merforbrug på 10,4 mio. kr. vedrørende ordinære anlæg og 6,0 mio. kr. i mindreudgifter vedrørende Jordforsyningen.

På det skattefinansierede område forventes samlet set et merforbrug på 27,8 mio. kr., hvilket er 54,3 mio. kr. højere end korrigeret budget ekskl. overførsler.

På det brugerfinansierede område forventes en merindtægt på 2 mio. kr. vedrørende drift, mens anlægsudgifter viser et merforbrug på 3 mio. kr. Dette giver et samlet resultat på 1 mio. kr. i merudgifter på det brugerfinansierede område.

Det bemærkes i øvrigt, at

• den langsigtede likviditet ekskl. deponerede midler udgør 252,1 mio. kr. pr. 31. oktober 2023
• befolkningstallet pr. 1. august 2023 er 56.177, heraf udgør 437 ukrainske flygtninge.

En nærmere specifikation fremgår i de følgende afsnit.

Driftsafvigelser på udvalgsniveau

Budgetopfølgningen er foretaget i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler.

Nedenfor fremgår afvigelser på de skattefinansierede og brugerfinansierede driftsudgifter pr. 31. oktober 2023.

Budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2023 viser et forventet merforbrug på 49,9 mio. kr. fordelt med 27,7 mio. kr. på de centrale områder og 22,2 mio. kr. på de decentrale områder. Af det samlede merforbrug forventes 10,1 mio. kr. finansieret af overførte midler og jf. ovenfor er kommunen tilført finansiering via midtvejsreguleringen, som kan dække udgifterne.

I det forventede regnskab indgår serviceudgifter i forbindelse med fordrevne fra Ukraine på 10,3 mio. kr., hvoraf kommunen er blevet kompenseret for størstedelen af udgifterne over bloktilskuddet.

Det brugerfinansierede område forventer et mindreforbrug på 2,0 mio. kr.

Serviceudgifterne, som er en betydelig del af driftsudgifterne og som kommunerne styres stramt på af staten, viser på nuværende tidspunkt et merforbrug på 18,5 mio. kr. i forhold til det justerede sigtepunkt inkl. kompensation ifm. fordrevne fra Ukraine.

For at reducere merforbruget er der igangsat handleplaner for decentrale enheder med merforbrug.

Social- og Sundhedsudvalget har på mødet i november effektueret administrationens forslag til at nedbringe det centrale merforbrug på handicapområdet med 3,4 mio. kr., hvilket vil afspejles i kommende budgetopfølgning i Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningen vil samtidig påvirke det decentrale merforbrug med 1 mio. kr. i merudgifter, da ét af finansieringsforslagene vedrører midler fra en decentral enhed.

En redegørelse for de centrale og decentrale afvigelser pr. 31. oktober 2023 på udvalgsniveau fremgår nedenfor. Referencer til seneste centrale afvigelser vedrører opfølgningen udarbejdet pr. 30. september 2023 og referencer til de decentrale områder vedrører budgetopfølgningen pr. 31. juli 2023 forelagt ØU og Byrådet i september.

• Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 9,3 mio. kr., hvilket er en forbedring på 4,7 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning.

Mindreforbruget skyldes primært, at Ejendomscenteret pt. forventer mindreudgifter for 10,4 mio. kr. på grund af faldende energiudgifter. Ved seneste opfølgning forventedes mindreudgifter på 7,7 mio. kr.

• Social- og Sundhedsudvalget forventer et samlet merforbrug på 22,7 mio. kr., hvoraf 14,7 mio. kr. vedrører de decentrale enheder.

Sundhed og Omsorg

Sundhed og Omsorg forventer et samlet mindreforbrug på 4,9 mio. kr. vedrørende det centrale område, hvilket er en forbedring på 0,2 mio. kr. i forhold til seneste centrale opfølgning. Ændringen skyldes en yderligere forbedring på 1,2 mio. kr. vedrørende visiterede timer, hvor der er modtaget merindtægter på kendte borgere. Pleje og Omsorg forventer et mindreforbrug på 2,4 mio. kr., hvilket er 1 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning. Ændring skyldes, at der er et stigende behov for vagter på ældrecentre.

På det decentrale område forventes merforbrug på 11,3 mio. kr., hvilket er 3,6 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning.

For ældrecentre og integrerede ordninger forventes et samlet merforbrug på 3,2 mio. kr., der er 2,5 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning, Stigningen skyldes dels udfordringer med at dække vagter således, at eksterne vikar har været nødvendige. Herudover forventes et merforbrug på sygeplejeartikler samt ansættelse af en ekstra nattevagt på grund af kompleksitet, borgersikkerhed og arbejdsmiljø.                    

På Hjemmeplejen (inklusiv hjemmesygeplejen) og Akutfunktion forventes et samlet merforbrug der er 2,3 mio. kr. højere end ved seneste decentrale opfølgning. Merforbruget skyldes, at hjemmeplejen er mærket af udfordringer med rekruttering, sygemeldinger samt store udsving i visiterede timer, mens akutfunktionen forventes at genere et merforbrug så længe enheden ikke er etableret på samme matrikel.

Endeligt forventer øvrige enheder et merforbrug, der er 1,1 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning, der primært skyldes udgifter til elever forventer et mindreforbrug.

Handicap og Psykiatri

Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 13 mio. kr. hvilket er 8,1 mio. kr. højere end den seneste centrale opfølgning. I det forventede merforbrug har der tidligere været indregnet en forudsætning om, at Myndighed realiserer en nedgang i forbruget på 15 mio. kr. ved sagsgennemgang og effekt af strategiarbejdet. Aktuelt forventes det, at Myndighed kan realisere 9,8 mio. kr. inkl. refusion fra staten. Da de sidste 5,2 mio. kr. ikke forventes realiseret, er merforbruget steget tilsvarende. Herudover har der været en ændring i visitationer, der har givet en yderligere merforbrug på 2,9 mio. kr.

På det decentrale område forventer Handicap og Psykiatri et merforbrug på 3,4 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,8 mio. kr. Ændringen vedrører primært Handicapområde Syd, hvor områdets botilbud forventer et merforbrug, der er 0,8 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning. Handicapområde Nord forventer et merforbrug, der er 0,4 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning. Herudover forventer psykiatriområdet yderligere mindreudgifter på 0,3 mio. kr. end ved seneste opfølgning.

Udvalget har på mødet i november effektueret administrationens forslag til at nedbringe det centrale merforbrug med 3,4 mio. kr., hvilket vil afspejles i kommende budgetopfølgning på udvalgsområdet. Beslutningen vil samtidig påvirke de decentrale merforbrug med 1 mio. kr. i merudgifter, da ét af finansieringsforslagene vedrører midler fra en decentral enhed.

• Beskæftigelsesudvalget forventer et merforbrug på det centrale område på 13,2 mio. kr., hvilket er 1,9 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning. I det samlede merforbrug indgår der udgifter ifm. ukrainske flygtninge på 8 mio. kr.

Ændringerne skyldes dels, at der pt. forventes en stigning i mindreforbruget på 4 mio. kr. vedrørende sygedagpengeområdet samt et mindreforbrug på 1 mio. kr. vedr. de kommunale beskæftigelsesindsatser. Herudover forventes en højere merforbrug vedr. pensioner på 2 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning, et fald på 0,4 mio. kr. i mindreforbruget vedr. tilbud til udlændige, samt at der på flexjobområdet er indarbejdet en stigning på 0,7 mio. kr. i merforbruget.

• Teknik og Miljøudvalget forventer et samlet merforbrug på 0,2 mio. kr. Ved seneste opfølgning forventedes et mindreforbrug på 0,8 mio. kr.

På det skattefinansierede område forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr., hvilket er 1 mio. kr. lavere end ved seneste opfølgning. Ændringen vedrører vejdrift, hvor der forventes et mindre forbrug på 2 mio. kr. på kollektiv trafik, hvilket er 1 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning.

Afvigelsen på det brugerfinansierede område er lig seneste opfølgning, hvor der forventedes mindreudgifter på 2,0 mio. kr. vedrørende indsamling af genanvendelige materialer.

• Børne- og Familieudvalget forventer et samlet merforbrug på 17,4 mio. kr. Afvigelsen ved sidste opfølgning var et samlet merforbrug på 14,3 mio. kr. I det samlede merforbrug indgår udgifter ifm. ukrainske flygtninge på 3,1 mio. kr.

Børn og Familie

Børn og Familie forventer et merforbrug på det centrale område på 11,7 mio. kr. hvilket er lig forventningen ved seneste opfølgning.  I forhold til seneste opfølgning forventes en stigning på 0,6 mio. kr. i merudgifter vedrørende anbringelser. Dette udlignes af, at der forventes en stigning i mindreforbruget på 0,5 mio. kr. vedrørende sikrede institutioner samt 0,1 mio. kr. vedrørende merudgiftsydelser.

Børn og Familie har fremlagt en investeringsstrategi, hvor forventningen til investeringsstrategien er, at der fremadrettet bliver skabt balance mellem budget og regnskab.

På det decentrale område, forventer Børn og Familie et merforbrug på 0,8 mio. kr. Ved seneste decentrale opfølgning forventedes et merforbrug på 0,7 mio. kr. Ændringen kan primært henføres til Den kommunale tandpleje, der forventer et merforbrug der er 0,4 mio. højere end ved seneste opfølgning, mens Udrednings- og Behandlingsteamet har nedbragt det forventede forbrug med 0,3 mio. kr.

Dagtilbud og Undervisning

Dagtilbud og Undervisning forventer et merforbrug på i alt 4,9 mio. kr., hvilket er 3 mio. højere end ved seneste opfølgning.

På det centrale område er mindreforbruget faldet med 0,5 mio. kr. til et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Ændringen skyldes blandt andet et fald i mindreforbruget på 1,0 mio. kr. til det specialiserede område pga. flere elever på specialenhederne i og udenfor kommunen. Herudover forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr. som følge af flere børn i privatinstitutioner (dagtilbud) samt 0,7 mio. kr. i mindreforbrug/merindtægt vedrørende mellemkommunale betalinger som følge af større afregning til andre kommuner.

På det decentrale område forventer Dagtilbud og Undervisning et merforbrug på 6,7 mio. kr., hvilket er 2,5 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning.

Merforbruget vedrører primært folkeskoler og specialskoler, der forventer et merforbrug på 6,5 mio. kr., hvilket er 2,2 mio. kr. højere end ved seneste opfølgning samt Dagtilbud, der forventer en stigning i merforbruget på 0,4 mio. kr. i forhold til seneste opfølgning. Merforbruget er fordelt på mange institutioner.  

• Kultur- og Fritid forventer et merforbrug på 4,3 mio. kr. hvilket er lig seneste opfølgning.

Merforbruget finansieres af overførte midler.

• Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget forventer et merforbrug på 1,3 mio. kr., hvilket er 0,2 mio. kr. lavere i forhold til seneste opfølgning.

Det øgede merforbrug vedrører vækstpuljerne, hvor udvalget har bevilget et forbrug af overførte midler, samt at der på klimaområdet pt. forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., idet der spares op til kommende projekter i 2024.

Anlæg

I nedenstående tabel fremgår forventet regnskab vedrørende anlægsprojekter i 2023.

Det korrigerede budget er eksklusiv anlægsoverførsler. Der er overført 208,8 mio. kr. fra 2022 til 2023.

Anlæg pr. 31. oktober 2023 viser et samlet forventet merforbrug på det skattefinansierede område på 10,4 mio. kr. ift. korrigeret budget ekskl. overførsler. Det skyldes blandt andet at flere projekter løber over flere år og finansieres af overførte midler. Omvendt er der netto ikke sket den store anvendelse af de overførte midler fra 2022.

Renovationsområdet forventer et merforbrug på 3,0 mio. kr. ift. korrigeret budget ekskl. overførsler. Merforbruget vedrører primært henteordningen, der forventes afsluttet i 2023 og finansieres af overførte midler.

Finansielle poster (skatter, tilskud & udligning, renter mv.)

I nedenstående tabel fremgår budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 vedrørende de finansielle poster.

Budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2023 viser, at der ikke er afvigelser mellem forventet regnskab og korrigeret budget ekskl. overførsler.

Jordforsyning

Nedenfor fremgår budgetopfølgning pr. 31. oktober 2023 for jordforsyningsområdet.

På jordforsyningsområdet forventes mindreindtægter på 5,5 mio. kr. i forhold til den budgetlagte indtægt. Der forventes ikke væsentlige indtægter i 2023, da der pt. ikke er efterspørgsel på byggegrunde og erhvervsjord.

Der forventes mindreudgifter på 11,5 mio. kr. til byggemodning, da hovedparten af udgifterne i flere projekter forventes placeret i 2024.

Samlet set forventes et netto mindreforbrug på 6 mio. kr. på jordforsyningsområdet.

Befolkningstal

Nedenstående graf viser befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2020, 2021, 2022, 2023 samt prognosen for 2024 inkl. forventede ukrainske flygtninge.

Befolkningstallet er i 2020 faldet med 412 borgere. I 2021 er befolkningstallet steget med 21 borgere, og i 2022 steg befolkningstallet med yderligere 145 borgere.

Pr. 1. november 2023 er befolkningstallet i kommunen 56.177, hvilket er en nettostigning på 7 borgere i løbet af oktober måned, og et fald på 171 borgere siden 1. januar 2023.

Ringkøbing-Skjern Kommune har pr. 1. november 2023 aktuelt bopælsregistreret 437 ukrainske flygtninge, hvoraf 76 ukrainske flygtninge (netto) er registreret i 2023. Der var tidligere en forventning om, at der indrejste 300 ukrainske flygtninge i løbet af 2023.

Der ses en større grad af udrejser end forventet ifm. flygtninge fra Ukraine. Aktuelt er der 223 ukrainske flygtninge, der er udrejst fra Danmark igen.

Befolkningsprognosen udarbejdet i 2023 estimerer et folketal pr. 1. januar 2024 på 56.444 borgere, heri indgår en tilflytning af 300 ukrainske flygtninge i løbet af 2023. Forventningen til flygtninge fra Ukraine er baseret på de seneste 6 måneders flyttehistorik før prognosens udarbejdelse i juni.

Likviditeten

Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse, kommunerne bliver målt på af ministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 12 måneder – denne må aldrig blive negativ.

Figuren nedenfor viser udviklingen fra primo 2020 til og med 31. oktober 202 3. Den blå kurve viser den gennemsnitlige likviditet ekskl. deponerede midler, som pr. 31. oktober 2023 udgør 252,1 mio. kr. (”fri likviditet”). Den orange kurve viser den gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler, som pr. 31. oktober 2023 udgør 360,3 mio. kr.

Deponerede midler omhandler primært udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, som frigives over 10 år med 1/10 årligt. Kommunen har aktuelt deponeret 98,4 mio. kr.

Faldet i den gennemsnitlige likviditet skyldes primært regnskabsresultatet for 2022, som indebar et samlet kasseforbrug på 25 mio. kr. og hvor nogle udgiftsområders resultat først får fuld indvirkning på den gennemsnitlige likviditet i løbet af 2023.

Ingen bemærkninger.

Ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetopfølgningen tages til efterretning.

Ingen bilag.

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Ringkøbing Fjernvarmeværk - Ansøgning om kommunegaranti på op til 120 mio. kr.

Sagsnr: 23-023696

Ringkøbing Fjernvarmeværk har den 25. oktober 2023 fremsendt ansøgning om kommunegaranti for lån på op til 120 mio. kr. til finansiering af etablering af nyt flisværk på Thorsvej 3, Rindum med tilhørende internt ledningsnet, samt om-/tilbygning af det eksisterende varmeværk på Isagervej 41, Rindum.

Aktuelt er projektets maskindel sendt i udbud og der forventes at kunne indgås kontrakter på denne del ultimo december 2023. Projektets bygning forventes udbudt og kontraheret i 1. halvår 2024.

Til finansiering i byggeperioden vil der blive gjort brug af en byggekredit hos Kommunekredit, som efterfølgende omlægges til fast lån tilsvarende ved Kommunekredit.

Lånebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013)

En eventuel garantistillelse vil ikke påvirke den kommunale låneramme.

Byrådet har på møde d. 10. oktober 2017 besluttet at der opkræves 1 pct. i stiftelsesprovision mens den løbende provision fastsættes ud fra en vurdering af de regnskabsmæssige nøgletal.

I denne aktuelle sag er garantisummen væsentlig højere end tidligere garantier og stiftelsesprovisionen bliver derfor umiddelbart uforholdsmæssig høj, hvilket Ringkøbing Fjernvarmeværk har kommenteret.

Det er valgfrit om en kommune vil opkræve stiftelsesprovision. Administrationen har undersøgt praksis i andre kommuner, og der opkræves mellem 0 og 1 pct.. Ligeledes har administrationen undersøgt hvad bankerne gør når der stilles garantier, og her henvises til at det ofte er en individuel vurdering fra sag til sag hvad stiftelsesprovisionen fastsættes til. Den løbende provision ligger mellem 0,4-0,75 pct. p.a.
På den baggrund anbefaler administrationen, at den tidligere procedure om altid at opkræve 1 pct. i stiftelsesprovision justeres, så der fremadrettet indføres et maksimum på 250.000 kr., mens stiftelsesprovisionen fastholdes på 1 pct.

Der skal opkræves løbende garantiprovision for at forhindre, at garantien udgør ulovlig statsstøtte. Den løbende provision skal fastsættes individuelt ud fra en risikovurdering og kan ikke være lavere end 0,4 pct. Administrationen vurderer i dette tilfælde at garantiprovisionen bør være 0,55 pct., idet der er taget højde for ekstraordinære forhold på energiområdet i 2022, som har bevirket, at Ringkøbing Fjernvarmeværks regnskab har været utilfredsstillende. Alternativt ville garantiprovisionen skulle have været 0,8 pct. 

Afgivelse af kommunegaranti vil medvirke til en billigere finansiering af de påtænkte anlægsinvesteringer, som forventes at bidrage til lavere fjernvarmepriser på sigt.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet

• at der stilles kommunegaranti for lån i Kommunekredit på til 120 mio. kr. under forudsætning af, at lånet anvendes til etablering af nyt flisværk som anført i låneansøgningen.
• at proceduren for stiftelsesprovision tilpasses, så der generelt opkræves 1 pct., dog max 250.000 kr. af garantibeløbet   
• at der ved afgivelse af garanti i denne sag opkræves en stiftelsesprovision på 250.000 kr.  
• at der herunder opkræves en årlig provision på 0,55 pct. af restgælden pr. 31. december til betaling næste års 31. marts som er beregnet ud fra de regnskabsmæssige nøgletal.

• Projektbeskrivelse
• Ansøgning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Midtjyllands Lufthavn - Kapitaludvidelse 2024

Sagsnr: 17-027331

Midtjyllands Lufthavns økonomi er fortsat meget presset, og lufthavnens bestyrelse har derfor i brev af 11. august 2023 anmodet ejerkommunerne om en kapitaludvidelse i 2024 på 9 mio. kr. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel heraf udgør 658.800 kr.

Den 16. august 2023 meddelte DAT at de stopper samarbejdet og lukker ruten til København, men allerede d. 6. september blev det annonceret at det hollandske flyselskab, AIS Airlines, overtager ruten til København.

Derudover arbejder bestyrelsen fortsat hårdt på at blive mere rentable og har pr. august 2023 aktuelt opnået følgende:

• Fået tilsagn om statstilskud på 4,2 mio. kr. i årene 2023 og 2024.
• Reduceret medarbejderstaben med næsten 8 årsværk siden efteråret 2022.
• Er i positive forhandlinger med Forsvaret om salg af Lufthavnsbygningen til dem. Den nuværende er for stor og dyr i drift og er uhensigtsmæssigt indrettet. Ønsket er opføre en mindre bygning som vil være væsentligt billigere i drift samt give mulighed for yderlige personalemæssige tilpasninger.

Ingen bemærkninger.

Ringkøbing-Skjern Kommune har i 2013 og 2015 indskudt 366 t. kr. årligt og i perioden 2016-2021 439 t. kr. årligt. I 2022 er der indskudt 512 t. kr. og i 2023 658 t. kr. Der er ikke i budget 2024 afsat midler til indskud. Et indskud ville kunne finansieres af overførte midler.

Ringkøbing-Skjern Kommunes bidrag svarer til kommunens ejerandel af det samlede indskudsbeløb.

Kommunens kapitalindskud vil medvirke til at understøtte driften af Midtjyllands Lufthavn i 2024.

Borgmesteren indstiller at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at det ansøgte kapitaltilskud udbetales i 2024 med 658.800 kr. finansieret af overførte midler.

• Anmodning om Ringkøbing-Skjern Kommunes bevilling af kapitaludvidelse i 2024 til Midtjyllands Lufthavn
• Brev til Borgmestrene i ejerkommuner kapitalindskud for 2024 i Midtjyllands Lufthavn

Et flertal i Byrådet godkendte Borgmesterens indstilling. Kristendemokraterne, SF og Nye Borgerlige stemte imod. 

Kopier link til punktet  -   Print

5: Forslag til takster pr. 1. januar 2024 på Teknik og Miljøudvalgets skattefinansierede område

Sagsnr: 23-016963

Administrationen fremsender hermed forslag til takster på Teknik -og Miljøudvalgets skattefinansierede område pr. 1. januar 2024.

Havneområdet

De fleste takster er fremskrevet med KL's fremskrivningsprocent, som for 2024 er på 4,13% Havnetaksterne bliver opkrævet hos de bådejere, som lejer en havneplads i en af de 3 kommunale havne, samt de gæstesejlere og autocampere der benytter havnens faciliteter.

Ud over fremskrivningen er taksten for fast plads inkl. 2 kranløft forhøjet med 4 kr. pr. kvm, og taksten for supplerende kranbetjening er forhøjet med 52 kr. Dette skyldes, at der indeholdt i denne takst nu er inkluderet brug af havnens højtryksrenser. Dette er kun gældende for Ringkøbing og Bork Havn.

Følgende takster er, som tidligere år fritaget for fremskrivning: Gæstesejlere, bomløft, leje af mastekran og fastgebyr.

Prisen på el reguleres kvartalsvis.

Nye takster

Administrationen anbefaler at oprette 2 nye takster. Det drejer sig om, at det skal være muligt at tilkøbe ekstra hjælp hos havnefogeden. Denne takst ønskes sat til 500 kr. i timen.

Derudover anbefaler administrationen at der oprettes en takst til bugsering af både. Denne takst skal bruges i tilfælde af at havnefogedens anvisninger ikke efterkommes. Det kan være i tilfælde af at en båd i havnen skal tømmes for vand eller fx ikke er fortøjet korrekt. Taksten anbefales sat til 1.000 kr. i timen med et minimum af 3 timer.

Borgmesterhavnen:

I Borgmesterhavnen er der et slæbested, som der indtil nu ikke har været opkrævning på. Administrationen anbefaler at det fremover skal koste 30 kr. at benytte denne. Det er samme takst, som ved de andre slæbesteder.

Ligeledes er der ikke tidligere blevet opkrævet noget gebyr, når bådene fra Borgmesterhavnen er blevet opbevaret på land om vinteren. Administrationen anbefaler at det fremover skal koste samme gebyr, som i Stauning, hvor det ikke er muligt at leje et bådstativ. Gebyret er på 849 kr.

Affaldshåndtering

Fra januar 2024 overtager havneområdet, som følge af den nye affaldshåndtering, de molokker, der står på havnens område, fra Affald-Genbrug. Det betyder at havnene fra 2024 skal afholde udgiften til dette, og det forventes at udgiften bliver ca. 220.000 kr. i 2024, som skal betales af havnens brugere. Det anbefales at taksten til autocampere forhøjes med 25 kr. inkl. moms så den fremover er på 175 kr. Samtidigt anbefales det at miljøgebyret, ud over fremskrivningen på 4,13%, forhøjes med 100 kr. inkl. moms, så denne fremover er på 165 kr.

Med disse forhøjelser forventes det, at der kommer en ekstra indtægt på ca. 160.000 kr. Der mangler således 60.000 kr. for at dække udgiften. Det forventes, at udgiften kan sænkes ved at ændre i tømningsfrekvensen, samt bedre skiltning med at affaldsløsningen er forbeholdt havnens brugere.

Øvrige områder

Jordflytnings -og anvisningsgebyr

Gebyret opkræves ved virksomheder der anmelder flytning af jord eller, hvor kommunen anviser håndtering af deres affald. Tasksten er beregnet til 300 kr. for oprettelse inkl. ½ times sagsbehandling. Efterfølgende sagsbehandling opkræves med 545 kr. pr. time.

Byggesagsgebyr

Byggesagsgebyret fastholdes på 578 kr.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik -og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende forslaget til takster og gebyrer pr. 1. januar 2024.

Teknik- og Miljøudvalget 07-11-2023
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Rita Byskov.

Økonomiudvalget 28-11-2023
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Kristian Andersen.

• Havnetakster for 2024 Bork
• Havnetakster for 2024 Ringkøbing
• Havnetakster for 2024 Stauning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til byudvikling i det sydlige Kloster

Sagsnr: 20-022667

Forslag til Tillæg 36 og Lokalplan 491 blev vedtaget af byrådet den 15. august 2023, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 21. august til og med 16. oktober 2023.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 5 bemærkninger fra:

• Plan- og Landdistriktsstyrelsen
• Miljøstyrelsen
• Brand & Redning
• 1 rådgivningsvirksomhed
• 1 borger

Bemærkningerne omhandler blandt andet:

• Udlægning af rekreative rammeområder i kystnærhedszonen.
  Plan- og Landdistriktsstyrelsen har vurderet, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke har givet en tilstrækkelig særlig eller funktionel begrundelse for disse udlæg.
  
  
• Mulighed for etablering af ferie- og fritidsboliger i nyt byzoneområde.
  Plan- og Landdistriktsstyrelsen har vurderet, at der er en risiko for at ferie- og fritidsboliger vil ende med at blive anvendt som individuelle sommerhuse, som hører hjemme i sommerhusområder.
  
  
• Geologiske bevaringsværdier i landskabet.
  Miljøstyrelsen har anmodet om yderligere redegørelse for planlægningens påvirkning af de geologiske bevaringsværdier i landskabet i og omkring planområdet.
  
  
• Skråningsanlæg i tilknytning til etablering af regnvandsbassiner.
  Rådgivningsvirksomheden WSP har bemærket, at bestemmelsen om etablering af skråningsanlæg ved regnvandsbassiner er formuleret på en måde, der kan misforstås.
  
  
• Fortsat mulighed for etablering af en bolig på en mindre del boligramme 26bo017.
  En borger har gjort opmærksom på en aftale indgået med kommunen, om placering af en fremtidig bolig på den del af boligrammen, som borgeren ejer.

De indkomne bemærkninger/indsigelser og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag. Bagerst i notatet er vist et kort med husstanden, der er kommet med bemærkninger.

Administrationen har, i forbindelse med den offentlige høring, været i tæt dialog med Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som har givet udtryk for, at de vil gøre indsigelse mod planforslagene, såfremt de rekreative rammer forblev en del af plangrundlaget og anvendelsen til ferie- og fritidsboliger forblev en mulighed i plangrundlaget.

Administrationens anbefaling
På baggrund af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at der foretages rettelser i forhold til de offentliggjorte planforslag.

Rammeudlæg i planforslag                                 Anbefalede tilretninger af rammeudlæg

Anbefalede rettelser:

1. at de rekreative rammeudlæg, 26rf025 og 26rf029, tages ud af nærværende planlægning og at arealet til 26rf025 føres tilbage som perspektivområde til rekreative formål, herunder tilføjes de hidtidige udlagte boligrammer 26bo017(delvist) og 26bo013 til perspektivområdet.
   
   
2. at muligheden for etablering af ferie- og fritidsboliger, i delområde III til centerformål, erstattes med mulighed for etablering af hotelvirksomhed.
   
   
3. at der, i tillægget til kommuneplanen, tilføjes en supplerende redegørelse for påvirkningen af de geologiske bevaringsværdier i landskabet i og omkring planområdet.
   
   
4. at bestemmelsen om skråningsanlæg, i tilknytning til regnvandsbassiner omformuleres fra:

   ”Regnvandsbassiner skal etableres med et skråningsanlæg på maksimalt 1:5.” til

   ” Regnvandsbassiner skal etableres med skråningsanlæg der ikke må udformes stejlere end 1:5.”
   
   

5. at en mindre del af boligrammen 26bo017 forbliver boligramme, så lodsejeren fortsat kan etablere en bolig, mens resten af rammen aflyses med kommuneplantillæg nr. 36.

For uddybning se vedlagte notat.

Mulighed for selvstændig planlægning for rekreative områder
Såfremt det politisk alligevel ønskes at udlægge de rekreative rammer, vil administrationen anbefale, at nærværende plangrundlag vedtages endeligt uden de rekreative rammer, med henblik på at sikre en vedtagelse af planlægningen for dagligvarebutik og et varieret udbud af boligtyper i det sydlige Kloster.

Herefter kan der udarbejdes et selvstændigt kommuneplantillæg, vedrørende de rekreative rammer, hvor styrelsens anbefalinger søges indarbejdet. Hvor vidt det er muligt at nå til endelig vedtagelse af en sådan planlægning for de rekreative rammer er dog usikkert.

Andre særlige forhold
Jf. Planlovens § 27, stk. 2 kan der foretages ændringer i det offentliggjorte planforslag i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen. Hvis ændringen er væsentlig for andre myndigheder eller borgere end dem, der har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig.

Administrationen vurderer, at ændringerne ikke er så væsentlige, at de giver anledning til fornyet høring efter planlovens § 27, stk. 2.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Med lokalplanlægningen vil arealerne bliver overført fra landzone til byzone. Jævnfør Planlovens § 47a kan landbrugsarealer, der ved lokalplanlægning overføres fra landzone til byzone med en lokalplan i visse tilfælde kræves overtaget af kommunen i op til 4 år efter den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Byens borgere har ansøgt om udvidelsen af byzonen, med fuldmagt fra lodsejerne, som ikke ønsker at kommunen skal overtage jorden. Lodsejerne har derfor skriftligt bekræftet, at de afskriver muligheden for at kræve kommunens overtagelse af deres ejendomme inden for de 4 år. 

Med planlægningen skabes der mulighed for realisering af flere indsatser i Helhedsplan Kloster. Planlægningen bidrager med nye attraktive rammer til vækst, udvikling og et mere varieret boligudbud i Kloster, som vil fremme bosætningen i lokalområdet.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 36 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 491 for et område til byudvikling i det sydlige Kloster vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af bemærkninger/indsigelser.
2. Notat med behandling af bemærkninger/indsigelser godkendes og anvendes til besvarelse af indsigelserne

• Forslag til kommuneplantillæg nr. 36 inkl. miljøscreening
• Forslag til lokalplan nr. 491 inkl. miljøscreening
• Indkomne bemærkninger fra den offentlige høring
• Notat med behandling af bemærkninger fra den offentlige høring

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Vedtægtsændring Energnist I/S

Sagsnr: 23-022788

Det kommunale §60-fællesskab Energnist I/S er omfattet af lov nr. 745: "Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald", og affaldsforbrændingsanlæggene skal derfor selskabsgøres.

Energnists affaldsforbrændingsanlæg skal derfor udskilles i aktie- eller anpartsselskaber senest den 31. december 2024.

Ved selskabsgørelsen mister ejerkommunerne anvisningsretten af forbrændingsegnet affald til egne anlæg. Kommunerne skal dermed som følge af lovgivningen udbyde alt forbrændingsegnet affald, der ikke er farligt affald, på markedsvilkår og have indgået kontrakter med virkning senest fra den 1. juli 2025.

Lovgivningen ændrer markant på markedsvilkårene, forretningsmodellen for anlæggene, formålet for ejerkommunerne og de økonomiske konsekvenser for ejerkommunerne, som kan være varierende kommunerne imellem.

De 16 ejerkommuner, herunder Ringkøbing-Skjern Kommune, har derfor ønsket at skabe tid til en ejerdrevet proces for selskabsgørelsen, der skal ses som et supplement til det arbejde, som Energnist allerede har igangsat i anledning af selskabsgørelsen. Kommissoriet for dette arbejde vedlægges som bilag.

Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med selskabsgørelsen er, hvor mange af de nuværende ejerkommuner, der eventuelt måtte ønske at udtræde, og på hvilke vilkår dette kan lade sig gøre.

En ejerdrevet proces for selskabsgørelsen vil strække sig ind i de første måneder af 2024 og dermed forbi den vedtægtsfastsatte frist for at varsle udtræden af Energnist inden selskabsgørelsen.

For at skabe den fornødne tid til den ejerdrevne proces og tilvejebringelse af et grundlag, som kan anvendes i ejerkommunerne i de politiske beslutningsprocesser inden selskabsgørelsen, er det nødvendigt med en kortere frist for udmeldelse, end de nuværende vedtægter muliggør.

En ændring af fristen for udtræden kræver en vedtægtsændring i selskabets vedtægter. Nedenfor fremgår den justerede vedtægt. Med vedtægtsændringen forlænges fristen for hvornår ejerkommunerne skal varsle en eventuel udtædelse af Energnist inden selskabsgørelsen til den 31. marts 2024 i stedet for den 31. december 2023.

Udover godkendelse i den enkelte ejerkommune, skal vedtægtsændringen besluttes i selskabsregi.

Gældende: § 16.1

"Udtræden kan tidligst ske med virkning fra 1. januar 2024 med 12 måneders varsel. Herefter kan udtræden ske til en 1. januar under forudsætning af skriftlig opsigelse med mindst 12 måneders varsel."

Ændres til: § 16.1

"Udtræden kan tidligst ske med virkning fra 1. januar 2024 med 12 måneders varsel. Udtræden kan ske med virkning fra 1. januar 2025 ved skriftlig opsigelse med 9 måneders varsel. Herefter kan udtræden ske til en 1. januar under forudsætning af skriftlig opsigelse med mindst 12 måneders varsel."

Vedtægtsændringer skal godkendes af den enkelte kommunes byråd, jf. gældende vedtægter for Energnist I/S § 10.7, stk. 3.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at vedtægtsændringen af vilkårene for udtræden i Energnist I/S godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 28-11-2023
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 05-12-2023
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Kristian Andersen, Søren Elbæk.

• Kommissorium ejerdrevet proces for selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg
• Vedtægter Energnist - DLAP ren version - 05.10.2023
• Energnist I/S vedtægter af 20. maj 2020
• Visionsnotat - udkast 1 (003).docx

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Godkendelse af Sundhedsaftalen 2024-2027

Sagsnr: 19-027802

Sundhedssamarbejdsudvalget i Midtjylland har d. 29. september 2023 godkendt "Sundhedsaftalen 2024-2027 – Nærhed, tilgængelighed og sammenhæng for borgeren". Aftalen sendes derfor nu til politisk godkendelse i kommunerne og i Regionsrådet med henblik på ikrafttrædelse 1. januar 2024.

Sundhedsaftalen har i Ringkøbing-Skjern Kommune været i høring i Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget på møderne i august 2023 samt i høring i Handicaprådet. Høringen resulterede i et samlet høringssvar fra Ringkøbing-Skjern Kommune (vedlagt som bilag). 

Sundhedssamarbejdsudvalget har behandlet alle indkomne høringssvar og på den baggrund opdateret Sundhedsaftalen med nedenstående ændringer. 

• Det er tilføjet, at der ved udmøntning af sundhedsaftalen på alle de tre prioriterede indsatsområder vil være fokus på forebyggelse og lighed i sundhed i forbindelse med udvikling og implementering af konkrete indsatser.
• Der er tilføjet to indikatorer under målsætningen "Vi vil forbedre den mentale sundhed og mindske mistrivsel hos børn og unge i Region Midtjylland":
  • Ventetid på udredning for børn og unge under 18 år, henvist til psykiatrien
  • Ventetid på behandling for børn og unge under 18 år, henvist til psykiatrien
• Formuleringen "Relevante parter inddrages i udmøntningen af aftalen" er indsat i afsnittet "Implementering og opfølgning".
• Derudover er en række mindre ændringer/andre betoninger tilrettet.

Sundhedsaftalen 2024-2027 kort fortalt

Den fælles retning i aftalen for 2024-2027 er at skabe mest mulig sundhed for de ressourcer, der er. Tryghed, tilgængelighed og nærhed er i højsæde, alle skal inddrages aktivt i egen sundhed, og alle skal have mulighed for at leve et sundt og langt liv. Samtidig prioriteres kræfterne på få udvalgte områder, hvor der er brug for en ekstra indsats, og hvor indsatsen med fordel kan udvikles og implementeres i tæt samspil mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger. Indsatsområderne er:

• Psykiatri og trivsel - med fokus på børn og unges trivsel og fokus på mennesker med svær psykisk sygdom
• Sammenhæng for borgere med kronisk sygdom – med fokus på de med størst behov og størst kompleksitet
• Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling – med fokus på hjemmemonitorering, digitale konsultationer og platforme samt datadeling

Ifølge sundhedsloven skal regionerne og kommunerne indgå en aftale om varetagelse af opgaver på sundhedsområdet.

Ingen bemærkninger.

Sundhedsaftalen bidrager til at skabe mere sammenhængende patientforløb ved at styrke samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Sundhedsaftalen skaber samtidig sammenhæng i indsatsen mellem sundhedsområdet og andre tæt forbundne velfærdsområder.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget:

• Anbefaler Byrådet at godkende Sundhedsaftalen 2024-2027
• Orienteres én gang årligt om status på Sundhedsaftalen 2024-2027

Social- og Sundhedsudvalget ønsker at blive orienteret en gang årligt om status på Sundhedsaftalen 2024-2027.

Børne- og Familieudvalget 22-11-2023

Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Sundhedsaftalen 2024-2027 godkendelsesversion
• Høringssvar Sundhedsaftalen 2024-2027 - Ringkøbing-Skjern Kommune

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Godkendelse af programoplæg vedrørende aflastningsenhed

Sagsnr: 23-022365

Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 21. juni 2023, at aflastningsenheden skal opføres som nybyggeri og skal placeres på kommunens grund Holmelunden 11, Ringkøbing, ved siden af Fjordparken Ældrecenter.

Efterfølgende har der den 18. september været afholdt en workshop arrangeret af ERIK Arkitekter om funktionssammenhænge mellem rummene i bygningen.

Projektgruppen har på den baggrund færdiggjort programoplægget vedrørende byggeriet, se vedhæftede bilag, som styregruppen om aflastningsenheden har kvalificeret og godkendt på et møde den 1. november.

Programoplæg

Programoplæggets formål er generelt at skabe klarhed over de værdier, ønsker og krav, som brugere og bygherre har til byggeriets indhold og udformning og det danner grundlag for:

• Den politiske godkendelse af programoplægget.
• Beskrivelse af byggeriet som grundlag for rådgiverydelsen.
• Projektering, udbud og udførelse af byggeriet.

Der gøres endvidere særligt opmærksom på følgende punkter i programoplægget:

• Byggegrundens beskaffenhed
• Adgangsvej
• Anbefaling om udbudsform, totalentreprise 
• Eventuel senere udvidelse af bygningen med flere aflastningsstuer
• Mulighed for sammenbygning med Fjordparken
• Fremadrettet tidsplan og herunder tidspunkt for ibrugtagning af bygning.

Ingen bemærkninger.

Byrådet har den 10. maj 2022 frigivet 0,5 mio. kr. til samling af kommunens aflastningspladser. Med budget 2024 er der afsat i alt 101,5 mio. kr.

Midlerne er fordelt med 1,5 mio. kr. i 2023, 10 mio. kr. i 2024; 10 mio. kr. i 2026 og 40 mio. kr. i 2027, samt med en forudsætning om yderligere 40 mio. kr. i 2028.

Frem mod modtagelse af endelige tilbud vil der være udgifter til rådgivning i forbindelse med byggeprogrammet, og derfor søges der om en supplerende anlægsbevilling på 0,5 mio.kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og godkender:

• programoplægget vedrørende aflastningsenheden i sin helhed
• samt at der arbejdes videre med byggeprogrammet med baggrund i programoplægget.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at der

• søges om  frigivelse af en supplerende anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til afholdelse af workshop vedr. indretning, udbudsprocedure og kvalitetssikring af byggeprogrammet. Beløbet finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

Social- og Sundhedsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet, at der frigives en supplerende anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. til afholdelse af workshop vedrørende indretning, udbudsprocedure og kvalitetssikring af byggeprogrammet.

• Programoplæg 22.11.2023

Social- og Sundhedsudvalgets anbefaling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Anlægsbevilling Tandklinik Skjern

Sagsnr: 23-017872

På anlægsbudgettet for 2024 er der afsat et rådighedsbeløb på 8,8 mio. kr. i forbindelse med etablering af ny tandklinik i Skjern. Rådighedsbeløbet skal bruges til indkøb af tandlægeudstyr og inventar, der ikke er indeholdt i råhuset. 

Administrationen anbefaler, at hele rådighedsbeløbet frigives på én gang. 

Ingen bemærkninger.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger. 

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der meddeles en anlægsbevilling på 8,8 mio. kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb i 2024. 

Børne- og Familieudvalget 22-11-2023
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 05-12-2023
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Kristian Andersen, Søren Elbæk.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Afviklingen af fremtidige valg

Sagsnr: 19-012927

Kommunen skal have et nyt valgsystem fra og med by- og regionsrådsvalget i november 2025. Administrationen har i den anledning foretaget en gennemgang af valgorganisationen, også set i lyset af udfordringer med rekrutteringen og IT-kapaciteten. Derfor foreslås en reorganisering af afstemningsområderne i kommunen og en inddragelse af civilsamfundet i valgafviklingen.

Til by- og regionsrådsvalget november 2025 går KOMBITs VALG-system i luftet. VALG vil afløse KMD Valg, der har været brug ved valg og afstemninger siden 1980'erne. 

Samtidigt har valgsekretariatet identificeret følgende udfordringer i valgorganiseringen, som søges løst:

• Rekrutteringsproblemer ift. både administrativt personale og politisk udpegede valgstyrer og tilforordnede vælgere.
• Geografisk spredte afstemningssteder, hvilket er udfordrende ift. at finde egnede lokaler særligt i de mindste af områderne, og som giver en længere transporttid af valgmaterialet ift. økonomi og levering af valgresultater.

Digitale valglister

Danmarks Statistik vil som noget nyt ved ibrugtagningen af det nye valgsystem stille krav om, at kommunerne indrapporterer data om, hvem der har stemt til By- og regionsrådsvalg, Folketingsvalg, Europaparlamentsvalg og Folkeafstemninger.

For kommuner, der benytter digitale valglister, foregår denne overførsel af data automatisk, mens kommuner, der vælger at fortsætte med manuelle valglister på et eller flere valgsteder, skal indrapportere oplysninger om, hvem der har stemt via en manuel proces.

I dag benyttes der digitale valglister på de seks største af kommunens 25 afstemningssteder, hvilket betyder, at der vil skulle ske en manuel efterbehandling af 17.420 ud af 44.375 valgkort (KV2021-tal), såfremt den nuværende praksis med manuelle valglister fortsættes.

Derfor ligger administrationen op til at benytte digitale valglister på alle kommunens afstemningssteder. Dette har betydning for mængden af IT-udstyr og antallet af administrative medarbejdere på afstemningsstederne. Sidstnævnte skyldes praksis om, at det er administrative medarbejdere, der betjener pc'erne. 

Øvrige udfordringer

Igennem de forudgående valg er der oplevet udfordringer med rekrutteringen af såvel administrativt personale særligt valgstyresekretærer som politisk udpegede valgstyrere og tilforordnede vælgere. Blandt det administrative personale er det særligt svært at rekruttere valgstyresekretærer, hvilket gør valgafviklingen sårbar, idet der kun er meget begrænset personale til at supplere med ved fx pludselig opstået sygdom. Blandt de politisk udpegede opleves der en stigende tendens til, at de fleste partiforeninger har svært ved at svare deres kvote af udpegninger. 

Afstemningsstederne er geografisk meget spredte. Dette udfordrer økonomien, idet der bruges betalt kørsel hos Vej & Park til opsætning af stemmerum og -kasser på afstemningsstederne, samt levering og afhentning af valgmaterialer og stemmesedler. Herudover giver det særligt i de mindre afstemningsområder udfordringer med at finde egnede lokaler til afstemningssteder. 

Herudover er de mindste afstemningssteder også forholdsvis dyre at opretholde på grund af mindre grad af udnyttelse af personaleressourcer og lejeudgifter målt op imod antallet af vælgere, der betjenes af et afstemningssted.

Ovenstående udfordrer muligheden for en effektiv afvikling af afstemninger samt lovmedholdeligheden heri.

Budgetmæssige udfordringer

Valgområdet har de senest år samlet set oplevet budgetmæssige udfordringer. Udfordringer skyldes flere omstændigheder, såsom

• politisk ønske om en valgcafe ifm. byrådsvalg,
• hyppigere valgfrekvens,
• øget andel af vælgere, der ønsker at brevstemme (fra 1.265 brevstemmer ved KV17 til 2.139 brevstemmer ved KV21)
• krav om fysiske hjælpemidler på valgstederne, herunder handicapvenlige stemmerum,
• større lovmedholdelighed i afviklingen af fintællingen, samt
• øgede udgifter til transport af valgmaterialet til og fra valgstederne.

Fremover vil budgetudfordringen blive større, idet udgifterne til VALG-systemet bliver større end til det nuværende system, hertil kommer øgede udgifter til løbende udskiftning af IT-udstyr såsom pc’er, printer, mv. til afstemningsstederne.

Forslag

Administrationen foreslår derfor, at der sker en reorganisering af afstemningsområderne i kommunen, således at der fremadrettet vil være femten afstemningsområder. Vedlagt er forslag til inddelingen af kommunen i afstemningsområder.

Forslaget bygger på en vurdering ud fra, at der kan ikke laves entydige objektive kriterier for inddelingen, men der er taget udgangspunkt i en minimumsgrænse på 1.000 vælgere (baseret på KV21), geografiske forhold, transportmønstre, samt mulighederne for at understøtte afstemningsstederne, bl.a. ift. IT-support. Herudover har vi kigget på de fire landsbyklynger, der er etableret i kommunen:

• Frisk Vind: Stauning, Lem, Højmark, og Velling.
• Vestrum: No, Hee, Tim, Stadil, Torsted.
• BedstmodVest: Bork, Vostrup, Hemmet, Sdr. Vium og Lyne.
• Firkløveret: Hanning, Finderup, Bølling og Sædding sogne.

I dette forslag nedlægges alle afstemningsområder med under 1.000 vælgere. Afstemningsområde Ådum genoprettes som afstemningsområde og lægges sammen med afstemningsområde Hoven, således at der fortsat er et valgsted i den sydøstlige del af kommunen, og som indeholder over 1.000 vælgere, mens der også er flere mulige lokaliteter for afstemningsstedet.

Afstemningsområderne Velling og Lønborg nedlægges. Afstemningsområde Velling deles op, således at den del af afstemningsområdet, der er en del af Ringkøbing by samt opland til og med Skraldhedevej flyttes til afstemningsområde Ringkøbing. Den resterende del af afstemningsområde Velling flyttes til afstemningsområde Lem, sammen med afstemningsområderne Stauning og Højmark. Afstemningsområde Lønborg deles op, således det gamle afstemningsområde Lønborg sammenlægges med afstemningsområde Tarm, mens det gamle afstemningsområde Hemmet lægges sammen med afstemningsområderne Bork og Lyne til et afstemningsområde i den sydvestlige del af kommunen.

Herudover nedlægges afstemningsområderne Stadil, Troldhede, Faster, Nr. Vium og Ølstrup (alle under 1000 vælgere) og lægges ind under et større afstemningssted.

Indarbejdet i forslaget ligger også ensartede kriterier for bemandingen af afstemningsstederne:

• Lavest muligt antal valgstyrere for at give plads til tilforordnede vælgere. Ligelig fordeling af politisk udpegede og frivillige tilforordnede vælgere (min. en politisk pr. valgsted)(se nedenfor).
• Generel personalenormering: 300 vælgere pr. valgstyrer/tilforordnende/adm. personale.
• Én ekstra stemmetæller pr. 300 vælgere. Ligelig fordeling af administrative og frivillige stemmetællere (se nedenfor).
• Ét valgbord pr. 2500 vælgere med to adm. medarbejdere pr. valgbord.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2024 forventes det, at der åbnes op for frivillige tilmeldinger som stemmetællere i de fem centerbyer. Baseret på en løbende evaluering vil der senere og gradvis åbnes op for flere frivillige tilmeldinger, således at der til sidst vil være en tilstræbt ligelig fordeling af politiske og frivillige tilforordnede vælgere samt administrative og frivillige stemmetællere. 

Den revideret fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere vil tilgå Byrådet i en sag primo 2024.

Valgdeltagelse

Det vil være relevant at overveje betydningen af en reorganisering i forhold til valgdeltagelsen. Men det ser ikke ud til, at dette understøttes af, hverken forskningen eller tidligere erfaringer.

I 2010 lavede forskere fra Københavns Universitet på bagkanten af kommunalreformen et studie om valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009 i de nye storkommuner. Her fandt de en faldende valgdeltagelse baseret på afstanden til afstemningsstedet. Men alene indenfor de første to kilometers afstand til afstemningsstedet. Herefter fandt de stort set ingen effekt, og den absolut største effekt var inden for 500 meters afstand til afstemningsstedet.

I 2013 sammenlagdes der afstemningssteder i Ringkøbing-Skjern Kommune, idet man gik fra 33 afstemningssteder til 25 afstemningssteder. 

Ud af den faktisk valgdeltagelse ved hhv. folketings- og byrådsvalg kan man ikke konkludere, at reduktionen af afstemningssteder i 2015 havde betydning for valgdeltagelsen. Den høje valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2013 skyldes nok overvejende, at der var en meget omfattende kommunikationskampagne for at opfordre vælgerne til at deltage i valget. I det lys er faldet ved kommunalvalget i 2017 og 2021 tilbage til 2009-niveauet ikke overraskende, idet den store indsats ved kommunalvalget i 2013 ikke blev gennemført ved de efterfølgende valg. Men generelt kan det konstateres, at valgdeltagelsen lokalt følger den nationale valgdeltagelse meget tæt – dog højere lokalt.

Hvis der skal kigges på at øge valgdeltagelsen kan der kigges på to elementer: Generel mobilisering med henblik på en generel øget valgdeltagelse og øget mulighed for brevafstemning.

I forhold til en generel øget valgdeltagelse eksisterer der ikke et quick fix, men alene et langt sejt træk. Generel opmærksomhed på valgafviklingen, herunder fra medier, lader til at kunne påvirke valgdeltagelsen positivt, mens at direkte skriftlig henvendelse, fx SMS eller digital post også kan have en effekt. Det er forholdsvist underbygget i undersøgelser, at stemmeafgivning er et socialt fænomen – vi stemmer sammen med andre. Endeligt kan man målrettet kigge på de grupper i samfundet, der er underrepræsenteret i valgdeltagelsen.

I forhold til øget mulighed for brevafstemning skal man have for øje, at en brevstemme koster ca. det dobbelt af en fremmødestemme. Der kan overvejes muligheden for pop-op brevafstemning i lokalområderne, hvor der enten på en fysisk lokalitet eller i en bus åbnes for brevafstemning i et par timer en given dag i et givent bysamfund. Ordningen kan skaleres efter politisk ønske.

På baggrund af den nedadgående valgdeltagelse, særligt i landdistrikterne, men også generelt i kommunen, vil administrationen inden kommunalvalget 2025 kommer med et oplæg til politisk behandling med henblik på at hæve valgdeltagelsen, blandt andet på baggrund af inspiration fra andre kommuner.

Folketingsvalgloven, Kommunal- og regionalvalgloven, Europa-Parlamentsvalgloven samt den kommunale styrelseslov. 

Merudgifterne til valgafvikling vil andrage til ca. 40.000 kr. pr. valg, der afholdes indenfor eksisterende budgetramme.

Der er afsat et årligt budget på 1,545 mio. kr. til afholdelse af valg. Derudover er der i 2024 afsat 1 mio. kr. til indkøb af pc'er, stemmebokse m.v. 

Det vurderes, at ovenstående tiltag vil bidrage positivt til en effektiv og lovmedholdelig afvikling af afstemninger.

Det vurderes ikke, at en reorganisering af afstemningsområderne vil have en særskilt større påvirkning af den generelle valgdeltagelse.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet:

• at der inddrages frivillige borgere i afviklingen af valgene på afstemningsstederne,
• at der benyttes digitale valglister på alle afstemningssteder
• at der afvikles valg i de 15 afstemningsområder, der er angivet i bilaget
• at administrationen bemyndiges til at træffe beslutning med hensyn til lokaliteten af afstemningsstedet i hvert afstemningsområde

Der er udarbejdet et forslag med 18 afstemningssteder - vedlagt dagsordenen som bilag 2.

Økonomiudvalget anbefaler, at forslag med 18 afstemningssteder godkendes.

Derudover anbefaler Økonomiudvalget, 

• at der inddrages frivillige borgere i afviklingen af valgene på afstemningsstederne,
• at der benyttes digitale valglister på alle afstemningssteder og
• at administrationen bemyndiges til at træffe beslutning med hensyn til lokaliteten af afstemningsstedet i hvert afstemningsområde.

• Kort og liste over afstemningsområder
• Bilag 2: Kort og liste over afstemningsområder - 18 områder.docx

Økonomiudvalgets anbefalinger godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 23-022550

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

13LUKKET PUNKT: Gensidig information

Sagsnr:

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.