Referat: 21. november 2023 kl. 16:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Spørgetid i Byrådet

Sagsnr:

Der var ved fremsendelse af dagsorden ikke modtaget spørgsmål til spørgetid i Byrådet.

Ingen bilag.

Der var ingen borgere indskrevet til spørgetid.

• Jesper Lærke ()
• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

• Jesper Lærke ()
• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Ansøgning om kommunegaranti for lån til Spjald Varmeværk

Sagsnr: 23-021318

Spjald Fjernvarme og Vandværk A.M.B.A ansøger pr. mail d. 6. oktober 2023 om kommunegaranti til optagelse af lån på ca. 3,3 mio. kr. til finansiering udskiftning af biogasmotor. Biogasmotoren skal udskiftes inden februar 2024, hvor motoren ikke må køre mere i følge garantien for den videre drift. Lånet forventes optaget i Kommunekredit og med en løbetid på op til 25 år.

Ved udskiftning af motoren vil Spjald Fjernvarme og Vandværk kunne drifte 60.000 timer nye timer.

Fjernvarmeværket har fået tilsagn fra kommune Leasing om låneoptagelse under forudsætning af garantistillelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lånebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013)

En eventuel garantistillelse vil ikke påvirke den kommunale låneramme.
I forbindelse med garantistillelse opkræver kommunen en engangsprovision på 1 % af garantibeløbet.
Desuden opkræves der en årlig provision på 0,4 % af restgælden pr. 31.december til betaling næste års 31. marts, idet administrationen har vurderet, at Spjald Fjernvarme og Vandværk har en stærk betalingsevne. Opkrævning af provision er besluttet af Byrådet på mødet den 10. oktober 2017.

Afgivelse af kommunegaranti vil medvirke til en billigere finansiering af de påtænkte anlægsinvesteringer.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Byrådet

• at der stilles kommunegaranti for lån i kommunekredit på op til 3,3 mio. kr. til køb af ny biogas motor til driften af varmeværket.
• at der ved afgivelse af garantien opkræves en engangsprovision på 1 % af garantibeløbet.
• at der herudover opkræves en årlig provision på 0,4% af restgælden pr. 31. december til
  betaling næste års 31. marts.

Søren Elbæk rejste spørgsmålet om egen habilitet. Udvalget besluttede, at der ikke forelå inhabilitet.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Protokol beslutning bestyrelsen
• Årsrapport Spjald Fjernvarmeværk 2022
• Budget varme og el 2023-24

Administrationens indstilling godkendt.

• Jesper Lærke ()
• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Udviklingsordninger i kystnærhedszonen samt forsøgsordning for innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter

Sagsnr: 23-009194

I marts måned har Kirkeministeriet udsendt invitation til landets kystkommuner til at ansøge om tre forskellige udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen. Med ansøgningsfrist den 1. februar 2024 har kommunerne mulighed for at ansøge inden for følgende tre ordninger:

1. Udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder
2. Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen
3. Overførsel af eksisterende kystnære sommerhusområder til byzone

Derudover er der udsendt invitation til at søge om tilladelse til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter i:

1. Forsøgsordning for Kyst- og Naturturisme

Kommunen skal tage stilling til, hvad vi ønsker at søge. Administrationen anbefaler, at kommunen søger om udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvilket vil være i tråd med Plan- og Udviklingsstrategien for kommunen.

Ordning 2: Udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen (Planlovens §5b, stk. 2)

Kommunerne har mulighed for at ansøge Kirkeministeriet om udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Udpegningen af udviklingsområder er en mulighed for byrådet til at fremme vækst og udvikling i de kystnære områder. I udviklingsområder kræves ingen særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Områderne kan alene udpeges, hvor der ikke findes særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser, og skal være beskrevet i kommunens planstrategi.

I den netop vedtagne Plan- og Udviklingsstrategi 2023, er der foretaget en gennemgang af de arealer i kommunen, der vurderes at opfylde kravene til udviklingsområder. I alt er der udvalgt 15 områder. Disse fremgår af bilag til Plan- og Udviklingsstrategien.

Administrationen anbefaler, at der indsendes ansøgning om udpegning af de 15 udviklingsområder i overensstemmelse med Plan- og Udviklingsstrategi 2023.

De øvrige ordninger

Der er i Plan- og Udviklingsstrategien ikke arbejdet med de øvrige ordninger, og administrationen vurderer på den baggrund, at ordningerne ikke er relevante at søge i den nuværende ansøgningsrunde. I bilag 1 er der nærmere redegjort for de tre ordninger og administrationens betragtning omkring disse.

Planloven.

Ingen bemærkninger.

Ansøgningen til staten om udpegning af udviklingsområderne fra Plan- og Udviklingsstrategi 2023 vil øge muligheden for at udvikle boliger og erhvervsområder i hovedcenterbyerne Ringkøbing og Hvide Sande. Derudover vil udviklingsområderne understøtte en generel udvikling af landsbyerne Kloster, Velling og Stadil i overensstemmelse med landdistriktspolitikkens mål. Endelig vil de give mulighed for at udvikle turisme og feriefritidsaktiviteter i Søndervig samt et rekreativt støttepunkt ved Brunbjerg vest for Stadil.

Ansøgningen støtter dermed blandet andet op om følgende fra politikkerne:

Fra Landdistriktspolitikken. Mål 3: Vi vil understøtte vækst og udvikling i landsbyer og landdistrikter.

Fra Profilerings- og bosætningspolitikken: At tiltrække og fastholde borgere.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender:

• at der ansøges om udpegning af 15 udviklingsområder i overensstemmelse med Plan- og udviklingsstrategi 2023

Niels Rasmussen forbeholder sig ret til efterfølgende at forholde sig til de enkelte projekter.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen forbeholder sig ret til efterfølgende at forholde sig til de enkelte projekter.

• Bilag 1: Administrationens vurdering af de tre andre statslige ordninger
• Bilag 2: Invitation til kommunerne om at deltage i forsøgsordning for kyst- og naturturisme
• Bilag 3: Invitation til kommunerne om at søge om omplacering af sommerhusgrunde og udviklingsområder mv
• Bilag 4: Plan-og-Udviklingsstrategi-2023 kort over udviklingsmråder

Administrationens indstilling godkendt.

SF forbeholder sig ret til efterfølgende at forholde sig til de enkelte projekter.

• Jesper Lærke ()
• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Håndtering af bemærkninger til høringer i plansager

Sagsnr: 23-019333

Administrationen ønsker med dagsordenspunktet at orientere om, at administrationen indfører en ny praksis med henblik på at forenkle og effektivisere behandling af bemærkninger til plansager. Det drejer sig om de bemærkninger, kommunen modtager fra borgere, myndigheder og øvrige interessenter, når kommunen indkalder idéer og forslag til ny planlægning (foroffentlighedsfasen) samt sender planforslag i offentlig høring (offentlighedsfasen) forud for en endelig vedtagelse.

Ny praksis

Fremadrettet vil administrationen forenkle behandling af bemærkninger på følgende måde:

• Alle indkomne bemærkninger vil fortsat blive vedlagt som bilag til den politiske behandling af sagen. Herved har alle mulighed for at læse samtlige indkomne bemærkninger i sin helhed.
• Derudover vil administrationen udarbejde et notat, som indeholder en sammenfatning af de indkomne bemærkninger samt en overordnet beskrivelse af, hvordan kommunen forholder sig til bemærkningerne. Dette kan, hvor det giver mening, ske tematisk.
• Det vil det fortsat blive oplyst, i hvilket omfang bemærkningerne har betydning for den videre planlægning eller giver anledning til ændring af planen i forbindelse med den endelige vedtagelse.

Forenklingen betyder, at administrationen ikke længere vil udfærdige detaljerede forslag til besvarelser på hver enkel bemærkning i en plansag.

Administrationen vil fortsat behandle visse bemærkninger grundigere for eksempel via dialog med afsenderen eller ved at bede politikerne tage særligt stilling til bemærkninger, i de tilfælde hvor den grundigere behandling fremmer sagens afklaring.

Den ændrede praksis vil gælde alle plantyper, herunder plan- og udviklingsstrategi, kommuneplan, kommuneplantillæg, lokalplaner samt bemærkninger i relation til miljøvurderinger af planer og projekter.

Behandling af bemærkninger sker i henhold til Planloven. Planlovens bestemmelser har blandt andet til formål, at offentligheden inddrages i forbindelse med beslutningen om vedtagelse af en plan, herunder skal det sikres, at bemærkninger/indsigelser får en seriøs behandling.

Af Planklagenævnets praksis kan generelt udledes, at kommunen efter Planloven ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser mod et planforslag eller forpligtet til at besvare indsigelser eller begrunde, hvorfor kommunen ikke følger indsigelserne.

Endvidere gælder, at det som udgangspunkt er tilstrækkeligt, at kommunen gengiver de bemærkninger/indsigelser, der er modtaget inden for fristen eller vedlægger et notat med gengivelserne som bilag til dagsordenen til udvalgsmødet/byrådsmødet. Særligt, hvis høringssvarene også i deres fulde ordlyd er vedlagt som bilag til dagsordenen. Det er ikke et krav, at indsigelserne skal gengives fuldt ud eller gengives på en bestemt måde. Forvaltningen kan derfor enten gengive indsigelser, udarbejde en sammenfatning af de indkomne indsigelser, gengive et resumé af de indkomne indsigelser eller eksempelvis referere bemærkningerne tematisk i et opsamlingsnotat.

At kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser betyder ligeledes, at kommunen ikke er forpligtet til at udarbejde yderligere materiale eller lave flere undersøgelser med videre på baggrund af indsigelser. Kommunen er dog som følge af officialprincippet altid forpligtet til at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.

Ingen bemærkninger.

Ændringen sker for at effektivisere planprocessen og spare medarbejderressourcer på at udarbejde besvarelsesforslag til samtlige bemærkninger. Administrationen vurderer dermed, at den nye praksis vil forenkle planprocessen.

For nogle vil det givet vis kunne opfattes som en mindre demokratisk proces, når der ikke længere gives eksplicit svar på hver enkel bemærkning. Dog indgår bemærkningerne i behandlingen af indholdet i plansagen på samme måde som hidtil, hvor alle bemærkninger fortsat indgår i administrationens overvejelser om ændringer i planlægningen. Samtidig vil administrationen også fortsat fremlægge alle indkomne bemærkninger for politikerne og offentligheden gennem dagsordenspunkterne og dermed sikre, at bemærkningerne indgår i den demokratiske proces med plansagernes udarbejdelse.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget indstiller, at Byrådet tager orienteringen til efterretning.

Teknik- og Miljøudvalget 24-10-2023
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Økonomiudvalget 07-11-2023
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()
• Jesper Lærke ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Indstilling om fremtidssikring af plejeboligstruktur ved lukning af to ældrecentre

Sagsnr: 23-006725

Social- og Sundhedsudvalget godkendte på mødet den 20. september 2023 en anbefaling fra administrationen om fremtidssikring af plejeboligstrukturen i form af en indstilling om lukning af to ældrecentre, nemlig Holmbohjemmet og Hemmet Plejehjem.

Anbefalingen er fremkommet på baggrund en længere proces med analyse af plejeboligområdet og politiske drøftelser.

I analysen om fremtidssikring af plejeboligstrukturen er der fokuseret på to perspektiver, nemlig borgerperspektivet og perspektivet om faglig bæredygtighed. Perspektiverne er uddybet i det vedhæftede notat "Fremtidssikring af plejeboligstrukturen ved lukning af to ældrecentre".

Beskrivelse af analyse og anbefaling

• Borgerperspektivet

I principnotatet, og i den underliggende boliganalyse, blev der påvist en tendens til, at borgere, som visiteres til plejebolig, ønsker en bolig i en af de større byer i kommunen, centerbyerne. Denne tendens afspejles i ventelisten til plejeboliger i kommunen, som giver et klart billede af, at mens der er stort pres på ældrecentrene i kommunens centerbyer, er ønsket om en plejebolig i de mindre byer meget lille. De to ældrecentre, som har mindst søgning, er Holmbohjemmet og Hemmet Plejehjem.

• Perspektiv om faglig bæredygtighed

Rekruttering og fastholdelse af faglige kompetencer er en landsdækkende udfordring, og det er også et aktuelt problem i Ringkøbing-Skjern Kommune. Udfordringen rammer i særlig grad de små ældrecentre, der ofte ikke kan besætte ledige stillinger med medarbejdere, som har de relevante faglige kompetencer.  Der ses størst udfordringer med rekruttering af social- og sundhedsassistent kompetencer. På nuværende tidspunkt er der på Holmbohjemmet og Hemmet Plejehjem tilsammen ansat ufaglærte eller social- og sundhedshjælpere i 10 social- og sundhedsassistentstillinger. 

Samtidig er de borgere, der flytter ind på ældrecentrene, langt mere fysisk og mentalt udfordrede end tidligere, hvilket medfører, at kravet til de faglige kompetencer er stigende. For at kunne levere ydelser og kvalitet efter Serviceloven, Sundhedsloven samt kvalitetsstandarder og værdier i Ringkøbing-Skjern Kommune er det nødvendigt, at enhederne er fagligt velfunderede, dvs. at de personalemæssigt er fagligt forsvarlige og bæredygtige i fremtiden. Faglig bæredygtighed er afgørende for at kunne være med til at sikre, at borgerne har et værdigt liv og får en værdig afslutning på livet.

Det er administrationens vurdering, at de to ældrecentre Holmbohjemmet og Hemmet Plejehjem ikke vil kunne opretholde faglig bæredygtighed i fremtiden.

På baggrund af ovennævnte analyse anbefaler administrationen;

• At Holmbohjemmet lukkes med udgangen af november 2024 og Hemmet Plejehjem lukkes med udgangen af november 2025.
• At antallet af plejeboliger i centerbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune forøges ved omkonvertering af ældreboliger under centertag til plejeboliger samt genåbning af eventuelt lukkede aflastningspladser, som plejeboliger, så vi fortsat har samme antal plejeboliger.
• At fremtidssikre og investere i øget kapacitet og boligstandard på andre ældrecentre i centerbyer.

Høring

Der er gennemført en høring af lokal MED og Ældreråd i perioden fra den 20. september til den 5. oktober 2023. Desuden har der været afholdt dialogmøder i de to lokalområder, hvorefter der er indsendt høringssvar fra disse.

Der er i alt modtaget seks hørringssvar, som er vedhæftet i bilag 1, Høringssvar vedrørende fremtidssikring af plejeboligstruktur ved lukning af to ældrecentre.

På indeværende møde drøfter Social-og Sundhedsudvalget høringssvarene med henblik på at vurdere, om de giver anledning til ændring af indstillingen om fremtidssikring af plejeboligområdet ved lukning af Holmbohjemmet og Hemmet Plejehjem.

Hvis Social- og Sundhedsudvalget beslutter at indstille lukning af de to ældrecentre sendes sagen videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomichef Jane Henriksen og områdeleder Ane Møller deltager under dette punkt.

Lov om almene boliger m.m. LBK nr. 1203 af 03/08/2020

Den økonomiske virkning ved lukning Holmbohjemmet og Hemmet Plejehjem vil være:

• omflytning af 14,7 mio. kr. til personalelønninger til åbning af plejeboliger i nuværende ældreboliger
• omflytning af 1,3 mio. kr. direkte ledelsesudgifter, som kan afhjælpe ledelsesspændet i Sundhed og Omsorg
• omflytning af klippekortsmidler mm. på 0,2 mio. kr., som skal anvendes til de nyåbnede plejeboliger

I en overgangsperiode, frem mod et salg af de to bygninger, vil der være årlige udgifter til:

• el, vand og varme mm. i de tomme bygninger svarende til 0,25 mio. kr.
• betaling af husleje for de tomme lejligheder skønnet til 1,9 mio. kr.

Engangsudgifter
Når Holmbohjemmet og Hemmet Plejehjem lukker i henholdsvis 2024 og 2025 vil der komme udgifter til at holde borgerne udgiftsneutrale i forbindelse med flytning. Her tænkes på udgifter til flyttefirma, køb af eventuelle gardiner mm. i borgers nye plejebolig.

Når lukkedatoen indtræffer skal lånene i bygningerne indfries. Disse beløb indstilles finansieret af kommunekassen. For Holmbohjemmet er restgælden 11,435 mio. kr. medio 2023. Hemmet Plejehjem drives af Bomidtvest og lukning vil derfor skulle aftales nærmere med dem.

Drift af ældrecentrene
Frem mod lukkedatoerne vil begge ældrecentre blive driftet jf. kvalitetsstandarderne for ældrecentrene. Efterhånden, som der ikke flytter nye beboere ind, vil budgettildelingen falde. På et tidspunkt, er det ikke længere muligt at foretage tilpasninger i personalets fremmøde, og derfor vil der opstå merforbrug i driften. Områdeleder og enhedsleder vil være i løbende dialog omkring minimumsnormeringen.

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Ingen yderligere bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

• drøfter de samlede høringssvar, som fremgår af bilag 1,
• og træffer, på den baggrund, beslutning vedrørende indstilling om lukning af de to ældrecentre til behandling i Økonomiudvalget den 7. november og Byrådet den 21. november.

Hvis Social- og Sundhedsudvalget indstiller til lukning af de to ældrecentre, anmoder administrationen yderligere om, at Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet beslutter følgende:

• Der afsættes 10,435 mio. kr. til indfrielse af restgæld i Holmbohjemmet. Beløbet finansieres af kassen.
• Der indarbejdes midler i budget 2025 til indfrielse af restgæld i Hemmet Plejecenter (som drives af BoMidtVest).
• Driftsmidler omflyttes løbende fra de to plejecentre, som nedlægges, til henholdsvis drift af nye pladser på andre plejecentre samt afhjælpning af ledelsesspændet i Sundhed og Omsorg.
• Driftsmidler omflyttes i budget 2025 til el, vand og varme samt tomgangshusleje. 

Social- og Sundhedsudvalget beslutter at anbefale Byrådet at lukke Holmbohjemmet med udgangen af november 2024 og Hemmet Plejehjem med udgangen af november 2025.

Det anbefales, at der afsættes 10,435 mio. kr. til indfrielse af restgæld i Holmbohjemmet. Beløbet finansieres af kassen.

Det anbefales yderligere, at 

• der indarbejdes midler i budget 2025 til indfrielse af restgæld i Hemmet Plejecenter (som drives af BoMidtVest)

• driftsmidlerne omflyttes løbende fra de to plejecentre, som nedlægges til henholdsvis drift af nye pladser på andre plejecentre samt afhjælpning af ledelsesspændet i Sundhed og Omsorg 

• driftsmidlerne omflyttes i budget 2025 til el, vand og varme samt tomgangshusleje

• Fremtidssikring af plejeboligstrukturen ved lukning af to ældrecentre
• Bilag 1 Høringssvar vedrørende fremtidssikring af plejeboligstrukturen ved lukning af to ældrecentre

Social- og Sundhedsudvalgets anbefalinger godkendt.

• Jesper Lærke ()
• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Takster 2024 for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet

Sagsnr: 22-026733

Administrationen fremsender takster for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet for 2024 til godkendelse.

Generelt er taksterne fremskrevet med KL's fremskrivningsprocenter eller statens satsreguleringsprocent.

På madserviceområdet udmelder Social-, Bolig- og Ældreministeriet en maksimal månedstakst for døgnkost samt takst pr. portion madservice. Afviger disse takster fra de beregnede takster, vil taksterne efterfølgende blive ændret til Social-, Bolig- og Ældreministeriets gældende takster.

På sundhed- og omsorgsområdet er taksterne vedrørende servicepakker genberegnet grundet ændret indhold i pakkerne. For vaskeprisen er den hidtidige beregningsmetode valideret, hvilket har betydet ændringer i priserne.

Det årlige brugerkort på aktivitetsområdet fremskrives hvert fjerde år. Næste fremskrivning er til årene 2026-2029.

På handicap- og psykiatriområdet har ændringen af status fra botilbud til bostøtte i visiterede boliger betydet, at det ikke fremover er muligt at tilvælge servicepakker.

Taksterne fremgår af bilag 1-3 hvor bilag 1 vedrører Sundhed og Omsorg. Bilag 2-3 vedrører Handicap og Psykiatri.

Bekendtgørelse nummer 1576 af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at

• de vedlagte takster 2024 godkendes

• såfremt Ringkøbing-Skjern Kommunes månedstakst for døgnkost samt takst for en portion

  madservice afviger Social-, Bolig- og Ældreministeriets takster, anvendes Social-, Bolig- og Ældreministeriets takster.

• Bilag 1: Takster 2024, Ældreområdet - ej webtilgaengelig
• Bilag 2: Cafepriser 2024, Handicap og Psykiatri - ej webtilgaengelig
• Bilag 3: Servicepakker 2024, Handicap og Psykiatri - ej webtilgaengelig

Administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()
• Jesper Lærke ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Orientering om danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet for året 2022

Sagsnr: 23-016627

Ankestyrelsen behandler klagesager fra borgerne på socialområdet og offentliggør hvert år resultaterne af deres behandling på et Danmarkskort. Ifølge Retssikkerhedsloven skal Byrådet
behandle danmarkskortet på et møde samt tage stilling til, om forvaltningen skal udarbejde en
handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Hvis Byrådet beslutter, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal Ankestyrelsen orienteres. Ankestyrelsen
kan herefter pålægge Byrådet at udarbejde en handlingsplan.

Hvad viser Danmarkskortet?

Ankestyrelsens afgørelse af en klagesag kan have et af følgende resultater:

• Stadfæstelse: Ankestyrelsen fastholder kommunens afgørelse. Der sker ingen ændringer for den, der har klaget.
• Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til kommunen, hvorefter kommunen skal genbehandle sagen.
• Ændring/ophævelse: Ankestyrelsen er helt eller delvis uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som enten er hjemvist, ændret eller ophævet kaldes omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten fortæller derfor noget om rigtigheden af den del af kommunens afgørelser, der påklages Ankestyrelsen. Det er mindre end 5 procent af kommunens afgørelser, der påklages til Ankestyrelsen.

Danmarkskortene 2022

Social-og Ældreministeriet har offentliggjort tre forskellige danmarkskort over omgørelsesprocenter
for 2022:

1. Danmarkskort for socialområdet generelt: https://sm.dk/danmarkskort/2023/jun/omgoerelsesprocenter-paa-socialomraadet-i-2022
2. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på børnehandicapområdet: https://sm.dk/danmarkskort/2023/jun/omgoerelsesprocenter-paa-boernehandicapomraadet-i-2022
3. Danmarkskort specifikt for en række bestemmelser på voksenhandicapområdet: https://sm.dk/danmarkskort/2023/jun/omgoerelsesprocenter-paa-voksenhandicapomraadet-i-2022

I danmarkskortet for socialområdet generelt (nr. 1) indgår alle bestemmelser i serviceloven, hvor der
er kommunal klageadgang. Dvs. både børne- og ungeområdet, ældreområdet og handicap- og
psykiatriområdet.

Overordnet fremgår det af Ankestyrelsens opgørelse, at udviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommunes
omgørelsesprocenter er stigende, og omgørelsesprocenterne for Ringkøbing-Skjern Kommune ligger
over landsgennemsnittet.

Børne- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget behandlede i efteråret 2022 danmarkskortene for 2021. Udvalgene vedtog i denne forbindelse handleplaner for henholdsvis Børn
og Familie og Handicap og Psykiatri. Handleplanerne er vedlagt som bilag til dagsordenspunktet.

Børne- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget drøftede danmarkskortene for 2022 på udvalgsmøderne den 20. september 2023. Børne- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget besluttede, at der arbejdes videre med handlingsplanene for henholdsvis Børn
og Familie og Handicap og Psykiatri, som blev godkendt i efteråret 2022.

Ældrerådet og Handicaprådet er desuden orienteret om danmarkskortene for 2022.

Ældrerådets høringssvar til sagen dateret 19.09.2023:
Ældrerådet besluttede, at de ikke anbefaler en handlingsplan udarbejdet.

Lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022 om retssikkerhed og administration på det sociale
område, med senere ændringer (retssikkerhedsloven) §§ 79 a og 79 b.

Ingen bemærkninger.

Ankestyrelsen har i 2022 realitetsbehandlet 33 klagesager vedrørende paragraffer inden for Handicap
og Psykiatri og Sundhed og Omsorg sammenlignet med 26 klagesager i 2021. Omgørelsesprocenten
er steget en smule fra 39 til 42,4 procent.

Ankestyrelsen har i 2022 realitetsbehandlet 12 klagesager vedrørende paragraffer inden for Børnehandicap, Familierådgivningen sammenlignet med 30 klagesager i 2021. Omgørelsesprocenten er steget fra 40 til 58 procent. Dette begrundet i det meget lave antal klagesager (fx 5 klagesager vedr. tabt arbejdsfortjeneste, hvoraf 3 blev stadfæstet og 2 blev hjemvist).

Administrationen indstiller, at Social-og Sundhedsudvalget:

• drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet,
• beslutter, at der arbejdes videre med handlingsplanen, som Social- og Sundhedsudvalget godkendte i september 2022 (se bilag 4), og
• videresender sagen til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationens indstilling godkendes.

Hans-Christian Blichfeldt var fraværende ved sagens behandling.

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget:

1. drøfter statistikken over Ankestyrelsens behandling af klagesager på socialområdet
2. beslutter, at der arbejdes videre med handlingsplanen, der blev godkendt af Børne- og
   Familieudvalget i september 2022 (se bilag 4)
3. videresender sagen til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet

Børne- og Familieudvalget 20-09-2023
Børne- og Familieudvalget drøftede statistikken og besluttede at arbejde videre med handlingsplanen
som indstillet. Sagen videresendes til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet:

• tager orienteringen til efterretning.

• Sammenligning af omgørelsesprocenter med tidligere år
• Oversigt over afgørelser på børneområdet
• Oversigt over afgørelser inden for Handicap og Psykiatri og Sundhed og Omsorg
• Handleplan Handicap- og Psykiatri
• Handleplan Børn og Familie

Taget til efterretning.

• Jesper Lærke ()
• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Forældrebetalingstakster for 2024 for børn i dagtilbud og skolefritidsordninger

Sagsnr: 23-019334

Administrationen fremsender forslag til forældrebetalingstakster for dagtilbud og skolefritidsordninger gældende fra 1. januar 2024. Taksterne skal i henhold til dagtilbuds- og folkeskoleloven offentliggøres senest 1 måned inden ikrafttrædelse.

Administrationen har beregnet taksterne ud fra bruttodriftsudgifterne på baggrund af følgende forældrebetalingsprocenter:

• 25% i dagplejen
• 22% i vuggestue 
• 25% i børnehave
• 30% for skolebørn i dagtilbud (Hover-Torsted og Ølstrup)
• 60% for skolebørn i skolefritidsordninger
• 55% for skolebørn i SFO-klubber

Betalingsprocenterne for børn i dagpleje, vuggestue og børnehave må jævnfør dagtilbudsloven maximalt udgøre 25%. Byrådet har tidligere besluttet, at forældrebetalingsprocenten for vuggestuer udgør 22%.

Til budgetlægningen for 2024 og overslagsårene er det besluttet, at forældrebetalingsprocenten for børn i vuggestue hæves til 23% i 2025, 24% i 2026 og 25% i 2027. 

Betalingsprocenten for skolebørn i dagtilbud må jævnfør dagtilbudsloven maximalt udgøre 30%.

Betalingsprocenten for skolebørn i skolefritidsordninger og SFO-klubber fastsættes af Byrådet jævnfør folkeskoleloven.

Taksterne er beregnet under forudsætning af, at Byrådet godkender budgettet for 2024 som indstillet på Byrådets møde den 10. oktober 2023. 

Dagtilbudsloven og folkeskoleloven.

Viden og Strategi, Økonomi har følgende bemærkninger til taksterne:

• taksten for børn i dagpleje stiger med 6,6%. Ud over stigningen i lønomkostningerne, skyldes den forholdsvis store stigning, at antallet af dagplejebørn er faldende. Dermed er der færre til at dække de faste omkostninger i dagplejen, så som dagplejedepotet m.m.
• taksterne for børn i vuggestue og børnehave stiger med henholdsvis 3,2% og 5,6%. Den gennemsnitlige stigning på de to takster svarer til stigningen i lønomkostningerne.
• taksten for børn i SFO stiger med 2,1%. Den forholdsvis lille stigning skyldes, at der er flere børn i skolefritidsordningerne, herunder flere børn i skolefritidsordninger under minimumsnormering. Det betyder, at der er flere børn til at dække de faste omkostninger i skolefritidsordningerne såsom dækning af minimumsnormeringen til 5 skolefritidsordninger, rengøring m.m. 
• taksten for børn i SFO-klubber stiger med 11%. Ud over stigningen i lønomkostningerne, skyldes den forholdsmæssige store stigning i taksten, at der forventes indskrevet færre børn i SFO-klubber i 2024 end i 2023. Dermed er der færre børn til at dække de forholdsmæssige store grundtildelinger, der gives til de enkelte SFO-klubber. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at forældrebetalingstaksterne for 2024 godkendes.

Børne- og Familieudvalget 11-10-2023
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Dan Jørgensen rejste spørgsmål om egen habilitet. Udvalget drøftede dette og besluttede, at han var inhabil. Dan Jørgensen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Fraværende: Carsten Bjerg, Dan K. Jørgensen (inhabil).

Økonomiudvalget 07-11-2023
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Takstforslag 2024 - webtilgængelig

Borgmesteren rejste spørgsmålet om Børne- og Familieudvalgets beslutning om Dan Jørgensens inhabilitet i sagen. På baggrund af en nærmere juridisk vurdering besluttede byrådet, at han var habil.

Administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()
• Jesper Lærke ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Ændring og tilføjelse af delegering af kompetencen vedrørende ansøgninger om afkortning af undervisningstiden

Sagsnr: 15-035993

Ændring af tidligere beslutning om delegering af kompetencen vedrørende § 16 b og § 16 d i folkeskoleloven:

I december 2013 blev § 16 b tilføjet folkeskoleloven. 

Den daværende § 16 b gav mulighed for at afkorte undervisningstiden for alle årgange ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning.

Byrådet besluttede på sit møde den 10. november 2015 efter indstilling fra Børne- og Familieudvalget,

• at beslutningskompetencen vedrørende ansøgninger om afkortning af undervisningstiden delegeres til den enkelte skoleleder. Skolebestyrelsen skal forud for skolelederens beslutning afgive en udtalelse.
• at de skoler – der får godkendt ansøgning om kortere undervisningstid – forpligtes indenfor de eksisterende økonomiske rammer at tilbyde eleverne et relevant fritidstilbud i de timer, som dispensationen vedrører uden særskilt betaling fra forældrene.
• at administrationen orienteres i hver enkelt sag, hvor skolelederen træffer beslutning om afkortelse af undervisningstiden.

I maj 2019 blev § 16 b i folkeskoleloven ændret og § 16 d blev samtidig tilføjet. Den grundlæggende ændring var, at den oprindelige § 16 b blev delt i § 16 b og § 16 d.

§ 16 b blev målrettet børnehaveklassen, 1.-3. klasse samt specialklasser og specialskoler, hvor den tidligere vedrørte alle klassetrin. Samtidig forblev fokus på, at tilladelsen kun kunne gives bestemte klasser/klassevis.

§ 16 d blev målrettet 4.-9. klasse, og skolerne må her kun konvertere to timers understøttende undervisning til to to-lærertimer i den fagopdelte undervisning.

Byrådet besluttede på sit møde den 18. juni 2019 efter indstilling fra Børne- og Familieudvalget,

• at beslutningskompetencen vedrørende § 16 b og § 16 d uddelegeres til skolelederen på samme vilkår som det blev besluttet den 10. november 2015.

Praksis er derfor i dag, at skolelederen skal orientere administrationen hver gang der træffes beslutning om at bringe § 16 b og § 16 d i anvendelse. Det er administrationens vurdering, at orienteringen ikke længere har noget meningsfuldt formål.

Administrationen anbefaler derfor, at administrationen ikke længere skal orienteres i hver enkelt sag, hvor skolelederen gør brug af § 16 b og § 16 d. De øvrige vilkår fra byrådsbeslutningen af 18. juni 2019 skal fortsat være gældende.

Tilføjelse af ny delegering af kompetencen vedrørende § 16 e i folkeskoleloven

§ 16 e blev indført i folkeskoleloven i november i 2021. Den er målrettet alle klassetrin, og der er ikke noget loft for, hvor mange timer, man kan konvertere. Paragraffen er således mindre restriktiv end § 16 b og § 16 d.

Den blev oprindeligt indført for at give nogle frihedsgrader for at håndtere covid-19, og har hele tiden været og er midlertidig. Fra politisk side har man løbende forlænget paragraffen for at understøtte og give plads til at tage hånd om faglige og trivselsmæssige problemer hos eleverne.

Administrationen anbefaler, at kompetencen vedrørende § 16 e uddelegeres til skolelederen så længe bestemmelsen er gældende - og at det sker på samme vilkår, som det blev besluttet af Byrådet den 18. juni i 2019 med hensyn til § 16 b og § 16 d. Dog således at skolelederne heller ikke her skal orientere administrationen. 

Folkeskolelovens § 16 b, § 16 d og § 16 e.

De skoler, der anvender ordningen, forpligtes til indenfor de eksisterende økonomiske rammer at tilbyde eleverne et relevant fritidstilbud i de timer, som dispensationen vedrører uden særskilt betaling fra forældre.

Viden og Strategi, Økonomi har ingen yderligere bemærkninger. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om,

• at administrationen ikke længere skal orienteres, såfremt skolelederne tager § 16 b og § 16 d i anvendelse. De øvrige vilkår fra byrådsbeslutningen af 18. juni 2019 er fortsat gældende.
• at kompetencen vedrørende § 16 e uddelegeres til skolelederen så længe bestemmelsen er gældende - og at det sker på samme vilkår, som det blev besluttet af Byrådet den 18. juni i 2019 med hensyn til § 16 b og § 16 d. Dog således at skolelederne heller ikke her skal orientere administrationen. 

Såfremt Byrådet beslutter at følge administrationens indstilling, tilføjer administrationen dette i bilaget til styrelsesvedtægten for Ringkøbing-Skjern Kommunes skoler.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()
• Jesper Lærke ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Børnesagsbarometret 2023

Sagsnr: 23-018199

Ankestyrelsen gennemfører årligt en statusundersøgelse af sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge kaldet Børnesagsbarometret. Heri gennemgår Ankestyrelsen sager fra en tredjedel af landets kommuner - herunder Ringkøbing-Skjern kommune - med fokus på overholdelse af udvalgte lovkrav. Børnesagsbarometret måler den juridiske kvalitet af sagsbehandlingen i børnesager ud fra flg. parametre:

• Faglig udredning
• Inddragelse
• Valg af relevant indsats
• Opfølgning

Et tilbagevendende tema er desuden kommunens håndtering af underretninger. 

Børnesagsbarometret 2023 er baseret på en juridisk gennemgang af i alt 765 sager fordelt på 37 kommuner, hvor kommunen har truffet afgørelse om foranstaltninger efter Servicelovens §52. Ringkøbing-Skjern har bidraget til undersøgelsen med 19 sager.

Børnesagsbarometret 2023 består af to rapporter: Én for Ringkøbing-Skjern Kommune og en fælles for de 37 kommuner, der har deltaget. Fællesrapporten, hvor resultater for alle kommuner er opstillet samlet, fremgår af bilagene.

Undersøgelsen viser, at resultaterne for Ringkøbing-Skjern er overvejende positive (over eller flugter med landsgennemsnittet). Undtagelser herfra er på flg. målinger: 

• Er 4-mdrs. fristen for at afslutte den børnefaglige undersøgelse overholdt? (RKSK: 11% - Landsgennemsnit: 34%)

  Den børnefaglige undersøgelse beror bl.a. på materiale indhentet hos samarbejdspartnere, hvis ventetider, RKSK ikke har indflydelse på og dermed kan forsinkes af. Eftersom 4-mdrs. fristen er en absolut frist, regnes overskridelse med en enkelt dag ind i beregningen af overskridelser. Der foreligger ikke sager i RKSK med lange overskridelser. 

• Er kravet om børnesamtalen forud for afgørelsen overholdt? (RKSK: 56% - Landsgennemsnit: 61%)

I forbindelse med den børnefaglige undersøgelse taler RKSK altid med barnet/den unge, men vil fremadrettet have fokus på også at tale med barnet/den unge, når undersøgelsen er udarbejdet, og der skal træffes en afgørelse.

• Har kommunen været i kontakt med barnet eller den unge inden for de første tre måneder efter foranstaltningen er effektueret? (RKSK: 40% - Landsgennemsnit: 52%)

Tallene skal ses i lyset af, at der kan være tale om enten ufødte børn/spædbørn, der ikke kan føres samtale med, børn/unge, der ikke har ønsket at deltage, eller hvor sagens karakter og/eller barnets modenhed har talt imod et møde eller telefonisk konktakt med barnet/den unge. Ligeledes skal det holdes op imod at RKSK ift. overholdelse af kravet om opfølgning inden for de første tre måneder efter iværksættelse af foranstaltning rangerer over landsgennemsnit (RKSK: 80% - landsgennemsnit: 70%), hvorfor der må siges at være kontakt med familien og børnene. 

Familierådgivningen følger løbende op på resultaterne ift. sikring af kvaliteten af sagsbehandlingen. 

LBK nr. 265 af 25/02/2022: Retssikkerhedsloven §79a

Viden og Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til, at udvalget tager orienteringen til efterretning og videresender sagen til behandling i Byrådet.

Børne- og Familieudvalget 11-10-2023
Børne- og Familieudvalget tog orienteringen til efterretning og videresendte sagen til Byrådet.

Fraværende: Carsten Bjerg.

• Børnesagsbarometret 2023 - ej webtilgængelig

Taget til efterretning.

• Jørgen Byskov ()
• Jesper Lærke ()

Kopier link til punktet  -   Print

12: Vilkår for Ældrerådet og Handicaprådet

Sagsnr: 23-008348

Resumé:

Denne sag handler om vilkår for Ældrerådet og Handicaprådet. Administrationen har på baggrund af henvendelse fra Ældrerådet revurderet regelsættet for rådsarbejdet, hvilket har resulteret i, at der nu foreligger udkast til vedtægtsændringer for begge råd. Det er præciseret i vedtægterne, at rådenes primære arbejdsredskab er iPad. At kriterierne for at modtage diæter udvides. Og at rådene selv vurderer, om kørselsgodtgørelse skal udbetales med udgangspunkt i høj eller lav takst. 

Sagsfremstilling:

Ældrerådet og Handicaprådet er til stor gavn for kommunens ældre samt personer med handicap. Det
er vigtigt, at Byrådet og den kommunale administration har et godt samarbejde med Ældrerådet og
Handicaprådet, og derfor er det afgørende, at medlemmerne af de to råd har hensigtsmæssige og
tidssvarende arbejdsredskaber til løsning af de opgaver, som rådene udfører.

Medlemmer af Ældrerådet har henvendt sig til administrationen med en række spørgsmål om, hvilke udgifter der dækkes for medlemmerne af rådet, og hvilke der ikke dækkes.

Administrationen har på baggrund af henvendelserne revurderet regelsættet for rådsarbejdet - og har udarbejdet forslag til vilkår for Ældrerådet og Handicaprådet. Forslag til vilkår har været i høring i
begge råd i juni 2023. På baggrund af administrationens oplæg til vilkår samt rådenes høringssvar
foreligger der nu udkast til nye vedtægter for hhv. Ældrerådet og Handicaprådet.

Ændringerne i vedtægterne uddybes i bilagsmaterialet - men helt konkret drejer ændringerne sig om
følgende:

• Rådsarbejde udføres ved hjælp af digitale løsninger. Rådsmedlemmer får udleveret iPads. Der tilbydes SIM-kort i iPads efter anmodning fra det enkelte rådsmedlem.
• Kriterierne for at modtage diæter udvides. Rådsmedlemmer kan fremover også modtage diæter for deltagelse i formelle møder, som Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at rådet skal deltage i.
• Kørselsudgifter godtgøres og rådene kan selv beslutte, om der køres efter lav eller høj takst. Uanset valg af takst skal udgifterne afholdes af rådene.

Administrationen stiller fortsat mødelokaler og sekretariatsbetjening til rådighed for begge råd. I mødelokalerne er der adgang til trådløst internet, hvilket betyder, at iPads uden SIM-kort kan anvendes.

Vedtægtsændringerne er godkendt af Ældrerådet den 19. september 2023 og Handicaprådet den 5. oktober 2023.

Ældreråd: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, §31.
Handicapråd: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, §37.
Lov om kommunernes styrelse, §16.

Medlemmer af Handicaprådet og Ældrerådet har ret til at modtage diæter, erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 i lov om
kommunernes styrelse.

Ved deltagelse i aktiviteter nævnt i § 16 skal medlemmerne have:

• godtgørelse for dokumenterede nødvendige udgifter til børnepasning

• befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemstedet

• godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap

• godtgørelse af dokumenterede nødvendige udgifter til pasning af syge nære pårørende.

Bemærk at der skal være en dokumenteret udgift at godtgøre.

Byrådet kan beslutte at godtgøre andre udgifter:

Byrådet kan beslutte at godtgøre andre udgifter, som er forbundet med deltagelse i de i § 16 nævnte
møder m.v. eller at yde anden støtte i forbindelse med deltagelse i møderne. Det er en betingelse, at støtten har nær sammenhæng med det kommunale hverv. Byrådet kan beslutte at godtgøre udgifter, der har nær sammenhæng med medlemmets kommunale hverv, f.eks. udgifter til telefonabonnement, internetadgang, avishold, kopiering m.v. eller sekretærhjælp m.v., mobiltelefon, computer, tablet, printer og internetforbindelse.

Bemærk at der skal være en dokumenteret udgift at godtgøre.

Udgifter til iPads, SIM-kort, diæter, kørsel m.v. afholdes inden for eget budget.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender vedtægtsændringerne for:

• Ældrerådet - som de fremgår i Ældrerådet bilag 3
• Handicaprådet - som de fremgår i Handicaprådet bilag 3.

• Ældrerådet: Bilag 1: Ældrerådets høringssvar - inklusiv administrationens kommentarer
• Ældrerådet: Bilag 2: Administrationens forslag til vedtægtsændringer
• Ældrerådet: Bilag 3: Vedtægter for Ældrerådet - 2023
• Handicaprådet: Bilag 1: Handicaprådets høringssvar - inklusiv administrationens kommentarer
• Handicaprådet: Bilag 2: Administrationens forslag til vedtægtsændringer
• Handicaprådet: Bilag 3: Vedtægter for Handicaprådet - 2023

Administrationens indstilling godkendt.

• Jørgen Byskov ()
• Jesper Lærke ()

Kopier link til punktet  -   Print

13: Udpegning af medlem til havnebestyrelsen for Hvide Sande Havn

Sagsnr: 23-021996

Medlem af bestyrelsen for Hvide Sande Havn Anders Vedel er udtrådt af bestyrelsen gældende fra 30. juni 2023. 

Havnebestyrelsen har med baggrund heri den 6. oktober 2023 indstillet Richard Flansmose Hvas, Hvide Sande, som nyt medlem af bestyrelsen.

Bestyrelsen for Hvide Sande Havn skal i henhold til §4, stk. 1 i vedtægterne for havnen bestå af følgende: 

• 1 medlem af byrådet
• 3-5 medlemmer valgt ud fra kommercielle hensyn
• 1 medlem efter indstilling fra Sydvestjysk Fiskeriforening

Byrådet udpegede på sit konstituerende byrådsmøde den 14. december 2023, pkt. 36 følgende til bestyrelsen for Hvide Sande Havn:

• Fiskerskipper Jens Frich
• Hans Schneider
• Direktør Søren Elbæk
• Formand for bestyrelsen Destination Vesterhavet Lisbeth Valther
• Borgmester Hans Østergaard
• Forhenværende direktør for havnen Steen Davidsen
• Chief Scientific Advisor ved Vestas Anders Vedel

Bestyrelsen orienterede i sag til Økonomiudvalgets møde den 19. september 2023, at bestyrelsesmedlem Anders Vedel har ønsket at fratræde sin post i bestyrelsen. Bestyrelsen meddelte, at den var i gang med at finde en afløser til indstilling til byrådet iht. vedtægterne.

Ved samme lejlighed meddelte bestyrelsen, at Steen Davidsen midlertidigt er forhindret i at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem for at varetage opgaven som konstituerede havnedirektør. Det er forventningen, at Steen Davidsen genoptager bestyrelseshvervet, når en ny havnedirektør er fundet.

Havneloven.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at byrådet udpeger Richard Flansmose Hvas, Hvide Sande, til bestyrelsen for Hvide Sande Havn for resten af byrådets funktionsperiode.

• Nyt bestyrelsesmedlem

Administrationens indstilling godkendt.

• Jesper Lærke ()
• Jørgen Byskov ()

Kopier link til punktet  -   Print

14: Huslejenævn - udpegning af 2. suppleant for lejerorganisationen LLO i Herning

Sagsnr: 21-020352

På det konstituerende byrådsmøde den 14. december 2021 under punkt 35 blev det besluttet at udpege 2 medlemmer samt suppleanter herfor til Huslejenævnet.

Huslejenævnet ved Ringkøbing-Skjern Kommune har ved behandling af en konkret sag konstateret, at både nævnsmedlem og suppleant udpeget af lejerorganisationen LLO i Herning er inhabile, idet begge personer har deltaget i sagsbehandling af den konkrete sag ved LLO.

Huslejenævnet kan derfor ikke træffe en afgørelse i sagen.

For at kunne træffe en afgørelse i den konkrete sag anmodes Byrådet om at udpege en 2. suppleant.

LLO i Herning er bedt om at indstille en person som 2. suppleant. LLO i Herning har indstillet Hans Agerup. Hans Agerup er i forvejen suppleant i Beboerklagenævnet ved Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lovbekendtgørelse nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold - §79.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at byrådet for perioden 1. december 2023 til 31. december 2025 indstiller Hans Agerup som 2. suppleant til Huslejenævnet, efter indstilling fra LLO.

Ingen bilag.

Byrådet udpegede Hans Agerup som 2. suppleant til Huslejenævnet for perioden 1. december 2023 til 31. december 2025.

• Jørgen Byskov ()
• Jesper Lærke ()

Kopier link til punktet  -   Print

15LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 23-020326

Økonomiudvalgets anbefalinger godkendt. Borgmesteren bemyndiges til at afklare den endelige pris vedr. boliggrunde, hvor der i bilag 2 fremgår en anbefalet ny pris.

Kopier link til punktet  -   Print

16LUKKET PUNKT: Gensidig information

Sagsnr:

Gensidig information fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Jesper Lærke ()
• Jørgen Byskov ()