Referat: 13. december 2022 kl. 16:00
Deltagere
- Hans-Christian Blichfeldt
- Niels Rasmussen
- Hans Østergaard
- Jens Jensen
- Carsten Bjerg
- Marie Kamp From
- Søren Elbæk
- Kristian Andersen
- Ole Nyholm Knudsen
- Pia Vestergaard
- Jørgen Byskov
- Hans Pedersen
- Jens Jacob Østergaard
- Erik Viborg
- Jesper Lærke
- Jens Erik Damgaard
- Linda Nielsen
- Irene Lund Pedersen
- Henrik Hammelsvang
- Dan K. Jørgensen
- Henrik Andersen
- Lennart Qvist
- Irvin Christensen
- Jens S. Højland
- Susanne Vivi Høj Henriksen
- Rita Byskov
- Niels Kristian Larsen
- Lise Juhl Hansen
Fraværende
- Jakob Agerbo
Referat
- Spørgetid i Byrådet
- Godkendelse af dagsorden
- Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022
- Ringkøbing-Skjern Kulturcenter ansøgning om konvertering af skyldig husleje til lån
- Bomidtvest. Skema A for 10 almene boliger i Lem 2. etape
- Strategisk Varmeplan for Ringkøbing-Skjern kommune
- Forslag til takster pr. 1. januar 2023 på Teknik -og Miljøudvalgsområdet
- AFLD's kompetence til at foretage anmeldelse til Forsyningstilsynet
- Driftstilskud til Midtjyllands Lufthavn
- Klimapartnerskabsaftale med Ringkøbing Fjord Handelsråd
- Beskæftigelsesplan 2023
- TILLÆGSDAGSORDEN: Udpegning af nyt bestyrelsesmedlem samt indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i RS Forsyning A/S
- Valg af revision fra og med regnskab 2023
- Ejendomssag
- Godkendelse af salgsbetingelser og priser for erhvervsjord og boliggrunde i 2023
- Gensidig information
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Spørgetid i Byrådet
Sagsnr:
SagsfremstillingDer var ved fremsendelse af dagsorden ikke modtaget spørgsmål til spørgetid i Byrådet.
BilagIngen bilag.
BeslutningDer var ingen borgere indskrevet til spørgetid.
Fraværende- Jakob Agerbo
Kopier link til punktet - Print
2: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo
Kopier link til punktet - Print
3: Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022
Sagsnr: 21-027314
SagsfremstillingBudgetopfølgning pr. 31. oktober 2022
Der er foretaget budgetopfølgning pr. 31. oktober 2022 for de centrale og decentrale områder. Budgetopfølgningen er i udgangspunktet foretaget i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler.
- På de centrale områder forventes et samlet mindre forbrug i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler på 30,7 mio. kr. Mindre forbruget inkl. de decentrale områder er 9,3 mio. kr.
- Den langsigtede likviditet ex. deponerede midler udgør 344,7 mio. kr.
- Nettopåvirkningen af finansielle poster viser en samlet merudgift på 3,9 mio. kr.
- Anlægsudgifterne forventes at udgøre 100,7 mio. kr. på det skattefinansierede område, svarende til et mindre forbrug på 17,2 mio. kr. i forhold til oprindelig budget.
- Der forventes en mindre udgift på 0,4 mio. kr. vedrørende jordforsyning.
- Befolkningstallet pr. 1. november 2022 er 56.342.
- Der er pr. 31. oktober 2022 bopælsregistreret 402 ukrainske flygtninge i kommunen.
En nærmere specifikation fremgår i de efterfølgende afsnit.
Driftsafvigelser på udvalgsniveau
Budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2022 viser et forventet mindre forbrug på 30,7 mio. kr. på de centrale områder inkl. det brugerfinansieret område. I det forventede mindre forbrug indgår Ukraine-udgifter på 8,4 mio. kr. samt centrale udgifter på 3,2 mio. kr. til Covid-19. Det kan ikke udelukkes, at der i løbet af efteråret vil komme yderligere udgifter til Covid-19, bl.a. vedrørende transport af ældre og handicapområdet i forbindelse med vaccination. De decentrale områder forventer et merforbrug på 21,4 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. er udgifter i forbindelse med Covid-19. Det samlede forventede mindre forbrug fordeler sig som følger:
Serviceudgifterne, som er en betydelig del af driftsudgifterne og som kommunerne styres stramt på af staten, udviser et mindre forbrug på 12 mio. kr. Aktuelt forventer rigtig mange kommuner imidlertid merudgifter, hvorfor det ikke kan udelukkes, at Ringkøbing-Skjern kommune kan blive pålagt en kollektiv sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider rammen i regnskab 2022.
Budgetafvigelser fordelt på udvalgsområder
- På Social- og Sundhedsudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 5,2 mio. kr., hvoraf det centrale område forventer et samlet mindre forbrug på 8,3 mio. kr.
Sundhed og omsorg
På Sundhed og Omsorg forventes et samlet mindre forbrug på 9 mio. kr. vedrørende det centrale område. Mindre forbruget kan primært henføres til pleje og omsorg af ældre. Det skal ses i sammenhæng med, at en genberegning af demografien for Sundhed og Omsorg (pr. oktober) ville indebære en budgetreduktion på 3,2 mio. kr. på hjemmeplejen samt 0,7 mio. kr. på sygeplejen i 2022.
For så vidt angår det forventede merforbrug på 14,9 mio. kr. vedrørende de decentrale enheder henføres afvigelsen primært til ældrecentre og integrerede ordninger. Generelt er ældrecentrerene og hjemmeplejen påvirket af rekrutteringsudfordringer, hvilket har medført et større forbrug af eksterne vikar. Endvidere er ældrecentrene påvirket af sygemeldinger ifm. Covid-19 og længerevarende sygdom, hvilket udover ekstra brug af vikar har givet en ophobning af ferie og afspadsering de seneste år.
Handicap og Psykiatri
I det forventede merforbrug på 0,7 mio. kr. vedrørende det centrale område er der indarbejdet en forudsætning om, at Myndighedsafdelingen ved sagsgennemgang realiserer en nedgang i forbruget på 5 mio. kr. Heraf er 3,8 mio. kr. realiseret. Myndighedsafdelingen forventer ikke at kunne realisere de sidste 1,2 mio. kr. i 2022, og fortsætter arbejdet i det kommende regnskabsår. Merforbruget er nedbragt fra 4,1 mio. kr. i forhold til seneste centrale opfølgning. Ændringen skyldes dels til- og afgang af borgere, ændret støttebehov, samt at der er en større forventning til refusion fra staten vedrørende særligt dyre enkeltsager.
Der forventes et mindre forbrug på 1,5 mio. kr. vedrørende de decentrale enheder hos Handicap og Psykiatri. Mindre forbruget kan primært henføres på Handicapområde Syd, der forventer et mindre forbrug på 2,7 mio. kr.
- Hos Børne- og Familieudvalget forventes et samlet merforbrug på 6,9 mio. kr., hvoraf de centrale afvigelser for fagområdet er opgjort til et samlet mindre forbrug på 0,7 mio. kr.
Børn og Familie
Der forventes et samlet merforbrug på 3,6 mio. kr. hos Børn og Familie, hvoraf den centrale afvigelse viser et forventet merforbrug på 4,3 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres på anbringelser og sikrede institutioner, der samlet har et merforbrug på 6,4 mio. kr.
For så vidt angår de decentrale enheder forventes et mindre forbrug på 0,7 mio. kr.
Dagtilbud og Undervisning
Den centrale afvigelse er opgjort til et forventet mindre forbrug på 5 mio. kr. I afvigelsen indgår der forventede merudgifter på 5,4 mio. kr. ifm. Covid-19 og ukrainske flygtninge.
Der forventes et samlet merforbrug på 8,4 mio. kr. vedrørende de decentrale enheder. Det forventede merforbrug vedrører primært Folkeskoler og specialskoler, med en forventet merudgift på 5,6 mio. kr., samt dagtilbud med en forventet merudgift på 1,9 mio. kr.
- På Teknik- og Miljøudvalgets område forventes et merforbrug på 2,1 mio. kr. Det samlede merforbrug består af et forventet mindre forbrug på det skattefinansierede område på 4,2 mio. kr., som primært kan henføres til Land og Vand, samt et forventet merforbrug på det brugerfinansierede område på 6,3 mio. kr.
Brugerfinansieret område
For så vidt angår dagrenovation skal området på sigt balancere, og taksterne blev derfor i 2022 nedsat således, at der forventes et merforbrug på 2 mio. kr. som skal bidrage til at udligne ubalance fra tidligere år. Sidenhen er priserne til indsamlingen og bortskaffelse af dagrenovation steget betydeligt, og der forventes et merforbrug på 5 mio. kr. hertil. Herudover forventes et mindre forbrug på 0,7 mio. kr. til drift af genbrugspladserne.
- På Beskæftigelsesudvalgets område forventes et samlet mindre forbrug på 22 mio. kr. Det forventede mindre forbrug kan primært henføres til overførselsudgifter, hvor der forventes et samlet mindre forbrug på 27,5 mio. kr.
Ukraine-udgifter
I det samlede mindre forbrug til overførselsudgifter indgår et forventet merforbrug på 5,1 mio. kr. til ukrainske kontanthjælpsmodtagere, der udlignes af et grundtilskud fra staten.
Der forventes desuden en merudgift på 5,5 mio. kr. på serviceudgifter, hvilket primært vedrører boliger til flygtninge fra Ukraine.
- På Kultur- og Fritidsudvalgets centrale område forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr., der fordeler sig på et forventet merforbrug vedrørende Kulturområdet på 3,1 mio. kr. samt et forventet mindre forbrug på 4,3 mio. kr. vedrørende Fritidsområdet.
Kultur
På kulturområdet skyldes det forventede merforbrug blandt andet Film- og TV-projekter, Vinterlysfestival og Artist in residence. Det forventede merforbrug finansieres af overførte midler fra 2021.
Fritid
Det forventede mindre forbrug på fritidsområdet skyldes primært mindre udgifter på 3,1 mio. kr. til lokale tilskud. Herudover forventes mindre udgifter blandt andet til stadion, idrætsanlæg mv. og frivillig folkeoplysende foreningsarbejde. Mindre forbruget forventes overført til næste år.
For så vidt angår de decentrale enheder forventes et merforbrug på 0,3 mio. kr.
- På Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalgets område forventes et mindre forbrug på 0,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært et mindre forbrug på Videnområdet, hvor forventningerne til årets aktiviteter er nedjusteret. Herudover forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. mindre turismeaktiviteter, som skyldes en afregning vedrørende Hvide Sande 1.
- Den samlede opfølgning for Økonomiudvalgets område viser et forventet merforbrug på 0,1 mio. kr. Der forventes en merudgift på 4,4 mio. kr. hos Ejendomscenteret, primært på grund af øgede udgifter til el og varme. De øgede udgifter til el og varme er forbundet med stor usikkerhed, og pt. vurderes det, at der bliver en samlet merudgift på 10 mio. kr. på området, hvoraf en stor del dækkes ved omprioriteringer. Herudover forventes en merudgift til afholdelse af valg og udrulning af bredbånd til landdistrikterne. Merudgifterne modsvares af forventede mindre udgifter på administrationsområdet i øvrigt samt mindre udgifter til specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen.
Finansielle poster (skatter, tilskud & udligning, renter mv.)
Budgetopfølgningen viser en forventet merudgift på 3,9 mio. kr. som vedrører følgende poster:
Afledt af færre overførselsudgifter (bl.a. på dagpenge og kontanthjælpsområdet) modregnes bloktilskuddet i 2022 med 66,7 mio. kr. Modsat opjusteres bloktilskuddet med forøgede pris- og lønreguleringer på 28,7 mio. kr.
I forhold til Covid-19 udgifter har kommunen foreløbigt modtaget 6,1 mio. kr. i kompensation, samt 3,3 mio. kr. for at afholde udgifter ifm. flygtninge fra Ukraine.
SKAT er i gang med at revurdere alle grunde, hvilket forventes at give et lavere grundskyldsprovenu. Indtil disse vurderinger foreligger, opkræves grundskylden ud fra den gældende høje vurdering. De aktuelle merindtægter på ca. 30 mio. kr. skal derfor i stort omfang tilbagebetales til grundejerne på et senere tidspunkt. I hvilket år tilbagebetalingerne foretages er endnu usikkert.
I forbindelse med diverse udlodninger fra kommunens forsyningsvirksomheder, skal der ske deponering og modregning i bloktilskuddet efter nærmere fastsatte regler. Afledt af dette reduceres bloktilskuddet i 2022 med 7,5 mio. kr.
Siden seneste opfølgning er merudgiften nedbragt med 2,2 mio. kr., hvilket skyldes en ekstraindtægt ifm. midtvejsreguleringerne.
Anlæg
Opfølgning på anlægsområder:
Anlæg pr. 31. oktober 2022 viser et forventet mindre forbrug på 14 mio. kr. ift. oprindelig budget.
I det korrigerede budget indgår anlægsoverførsler for 170,2 mio. kr. fra 2021 til 2022.
Jordforsyningsområdet
På jordforsyningsområdet forventes mindre udgifter på 0,4 mio. kr., hvor der oprindeligt blev budgetteret med merudgifter på 59tkr.
Vurderingen af de forventede indtægter er ca. 5 mio. kr. lavere end det budgetterede. Indtægterne er skønnet ud fra konkrete salg og henvendelser. Siden sidste budgetopfølgning er efterspørgslen faldet yderligere, og enkelte reservationer forventes ikke at medføre salg.
De forventede udgifter er reduceret med 8 mio. kr. i forhold til sidste opfølgning. Det vedrører fortrinsvis en nedjustering af udgifterne vedr. Fjordparken i Stauning, da der afventes en løsning på bl.a. vejforhold. På erhvervsområdet er der 5 projekter, der ikke er kommet i gang i 2022, og de afsatte midler forventes at blive anvendt i 2023.
Befolkningstal
Nedenstående graf viser befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2019, 2020, 2021, 2022 samt prognosen for 2023 inkl. forventede ukrainske flygtninge.
Kilde: Kommunens cpr-register, mens kvartalstallene, markeret med en stjerne, er fra Danmarks Statistik
Befolkningstallet er i 2019 faldet med 336 borgere, i 2020 faldt befolkningstallet med 412 borgere. I 2021 er befolkningstallet steget med 21 borgere.
Pr. 1. november 2022 er befolkningstallet i kommunen 56.342, hvilket er et fald på netto 6 borgere i løbet af oktober måned, og stigning på 139 borgere siden 1. januar 2022.
Ringkøbing-Skjern Kommune har pr. 31. oktober 2022 registreret 402 ukrainske flygtninge.
Befolkningsprognosen for 2022 har estimeret et folketal 1. januar 2023 på 56.248 borgere inkl. ukrainske flygtninge og 56.045, hvis de ikke medregnes.
Likviditeten
Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse kommunerne bliver målt på af Indenrigs- og Boligministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 12 måneder – denne må aldrig blive negativ.
Figuren nedenfor viser udviklingen fra primo 2019 til og med 31. oktober 2022. Den nederste blå graf viser den gennemsnitlige likviditet ex. deponerede midler, som den 31. oktober 2022 var 344,7 mio. kr. (”fri likviditet”). Den øverste orange graf viser den gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler, som pr. 31. oktober 2022 udgør 451,6 mio. kr.
Deponerede midler omhandler primært udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, som frigives over 10 år med 1/10 årligt. Kommunen har frem til oktober 2022 deponeret 109,9 mio. kr. Ændringen på 15,9 mio. kr. fra seneste opgørelse i juni 2022, fordeles på en underskudsgaranti på 7,5 mio. kr. til Naturkraft samt deponering på 8,4 mio. kr. vedrørende lejemål.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Bevillingsreglerne jf. Styrelsesloven, hvoraf det fremgår at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet ikke må iværksættes, før byrådet har meddelt den fornødne bevilling.
ØkonomiIngen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingDet indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetopfølgningen tages til efterretning.
Økonomiudvalget 06-12-2022
Taget til efterretning.
Ingen bilag.
BeslutningTaget til efterretning.
Fraværende- Jakob Agerbo
Kopier link til punktet - Print
4: Ringkøbing-Skjern Kulturcenter ansøgning om konvertering af skyldig husleje til lån
Sagsnr: 22-022502
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Kulturcenter anmoder om konvertering af skyldig 2. rate af huslejen til kommunen på 1,9 mio. kr. til et rentefrit lån, der afdrages i samme takt som det eksisterende kommunale lån. Det vil sige et lån, der afdrages med 0,1 mio. kr. årligt fra og med 2023 i 19 år.
Økonomien har været presset gennem længere tid på mange parametre, hvilket ledelsen af Kulturcentret er opmærksom på. Kulturcenteret forventer i budgetopfølgningen for oktober måned et underskud på godt 2,3 mio.kr. inkl. betaling af huslejen til kommunen på de 1,9 mio. kr.
- Nettotab ved coronanedlukning og dertil delvis nedlukning og aflyste arrangementer
- Belægningsarbejde, kloakering, el mv. til opstilling af hytter
- Udbetaling af overarbejde, feriepenge og udgifter i forbindelse med sygemeldinger og rekruttering
- Ekstra udgifter til el
- Større engangsbudget og likviditetskorrektioner vedr. leasing, fitness og udskiftning af gulv i Superbrugsen-hallen.
Kulturcenteret har fremsendt nyt budgetforslag for 2023 og hertil oplyst at der er igangsat flere initiativer for at optimere organisationen.
Der er bl.a.:
- Ansat ny direktør i marts 2022
- Nye prissætninger, som vil betyde væsentlig bedre afkast af de enkelte arrangementer
- Nye muligheder ved udlejning af 10 nye hytter
- Samarbejde med foreningen Remisen
- Forventede synergier afledt af indflytning af Skjern Fysioterapi
- Omkostningsreduktioner fra gennemgang og analyse af kulturcentrets indkøbsaftaler m.v.
Byrådet godkendte 18. januar 2022 (punkt 3) afdragsfrihedsforlængelse til og med 2022. Godkendelse er i forhold til til oprindeligt tilgodehavende 6,663 mio. kr. kr. med årlig afdrag på 0,350 mio. kr. fra og med 2023.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDet ansøgte vil indgå i kommunens samlede tilgodehavende som herefter vil være 8,563 mio. kr. og det vil blive afdraget med 0,450 mio. kr. årligt fra 2023 over 19 år. Forhøjelsen af tilgodehavendet vil derved ikke ændre på afdragsprofilen.
Økonomi anbefaler, at Kulturcenteret indsender kvartalsvise regnskaber foreløbig i 2023 som opfølgning på den økonomiske situation.
EffektvurderingHvis Kulturcenteret ikke får godkendt ansøgningen, skal de 1,9 mio. kr. betales inden udgangen af 2022, hvilket Kulturcentret ikke kan honorere.
IndstillingAdministrationen indstiller:
- at Økonomiudvalget behandler sagen med indstilling til byrådet om hvorvidt ansøgning om forhøjelse af tilgodehavende kan godkendes
- at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter indsender kvartalsvise regnskaber for 2023
Økonomiudvalget 06-12-2022
Økonomiudvalget anbefaler til Byrådet, at ansøgning om forhøjelse af tilgodehavende godkendes. Lånet afdrages med 0,1 mio. kr. årligt i perioden 2023-2025. Fra 2026 afdrages 0,250 mio. kr. årligt. Kulturcentret indsender månedlige budget- og likviditetsopfølgninger - og der afholdes som minimum kvartalsvise møder mellem Kulturcentret og Ringkøbing-Skjern Kommune. I den langtidsholdbare løsning skal der også tages hensyn til konkurrencevilkår i forhold til det øvrige erhvervsliv.Bilag
- Ansøgning om konvertering af skyldig husleje til lån
- Budget 2023 - Ringkøbing-Skjern Kulturcenter
- Budgetopfølgning oktober måned 2022 for RSKC
Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo
Kopier link til punktet - Print
5: Bomidtvest. Skema A for 10 almene boliger i Lem 2. etape
Sagsnr: 22-023861
SagsfremstillingBomidtvest har den 9. november 2022 fremsendt ansøgning om byrådets godkendelse af skema A for opførelse af 10 almene boliger på Lærkevej/Svalevej i Lem. Ansøgningen er 2. etape af opførelse af almene boliger på adressen.
Byrådet har d. 18. august 2020 i dagsorden punkt 5 godkendt 1. etape opførelse af 10 alemene boliger.
Boligforeningen forventer en samlet anlægsudgift for projektet på ca. 22,3 mio. kr.
Ved godkendelse af ansøgningen påtager kommunen sig at yde et grundkapitalindskud til
boligforeningen på ca. 2,2 mio. kr.
Bomidtvest oplyser i deres ansøgning, at de 10 boliger vil få et samlet boligareal på i alt 1.020 m2.
Hver enkelt bolig vil være 102 m2, og vil blive udført som lavenergiboliger.
For så vidt angår huslejeniveauet budgetteres med en årlig boligudgift på ca. 881 kr. pr. m2. excl. forbrug. Dette svarer til en månedlig husleje på 7.413 kr.
Bomidtvest har valgt at de i 2. etape udelukkende opfører 3 rums boliger, da der har været større efterspørgsel på denne type boliger, hvor der i 1. etape også blev etableret 4 rums boliger.
Finansiering af byggeriet til i alt 22,3 mio. kr. er fastlagt i Almenboligloven. Med udgangspunkt
heri optager boligforeningen realkreditlån med 19,6 mio. kr., beboerindskuddet udgør 0,4 mio.
kr., og kommunen yder grundkapitalindskud på 2,2 mio. kr. Det forventes, at
grundkapitalindskuddet kommer til udbetaling i løbet af 2023.
Kommunens grundkapitalindskud udgør en variabel %-sats af den samlede anlægssum, afhængig
af boligernes størrelse. For boliger under 90 m2 beregnes indskuddet med 8% af
anlægsudgifterne, medens der for boliger i intervallet 90-104 m2 ydes indskud med 10%, og
endelig ydes der indskud med 12%, hvis boligerne er større end 105 m2. I det aktuelle tilfælde
er den gennemsnitlige boligstørrelse under ét beregnet til ca. 102 m2. Dette medfører, at
det kommunale grundkapitallindskud kan beregnes til 10%, svarende til ca. 2,2 mio. kr.
Almenboligloven.
ØkonomiPå kontoen til finansiering af grundkapitalindskud er der i 2023 et rammebudget på ca. 10,4 mio. kr. hvoraf de 7,4 mio. kr. vil kunne bruges til et projekt på DSB grunden i Ringkøbing (Økonomiudvalget 17.maj 2022, punkt nr. 5.)
Realkreditlån, der optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke den kommunale
låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor en del af lånet heller ikke
have nogen indflydelse på kommunens generelle låne adgang.
Godkendelse af ansøgningen vil være afgørende for gennemførelsen af det planlagte byggeri.
IndstillingAdministrationen indstiller til Byrådets godkendelse
• at det fremsendte skema A godkendes
• at den budgetterede månedlige husleje på 7.413 kr. godkendes.
• at der gives tilsagn om kommunal garantistillelse på ca. 13 mio. kr., svarende til ca. 66%
af realkreditlånet på ca. 19,7 mio. kr.
• at kommunen yder grundkapitalindskud på ca. 2,2 mio. kr., som finansieres af det
afsatte budgetbeløb i 2023.
Økonomiudvalget 06-12-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo
Kopier link til punktet - Print
6: Strategisk Varmeplan for Ringkøbing-Skjern kommune
Sagsnr: 22-019088
SagsfremstillingRegeringen og KL har i juni 2022 indgået en aftale om, at kommunerne skal udarbejde varmeplaner for de områder, der i dag er gasforsynet (gule og røde områder på kortet). Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022´ af 25. juni 2022 og ´Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne´ af 29. juni 2022.
Det fremgår af aftalerne, at ejendomsejere med gas- eller oliefyr i gasforsynede områder inden udgangen af 2022 skal have besked om deres fremtidige varmemuligheder, herunder deres mulighed for at blive tilsluttet fjernvarme. De enkelte ejendomsejere skal ligeledes have adgang til information om støttemuligheder og yderligere rådgivning.
For at løse denne opgave, er det nødvendigt at udarbejde en strategisk varmeplan, der viser, hvor der kan forventes fjernvarme. Den strategiske varmeplan udarbejdes ikke som en bindende plan, men giver som redskab, et overblik over hvor der muligvis kan forventes fjernvarme, såfremt der er tilstrækkelig lokal opbakning og tilslutning til, at der kan godkendes et varmeprojekt i henhold til varmeforsyningslovens projektbekendtgørelse.
Administrationen har udarbejdet et oversigtskort under bilag 1, der viser:
- Hvor der er fjernvarme i dag.
Her er fjernvarme godkendt og udrullet.
- Hvor der er godkendt udbygning af fjernvarme.
Her er der godkendt et varmeprojekt for udrulning af fjernvarme, men fjernvarmen er endnu ikke udrullet.
- Hvor administrationen vurderer, at der er sandsynlighed for udbygning af fjernvarme.
Dette er områder, hvor administrationen i dialog med varmeværkerne har vurderet, at der er mulighed for udrulning af fjernvarme.
Dette er dog stærkt afhængig af lokalt engagement, da kommunen ikke har styringsværktøjer til at sikre udrulningen, og en eventuel udbygning af fjernvarmen til nye områder ikke negativt må påvirke eksisterende varmekunder.
Dette kan kræve, at der lokalt etableres nye varmeselskaber, der skal finansiere et fjernvarmenet. Der kan så indgås dialog med de eksisterende varmeværker om, om det er dem, der skal levere fjernvarme via en transmissionsledning, eller det nye varmeselskab selv skal etablere produktionsanlæg.
- Hvor der ikke vurderes at komme fjernvarme.
I disse områder er det individuelle løsning eller mindre fælles anlæg, der vil være de primære løsninger. Administrationen kan ikke udelukke, at fjernvarme kan være en løsning i nogle af byerne i disse områder, men det findes mindre sandsynligt. I det åbne land kommer der ikke fjernvarme.
Dette punkt inkluderer også alle områder, der ikke er markeret.
De blå og grønne områder på kortet angiver områder med godkendt fjernvarme, og de gule og de røde områder på kortet viser områder, hvor der i dag er udlagt naturgas.
Kortet vil blive offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside i et format, hvor den enkelte ejendom kan fremsøges.
Kortet viser de respektive varmeværkers placering. Flere af disse ligger i nabokommuner. Varmeværkerne er ikke en del af denne strategiske varmeplan, men er medtaget for, at borgerne lettere kan finde kontaktoplysninger på nærmeste fjernvarmeværk.
Teksten på kommunens hjemmeside er ikke del af denne strategiske varmeplan, men supplerende information til borgerne om de forskellige varmeforsyningsmuligheder.
Det er kortudpegningen der udgør den strategiske varmeplan.
Der gøres opmærksom på, at denne strategiske varmeplan kun dækker naturgasområder. Det kan i den forbindelse oplyses, at øvrige områder, der ikke har fjernvarme, kan sidestilles med de røde områder på kortet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingVarmeforsyningsloven
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,
- at anbefale, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender den strategiske varmeplan.
- at administrationen fremadrette har kompetence til at godkende tilretninger af den strategiske varmeplan, efterhånden som der godkendes varmeprojekter.
Teknik- og Miljøudvalget sendte signaler til det videre arbejde med udbredelse af fjernvarme i kommunen og anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Niels Rasmussen.
Økonomiudvalget 06-12-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. BilagBeslutning
Administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo
Kopier link til punktet - Print
7: Forslag til takster pr. 1. januar 2023 på Teknik -og Miljøudvalgsområdet
Sagsnr: 22-022685
SagsfremstillingTeknik -og Miljøudvalget skal godkende det samlede takstblad pr. 1. januar 2023 for udvalgets område. Henholdsvis den 20. september og den 25. oktober behandlede udvalget administrationens forslag til takster, for det skattefinansierede og brugerfinansierede område, og på baggrund af udvalgets beslutninger fremsendes administrationens forslag til de samlede takster.
Det skatte finansierede område
Havneområdets takster er gældende for 1. april 2023 til 31. marts 2024.Taksterne blev godkendt på Byrådet den 11. oktober 2022.
Der er fra 2022 oprettet 2 nye takster. Henholdsvis et jordflytningsgebyr og et anvisningsgebyr. Gebyrerne opkræves ved virksomheder der anmelder flytning af jord eller, hvor kommunen anviser håndtering af deres affald. Taksten er fastsat til 300 kr. for oprettelse inkl. ½ times sagsbehandling. Efterfølgende sagsbehandling opkræves med 545 kr. pr. time. Taksten fastholdes i 2023.
Byggesagsgebyret fastholdes på 578 kr.
Rottebekæmpelse
Den forventede udgift til rottebekæmpelse forventes at ligge på 2 mio. kr. Det anbefales derfor, at promillen sænkes fra 0,055 til 0,035.
Det brugerfinansierede område
På taksterne for dagrenovation for private er der en stigning på mellem 13-32%.Stigningen skyldes blandt andet at AFLDs tømmepriser for hjulbeholdere er steget, samtidigt med at der ikke er muligt at afløfte momsen på dagrenovation for private husholdninger. For nedgravede beholdere er stigningen på 9-10 %. Der har tidligere i taksterne været sparet op til den nye affaldsordning, der dog ikke blev så dyr, som oprindeligt forudsat. Derfor skal overskuddet reduceres gradvist, hvilket er indregnet i taksterne for 2023.
Prisen for erhverv skal fastsættes efter markedsprisen, der beregnes som alle relevante omkostninger og et rimeligt overskud, som er sat til 8 % af omkostningerne. Prisen falder med 1%. Dette er skyldes at overskuddet i dagrenovationsfonden skal reduceres. Dog fordeles dette ikke på prisen for ekstra tømning, hvilket betyder at denne stiger med 6%.
Der oprettes nye takster for private til genanvendelige materialer, samtidigt med at der oprettes en takst til ombytning af ødelagte / bortkomne beholdere.
Genbrugsgebyret for private fastholdes på 1.046 kr. pr. husstand. Det samme gør taksterne for erhvervsvirksomheders adgang til genbrugspladsen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik -og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at godkende forslaget til takster og gebyrer pr. 1. januar 2023.
Teknik- og Miljøudvalget 08-11-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Økonomiudvalget 22-11-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Niels Rasmussen.
Administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo
Kopier link til punktet - Print
8: AFLD's kompetence til at foretage anmeldelse til Forsyningstilsynet
Sagsnr: 22-022812
SagsfremstillingKommunens affaldsselskab AFLD har anmodet om, at ejerkommunerne bekræfter, at selskabets vedtægter også inkluderer adgangen til, og dermed den tilstrækkelige kompetence til, at foretage anmeldelse til Forsyningstilsynet samt den efterfølgende kommunikation med Forsyningstilsynet.
AFLD har yderligere anmodet om, at såfremt Forsyningstilsynet mod forventning finder, at AFLD ikke har fået overdraget den tilstrækkelige kompetence, så bekræfter ejerkommunerne, at de vil kompetenceoverdrage/delegere retten til at foretage anmeldelsen til Forsyningstilsynet samt den efterfølgende kommunikation.
Den lovmæssige baggrund
På baggrund af den nationale Handlingsplan for cirkulær økonomi fra 2021, er der implementeret ny lovgivning på affaldsområdet, der betyder, at kommunerne, og dermed også fælleskommunale selskaber, pr. 1. juli 2023 skal udbyde al affaldsbehandling og ikke længere må drive anlæg til behandling og sortering af genanvendeligt affald.
I en overgangsperiode frem til juli 2027 vil det dog være muligt for kommuner og fælleskommunale selskaber, som AFLD, at behandle genanvendeligt affald, hvis aktiviteten er udskilt i et særskilt aktie- eller anpartsselskab og opgaven er vundet efter forudgående udbud på markedsvilkår.
AFLD anmodede derfor i december 2021 om ejerkommunernes godkendelse af vedtægtsændring, som giver AFLD mulighed for at udføre driften af behandlingsanlæg til genanvendeligt affald i tilknyttede selskaber med begrænset ansvar. Vedtægtsændringer er godkendt af kommunalbestyrelserne i de 6 ejerkommuner samt af Ankestyrelsen den 29. april 2022.
For at kunne benytte muligheden for at videreføre driften af behandlings- og sorteringsanlæg i udskilte selskaber i overgangsperioden, skulle der foretages anmeldelse til Forsyningstilsynet senest 30. september 2022.
AFLD's anmeldelse til Forsyningstilsynet
For at fastholde muligheden for at videreføre driften af deres eksisterende behandlings- og sorteringsaktiviteter i overgangsperioden, har AFLD til Forsyningstilsynet anmeldt anlæg, hvor der behandles: madaffald, have- og parkaffald, træ til genanvendelse, planglas samt blandede fraktioner af metal, glas og hård plast samt papir, pap og blød plast.
Forsyningstilsynet har i deres vejledning om anmeldelse til overgangsordningen tilkendegivet, at såfremt anmeldelse foretages af et kommunalt fællesskab efter § 60 i kommunestyrelsesloven, skal det kommunale selskab fremsende ejerkommunernes bekræftelse på, at det kommunale fællesskab har fået overdraget den tilstrækkelige kompetence til at foretage anmeldelsen og den efterfølgende kommunikation med Forsyningstilsynet. Denne bekræftelse skal tilgå Forsyningstilsynet senest den 31. december 2022.
Det er på denne baggrund, at AFLD anmoder om ejerkommunernes bekræftelse på, at den tilstrækkelige kompetence er overdraget til selskabet.
Juridisk vurdering af kompetenceoverdragelsen til AFLD
AFLD har fået advokat Pernille Aagaard Truelsen, Energi & Miljøadvokaterne til at komme med vurdering vedrørende kompetenceoverdragelse i forhold til Forsyningstilsynet. Det samlede dokument er vedlagt som bilag.
Advokaten vurderer, at der kan rejses fortolkningstvivl i forhold til omfanget af kompetenceoverdragelsen i punkt 3.1.1 i vedtægterne for AFLD, men at den mest nærliggende fortolkning af AFLD's vedtægter er, at AFLD's adgang til at håndtere affald fra ejerkommunerne også inkluderer adgangen til at foretage anmeldelse til Forsyningstilsynet om, at AFLD vil fortsætte håndtering af affald til materialenyttiggørelse de kommende 5 år. Begrundelsen er, at en kompetence til at håndtere mest naturligt må forstås sådan, at det er AFLD der bestemmer om AFLD vil fortsætte håndteringen af affald til materialenyttiggørelse ved anmeldelse til Forsyningstilsynet.
På baggrund af den juridiske vurdering af kompetenceoverdragelsen til AFLD i forhold til Forsyningstilsynet anbefaler administrationen, at der gives de ønskede bekræftelser til AFLD.
Lovgrundlag og juridisk vurderingAffaldsbekendtgørelsen og Affaldsaktørbekendtgørelsen.
ØkonomiAffaldsområdet er et brugerfinansieret område.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at bekræfte, at:
- Punkt 3.1.1 i AFLD's vedtægter også omfatter kompetence til at foretage anmeldelse til Forsyningstilsynet, herunder varetage den efterfølgende kommunikation med Forsyningstilsynet.
- Kommunalbestyrelsen vil kompetenceoverdrage/delegere retten til at foretage anmeldelse til Forsyningstilsynet, herunder varetage den efterfølgende kommunikation med Forsyningstilsynet, såfremt Forsyningstilsynet måtte finde, at de gældende vedtægter ikke er tilstrækkelige i denne forbindelse.
Teknik- og Miljøudvalget 08-11-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Økonomiudvalget 22-11-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Niels Rasmussen.Bilag
- Vurdering af kompetenceoverdragelse i forhold til Forsyningstilsynet
- AFLD's vedtægter af 23. november 2021
Administrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo
Kopier link til punktet - Print
9: Driftstilskud til Midtjyllands Lufthavn
Sagsnr: 17-027331
SagsfremstillingPå baggrund af aktuelle likviditetsudfordringer i Midtjyllands Lufthavn A.m.b.a. har lufthavnens bestyrelse anmodet ejerkommunerne om et ekstraordinært driftstilskud i 2022 på 6 mio. kr. Ringkøbing-Skjern Kommunes andel heraf udgør 439.200 kr.
Udvalget bedes således tage stilling til, om man ønsker at indstille til Økonomiudvalget og til viderebehandling i byrådet, at Ringkøbing-Skjern Kommune bevilger et ekstraordinært driftstilskud på 439.200 kr. til Midtjyllands Lufthavn.
Baggrund
Midtjyllands Lufthavn drives som et fælleskommunalt selskab (A.m.b.a.) mellem kommunerne Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skive, Struer og Viborg.
Kommunerne har tidligere i årene 2016-2021 bevilget kapitalindskud på samlet set 6 mio. kr. årligt ligesom lufthavnen særskilt har anmodet om tilskud på i alt 7 mio. kr. for hvert af årene 2022 og 2023.
Midtjyllands Lufthavn har nu anmodet om, at ejerkommunerne i 2022 yder et ekstraordinært driftstilskud på i alt 6 mio. kr.
I tilknytning til ansøgningen er modtaget et likviditetsbudget, hvoraf fremgår at der ultimo oktober forventes et akkumuleret driftsunderskud for året svarende til det ekstraordinære driftstilskud.
Lovgrundlag og juridisk vurderingI henhold til den såkaldte gruppefritagelsesforordning kan der lovligt ydes såvel anlægs- som driftsstøtte til en regional lufthavn som Midtjyllands lufthavn.
Dette fremgår også af det notat, som advokatfirmaet Horten udarbejdede i forbindelse med spørgsmålet om udlodning af kommunernes kapitaltilskud for 2020 (vedlagt som bilag). I afsnit 1.2 fremgår således:
”Der kan gives anlægsstøtte til nødvendige investeringsomkostninger, eksempelvis efter kriterierne i gruppefritagelsesforordningen. Der kan som hovedregel alene gives driftsstøtte, hvis det sker til dækning af et driftsunderskud. Driftsstøtte, som er større end driftsunderskuddet, skal kræves tilbagebetalt af den myndighed, som har givet støtten.”
Horten har ligeledes i forbindelse med den tidligere sag gjort opmærksom på, at hvis et tilskud blev ydet med henblik på at dække et driftsunderskud var det deres anbefaling, at tilskuddet blev givet som et driftstilskud – og ikke som et kapitalindskud.
ØkonomiRingkøbing-Skjern Kommune har allerede nu afsat 512,000 kr. i 2022 og 512.000 kr. i 2023 som kapitalindskud i Midtjyllands Lufthavn. Med denne sag foreslås afsat yderligere 439.000 kr. i 2022.
Fordelingen af indskuddet tager udgangspunkt i den hidtil anvendte fordelingsnøgle, hvor tilskuddet fordeles mellem kommunerne i forhold til deres ejerandel, men dog således at det beløb som Viborg Kommune og Herning Kommune samlet set skal betale i henhold til fordelingsnøglen fordeles med halvdelen til hver af disse to kommuner jf. nedenfor.
Der er 325.000 kr. i udisponerede midler fra den nu nedlagte åbne vækstpulje. De sidste 114.000 kr. kan tages fra vækstpuljen for erhverv og arbejdskraft, hvor der aktuelt er 1,5 mio. kr. i udisponerede midler. EffektvurderingAktuelt flyves der ikke til og fra Københavns Lufthavn fra Billund Lufthavn. Ved en eventuel lukning af Midtjyllands Lufthavn vil der således ikke være en flyrute til København fra Midtjylland. Det skal understreges, at over 90 pct. af passagererne på den nuværende rute mellem Midtjyllands Lufthavn og København Lufthavn er erhvervsrejsende. På den baggrund kan et ekstraordinært driftstilskud til lufthavnen også ses som en hjælp til det Midtjyske erhvervsliv.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftrådet drøfter, om udvalget indstiller til Økonomiudvalget og til videre behandling i byrådet,
- at Ringkøbing-Skjern Kommune, under forudsætning af de øvrige ejerkommuners godkendelse, bevilger i alt 439.200 kr. som driftstilskud til Midtjyllands Lufthavn.
- at 325.000 kr. af bevillingen finansieres af den nedlagte åbne vækstpulje, samt at den resterende del af beløbet finansieres af vækstpuljen for erhverv og arbejdskraft.
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Irvin Christensen undlod at stemme.
Fraværende: Jesper Lærke.
Økonomiudvalget 06-12-2022
Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Kristian Andersen og Niels Ramussen stemte imod.
Lennart Qvist stemte for anbefalingen, men ønsker, at Ringkøbing-Skjern Kommune påbegynder en proces med at afvikle sin ejerdel af lufthavnen.
BilagBeslutningEt flertal i Byrådet godkendte administrationens indstilling. KD, SF og Nye Borgerlige stemte imod.
Konservative stemte for indstillingen, men ønsker, at Ringkøbing-Skjern Kommune påbegynder en proces med at afvikle sin ejerdel af lufthavnen.
Fraværende- Jakob Agerbo
Kopier link til punktet - Print
10: Klimapartnerskabsaftale med Ringkøbing Fjord Handelsråd
Sagsnr: 22-024135
SagsfremstillingUdvalget bedes drøfte og indstille til Byrådet, at kommunen indgår et partnerskab med Ringkøbing Fjord Handelsråd om at indfri klimamålsætninger og klimaindsatser i fællesskab. Teknik- og Miljøudvalget drøfter også sagen og indstiller tilsvarende dette udkast til partnerskabsaftale til Byrådet.
Ringkøbing-Skjern Kommunes nye klimaplan har defineret vores vision på klimaområdet, og vi sigter efter klimaneutralitet og robusthed senest i 2050. Klimabelastningen fra kommunen som virksomhed udgør kun en lille del af kommunens samlede klimabelastning i hele kommunens geografi. I arbejdet med at nedbringe udledningen af klimagasser inden for kommunegrænsen, er vi derfor afhængige af, at vi kan samarbejde og understøtte den grønne omstilling i vores lokalområde og i vores erhvervsliv. På den baggrund er der ud over denne klimapartnerskabsaftale med Ringkøbing Fjord Handelsråd allerede indgået klimapartnerskabsaftaler med Landboforeningen Vestjysk og med Destination Vesterhavet. Samtidig arbejdes der med klimapartnerskabsaftale med Erhvervsrådet. Desuden arbejdes der på at lave aftale med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S i ejerstrategien.
Partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Handelsråd er blevet til efter møder med ledelsen i Ringkøbing Fjord Handelsråd og politikere og administrative medarbejdere i kommunen. Med partnerskabsaftalen forpligter Ringkøbing Fjord Handelsråd og Ringkøbing-Skjern Kommune sig til - i fællesskab - at arbejde for de mål for udledning og klimarobusthed, der er fastsat i kommunens klimapolitik. Herunder målene om klimaneutralitet og robusthed over for klimaforandringerne. Partnerskabet har til formål at konkretisere målsætningerne og sætte rammerne for implementeringen af de nødvendige klimahandlinger.
Partnerskabet fastsætter en række konkrete indsatser som for eksempel:
- at synliggøre kundernes efterspørgsel efter bæredygtige produkter og services med udgangspunkt i data- og kundeanalyser
- konkrete og håndterbare bæredygtige initiativer f.eks. energioptimering og økonomistyring samt nedbringelse af butikkernes varelagre og spild
- at understøtte vidensdeling og forankring af kommunens klimaindsatser på tværs af byerne og igangsætte kompetenceudvikling med fokus på bæredygtighed i detailbranchen herunder identificere konkrete eksempler på bæredygtige indsatser, som også er økonomiske rentable løsninger for erhvervet
- en omstilling af detailerhvervet i kommunen med afprøvning af og udvikling af ny teknologi
I baggrundsbeskrivelsen til partnerskabet, der findes på side to i bilaget, beskrives baggrund, formål og drift af partnerskabet. Heri fremgår det blandt andet, at partnerskabet ikke er tidsbegrænset. To gange årligt gøres der status over partnerskabsaftalen, så udviklingen evalueres og målsætningerne korrigeres. Til et af disse årlige møder deltager partnerskabets politiske repræsentanter: Formanden for Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget og formanden for Teknik- og Miljøudvalget. En årlig status deles med Byrådet, bestyrelsen i Ringkøbing Fjord Handelsråd og aftalens øvrige partnere. Viden og Strategi sekretariatsbetjener partnerskabet.
Ringkøbing Fjord Handelsråds formand og direktør, formanden for Teknik og Miljøudvalget og formanden for Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget har gennemgået oplæg til Klimapartnerskabsaftalen på møde d. 23. august 2022 og efterfølgende godkendt opdateringerne af dette oplæg til Klimapartnerskabsaftale.
Partnerskabsaftalen er vedhæftet i bilag 1.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIntet at bemærke.
ØkonomiI baggrundsbeskrivelsen på side 2 i bilaget, fremgår det, at:
Finansieringen af konkrete indsatser og projekter skal aftales fra gang til gang - med finansiering fra kommunen, fra nationale og internationale støttemuligheder, og fra offentlige og private fonde.
Såfremt et tiltag som følge af partnerskabsaftalen kræver kommunal finansiering, skal der søges en særskilt bevilling.
EffektvurderingPartnerskabsaftalen bidrager til opfyldelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes mål i Klimahandlingsplanen og afledte projekter vil bidrage til opfyldelse af målsætningerne om CO2-reduktion og klimarobusthed i kommunens klimapolitik.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter og indstiller partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing Fjord Handelsråd til underskrivelse af partnerskabets politiske repræsentanter.
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget 21-11-2022
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jesper Lærke.
Teknik- og Miljøudvalget 22-11-2022
Teknik- og Miljøudvalget drøftede sagen og indstiller partnerskabsaftalen til underskrivelse af partnerskabets politiske repræsentanter.
BilagBeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo
Kopier link til punktet - Print
11: Beskæftigelsesplan 2023
Sagsnr: 22-011892
SagsfremstillingDet fremgår af Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at kommunerne hvert år skal udarbejde en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen er den overordnede politiske plan for beskæftigelsesindsatsen i Ringkøbing-Skjern Kommune.
I forbindelse med "Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen" er der fremadrettet ikke længere krav om, at kommunerne årligt udarbejder en beskæftigelsesplan. Kommunerne vil fortsat have mulighed for at udarbejde en beskæftigelsesplan, hvis de ønsker det. Initiativet træder i kraft 1. januar 2023. Det betyder, at der i 2022 fortsat er krav om at udarbejde en beskæftigelsesplan, der er gældende for 2023.
Resterende proces for Beskæftigelsesplan 2023:
- Den 13.december 2022: Byrådet godkender Beskæftigelsesplan 2023
- Umiddelbart efter godkendelse i Byrådet sendes Beskæftigelsesplan 2023 til det Regionale Arbejdsmarkedsråd til orientering
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget:
- Drøfter Beskæftigelsesplan 2023
- Oversender Beskæftigelsesplan 2023 til godkendelse i Byrådet
Beskæftigelsesudvalget 17-11-2022
Administrationens indstilling godkendes.BilagBeslutning
Beskæftigelsesplan 2023 godkendt.
Fraværende- Jakob Agerbo
Kopier link til punktet - Print
12: TILLÆGSDAGSORDEN: Udpegning af nyt bestyrelsesmedlem samt indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i RS Forsyning A/S
Sagsnr: 22-027976
SagsfremstillingDen nuværende formand for Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S Lennart Qvist har meddelt, at han trækker sig fra posten og udtræder af bestyrelsen. På den baggrund skal der udpeges et nyt medlem fra Byrådet til bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S for perioden fra afholdelse af ekstraordinær generalforsamling til 31. december 2025. Derudover foreslås, at der gives en bemyndigelse til borgmesteren til at indkalde og afholde ekstraordinær generalforsamling med udpegning af bestyrelsesformand og næstformand.
IndstillingAdministrationen indstiller:
at Byrådet udpeger et nyt medlem fra Byrådet til bestyrelsen for RS Forsyning A/S
at borgmesteren bemyndiges til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, at deltage heri og her udpege formand og næstformand
Ingen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt. Irvin Christensen blev udpeget som nyt medlem til bestyrelsen for RS Forsyning A/S.
Fraværende- Jakob Agerbo
Kopier link til punktet - Print
13LUKKET PUNKT: Valg af revision fra og med regnskab 2023
Sagsnr: 22-022133
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
14LUKKET PUNKT: Ejendomssag
Sagsnr: 22-006680
BeslutningØkonomiudvalgets anbefalinger godkendt.
Kopier link til punktet - Print
15LUKKET PUNKT: Godkendelse af salgsbetingelser og priser for erhvervsjord og boliggrunde i 2023
Sagsnr: 22-019037
BeslutningØkonomiudvalgets anbefaling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
16LUKKET PUNKT: Gensidig information
Sagsnr:
BeslutningOrientering fandt sted.