Referat: 15. november 2022 kl. 16:00
Deltagere
- Henrik Andersen
- Jens Jensen
- Lennart Qvist
- Søren Elbæk
- Dan K. Jørgensen
- Susanne Vivi Høj Henriksen
- Carsten Bjerg
- Hans Pedersen
- Pia Vestergaard
- Niels Rasmussen
- Hans-Christian Blichfeldt
- Lise Juhl Hansen
- Kristian Andersen
- Hans Østergaard
- Jens Jacob Østergaard
- Linda Nielsen
- Jens Erik Damgaard
- Marie Kamp From
- Ole Nyholm Knudsen
- Irvin Christensen
- Jens S. Højland
- Rita Byskov
- Irene Lund Pedersen
- Henrik Hammelsvang
- Jakob Agerbo
- Jørgen Byskov
- Erik Viborg
- Jesper Lærke
- Niels Kristian Larsen
Referat
- Spørgetid i Byrådet
- Godkendelse af dagsorden
- Tarm Idrætscenter - ansøgning om kommunegaranti for optagelse af kassekredit
- Planstrategi 2023 - opsamling fra byrådets temamøde d. 22. september 2022
- Frigivelse af statslige midler til varmeplanlægning
- Godkendelse af Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære
- Opfølgning på planlægning for et område til centerformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig
- Renovering af Servicecenter Skjern, Finderupsvej 9
- Udkast til regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke
- Rammeaftalen for ny tilskudsmodel for selvejende haller
- Takster 2023 for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet
- Forældrebetalingstakster for 2023 for børn i dagtilbud og skolefritidsordninger
- Finansiering af inventaranskaffelser til Tim Skole
- Indeklimaprojekter på Stauning Skole og Vorgod-Barde Skole
- Klimapartnerskab med Destination Vesterhavet
- Gensidig information
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Spørgetid i Byrådet
Sagsnr:
SagsfremstillingDer var ved fremsendelse af dagsorden ikke modtaget spørgsmål til spørgetid i Byrådet.
BilagIngen bilag.
BeslutningDer var ingen borgere indtegnet til spørgetid.
Kopier link til punktet - Print
2: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Kopier link til punktet - Print
3: Tarm Idrætscenter - ansøgning om kommunegaranti for optagelse af kassekredit
Sagsnr: 22-023903
SagsfremstillingTarm Idrætscenter søger om godkendelse af kommunegaranti til optagelse af kassekredit startende med en max på 1,5 mio. kr. stigende til max 3,5 mio. kr. i afdragstiden 2022-2031.
Tarm Idrætscenter har de seneste år afdraget meget på et Nykreditlån på oprindeligt ca. 16 mio. kr. for at blive klar til en tiltrængt renovering af svømmehallen i 2026/2027.
Dette har påvirket likviditeten, således at Idrætscentret nu har behov for tilvejebringelse af yderligere likviditet frem til Nykreditlånet er færdig afdraget.
Tarm Idrætscenter har fået tilbud om at forlænge Nykreditlånet til 10 eller 20 år med ændring af den faste rente fra 0,59% til en variabel rente, der er væsentligt højere. Idrætscentret har ikke ønsket at gøre brug af dette tilbud.
Et andet tilbud går på oprettelse af en kassekredit startende med max. 1,5 million stigende til max. 3,5 million i løbetiden. Denne løsning betyder, at det nuværende (billigere) Nykreditlån kan afvikles på normal vis.
Tilbuddet på oprettelse af kassekreditten forudsætter en kommunegaranti.
I forbindelse med optagelsen af Nykredit-lånet på i alt ca. 16,0 mio. kr. i 2006 afgav gl. Egvad kommune garanti overfor Nykredit for betaling af 5,4 mio. kr. af det pågældende lån. Restgælden på dette lån udgør pt. 4,7 mio. kr. Lånet afdrages med ca. 1 mio. kr. årligt og udløber i 2027.
På den baggrund ansøger Tarm Idrætscenter derfor om godkendelse af, at kommunens nuværende garantistillelse på 5,4 mio. kr. kan forlænges til udløbet af 2031. Dette foreslås praktiseret således, at den del af garantien på 5,4 mio. kr., der løbende bliver ledig, efterhånden som restgælden på Nykredit-lånet bliver mindre, kan overføres som finansiering af garantistillelsen vedrørende den påtænkte kassekredit.
Kommunens garantistillelse kan dog aldrig blive større end de oprindeligt garanterede 5,4 mio. kr., ligesom garantien vedrørende kassekreditten aldrig vil kunne overstige den skitserede trækningsret på max. 3,5 mio. kr.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Lånebekendtgørelsen.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at den nuværende kommunegaranti på 5,4 mio. kr. ikke vil blive forhøjet på grund af nuværende restbeløb på lånet og de fremtidige lån og afdrag på Nykreditlånet og kassekreditten. Der er tale om en forlængelse af den nuværende garanti indtil udgangen af 2031.
I relation til bestemmelserne i Lånebekendtgørelsen til der dog være tale om en "ny" kommunegaranti. Dette betyder, at der fra 2027, hvor den oprindelige garanti udløber, vil skulle ske deponering af et beløb, svarende til kommunens garantistillelse vedrørende trækningsretten ved den ny-etablerede kassekredit.
EffektvurderingEn godkendelse af en kassekredit på max. 3,5 mio. kr. vil betyde mulighed for en likviditetsmæssig forbedring for Tarm Idrætscenter, men også en forlængelse af deres samlede gæld.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Byrådet med indstilling om
- at Tarm Idrætscenter kan optage en kassekredit jf. tilbuddet med godkendelse af kommunegaranti til udgangen af 2031.
- at kommunens garantistillelse højst kan udgøre et beløb svarende til forskellen mellem den oprindelige garantistillelse på 5,4 mio. kr. og den til enhver tid opgjorte restgæld på det oprindelige lån i Nykredit.
- at kommunen i 2027 foretager deponering af et beløb på 3,5 mio. kr., svarende den garanterede trækningsret på kassekreditten - jfr. Lånebekendtgørelsens bestemmelser.
Økonomiudvalget 08-11-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.BilagBeslutning
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
4: Planstrategi 2023 - opsamling fra byrådets temamøde d. 22. september 2022
Sagsnr: 22-005745
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er en godkendelse af opsamlingen fra temamødet i byrådet den 22. september 2022 om Planstrategi 2023. Herunder en godkendelse af, at opsamlingen fremsendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
De formelle krav
Planstrategien er byrådets strategi for den fysiske udvikling af kommunen. Den kommende Planstrategi 2023 tager udgangspunkt i visionen og retningerne fra udviklingsstrategien. I Planstrategien præsenteres de strategiske temaer, der skal danne grundlag for den kommende kommuneplanrevision. Planstrategien er en lovbunden opgave, og strategien skal være offentliggjort inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode.
Opsamling fra byrådets temamøde den 22. september 2022
På temamødet drøftede byrådet følgende emner:
Fremtidens boligmosaik
Fremtidens erhvervspalette
Fremtidens detailhandel
Energianlæg i det åbne land
Se bilag med opsamlingen fra temamødet.
På temamødet blev der orienteret om processen med udpegningen af udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen.
Processen
Formålet med at fremsende opsamlingen til Teknik- og miljøudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet er at få godkendt de overordnede retninger, så rammen er sat for Planstrategi 2023.
Den videre proces indeholder et ambassadørgruppemøde. Planstrategi 2023 fremlægges til beslutning i byrådet i februar 2023 – således den kan offentliggøres.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven
ØkonomiIngen bemærkninger
EffektvurderingPlanstrategi 2023 understøtter visionen og sætter retning for kommunens fysiske udvikling.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender:
- Opsamlingen fra Planstrategi 2023 temamødet den 22. september. Se bilag.
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022
Teknik- og Miljøudvalget afgav signaler til det videre arbejde og anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jørgen Byskov.
Økonomiudvalget 08-11-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den ændring, at det sidste afsnit ændres til "Der skal udarbejdes en model for, hvordan borgerinddragelse, lokal opbakning og lokalt ejerskab forstås og hænger sammen. Der er nedsat en gruppe under Klimarådet, som arbejder med lokalt ejerskab i VE-projekter".BilagBeslutning
Økonomiudvalgets anbefaling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
5: Frigivelse af statslige midler til varmeplanlægning
Sagsnr: 22-019088
SagsfremstillingRegeringen har givet alle landets kommuner opgaven, at alle borgere, der har olie- eller gasfyr, skal have besked om de får muligheden for at få fjernvarme som varmeforsyning. Denne besked skal sendes ud som brev til de pågældende borgere inden udgangen af 2022.
- Fremskyndet varmeplanlægning og projektgodkendelse
- Etablering af lokale koordinationsfora
- Understøtning og udvikling af mindre, fælles varmeforsyningsprojekter
Ringkøbing-Skjern kommunes andel af de 125 mio. kr. udgør 1,2 mio. kr., som nu søges tilført Land, By og Kultur til udførelse af opgaven.
Lovgrundlag og juridisk vurderingDer forventes at træde et cirkulære i kraft den 24. oktober 2022, der skal danne lovmæssigt grundlag for de tildelte midler.
Økonomi
Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at kommunens andel på 1,2 mio. kr. af de 125 mio. kr. udbetales til kommunen i forbindelse med midtvejsreguleringen af bloktilskuddet i 2022.
EffektvurderingDe tilførte midler skal hjælpe kommunen i arbejdet med udfasning af ole- og gasfyr.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om at give en tillægsbevilling på 1,2 mio. kr. til Økonomiudvalget finansieret af bloktilskuddet.
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jørgen Byskov.
Økonomiudvalget 08-11-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Ingen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
6: Godkendelse af Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære
Sagsnr: 21-010538
SagsfremstillingFormålet med dagsordenen er en godkendelse af Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære.
Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære er udviklet gennem en samskabende og nærværende proces, der har udviklet en visionær og robust helhedsplan for området. Planen er blevet til i samarbejde mellem en række forskellige aktører, som blandt andet tæller områdets skoler, erhvervsdrivende, foreninger og klubber samt borgere i alle aldre. Her har en gruppe af lokale ambassadører og lokale nøgleaktører haft en central plads i udviklingsarbejdet i samråd med flere relevante fagpersoner fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
Dette tværgående samarbejde igennem hele processen er med til at gøre helhedsplanen kvalificeret og realiserbar med et stort lokalt ejerskab.
”Genklang ved Skjern Å Delta” er titlen for helhedsplanen og en fælles langsigtet vision.
Den fælles vision og seks udvalgte strategiske temaer sætter retningen for at skabe synergier og sammenhænge henover åen. Derudover er begge byer bearbejdet gennem en række temaer som bosætning, grønne strukturer, stier og forbindelser samt erhvervsudvikling med flere. Endvidere er der sat særligt fokus på bymidterne i de to byer med forslag til nogle konkrete indsatsområder. Alt i alt rummer planen en række forskellige delprojekter, hvor nogle tiltag kan iværksættes her og nu, mens andre projekter rækker længere ud i fremtiden.
Det fælles visionære
De seks strategiske temaer omhandler emner, der kan sættes fokus på i den fremtidige planlægning, i forhold til at området kan udvikle sig i retning af den fælles vision.
Temaerne er følgende:
- Mere vand
Der skal mere vand i deltaet. Vandet skal være mere synligt og være med til at skabe en mere aktiv rolle både for borgerne i området og for besøgende udefra.
Konkret peger planen på etablering af nye søer og flere vådområder, så vandet kommer tættere på byerne og samtidig kommer byerne tættere på naturens herlighedsværdier.
- Bedre adgang
Naturen i området er storslået, og der ligger et stort potentiale i af skabe endnu bedre adgang til naturen med flere stier og forbindelser. Konkret peger planen på en bedre kobling mellem deltaet og de blå og grønne korridorer, der løber igennem bymidterne.
- Særlige steder
Planen peger på et nyt ankomstpunkt til deltaet ved A11 – Porten til deltaet, som en attraktion og et kunstværk i landskabet. Et knudepunkt der kan være med til at formidle områdets aktiviteter og muligheder til de mange turister, der passerer forbi ad A11.
- Natur i hverdagen
Deltaet og naturen skal gøres til en hverdagsbegivenhed for alle borgere – uanset alder.
De eksisterende pumpestationer foreslås blandet andet opgraderet til læringsstationer og velfungerende klasselokaler i landskabet.
- Flere træer
Ringvejene er byernes ansigt mod omverden og det første signal til både besøgende og byernes borgere. Konkret peger planen på en strategi for flere træer dels langs ringvejene dels i bymidterne.
- På landkortet
Naturbaseret turisme og outdoor aktiviteter skal være med til at sætte Skjern Å Delta på landkortet i udarbejdelsen af en fælles turismestrategi. Konkret peger planen på områder til arkitektoniske hytter af høj kvalitet, der kan være med til at tiltrække turister og besøgende, der ønsker at komme off grid og ud i den unikke natur.
Byerne og bymidter
Ud over den fælles vision er der arbejdet med byerne individuelt og i særdeleshed de to bymidter. Her er der fokuseret på byernes særlige potentialer for udvikling hen imod visionen.
Indsatsområderne i bymidterne er af meget forskellig karakter. Nogle rummer delprojekter, der er enkle og ukomplicerede, mens andre indsatsområder bygger på projekter, der kræver en langsigtet planlægning samt flere forskellige typer af partnerskaber.
Den videre proces
Efter en politisk godkendelse af helhedsplanen afholdes en Parat-Til-Start workshop for alle aktører. Her inviteres alle aktører til at indgå i nye relationer og partnerskab om at realisere helhedsplanens mange delprojekter. Arbejdsgrupper vil blive etableret og frivillige kræfter sættes i spil til at fortsætte udviklingen af Skjern og Tarm og den fælles vision.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiDer er ikke afsat midler i forhold til en realisering af helhedsplanens mange delprojekter eller en eventuel kommunal medfinansiering.
EffektvurderingDet tætte samarbejde, som kommunens medarbejdere fra forskellige afdelinger har haft med området, har givet nogle gode relationer og en forståelse for lokalområdet, som vil være særdeles givtige fremadrettet i en kommende fase med implementering og realisering.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- & Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at Helhedsplan Skjern, Tarm & det fælles visionære godkendes
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jørgen Byskov.
Økonomiudvalget 08-11-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. BilagBeslutning
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
7: Opfølgning på planlægning for et område til centerformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig
Sagsnr: 21-019877
SagsfremstillingFormålet med denne sagsfremstilling er at følge op på Planklagenævnets afgørelse om at ophæve Rammelokalplan nr. 469 for et område til boligformål syd for Søndervig Landevej, Søndervig samt at tage stilling om planlægningen for en dagligvarebutik i området skal genoptages.
Baggrund og historik
Der henvises til byrådets behandling af sagen den 18. august 2020, den 8. december 2020 samt den 14. juni 2022.
Baggrunden for den politiske behandling i 2020 var en anmodning om, at lokalplanlægningen for området Nyhavn øst for Søndervig skal give mulighed for opførelse af en dagligvarebutik på 1200 m2 på del af matrikel nummer 34bf Søgård Hgd., Nysogn.
De politiske behandlinger i 2020 resulterede i, at Byrådet besluttede, at planlægningen for "Nyhavn-området" skal give mulighed for en dagligvarebutik, og at planlægningen skulle gennemføres i to trin.
Afgørelsen fra Planklagenævnet
Trin 1 blev gennemført ved, at Teknik- og Miljøudvalget den 22. juni 2021 vedtog rammelokalplan nr. 469 for et område til boliger. Lokalplanen er efterfølgende blevet påklaget. Planklagenævnet har den 8. juni 2022 truffet afgørelse og har ophævet rammelokalplanen, idet Planklagenævnet finder, at planen er vedtaget på et usagligt grundlag. Afgørelsen er vedlagt som bilag.
Planklagenævnets afgørelse betyder, at rammelokalplanen ikke længere gælder, hvormed den planlægningsmæssige status er, at arealet er beliggende i landzone, og ikke er omfattet af en lokalplan. Afgørelsen betyder endvidere, at der ikke længere er grundlag for at gennemføre planlægningens trin 2.
Planklagenævnet har imidlertid i afgørelsen bemærket, at det vil være muligt at gennemføre en planlægning for et område til centerformål i ét trin. Herved oplyser Planklagenævnet, at nævnet har en anden opfattelse af planlovens muligheder for at overføre til byzone, end den forståelse administrationen fremlagde for Byrådet i 2020 på baggrund af blandt andet dialog med Erhvervsstyrelsen (nu Bolig- og Planstyrelsen) samt ekstern juridisk rådgivning.
På baggrund af Planklagenævnets bemærkning i afgørelsen, er det nu administrationens vurdering, at området vil kunne overføres til byzone med centerformål ved et kommuneplantillæg og én lokalplan.
Der er redegjort nærmere for Planklagenævnets afgørelse og administrationens vurdering i vedlagte notat. Der henvises desuden til vedlagte eksterne juridiske vurdering Vurdering af betydning af afgørelse fra Planklagenævnet i forhold til fremtidig planlægning.
Udvidelse af bymidten
Ud over at overføre området til byzone, vil det være en forudsætning, at bymidten i Søndervig udvides til også at omfatte den ansøgte placering. Administrationen har i sagsfremstillingerne til den politiske behandling af sagen i 2020 vurderet herpå. Der henvises til administrationens tidligere vurderinger, hvoraf følgende fremgår:
Efter den gældende planlægning skal en ny dagligvarebutik i Søndervig placeres inden for afgrænsningen af bymidten (planlægningen åbner ikke mulighed for en dagligvarebutik i for eksempel ”Lalandia-området”).
Såfremt en del af Nyhavn får ændret zonestatus til byzone, skal den eksisterende bymidte i Søndervig by udvides til at omfatte den del af Nyhavn, hvor Byrådet eventuelt ønsker at planlægge for en dagligvarebutik.
Der skal redegøres for denne udvidelse, men det er administrationens umiddelbare skøn, at Nyhavn med stier til Holmsland Klitvej, en eventuel trafiksanering og forskønnelse af Holmsland Klitvej - vil der være argumenter som taler for, at bymidten kan udvides. Forudsætningen er dog som omtalt, at området har fået status byzone.
Samt:
Ud fra en planfaglig vurdering anbefaler administrationen, at nye dagligvarebutikker i Søndervig placeres indenfor den eksisterende bymidte, da placeringen vil understøtte synergi mellem butikkerne.
Administrationen gør opmærksom på, at der ikke for nuværende arbejdes på forskønnelse af Holmsland Klitvej.
På anmodning fra administrationen er der foretaget en ny ekstern juridisk vurdering af, hvorvidt det vil være i overensstemmelse med planlovens detailhandelsregler at foretage en udvidelse af bymidten i Søndervig med et område syd for Søndervig Landevej. Den juridiske vurdering underbygger administrationens vurdering fra 2020.
Der henvises til vedlagte eksterne juridiske vurdering Afgrænsning af bymidten i Søndervig.
Videre proces
Såfremt Byrådet vælger at genoptage planlægningen for en dagligvarebutik i Nyhavn, skal der gennemføres en ny foroffentlighedsfase med indkaldelse af idéer og forslag. Herefter kan der udarbejdes nye planforslag.
Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkret projekter.
Ingen bemærkninger
EffektvurderingEn ny dagligvarebutik i den eksisterende bymidte vil understøtte en større synergi mellem butikkerne.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager stilling til, om planlægningen for en dagligvarebutik syd for Søndervig Landevej, Søndervig, skal genoptages og oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet.
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at planlægningen for en dagligvarebutik syd for Søndervig Landevej, Søndervig, genoptages.
Rita Byskov og Jens Jacob Østergaard kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling men ønsker, at en dagligvarebutik skal placeres i den eksisterende bymidte.
Fraværende: Jørgen Byskov.Økonomiudvalget 08-11-2022
Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler, at planlægningen for en dagligvarebutik syd for Søndervig Landevej, Søndervig, ikke genoptages.
Kristian Andersen, Lennart Qvist og Niels Rasmussen anbefaler, at planlægningen for en dagligvarebutik syd for Søndervig Landevej, Søndervig, genoptages.
Bilag- Afgørelse fra Planklagenævnet vedr. Rammelokalplan 469
- Notat - Opfølgning op Planklagenævnets afgørelse vedrørende rammelokalplan nr. 469.
- Juridisk vurdering af betydning af afgørelse fra Planklagenævnet ift. fremtidig planlægning
- Juridisk vurdering - Afgrænsning af bymidten i Søndervig
Et flertal i Byrådet godkendte at genoptage planlægningen for en dagligvarebutik syd for Søndervig Landevej, Søndervig.
Søren Elbæk, Hans Østergaard, Jakob Agerbo, Henrik Hammelsvang, Jens Jacob Østergaard og Rita Byskov stemte imod.
Kopier link til punktet - Print
8: Renovering af Servicecenter Skjern, Finderupsvej 9
Sagsnr: 22-022839
SagsfremstillingOpgaven vedrørende etablering af aktivitetsbaserede arbejdspladser på Finderupsvej i Skjern blev i foråret 2021 af den tilknyttede rådgivere estimeret til en overskridelse af anlægsbudgettet med ca. 6 millioner kroner. På den baggrund valgte Økonomiudvalget at sætte processen i forhold til ombygningen på pause.
I foråret 2022 blev arbejdet omkring Finderupsvej genoptaget af administrationen.
Beskæftigelsesafdelingens FagMed fremsendte et notat til Beskæftigelsesudvalget, hvor et afsæt i seneste fysiske APV påpegede et dårligt fysisk arbejdsmiljø. Der er derfor bred enighed i administrationen om, at en renovering af Finderupvej bør gennemføres. Det er Ejendomscenterets klare vurdering, at bygningen fremstår slidt og utidssvarende. Ugennemførte mangler, som var planlagt i det oprindelige projekt gør, at bygningen ikke fremstår tæt i klimaskærmen. Derfor vil en påtænkt renovering omfatte istandsættelse af ovenlysbånd og overflader, etablering af ventilation, nødvendig opgradering af belysning, samt maling af vægge samt nye gulvtæpper i bygningen.
Det konkrete forslag går på, at der ikke bliver foretaget bygningsmæssige ændringer i forbindelse med renoveringen, da aktivitetsbaseret indretning og behovet for lokaleindretningen til Beskæftigelse kan sammenflettes i nuværende bygning, og økonomien ikke er til at gennemføre hele projektet som ønsket. Dog er der et ønske om at kunne etablere et nyt indgangsparti og en mindre tilbygning på bagsiden af bygningen. Det betyder, at administrationen ønsker at afvige fra aktivitetsbaseret arbejdspladsindretning på Finderupsvej.
Ejendomscenteret har igennem ekstern rådgiver prissat de krav og ønsker, som der er til det nye projekt. Primo september 2022 forelå prisestimatet for den beskrevne renovering, som er bragt for direktionen 5 oktober 2022.
DEN VIDERE PROCES
Såfremt Økonomiudvalget kan godkende indstillingen om at renovere Finderupsvej 9, sendes sagen til Byrådet med anmodning om frigivelse af midler til igangsættelse af projektering og udbud inden jul 2022 med efterfølgende opstart af renoveringen i 1. kvartal 2023.
På nuværende tidspunkt er der ikke lagt en endelig tidsplan for udførelsen af renoveringen. Dette skal ske i samarbejde med rådgiveren i forbindelse med projekteringen.
Beskæftigelse vurderer, at det kun vil være muligt at renovere én fløj ad gangen. Det betyder, at der vil være 5 etaper, hvor bygningen skal tømmes for møbler, og personalet berørt af renoveringen skal finde et andet sted at arbejde, mens etaperne renoveres.
Opbevaring af møbler forventes at kunne ske på bygningens p-plads ved administrationsbygningen, og der tænkes umiddelbart, at der skal opstilles containere til dette formål. Omfanget er endnu ukendt, og derfor er der kun afsat et estimeret beløb i økonomiopstillingen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiAktuelt er der 16,065 mio. kr. til aktivitetsbaseret arbejdspladsindretning til rådighed for Finderupsvej. Puljen indeholder 3 mio. kr. fra Ejendomscenteret påtænkt renovering af tag og stern.
Projekt del | Anlægsbudget | Resterende rådighedsbeløb | Bemærkning |
Administrationsbygningen Skjern | 14.042 | 13.065 | Der er brugt knap 1 mio. kr. til rådgivning |
Renovering af tag og stern | 3.000 | 3.000 | Fra Ejendomscenterets puljer |
Energioptimering - Belysning | 850 | 0 | Beløbet blev flyttet til projektet i Tim. |
I alt | 17.892 | 16.065 |
Udgifterne til renoveringen er blevet opgjort i 3 dele (bilag 1).
Del 1 omfatter udgifter, som Ejendomscenteret forventes at kunne afholde over afsatte puljemidler. Del 2 er udgifter til de arbejder, som Administrationen mener er det nødvendige at få udført.
Del 3 er udgifter til ønsker, som ligger ud over det nødvendige.
Del 2 og 3 foreslås finansieret af det afsatte beløb til administrationsbygningen i Skjern.
Priserne nedenfor er estimerede priser ekskl. moms ved indeks 2. kvartal 2022.
- Del 1: kr. 2.500.000,-
- Del 2: kr. 9.101.315,-
- Del 3: kr. 3.985.351,-
- I alt kr. 15.586.666,-
For udregning af beløbene ovenfor er der taget udgangspunkt i de priser, som Ejendomscenteret modtog i maj 2021 fra rådgiver, hvor indeks lå på 109,3.
Indeks som i 2. kvartal 2021 lå på 109,3 er steget til 120,1 2. kvartal 2022. Det betyder, at hvis man ville gennemføre det oprindelig projekt på Finderupsvej vedr. Aktivitetsbasserede arbejdspladser, så ville dette beløbe sig til kr. 22.926.184,-.
Til sammenligning kan oplyses, at udgiften til renoveringen af Dyrvigsvej 9 i Videbæk i 2019 udgjorde kr. 12.045.000. Indeks var på det tidspunkt 104,8. Omregnet til indeks 2. kvartal 2022 svarer det til kr. 13.803.478,-. Begge beløb ekskl. moms.
Der gøres opmærksom på, at der kan forekomme prisstigninger grundet eventuelle stigninger i indeks inden arbejderne vil kunne udbydes.
De arbejder, som forventes udført ved renoveringen, fremgår af bilag 1.
Der er tidligere bevilget og frigivet 4,2 mio. kr. til det indledende arbejde, samt renovering af tag og stern.
Efter renoveringen kan lejemålet på Tinghusvej 1 opsiges med 6 måneders varsel, idet personalet flyttes til Finderupsvej 9. Dermed opnås en besparelse på kr. 400.000,-, som der budgetmæssigt på nuværende tidspunkt er afsat til lejemålet årligt.
Det forventes ikke, at der efter renoveringen skal ske yderligere/større renoveringsopgaver på Finderupsvej 9 indenfor den nærmeste 10-årige periode.
På puljen til aktivitetsbaseret indretning forventes der at efterstå 6,3 mio. kr. efter renoveringen af Finderupsvej.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at økonomiudvalget godkender:
- at der kan afviges fra aktivitetsbaseret arbejdspladser og dermed ske en renovering af Finderupsvej 9
- at der bevilges og frigives anlægsmidler på 12,842 mio. kr. til ombygning af Finderupsvej 9, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til administrationsbygningen i Skjern.
- at projektering og udførelse af renoveringen opstartes umiddelbart efter Byrådets frigivelse af midler til projektet
- at lejemålet Tinghusvej 1, Skjern opsiges i forbindelse med renoveringen
Økonomiudvalget 25-10-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Lennart Qvist.Bilag
- Notat renovering Finderupsvej 9
- Økonomioversigt
- Høringssvar fra FagMED i Beskæftigelse og Borgerservice til renovering af Finderupsvej 90
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
9: Udkast til regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke
Sagsnr: 22-015004
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Forsyning A/S varetager den obligatoriske tømningsordning af bundfældningstanke for Ringkøbing-Skjern Kommune. Det gældende regulativ er fra 2007 og der er behov for at opdatere regulativet med blandt andet præcisering af afgangsforhold og tunge dæksler.
Regulativet beskriver, at vejarealet skal beskæres, så der som minimum er en fribredde på 4 m og en frihøjde på 4 m, samt fri passage til tanken i mindst 1 m i bredden og 2 m i højden, således at tømning kan foregå uden skader på hegn og lignende.
I regulativet beskrives, at dækslet skal være oplåst og let aftageligt, og at vægten på dækslet maksimal må veje 50 kg af hensyn til tømningsentreprenøren. Med denne revidering af regulativet, må dæksler på nye anlæg eller anlæg, der renoveres højest veje 30 kg.
Kommunen vil i fremtidige nedsivningstilladelser stille vilkår om, at dæksler højest må veje 30 kg.
Høring hos Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S:
Udkastet har været i høring hos Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S. Forsyningen har ønsket følgende tekst i regulativet vedrørende dæksler, der vejer mere end 50 kg:
Hvis et dæksel på en bundfældningstank er fjernet ved tømningsentreprenørens ankomst, har entreprenøren ansvaret for eventuel uheld og ulykker forbundet med den åbne tank. Derfor må entreprenøren ikke forlade ejendommen inden tanken er forsvarligt lukket. Ekstra omkostninger i den forbindelse faktureres til ejeren af ejendommen.
Kommunen har ikke fundet anledning til at medtage teksten i regulativet, idet kommunen sender en indskærpelse til alle ejere med dæksler over 50 kg. Herved skal ejerne ikke fremover selv fjerne for tunge dækseler af hensyn til tømningsentreprenøren.
Kommunen forventer, at alle ejendomme kan overholde regulativet fremover. Indskærpelsen forventes at være efterkommet inden næste tømning.
Lovgrundlag og juridisk vurderingMiljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 100 af 19. januar 2022.
Spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 1393 af 21. juni 2021.
Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, LBK nr. 2210 af 29. december 2020.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingTømningsordningen har til formål at mindske udledning og nedsivning af miljøbelastende stoffer til jord og grundvand.
IndstillingTeknik- og Miljøudvalget indstiller til Byrådet, at regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke vedtages.
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jørgen Byskov.
Økonomiudvalget 08-11-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
10: Rammeaftalen for ny tilskudsmodel for selvejende haller
Sagsnr: 22-001486
SagsfremstillingKultur- og Fritidsudvalget har siden 18. februar 2020 arbejdet med at fastlægge en ny tilskudsstruktur for idrætshaller og kultur- og fritidscentre i Ringkøbing-Skjern Kommune. Byrådet vedtog den nye tilskudsmodel december 2021, som omfatter 25 selvejende haller.
Siden marts 2022 har en nedsat arbejdsgruppe med repræsentanter fra de selvejende haller, arbejdet med den rammeaftale, som tilskudsmodellen danner grundlag for, og som er den konkrete aftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og de selvejende haller, som modellen omfatter.
Arbejdsgruppen har præsenteret og fremlagt rammeaftalen for de øvrige haller i tilskudsmodellen den 29. september 2022.
På baggrund af arbejdsgruppens arbejde har det været nødvendigt at revidere selve tilskudsmodellen, som Byrådet godkendte i 2021, hvor de væsentlige punkter er:
- I tilskudsmodellen var formålet, at alle haller fik tildelt et basistilskud til renovering, vedligehold og energioptimering. Revideringen lyder på, at basistilskuddet ikke længere skal anvendes på renovering, vedligehold og energioptimering, men i stedet på den daglige drift af den ikke-kommercielle del af driften.
- Udgangspunktet i den nye tilskudsmodel var, at det kun er tilskudsberettede lokaler, der er pointudløsende. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på deres møde den 21. april at ændre dette princip til, at alle aktivitetslokaler er pointudløsende.
Ingen bemærkninger.
ØkonomiDet nye haltilskud, finansieres igennem dels en om budgettering af midler indenfor fritidsområdet, som samlet vil frigive 1.700.000 kr. årligt. og en hensættelse af overførte midler.
Gældende for perioden frem til og med 2034 vil modellen være underfinansieret med 1.800.000 kr. Fra 2035 vil tilskudsmodellen med de nuværende forudsætninger være selvfinansierende.
Perioden frem til 2034 finansieres tilskudsmodellen af overførte midler på Kultur- og Fritidsområdet, disse midler hensættes i budgettet og anvendes løbende til at dække underfinansieringen.
IndstillingKultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende rammeaftalen og den reviderede tilskudsmodel.
Kultur- og Fritidsudvalget 13-10-2022
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende rammeaftalen og den reviderede tilskudsmodel
Økonomiudvalget 08-11-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. BilagBeslutning
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
11: Takster 2023 for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet
Sagsnr: 21-024323
SagsfremstillingAdministrationen fremsender takster for ældreområdet og handicap- og psykiatriområdet for 2023 til godkendelse.
Taksten på madservice for hjemmeboende og taksten til døgnkost til beboere på ældrecentre og handicapcentre er fremskrevet med satsreguleringsprocenten på 2,7%. Cafépriser på handicap- og psykiatriområdet er genberegnet, og disse priser er incl. moms.
Ældreområdets takster til egenbetaling for transport til daghjem og servicepakker er fremskrevet jævnfør KL's fremskrivningsprocent på 2,47%. Taksten til vask på ældreområdet fremskrives ikke, da den er på niveau med udgifterne.
Taksten for servicepakker for handicap- og psykiatriområdet er ligeledes fremskrevet med KL's fremskrivningsprocent på 2,47%.
Det årlige brugerkort på aktivitetsområdet fremskrives hvert fjerde år, og næste fremskrivning er til årene 2026-2029.
Såfremt Social- og Ældreministeriet udmelder en månedstakst for døgnkost samt takst pr. portion madservice, som afviger fra de beregnede takster, vil taksterne efterfølgende blive ændret til Social- og Ældreministeriets gældende takster.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBekendtgørelse nummer 1576 af 27. december 2014 om betaling for generelle tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at
- de vedlagte takster 2023 godkendes
- såfremt Ringkøbing-Skjern Kommunes månedstakst for døgnkost samt takst for en portion madservice afviger Social- og Ældreministeriets takster, anvendes Social- og Ældreministeriets takster.
Social- og Sundhedsudvalget 12-10-2022
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.
Økonomiudvalget 25-10-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Lennart Qvist.Bilag
- Bilag 1: Takster for ældreområdet 2023 - ej webtilgaengelig
- Bilag 2: Takster for cafepriser 2023, handicap og psykiatriområdet - ej webtilgaengelig
- Bilag 3: Takster for servicepakker 2023, handicap og psykiatriområdet - ej webtilgaengelig
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
12: Forældrebetalingstakster for 2023 for børn i dagtilbud og skolefritidsordninger
Sagsnr: 22-020873
SagsfremstillingAdministrationen fremsender forslag til forældrebetalingstakster for dagtilbud og skolefritidsordninger gældende fra 1. januar 2023. Taksterne skal i henhold til dagtilbuds- og folkeskoleloven offentliggøres senest 1 måned inden ikrafttrædelse.
Administrationen har beregnet taksterne ud fra bruttodriftsudgifterne på baggrund af følgende forældrebetalingsprocenter:
- 25% i Dagplejen
- 22% i vuggestue
- 25% i børnehave
- 30% for skolebørn i dagtilbud (Hover-Torsted og Ølstrup)
- 60% for skolebørn i skolefritidsordninger (ændret fra 55% i 2022)
- 55% for skolebørn i SFO-klubber
Betalingsprocenterne for børn i dagpleje, vuggestue og børnehave må jævnfør dagtilbudsloven maximalt udgøre 25%. Byrådet har tidligere besluttet, at forældrebetalingsprocenten for vuggestuer udgør 22%.
Betalingsprocenten for skolebørn i dagtilbud må jævnfør dagtilbudsloven maximalt udgøre 30%.
Betalingsprocenten for skolebørn i skolefritidsordninger og SFO-klubber fastsættes af Byrådet jævnfør folkeskoleloven.
Lovgrundlag og juridisk vurderingDagtilbudsloven og folkeskoleloven.
ØkonomiØkonomi bemærker, at stigningen i taksten for vuggestue- og børnehavebørn på henholdsvis 4,5% og 7,5% skyldes
- ekstraordinær stor stigning i udgiften til rengøring, som følge af udbudsaftalen, hvor prisen justeres efter nettoprisindekset. Afregningsprisen steg med 8% pr. august måned 2022
- forhøjelse af den samlede tildeling med 1 mio. kr. til dagtilbuddene fra 2022 til 2023. Forhøjelsen er indstillet til byrådets 2. behandling af budgettet for 2023 sammen med godkendelsen af det øvrige budgetforslag
Herudover kan bemærkes, at taksten for børn i skolefritidsordninger stiger med 5,3%, hvilket primært skyldes stigningen i betalingsprocenten fra 55% til 60%.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at forældrebetalingstaksterne for 2023 godkendes.
Børne- og Familieudvalget 12-10-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Økonomiudvalget 25-10-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Lennart Qvist.
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
13: Finansiering af inventaranskaffelser til Tim Skole
Sagsnr: 22-010552
SagsfremstillingTim Skole søger om tilskud til finansiering af inventaranskaffelser i forbindelse med, at skolen er blevet ombygget og renoveret. Administrationen foreslår, at en samlet anskaffelsesudgift på 1.201.000 kr. finansieres med 450.000 kr. af skolens driftsbudget, 572.000 kr. af Børne- og Familieudvalgets anlægspulje og 179.000 kr. af Børne- og Familieudvalgets driftsramme.
Ombygnings- og renoveringsprojektet på Tim Skole er nu tæt på at være afsluttet. Skolen har fået mange nyetablerede og nyrenoverede lokaler. I det oprindelige anlægsbudget har der ikke været afsat midler til nyt inventar. Her ved afslutningen af anlægsprojektet står det imidlertid klart, at skolen i høj grad er udfordret af mangel på inventar, selv om det oprindelige inventar i videst mulige omfang genanvendes.
Skolen har allerede af sit driftsbudget afholdt udgifter på 325.000 kr. Der vurderes dog, at der er brug for at indkøbe inventar, især møbler, for et samlet beløb på 1.201.000 kr. jf. bilaget til dagsordenspunktet.
Det er administrationens vurdering, at inventarønskerne er velbegrundede, og at det af hensyn til skolens drift haster med at få anskaffet tingene.
Det har været vurderet, om skolen kan finansiere anskaffelserne over sit driftsbudget. Tim Skoles økonomi er imidlertid presset som følge af faldende elevtal. Det anses derfor ikke at være forsvarligt at lade skolen finansiere mere end 450.000 kr. over driftsbudgettet, da skolen skal have en økonomisk reserve af en vis størrelse for at kunne imødegå uforudsete udgifter til f.eks. langtidssygdom eller barsel. Resten af udgiften foreslås finansieret dels af Børne- og Familieudvalgets anlægspulje dels af Udvalgets driftsramme. På anlægspuljen er der således et rådighedsbeløb på 572.000 kr., der endnu ikke er disponeret over. Herefter mangler der et beløb på 179.000 kr., som kan finansieres over Udvalgets driftsramme.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingDet er administrationens vurdering, at de pågældende inventaranskaffelser vil have stor betydning for skolens undervisningsmiljø.
IndstillingAdministrationen anbefaler,
- at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 1,201 mio. kr. til inventaranskaffelser på Tim Skole
- at inventaranskaffelserne finansieres med 572.000 kr. af det resterende rådighedsbeløb fra Udvalgets anlægspulje, med 450.000 kr. fra skolens driftsbudget og med 179.000 kr. fra Børne- og Familieudvalgets driftsramme.
Børne- og Familieudvalget 12-10-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler, at der gives en anlægsbevilling på 1.022.000 kr. finansieret med 572.000 kr. fra udvalgets anlægspulje og 450.000 kr. fra skolens driftsbudget.
Økonomiudvalget 25-10-2022
Økonomiudvalget anbefaler Børne- og Familieudvalgets anbefaling godkendt.
Fraværende: Jakob Agerbo, Lennart Qvist.BilagBeslutning
Børne- og Familieudvalgets anbefaling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
14: Indeklimaprojekter på Stauning Skole og Vorgod-Barde Skole
Sagsnr: 22-021407
SagsfremstillingArbejdstilsynet har fremsendt påbud om forbedring af indeklimaet på Stauning Skole og Vorgod-Barde Skole. Ejendomscentret har udarbejdet forslag til indeklimaprojekter på de to skoler. Udgifterne hertil forventes at udgøre 4,945 mio. kr. Der skal tages stilling til, hvorledes udgifterne skal finansieres.
Arbejdstilsynet har i 2022 været på besøg på Stauning Skole og Vorgod-Barde Skole. Efterfølgende har Arbejdstilsynet for begge skoler fremsendt påbud om at sikre tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk til klasselokalerne. Påbuddet vedrørende Stauning Skole skal være efterlevet senest den 1. august 2023, og påbuddet vedrørende Vorgod-Barde Skole skal være efterlevet senest den 15. maj 2023.
Ejendomscentret har udarbejdet forslag til indeklimaprojekter for begge skoler. De samlede udgifter forventes at udgøre i alt 4,945 mio. kr. Heraf udgør udgifterne til ventilationsanlæg til de klasselokaler, som er omfattet af påbuddene, 1,85 mio. kr. Ejendomscentret anbefaler imidlertid, at der anvendes et tilsvarende beløb til andre lokaler på skolerne. Disse lokaler er ikke direkte omfattet af påbuddene, men behovet for mekanisk ventilation skønnes at være lige så stort her. Ejendomscentret anbefaler desuden, at der anvendes i alt 0,6 mio. kr. til solafskærmning for at undgå overtemperaturer. Ejendomscentrets overslag over økonomien omfatter desuden poster til uforudsete udgifter på i alt 0,43 mio. kr. og projekteringshonorar til Ejendomscentret på 0,215 mio. kr.
Børne- og Familieudvalget godkendte den 9. februar 2022, at der i 2022 blev igangsat et arbejde med en indeklimastrategi for kommunens skoler med støtte fra Realdania. Formålet var blandt andet at foretage en kortlægning af indeklimaet i kommunens skoler. Kortlægningen skal gøre det muligt at sætte ind med tiltag der, hvor behovet og effekten af indsatserne er størst, samt at gøre det muligt for byrådet over en årrække at afsætte anlægsmidler efter en langsigtet plan. Arbejdet med indeklimaplanen forventes først afsluttet i foråret 2023, men allerede ved budgetkonferencen i august 2022 blev der indgået aftale om at afsætte en pulje på 2,5 mio. kr. om året til indeklimatiltag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiØkonomi bemærker,
- at der på anlægsbudgettet under Børne- og Familieudvalget i 2023 og 2024 er afsat rådighedsbeløb på henholdsvis 7 og 10 mio. kr. til oprettelse af vuggestueafdelinger. Der er endnu ikke konkrete projekter til de afsatte rådighedsbeløb. Beløbene vil derfor kunne bruges til finansiering af de foreslåede indeklimaprojekter på Stauning og Vorgod-Barde skoler.
- at budgetopfølgningen pr. 30. september 2022 på Børne- og Familieudvalgets område udviser et samlet forventet merforbrug på 1,6 mio. kr. Heraf er indregnet forventede merudgifter på 2,1 mio. kr. til covid-19 og 3,3 mio. kr. til ukrainske børn/elever. Ses der bort fra disse udgifter udviser budgetopfølgningen et forventet mindreforbrug på 3,8 mio. kr.
Dårligt indeklima påvirker børnenes indlæring og trivsel. Børn, som opholder sig i lokaler med dårligt indeklima, klarer sig mærkbart dårligere i test.
Gennemføres forslaget fra Ejendomscentret, forventes en betydelig forbedring af indeklimaet på begge skoler til gavn for både elever og ansatte.
IndstillingAdministrationen anbefaler, at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på i alt 4,945 mio. kr. finansieret dels med 2,5 mio. kr. af rådighedsbeløbet i 2023 på puljen til indeklimatiltag og dels med 2,445 mio. kr. finansieret af Børne- og Familieudvalgets forventede driftsoverskud i 2022.
Børne- og Familieudvalget 12-10-2022Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Økonomiudvalget 25-10-2022
Udsat.
Fraværende: Jakob Agerbo, Lennart Qvist.
Økonomiudvalget 08-11-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Bilag
Ingen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
15: Klimapartnerskab med Destination Vesterhavet
Sagsnr: 22-019139
SagsfremstillingUdvalget bedes drøfte og indstille til Byrådet, at kommunen indgår et partnerskab med Destination Vesterhavet om at indfri klimamålsætninger og klimaindsatser i fællesskab. Teknik- og Miljøudvalget drøfter og indstiller tilsvarende dette udkast til partnerskabsaftale til Byrådet.
Ringkøbing-Skjern Kommunes nye klimaplan har defineret vores vision på klimaområdet, og sigter efter klimaneutralitet og robusthed senest i 2050. Klimabelastningen fra kommunen som virksomhed udgør kun en lille del af kommunens samlede klimabelastning i hele kommunens geografi. I arbejdet med at nedbringe udledningen af klimagasser inden for kommunegrænsen, er vi derfor afhængige af, at vi kan samarbejde og understøtte den grønne omstilling i vores erhverv, turisme, blandt vores borgere, og særligt vores landbrug. På den baggrund er der klimapartnerskabsaftaler under udarbejdelse med Erhvervsrådet, Handelsrådet, Landboforeningen Vestjysk, og denne aftale med Destination Vesterhavet. Desuden arbejdes der på at lave aftale med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S i ejerstrategien.
Partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Destination Vesterhavet er blevet til efter møder med den politiske og administrative ledelse i Destination Vesterhavet, og politikere og administrative medarbejdere i kommunen. Med partnerskabsaftalen forpligter Destination Vesterhavet og Ringkøbing-Skjern Kommune sig til - i fællesskab - at arbejde for de mål for udledning og klimarobusthed, der er fastsat i kommunens klimapolitik. Herunder målene om klimaneutralitet og robusthed overfor klimaforandringerne. Partnerskabet har til formål at konkretisere målsætningerne, og sætte rammerne for implementeringen af de nødvendige klimahandlinger.
Partnerskabet fastsætter en række konkrete indsatser; for eksempel
at Destination Vesterhavet bliver certificeret grønt destinationsselskab
fokus på metoder til beregning af turisternes klima- og miljømæssige aftryk, samt metoder til formindskning heraf
at fremme miljøvenlige transportformer blandt turisterne
at understøtte et mindre ressourceforbrug indenfor el, vand og varme, både hos erhvervet og turisterne
I baggrundsbeskrivelsen til partnerskabet, der findes på side to i bilaget, beskrives baggrund, formål og drift af partnerskabet. Heri fremgår det blandt andet, at Partnerskabet ikke er tidsbegrænset. To gange årligt gøres der status over partnerskabsaftalen, så udviklingen evalueres og målsætningerne korrigeres. Til et af disse årlige møder deltager partnerskabets politiske repræsentanter: Formanden for Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget og Formanden for Teknik- og Miljøudvalget. En årlig status deles med Byrådet, bestyrelsen i Destination Vesterhavet og aftalens øvrige partnere. Turismekonsulenten i Viden og Strategi sekretariatsbetjener partnerskabet.
Destination Vesterhavets bestyrelse drøftede og godkendte klimapartnerskabsaftalen på bestyrelsesmødet d. 8. september 2022.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiI baggrundsbeskrivelsen på side 2 i bilaget, fremgår det, at:
Finansieringen af konkrete indsatser og projekter vil skulle aftales fra gang til gang - med finansiering fra Destination Vesterhavet og turismeerhvervet selv, fra kommunen, fra nationale og internationale støttemuligheder, og fra offentlige og private fonde.
Såfremt et tiltag som følge af partnerskabsaftalen kræver kommunal finansiering, vil der skulle søges en særskilt bevilling. EffektvurderingPartnerskabsaftalen bidrager til opfyldelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes mål i Klimahandlingsplanen og afledte projekter vil bidrage til opfyldelse af målsætningerne om CO2-reduktion og klimarobusthed i kommunens klimapolitik.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftdvalget drøfter og indstiller partnerskabsaftalen mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Destination Vesterhavet til underskrivelse af partnerskabets politiske repræsentanter.
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget 24-10-2022
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler partnerskabsaftalen til Byrådets godkendelse.
Teknik- og Miljøudvalget 25-10-2022
Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.
Fraværende
- Jørgen Byskov ()
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
16LUKKET PUNKT: Gensidig information
Sagsnr:
BeslutningOrientering fandt sted.