Referat: 13. september 2022 kl. 16:00

Kopier link til punktet  -   Print

1: Spørgetid i Byrådet

Sagsnr:

Der var ved fremsendelse af dagsorden ikke modtaget spørgsmål til spørgetid i Byrådet.

Ingen bilag.

Der var ingen borgere indskrevet til spørgetid.

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

3: 1. behandling - budgetlægning for perioden 2023 - 2026

Sagsnr: 21-024260

Budgetforslag for 2023 samt overslagsårene 2024 - 2026 fremsendes til 1. behandling. Budgetforslaget svarer til det budgetforlig, som Byrådet kom frem til på budgetkonferencen 29. og 30. august 2022, jævnfør vedhæftede bilag, der omfatter:

• Resultatopgørelse
• Oversigt over DUT-sager
• Oversigt nye tiltag/aktivitetsændringer
• Oversigt anlægsinvesteringer
• Oversigt over råderumstiltag
• Forsyningen - anlæg
• Jordforsyningen

Eventuelle tekniske korrektioner til budgetforslaget vil blive fremlagt som administrative ændringsforslag til 2. behandling, sammen med eventuelle politiske ændringsforslag.

Indtægtssiden i budgetforslaget er baseret på det tilbudte statsgaranterede udskrivningsgrundlag og generelle tilskud (statstilskud og udligning), da dette vurderes økonomisk bedre end indtægter baseret på selvbudgettering.

Budgetforslaget indeholder uændret skatteudskrivningsprocent og grundskyldspromille.

Det betyder, at budgetforslaget indeholder følgende udskrivningsprocenter:

Sidste frist for høringssvar fra HovedMED m.fl. er den 12. september 2022. Høringssvar vil derfor foreligge til 2. behandling af budgettet.

Lov om kommunernes styrelse §37 og §38 foreskriver, at Økonomiudvalget udarbejder budgetforslag til behandling i Byrådet og at budgetforslaget senest 15. oktober 2022 skal have været undergivet 2 behandlinger med mindst 3 ugers mellemrum.

Forud for 2. behandlingen fremlægger administrationen udgiftsneutralt forslag til ekstraordinære udgifter på børneområdet vedrørende flygtninge fra Ukraine. Udgifterne forudsættes finansieret via tilskud.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

• at budgetforslaget oversendes til Byrådets 1. behandling
• at eventuelle ændringsforslag fra de politiske partier til 2. behandling, skal være borgmesteren i hænde senest mandag den 19. september 2022 kl. 10.

• Resultatet af budgetkonferencen 29. august 2022

Byrådet oversendte budgetforslaget til 2. behandling. Evt. ændringsforslag til 2. behandling skal være Borgmesteren i hænde senest mandag den 19. september.

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

4: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2022

Sagsnr: 21-027289

Der er foretaget budgetopfølgning pr. 31. juli 2022 for de centrale og decentrale områder. Budgetopfølgningen er foretaget i forhold til det korrigerede budget.

• På de centrale områder forventes et mindre forbrug i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler på i alt 20,3 mio. kr. Mindre forbruget inkl. de decentrale områder er 14,8 mio. kr.
• Likviditeten ex. deponerede midler er pr. 31. juli 2022 opgjort til 333,7 mio. kr.
• Nettopåvirkningen af finansielle poster viser en samlet merudgift på 6,2 mio. kr.
• Anlægsudgifterne forventes at udgøre 109,9 mio. kr. på det skattefinansierede område, svarende til et mindre forbrug på 8,1 mio. kr. i forhold til oprindelig budget.
• Vedrørende jordforsyning forventes der en merudgift på 5,8 mio. kr.
• Befolkningstallet pr. 1. august 2022 er 56.494.
• Ringkøbing-Skjern Kommune har pr. 1. august 2022 fået visiteret 495 flygtninge i forbindelse med krigen i Ukraine, hvoraf 473 aktuelt er bopælsregistreret i kommunen.

En nærmere specifikation fremgår i de efterfølgende afsnit.

Centrale områder

Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2022 viser et forventet mindre forbrug på 20,3 mio. kr. på de centrale områder inkl. det brugerfinansieret område. I det forventede mindre forbrug indgår der centrale udgifter på 3,1 mio. kr. til Covid-19. Der forventes pt. ikke yderligere udgifter til Covid-19 i 2022. De decentrale områder forventer et merforbrug på 5,5 mio. kr., hvoraf 0,6 mio. kr. er udgifter til Covid-19. Det forventede mindre forbrug fordeler sig på følgende udvalg:

De forventede budgetafvigelser på de centrale områder ligger på følgende udvalgsområder:

• På Social- og Sundhedsudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 6,5 mio. kr. Heraf er den samlede centrale afvigelse opgjort til et merforbrug på 1,2 mio. Den centrale afvigelse er fordelt på et mindre forbrug hos Sundhed og Omsorg på 2,3 mio. kr. samt et merforbrug hos Handicap og Psykiatri på 3,5 mio. kr.

  
  Sundhed og Omsorg

  I mindre forbruget på det centrale område hos Sundhed og Omsorg på 2,3 mio. kr. indgår et merforbrug på 0,3 mio. kr. til Covid-19 udgifter. Mindre forbruget kan primært henføres på Pleje og omsorg af ældre, der forventer et mindre forbrug på 6,9 mio. kr. Mindre forbruget skyldes primært færre respirationsudgifter, elevomkostninger samt tomgangsleje. Forbruget af visiterede timer er uændret i forhold til sidste opfølgning, og der arbejdes fortsat med at nedbringe timerne. For så vidt angår de decentrale enheder forventes der et merforbrug på 8,5 mio. kr., heraf 0,5 mio. kr. til Covid-19 udgifter. På aftaleenheder, som er økonomisk udfordrede, er der udarbejdet handleplaner, hvor der bliver udpeget konkrete fokusområder for de enkelte enheder samt opsat handlinger/tiltag, mål og evaluering på fokusområderne.

   

  Handicap og Psykiatri

  Handicap og Psykiatris centrale afvigelser viser et forventet merforbrug på 3,5 mio. kr., hvilket er en forbedring på 0,2 mio. kr. fra seneste opfølgning. I det forventede merforbrug er der indarbejdet en forudsætning om, at Myndighedsafdelingen ved sagsgennemgang realiserer en nedgang i forbruget på 5 mio. kr., hvoraf 3,4 mio. kr. allerede er realiseret. Herudover er der reserveret 1,5 mio. kr. vedrørende caféen på Engdraget, vurderingspladser samt lederstillingen i Handicapområde Nord, i forhold til at kunne nedbringe et merforbrug senere på året. For så vidt angår de decentrale enheder forventes et mindre forbrug på 3,2 mio. kr. Den primære årsag til mindre forbruget er hos dagtilbud indenfor Handicapområde Syd på 3,7 mio. kr. Mindre forbruget skyldes dels tilpasninger til det kommende budget for 2023 samt forbedring af indtægterne på Me-Tri.

• Hos Børne- og Familieudvalget forventes et samlet merforbrug på 3,3 mio. kr., hvoraf de centrale afvigelser for fagområdet har et samlet merforbrug på 3,1 mio. kr. Det forventede merforbrug vedrører et mindre forbrug på 1,8 mio. kr. hos Dagtilbud og Undervisning, samt et merforbrug på 4,9 mio. kr. hos Børn og Familie.
  
  Dagtilbud og undervisning
  Det forventede mindre forbrug på 1,8 mio. kr. på det centrale område ved Dagtilbud og Undervisning skyldes primært færre udgifter til private tilbud og dagplejen. Herudover er der et forventet mindre forbrug på STU, FGU og KUI på 2,7 mio. kr. og 1,5 mio. kr. til specialundervisning. I det samlede mindre forbrug hos Dagtilbud og Undervisning er der medtaget et forventet merforbrug på 2,1 mio. kr. til centrale Covid-19 udgifter samt forventet merforbrug vedr. ukrainske flygtninge på 2,8 mio. kr. For så vidt angår de decentrale enheder forventes en merudgift på 1,4 mio. kr., der primært vedrører folkeskoler med merforbrug på 2,5 mio. kr., mens specialskoler forventer et mindre forbrug på 1,1 mio. kr.
  
  Børn og familie
  I det forventede merforbrug på 4,9 mio. kr. på det centrale område hos Børn og Familie er der et forventet merforbrug på 2,0 mio. kr. til anbringelser på sikrede institutioner. Det forventede merforbrug skyldes flere anbragte end forudsat ved budgetlægningen. Herudover forventes et merforbrug på 3,4 mio. kr. vedr. anbringelser samt 1,1 mio. kr. til forebyggende foranstaltninger. For så vidt angår de decentrale enheder forventes et mindre forbrug på 1,2 mio. kr., der primært vedrører den kommunale tandpleje med et forventet mindre forbrug på 0,8 mio. kr.

• På Teknik- og Miljøudvalgets område forventes et mindre forbrug på 0,5 mio. kr. Det samlede mindre forbrug er fordelt med et forventet mindre forbrug på det skattefinansierede område på 2,5 mio. kr., der vedrører primært Land og Vand, Herudover forventes et mindre forbrug på kollektiv trafik, der skyldes slutafregning for 2020 og 2021 fra Midttrafik. Generelt forventer Midttrafiks budgetopfølgning et øget behov på 3,2 mio. kr. Merforbruget er stadig indenfor budgetrammen for kommunen, da der er afsat 3 mio. kr. ekstra af i forhold til Midttrafiks oprindelige budgetforslag
  
  På det brugerfinansierede område forventes fortsat et merforbrug på 2 mio. kr. Da dagrenovation området på sigt skal balancere, er taksterne for 2022 nedsat, og der forventes derfor et merforbrug.

• Hos Beskæftigelsesudvalget forventes et mindre forbrug på 26,1 mio. kr. Årsagen til det forventede mindre forbrug kan primært henføres på et forventet mindre forbrug på 36,2 mio. kr. på forsikrede ledige. Der forventes en merudgift på 5,6 mio. kr. vedr. boliger til flygtninge. Størstedelen af udgifterne vedrører indsatser for ukrainske flygtninge. Udgifterne består af midlertidige huslejer, indkøb af inventar samt personaleudgifter.

   

• På Kultur- og Fritidsudvalgets område forventes et merforbrug på det centrale område på 0,7 mio. kr. Afvigelsen fordeler sig på et merforbrug på Kulturområdet på 2,9 mio. kr. samt et samlet mindre forbrug på 2,3 mio. kr. på Fritidsområdet.

   

  På kulturområdet skyldes merforbruget primært Film- og TV-projekter med et forventet merforbrug på 0,9 mio. kr., Vinterlysfestival/lysevent med et merforbrug på 0,7 mio. kr. samt Artist in residence med et forventet merforbrug på 0,6 mio. kr.

   

  For så vidt angår fritidsområdet vedrører det forventede mindre forbrug på 2,3 mio. kr. primært lokaltilskud, der står for 1,5 mio. kr. af det samlede mindre forbrug. Herudover forventes der 0,5 mio. kr. i mindre forbrug på henholdsvis Stadions, idrætsanlæg og andre fritidsfaciliteter samt Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.

   

• På Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalgets område forventes et merforbrug på 1,3 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært vækstpuljerne som udgør 0,7 mio. kr. af merforbruget, samt 0,5 mio. kr. på mindre turismeaktiviteter. Den øvrige afvigelse skyldes, at budgettet for enkelte projekter er placeret i tidligere år, og finansieres derfor af overførte midler.

   

• På Økonomiudvalgets område forventes at budgettet er i balance. Heri indgår forventede Covid-19 udgifter på 0,7 mio. kr.

  Ejendomscenteret forventer – efter modgående tiltag - et budget i balance set i forhold til korrigeret budget ekskl. overførsler. Hertil kommer, at der er overført et merforbrug fra 2021 på 3,5 mio. kr., som forventes videreført til 2023. Ejendomscenteret er udfordret på, at de høje udgifter til el og varme pt. giver et forventet merforbrug på 5,7 mio. kr. Det forventede merforbrug på el og varme er forbundet med stor usikkerhed pga. det svingende prisniveau. En mindre del af merudgifterne kan dækkes af ”luft” i budgettet, mens der herudover sker finansiering fra øvrige driftskonti ligesom der fortsat vil være tilbagehold på vedligeholdelsesopgaver.

Budgetopfølgningen viser en forventet merudgift på 6,2 mio. kr. som vedrører følgende poster:

Afledt af færre overførselsudgifter (bla. på dagpenge og kontanthjælpsområdet) modregnes bloktilskuddet i 2022 med 66,7 mio. kr. Modsat opjusteres bloktilskuddet med forøgede pris- og lønreguleringer på 28,7 mio. kr.

I forhold til Covid-19 udgifter modtager kommunen 6,1 mio. kr. i kompensation, samt 3,3 mio. kr. for at afholde udgifter ifm. flygtninge fra Ukraine.

SKAT er i gang med at revurdere alle grunde, hvilket forventes at give et lavere grundskyldsprovenu. Indtil disse vurderinger foreligger, opkræves grundskylden ud fra den gældende høje vurdering. De aktuelle merindtægter på ca. 30 mio. kr. skal derfor i stort omfang tilbagebetales til grundejerne på et senere tidspunkt. I hvilket år tilbagebetalingerne foretages er endnu usikkert.

I forbindelse med diverse udlodninger fra kommunens forsyningsvirksomheder, skal der ske deponering og modregning i bloktilskuddet efter nærmere fastsatte regler. Afledt af dette reduceres bloktilskuddet i 2022 med 7,5 mio. kr.

Anlæg

Opfølgning på anlægsområder viser:

Anlæg pr. 31. juli 2022 viser et forventet mindre forbrug på 8,1 mio. kr. ift. oprindelig budget.

I det korrigerede budget indgår anlægsoverførsler for 170,2 mio. kr. fra 2021 til 2022.

Bevillingsreglerne jf. Styrelsesloven, hvoraf det fremgår at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet ikke må iværksættes, før byrådet har meddelt den fornødne bevilling.

Ingen yderligere bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Det indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetopfølgningen tages til efterretning. 

Økonomiudvalget 06-09-2022
Taget til efterretning.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendes

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

5: Tarm Varmeværk. Ansøgning om Kommunegaranti på op til 31 mio. kr.

Sagsnr: 22-018413

Tarm Varmeværk har den 23. august 2022 fremsendt ansøgning om kommunegaranti for byggekredit på 31 mio. kr. gældende frem til 31. december 2023 og efterfølgende 20 årig lånefinansiering af etablering af 5 MW elvarmepumpeanlæg og en 15 MW elkedel.

Lånebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. november 2013)

En eventuel garantistillelse vil ikke påvirke den kommunale låneramme.

Ved afgivelse af garanti overfor varmeværker opkræves en éngangsprovision på 1 pct. af garantibeløbet. Desuden opkræves der efter en konkret vurdering en årlig provision på 0,4 pct. af restgælden pr. 31. december til betaling næste års 31. marts. Opkrævning af provision er besluttet af Byrådet på mødet den 10. oktober 2017.

Afgivelse af kommunegaranti vil medvirke til en billigere finansiering af de påtænkte anlægsinvesteringer.

• at der meddeles kommunegaranti for lån i Kommunekredit på op til 31 mio. kr.
• at garantien gives under forudsætning af lånebeløbet udelukkende anvendes til finansiering af anlægsudgifter i det beskrevne projekt
• at der ved afgivelse af garanti opkræves en éngangsprovision på 1% af garantibeløbet.
• at der herudover opkræves en årlig provision på 0,4 % af restgælden pr. 31. december til betaling næste års 31. marts.

• 20220822 Referat bestyrelsesmøde - Kommunekredit
• Screeningsafgørelse og godkendelse af projektforslag for varmepumpeanlæg ved Tarm Fjernvarme
• Tarm Varmeværk - Projektforslag varmepumpe og elkedel

Økonomiudvalgets indstilling godkendes.

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

6: Godkendelse af Betalingsvedtægt for Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S og Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S

Sagsnr: 22-015380

Betalingsvedtægt for Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S og Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S

Bestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S og Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S (herefter Spildevandsforsyningen) har den 16. juni 2022 vedtaget en opdateret betalingsvedtægt, som erstatter tidligere Betalingsvedtægt fra 2010.

Den nye Betalingsvedtægt er den 29. juni 2022 fremsendt til Byrådets godkendelse, idet Byrådet jf. § 3 stk. 2 i Lov om betalingsregler for spildevandselskaber skal godkende betalingsvedtægten. Med godkendelsen bliver betalingsvedtægten gældende med tilbagevirkende kraft og er dermed gældende fra 1. januar 2022.

Den primære ændring i betalingsvedtægten er, at der lægges op til, at kommunens årlige bidrag til Spildevandsforsyningen vedrørende afvandingsbidraget for de kommunale veje stiger fra 6 % til 7 %.

Beregningsgrundlaget for kommunens betaling af vejafvandingsbidraget følger den såkaldte Slagelse-dom, som har fastlagt, hvad der må og skal indgå i beregningen. Denne nye beregningsmetode vil isoleret set medføre et fald i vejafvandingsbidraget, men beregninger foretaget af Spildevandsforsyning viser en betragtelig stigning i deres udgifter på området. På den baggrund vil udgiften for kommunen være uændret eller faldende selv om procentsatsen øges fra 6 % til 7%.

Øvrige ændringer i betalingsvedtægten omfatter opdatering og præcisering i tekst og lovgivning.

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 1775 af 9. februar 2021.

I 2021 var udgiften (6%) = 2.590.000 kr. Ved en 7%-sats, ville udgiften have været ca. 3.022.000 kr.

Men med den nye praksis efter Slagelse-dommen og stigende udgifter for Spildevandsforsyningen, vil stigningen i procentsatsen ikke medføre øgede udgifter for kommunen med den nuværende anlægsaktivitet hos Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S og Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler overfor Byrådet,

• at Betalingsvedtægt for Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S og Ringkøbing-Skjern Renseanlæg A/S gældende fra 1. januar 2022 godkendes.

• Betalingsvedtægt 01.01.22

Administrationens indstilling godkendes

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

7: Budgetopfølgning pr. 31. juli 2022, anlægsprojekter Teknik- og Miljø

Sagsnr: 21-027291

Teknik- og Miljøudvalget har pr. 31. juli 2022 et samlet anlægsbudget på i alt 138 mio. kr. inklusiv overførsler fra 2021 på 52 mio. kr. Anlægsbudgettet er fordelt med 116 mio. kr. for det skattefinansierede område og 22 mio. kr. for det brugerfinansierede område. Der er pr. 31. juli 2022 et samlet forbrug på i alt 25,5 mio. kr. som er på det skattefinansierede område.

Det forventede regnskab for 2022 udgør i alt 95 mio. kr. fordelt med 70 mio. kr. på det skattefinansierede område og 25 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af nedenstående oversigt. 

Skattefinansieret område:
På det skattefinansierede område er der i 2021 afsat i alt 116 mio. kr., hvoraf der forventes anvendt 70 mio. kr. Der er således ca. 46 mio. kr., der ikke anvendes i 2022. Beløbet består af tidsforskydninger i realiserede projekter, ikke disponerede anlægspuljer samt mindre forbrug ved afsluttede projekter.

Miljø og Natur:
Her er der i 2022 et samlet budget på 5,3 mio. kr. og et forventet regnskab på 2,4 mio. kr.

På anlægspuljen naturområder er der samlet set prioriteret for 1,6 mio. kr. ud af et samlet budget på 2,6 mio. kr. til følgende projekter:

• Pleje Rejkjær Sande fredningen 0,3 mio. kr.
• Skjern Å levéer reparation 0,5 mio. kr.
• Gydebanker i Vorgod Å 0,3 mio. kr.
• Hoven Å 0,5 mio. kr.

På Klimasikringspuljen er der 0,8 mio. kr. der pt. ikke prioriteret.

Klimaprojekt Skelbækken er under afslutning. Det forventes, at der vil være et uforbrugt rådighedsbeløb på ca. 1 mio. kr.

Kultur, Natur og Fritid:
Her er der et samlet anlægsbudget i 2022 på 12,737 mio. kr. og et forventet regnskab på 7,917 mio. kr.

Der er afsat 0,9 mio. kr. til Natursti Sidselbjerg-Vedersø. Projektet der er finansieret af Gearingspuljen afventer løsning. 

Der er afsat 1,26 mio. kr. til sti mellem Skjern Å og Tarmvej. Projektet, der er et samarbejdsprojekt med Tarm Udviklingsforum, er blevet en del af helhedsplanlægningen for Skjern/Tarm og forventes ikke gennemført før i 2023.

På Havneområdet er der et samlet budget på knap 7,5 mio. kr. og et forventet forbrug på 4,7 mio. kr. Der er afsat 1,8 mio. kr. til ny kran på Ringkøbing havn som afventer løsning og forventes ikke anvendt i 2022. Der er afsat 3,3 mio. kr. til renovering af havneanlæg. Her forventes der knap 1 mio. kr. i mindre forbrug, der skal anvendes i 2023 til fortsat renovering af Ringkøbing Havn.

Trafik og Vej:

Der er på området afsat i alt 98 mio. kr. 2022. Heraf udgør overførte midler fra 2021 43 mio.kr. Der forventes samlet set anvendt 60 mio. kr. Der er således et forventet uforbrugt budget på 38 mio. kr.

Af større projekter der forventes afsluttet i 2022 kan nævnes cykelsti fra No til Ringkøbing, Cykelsti Videbæk-Sønderup, Cykelsti Kildevej til Granlyvej i Skjern, Forlægning af Sønderupvej, Rundkørsel Kolstervej-Søndervig Landevej, Ombygning Houvig Klitvej, Vejprojekter omkring Søndervig, Renovering af Algade, Ringkøbing, Asfaltering af vej ved Tim Skole. Det samlede forventede mindre forbrug på disse projekter udgør ca. 11,8 mio. kr. Her er det særligt vejprojekterne omkring Søndervig, hvor der forventes et mindre forbrug på ca. 7,1 mio. kr. Det forventede mindre forbrug på cykelstiprojekterne udgør ca. 3,8 mio. kr. Projekterne er finansieret af cykelstipuljen og midlerne returneres hertil. Det bemærkes, at 1,5 mio. kr. er godkendt til finansiering af Algade, Ringkøbing.

Af andre projekter, hvor anlægsbudgettet ikke forventes anvendt på grund af tidsforskydning kan blandt andet nævnes Cykelsti Vinterleje-Nymindegab, Udviklingsplan Hvide Sande, Renovering af Nørregade Hvide Sande, Parkeringsplads Nyhavn, Pulje til trafiksikkerhedsprojekter.

Det bemærkes, at der kan være ikke igangsatte projekter, hvor det afsatte budget ikke er tilstrækkelig på grund af manglende indeksering. Hvis dette er tilfældet, vil sagerne blive taget op før projekterne igangsættes.

Brugerfinansieret område:

Der er afsat 22 mio. kr. i 2022 samt 2 mio. kr. i 2023 til investering i nye affaldsbeholdere mv. til den nye henteordning. Udbudsresultatet for køb og udbringning af affaldsbeholdere og 21 liter miljøkasser i 2022 lyder på knap 25,2 mio. kr. Der mangles således 3,2 mio. kr. i 2022, som der søges en tillægsbevilling på. De 3,2 mio.kr. finansieres i første omgang af kassen, men indgår i den samlede mellemværende med det brugerfinansierede område. Merudgiften er i princippet udgiftsneutral for kassebeholdningen, da udgiften i sidste enden finansieres via de godkendte takster på området. Der er ikke givet tilbud på miljøskabe og 10 liter miljøkasser for 2023. Det estimeres, at udgiften hertil vil løbe op i 2 mio. kr., svarende til det afsatte beløb i 2023.

Ingen bemærkninger.

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at

1. Der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 3,2 mio. kr. til den nye henteordning finansieret af kassen.
2. Budgetopfølgningen pr. 31. juli 2022 tages til efterretning

• Budgetopfølgning pr. 31.07.22 - Anlæg LBK

Administrationens indstilling godkendes

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

8: Prioritering af ejendomscenterets anlægsmidler

Sagsnr: 21-025158

Økonomiudvalget anmodes om at indstille til byrådet, om omprioritering af nogle af ejendomscenterets anlægsprojekter, som ikke kan udføres i 2022, som først forventet.

Det drejer sig om projekter der skal udføres fra Ejendomscenterets anlægspuljer fra Toiletpuljen og Klimapuljen, samt en tagudskiftning.

Toiletpuljen

Ejendomscenteret har i forbindelse med frigivelsen af anlægsbudgettet for 2022 prioriteret puljen på 609.000 kr. til et projekt på Badevej 47 i Søndervig, hvor toilettet skal renoveres. Projektet skal udføres i samarbejde med den iskiosk der ligger ved siden af. Projektet afventer godkendelse fra Kystdirektoratet, som ikke forventes i indeværende år. Ejendomscenteret ønsker at omprioritere de 609.000 kr. til et projekt på Bork Havn. Projektet omhandler renovering af toiletterne på Bryggen 9 samt tilhørende badefaciliteter, for at imødekomme det det stigende behov, som følge af flere turister blandet andet fra autocampere. Projektet forventes at kunne udføres hen over efteråret og vinteren, så det står klar til næste turistsæson.

Puljen for 2023 forventes at blive prioriteret til projektet på Badevej.

Klimapuljen

I forbindelse med frigivelsen af anlægsbudgettet for 2022 blev der prioriteret 750.000 kr. til udskiftning af ventilation og varmtvandsbeholder på Tarm Skole, afdeling Lønborgvej. Projektet er ikke igangsat endnu, da det siden frigivelsen er besluttet at Skolen skal indgå i skolerokaden i Skjern og Tarm, og projektet er derfor en del af dette projekt.

Ejendomscenteret ønsker at omprioritere de 750.000 kr. til andre projekter. Blandet andet 200.000 kr. til projektet på Ungdomsgården, hvor der skal udskiftes ventilation og varmtvandsbeholder. Der er afsat 300.000 kr. men der forventes en udgift på 500.000 kr. Merudgiften skyldes en udvidet løsning i forhold til det oprindelige projekt, så det nu omhandler udskiftning af ventilation i hele bygningen.

De resterende 550.000 kr. ønsker ejendomscenteret at føre tilbage til puljen, til senere prioritering.

Tagudskiftning

Ejendomscenteret fik den 14. juni 2022 omprioriteret 1,5 mio. kr. fra en tagudskiftning på Rindum Børnehus & Vasegården til Ungdomsgården, hvor behovet for udskiftning var større. Tagudskiftningen på Rindum Børnehus og Vasegården blev planlagt til 2023.
Tagprojektet på Ungdomsgården er nu afsluttet, hvortil udbudsvindende entreprenør har henvendt sig og forespurgt om tagudskiftningen på Rindum Børnehus kan udføres i indeværende år. Dette grundet interne muligheder ift. bemanding på projektet. Projektet er budgetteret til 700.000 kr. og kan finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 850.000 kr. fra tagrenoveringen på Videbæk Skole, som først forventes at komme i gang i 2023.
Projektet på Vasegården er budgetteret til 1,2 mio. kr. og forventes at kunne udføres i 2023, og vil blive finansieret af ejendomscenterets anlægspulje til klimaskærm.

Administrationen indstiller at, økonomiudvalget oversender sagen til byrådet med indstilling om at,

1. der gives en anlægsbevilling til renovering af det offentlige toilet i Bork Havn på 609.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb fra renoveringen af det offentlige toilet på Badevej i Søndervig.
2. der gives en tillægsbevilling til projektet med udskiftning af ventilation og varmtvandsbeholder på Ungdomsgården på 200.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb fra ventilations -og varmtvandsbeholderprojektet på Tarm Skole.
3. de resterende 550.000 kr. fra ventilations -og varmtvandsbeholderprojektet på Tarm Skole føres tilbage til Klimapuljen.
4. der gives en anlægsbevilling til tagudskiftningen på Rindum børnehus på 700.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb fra tagprojektet på Videbæk Skole.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendes

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

9: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til Centerformål ved Chr. Hansensvej i Videbæk

Sagsnr: 20-023831

Forslag til Tillæg 18 og Lokalplan 476 blev vedtaget af Byrådet den 10. maj 2022, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 23. maj til og med den 18. juli 2022.

 
På kortet vises planafgrænsningen.

Formål
Formålet med planlægningen er at omdanne et tidligere erhvervsområde med en nedlukket maskinfabrik til et område til centerformål. Hermed gives der mulighed for realisering af et af Helhedsplan Videbæks indsatsområder: Skovkilen. Centerområdet kan både indeholde boliger i form af åben-lav eller tæt-lav boligbyggeri, offentlig service, kultur- og fritidsinstitutioner, herunder for eksempel sports- og idrætsanlæg, kreative værksteder, væresteder for unge mv.

Områdets disponering og bebyggelse
Med lokalplanen inddeles området i to delområder. Delområde I kan anvendes til tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse. Delområde II kan anvendes til kontor- og serviceerhverv, publikumsorienterede serviceerhverv, offentlig service, kulturelle institutioner, fritidsaktiviteter, herunder for eksempel sports- og idrætsanlæg samt ikke-generende industri og håndværk. Der kan desuden etableres en kiosk/café i tilknytning til andre funktioner i området.

Der gives mulighed for en lukning af Ryesmindevej for en hensigtsmæssig opdeling mellem eksisterende og nye boligområder mod syd/sydøst og erhvervsområdet mod nordøst. Adskillelsen forstærkes yderligere ved mulighed for en afskærmende vold. Med lokalplanen gives der mulighed for en sti som forbinder lokalplanområdet og Skovkilen til det øvrige Videbæk. Med Kommuneplantillægget ændres anvendelsen fra erhvervsformål til centerformål.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen modtaget én bemærkning fra Ribe Stift, der ikke har indsigelser til planlægningen. Høringssvaret er vedlagt.

Ansøger har siden lokalplanforslagets offentliggørelse fremsendt ønske om at anvende dele af den forurenede jord på ejendommen som opfyld i eksempelvis jordvold. Anvendelsen af forurenet jord reguleres gennem anden lovgivning. Administrationen anbefaler, at der på denne baggrund foretages en mindre ændring af lokalplanens redegørelse vedrørende jordforurening.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Der er ikke afsat midler til realisering af stiforbindelse eller til lukning af Ryesmindevej.

Med planlægningen gives der mulighed for realisering af flere af indsatserne i Helhedsplanen for Videbæk. Med realisering af projektet vil området blive omdannet fra erhverv til et mere blandet byområde, som understøtter kommunens målsætning om at skabe attraktive bymidter i centerbyerne.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

1. Tillæg 18 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 476 for et område til centerformål ved Chr. Hansensvej i Videbæk vedtages endeligt med en mindre ændring i lokalplanens redegørelse vedrørende jordforurening.

• Forslag til lokalplan nr 476
• Forslag til kommuneplantillæg nr 18
• Indkomne bemærkning fra Ribe Stift

Administrationens indstilling godkendes

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

10: Evaluering af planlægning for solcelleanlæg

Sagsnr: 21-003629

Formålet med dagsorden er at gennemføre evaluering af solcelleplanlægningen og de politiske signaler samt tage stilling til, om planlægningen skal igangsættes for flere solcelleanlæg.

Byrådet vedtog den 19. maj 2020 politiske signaler vedrørende opsætning af solceller i Ringkøbing-Skjern Kommune. På byrådsmødet blev det besluttet, at:

"Der planlægges for 1000 hektar. Herefter evalueres projekterne samlet, inden der tages stilling til flere projekter (ved evaluering kigges på geografi, hvordan har lokalbefolkningen reageret, hvordan har projektmagere og lodsejere inddraget lokalbefolkningen i projektet)."

Byrådet besluttede den 20. april 2021,:

1. At evaluering af solcelleplanlægningen foretages, når 2-3 planer er færdigplanlagt, og planlægningen er godt i gang for de resterende igangsatte sager, dog senest medio 2022.
2. At evalueringen gennemføres med udgangspunkt i en sagsfremstilling, som indeholder informationer om status på solcelleplanlægningen og geografi.
3. At der på grundlag af evalueringen tages stilling til, om planlægning skal igangsættes for flere solcelleanlæg og i så fald hvor mange hektar?
4. At der frem til evalueringen kvitteres for modtagelse af nye ansøgninger, med oplysning om, at sagsbehandling og stillingtagen til, om planlægningen for projektet kan igangsættes, afventer evalueringen.
5. At de "Politiske signaler" evalueres på samme tidspunkt som evaluering af selve solcelleplanlægningen.

Status på solcelleplanlægningen og geografi:
Status på solcelleplanlægningen i Ringkøbing-Skjern Kommune fremgår af vedlagte notat og kort (se bilag 1 og 2). Af notatet fremgår fakta omkring geografi, antal hektar, anlæggenes bidrag til energiregnskab og lignende.

• Der er gennemført planlægning for et projekt, svarende til i alt 273 ha
• 2 projekter er på vej til endelig vedtagelse, svarende til i alt 452 ha
• Herudover er planlægning i gang for 3 projekter, svarende til 315 ha.
• Dog er planlægningen for projektet Stenmose ved Ådum sat i bero på opfordring fra Bolig- og Planstyrelsen, idet den afventer afklaring af den endelige linjeføring for den kommende 400 kV forbindelse.

Der henvises til Økonomiudvalgets beslutning vedrørende 10 ansøgte solcelleprojekter den 12. januar 2021, som resulterede i, at planlægningen blev igangsat for samlet 7 projekter, som i alt indeholder cirka 1000 hektar. 4 ansøgte projekter er endvidere vurderet egnet eller måske egnet, men skal afvente ovennævnte evaluering. 

Herudover er der i alt modtaget 9 nye ansøgninger om solcelleanlæg. Samlet afventer ansøgninger på i alt ca. 2500 ha nærværende evaluering. Én ansøgning indeholder både ansøgning om solceller samt 6 vindmøller.

Inddragelse af offentligheden
Praksis for inddragelse af offentligheden ved planlægning for solcelleanlæg er beskrevet i vedlagte notat (se bilag 3).

I alle sager er der modtaget bemærkninger og indsigelser fra offentligheden. Antallet og karakteren af bemærkninger og indsigelser fra offentligheden for hvert enkelt planproces er oplyst i vedlagte notat (se bilag 4). Tendensen viser, at der generelt er indsigelser vedrørende følgende forhold

• Ønsker om samlet plan for solcelleplanlægningen
• Påvirkning af lokalsamfund
• Kompensation til lokalsamfund
• Bredere afskærmende beplantning samt plantesammensætning
• Dyrs bevægelighed og faunapassager
• Gener ved trafik
• Lavbundsarealer og CO2-regnskab
• Brug af landbrugsjord
• Påvirkning af landskab og natur
• Manglende borgerinddragelse
• Behovet for solcelleudbygning
• Modstand mod tyske investorer

Administrationen er bekendt med, at ansøgere i alle projekter på forskellig vis har inddraget lokalbefolkningen i projekterne. Hvorledes dette er sket har ikke direkte indgået i administrationens sagsbehandling af sagerne, hvorfor administrationen ikke har data herpå.

Politiske signaler
De politisk signaler vedrørende opsætning af større solcelleanlæg er vedlagt som bilag 5. Til orientering er også vedlagt en kopi af kommuneplanens retningslinjer for større solcelleanlæg.

I praksis har administrationen senest ved opstart af planlægning for de konkrete solcelleanlæg gjort ansøger opmærksom på de politiske signaler. Ansøger har derefter haft mulighed for at forholde sig til disse.

Proces for evaluering af solcelleplanlægningen og Planstrategi 2022

Processen for udarbejdelse af Planstrategi 2022 er igangværende. Et af strategiens emner omhandler energianlæg i det åbne land. Emnet blev drøftet på et temamøde i byrådet i maj 2022. Opsamlingen fra byrådets temadag, herunder byrådets retninger for energianlæg i det åbne land blev godkendt i byrådet den 14. juni 2022. Opsamlingen er vedlagt som bilag 6. I opsamlingen fremgår det, at retningen for solcelleplanlægningen skal afvente nærværende evaluering. Det fremgår endvidere, at byrådet skal have stor fokus på borgerinddragelse, lokal opbakning og lokalt ejerskab af nye energianlæg – samt økonomisk gevinst til både borgerne og RKSK.  

Processen for udarbejdelse af planstrategien forløber frem til december 2022, hvor planstrategien forventes vedtaget. I processen er indlagt ambassadørgruppemøder og en temadag i byrådet den 22. september 2022.

Den samlede proces for nærværende evaluering, planstrategien samt behandling af indkomne ansøgninger om solceller:

1. Byrådet evaluerer og drøfter solcelleplanlægningen samt politiske signaler med udgangspunkt i nærværende dagsorden og bilag. Desuden tages der stilling til, hvorvidt planlægningen skal igangsættes for flere solcelleanlæg herunder antal hektar
2. Temamøde i Byrådet den 22. september 2022: Byrådet fastlægger retningerne for energianlæg i det åbne land herunder solcelleplanlægningen. På temamødet ses på energiplanlægningen som en helhed.
3. Byrådet godkender opsamlingen fra temamødet den 13. oktober 2022.
4. Planstrategi 2022 vedtages 13. december 2022. Retninger for solcelleplanlægningen vil fremgå af Planstrategi 2022
5. Med baggrund i planstrategiens retninger kan der herefter fremsendes dagsorden til politisk stillingtagen til de indkomne ansøgninger om solcelleanlæg. Der kan tages stilling til ansøgningerne med baggrund i screeninger for de enkelte områder. Der kan eventuelt tilføjes et parameter til screeningerne vedrørende lokalt ejerskab.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkret projeker

Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi”, skal solcelleprojekterne indbetale 40.000 kr. pr. MW installeret effekt til en kommunal grøn pulje. Administrationen estimerer, at 1000 hektar solceller vil indbringe i størrelsesordenen 24 til 28 mio. kr. til den grønne pulje.

Realiseringen af solcelleanlæg vil understøtte kommunens strategiske energiplan 2019-2023.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet:

1. Drøfter og evaluerer solcelleplanlægningen i Ringkøbing-Skjern kommune
2. Drøfter og evaluerer de politiske signaler
3. Godkender at beslutning vedrørende igangsætning af planlægning for flere solcelleanlæg herunder, hvor mange hektar, afventer politisk stillingtagen efter planstrategi temamødet den 22. september 2022

• Bilag 1 - Notat Status på solcelleplanlægning
• Bilag 2 - Kort - status på solcelleplanlægning
• Bilag 3 - Praksis for inddragelse af offentligheden i solcelleplanlægningen
• Bilag 4 - Oversigt over bemærkninger
• Bilag 5a - Politiske signaler for solcelleplanlægning
• Bilag 5b - Kommuneplanens retningslinjer for større solcelleanlæg
• Bilag 6 - Opsamling på Byrådets temadag den 10. maj 2022

 Teknik og miljøudvalget og Økonomiudvalgets indstilling godkendes

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

11: Endeligt regulativ for husholdningsaffald

Sagsnr: 21-020933

I forbindelse med implementeringen af den kommende henteordning skal Ringkøbing-Skjern Kommunes Regulativ for Husholdningsaffald opdateres, så det svarer den nye affaldsordning. 

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 21. juni 2022 udkastet til nyt regulativ for
husholdholdningsaffald. Udkastet har efterfølgende været i offentlig høring på kommunens hjemmeside i perioden 4. juli 1. august 2022.

Der er ikke kommet nogen bemærkninger til udkastet for regulativet i forbindelse med
høringsperioden. Der er derfor ikke lavet ændringer i det endelige regulativ for
husholdningsaffald i forhold til udkastet.

Til orientering er regulativet udarbejdet efter lovbestemte retningslinjer gennem Energistyrelsens
portal NSTAR. Visse dele af regulativet består af obligatorisk tekst og andet af fritekst. Visse
elementer vil derfor først kunne opdateres når regulativet er godkendt af Byrådet. Dette gælder
eksempelvis kontaktperson for regulativet. 

Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)

Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører (affaldsaktørbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen) 

Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen) 

Genbrug er et brugerfinansieret område.
Ændringerne i regulativet påvirker ikke direkte taksterne. 

Ingen bemærkninger.

Administrationen anbefaler, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget oversender sagen til Byrådet til godkendelse. 

• Regulativ for Husholdningsaffald Ringkøbing-Skjern Kommune - Udkast efter endt høring

Administrationens indstilling godkendes

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

12: Høringssvar til forslag til landsplandirektiv for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund

Sagsnr: 22-017321

Bolig- og Planstyrelsen har sendt Landsplandirektiv med miljørapport for en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund i høring. På samme tid har Miljøstyrelsen sendt miljøkonsekvensrapport og udkast til projekttilladelse for 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund i høring. Begge høringer er på 11 uger med høringsfrist den 15. september 2022.

Formålet med dagsorden er, at godkende Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar til de to høringer. 

Historik
Projektansøgning for en ny 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Idomlund blev ansøgt i 2018. Miljøstyrelsen har afholdt foroffentlighedsfase i perioden 9. april til 9. maj 2018. Kommunens høringssvar hertil var til politisk behandling den 24. april 2018 i Økonomiudvalget. Kommunens høringsvar er vedlagt som bilag. Essensen af høringsvaret var, at 400 kV ledningsanlægget skulle jordlægges. Miljøstyrelsens svar, på de indkomne bemærkninger, er vedlagt som bilag.

Beskrivelse af projektet
Projektet omfatter en cirka 97 km 400 kV el-forbindelse mellem Endrup i Esbjerg Kommune og idomlund i Holstebro Kommune, heraf etableres cirka 11 km som jordkabler og resten som en luftledning. Den nye el-forbindelse erstatter den eksisterende 150 kV forbindelse. 150 kV forbindelsen nedtages først, når 400 kV forbindelsen er i drift. Linjeføringen for 400 kV luftledningsanlæg vil i videst mulig omfang følge den eksisterende 150 kV linjeføring. Der skal i alt opføres 261 master langs med linjeføringen med en gennemsnitsafstand på cirka 330 meter. Masterne vil være cirka 37 meter høje og 38 meter brede. Der etableres kabelovergange ved højspændingstationen ved Videbæk og Stovstrup. Herudover underbores et el-kabel ved Skjern Å på en strækning af cirka 3,6 km. 

Kortet illustrerer kabel-traceets placering.

Landsplandirektivet.
Et Landsplandirektiv kan anvendes til at lokalisere et konkret samfundsmæssig nødvendigt anlæg. Endrup-Idumlund 400 kV projektet fastsætter bindende regler for den kommunale planlægning. Et landsplandirektiv er en bekendtgørelse, der udstedes af Bolig- og Planstyrelsen.

Landsplandirektivet fastlægger de planmæssige rammer og udlægger en arealreservation inden for
hvilken det nye anlæg skal etableres. Landsplandirektivet sikrer også en udbygning af Stoustrup højspændingsstation. Landsplandirektivet erstatter ikke tilladelser efter anden lovgivning. Landsplandirektivet er miljøvurderet efter miljøvurderingsloven, se bilag.

På Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside kan høringsmaterialet tilgås på: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/66608

Materialet kan også tilgås via nedenstående link: Bolig- og Planstyrelsen - høringsmateriale

Miljøkonsekvensrapport.

Miljøkonsekvensrapporten (VVM) belyser de miljømæssige påvirkninger på mennesker, natur og miljø som følge af projektet. Miljøkonsekvensrapporten er ledsaget af udkast til projekttilladelse (§25-tilladelse), se bilag. Tilladelsen meddeles på baggrund af bygherres offentliggjorte miljøkonsekvensrapport samt eventuelle supplerende oplysninger og resultater af de høringer, der er foretaget.

På Miljøstyrelsens hjemmeside kan høringsmaterialet tilgås: https://mst.dk/service/annoncering/annoncearkiv/2022/jun/endrup-idomlund-forstaerkning-af-elnettet-hoering-af-miljoekonsekvensrapport-og-udkast-til-25-tilladelse/

Materialet kan også tilgås via dette link: Miljøstyrelsen - høringsmateriale

Administrationens bemærkninger.

Der har løbende været afholdt møder og dialog mellem administrationen, Miljøstyrelsen, Energinet og Bolig- og Planstyrelsen, hvor projektets deltajer er blevet drøftet med henblik på at tage planlægnings- og miljømæssige hensyn.

Administrationen har gennemgået det fremsendte høringsmateriale og har ikke faglige bemærkninger til dokumenternes vurderinger og konklusioner. 

Det er administrationens vurdering af den væsentligste påvirkning fra 400 kV højspændingsanlægget vil være i forhold til de berørte lodsejere samt den visuelle påvirkning af landskabet og de nærliggende byer herunder Videbæk.

Der er udarbejdet visualiseringer fra udvalgte steder ved 400 kV forbindelsen, for at vurdere på den landskabelige påvirkning. Visualiseringer er vedlagt som bilag.

Det er administrationens vurdering, at etablering af 400 kV forbindelsen, er nødvendig i forhold til kommunens energisatsning med hensyn til at blive selvforsynende med vedvarende energi. Blandt andet er flere igangværende solcelleprojekter afhængig af forbindelsens etablering.

Ved højspændingsstation Stovstrup har kommunen udlagt et erhvervsområde. Udlægget er til energikrævende erhverv. Det er koordineret med Landsplandirektivet. 

 Forslag til høringssvar

Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar til Bolig- og Planstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks geografisk største kommune og har en vision Naturens - Rige. 

Ringkøbing-Skjern Kommune har bidraget til og bidrager fortsat betydeligt til de nationale målsætninger inden for den grønne omstilling, hvilket giver Danmark en styrkeposition på energiområdet. Blandt andet har Ringkøbing-Skjern Kommune siden 2007 foretaget en betydelig udbygning af vindmølleparker, så der i dag står vindmøller med en samlet effekt på 500 MW. Ringkøbing-Skjern Kommune er den kommune i Danmark, der har den suverænt største elproduktion fra vindmøller på land. Samtidig er kommunen i gang med en betydelig udbygning af solcelleanlæg.

Ringkøbing-Skjern Kommune anerkender nødvendigheden af, at den kommende 400 kV forbindelse, vil styrke den samlede el-infrastuktur. Der er et presserende behov for, at el-infrastrukturen udbygges, da det vil understøtte kommunens energisatsning og den nødvendige energisatsning i Danmark.

Ringkøbing-Skjern Kommune finder det dog uhensigtsmæssigt, at kommunens landskaber tilføres et så markant teknisk anlæg, som det er tilfældet med 400 kV-elforbindelsen. Forbindelsen vil blandt andet blive placeret meget tæt på Videbæk by og store attraktive boligudviklingsområder, som er rammelagt i Kommuneplan 2021-2033. Desuden berøres flere ejendomme i det åbne land af luftledningen. Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt uforstående overfor, at kommunens borgere ikke kan tilgodeses, ved at jordlægge en væsentlig større andel af ledningsanlægget.

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til at en større del af ledningsanlægget jordlægges. 

Processen - fremover
Når høringsfristen er udløbet behandler Styrelserne de indkomne bemærkninger. Herefter udarbejdes og offentlliggøres det endelige landsplandirektiv og projekttilladelsen (§25-tilladelsen).

Idriftsættelse af strækningen Endrup-Stovstrup forventes i 3. kvartal 2024 mens idriftsættelse af strækningen Stovstrup-Idomlund forventes i 3. kvartal 2025.

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter

Ingen bemærkninger

Realisering af 400 kV højspændingsforbindelsen vil understøtte kommunens strategiske energiplan 2019-2023.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at administrationens forslag til høringssvar sendes til Bolig- og Planstyrelsen samt Miljøstyrelsen.

Søren Elbæk erklærede sig inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Ringkøbing-Skjern Kommunes tidligere høringssvar til ideer og forslag
• Miljøstyrelsens svar på høringssvar fra idéfasen
• Forslag til Landsplandirektiv_Endrup til Idomlund
• Udkast til projekttilladelse
• Visualiseringer

Søren Elbæk erklærede sig inhabil.

Administrationens indstilling godkendes

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

13: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Holmvej - Etape 2, Hemmet

Sagsnr: 21-010304

Formålet med dagsorden er en endelig vedtagelse af plangrundlag samt meddelelse af projekttilladelse for et solcelleanlæg ved Holmvej - etape 2, Hemmet.

Baggrund
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 17 og Lokalplan nr. 474 blev vedtaget af Byrådet den 10. maj 2022 og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 16. maj 2022 til og med 25. juli 2022. Se bilag 1 og 2. 
Formålet med planforslaget er at skabe mulighed for, at der kan etableres et solcelleanlæg med
tilhørende teknikbygninger, transformerstation, faunapassager og afskærmende beplantning.

Beskrivelse af anlægget:
Lokalplanområdet er cirka 73 hektar. Samlet set vil det eksisterende solcelleprojekt ved Holmvej og dette nye projekt udgøre cirka 108 hektar. Solcelleanlægget har en forventet levetid på minimum 30 år. Når solcelleanlægget er i drift, forventes det at have en effekt på cirka 60.000 MWh årligt, der svarer til normalforbruget i cirka 15.000 husstande.

Anlægget består af:

• Solcellemoduler med en højde på op til 3,2 meter
• Transformere og øvrigt koblingsudstyr med en højde på op til 7 meter
• Lynafleder med en højde på op til 15 meter
• Et jordkabel på cirka 1,5 km med tilslutning til Hemmet transformerstation

Lokalplanens realisering medfører:

• Vejadgang udelukkende ad Bandsbølvej
• Spredningskorridorer som opdeler projektområdet i flere områder
• Fjernelse af et eksisterende beplantningshegn
• Anlægget afgrænses af beplantningsbælter med minimum tre rækker træer i en bredde på
  minimum 5 meter

Resultat fra offentlighedsfasen:

Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 4 bemærkninger fra:

• 1 myndighed
• 3 borgere

Ingen myndighed har indsendt veto mod planforslagene. De indkomne bemærkninger/indsigelser,
notat med administrationens forslag til svar samt forslag til ændringer i lokalplanen, er vedlagt som bilag 3 og 4.

Bemærkningerne omhandler blandt andet:

• Indsigelser mod projektet
• Flyvergraven omsluttes af solceller
• Støj fra vindmøller
• Støj i anlægsfasen 
• Adgangsveje til solcelleanlægget og flyvergraven

Flyvergrav:
Inden for solcelleområdet findes et område med kulturhistorisk bevaringsværdi, ”flyvergraven”. Det er en mindelund hvor en flyver blev skudt ned under 2. verdenskrig. I forhold til at friholde området omkring flyvergraven for solceller oplyser ansøger, at de har været i dialog med indsiger. Ansøger oplyser at der var enighed om, at der ikke etableres solceller med videre indenfor 25 meter af flyvergraven, bortset fra området øst for flyvegraven, der helt friholdes for solceller. Den afskærmende beplantning omkring flyvergraven ændres således, at området omkring flyvergraven fremstår åbent med frit indsyn til flyvergraven.

Ændringen i forhold til lokalplanforslaget består i, at den afskærmende beplantning syd for flyvergraven forlænges i sydøstlig retning til Bandsbølvej og at den nordlige beplantning forlænges i sydøstlig retning hen til hvor Houmvej møder Bandsbølvej. Øst for flyvergraven fjernes et beplantningsbælte i forhold til lokalplanforslaget. Ændringen medfører en reduktion på ca. 1/3 hektar af det areal, der kan anvendes til opstilling af solceller, i forhold til lokalplanforslaget. Administrationen anbefaler, at ændringen imødekommes af hensyn til oplevelsen af kulturmiljøet. Se bilag 5.

På baggrund heraf anbefaler administrationen, at Lokalplanforslagets bestemmelse 5.2 og 7.9 samt redegørelsesdelen om Landskab og beplantning samt Kulturmiljøer opdateres til, at omfatte disse ændringer. Herudover anbefales lokalplanforslagets bilag 3 og 4 også ændret. 

Miljøvurdering af planerne:
Der er gennemført en miljøvurdering af planerne. Derfor er der udarbejdet et udkast til sammenfattende redegørelse, som blandt andet beskriver, hvordan miljøhensyn er inddraget i lokalplanen, og hvordan miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger tages i betragtning. Udkast til sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag 6.

Miljøvurdering af projektet:
Der er gennemført en miljøvurdering af projektet. Miljøkonsekvensrapporten og udkast til
projekttilladelse (§25 tilladelse) har været i offentlig høring. De indkomne bemærkninger giver ikke anledning til ændring af projekttilladelsen. Se bilag 7.

Politiske signaler:
Ansøger er blevet bedt om, at redegøre for hvordan de har forholdt sig til de politiske signaler
vedrørende opsætning af solceller i Ringkøbing-Skjern Kommune. Se bilag 8.

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi”, skal projektet indbetale 40.000 DKK pr. MW
installeret effekt til en kommunal grøn pulje. For solcelleanlægget ved Holmvej ll, Hemmet svarer
det forventeligt til cirka 2.000.000 kr.

Realiseringen af solcelleanlægget vil understøtte kommunens strategiske energiplan 2019-2023.

Beslutningen fra det ekstraordinære møde med Teknik- og Miljøudvalget foreligger forud for Økonomiudvalgets beslutning.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådets, at:

1. Tillæg 17 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 474 for et område til teknisk anlæg
   (solcelleanlæg) ved Holmvej - etape 2, Hemmet vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af bemærkninger/indsigelser
2. Notat med behandling af bemærkninger/indsigelser godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne
3. Den sammenfattende redegørelse godkendes på baggrund af vedtagelsen af planerne
4. Der meddeles projekttilladelse (§25 tilladelse)

Teknik- og Miljøudvalget 13-09-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

• Bilag 1. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 17
• Bilag 2. Forslag til Lokalplan nr. 474
• Bilag 3. Indkomne bemærkninger fra offentlighedsfasen
• Bilag 4. Notat med behandling af indkomne bemærkninger
• Bilag 5. Revideret bilag 3 og 4 til lokalplanforslag nr. 474
• Udkast til sammenfattende redegørelse for solcelleanlæg ved Holmvej - etape 2, Hemmet
• Bilag 7. Udkast til projekttilladelse
• Bilag 8. Politiske signaler med ansøgers bemærkninger
• Bilag 9. Miljøvurdering af plan og projekt
• Bilag 10. Projektansøgning

Administrationens indstilling godkendes.

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

14: Endelig vedtagelse af plangrundlag for udvidelse af et erhvervsområde i det østlige Troldhede

Sagsnr: 22-002558

Formål
Forslag til Tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2021-2033, Lokalplan nr. 484 samt Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2019-2027 blev vedtaget af Byrådet den 14. juni 2022. Planforslagene har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 20. juni til og med den 15. august 2022. Planforslagene omhandler et område til erhvervsformål ved Østergade og Kirkegade i Troldhede.

Resultat fra offentlighedsfasen
Administrationen har modtaget i alt 17 bemærkninger fra henholdsvis 6 myndigheder, 2 foreninger og 1 virksomhed (ansøger) samt 8 forskellige ejendomme med borgere.

De indkomne bemærkninger og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag. Bemærkningerne omhandler blandt andet følgende emner:

• Trafik, herunder kapacitet og trafiksikkerhed
• Støj fra virksomheden og trafikken
• Natur og vandmiljø
• Lys- og støvgener
• Bygningshøjder og sammenhængende facader/støjafskærmning

På baggrund af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at der foretages mindre rettelser i forhold til de offentliggjorte planforslag.

Lokalplanens redegørelse og bestemmelse §5.2 konsekvensrettes som følge af opdateret viden om omfanget af det eksisterende byggeri indenfor delområde A (den eksisterende fabrik).

Derudover omhandler rettelserne følgende i lokalplanen: 

• Præcisering vedrørende vejadgang for personbiler fra Østergade ved ejendommen Østergade 33 i redegørelsen.
• Sletning af kravet om sammenhængende facade/støjafskærmning ved den sydlige ende af byggefelt B1 (ved Kirkegade) og deraf følgende rettelse af kortbilag 3B i lokalplanen.
• Udvidelse af arealreservationen for regnvandsbassinet i delområde B på kortbilagene, så der er overensstemmelse med bestemmelse §7.3, hvor henvisningen er præciseret til bilag 3B.
• Tilføjelse af mulighed for støjafskærmning (generelt) og oplag af råtræ indenfor byggefelterne i delområde B.

I spildevandstillægget benævnes matriklerne og det beskrives, at der udledes til Paarup Bæk, der ligger i Herning Kommune.

For uddybning af de foreslåede ændringer, se vedlagte notat.

Vurdering af indsigelse fra Herning Kommune vedrørende lastbiltrafik
Herning Kommune har fremsendt bemærkning med forslag om, at Ringkøbing-Skjern Kommune løser den trafikale udfordring med vejbetjening af den nye fabrik ved Kirkegade på kommunens eget vejnet. De ønsker ikke, at Paarupvej, der er en fortsættelse af Kirkegade i Herning Kommune bliver belastet med yderligere trafik. Herning Kommune mener ikke, at en udvidelse af Paarupvej er et reelt alternativ, da der er tale om en 6 km strækning, der vil medføre en betydelig udgift for Herning Kommune at sideudvide. Herning Kommune påpeger dog i deres høringssvar, at de over en længere årrække har modtaget flere henvendelser fra borgere langs Paarupvej vedrørende trafiksikkerheden og standen af Paarupvej, der er forholdsvis smal.

Administrationen har drøftet indsigelsen med Herning Kommune, herunder Vejlovens krav om, at vejmyndigheden skal holde deres offentlige veje i en stand, der passer til trafikkens størrelse og art, jævnfør Vejlovens § 8, stk. 1.

Herning Kommune har i den forbindelse oplyst, at det måske kan blive relevant at lukke Paarupvej for gennemkørsel af lastbiler. Det er administrationens vurdering, at Ringkøbing-Skjern Kommune vil være høringsberettiget, inden politiet kan træffe afgørelse herom.

Derudover er det administrationens vurdering, at lukning for gennemkørsel af lastbiler på Paarupvej vil medføre en væsentlig påvirkning af trafikbetjeningen af hele Troldhede By, hvad angår lastbiler. Dertil vurderes, at det kan blive særdeles vanskeligt, at gennemføre de nødvendige støjdæmpende foranstaltninger, som en omlægning af lastbiltrafikken vil medføre krav om. 

Troldtekt har udtalt, at de ikke ser problemer med lukning af Paarupvej for gennemkørsel for lastbiltrafik, se bilag.

Grundet ovennævnte usikkerhed om Herning Kommunes ageren vedrørende Paarupvej, er Troldtekt usikker på, om der bør ske ændringer af anlægsprojektet. Administrationen har oplyst til Troldtekt, at eventuelle projektændringer skal anmeldes, såfremt virksomheden beslutter sig til dette.

Det er derfor administrationens vurdering, at plangrundlaget kan vedtages, men at der eventuelt vil skulle ske projektændringer, såfremt Paarupvej lukkes for lastbiltrafik. En sådan projektændring vurderes umiddelbart at kunne medføre krav om miljøvurdering af trafik, herunder trafikstøj. Dette vil påvirke tidsplanen væsentligt.

Administrationen har på baggrund af ovennævnte foreslået Herning Kommune som minimum at arbejde med en hastighedsnedsættelse.

Planloven
Miljøvurderingsloven
Miljøbeskyttelsesloven
Vejloven
Spildevandsbekendtgørelsen

Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive mødt af krav om overtagelsespligt i op til 4 år efter
vedtagelsen af lokalplanen, jævnfør planlovens § 47a, da ansøger ikke ejer alle de arealer, der
ønskes planlagt og da planområdet delvis anvendes til landbrugsformål.

Det skal desuden afklares, hvorvidt der skal ske udbygning af Kirkegade, jævnfør vejlovens § 8, stk. 1, der forpligtiger kommunen som vejmyndighed til at holde sine offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Der kan komme udgifter til kommunen i den forbindelse, jævnfør vejlovens § 8, stk. 2. Administrationen har derfor fremsendt forslag til afholdelse af disse udgifter til den igangværende budgetforhandling. Midlerne er blevet prioriteret på budgetkonferencen i august. Budgettet bliver endeligt vedtaget i oktober 2022.

Administrationen har oplyst Troldtekt, at de kan forvente, at blive mødt med krav om etablering af kanaliseringsanlæg og betaling heraf i forbindelse med overkørselstilladelsen til den nye fabrik, jævnfør vejlovens § 49, stk. 5 og 6.

Udvidelse af mulighederne for en af kommunens større produktionsvirksomheder vurderes at
være i overensstemmelse med visionen om vækst og udvikling.

Beslutningen fra det ekstraordinære møde med Teknik- og Miljøudvalget foreligger forud for Økonomiudvalgets beslutning.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler byrådet, at:

1. Tillæg nr. 30 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan nr. 484 for et erhvervsområde ved Østergade og Kirkegade i Troldhede samt Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2019-2027 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af bemærkninger.
2. Notat med behandling af bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af indsigelserne.
3. Den sammenfattende redegørelse færdiggøres på baggrund af vedtagelsen af planerne.

Teknik- og Miljøudvalget 13-09-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med en enkelt ændring i bemærkningerne til pkt. 4a i bilaget "Notat med behandling af indkomne bemærkninger".

• Forslag til Kommuneplantillæg 30
• Forslag til Lokalplan 484
• Forslag til Spildevandstillæg 7
• Miljørapport inkl et ikke teknisk resume
• Bilag til miljørapporten
• Bemærkningerne samlet
• Notat med behandling af indkomne bemærkninger
• Partudtalelse fra Troldtekt vedrørende lastbiltrafik og Paarupvej
• Udkast til den sammenfattende redegørelse

Administrationens indstilling godkendes.

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

15: Statslig screening af arealer med potentiale til etablering af energiparker – invitation til indmelding af arealer

Sagsnr: 22-017841

Formålet med dagsordenen er, at Byrådet beslutter, om Ringkøbing-Skjern Kommune skal indmelde arealer med potentiale til etablering af større energiparker, og i så fald hvilke.

Regeringen og en bred kreds af partier har i juni 2022 indgået Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Med aftalen sættes retningen for en ambitiøs udbygning af vedvarende energikilder i Danmark. Ambitionen bygger på en opfattelse af, at det er nødvendigt at gøre Danmark fri af russisk gas, samt at skrue op for tempoet i den nødvendige grønne omstilling.

Målet er at firedoble den danske produktion inden 2030 blandt andet ved at etablere en række større energiparker på land. Ved energiparker forstås større samlinger af landvindmøller og solcelleanlæg med eventuel tilkobling til Power to X-anlæg.

Som en del af den politiske aftale skal Bolig- og Planstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen og Miljøstyrelsen udføre en landsdækkende screening af potentielt egnede arealer til etablering af energiparker.

Kommunerne opfordres til at bidrage til den statslige screening ved at indmelde arealer, som kommunerne vurderer er egnede til etablering af VE-anlæg. Arealerne vil indgå i den samlede statslige screening. Kommunerne har mulighed for at melde arealer ind frem til den 1. oktober 2022.

Det er fortsat kommunerne som har hovedansvaret for at fremme og vedtage lokalplaner for nye VE-projekter. De større energiparker vil være et supplement til den kommunale planlægning og kan for eksempel gå på tværs af kommunegrænser.

Kommunernes forslag vil ikke være bindende for kommunernes planlægning, men alene tjene til at afgrænse arealer, hvor kommuner ønsker, at der ses nærmere på mulighederne for at udpege arealer til en energipark.

Parallelt med screeningen udarbejdes modeller for omfanget af det statslige engagement i udviklingen af energiparkerne, herunder arbejdsdelingen mellem stat og kommuner. Endvidere udarbejdes også forslag til modeller, der kan give de lokalområder og kommuner, der huser energiparker, et tydeligt udviklingsperspektiv, lokale gevinster med videre. Det forudsættes i den forbindelse, at midler til lokal udvikling genereres fra energiparkerne, og at der ikke tilføres statslige midler.

Resultatet af screeningen forelægges aftalepartierne ultimo 2022 sammen med forslag til modeller for det statslige engagement i udviklingen af energiparkerne og modeller, der skal sikre et lokalt udviklingsperspektiv

Statens invitation til indmelding af arealer samt ministerbrev er vedlagt som bilag.

Sammenhæng med proces for Planstrategi 2022
Processen for udarbejdelse af Planstrategi 2022 er igangværende. Et af strategiens emner omhandler energianlæg i det åbne land. Emnet blev drøftet på et temamøde i Byrådet i maj 2022. Opsamlingen fra Byrådets temadag, herunder Byrådets retninger for energianlæg i det åbne land blev godkendt i Byrådet den 14. juni 2022. Opsamlingen er vedlagt som bilag. I opsamlingen fremgår:

Vi skal give mulighed for, at etablere et større energiområde, hvor vindmøller, solceller og Power-to-X er samlet. Der skal tages en dialog med staten i forhold til planlægning af et større energiområde nær Borris skydeterræn.

Processen for udarbejdelse af planstrategien forløber frem til december 2022, hvor planstrategien forventes vedtaget. I processen er indlagt ambassadørgruppemøder og en temadag i Byrådet den 22. september 2022.

Med en tidsfrist for at indmelde arealer den 1. oktober er det nødvendigt, at Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt der skal indmeldes arealer, før processen for planstrategien er afsluttet. Såfremt Byrådet beslutter at indmelde arealer, skal dette således ske på baggrund af eksisterende viden.

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

Ingen bemærkninger.

Den statslige screening af arealer med potentiale til etablering af energiparker kan understøtte kommunens strategiske energiplan.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet beslutter:

• om kommunen skal indmelde arealer, som skal indgå i statens screening af arealer med potentiale til etablering af energiparker og i så fald hvilke.

Teknik- og Miljøudvalget 23-08-2022
Teknik- og Miljøudvalget tog en indledende drøftelse og afgav signaler til det videre arbejde. Administrationen udarbejder på baggrund heraf et kort notat med anbefalinger, der sendes videre til Økonomiudvalgets behandling af sagen.

• Invitation til indmelding af arealer til statslig screening af arealer med potentiale til etablering af energiparker
• Opsamling på Byrådets temadag den 10. maj 2022
• Notat med anbefalinger til svar på invitation til indmelding af arealer til statslig screening

Økonomiudvalgets indstilling godkendes

Hans- Christian Blichfeldt undlod at stemme.

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

16: Velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole-, og ældreområderne

Sagsnr: 22-015910

Det fremgår af økonomiaftalen for 2023, at alle 98 kommuner skal have mulighed for at indgå en velfærdsaftale med regeringen og dermed blive frisat fra lovgivningen på et af tre velfærdsområder, dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet.

Administrationen beder Børne- og Familieudvalget, samt Social- og Sundhedsudvalget indstille til byrådet, hvorvidt der ønskes frisættelse fra lovgivningen på hhv. dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet.

Regeringen har indgået aftale med Folketingets partier om rammerne for velfærdsaftalerne på ældreområdet, herunder hvilken lovgivning frisættelsen omfatter på området, og hvilke hegnspæle, der fortsat vil gælde. Den politiske aftale om rammer og hegnspæle er vedhæftet.

Aftalen indebærer, at regeringen i den kommende folketingssamling vil fremsætte forslag til lovgivning, der udmønter aftalen og frisætter kommunerne.

 De igangværende forhandlinger på folkeskole- og dagtilbudsområdet er endnu ikke afsluttet, og i skrivende stund vides det ikke, hvornår der vil blive indgået en aftale. KL vil udsende information
herom, så snart der er indgået en aftale.

KL har igangsat et fælleskommunalt program for velfærdsforsøg. Formålet med programmet er at understøtte kommunernes arbejde med velfærdsforsøg i forbindelse med frisættelsen og sikre opsamling, erfaringsudveksling og koordination på tværs af kommunerne. Brevet fra KL er vedhæftet sagen.

KL opfordrer alle kommuner til at søge om velfærdsaftale på ét område. 

Kommunen skal seneste den 30. september 2022 melde tilbage til KL, hvorvidt man ønsker at indgå en velfærdsaftale på et af de tre områder. 

Velfærdsaftale på ældreområdet

Med Aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet af 17. december 2020, er der allerede givet mulighed for, at tre kommuner har kunnet indgå velfærdsaftaler på ældreområdet. Med aftalen af 21. juni 2022 udbredes muligheden for at indgå velfærdsaftaler på ældreområdet til alle kommuner.

Aftalen lægger til grund, at kommunerne vil udnytte friheden til at styrke borgernes selvbestemmelse og styrke kvaliteten og fleksibiliteten i velfærden til gavn for kommunernes ældre og deres pårørende, og at kommunerne således fortsat prioriterer velfærden på ældreområdet inden for de nye, friere rammer.

Med henblik på at finde nye, kloge veje i opgaveløsningen på ældreområdet lokalt i kommunerne, skal der i velfærdsaftalerne gives mulighed for i videst muligt omfang at fravige statslige og kommunale regler i en treårig periode. Det er i den sammenhæng vigtigt, at de fravegne statslige og kommunale regler ikke blot erstattes af nye lokale regler, så ældreplejen ikke opnår den ønskede frihed.

Der fremgår af aftalen, at udgangspunktet er, at ledere og medarbejdere i ældreplejen med velfærdsaftalerne får betydelig frihed fra statslige og kommunale regler til at skabe en bedre kvalitet i plejen og omsorgen af den enkelte ældre. Det fremgår af aftalen, at udgangspunktet for velfærdsaftalerne er mest mulig frihed til de lokale plejehjem og hjemmeplejen mv., men at det er kommunerne, der beslutter, hvilke konkrete forandringer friheden skal anvendes til at skabe ude blandt medarbejderne i ældreplejen og de ældre.

Det fremgår af aftalen, at der skal være en åbenhed i, hvad der sker af tiltag i kommunerne, og at der sker inddragelse lokalt af de ældre, deres pårørende, medarbejderne og ældrerådene. Aftalen lægger derfor vægt på, at de lokale ældreråd fortsat inddrages og tages med på råd i forhold til de tiltag, der gøres i kommunerne, så de også i regi af velfærdsaftalerne kan bidrage til at sikre den bedst mulige ældrepleje.

Hegnspæle - ældreområdet

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne er, at der gives frihed fra de bestemmelser i serviceloven, der primært vedrører ældre og reglerne i friplejeboligloven under social- og ældreministerens ressort. Aftalepartierne er enige om, at kommuner, plejehjem og hjemmeplejen så vidt muligt skal frisættes herfra.

For at sikre fokus på ældreområdet, kan en borger ikke omfattes af velfærdsaftalen, hvis pågældende tillige modtager typer af hjælp, der primært gives til mennesker med handicap eller psykiske lidelser, herunder

• Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85
• Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95
• Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96
• Ledsageordning efter servicelovens § 97
• Kontaktpersonordning til døvblinde efter servicelovens § 98
• Støtte-kontaktperson til blandt andre personer med sindslidelser efter servicelovens § 99
• Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100
• Beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103
• Aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104
• Midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107
• Længerevarende botilbud efter servicelovens § 108
• Støtte til køb af bil efter servicelovens § 114
• Pasning af nærtstående efter servicelovens § 118

Der vil fortsat være hegnspæl for aftalen, der skal efterleves i ældreplejen:

• Kommunalbestyrelsens ansvar.
• Borgerne skal have den hjælp og pleje, som de har behov for.
• Skriftlig oplysning om, hvilke hjælp, der er bevilget.
• Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med plejen.
• Reglerne om magtanvendelse.
• Reglerne om plejevederlag til døende, mv.
• Pligt til at give oplysninger til Plejehjemsoversigten
• Reglerne om frit valg af leverandør af praktisk hjælp, personlig pleje samt madservice, herunder frivalgsbeviser.
• Reglerne om ældreråd.

Velfærdsaftale på folkeskole- og dagtilbudsområdet

Som tidligere nævnt er der i skrivende stund ikke indgået aftale på folkeskole- og dagtilbudsområdet. Det er derfor forudsat i denne sag, at en aftale - på linje med aftalen for ældreområde - vil ligge sig meget tæt op ad de tidligere aftaler om velfærdsaftaler på folkeskole- og dagtilbudsområdet fra december 2020.

Aftalerne ligger til grund, at kommunerne vil udnytte friheden til at prioritere og styrke kvaliteten i velfærden til gavn for kommunernes børn og deres forældre. Aftalerne giver mulighed for at fravide statslige og kommunale regler i videst muligt omfang, så der lokalt kan findes nye, kloge veje i opgaveløsningen.

Det er i den sammenhæng vigtigt, at de fravegne statslige og kommunale regler ikke blot erstattes af nye lokale regler, så skolerne og dagtilbuddene ikke opnår den ønskede frihed. Kommunerne forpligtes derfor til at søge politiske opbakning til i videst muligt omfang at fjerne kommunal regulering og dokumentationskrav, mv., således skolerne og dagtilbuddene opnår den ønskede frihed.

Aftalen indeholder hensigtserklæringer om, at frisættelsen skal medføre at lokale ledelser, skole- og forældrebestyrelser, forældrene, elevrådene, eleverne og medarbejderne inddrages aktivt i de lokale processer med at skabe nye løsninger. Skole- eller forældrebestyrelsen spiller i den forbindelse en helt central rolle i at udvikle skolen eller dagtilbuddet i den retning, der stemmer bedst overens med de lokale ønsker og behov. Ligeledes spiller elevrådet en central rolle i forhold til at sikre, at eleverne inddrages i væsentlige beslutninger om deres skole. Derfor skal de tidligt i processen tages med på råd, så der fra start sikres opbakning hele vejen rundt. Det er et centralt opmærksomhedspunkt for aftalepartierne, at det er afspejlet i de endelige velfærdsaftaler, som indgås med kommunerne.

Aftalen indebærer ikke ændringer fsva. fri- og privatskolerne.

Hegnspæle - dagtilbudsområdet

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på dagtilbudsområdet er frihed fra dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser. Der vil dog være nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og dagtilbud fortsat vil skulle efterleve:

• Kommunalbestyrelsens ansvar
• Formålsbestemmelsen for dagtilbud
• Ejer- og driftsformer, herunder etableringsret for privatinstitutioner
• Tilskud og forældrebetaling
• Forsyningsforpligtelse og pasningsgaranti
• Børneattester
• Klageadgang til Ankestyrelsen
• Støtte i dagtilbud
• Dansk som hovedsprog
• Ret til plads i anden kommune
• Tilskud til private pasningsordninger

Hegnspæle - folkeskoleområdet

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet er frihed fra folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser samt reglerne om uddannelsesparathedsvurdering i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Der vil være nogle få centrale hegnspæle, som kommuner og folkeskoler fortsat vil skulle efterleve:

• Kommunalbestyrelsens ansvar
• Formålsbestemmelsen for folkeskoler
• De omfattede skoler skal "stå mål" jf. krav til fri- og privatskoler
• Elever har krav på vederlagsfri optagelse i en folkeskole
• Undervisningspligtens indtræden
• Frit valg af skole
• Bestemmelser, der relaterer sig til, at elever skal have den nødvendige støtte i undervisningen
• Børneattester
• Folkeskolens afgangsprøver
• Vurdering af elevernes uddannelsesparathed
• Elevernes ret til et godt undervisningsmiljø
• Elevernes ret til elevråd
• Skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed, mv.
• Klageadgang til Ankestyrelsen og Klagenævnet for Specialundervisning

Ældrerådet har følgende bemærkning til sagen dateret 16.08.2022:

Ældrerådet ønsker frisættelse fra lovgivningen på ældreområdet.

Ingen bemærkninger.

Udgifter i forbindelse med velfærdsaftalen afholdes inden for udvalgets eksisterende budgetramme.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller til

• Børne- og Familieudvalget, samt Social- og Sundhedsudvalget, at det indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, hvorvidt der ønskes frisættelse fra lovgivningen på hhv. dagtilbud-, folkeskole- eller ældreområdet
• Økonomiudvalget at der indstilles til byrådet en prioritering af udvalgenes ønsker, således at der indmeldes til KL ét ønske og evt. alternativer, jf. borgmesterbrevet.

Børne- og Familieudvalget 17-08-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget peger på det område, der skal indmeldes til KL. Udvalget peger på folkeskoleområdet som alternativ.

Fraværende: Dan K. Jørgensen.

Social- og Sundhedsudvalget 17-08-2022
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at de ønsker at ældreområdet frisættes.

• Borgmesterbrev vedr. udvælgelsesproces for velfærdsaftaler på folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet
• Aftale om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet
• Aftale om velfærdsaftaler på folkeskoleområdet - 2020
• Aftale om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet - 2020

Økonomiudvalgets indstilling godkendes

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

17: Frigivelse af anlægsmidler til etablering og renovering af skoletoiletter

Sagsnr: 22-015259

I perioden 2018 - 2022 er der i alt afsat et samlet rådighedsbeløb på 4,827 mio. kr. på anlægsbudgettet til etablering og renovering af toiletter på kommunens folkeskoler. Byrådet har tidligere givet en anlægsbevilling på 1,799 mio. kr. til formålet finansieret af rådighedsbeløbet. Administrationen søger nu om frigivelse af det restende rådighedsbeløb på 3,028 kr. 

Anlægspuljen blev i sin tid oprettet, fordi der er kommet fokus på, at flere og flere skoleelever både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune har udfordringer med at gå på toilettet, når de er i skole. Mange elever holder sig længe med fysisk ubehag og koncentrationsbesvær til følge. Der kan være flere årsager til, at elever ikke vil gå på toilet i skoletiden; for de mindste elever kan der være andre årsager end for større elever. Nogle af de gængse problematikker er lugt, akustik, manglende tryghed og simpelthen mangel på toiletter. Ved nybyggeri planlægges et toilet pr. 15 elever, hvilket ikke var gængs standard, da mange af kommunens skoler blev opført.

Det er Ejendomscentret, som har disponeret over midlerne i anlægspuljen. Pengene har været brugt der, hvor man har skønnet, at behovet har været størst.

For at give den enkelte elev en oplevelse af tryghed og privatliv, anbefaler Ejendomscentret at etablere lukkede toiletrum med fuldt isolerende vægge fra gulv til loft samt lyddør omkring det enkelte toilet. Det er vigtigt at vælge alderssvarende interiør ved at tænke målgruppen ind og anvende toiletter og vaske tilpasset brugerne i størrelse og antal. Derudover har Ejendomscentret opmærksomhed på både belysning og udsmykning/farveholdning som noget, der kan gøre toiletoplevelsen god.

Efter ny screening af skoletoiletterne rundt på skolerne sammenholdt med nuværende elevtal, har Ejendomscenteret planlagt indsatser inden for tre kategorier: 1) Nyetablering af toiletter, 2) Totalrenovering, 3) Overfladerenovering

Nyetablering af toiletter

• Vorgod-Barde Skole – der er en underdimensionering i antal af toiletter på skolen. Yderligere tilgang af elever det kommende skoleår gør problemet større. Det er muligt at etablere ekstra toiletter ved inddragelse af depotplads, hvilket skolen er indstillet på.
• Ådum Skole – der forefindes 2 toiletter i stueetage til ca. 75 elever, så mulighederne for nyetablering skal undersøges. Ejendomscentret forventer at kunne finde en løsning, så mindst ét ekstra toilet kan etableres.

Totalrenovering – toiletter, der er så nedslidte og utidssvarende, at der skal gøres en større indsats på indretning såvel som renovering af overflader og udskiftning af sanitet

• Vorgod-Barde Skole (eksisterende toiletter)
• Ringkøbing Skole (toilet ved SFO)
• Opsund dagskole (toiletter i både drenge- og pigeafsnit)

Overfladerenovering på enkelte toiletter samt mindre indsatser på f.eks. belysning og udsmykning

• Hee Skole
• Hvide Sande Skole
• Nr. Vium-Troldhede Skole
• Fjelstervang Skole

Ingen bemærkninger.

Økonomi bemærker, at der på nuværende tidspunkt er afholdt udgifter for i alt 2,095 mio. kr.

Da anlægsbevillingen kun er på 1,799 mio. kr., er der altså afholdt udgifter for 0,296 mio. kr. mere end der er givet en anlægsbevilling til. Den nye anlægsbevillig på 3,028 mio. kr. skal også dække dette forbrug. Det betyder, at der er 2,732 mio. kr. tilbage til nye projekter.

Det forventes, at renovering og nyetablering af toiletter vil øge elevernes trivsel mærkbart.

Administrationen indstiller,

1. at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 3,028 mio. kr., som finansieres af de afsatte rådighedsbeløb i årene 2020-2022, og
2. at Ejendomscentret bemyndiges til at fordele midlerne til projekter på skolerne ud fra en vurdering af, hvor behovet er størst, og hvor der kan opnås de største gevinster for pengene.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendes

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

18: Udkast til klimahandlingsplan og samlet klimaplan

Sagsnr: 21-027582

Teknik- og Miljøudvalget skal dels drøfte udkast til Ringkøbing-Skjern Kommunes nye klimahandlingsplan og dels indstille klimahandlingsplanen og den samlede DK2020-klimaplan til godkendelse i byrådet.

Klimahandlingsplanen er en del af kommunens samlede DK2020-klimaplan, hvor DK2020-klimaplanen består af:

• Ringkøbing-Skjern Klimapolitik
• Ringkøbing-Skjern Klimahandlingsplan
• Det obligatoriske baggrundsdokument, Climate Action Planning Framework (CAPF)

Erhvervs- Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter på tilsvarende vis klimahandlingsplanen og den samlede DK2020-klimaplan på deres udvalgsmøde den 22. august. Udvalget skal også indstille den samlede DK2020-klimaplan til endelig godkendelse i Byrådet. 

Baggrund

Kommunen har tradition for at udarbejde politikker og handlingsplaner. Klimapolitikken er den første politik, som det nuværende byråd har vedtaget - til erstatning af den hidtidige energipolitik. Næste skridt er nu at få godkendt en tilhørende handlingsplan, som beskriver, hvordan kommunen vil arbejde med at indfri målene i politikken.

Igennem det landsdækkende DK2020-partnerskab har kommunen desuden forpligtet sig til at udarbejde en plan for, hvordan vi vil blive klimaneutrale og klimarobuste senest i 2050. Kommunens udledning af klimagasser var i 2018 på 1.026.000 t CO2-e.

Klimaplanen skal dække hele kommunen som geografisk enhed, og beskæftige sig med udledninger fra landbrug, transport, erhverv og andre relevante sektorer. I rammerne for klimaplanen er der krav om et højt niveau af aktørinddragelse og kommunikation, og handlingerne i planen skal være så konkrete som muligt for at sikre fremdrift. I arbejdet med klimaplanen har det også været relevant at kigge indad, og overveje hvad kommunen som virksomhed kan gøre for at nedsætte sit CO₂-udslip. 

Siden nytår har Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget og Teknik- og Miljøudvalget arbejdet intensivt med udviklingen af klimapolitikken og de konkrete handlinger, der skal vise vejen mod de ambitiøse mål og delmål. Der har også været afholdt temamøde med hele Byrådet om arbejdet med klimaplanen, både i 2021 og 2022. 

Der har i udviklingen af klimaplanen været fokus på inddragelse af eksterne aktører og undersøgelse af borgernes holdninger til klimaarbejdet. Der har blandt andet været indsamlet ideer fra borgere via en online portal - de indkomne forslag er vedlagt som bilag, og vil indgå som en del af vidensgrundlaget for arbejdet med implementering af klimaplanens handlinger. 

Klimahandlingsplanen

Klimahandlingsplanen er inddelt i de samme otte spor som klimapolitikken, som Byrådet godkendte i juni:

• Landbrug og arealanvendelse

• Energi

• Transport

• Erhverv

• Turisme og oplevelsesøkonomi

• Borgere

• Klimatilpasning

• Kommunen som virksomhed

Handlingsplanen består af 32 indsatser, 14 detailmål og 77 handlinger.

Indsatser og handlinger er udvalgt ud fra

• Input fra den politiske proces omkring klimaplanen

• De virkemiddelkataloger, der er tilgængelige via DK2020-samarbejdet

• Best-practices i andre kommuner

• Løbende dialog med de berørte fagområder internt i Ringkøbing-Skjern Kommune.

For at ændringer i planen ikke skal kompromittere ambitionsniveauet for klimareduktion og/eller tilpasning, er det indskrevet i udkastet til klimahandlingsplanen at: ”Hvis en handling efter den politiske behandling alligevel ikke skal realiseres -eller skal realiseres i begrænset omfang - skal den erstattes med en anden handling, der ventes at bidrage til målene for CO2-reduktion og klimatilpasning i tilsvarende grad.”

Forrest i klimahandlingsplanen findes et overblik over klimahandlingsplanens effekter samt en læsevejledning. 

Den samlede DK2020-klimaplan
Den samlede klimaplan består af

• klimapolitikken inkl. overskrifter for handlinger og detailmål i klimahandlingsplanen
• klimahandlingsplanen
• det obligatoriske DK2020-baggrundsdokument, Climate Action Planning Framework (CAPF).

I CAPF beskrives mange forskellige forudsætninger for det fremtidige arbejde med klimaplanen - herunder hvordan planen spiller sammen med øvrige politikker, hvordan vi vil kommunikere om klimaplanen eksternt, samt hvordan tiltag og handlinger evalueres og opfølges. 

Når byrådet godkender den samlede klimaplan, er det således en godkendelse af alle tre dokumenter. 

Alle tre dokumenter er vedlagt som bilag. 

Forhåndsvurdering
I forbindelse med DK2020-processen er det CONCITO, der står for den endelige indstilling af kommunens klimaplan til DK2020-godkendelse. Administrationen har bedt CONCITO om på forhånd at vurdere, hvorvidt den samlede klimaplan lever op til kravene for godkendelse i DK2020. CONCITOs forhåndsvurdering var positiv, blandt andet med bemærkning om, at målsætningerne er ambitiøse for en produktionskommune som Ringkøbing-Skjern, og at både den politiske proces og inddragelse af eksterne aktører har været god. Der var få forbehold, som er tilpasset i den version, som udvalget her behandler.

Ingen bemærkninger

For hver handling i klimahandlingsplanen er der angivet en vurdering af, hvilke omkostninger og personaleressourcer, der vil være nødvendige for at gennemføre handlingen. Denne angivelse gælder kun for den konkrete handling, og ikke for eventuelt afledte handlinger. F.eks. er økonomien for udarbejdelsen af strategier kun knyttet  til selve udarbejdelsen af strategien, og dækker ikke de projekter, som en strategi kunne tænkes at igangsætte. Visse steder er der blot beskrevet, hvilken type udgifter, der vil være tale om; f.eks. ”Forhøjelse af anlægsrammen” for bæredygtigt byggeri. 
Alle forhold omkring økonomi og personaleressourcer er vurderet ud fra de nuværende budget- og personalemæssige rammer

En stor del af handlingerne i klimahandlingsplanens indsatser forventes at kunne realiseres inden for de eksisterende økonomiske og personalemæssige rammer. Dette skyldes, at mange af handlingerne knytter sig til at skabe de nødvendige administrative rammer for klimaarbejdet –f.eks. ved fokus på klima og bæredygtighed i kommunens fremtidige politikker. Der er færre handlinger, hvortil der knytter sig til specifikke anlægs- eller driftsudgifter, hvilket vidner om, at mange af handlingerne handler om at ændre eller optimere nuværende praksisser. I forbindelse med implementeringen af planen, og de efterfølgende afledte projekter, vil der med stor sandsynlighed være øgede omkostninger forbundet med klimaarbejdet.

I klimahandlingsplanen er der givet et første bud på, hvad der kan forventes af afledte effekter, hvis indsatserne skal realiseres. Med en godkendelse af klimahandlingsplanen følger der dog ikke samtidig nogen økonomiske godkendelser. Hver enkel handling kræver en yderligere konkretisering og særskilt politisk bevilling, hvis handlingen kræver afsættelse af nye kommunale midler.

Mål og indsatser i den samlede klimaplan er et bud på, hvad det kræver at opfylde den opgave, Byrådet har stillet: Klimaneutralitet og klimarobusthed i 2050.
Den faktiske realisering af indsatserne i planen er afhængig af, at der politisk efterfølgende afsættes de nødvendige midler til gennemførsel. Økonomien vil blive genbesøgt løbende i implementeringsfasen og ved status og revision af klimaplanen.

Der er beregnet CO2-effekt af indsatser der, hvor det har været praktisk muligt. Det forventes, at den samlede CO2-reduktion ved fuld realisering og implementering af den samlede klimaplan bliver 

Det er altså ikke nok til at opnå målet om klimaneutralitet i 2050 - der er en manko (uoverensstemmelse mellem resultat og målsætning) på 262.000 t i 2030 og 490.000 t i 2050.

Administrationen følger fremdriften i klimaplanens tiltag både kvalitativt og kvantitativt, og der aflægges årlig rapport til Byrådet om fremdriften i implementeringen. Med godkendelse af klimaplanen forpligter kommunen sig til at revidere klimaplanen hvert fjerde år, i begyndelsen af hver ny byrådsperiode. Ved revisionen, og løbende i planperioden, vil det være muligt at indarbejde ny viden, nye tiltag og teknologisk udvikling, således at man kommer tættere på målsætningen. 

Administrationen indstiller, at Erhvervs- Klima og Arbejdskraftudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget drøfter og indstiller den samlede DK2020-klimaplan, bestående af 

• Klimapolitik (vedtaget af byrådet den 14. juni 2022)
• Udkast til Klimahandlingsplan
• Climate Action Planning Framework (CAPF) 

til endelig godkendelse i Byrådet.

• Bilag 1: Udkast til Ringkøbing-Skjerns Klimapolitik og -handlingsplan
• Bilag 2: Udkast til uddybende klimahandlingsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune
• Bilag 3: Climate Action Planning Framework (CAPF)
• Bilag 4: Indkomne borgerforslag fra voresklima.rksk.dk

Administrationens indstilling godkendes.

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen

Kopier link til punktet  -   Print

19LUKKET PUNKT: Ejendomssag

Sagsnr: 22-012022

Administrationens indstilling godkendes

Kopier link til punktet  -   Print

20LUKKET PUNKT: Gensidig information

Sagsnr:

Orientering fandt sted

Kopier link til punktet  -   Print

21: Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Jens S. Højland
• Niels Kristian Larsen