Referat: 10. maj 2022 kl. 16:00
Deltagere
- Irene Lund Pedersen
- Lennart Qvist
- Rita Byskov
- Jesper Lærke
- Linda Nielsen
- Lise Juhl Hansen
- Hans Østergaard
- Ole Nyholm Knudsen
- Hans Pedersen
- Erik Viborg
- Niels Rasmussen
- Søren Elbæk
- Marie Kamp From
- Dan K. Jørgensen
- Niels Kristian Larsen
- Pia Vestergaard
- Jens Jacob Østergaard
- Carsten Bjerg
- Jørgen Byskov
- Jakob Agerbo
- Henrik Hammelsvang
- Susanne Vivi Høj Henriksen
- Henrik Andersen
- Jens Jensen
- Kristian Andersen
- Irvin Christensen
- Jens S. Højland
- Hans-Christian Blichfeldt
- Jens Erik Damgaard
Referat
- Spørgetid i Byrådet
- Godkendelse af dagsorden
- Budgetopfølgning pr. 31. marts 2022
- Budgetopfølgning pr. 31. marts 2022 - anlæg Teknik- og Miljø
- Hvide Sande Havn - regnskab 2021
- Ringkøbing-Skjern Kulturcenter - Tilladelse til låneoptagelse
- Offentliggørelse af planforslag for et område til teknisk formål (solcelleanlæg) ved Holmvej - etape 2, Hemmet
- Forslag til nyt regulativ for Vorgod Å
- Offentliggørelse af forslag til planlægningen for et område til centerformål ved Chr. Hansensvej i Videbæk
- Anmodning om frigivelse af anlægsmidler til afdækning af en samling af akut- og aflastningspladser
- Efterkalkulerede fritvalgstakster vedrørende personlig og praktisk hjælp 2021
- Efterkalkulerede fritvalgspriser - madservice 2021
- Revision af Handicaprådets vedtægter
- Brand og Redning MidtVest - Budget 2023 samt budgetoverslag
- Påbud fra Arbejdstilsynet om forbedring af indeklimaet på Borris Skole
- De fremtidige rammer for Skjernåskolen, Skolen i Skjern og Tarm Skole
- Aftale med Arbejdstilsynet om forbedring af indeklimaet på Spjald Skole
- Eventuel oprettelse af modtageklasser til overbygningselever på Ringkøbing Skole
- Serviceniveaubeskrivelser for Borgerstyret Personlig Assistance
- Generalforsamling i Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S
- Gensidig information
- Underskriftsside
Kopier link til punktet - Print
1: Spørgetid i Byrådet
Sagsnr:
SagsfremstillingDer var ved fremsendelse af dagsorden ikke modtaget spørgsmål til spørgetid i Byrådet.
BilagIngen bilag.
BeslutningDer var ingen borgere indskrevet til spørgetid.
Kopier link til punktet - Print
2: Godkendelse af dagsorden
Sagsnr:
BilagIngen bilag.
BeslutningGodkendt.
Kopier link til punktet - Print
3: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2022
Sagsnr: 21-027251
SagsfremstillingAdministrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. marts 2022. De overordnede tal fremgår nedenfor og derefter følger en mere detaljeret gennemgang. Budgetopfølgningen er opgjort ekskl. overførsler fra 2021.
Hovedtal:
- Driftsudgifter forventes at blive 8,5 mio. kr. lavere end korrigeret budget ekskl. overførsler fra 2021.
- Nettopåvirkningen af finansielle poster viser en samlet merudgift på 10,9 mio. kr.
- Anlægsudgifterne forventes at udgøre 134 mio. kr. på det skattefinansierede område, svarende til et merforbrug på 6 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget ekskl. overførsler.
- Vedrørende jordforsyning forventes der en nettoudgift på 6,6 mio. kr., hvilket er 6 mio. kr. højere end korrigeret budget ekskl. overførsler.
- Likviditet ekskl. deponerede midler er pr. 31. marts 2022 opgjort til 305,5 mio. kr.
- Befolkningstallet er steget med 11 borgere siden 1. januar 2022 og frem til primo april 2022, hvor der er registreret 56.214 borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Driftsudgifter
I dette afsnit indgår en gennemgang af afvigelser for både de centrale og de decentrale områder.
Af ovenstående fremgår det, at de samlede driftsudgifter forventes at blive 8,5 mio. kr. lavere end det korrigeret budget ekskl. overførelser fra 2021. Mindre udgiften er inkl. 3 mio. kr. i centrale og decentrale Covid-19 udgifter, samt 2 mio. i merudgifter til det brugerfinansierede område.
Den primære årsag til det forventede mindre forbrug er Beskæftigelsesudvalgets forventede mindre forbrug på 10,8 mio. kr.
I forhold til udgifter til fordrevne ukrainere gælder at, Regeringen og KL indgik den 11. marts 2022 Aftale om kommunernes håndtering af fordrevne ukrainere, hvormed regeringen tilkendegav, at de er indstillet på at sikre, at kommunerne under ét får dækket nettomerudgifter.
Nedenstående følger en uddybning på udvalgsniveau.
Social- og Sundhedsudvalget
Sundhed og Omsorg forventer et mindre forbrug på 3 mio. kr. på de centrale områder. Den primære årsag til mindre forbruget er på pleje og omsorg for ældre, hvor der samlet set er et forventet mindre forbrug på 6 mio. kr. Det forventede mindre forbrug er fordelt på blandt andet 1,5 mio. kr. vedr. tjenestekørsel, 1,5 mio. kr. på kontoen for elever, 1,1 mio. kr. vedrørende terminalpleje samt 1,7 mio. kr. vedr. Holmehusene. Forbruget af visiterede timer ligger på nuværende tidspunkt på niveau med det demografiregulerede budget inkl. de 2 ekstra mio. tildelt på budgetkonferencen 2021. Det forventes, at det totale budget for visiterede timer i 2022 kan overholdes.
Hjælpemidler har et forventet merforbrug for 2022 på 1,4 mio. kr. Forbruget på området er præget af mange parametre, demografiske, teknologiske, politiske, markedsmekaniske mv., hvoraf mange ikke kan påvirkes af kommunen.
Forsorgshjem og døgntilbud til unge har et forventet merforbrug for 2022 på 2,1 mio. kr. Forbruget på området er svært styrbart, da der arbejdes med selvhenvendelsesprincippet.
For de decentrale områder forventes der for Sundhed og Omsorg et samlet merforbrug på i alt 3,7 kr. af indeværende års budget. Merforbruget vedrører primært ældre- og integrerede ordninger, hvor der forventes en merudgift på 2 mio. kr. Herudover forventes der en merudgift på 0,9 mio. kr. på hjemmepleje og akutfunktion samt 0,8 mio. kr. på øvrige områder som hjælpemiddeldepotet, aktivitetscentre og åkanden. Af ovenstående udgifter udgør skønnet for Covid-19 udgifter til rengøring 0,5 mio. kr.
Handicap og Psykiatri forventer et merforbrug på 2,6 mio. kr. på de centrale områder. I det forventede merforbrug er der indarbejdet en forudsætning om, at Myndighedsafdelingen ved sagsgennemgang realiserer en nedgang i forbruget på 5 mio. kr. Aktuelt har Myndighedsafdelingen realiseret ca. 2,4 mio. kr. inklusiv refusion fra staten på særligt dyre enkeltsager.
For de decentrale områder inden for Handicap og Psykiatri forventes et samlet merforbrug på i alt 0,5 mio. kr. Det forventes, at der er Covid-19 udgifter til rengøring for 59tkr. i 2022.
Handicapområde Nord forventer en merudgift på 1,6 mio. kr., der primært vedrører Grønbjerghjemmet. Handicapområde Syd forventer derimod et mindre forbrug på 3,3 mio. kr., hvor den væsentligste årsag er et mindre forbrug på Center Bakkehusets botilbud på 1,9 mio. kr. Psykiatriområdet forventer et merforbrug på 2,5 mio. kr., hvor den primære årsag er bostøtten.
Beskæftigelsesudvalgets budgetopfølgning viser et forventet mindre forbrug på 10,8 mio. kr. Der er dog udgifter og tilskud til f.eks. ukrainske flygtninge, som vi ikke kender den fulde omfang af herunder boliger og forsørgelsesudgifter.
Ledigheden er lav og på forsikrede ledige forventes et mindre forbrug på 23 mio. kr., under forudsætning af, at ledigheden stiger med 100 borgere i løbet af 2022. Samtidig forventes en mindre udgift på 3 mio. kr. vedr. kontanthjælp og 4 mio. kr. vedr. revalidering. Derimod har der været en større tilgang til seniorpension og førtidspension de første måneder af 2022 end forventet. Hvis udviklingen fortsætter forventes en samlet merudgift på 9 mio. kr. på områderne. Samtidig er der et øget antal visiterede til fleksjob, hvor der forventes et merforbrug på 7 mio. kr. samt på jobafklaringsforløb forventes et merforbrug på 3 mio. kr.
Børne- og Familieudvalget
På det centrale område vedr. Dagtilbud og Undervisning er der en forventet mindre udgift på 2,6 mio. kr., der dækker blandt andet et mindre forbrug på 1,8 mio. kr. på dagplejen, som skyldes manglende ansættelser. Herudover er der en mindre udgift på 1,5 mio. vedr. specialundervisning/støtte samt 1,7 mio. kr. vedr. STU/FGU/KUI, der skyldes færre elever end forventet. Hertil forventes en merudgift på 1,8 mio. kr. vedrørende de ukrainske flygtninge på undervisningsområdet, samt 1,7 mio. kr. der skyldes Covid-19 udgifter.
Merudgiften på 1,5 mio. kr. ved Børn og Familie skyldes primært anbringelsesområdet.
På de decentrale områder viser budgetopfølgningen pr. 31.3 en samlet mindre udgift på 3,9 mio. kr. hvoraf Dagtilbud og Undervisning udgør et mindre forbrug på 2,8 mio. kr. og Børn og Familie udgør det restende mindre forbrug på 1,1 mio. kr.
Mindre udgiften på Dagtilbud og Undervisnings område kan blandt andet henføres til et forventet mindre forbrug på 2,2 vedr. dagtilbud samt et mindre forbrug på 1,4 mio. kr. vedr. specialskoler. Derimod er der et forventet merforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. folkeskoler.
Mindre udgiften på Børn og Familie vedrører primært på tandplejen og sundhedsplejen, der tilsammen forventer et mindre forbrug på 0,7 mio. kr. af de 1,1 mio. kr.
Teknik- og Miljøudvalgets budgetopfølgning viser et samlet merforbrug på 0,314 mio. kr. vedrørende Trafik og Vej, der fordeler sig på henholdsvis et forventet merforbrug på 1 mio. kr. vedr. Vej og Park, der skyldes reinvesteringer i driftsmateriel, samt et forventet mindre forbrug på 0,686 mio. kr. vedrørende kollektiv trafik. Det forventede mindre forbrug vedr. kollektiv trafik er blevet lavere end tidligere beregnet, da Midttrafik har varslet en merudgift ifm. stigende dieselpriser, der kan løbe op i 2,5 mio. kr. i 2022.
På det brugerfinansieret område er der et forventet merforbrug på 2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler. Merudgiften finansieres af overførte midler, med henblik på mindske overførslen fra 2022. På det brugerfinansierede område, skal regnskabsresultatet over år balancere med budgettet.
Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget forventer et samlet merforbrug på knap 1 mio. kr. Afvigelsen vedrører primært vækstpuljerne som udgør 0,6 mio. kr. af merforbruget. Den øvrige afvigelse skyldes, at budgettet for enkelte projekter er placeret i tidligere år, og finansieres derfor af overførte midler.
Kultur- og fritidsudvalgets budgetopfølgning viser, at der forventes et samlet merforbrug på i alt 0,69 mio. kr. fordelt med et forventet merforbrug på Kulturområdet på 1,49 mio. kr. samt et forventet mindre forbrug på 0,8 mio. kr. på Fritidsområdet.
Det forventede merforbrug på kulturområdet finansieres af et forventet overført mindre forbrug fra 2021, mens mindre forbruget på fritidsområdet forventes overført til 2023.
Mindre forbruget vedrører ejendomscenteret, og skyldes, at der er flyttet 2 puljer fra anlæg til drift på i alt 3,5 mio. kr., der delvis skal være med til at finansiere merforbruget til el og varme på anslået 5,1 mio. kr. Den resterende merudgift samt merforbruget fra 2021 på 3,4 mio. kr. forventes dækket af ejendomscenterets øvrige driftskonti blandt andet ved at være tilbageholdende på vedligeholdelsesopgaver.
For økonomiudvalgets øvrige områder viser budgetopfølgningen en forventning om, at regnskabsresultatet balancerer med budgettet.
Budgetopfølgningen viser en forventet merudgift på 10,9 mio. kr. som vedrører følgende poster:
I forbindelse med diverse udlodninger fra kommunens forsyningsvirksomheder, skal der ske deponering og modregning i bloktilskud efter nærmere fastsatte regler. Samlet set forventes det, at bloktilskuddet bliver reduceret med 10,9 mio. kr. for 2022. Reguleringer på de øvrige områder afventer økonomiaftalen.
Anlæg
Opfølgning på anlægsområder viser følgende:
Ovenstående tabel viser, at der på det skattefinansierede område forventes et nettoudgift på 134 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget ekskl. overførsler fra 2021. Årsagen til det forventede merforbrug er blandt andet at flere projekter løber over flere år og finansieres af overførte midler. Anlægsoverførslen fra 2021 til 2022 er ikke medregnet i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2022.
På det brugerfinansierede område er der afsat 22 mio. kr. til etablering af afhentningsordning vedr. glas-, papir-, pap-, metalemballage. Budgetopfølgningen viser en forventning om, at regnskabsresultatet balancerer med budgettet.
Jordforsyning
Vurderingen af de forventede indtægter er ca. 1,7 mio. kr. lavere end det budgetterede. Indtægterne er skønnet ud fra konkrete salg samt konkrete henvendelser.
De forventede udgifter overstiger det afsatte budget. Dette skyldes, at flere projekter i 2021 er udskudt til forventet realisering i 2022. Dette drejer sig bl.a. om Fjordparken, Stauning, Mejlvang Kloster og Sivvej/Mosevej i Spjald
Likviditet
Likviditeten er opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse kommunerne bliver målt på af Indenrigs- og Boligministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 12 måneder - denne må aldrig blive negativ i henhold til lånebekendtgørelsen.
Nedenstående figur viser den likviditetsmæssige udvikling fra primo 2019 til og med 31. marts 2022.
Den øverste grønne graf viser den gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler som udgør 424,9 mio. kr. pr. 31. marts 2022.
Den nederste blå graf viser den gennemsnitlige likviditet ex. deponerede midler som udgør 305,5 mio. kr. pr. 31. marts 2022.
Deponerede midler omhandler en del af udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, og frigives over 10 år med 1/10 årligt.
Befolkningstal
Nedenstående graf viser befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2018-2021. Befolkningstallet er vokset med 11 borgere siden 1. januar 2022 og frem til primo april.
Pr. 31. marts 2022 har vi registreret 20 ukrainske statsborgere med flygtningestatus. Det forventes, at antallet vil stige til næste opfølgning.
Tallene i tabellen er fra Det Centrale Personregister, mens kvartalstallene er fra Danmarks Statistik.
Lovgrundlag og juridisk vurdering
Bevillingsreglerne jf. Styrelsesloven, hvoraf det fremgår at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet ikke må iværksættes, før byrådet har meddelt den fornødne bevilling.
ØkonomiIkke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingDet indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetopfølgningen tages til efterretning.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Økonomiudvalget anbefaler at administrationens indstilling godkendes.Bilag
Ingen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
4: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2022 - anlæg Teknik- og Miljø
Sagsnr: 21-027254
SagsfremstillingTeknik- og Miljøudvalget har pr. 31. marts 2022 et samlet korrigeret anlægsbudget på i alt 86,227 mio. kr. eksklusiv overførsler fra 2021. Anlægsbudgettet er fordelt med 64,227 mio. kr. for det skattefinansierede område og 22 mio. kr. for det brugerfinansierede område. Der er pr. 31. marts 2021 et samlet forbrug på i alt 10,658 mio. kr. som er på det skattefinansierede område.
Det forventede regnskab for 2022 udgør i alt 92,743 mio. kr. fordelt med 70,743 mio. kr. på det skattefinansierede område og 22 mio. kr. på det brugerfinansierede område.
Hovedparten af det forventede merforbrug på 6,516 mio. kr. skyldes forbrug på uafsluttede projekter, der vil blive finansieret af overførte midler fra 2021. Overførselsbeløbet fra 2021 udgør i alt 53,372 mio. kr. og er alene på det skattefinansierede område. Overførselssagen behandles på Byrådets møde den 19. april 2022.
Budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af nedenstående oversigt.
Skattefinansieret område:
Land og Vand (Miljø og Natur):
På anlægspuljen naturområder er der oprindeligt afsat 1,5 mio. kr. Da anlægsmidlerne for 2022 blev frigivet blev det godkendt at anvende 0,5 mio. kr. til Algadeprojektet i Ringkøbing og der står nu 1 mio. kr. på puljen. Der er i 2022 prioriteret følgende projekter:
- Pleje Rejkjær Sande fredningen 0,3 mio. kr.
- Skjern Å levéer reparation 0,5 mio. kr.
- Gydebanker i Vorgod Å 0,3 mio. kr.
- Hoven Å 0,5 mio. kr.
Der er samlet set prioriteret for 1,6 mio. kr. Merforbruget på de 0,6 mio. kr. finansieres af overførte midler fra 2021 som udgør 1,6 mio. kr.
Klimasikringspuljen udgør 1 mio. kr. og der er pt. ikke prioriteret projekter. I forbindelse med terrænsikring af Bork Surfstrand er der i 2022 afsat 0,5 mio. kr. En sikring af hele området vil beløbe sig til 0,7 mio. kr. For at få hele området terrænsikret foreslår administrationen, at Klimapuljen finansierer de manglende 0,2 mio. kr.
Kultur, Natur og Fritid:
Under Kultur, Natur og Fritid forventes de afsatte anlægspuljer og anlægsprojekter anvendt.
Projekter fra tidligere år, hvor der overføres midler fra 2021 kan nævnes Sti mellem Skjern Å og Tarm. Her overføres der 1,26 mio. kr. til anvendelse i 2022. Der er pt. igangsat planlægning af projektet. Herudover er der naturstiprojektet Sidselbjerg-Vedersø hvor der resterer 0,856 mio. kr. Projektet der er finansieret af Gearingspuljen afventer løsning.
Terrænsikring af Bork Surfstrand. Her er der som nævnt behov for ekstra 0,2 mio. kr. for at få færdiggjort hele området.
På Havneområdet forventes anlægspuljen anvendt til renovering af Bork Havn. Herudover forventes der anvendt 3 mio. kr. på renovering af Ringkøbing Havn. Dette vil betyde et merforbrug på ca. 1 mio. kr. i forhold til det afsatte budget i 2022. Merudgiften finansieres af overførte midler fra 2021.
Trafik og Vej:
Der er på området afsat 55,171 mio. kr. i 2022. Der forventes samlet set anvendt 59,984 mio. kr. Det forventede merforbrug finansieres af overførte midler fra 2021.
Af større projekter der er eller forventes igangsat i 2022 kan blandt andet nævnes renovering af Algade i Ringkøbing, Cykelsti Vinterleje-Nymindegab, Cykelsti Kildevej til Granlyvej samt parkeringsplads Nyhavn Søndervig.
Af øvrige projekter der er igangsat før 2022 og forventes afsluttet kan nævnes Cykelsti No-Ringkøbing, cykelsti Videbæk-Sønderup, cykelsti Skjern-Kildevej, ombygning af krydset Klostervej-Søndervig Landevej, vejprojekter omkring Søndervig.
Brugerfinansieret område:
Der er på området afsat 22 mio. kr. i 2022 samt 2 mio. kr. i 2023 til investering i nye affaldsbeholdere mv. til den nye henteordning. Det er administrationens vurdering, at det fulde beløb anvendes. Dette afventer dog det kommende udbudsresultat.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiViden & Strategi, Økonomi bemærker, at den detaljerede budgetopfølgning for anlægspuljer og anlægsprojekter fremgår af vedlagte bilag.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at
- Der gives en tillægsbevilling til anlægsbevilling på 0,2 mio. kr. til terrænsikring Bork Surfstrand finansieret af anlægspuljen til Klimasikring.
- Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2022 tages til efterretning
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at administrationens indstilling godkendes.
BilagBeslutning
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
5: Hvide Sande Havn - regnskab 2021
Sagsnr: 17-012891
SagsfremstillingHvide Sande Havn har fremsendt årsrapport for 2021. Årsrapporten revideres af Partner Revision, men er af tidsmæssige årsager endnu ikke endeligt påtegnet af revisionen. Det forventes dog ikke, at dette vil medføre ændringer i regnskabets konklusioner.
Regnskabet viser et overskud på ca. 3,2 mio. kr. Det tilsvarende resultat for 2020 var et overskud på ca. 1,1 mio. kr. Ved regnskabsårets udløb er havnens egenkapital opgjort til 87,1 mio. kr. mod 83,9 mio. kr. i 2020.
Lovgrundlag og juridisk vurderingHavneloven (Lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012).
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Byrådets godkendelse
- at årsrapporten for Hvide Sande Havn vedr. 2021 godkendes under forudsætning af, at revisionens endelige gennemgang ikke ændrer regnskabets konklusioner.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at administrationens indstilling godkendes.Bilag
- Hvide Sande Havn årsregns. 2021
- Hvide Sande Havn specifikationer 2021
- Hvide Sande Havn revisionsprotokol 2021
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
6: Ringkøbing-Skjern Kulturcenter - Tilladelse til låneoptagelse
Sagsnr: 21-001174
SagsfremstillingØkonomiudvalget og Byrådet anmodes om stillingtagen til låneoptagelse på ca. 5,9 mio. kr. i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.
Byrådet har på sit møde den 16. marts 2021, dagsordenens punkt 3 godkendt en oprindelig ansøgning fra Ringkøbing-Skjern Kulturcenter vedrørende låneoptagelse på 3 mio. kr. Kulturcentret anmoder imidlertid om ændring af den oprindelige tilladelse til låneoptagelse, således at der nu ønskes låneoptagelse på 5,9 mio. kr.
Lånet ønskes optaget til brug for finansiering af en tilbygning til Kulturcentret, der indrettes som lokaler til Skjern Fysioterapi, der ønsker at flytte fra nuværende adresse til en placering i sammenhæng med Kulturcentret. I forhold til det oprindeligt planlagte byggeri til ca. 3,0 mio. kr., vil den nye tilbygning have et større areal, ligesom der etableres yderligere p-pladser, i alt til en forventet samlet omkostning på 5,9 mio. kr. excl. moms.
Det vil være Kulturcentret der etablerer og ejer tilbygningen. Anlægssummen finansieres ved, at Kulturcentret optager et lån på 5,9 mio. kr. uden kommunegaranti. Lånet tilbagebetales over 10 år.
Der er tidligere indgået en driftsaftale mellem Kulturcentret og kommunen i relation til anvendelsen af "Holmsland-modellen", hvilket indebærer, at Kulturcentret via kommunen kan hjemtage momsen vedrørende den ikke-kommercielle del af Kulturcentrets drift.
På forespørgsel, er det vurderet, at etableringen af tilbygningen kan omfattes af Holmsland-modellen, hvorved momsen af byggeriet kan hjemtages. Det hænger sammen med, at kommunen selv ville kunne opføre og udleje bygninger til brug for fysioterapi i henhold til bestemmelser i sundhedsloven. Betingelsen er, at udlejning sker på markedsvilkår, hvilket Kulturcentret har bekræftet.
I henhold til driftsaftalen for benyttelse af Holmsland-modellen, skal Byrådet godkende Kulturcentrets optagelse af lån på 5,9 mio. kr., til finansiering af tilbygningen. Årsagen hertil er, at lånoptagelsen enten vil reducere den kommunale låneramme i 2022 med 5,9 mio. kr., eller kommunen alternativt foretager en regnskabsmæssig deponering af de 5,9 mio. kr.
Administrationen anbefaler deponering, der frigives løbende over 10 år, hvorved lånerammen for 2022 ikke reduceres. De deponerede beløb indgår ikke i kommunens såkaldte kassekredit-likviditet, som er den størrelse ministeriet måler kommunens likvide situation.
Kassekredit-likviditeten udgør ved udgangen af 2021 ca. 308 mio. kr., og må aldrig blive negativ. Derudover har kommunen ved udgangen af 2021 likviditet på ca. 111 mio. kr. bundet i regnskabsmæssig deponeringer, hidrørende fra tidligere udlodninger fra RS Forsyning og HMN Naturgas. Likviditetens størrelse gør, at det efter administrationens opfattelse vil være uproblematisk at foretage en deponering på 5,9 mio. kr. i nærværende sag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at
• den oprindelige godkendelse til låneoptagelse på 3,0 mio. kr. ændres, således at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter kan optage et lån på 5,9 mio. kr. til finansiering af anlægssum ved opførelse af tilbygning, der udlejes til Skjern Fysioterapi,
• kommunen foretager regnskabsmæssig deponering af 5,9 mio. kr., der løbende frigives over 10 år.
Udsat.
Økonomiudvalget 26-04-2022
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Søren Elbæk. BilagBeslutning
Byrådet godkendte, at den oprindelige godkendelse til låneoptagelse på 3,0 mio. kr. ændres, således at Ringkøbing-Skjern Kulturcenter kan optage et lån på 6,35 mio. kr. til finansiering af anlægssum ved opførelse af tilbygning, der udlejes til Skjern Fysioterapi, og at kommunen foretager regnskabsmæssig deponering af 6,35 mio. kr., der løbende frigives over 10 år.
Kopier link til punktet - Print
7: Offentliggørelse af planforslag for et område til teknisk formål (solcelleanlæg) ved Holmvej - etape 2, Hemmet
Sagsnr: 21-010303
SagsfremstillingFormålet med dagsorden er, at godkende planforslagene samt miljøvurdering for et område til teknisk formål ved Holmvej - etape 2, Hemmet til fremlæggelse i otte ugers offentlig høring.
Byrådet besluttede den 17. november 2020 at igangsætte planlægningen. Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljørapport, se bilag 1, 2 og 3.
Formål
Formålet med planforslagene er at skabe mulighed for, at der kan etableres et solcelleanlæg med tilhørende teknikbygninger, transformerstation, spredningskorridorer og afskærmende beplantning.
Beskrivelse af anlægget
Området er cirka 73 hektar. Solcelleanlægget har en forventet levetid på cirka 30 år. Når solcelleanlægget er i drift, forventes det at have en produktion på cirka 60.000 MWh årligt, der svarer til normalforbruget i cirka 15.000 husstande.
Anlægget består af:
- Solcellemoduler med en højde på 3,2 meter, vil enten være trackere (bevægelige solcellepaneler som følger solen) eller faste paneler
- Transformere og øvrigt koblingsudstyr med en højde på op til 7 meter
- Lynafleder med en højde på 15 meter
- Et jordkabel på cirka 1,5 km med tilslutning til Hemmet transformerstation
Lokalplanens realisering medfører:
- At der etableres en ny vejadgang fra Bandsbølvej
- Etablering af en spredningskorridor, som opdeler projektområdet i flere delområder
- Fjernelse af et eksisterende beplantningsbælte og etablering af nye beplantningsbælter
- Etablering af beplantningsbælter med minimum tre rækker træer i en bredde på minimum 5 meter
Administrationens bemærkninger
Beplantning:
I forbindelse med anlægsarbejdet vil der blive fjernet cirka 100 meter beplantningsbælte, og samtidig vil der blive etableret cirka 4.200 meter ny beplantning i form af levende hegn af hjemmehørende arter. Se bilag 4. I Kommuneplanens retningslinjer for større solcelleanlæg står der, at eksisterende beplantningsbælter inden for solcelleanlæggene skal bevares.
Administrationen vurderer, at selv om der fjernes et enkelt levende hegn i forbindelse med at anlægget etableres, vil dette ikke medføre en negativ påvirkning af landskabet, da der etableres flere nye beplantningsbælter.
Det omkringliggende åbne landskab er præget af spredt beplantning. Dele af nærområdet til solcelleanlægget vil være afskærmet af beplantning, hvor der før var vidtstrakte udsigter over det flade landskab. Der kan dermed være en forandring af oplevelsen af landskabet inden for nærzonen. Læbælterne vurderes dog at kunne indpasses sammen med den øvrige beplantning i området, og der vil ikke være en væsentlig påvirkning af landskabets overordnede karaktertræk.
Flyvergrav:
I den østlige del af projektområdet er der placeret en "flyvergrav", som er et mindested fra 2. verdenskrig, hvor en allieret flyver styrtede ned. Flyvergraven er i Kommuneplanen udlagt som et bevaringsværdigt kulturhistorisk sted. I lokalplanforslaget er der friholdt et areal på 25 meter fra den ydre afgrænsning af mindesmærket, hvor der ikke må etableres solceller, hegn og beplantning. Der etableres beplantningsbælter omkring "flyvergraven", for at afskærme udsynet til solcelleanlægget. Der vil fortsat være offentlig adgang til mindesmærket. Se bilag 5.
Kystnærhedszonen:
Cirka 22 hektar af solcelleanlægget ligger inden for kystnærhedszonen, se bilag 5. Planlægning inden for kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig- og funktionel begrundelse. Området er i forvejen præget af tekniske anlæg som vindmøller og solcelleanlæg. Ved at samle de tekniske anlæg vil færrest mulige områder blive påvirket af tekniske anlæg. Desuden giver placeringen af solcelleanlægget mulighed for, at udnytte samme nettilslutningspunkt vest for Hemmet, som vindmøllerne og det eksisterende solcelleanlæg er tilsluttet.
Miljøvurdering
Der er udarbejdet miljøvurdering af planerne samt miljøkonsekvensvurdering af projektet, der er samlet i én miljørapport. Desuden er der udarbejdet et udkast til projekttilladelse, se bilag 6.
Supplerende høring vedrørende kabeltracé
Et kabeltracé tilhørende solcelleprojektet, har været i supplerende høring. Formålet med kabeltracéet er tilslutning til det overordnede el-net ved Hemmet Station. Kabeltracéet er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten. Projektansøgningen er opdateret i forhold til denne ændring. Se bilag 7. Der er kommet ideer og forslag fra:
- 2 myndigheder
- 2 borgere
Indkomne bemærkninger fra den supplerende høring, se bilag 8. Administrationens høringssvar er behandlet i vedlagte notat, se bilag 9. Administrationen anbefaler, at notatet godkendes og anvendes som svar.
Lovgrundlag og juridisk vurderingPlanloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi”, skal projektet indbetale 40.000 DKK pr. MW
installeret effekt til en kommunal grøn pulje. For solcelleanlægget ved Holmvej ll, Hemmet svarer det forventeligt til cirka 2.000.000 kr.
Realiseringen af solcelleanlægget vil understøtte kommunens strategiske energiplan 2019-2023.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:
- Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2021-2033 og Forslag til Lokalplan nr. 474 for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Holmvej ll, Hemmet vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
- At det udvalgte beplantningsbælte fjernes.
- Miljøvurdering af planerne og af det konkrete projekt samt udkast til projekttilladelse godkendes og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
- Notatet med behandling af ideer og forslag godkendes og anvendes til besvarelse af
bemærkningerne.
Teknik- og Miljøudvalget 26-04-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den tilføjelse, at der skal afholdes et borgermøde i offentlighedsfasen.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at Teknik og Miljøudvalgets indstilling godkendes.
- Bilag 1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 17
- Bilag 2. Lokalplan 474
- Bilag 3. Miljøredegørelse for planer og projekt
- Bilag 4. Kort med beplantningsbælter
- Bilag 5. Kort med flyvergrav og kystnærhedszonen
- Bilag 6. Udkast til projekttilladelse Holmvej etape 2
- Bilag 7. Projektansøgning
- Bilag 8. Indkomne bemærkninger fra supplerende høring
- Bilag 9. Notat med behandling af bemærkninger
Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
8: Forslag til nyt regulativ for Vorgod Å
Sagsnr: 22-007508
SagsfremstillingAdministrationen har udarbejdet forslag til nyt vandløbsregulativ for Vorgod Å. Det nye regulativ udarbejdes for at få ensartet administration- og vedligeholdelsesgrundlag for samtlige kommunale vandløb.
Det nuværende regulativ er fra 1991 og er ikke i overensstemmelse med gældende vandløbslovs bestemmelser om, at alle vandløb skal have en fastsat skikkelse eller vandføringsevne. Det nye regulativ tager udgangspunkt i tidligere regulativer for vandløbet og opmåling foretaget i 2018. Desuden indeholder det ændringer for dimensioner, sejlads- og vedligeholdelsesbestemmelser.
Det fremgår af vandløbsloven, at loven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.
Vorgod Å er et af de få vandløb i kommune, som stadig har hovedparten af de naturlige slyngninger og med naturlig hydraulik. I vandområdeplan 2021-2027 fremgår det, at Vorgod Å har miljømålet god økologisk og kemisk tilstand.
Om miljømålet er opfyldt for vandløbene i vandområdeplan 2021-2027 er fastsat ud fra artssammensætningen af de smådyr, der lever i vandløbet samt krav til vandløbsplanter, alger og fisk. Hvis bare en af de fire biologiske kvalitetselementer ikke opfylder kravene til miljømålet, så siger man, at vandløbets miljømål ikke er opfyldt. Målsætningen for Vorgod Å er opfyldt bortset fra den øverste strækning, hvor tilstanden kun er moderat sandsynligvis grundet tilledning af okker.
Et andet forslag til nyt regulativ med grødeklipning har tidligere været i offentlig høring, hvor både Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening har kommet med indsigelser.
På baggrund af indsigelserne og afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som stiller nye krav i forbindelse med udarbejdelse af vandløbsregulativer, har Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med Danmarks Center for Vildlaks i august/september 2021 foretaget en simpel undersøgelse af effekten af grødeklipning på fiskebestanden i Vorgod Å. Forsøget har omfattet 10 vandløbsstrækninger, hvor fiskebestanden er undersøgt før og efter grødeklipning. Der blev fundet laks og elritse på samtlige stationer. derfor er disse to arter anvendt som mål for den samlede udvikling i fiskebestanden efter grødeklipning. Samlet set var der markant færre fisk efter grødeklipning end før, men på referencestationerne, som forblev urørt, var der til gengæld en svag stigning. Ved grødklipning af både 50 og 100 procent af plantevæksten blev både lakse- og elritsebestanden reduceret med ca. 60 procent.
I perioden fra 1992 til 2007 er vandløbet blevet vedligeholdt 1 til 2 gange årligt bortset fra den nederste strækningen som har henlagt i naturtilstand. Siden 2007 er der i overensstemmelse med vandløbsregulativet ikke foretaget vedligeholdelse på strækningen, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune er vandløbsmyndighed.
Vandløbsgruppen har undersøgt effekten af grødeklipning i en række mellemstore og store vandløb, hvor der foretages grødeklipning i 2/3 af regulativmæssig bundbredde. Effekten af grødeklipningen viser et gennemsnitligt vandstandsfald på 13 cm. Endvidere findes at genvæksten efter grødeklipning ligger et sted mellem 2 og 6 uger.
Efter bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal væsentligheden af nyt regulativ for Vorgod Å vurderes. Væsentlighedsvurderingen skal klarlægge, om regulativet samlet kan have betydning for arter og naturtyper, og om der er behov for at udarbejde en nærmere konsekvensvurdering. Administrationen vurderer, at forslaget til regulativ med fremtidige vilkår for sejlads og oprensning med videre ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter vil påvirke bilag IV-arter eller Natura 200 områderne med tilhørende arter og naturtyper i Vorgod Å væsentlig. Det vurderes samtidig, at der ikke er behov for at udarbejde en nærmere konsekvensvurdering af regulativet.
Med henblik på genskabelse af større fiskebestande i Vorgod Å, vil der blive etableret gydebanker med udlægning af gydegrus på strækninger med tilstrækkeligt fald og monokultur af vandløbsplanter. Etablering af gydebanker vil blive foretaget som selvstædige vandløbsprojekter, som vil forøge gyde- og yngelopvækstområder for især laks, ørred, stalling og finnestribet ferskvandsulk.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBekendtgørelse nr. 2091 af 12. november 2021 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Bekendtgørelse af lov nr. 1217 af 25. november 2019 om vandløb.
Bekendtgørelse nr. 919 af 27. juni 2016 om regulativer for offentlige vandløb.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at regulativet for Vorgod Å fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
Teknik- og Miljøudvalget 26-04-2022
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at administrationens indstilling godkendes.
- Effekten af grødeklipning i Vorgod Å 20210
- Regulativ for Vorgod Å af 31 marts 2022
- Redegørelse for Vorgod Å af 31 marts 2022
- Vurdering efter habitatdirektivet af 1 april 2022
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
9: Offentliggørelse af forslag til planlægningen for et område til centerformål ved Chr. Hansensvej i Videbæk
Sagsnr: 20-023830
SagsfremstillingØkonomiudvalget har den 11. maj 2021 besluttet at igangsætte planlægningen for et område til centerformål ved Chr. Hansenvej 1 i Videbæk. Derfor er der udarbejdet et planforslag, der udlægger 1,3 ha til centerformål.
Planforslaget består af lokalplan 476 og tillæg 18 til kommuneplan 2021-2033 for et område til centerformål ved Chr. Hansensvej i Videbæk.
På kortet vises planafgræsningen
Formål
Formålet med planlægningen er at omdanne et tidligere erhvervsområde med en nedlukket maskinfabrik til et område til centerformål. Hermed gives der mulighed for realisering af et af Helhedsplan Videbæks indsatsområder: Skovkilen. Centerområdet kan både indeholde boliger i form af åben-lav eller tæt-lav byggeri, offentlig service, kultur- og fritidsinstitutioner, herunder for eksempel sports- og idrætsanlæg, kreative værksteder, væresteder for unge mv.
Områdets disponering og bebyggelse
Med lokalplanen inddeles området i to delområder. Delområde I kan anvendes til tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse. Delområde II kan anvendes til kontor- og serviceerhverv, publikumsorienterede serviceerhverv, offentlig service, kulturelle institutioner, fritidsaktiviteter, herunder for eksempel sports- og idræts anlæg samt ikke-generende industri og håndværk. Der kan desuden etableres en kiosk/café i tilknytning til andre funktioner i området.
Der gives mulighed for en lukning af Ryesmindevej for en hensigtsmæssig opdeling mellem eksisterende og nye boligområder mod syd/sydøst og erhvervsområdet mod nordøst. Adskillelsen forstærkes yderligere ved mulighed for en afskærmende vold. Med lokalplanen gives der mulighed for en sti, som forbinder lokalplanområdet og Skovkilen til det øvrige Videbæk.
Med Kommuneplantillægget ændres anvendelsen fra erhvervsformål til centerformål.
Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet, og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.
Foroffentlighed
I forbindelse med den foroffentlige høring er der kommet ideer og forslag til planlægningen fra 21 borgere. De indkomne ideer og forslag er behandlet i vedlagte notat. Administrationen indstiller, at notatet med behandling af ideer og forslag godkendes og anvendes som besvarelse af bemærkningerne.
Offentlighedsfase
Forslaget udsendes i offentlig høring i 8 uger jf. Planlovens §24 stk. 4 sammenholdt med § 23c.
Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)
Der er ikke sat midler af til realisering af stiforbindelse eller til lukning af Ryesmindevej.
EffektvurderingMed planlægningen gives der mulighed for realisering af flere af indsatserne i Helhedsplanen for Videbæk. Med realisering af projektet vil området blive omdannet fra erhverv til et mere blandet byområde, som understøtter kommunens målsætning om at skabe attraktive bymidter i centerbyerne.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:
- Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 476 for et område til centerformål ved Chr. Hansensvej i Videbæk vedtages og fremlægges i offentlig høring i 8 uger.
- Notatet med behandling af ideer og forslag godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne fra foroffentlighedsfasen.
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at administrationens indstilling godkendes. Bilag
- Forslag til Lokalplan nr. 476
- Forslag til Kommuneplantillæg nr. 18
- Miljøscreening af forslag til Lokalplan nr. 476 og Tillæg nr. 18
- Notat med behandling af ideer og forslag
- Samlede indkomne idéer og forslag
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
10: Anmodning om frigivelse af anlægsmidler til afdækning af en samling af akut- og aflastningspladser
Sagsnr: 21-023600
SagsfremstillingVed budgetlægningen for 2020-2023 blev der afsat anlægsmidler, 500.000 kr., til en afdækning af en samling af kommunens akut- og aflastningspladser.
I 2020 blev der udarbejdet en analyse af akut- og aflastningsområdet. På baggrund af analysen blev der godkendt en model for organisering af aflastningsområdet i Byrådet d. 19. januar 2021.
Efterfølgende indgik modellen i principnotatet om boligområdet i Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg, som blev godkendt i Byrådet d. 15. juni 2021. Et af de godkendte principper vedrører en samling af i alt 36 aflastningspladser, herunder 2 pladser i Handicap og Psykiatri.
Social- og Sundhedsudvalget har bedt administrationen i Sundhed og Omsorg om at afdække mulighederne for samlingen akut- og aflastningsfunktionen herunder de bygningsmæssige muligheder og udfordringer. De afsatte midler skal derfor anvendes til køb af ekstern bistand i form af rådgiver, arkitekt eller lignende i forbindelse med en undersøgelse af de bygningsmæssige forhold, herunder geografisk placering, fordele og ulemper ved anvendelse af eksisterende bygninger, udarbejdelse af tegninger og udregninger af omkostninger.
Processen er nu så langt, at afdækningen skal igangsættes. Derfor anmoder administrationen i Sundhed og Omsorg om frigivelse af anlægsmidlerne.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiDer er afsat et rådighedsbeløb på 500.000 kr. til en afdækning af en samling af kommunens akut- og aflastningspladser.
Viden & Strategi (Økonomi) har ikke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at der meddeles og frigives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til afdækning af en samling af akut- og aflastningspladserne, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
Social- og Sundhedsudvalget 20-04-2022
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at administrationens indstilling godkendes.
Ingen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
11: Efterkalkulerede fritvalgstakster vedrørende personlig og praktisk hjælp 2021
Sagsnr: 22-007546
SagsfremstillingHvert år efter regnskabsårets afslutning skal der beregnes en fritvalgspris på personlig pleje og praktisk hjælp. Prisen beregnes ud fra hjemmeplejens udgifter. Fritvalgsprisen bruges til udbetaling af ydelser leveret af godkendte private leverandører af praktisk hjælp i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Byrådet skal fastsætte fritvalgspriser ud fra en beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav.
Staben Viden & Strategi (Økonomi) og Sundhed og Omsorg har efterberegnet fritvalgspriserne for 2021.
Personlig pleje og praktisk hjælp:
Personlig pleje og praktisk hjælp, bekvemme tider: 354 kr./time (budget 2021: 349 kr./time).
Personlig pleje og praktisk hjælp, ubekvemme tider: 506 kr./time (budget 2021: 489 kr./time).
Til fastsættelse af priserne for 2022 anvendes den efterkalkulerede 2021-pris. Vikarniveau for 2021 var væsentlig højere end tidligere pga. Corona. Derfor er prisen reguleret til vikarniveau svarende til 2020. Prisen fremskrives til 2022.
Priser for 2022 er følgende:
Personlig pleje og praktisk hjælp, bekvemme tider: 354 kr./time.
Personlig pleje og praktisk hjælp, ubekvemme tider: 503 kr./time.
Ubekvemme tider er hverdage kl. 17.00 – 06.00 samt helligdage og weekender.
Priserne er gældende fra 1. maj 2022 til 30. april 2023, jævnfør aftale med de private leverandører.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 – Bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbeviser efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter serviceloven § 83.
ØkonomiDet forventes, at de private leverandører af praktisk hjælp i 2022 leverer 4.640 timer, svarende til en udgift på 1,635 mio. kr. Budgettet er på 1,397 mio. kr.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at efterberegningen af fritvalgspriserne for 2021 tages til efterretning, og priserne fra 1. maj 2022 godkendes.
Social- og Sundhedsudvalget 20-04-2022Social- og Sundhedsudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at administrationens indstilling godkendes. Bilag
Ingen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
12: Efterkalkulerede fritvalgspriser - madservice 2021
Sagsnr: 22-008453
SagsfremstillingHvert år efter regnskabsårets afslutning beregnes fritvalgspris på madservice. Prisen beregnes på baggrund af afholdte udgifter til madservice på produktionskøkkenet Åkanden.
Fritvalgsprisen anvendes til betaling for kostydelser leveret af den/de private leverandører til kommunens borgere. Afregningen er den beregnede pris minus borgerens egenbetaling (godkendt takst).
Byrådet skal fastsætte fritvalgsprisen for madservice til hjemmeboende pensionister ud fra en beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af madservice i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav.
Staben Viden & Strategi (Økonomi) og Sundhed og Omsorg har derfor efterberegnet fritvalgsprisen for madservice for regnskabsåret 2021 og fremskrevet denne til 2022 prisniveau.
De efterkalkulerede priser for 2021 udgør
| Regnskab 2021 Ekskl. moms | Budget 2021 Ekskl. moms |
Et måltid udbragt til modtagerens eget hjem | 57,94 kr. | 53,24 kr. |
Et måltid uden udbringning til modtagerens eget hjem | 49,52 kr. | 44,32 kr. |
Den fremskrevne pris for 2022 udgør
| Budget 2022 Ekskl. moms | Budget 2022 Inkl. moms |
Et måltid udbragt til modtagerens eget hjem | 59,10 kr. | 73,88 kr. |
Et måltid uden udbringning til modtagerens eget hjem | 50,51 kr. | 63,13 kr. |
Prisen er beregnet, så det er den samme pris, uanset om det er en normal portion, lille portion eller om det er en diæt portion.
Åkanden oplever, at der har været stigning i antal diæter, som er mere omkostningstunge. År for år øges kompleksiteten, og der laves mere individuel mad.
Der er arbejdet med at adskille almindelig madservice, almindelig diæt og speciel diæter fra hinanden. Det er ikke muligt at kvalificere, hvor omkostningstunge de forskellige portioner er hver især endnu, men arbejdet fortsætter i 2022.
Corona har krævet ekstra høj hygiejne omkring produktionen og den personlige hygiejne. På grund af pandemien har der været mangel på råvarer og emballage. Varer i indkøbsaftalerne er blevet erstattet af andre dyrere varer. Begge dele har været medvirkende til, at priserne er blevet højere i efterkalkulationen.
Den eneste fritvalgsleverandør, der på nuværende tidspunkt har fritvalgskontrakt med Ringkøbing-Skjern Kommune, er Det Danske Madhus.
Priserne er gældende fra 1. maj 2022 - 30. april 2023.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 - Bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbeviser efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83.
ØkonomiDet Danske Madhus har i 2021 leveret 64 normale portioner og 200 små portioner. I 2022 er der til og med februar leveret 22 normal portioner og 48 små portioner i Ringkøbing-Skjern Kommune.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at
- efterkalkulationerne af prisen for 2021 tages til efterretning
- fritvalgspriserne i 2022 for et måltid mad med og uden udbringning godkendes.
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at administrationens indstilling godkendes Bilag
Ingen bilag.
BeslutningEt flertal i Byrådet godkendte administrationens indstilling. Dan K. Jørgensen stemte imod.
Kopier link til punktet - Print
13: Revision af Handicaprådets vedtægter
Sagsnr: 21-019826
SagsfremstillingI henhold til Handicaprådets vedtægter, revideres vedtægterne efter behov, dog senest inden udgangen af 2021. Ændringer af vedtægterne skal godkendes af Handicaprådet og Byrådet.
Vedtægterne er nu bearbejdet og Handicaprådet fremsender forslag til reviderede vedtægter til Social- og Sundhedsudvalget med henblik på godkendelse i Byrådet.
Sagsfremstilling fra Handicaprådets møder hhv. 3. februar og 10. marts 2022 vedlægges.
Vedtægterne er justeret i forhold til:
§ 1, Indledning, hvor bekendtgørelsens dato er tilrettet.
§ 2, Formål og opgaver, hvor "mennesker med handicap" er ændret til "personer med handicap".
§ 6, Underudvalg. Vedtægterne er justeres således, at det fremgår, at medlemmerne til Tilgængelighedsudvalget er udpeget af Handicaprådet efter indstilling af Danske Handicaporganisationer samt Byrådet.
§ 6, Underudvalg. Tilgængelighedsudvalgets sekretariatsbetjenes af fagområdet Land, By og Kultur.
§ 7, Økonomi, hvor det er præciseret, at diæter kan gives for deltagelse i møder i det omfang, møderne er nødvendige for at medlemmerne af Handicaprådet kan varetage arbejdet i Handicaprådet.
§ 7, Økonomi. I forbindelse med godkendelse af Handicaprådets mødeplan tages konkret stilling til, hvorvidt møderne er nødvendige for varetagelsen af Handicaprådets arbejde.
§ 9, Vedtægternes ikrafttræden og ændringer, hvor det fremgår, at vedtægterne revideres efter behov, dog senest inden udgangen af 2025.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt bekendtgørelse af 27. december 2019 om retssikkerhed og administration på det sociale- område, kapitel 8, §§ 26 - 30.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at:
- Handicaprådets forslag til reviderede vedtægterne godkendes.
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at administrationens indstilling godkendes. Bilag
- Forslag til justerede vedtægter for Handicaprådet - webtilgængelig
- Handicaprådets nugældende vedtægt godkendt i BY 16.01.2018 - webtilgængelig
- Sagsfremstilling fra Handicaprådets møde 10.03.2022
- Sagsfremstilling fra Handicaprådets møde 03.02.2022
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
14: Brand og Redning MidtVest - Budget 2023 samt budgetoverslag
Sagsnr: 22-006617
SagsfremstillingBrand og Redning MidtVest fremsender budget 2021 til orientering i ejerkommunerne.
Ifølge vedtægterne forelægges beredskabskommissionen senest i løbet af marts måned budgetforslag for det kommende regnskabsår samt flerårigt budgetoverslag til godkendelse. Det af kommissionen godkendte budgetforslag for det kommende regnskabsår og det flerårige budgetoverslag fremsendes senest 1. april til ejerkommunerne.
Til beregning af budget 2023 er anvendt KL's seneste pris- og lønskøn "løn og priser ialt" fra juni 2021 opgjort til 2,1%.
Budgettet opkræves ejerkommunerne efter den vedtagne fordelingsnøgle fordelt med 70% i første rate og 10% i de efterfølgende tre rater:
Fordelingsnøgle:
Herning: 43,3 %
Ikast-Brande: 23,7%
Ringkøbing-Skjern: 33%
Budgetoverslag 2023-2025
Budgetoverslaget er tilpasset de forventninger, der er til driften i de kommende år. Det kommunale tilskud er fremskrevet med de af KL anbefalede fremskrivningsprocenter fra seneste offentliggjorte pris-og lønskøn. I budgetvejledningen G1-1, generelle forudsætninger for budgetlægningen, tager KL udgangspunkt i følgende fremskrivningsprocenter:
2022/2023: 2,1%
2023/2024: 2,4%
2024/2025: 2,4%
Ingen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen fremsender sagen til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget samt Byrådet til orientering.
Teknik- og Miljøudvalget 05-04-2022
Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.
Økonomiudvalget 26-04-2022
Taget til efterretning.
Fraværende: Søren Elbæk.
Taget til efterretning.
Kopier link til punktet - Print
15: Påbud fra Arbejdstilsynet om forbedring af indeklimaet på Borris Skole
Sagsnr: 21-022116
SagsfremstillingArbejdstilsynet har den 16. december 2021 påbudt Ringkøbing-Skjern Kommune at forbedre indeklimaet på Borris Skole senest den 1. september 2022. Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet skal tage stilling til, om der skal gives en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. til udbedring af indeklimaet på skolen.
Ifølge påbuddet fra Arbejdstilsynet (AT) skal kommunen sikre et sundhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima, herunder luftkvalitet, i klasselokalerne på Borris Skole, således at Co2 niveauet kan holdes på et passende niveau. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at undervisningen af elever i klasselokalerne på Borris Skole ikke er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er konstateret, at luftskiftet er utilstrækkeligt, idet det ikke kan opretholde et tilfredsstillende indeklima, hvilket forringer de ansattes sundhed.
AT har bl.a. lagt vægt på, at der er konstateret tung luft i klasselokaler med og uden elever, at klasselokalerne ikke har mekanisk ventilation, og at en forsøgt løsning med opsætning af Co2målere samt hyppig udluftning ikke har afhjulpet problemet i tilstrækkelig grad.
På baggrund af påbuddet har Ejendomscentret udarbejdet et forslag til en løsning af problemet. Ifølge dette opsættes decentrale ventilationsanlæg i de klasselokaler, som er omfattet af påbuddet. Det anbefales desuden at opsætte ventilationsanlæg i mødelokaler, kontor, spiserum, grupperum og undervisningslokaler på 1. sal. Det er Ejendomscentrets vurdering, at behovet for mekanisk ventilation er lige så stort i disse lokaler. Endelig anbefales det, at der opsættes nyt solfilm og sker udskiftning af gammel solfilm på skolens sydvendte sider med henblik på at reducere problemer med høje temperaturer.
Udgiften til etablering af mekanisk ventilation incl. udgifter til el-tavler og forsyningskabler forventes at udgøre 2,1 mio. kr. - heraf udgør udgiften til lokaler, der ikke er direkte omfattet af påbuddet 0,5 - 0,6 mio. kr. Udgiften til solfilm er anslået til 0,2 mio. kr. Den anbefalede løsningen forventes således at koste 2,3 mio. kr.
Administrationen kan oplyse, at der efter aftale med AT skal findes en løsning på et problem med for høje temperaturer på Spjald Skole senest den 1. august 2022, jf. et andet punkt på dagsordenen. AT har desuden udstedt påbud om en forbedring af indeklimaet på Stauning Skole. Dette påbud skal dog først være efterlevet den 1. august 2023.
En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet. Lovgrundlag og juridisk vurderingIfølge Arbejdsmiljølovens § 15 skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
ØkonomiØkonomi bemærker, at der i 2022 er afsat 1,521 mio. kr. på Børne- og Familieudvalgets anlægspulje. Hertil kommer 155.000 kr. som overføres fra 2021 som uforbrugte rådighedsbeløb.
EffektvurderingDet er administrationens vurdering, at den anbefalede løsning fra Ejendomscentret vil kunne medføre en mærkbar forbedring af indeklimaet på Borris Skole til gavn for både elever og medarbejdere.
IndstillingAdministrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en tillægsbevilling til projektet på 2,3 mio. kr. finansieret enten af Børne- og Familieudvalgets driftsramme for 2022 eller af et rådighedsbeløb til et andet anlægsprojekt under Børne- og Familieudvalget.
Børne- og Familieudvalget 16-03-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Linda Nielsen.
Økonomiudvalget 22-03-2022
Jf. Børne- og Familieudvalgets anbefaling sendes sagen tilbage til Børne- og Familieudvalget mhp. beslutte en anbefaling om finansiering.
Fraværende: Hans Østergaard, Niels Rasmussen.
Børne- og Familieudvalget 20-04-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler, at der gives en tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. finansieret af anlægsprojektet vedrørende Ungdomsskolen i Skjern.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales, at Børne- og Familieudvalgets indstilling godkendes.
Udbud af projektet skubbes så vidt muligt med baggrund i det nuværende prisniveau i bygge- og anlægsbranchen.
Jakob Agerbo følger indstillingen dog med forbehold for finansieringen. BilagBeslutningByrådet godkendte, at der gives en anlægsbevilling på 2,3 mio. kr. finansieret af anlægsprojektet vedrørende Ungdomsskolen i Skjern.
Udbud af projektet skubbes så vidt muligt med baggrund i det nuværende prisniveau i bygge- og anlægsbranchen.
Jakob Agerbo tog forbehold for finansieringen.
Kopier link til punktet - Print
16: De fremtidige rammer for Skjernåskolen, Skolen i Skjern og Tarm Skole
Sagsnr: 21-003882
SagsfremstillingBørne- og Familieudvalget har på sit møde i marts 2022 drøftet forskellige scenarier for valg af fremtidige rammer for Skolen i Skjern, Skjernåskolen og Tarm Skole. Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet skal tage stilling til hvilket scenarie, der skal udgøre det politisk godkendte grundlag for budgetlægningen og administrationens planlægning.
Børne- og familieudvalget besluttede på sit møde den 16. marts 2022, at der skulle arbejdes videre med et nyt scenarie, som indbefatter en samling af Tarm Skoles elever på skolens afdeling på Vardevej i Tarm.
Link til Børne- og Familieudvalgets beslutning den 16. marts 2022
Tarm Skole er i dag opdelt på 2 matrikler. Hovedskolen på Vardevej rummer klassetrinene 0. - 6. klasse, og eleverne på 7. - 9. klassetrin går på Lønborgskolen. Skolebestyrelsen og skoleledelsen kan se store fordele ved at samle alle elever og medarbejdere på én matrikel.
Det foreslås derfor, at alle elever i Tarm samles på hovedskolen på Vardevej, hvorefter Skjernåskolen kan genetableres i nye rammer på Lønborgskolen. Selv om skolen på Vardevej oprindeligt er bygget som en 3-sporet skole, kan en samling af eleverne her kun gennemføres efter en til- og ombygning af de fysiske rammer.
Skjernåskolen vil kunne etableres i Lønborgskolens lokaler men ikke uden en større ombygning af lokalerne, da en specialskole har behov for andre faciliteter og andre typer og størrelser af lokaler mv.
Hvis Skjernåskolen genetableres på Lønborgskolen i Tarm, vil det være muligt at samle alle eleverne fra Skolen i Skjern på Klostervej blandt andet gennem ombygning af Skjernåskolens nuværende lokaler.
Scenariet indebærer med andre ord 3 delprojekter:
- Om- og tilbygning af hovedskolen i Tarm på Vardevej med henblik på samling af Tarm Skoles elever her.
- Ombygning af Lønborgskolen til brug for Skjernåskolen.
- Om- og tilbygning af Afdeling Klostervej og Skjernåskolens nuværende bygninger med henblik på samling af eleverne på Skolen i Skjern på Klostervej.
Ejendomscentret har udarbejdet i alt 3 notater til belysning af økonomi og andre væsentlige forhold vedrørende de forskellige scenarier foruden en overordnet tidsplan for det ovenfor beskrevne scenarie.
De samlede udgifter vedrørende scenariet, som involverer Tarm Skole, vurderes at beløbe sig til i alt 156 mio. kr.
De 3 delprojekter vil kunne etableres i etaper. Det vurderes, at en midlertidig løsning for Tarm Skole kunne gennemføres på 6 måneder, mens en permanent løsning vil tage 3 år. En færdig løsning for Skjernåskolen på Lønborgvej i Tarm vil kunne gennemføres inden for en tidshorisont på 2 - 2,5 år, mens en samling af Skolen i Skjern på Klostervej vil tage 3,5 - 4 år.
Tidsplanen forudsætter, at der ligger politisk godkendelse af scenariet, og at den økonomiske ramme er fastsat, så byggeplanlægning og udførelse på forskellige matrikler kan foretages sideløbende. Det forudsættes desuden, at brugen af Skjernåskolens pavilloner gennem dispensation kan forlænges indtil 2026. Administrationen vurderer, at der vil kunne gives en dispensation, hvis der foreligger en beslutning om permanent løsning på Lønborgvej.
Administrationen anbefaler, at der allerede nu tages initiativ til igangsættelse af diverse forundersøgelser mv. Der ønskes derfor en anlægsbevilling på 800.000 kr. til rådgiverbistand mv. finansieret af det rådighedsbeløbet, som Byrådet har afsat til om- og tilbygning af Skjernåskolen.
Repræsentanter fra administrationen deltager ved punktet.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingAdministrationens vurdering af effekterne af de forskellige scenarier er beskrevet i bilagene til punktet.
IndstillingAdministrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om,
- hvilket scenarie der skal udgøre det politisk godkendte grundlag for budgetlægningen og administrationens planlægning, og at
- der gives en anlægsbevilling på 0,8 mio. kr. til rådgiverbistand til diverse forundersøgelser finansieret af rådighedsbeløbet afsat til om- og tilbygning af Skjernåskolen.
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt, herunder at scenarie 2c udgør det politisk godkendte grundlag for budgetlægningen og administrationens planlægning.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at Børne- og Familieudvalgets indstilling godkendes.
Jakob Agerbo kan dog ikke bakke op om indstillingen vedr. tidsplanen.
Bilag- Tidslinje, scenarie 2C, ej-webtilgængelig
- Skolen i Skjern, Supplerende scenarie 2C, marts 2022, ej-webtilgængelig
- Skolen i Skjern, Supplerende scenarier Ejendomscentret, februar 2022, ej-web-tilgængelig
- Skolen i Skjern, 3-scenarier Notat-fra Ejendomscentret oktober 2021, ej web-tilgængelig
Børne- og Familieudvalgets anbefaling godkendt. Jakob Agerbo kunne ikke bakke op om indstillingen vedr. tidsplanen.
Kopier link til punktet - Print
17: Aftale med Arbejdstilsynet om forbedring af indeklimaet på Spjald Skole
Sagsnr: 22-006010
SagsfremstillingEfter aftale med Arbejdstilsynet skal Ringkøbing-Skjern Kommune sikre en reduktion i temperaturen i øst- og sydvendte klasselokaler på Spjald Skole. Ejendomscentret anbefaler en løsning, hvor der etableres en udvendig fast solafskærmning monteret vandret over vinduerne. Børne- og Familieudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet skal tage stilling til, om der kan gives en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. til projektet.
Byrådet har på sit møde den 14. november 2017 givet en anlægsbevilling på 4,2 mio. kr. til etablering af mekanisk ventilation mv. på Spjald Skole efter påbud fra Arbejdstilsynet (AT). På det tidspunkt var der også et ønske om at opsætte solfilm med henblik på at reducere temperaturen i klasselokalerne. Det viste sig dog, at udgiften ikke kunne rummes inden for anlægsbudgettet. Da der desuden var et håb om, at ventilationen i sig selv ville kunne sikre et tilstrækkeligt godt indeklima, blev denne del af projektet opgivet.
Medarbejdere på skolen har siden givet udtryk for, at der er kraftig solindstråling i øst- og sydvendte klasselokaler, som gør klasselokalerne ubehageligt varme, selvom der ikke er specielt varmt udendørs.
AT har været på besøg på skolen. Den pågældende dag kunne der ikke skaffes dokumentation for de høje temperaturer, da solen ikke skinnede. Ejendomscentret er dog ikke i tvivl om, at problemet med de høje temperaturer er reelt, og at et nyt besøg fra AT kunne resultere i et egentligt påbud.
På den baggrund anbefaler administrationen, at der etableres udvendig fast solafskærmning på skolens øst- og sydvendte klasselokaler.
En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet. Lovgrundlag og juridisk vurderingIfølge Arbejdsmiljølovens § 15 skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
ØkonomiØkonomi bemærker, at der i 2022 er afsat 1,521 mio. kr. på Børne- og Familieudvalgets anlægspulje. Hertil kommer 155.000 kr. som overføres fra 2021 som uforbrugte rådighedsbeløb.
EffektvurderingAdministrationen forventer, at etablering af solafskærmning vil have en mærkbar effekt på temperaturerne og dermed på arbejds- og læringsmiljøet på skolen.
IndstillingAdministrationen anbefaler, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der gives en tillægsbevilling til projektet på 0,6 mio. kr. finansieret enten af Børne- og Familieudvalgets driftsramme for 2022 eller af et rådighedsbeløb til et andet anlægsprojekt under Børne- og Familieudvalget.
Børne- og Familieudvalget 16-03-2022Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Fraværende: Linda Nielsen.
Økonomiudvalget 22-03-2022
Jf. Børne- og Familieudvalgets anbefaling sendes sagen tilbage til Børne- og Familieudvalget mhp. beslutte en anbefaling om finansiering.
Fraværende: Hans Østergaard, Niels Rasmussen.
Børne- og Familieudvalget 20-04-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler, at der gives en tillægsbevilling på 0,6 mio. kr. finansieret af anlægsprojektet vedrørende Ungdomsskolen i Skjern.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at Børne- og Familieudvalgets indstilling godkendes.
Udbud af projektet skubbes så vidt muligt med baggrund med det nuværende prisniveau i bygge- og anlægsbranchen.
Jakob Agerbo følger indstillingen dog med forbehold for finansieringen. Bilag- Bekræftigelse af aftale om, at I skal løse et arbejdsmiljøproblem...(ej webtilgængelig)
- Arbejdstilsynets afgørelse på baggrund af tilsyn - varme (ej webtilgængelig)
Byrådet godkendte, at der gives en anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. finansieret af anlægsprojektet vedrørende Ungdomsskolen i Skjern.
Udbud af projektet skubbes så vidt muligt med baggrund i det nuværende prisniveau i bygge- og anlægsbranchen.
Jakob Agerbo tog forbehold for finansieringen.
Kopier link til punktet - Print
18: Eventuel oprettelse af modtageklasser til overbygningselever på Ringkøbing Skole
Sagsnr: 22-009103
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Kommune tilbyder i dag kun basisundervisning i dansk som andetsprog for 7. - 9. klassetrin i modtageklasser på Skolen i Skjern, afdeling Enghavevej. Med den nuværende tilstrømning af flygtninge fra Ukraine kan det vise sig nødvendigt at oprette ekstra modtageklasser - herunder modtageklasser på Ringkøbing Skole.
Tosprogede elever, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke ved optagelsen kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, skal have basisundervisning i dansk som andetsprog. Basisundervisningen kan gives i modtagelsesklasser, hvor eleverne i begyndelsen har alle eller en del af deres timer, dog således at de efterhånden får en del af deres undervisning i en almindelig klasse.
Kommunalbestyrelsen kan godkende, at elevtallet i modtagelsesklasser kan være på op til 15 elever ved skoleårets begyndelse, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i forhold til undervisningens kvalitet. Hvis eleverne har overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger kan kommunalbestyrelsen godkende et elevtal på op til 18 elever ved skoleårets begyndelse. Det skal tilstræbes, at elevtallet ikke bliver højere i løbet af skoleåret.
I Ringkøbing-Skjern Kommune er der oprettet modtageklasser for elever på 0. - 9. klassetrin på Skolen i Skjern, Afdeling Enghavevej og for 0. - 6. klassetrin på Ringkøbing Skole, Afdeling Alkjær. Tidligere har der også været en modtageklasse for 7. - 9. klassetrin på Ringkøbing Skole, Afdeling Rindum. Denne er dog blevet nedlagt igen efter nogle år, da behovet ikke længere skønnedes at være til stede.
Som følge af krigen i Ukraine er et stort antal kvinder med børn flygtet til Danmark og til Ringkøbing-Skjern Kommune. Der er endnu ikke overblik over, hvad tilstrømningen af flygtninge vil betyde for omfanget af undervisningen i dansk som andetsprog. Man må imidlertid forvente, at det kan blive nødvendigt at udvide kapaciteten med forholdsvis kort varsel - herunder at det kan vise sig hensigtsmæssigt på ny at oprette modtageklasser for overbygningselever på Ringkøbing Skole, Afdeling Rindum.
Lovgrundlag og juridisk vurderingBekendtgørelse nr. 1053 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.
ØkonomiØkonomi bemærker, at den årlige budgettildeling til en MOD3 klasse udgør 842.000 kr.
EffektvurderingEn del ukrainske familier med børn er allerede ankommet til Ringkøbing-Skjern Kommune, og tilstrømningen forventes at fortsætte. I dag er der ingen sikker viden om, hvor i kommunen de ukrainske flygtninge har bosat sig og vil bosætte sig fremover. Meget tyder dog på, at der kan blive behov for modtageklasser for alle klassetrin i både Skjern og Ringkøbing, hvis man skal undgå, at mange børn får en lang skolevej med bus.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med en indstilling om, at der kan oprettes modtageklasser for 7. - 9. klassetrin også på Ringkøbing Skole, hvis situationen udvikler sig på en måde, så det skønnes hensigtsmæssigt.
Børne- og Familieudvalget 20-04-2022
Børne- og Familieudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at administrationens indstilling godkendes.
Ingen bilag.
BeslutningAdministrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
19: Serviceniveaubeskrivelser for Borgerstyret Personlig Assistance
Sagsnr: 22-000989
SagsfremstillingServiceloven er en rammelov, hvilket indebærer, at der er tiltænkt den enkelte kommunalbestyrelse en fleksibilitet i sammensætningen af løsninger og i anvendelsen af faglige metoder. Det indebærer et politisk handlerum til, at kommunalbestyrelsen på visse områder kan fastsætte lokale serviceniveauer, eller vejledende retningslinjer om, hvilken type hjælp den pågældende kommune typisk giver i forhold til bestemte typer af behov eller målgrupper. Der skal dog altid foretages en konkret og individuel vurdering af, om den påtænkte indsats konkret afhjælper behovet hos borgeren. Der kan ikke på forhånd udelukkes en bestemt type foranstaltning eller gives en fast økonomisk og tidsmæssig ramme for en given foranstaltning.
Et politisk fastsat serviceniveau skal også anvendes til at understøtte rådgivernes arbejde med at sikre en ensartet praksis og en tydeligere forventningsafstemning med borgerne. En fastlæggelse af politiske serviceniveauer kan sikre, at Social-og Sundhedsudvalget får et redskab til at understøtte sammenhængen mellem økonomien og de ydelser, borgeren modtager.
I 2018 reviderede Handicap og Psykiatri de daggældende serviceniveaubeskrivelser for BPA. Lovgivningen og praksis er siden ændret. De nuværende serviceniveaubeskrivelser for BPA fra 2018 er derfor på mange områder forældet. Handicap og Psykiatri har siden 2021 arbejdet på nye serviceniveaubeskrivelser for BPA.
Borgerstyret Personlig Assistance, jf. SEL § 96 ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.
Endvidere vedlægges de mere detaljerede retningslinjer, der i mere detaljeret form beskriver hvorledes området administreres. Retningslinjerne fungerer således også som en forventningsafstemning til private leverandører, der bistår borgere i BPA-opgaven.
Serviceniveaubeskrivelserne, der skal godkendes af Byrådet, træder i kraft efter Byrådets godkendelse, dog tidligst pr. 1. august 2022.
Retningslinjerne, der alene godkendes af Social- og Sundhedsudvalget, træder ligeledes i kraft pr. 1. august 2022.
Serviceniveaubeskrivelserne evalueres efter samme kadence som Social- og Sundhedsudvalgets øvrige kvalitetsstandarder og serviceniveaubeskrivelser.
Serviceniveaubeskrivelserne for BPA har været i høring i Handicaprådet. Høringssvaret er vedlagt.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLovbekendtgørelse nr. 1548 af den 1. juli 2021 om social service (serviceloven/SEL) §§ 96, 96 a, 96 b og 96 c.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingServiceniveaubeskrivelserne er et vigtigt redskab til, at borgerne kan få kendskab til, hvilken service der tilbydes på det generelle niveau og dermed bidrage til at afstemme forventninger mellem borger, myndighed og leverandør. Serviceniveaubeskrivelserne er med til at støtte samarbejdet mellem borger og myndighed, og sikre en ensartet service for borgere med samme behov.
IndstillingAdministrationen indstiller,
at serviceniveaubeskrivelserne og retningslinjerne for BPA godkendes af Social-og Sundhedsudvalget,
Social- og Sundhedsudvalget 20-04-2022
Social- og Sundhedsudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at serviceniveaubeskrivelserne godkendes.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at administrationens indstilling godkendes.
Bilag
- Retningslinjer BPA - webtilgængelige
- Serviceniveaubeskrivelser BPA - webtilgængelig
- Handicaprådets høringssvar over serviceniveaubeskrivelser i forhold til PBA
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
20: Generalforsamling i Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S
Sagsnr: 22-001806
SagsfremstillingRingkøbing-Skjern Forsyning afholder ordinær generalforsamling den 10. maj 2022 i umiddelbar forlængelse af byrådsmødet samme dag. Det er fastsat i Ringkøbing-Skjern Kommunes ejerstrategi for Ringkøbing-Skjern Forsyning, at dagsorden til generalforsamlingen skal behandles i Byrådet forud for afholdelse af generalforsamlingen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingRingkøbing-Skjern Kommunes ejerstrategi for Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet tager dagsorden til generalforsamling i Ringkøbing-Skjern Forsyning til orientering.
Økonomiudvalget 03-05-2022
Det anbefales til Byrådet at administrationens indstilling godkendes.
- Indkaldelse og dagsorden til ordinær generalforsamling i RSF 10.05.22
- Indkaldelse og dagsorden til generalforsamling i RS Erhverv 10.05.22 - underskrevet
- Indkaldelse og dagsorden til generalforsamling i RS Forsyning 10.05.2022 - underskrevet
- Indkaldelse og dagsorden til generalforsamling i RS Renseanlæg 10.05.22 - underskrevet
- Indkaldelse og dagsorden til generalforsamling i RS Spildevand 10.05.22 - underskrevet
- Indkaldelse og dagsorden til generalforsamling i RS Vand 10.05.22 - underskrevet
- Indkaldelse til generalforsamling Bioenergi Vest 10.05.22 - underskrevet
- Bioenergi_Vest_Årsrapport_2021
- Ringkøbing-Skjern_Erhverv_Årsrapport_2021
- Ringkøbing-Skjern_Forsyning_Årsrapport_2021
- Ringkøbing-Skjern_Renseanlæg_Årsrapport_2021
- Ringkøbing-Skjern_Spildevand_Årsrapport_2021
- Ringkøbing-Skjern_Vand_Årsrapport_2021
- Ejerstrategi - Ringkøbing-Skjern Forsyning
Administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
21LUKKET PUNKT: Gensidig information
Sagsnr:
BeslutningOrientering fandt sted.