Grund på Esbølvej 12, Sdr. Vium udbydes til salg
Ringkøbing-Skjern Kommune udbyder hermed grunden med matr.nr. 34m, Viumgård Hgd., Sdr. Vium beliggende Esbølvej 1, Sdr. Vium. Grunden er beliggende i byzone og er ifølge kommuneplan nr. 45be006 udlagt til blandet bolig og erhverv. Grunden har et areal ifølge tingbogen på 717 m² og til en mindstepris på kr. 15,00 pr. m2 inkl. moms. Grunden har tidligere været tilsluttet forsyningsselskaber.
Grunden sælges for højeste bud pr. kvadratmeter.
Bud skal være Ringkøbing-Skjern Kommune i hænde senest den 29. januar 2025 kl. 12.00.
Bud modtages indtil grunden er solgt.
Køber skal respektere de for området gældende salgsvilkår vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd, samt tinglyste deklarationer.
Sælger er ikke forpligtet til at sælge ejendommen, heller ikke selv om bud måtte være i overensstemmelse med udbudsvilkårene, men forbeholder sig ret til eventuelt at forkaste samtlige tilbud, frit at vælge mellem disse eller søge at opnå overbud. Købstilbud er fortrolige, indtil der er indgået købsaftale.
Køber skal respektere salgsvilkår vedtaget af Ringkøbing-Skjern Byråd, samt de deklarationer som er eller måtte være at tinglyse på grundene.
Yderligere oplysninger og salgsbetingelser kan rekvireres ved henvendelse til:
Ringkøbing-Skjern Kommune
Grundsalg
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Telefon: 9974 1905
grundsalg@rksk.dk
Kort efter opdeling
Kort over placering
Salgsbetingelser
Tingbog