Integrationsgrunduddannelsen (IGU)
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en 3-årig forsøgsordning, som skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Ansættelsen er midlertidig og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked.
Integrationsgrunduddannelsen varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Ordningen bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den 2-årige erhvervsgrunduddannelse.
Video om IGU-forløb ved KP Komponenter
Video om IGU-forløb ved Familieretshuset
Video om IGU-forløb ved PRO Elteknik
Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er fyldt 18 år og er under 40 år, når forløbet påbegyndes, kan begynde på en IGU. Det er en betingelse, at udlændingen har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end fem år.
Nogle af de udlændinge, der bliver ansat i et IGU-forløb vil ved påbegyndelsen af forløbet være under integrationsprogrammet og i gang med danskundervisning og andre aktiviteter. Andre vil have afsluttet integrationsprogrammet.
Der stilles ingen sproglige krav til en udlænding, der ansættes i et IGU-forløb, men udlændingens danskkompetencer vil have betydning for, hvilke uddannelser udlændingen kan følge i undervisningsforløbet.
Det er virksomheden, der er ansvarlig for, at udlændingen opfylder betingelserne for ordningen. Udlændingen har ansvaret for at dokumentere, at vedkommende tilhører målgruppen.
Bemærk at kommunen kan lave et opslag i Udlændinge Informations Portalen (UIP), hvis der er behov for at afklare om en udlænding tilhører målgruppen for IGU. Alle kommuner har adgang til UIP, som kan tilgås via nyidanmark.dk (nyt vindue).
En udlænding i ordinær beskæftigelse på en virksomhed kan ikke i forlængelse heraf deltage i et IGU-forløb på den samme virksomhed. Det er dermed ikke hensigten, at udlændinge i ordinær beskæftigelse overgår til integrationsgrunduddannelse på den samme virksomhed.
Et IGU-forløb kan aftales direkte mellem udlændingen og virksomheden og dermed som udgangspunkt uden medvirken fra offentlige myndigheder.
En aftale om et IGU-forløb kan indgås med såvel en privat som en offentlig virksomhed.
IGU-job kan slås op på Jobnet. I jobannoncen på Jobnet skal IGU indsættes i overskriften, så IGU-jobannoncerne nemt kan søges frem, og så det fremgår tydeligt i et søgeresultat over ledige stillinger, at der er tale om et IGU-job. Eksempelvis kan arbejdsgivere og jobkonsulenter oprette jobannoncer med titlen: ”IGU: xx søges til xx”. Derudover følges blot den normale arbejdsgang for oprettelse af jobannoncer.
I samarbejde med udlændingen skal virksomheden indgå en skriftlig aftale om integrationsgrunduddannelse med en beskrivelse af, hvad det samlede IGU-forløb forventes at indeholde. Det skal beskrives, hvilke arbejdsområder og funktioner udlændingen skal beskæftige sig med i praktikstillingen. Der skal desuden udarbejdes en undervisningsplan for skoleundervisningen.
For at sikre det bedst mulige forløb for både udlændingen og virksomheden er det en god idé at bygge videre på de forløb, som udlændingen har gennemgået som led i integrationsprogrammet. Udlændingen kan fx få disse oplysninger fra kommunen i form af den integrationskontrakt, som udlændingen har indgået med kommunen.
Aftale og undervisningsplan
Aftaler om IGU-forløb samt undervisningsplaner skal oprettes online i VITAS (virksomhedstilskudsadministrationssystemet) via vitas.bm.dk. Systemet administrerer i forvejen blandt andet udbetaling af ansættelse med løntilskud. Der skal logges på systemet med NemID.
Se videoen herunder for at få en introduktion til, hvordan IGU-aftaler oprettes i VITAS.
Integrationsgrunduddannelsen omfatter dels en lønnet praktikstilling, dels skoleundervisning.
Praktikdelen på virksomheden skal give udlændingen viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet. Målet er, at udlændingen får erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en varig, fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Skoleundervisningen skal give udlændingen sproglige færdigheder, erhvervsrettede kvalifikationer, kompetencer og forudsætninger for fortsat arbejde og vil kunne danne grundlag for at fortsætte i en erhvervsuddannelse.
Integrationsgrunduddannelsen varer to år, hvoraf 20 uger er skoleundervisning og tilrettelægges som fuld tid. Skoleundervisning og praktik kan tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit i forløbet og skal mindst udgøre 32 timer om ugen i gennemsnit i forløbet.
Skoleundervisningen udgør i alt 20 uger a 37 timer. Praktik skal mindst udgøre 25 timer om ugen i gennemsnit.
Skoleundervisningen kan efter behov opdeles på dage eller undervisningstimer. Den konkrete planlægning af undervisningen aftales mellem virksomheden og udlændingen, sådan at både virksomhedens behov for udlændingens tilstedeværelse og udlændingens behov for uddannelse kan tilgodeses.
Eksempelvis kan et IGU-forløb, hvor praktik og skoleundervisning er jævnt fordelt over hele året, aftales som en arbejdsuge, der omfatter 30 timers praktik og 7 timers uddannelse. Modsat kan IGU-forløbet også aftales som hele uger med skoleundervisning, hvor der ikke arbejdes på virksomheden, og uger, hvor der kun arbejdes på virksomheden. Tilrettelæggelsen kan således variere over hele den 2-årige periode.
Det er kommunen, der henviser udlændingen til danskuddannelse på sprogcentrene. Tilrettelæggelsen af undervisningen bør derfor altid tage højde for de tilbud om danskuddannelse, som kommunen stiller til rådighed. Hvis danskuddannelse indgår i de 20 ugers skoleundervisning, bør denne del derfor aftales med kommunen.
Skoleundervisningen kan sammensættes af undervisning inden for Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), Forberedende voksenundervisning (FVU), Almen voksenuddannelse (AVU), HF-enkeltfagsundervisning og Danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. Udarbejdelse af undervisningsplanen vil ofte ske i samarbejde med udbyderen af den relevante undervisning.
Skoleundervisning i de 20 uger er fritaget for deltagerbetaling. Hvis udlændingen deltager i undervisning ud over de 20 uger, gælder de almindelige regler for deltagerbetaling.
Virksomheden og udlændingen aftaler, hvem der tilmelder udlændingen til undervisningen. Det er dog udlændingen selv, der skal tilmelde sig danskundervisning under lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Ved opgørelsen af antal ugers skoleundervisning og uddannelsesgodtgørelsen ganges antallet af undervisningstimer med en faktor.
Faktoren er 2 for undervisningstimer, der omfatter:
a) Undervisning i henhold til lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.
b) Almen voksenuddannelse efter lov om almen voksenuddannelse,
c) Anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, og
d) Hf-uddannelsen og uddannelsen til studentereksamen (avu-loven).
Faktoren er 1 for undervisningstimer under arbejdsmarkedsuddannelse, der gennemføres efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Ved skoleundervisning vil der ofte være behov for tid til forberedelse m.v. Det betyder, at en uge med fuldtidsundervisning under FVU, AVU, HF-enkeltfag og Danskuddannelse består af ca. 19 undervisningstimer. En fuldtidsuge under AMU svarer til 37 undervisningstimer.
For udlændinge, der har bestået prøve i dansk 1, 2 eller 3 skal arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) udgøre mindst 8 uger af de 20 ugers skoleundervisning. Hvis udlændingen endnu ikke har bestået én af de tre danskprøver, er det et krav at arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) indgår i undervisningsplanen, men der er ikke et krav til et bestemt antal uger.
IGU-eleven kan følge danskuddannelsen uden for IGU-forløbet på samme vilkår som flygtninge, der ikke deltager i et IGU-forløb. Denne undervisning medregnes ikke i opgørelsen af de 20 ugers skoleundervisning. Da det er kommunen, der henviser til danskuddannelse, skal den samlede danskuddannelse altid aftales med kommunen.
Ved tilmelding til arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) skal virksomheden eller udlændingen tilmelde sig ved at tage kontakt til den enkelte uddannelsesinstitution.
Før opstart på AMU-kurset skal uddannelsesinstitutionen modtage en kopi af IGU-ansættelseskontrakten. Kontrakten skal fungere som bevis på, at der er tale om en IGU-elev, således at virksomheden eller udlændingen kan blive fritaget for deltagerbetaling.
Efteruddannelse.dk forventes at blive tilrettet i løbet af efteråret 2016, så der kan tilmeldes digitalt fra 1. januar 2017.
I de perioder af IGU-forløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning, modtager denne en uddannelsesgodtgørelse. Godtgørelsen svarer til den sats, udlændingen ville have modtaget i integrationsydelse. Udlændingen skal ansøge om godtgørelsen i den kommune, hvor vedkommende bor. Udlændingen skal indgive en ansøgning for hver måned, hvor udlændingen har modtaget skoleundervisning.
Da udlændingen modtager uddannelsesgodtgørelse i perioder med skoleundervisning, kan der ikke søges om VEU-godtgørelse.
Kommunen yder desuden en godtgørelse for befordring til udlændinge i IGU-forløb. Godtgørelsen ydes for de dage, hvor der foregår undervisning og med en nærmere fastsat egenbetaling. Ansøgningen om befordringsgodtgørelse indgives til kommunen i forbindelse med ansøgning om uddannelsesgodtgørelse.
Udlændinge ansat i praktik i en integrationsgrunduddannelse aflønnes med de erhvervsgrunduddannelseslønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden. Udlændingen er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden.
Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv overenskomst på området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indeholder erhvervsgrunduddannelseslønsatser, aflønnes udlændingen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra uddannelsesområdet.
For yderligere information om løn og overenskomstmæssige forhold henvises til den relevante arbejdsgiverorganisation eller relevante faglige organisation.
Udlændingen skal betale a-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lønnen fra en praktikvirksomhed. Der betales a-skat, men ikke arbejdsmarkedsbidrag af uddannelsesgodtgørelsen. Befordringsgodtgørelsen er skattefri.
Refundering af udgifter til kost og logi
Deltagere i et IGU-forløb kan i nogle tilfælde have behov for at modtage undervisning via et AMU-tilbud, som er placeret langt væk fra den hjemkommune, hvor IGU-deltageren bor og/eller har sit praktiksted. Der kan efter ansøgning foretages refundering af udgifter til kost og logi de steder i landet, hvor uddannelsesdelen for IGU-deltagere er placeret langt væk fra praktikstedet.
En virksomhed, som har ansat en udlænding i et IGU-forløb, kan få udbetalt en bonus fra staten. Der udbetales 20.000 kr. i bonus til virksomheden, når udlændingen har været ansat i 6 måneder, og yderligere 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført.
Introduktion til IGU
Sammen om integration
Sammen om integration er et virksomhedspartnerskab, der skal hjælpe flere flygtninge med at komme i job.
Læs mere om Sammen om integration (nyt vindue)
