Plejeorlov til pasning af døende § 119 og § 122 | ||
Lov om Social Service § 119 og § 122 |
§ 119:
Omsorg for nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
§ 122:
At sikre, at den døende, som ønsker at blive plejet i eget hjem, ikke påføres udgifter til sygeplejeartikler og lign., som de ikke ville have haft under indlæggelsen på et sygehus.
Hvad er formålet med ydelsen? | ||
Formålet med indsatsen er at yde plejemodtager omsorg, lindring og evt. pleje og dermed forbedre livskvaliteten i den sidste levetid. | ||
Hvem kan modtage ydelsen? | ||
Personkredsen omfatter alle med behov for pleje, der ønsker at dø i eget hjem, når prognosen efter lægelig vurdering er kort levetid og hospitalsbehandling alene har lindrende sigte. Det er en betingelse, at plejemodtageren er indforstået med plejeforholdet. Plejeforholdet skal foregå i plejemodtagerens hjem eller i plejegivers hjem. |
||
Hvad indgår i ydelsen? | ||
Udbetaling af plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler. En plejeordning etableres oftest i forlængelse af et hospitalsophold og i det omfang plejemodtager og plejetager ønsker det, visiteres der ofte samtidig til andre ydelser efter Serviceloven og/eller efter Sundhedsloven. |
||
Er der særlige forhold at tage hensyn til? | ||
Ansøgning om plejeordning inklusive arbejdsgivertilsagn om orlov indgives til den kommune, hvori plejeforholdet skal finde sted. Dette skal ske inden dødsfaldet. Hvis du modtager en offentlig ydelse, stopper udbetalingen i den periode, hvor du modtager plejevederlag. Plejeordningen kan ikke etableres, når plejemodtager har ophold i institutionslignende boformer som plejebolig, plejehjem, botilbud, hospital, hospice o.l., hvor plejen varetages af døgnpersonale. Plejemodtagers indlæggelse af kortere varighed – herunder midlertidige aflastningsophold (hospice, plejecenter mm.) og indlæggelse til smertelindrende behandling medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag, men tages løbende op til revurdering af den bevilgende myndighed. § 122: Ansøgning om hjælp til sygeplejeartikler vurderes og afgøres af kommunen. For at kunne behandle ansøgningen skal der foreligge en terminalerklæring udarbejdet af en læge, som dokumenterer, at plejemodtageren er døende. Afgørelsen træffes på baggrund af et konkret skøn, hvori der indgår en individuel vurdering af, om den ansøgte hjælp ville være blevet givet under indlæggelse på sygehus. |
||
Klageadgang | ||
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen |
6950 Ringkøbing