Personlig pleje

 Lov om Social Service §§ 83, § 83a, § 87 og § 94. 

Hjælp, støtte eller rehabilitering i forbindelse med personlig pleje.

Hvad er formålet med ydelsen?

  At tilbyde borgeren hjælp, støtte eller rehabilitering til personlig pleje i forhold til det aktuelle funktionsniveau.
 

Hvem kan modtage ydelsen?

  Ydelsen tildeles borgere, der på grund af nedsat funktionsevne ikke selv kan varetage den personlige pleje.
 

Hvad indgår i ydelsen?

  

Forud for vurderingen eller sideløbende hermed skal kommunen vurdere, om et korterevarende og tidsbegrænset rehabiliterings- eller træningsforløb vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp. Herefter vurderes endeligt behov for hjælp.

Følgende aktiviteter kan indgå i hjælpen:

Morgentoilette, aftentoilette, toiletbesøg, forflytninger/lejring, bad, af- og påklædning, indtagelse af mad og drikke. Ukompliceret negleklipning efter behov i forbindelse med bad.
 

Hvad er ydelsens omfang?

  Hyppigheden af hjælpen vurderes ud fra borgerens funktionsniveau og behov.
 

Hvem leverer ydelsen og har borgeren frit leverandørvalg?

  

Medarbejdere der er ansat eller godkendt af kommunen. Det er muligt selv at udpege en hjælper til at udføre opgaverne. Hjælperen skal godkendes og ansættes af kommunen.

Borger har ret til frit valg af leverandør af personlig pleje. Da kommunen ikke har aftale med privat leverandør af personlig pleje, har man som borger mulighed for at få et fritvalgsbevis, hvorefter man selv vælger en leverandør til at levere den hjælp, man er visiteret til og ud fra den kommunalt beregnede pris pr. time.
 

Hvad koster ydelsen for modtageren?

  Ydelsen er gratis for borgeren
 

Klagegang

  En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.

 

Kontaktoplysninger
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing