Ortopædisk fodindlæg 

 Lov om Social Service § 112 samt Hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1: ”Indikationer for hjælp til ortopædiske indlæg efter § 12”. 

Invaliderende funktionsnedsættelse i fod/fødder.

Hvad er formålet med ydelsen?

  At ansøgeren bevarer en aktiv og selvstændig hverdag.
 

Hvem kan modtage ydelsen?

  

Ansøgere, der opfylder kriterierne, jf. indikationer for hjælp til ortopædiske fodindlæg efter bekendtgørelsens § 12, bilag 1, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes, og ansøgeren uden brug af fodindlæg, vil være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj.

Lidelsen skal anses for invaliderende. Der skal foreligge kirurgiske, ortopædiske eller dermatologiske oplysninger fra speciallæge/hospital om lidelsens omfang og behandlingsmuligheder.
 

Hvad indgår i ydelsen?

  

Løst fodindlæg, der kan flyttes fra fodtøj til fodtøj.

 

Der bevilges normalt ét par fodindlæg om året, der kan flyttes fra fodtøj til fodtøj.
Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning.

 

Hvem leverer ydelsen og har borgeren frit leverandørvalg?

  

Den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt har indgået aftale med.

Der er frit leverandørvalg.
 

Hvad koster ydelsen for modtageren?

  

Ydelsen er gratis for ansøgeren.

Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren.
 

Klageadgang

  En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.

 

Kontaktoplysninger
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing