Opsætning af gelænder og greb 

 

Lov om Social Service

112 vedr. hjælpemiddel, § 113 vedr. forbrugsgoder eller § 116 vedr. boligændring.
Om gelændere og støttegreb er boligindretning, hjælpemidler eller forbrugsgoder afhænger af det konkrete gelænder eller støttegrebs udformning og fastgørelse.

 

Ydelsen skal afhjælpe borgerens varigt nedsatte funktionsniveau.

Hvad er formålet med ydelsen?

  

At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem - herunder

  • At borgeren kan færdes selvstændigt og sikkert på trapper og ved niveauforskelle.
  • At borgeren bliver i stand til selvstændigt at udføre dagligdags aktiviteter så som bad.
 

Hvem kan modtage ydelsen?

  

Borgere med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

 Gelænder/greb bevilges til borgere, som pga. en væsentligt nedsat gangfunktion ikke er i stand til komme op/ned ad trapper uden støtte af gelænder/greb.

 

Hvad indgår i ydelsen?

  

Der foretages altid en individuel vurdering af, hvorvidt borgeren kan afhjælpes for den nedsatte funktionsevne med en anden løsning f.eks. træning efter SEL § 86 eller ved bevilling af hjælpemiddel efter SEL § 112.

Som udgangspunkt kan der kun bevilges opsætning af gelænder/greb, hvis der i forvejen er opsat gelænder/greb ved trappens ene side.

I lejebolig indhentes tilladelse til ændringen hos ejeren af boligen.

Kommunen er kun forpligtet til at betale for reetableringsudgifter ved lejers fraflytning, hvis udlejer ved bevilling har gjort krav på reetablering. 
 

Hvad er ydelsens omfang?

  

Der ydes kun hjælp til opsætning af gelænder/greb ved én af husets ind-/udgange.

 

Hvem leverer ydelsen og har borgeren frit leverandørvalg?

  

Opsætning af gelænder/greb leveres som udgangspunkt af kommunens hjælpemiddeldepot.

Borgeren har ikke frit leverandørvalg.

 

Hvad koster ydelsen for modtageren?

  

Ydelser efter § 112 og 116 er gratis for borgeren.

Hvis der er specielle ønsker i forbindelse med kvalitet og udformning, kan der blive tale om en egenbetaling.

Borgeren er forpligtet til at sørge for afholdelse af alle udgifter til vedligeholdelse, reparationer og udskiftninger.

Ydelser efter § 113 om forbrugsgoder skal borgeren selv betale halvdelen af udgiften til.

 

Er der særlige forhold at tage hensyn til?

  

Der kan som vejledende regel ikke ydes hjælp til produkter, der er anskaffet/påbegyndt udført inden bevillingen foreligger.

Gelænder/greb: Hvis en trappe har en sådan udformning, at andre uden funktionsnedsættelser heller ikke kan færdes forsvarligt på trappen, betragtes opsætning af et ekstra gelænder som en forbedring af boligen og kan ikke bevilges.

I ejerboliger er kommunen ikke ansvarlig for nedtagning af gelænder/greb efter endt brug.

Der bevilges som udgangspunkt ikke gelænder/greb til faldforebyggelse.
 

Klageadgang

  En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen har pligt til at genvurdere afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, videresendes sagen til afgørelse i Ankestyrelsen.

 

Kontaktoplysninger
Sundhed og Omsorg
Sundhed og Omsorg
Rødkløvervej 4
6950 Ringkøbing